Tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten her.
Det er vigtigt, at vi med jævne mellemrum gør status og diskuterer, hvor langt vi er nået, og hvad der skal til.
Også tak for justitsministerens redegørelse, som jo opsummerede, at der på det her område allerede er gjort rigtig meget; ikke mindst har vi jo igennem de sidste 10-15 år set, at bl.a.
straffene er blevet skærpet for vanvidsbilisme.
Det skal straffes hårdt og konsekvent, selvfølgelig skal det det.
Vi har også indført konfiskationbestemmelser, så politiet i en række situationer
skal
konfiskere køretøjet.
Det er altså ikke noget, politiet behøver at overveje – de behøver end ikke at spørge en dommer – men konfiskation er jo et utrolig effektivt værktøj, for når først bilen forsvinder, så er der ikke rigtig noget at køre i, og det koster jo trods alt noget at skulle ud at investere i et nyt køretøj.
Vi har også indført de såkaldte A/T-kurser, alkohol- og trafikkurser, for dem, der kører spritkørsel.
Det er også en udmærket måde at lave lidt opdragelse eller måske lidt genopdragelse af dem, som har været ude at køre spritkørsel.
Jeg har så overvejet, om det måske kommer for sent i forløbet, for hvis man kører spritkørsel, fordi man har et alkoholproblem, så kan man lige så godt komme på det her A/T-kursus med det samme.
Der er sådan set ingen grund til at vente, indtil der er gået den tid, man er frakendt kørekortet i.
Man kunne lige så godt komme i gang med det samme, så man får styr på de problemer, inden man på et eller andet tidspunkt får mulighed for at generhverve kørekortet.
Vi har så også set, at antallet af dræbte og kvæstede er blevet halveret de sidste 10 år under den borgerlige regering med god hjælp fra et bredt flertal i Folketinget og fra alle de tiltag, der er blevet lavet.
Og det er jo godt; der er faktisk en rigtig god konsensus på tværs af Folketingets partier om, at det her er noget, vi tager meget alvorligt, og det gør vi jo selvfølgelig ikke mindst, fordi det jo vedrører os alle sammen.
Det er fortsat et problem med vanvidsbilister.
Der er stadig væk for mange, der kører fuldstændig vanvittigt i trafikken, hvad enten det nu skyldes hastighed, hasarderet kørsel eller sker under indflydelse af alkohol og narkotika.
Det betyder jo, at der er alt for mange dræbte og kvæstede stadig væk.
Det er godt, at vi i Færdselssikkerhedskommissionen er enige om at have nogle gode ambitioner om at få tallene endnu længere ned, og det skal vi arbejde på, men vanvidsbilisme er jo ikke kun et spørgsmål om dræbte og kvæstede.
Det lyder forkert, når man siger »kun«, men det er mere for at understrege, at det også medfører meget andet i trafikken, nemlig den enorme utryghed, man oplever, når man som almindelig bilist kommer futtende ud ad landevejen stille og roligt.
Man overholder alle regler og synes, man er opmærksom på alt, og så pludselig kommer en vanvidsbilist væltende, så man sidder med hjertet helt oppe i halsen; for selv om man selv opfører sig fuldstændig korrekt, er det jo et spørgsmål om held at undgå at blive involveret i et færdselsuheld.
Derfor er vanvidsbilisme ikke kun de konkrete uheld, men også al den utryghed, det skaber – en enorm utryghed i trafikken i virkeligheden.
Derfor er det vigtigt, at vi fortsat er opmærksomme på, at vanvidsbilister skal straffes hårdt og konsekvent; men det er også vigtigt, at vi fokuserer på forebyggelse, så vi kan forebygge, at de her uheld sker, og sikre, at vanvidsbilisterne opfører sig ordentligt, inden de overhovedet når så langt.
Den forebyggende indsats er jo bl.a.
de målrettede kampagner fra Rådet for Sikker Trafik, som jo er blevet utrolig dygtig til at målrette kampagnerne lige præcis til dem, som er problemet.
Det er det, der skal til.
Det er lidt sværere, det er lidt dyrere, og det kræver nogle flere ressourcer at gøre det, men til gengæld rammer man meget, meget specifikt lige præcis dem, hvor det er nødvendigt at løfte pegefingeren og sige:
Kør nu ordenligt i trafikken.
Det, der så mangler på nuværende tidspunkt, er jo at få gennemført noget af det, som Folketinget har vedtaget, bl.a.
stærekasserne, altså den automatiske trafikkontrol, ATK'en, som jo også med stor fordel kunne stå ved vejarbejder.
Der er ingen tvivl om, både af hensyn til dem, der er ved vejarbejdet, men også alle os andre, der skal passere et vejarbejde, at det altså er vigtigt, at man kører ordentligt og forsvarligt.
Så vi lægger også gerne et stort pres på ministeren i forhold til at fortsætte bestræbelserne på at realisere det, som Folketinget har vedtaget, og det, vi også er enige om at finansiere, nemlig at vi får automatisk trafikkontrol derude, for det er desværre nødvendigt.
Politiet kan ikke mandskabsmæssigt selv løfte hele den opgave, og derfor er vi nødt til at bruge teknologien, ikke mindst fordi vi ved, at når stærekasserne står derude, falder gennemsnitsfarten, og det betyder, at der bliver færre uheld, og så bliver der færre dræbte og hårdt kvæstede.
Vi mangler også at få ordningen med alkolås på plads.
Jeg håber, at ministeren vil gøre en indsats for at presse på, for at vi får de teknologiske muligheder, der gør, at vi kan få gennemført de her ting.
Så kunne jeg også godt tænke mig en diskussion af – det kommer så i Færdselssikkerhedskommissionen – om vi måske i forhold til de særlig fartglade skulle indføre en ordning om fartbegrænser.
Lige så vel som vi lægger alkolås i køretøjer til dem, der ikke kan finde ud af at køre uden at indtage alkohol, kunne det være interessant at diskutere, om man skulle pålægge nogle, at de skulle have en fartbegrænser i deres køretøj.
Det kunne være, at det var det, der var løsningen.
Til sidst vil jeg så sige, at det, der måske også kunne være af rigtig god gavn, var at have meget mere undervisning i adfærd og risikovurdering, allerede når man erhverver sit kørekort, for jeg kan fornemme, at det er det, de unge mangler.
Man skal ikke kun se på, at de unge lige nøjagtig er i stand til at bestå en teoriprøve og en køreprøve.
De kan sådan set godt finde ud af at køre bil, men de kan ikke vurdere situationerne, de kommer i, og det kunne en bedre undervisning rette op på.