Det sidste punkt på dagsordenen er:

24) Forespørgsel nr. F 35:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om danskernes adfærd i trafikken, herunder vanvidsbilisme og hvilke initiativer regeringen påtænker på området for at sikre følelige straffe for og behandling af vanvidsbilister?

Af Kim Christiansen (DF), Pia Adelsteen (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 13.04.2012. Fremme 17.04.2012).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 10. maj 2012.

Først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti, for begrundelse.

Når Dansk Folkeparti har stillet den her forespørgsel om adfærd i trafikken med særlig fokus på vanvidsbilisme, så mener vi faktisk, at det også drejer sig om den generelle adfærd ned igennem hele fødekæden, kan man sige, lige fra lastbiloverhalinger, der sker på uforsvarlig vis, til bilister, der ikke kan finde ud af at køre ordentligt, hvor der er vejarbejde, ned til cyklister, hvor reglen mere er at overtræde noget lovgivning end undtagelsen, og hvor det ikke handler så meget om, hvor man må køre, men hvor man kan køre. Det går så igen ud over en endnu svagere trafikant, nemlig fodgængeren. Så der er et adfærdsmønster, som jeg synes er interessant i hvert fald at få justitsministerens betragtninger om. Men det er klart, at der, hvor de store skader sker, der, hvor dødsfaldene sker, de alvorlige ulykker, er der, hvor vi ser mennesker, der er påvirket af narko eller spiritus, og oven i det blander det med al for høj fart. Det er så det, der munder ud i begrebet vanvidsbilisme. Jeg håber, vi får en rigtig god debat. Vi har lidt hængepartier, som jeg gerne vil have vendt i aften. Selv om det er blevet lidt sent på dagen, så håber jeg, vi alle sammen kan holde os vågne til det her. Som sagt glæder jeg mig til at høre, hvad ministeren har tænkt sig at gøre på det her område fremadrettet. Tak for ordet.

Tak. Så er det justitsministeren, der vil besvare forespørgslen.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti har med denne forespørgsel, som det også lige er blevet sagt, spurgt til, hvad jeg som justitsminister kan oplyse om danskernes adfærd i trafikken, herunder navnlig de såkaldte vanvidsbilister. Dansk Folkeparti ønsker oplyst, hvilke initiativer regeringen påtænker for at sikre følelige straffe for og behandling af vanvidsbilister.

Jeg vil starte med nogle bemærkninger om den generelle udvikling på færdselsområdet. Heldigvis er det sådan, at vi i de seneste år har oplevet en meget positiv udvikling i antallet af personer, der bliver dræbt eller kvæstet i trafikken. Siden 2000 er der sket en halvering af disse tal. I 2010 oplevede vi et historisk lavt antal trafikdræbte, nemlig 255, og selv om der på nuværende tidspunkt kun er foreløbige tal for 2011, så tyder meget på, at tallet er kommet endnu længere ned. Nærmere bestemt er det foreløbige tal 221 trafikdrab.

Det er selvfølgelig svært at give en helt præcis forklaring på den positive udvikling, for der er naturligvis mange faktorer, der spiller ind. Det tror jeg vi alle sammen ved, men de faldende ulykkestal afspejler efter min opfattelse helt overordnet set, at de fleste danskere jo heldigvis kører pænt og forsvarligt i trafikken. Desværre er det dog ikke alle trafikanter, der tager deres ansvar alvorligt, som forespørgeren også var inde på, og det bringer mig så videre til de såkaldte vanvidsbilister, som Dansk Folkeparti ønsker en drøftelse af.

Der findes ikke nogen egentlig definition af vanvidsbilister, men af den offentlige debat ved vi jo, at begrebet ofte bruges om spiritus- og narkokørsel eller hensynsløs kørsel. Den form for adfærd er selvfølgelig klart uacceptabel, og derfor skal der også sættes hårdt ind over for vanvidsbilister.

I løbet af de seneste år er der som bekendt foretaget en hel række skærpelser på området. Folketinget vedtog enstemmigt i juni 2010 en række ændringer af færdselsloven og straffeloven. Ændringerne indebar bl.a. en betydelig strafskærpelse for særlig hensynsløs kørsel. Der blev også gennemført betydelige strafskærpelser for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Ud over de strafskærpelser, som altså trådte i kraft den 1. juli 2010, så indebar lovændringen bl.a. også, at færdselslovens ordning om obligatorisk konfiskation af køretøjer blev skærpet med virkning fra den 1. oktober 2010. Der blev også indført mulighed for ubetinget frakendelse af førerretten ved meget høje hastigheder. I foråret 2011 vedtog et bredt flertal i Folketinget en række yderligere ændringer af færdselsloven med henblik på at forbedre færdselssikkerheden. Lovændringen er netop trådt i kraft her den 1. januar i år, og den indebar bl.a. en generel forhøjelse af bøderne på færdselsområdet, herudover indebar lovændringen også en skærpelse af sanktionerne for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Som det er fremgået af min korte gennemgang her, og som vi også drøftede tidligere i et samråd i Retsudvalget, og som det forhåbentlig er fremgået af min gennemgang af de to lovændringer her, ja, så er der altså her inden for de seneste par år trådt en række skærpelser i kraft, som bl.a. er rettet mod de såkaldte vanvidsbilister. Så er virkeligheden jo den, at de seneste skærpelser endda kun har været i kraft i et par måneder. Jeg mener derfor, at det ville være rimeligt at indtage det synspunkt, at vi har til gode at se den fulde effekt af de lovændringer, der allerede er foretaget, og som er vedtaget i bred enighed af Folketinget.

Jeg mener ikke, der er grundlag for at have aktuelle planer om at iværksætte yderligere sanktionsskærpelser på området. Dermed ikke sagt, at der ikke fortsat er behov for at gøre en særlig indsats for at forbedre færdselssikkerheden. Vi skal naturligvis til stadighed arbejde for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og som jeg nævnte indledningsvis, tegner 2011 sig til at blive et historisk år for dansk trafiksikkerhed med det laveste antal trafikdræbte siden 1930. Meget tyder på, at den positive udvikling også fortsætter her i 2012, og det er derfor bestemt ikke urealistisk, at vi i 2012 når det mål om højst 200 trafikdræbte, som Færdselssikkerhedskommissionen opstillede i sin handlingsplan fra 2007.

Men 200 mistede liv om året er stadig væk for mange. Det kan vi alle sammen blive enige om, og derfor skal vi også hele tiden bestræbe os på at få tallet endnu længere ned, for som vi alle sammen ved: Hver eneste person der bliver dræbt i trafikken, er én for mange. Hvis ulykkestallene skal endnu længere ned, og det skal de, ja, så kræver det en fælles indsats fra alle aktører på trafiksikkerhedsområdet. I den forbindelse skal vi politikere, dvs. regering og Folketing, naturligvis sørge for, at de retlige rammer er i orden, herunder at folk, der vælger at se stort på færdselsloven, bliver mødt med markante sanktioner, og som sagt er der også sket ganske betydelige sanktionsskærpelser de seneste år. Efter min opfattelse bør fokus på nuværende tidspunkt derfor ikke være på yderligere strafskærpelser, men mere på, hvordan vi undgår, at bl.a. unge bliver involveret i trafikulykker.

Jeg er derfor meget tilfreds med, at bl.a. Rigspolitiet og Rådet for Sikker Trafik har iværksat en række initiativer med det sigte, at færre unge trafikanter indblandes i ulykker.

Jeg ser i øvrigt også meget frem til, at Færdselssikkerhedskommissionen nu er gået i gang med at arbejde på en ny handlingsplan. Færdselssikkerhedskommissionen har jo til opgave at komme med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kan nedbringe antallet af trafikulykker. Færdselssikkerhedskommissionens nuværende handlingsplan udløber med udgangen af i år, og det er forventningen, at den afløses af en ny handlingsplan.

Når den nye handlingsplan foreligger, vil jeg naturligvis læse den med interesse. Det håber jeg at alle vil, og det giver sig selv, at vi skal gøre det. Og så synes jeg, at der herefter er grundlag for at tage stilling til, hvilke initiativer det måtte give anledning til, for at vi yderligere kan nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, herunder eventuelle initiativer i forhold til de såkaldte vanvidsbilister. Det var ordene, tak.

Tak til justitsministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne. Det er hr. Kim Christiansen, der er ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak til justitsministeren for den her besvarelse, som jo egentlig bare, kan man sige, stort set var en afskrift af den tale, som ministeren holdt på samrådet den 19. januar. Det var en lang opremsning af, hvad vi har gjort. Jeg skal være den første til at indrømme, at der blev gjort meget under den tidligere regering. Vi har et rekordlavt antal dræbte i trafikken, og det synes jeg er godt, men vi skal jo ikke hvile på laurbærrene. Derfor er det også korrekt, at der kommer en ny handlingsplan fra Færdselssikkerhedskommissionen, så vi forhåbentlig kan få antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken endnu længere ned.

Men når vi spørger lidt til, om ministeren måske havde nogle ambitioner på det her område, så var det jo ikke for at få at vide, hvad den tidligere regering har gjort, men måske mere for at høre, om den nye regering havde nogle visioner på det her område i forhold til både at skærpe lovgivningen og måske også i forhold til, hvordan man overhovedet kunne undgå, at der var nogle, der skulle straffes. Det kan man jo f.eks. gennem forebyggelse. Så det var jo egentlig noget af det, vi gerne ville have haft et lille bud på.

Jeg kunne i gårsdagens udgave af gratisavisen 24timer se, at politiet i den kommende uge vil rette søgelyset mod cyklister og knallerter. Det er jo selvfølgelig positivt, fordi en øget kontrol er en måde at sikre på, at der begås færre overtrædelser i trafikken. I samme avis stod der så også, at 29 pct. af alle bilister ikke respekterer fartbegrænsningerne ved vejarbejde. Jeg er nødt til at sige, at det jo simpelt hen ikke er godt nok.

Ud over det er der så kørsel i narkopåvirket tilstand og spirituskørsel, som kombineret med høj fart igen leder mig hen til begrebet vanvidsbilisme. Der har vi gjort mange ting, hvilket justitsministeren var inde på. På bl.a. Dansk Folkepartis foranledning fik vi jo sidestillet narkopåvirkede bilister med spirituspåvirkning op til 1,20 promille, altså samme straf der, som betyder ubetinget fængsel. Det var et kæmpe løft. Samtidig har vi også en nultolerance inden for narko, så vi er meget, meget enige langt hen ad vejen om, at der er gjort mange gode ting. Vi har ikke set så stor virkning af det endnu, det er klart, fordi loven ikke har virket så længe.

Men der er jo altså også nogle hængepartier. Når nu jeg læser i avisen, at 29 pct. af alle bilister altså ikke slipper speederen ude på motorvejen, når de ser et skilt om, at der er vejarbejde og fartbegrænsning, så er der et eller andet, der får mig til at stille spørgsmålet: Hvorfor gør man ikke noget ved det? Vi havde jo et forsøg med bl.a. stærekasser, altså disse fotomaskiner. Nogle var der apparater i, og nogle var der ikke, men det lod man så være med at skilte med, så de har sikkert haft en god præventiv virkning, og det er jo også helst det, de skulle have. Vi skal helst undgå, at folk kører for stærkt. Der er så også lavet en evaluering. Det er en ganske udmærket evaluering, der faktisk siger, at de her stærekasser var et godt redskab. Det trækker ikke politimæssige ressourcer, men det gør altså, at folk slipper foden fra speederen. Så landede den ligesom der, og så har vi ikke hørt ret meget mere til de her stærekasser. Jeg synes, det her i dag kunne være interessant at få ministerens svar på, hvor de stærekasser ligger henne ovre i Justitsministeriet. Har man skrottet dem, eller har man lejet dem ud her i stæresæsonen, eller hvor er de her stærekasser blevet af? Det synes Dansk Folkeparti kunne være interessant at få at vide.

Så er det også korrekt, at der er strammet op på sanktioner, men der er altså stadig væk nogle hængepartier. Det synes Dansk Folkeparti i hvert fald der er. Vi har utallige gange spurgt: Hvorfor varetægtsfængsler vi ikke de her vanvittige mennesker noget mere i stedet for at løfte en pegefinger og så sige, at nu kan I bare gå ud og køre lige så tåbeligt, som I gjorde i går, for der går lige 4-6 måneder, inden jeres sag bliver behandlet ved retten? Lad os få noget mere straksfrakendelse af førerbevis. Det er en måde at stoppe de her mennesker på. Og er det særlig groft, hvor man har været ude at slå nogle ihjel i trafikken, så mener vi altså, at man bør varetægtsfængsles. Så laver man i hvert fald ingen ulykker i den tid, man sidder fængslet.

Vi kunne også godt tænke os, at strafferammerne blev udnyttet bedre. Det er rigtigt, at der i den sidste lovgivning, vi lavede, var nogle hensigtserklæringer om, at nu skulle domstolene tage sig sammen, og så skulle de altså prøve måske lige at hejse overliggeren lidt, i forhold til at vi måske alle sammen på et tidspunkt syntes, at 1 år og 4 måneders fængsel for at bruge en bil som mordvåben og slå et andet menneske ihjel måske lige var i underkanten, når man sådan rask væk kan få 5 år for at forfalske et dokument. Det gør dog ikke skade på nogen mennesker, i hvert fald ikke fysisk. Det kan være, at det gør det lidt på pengepungen. Men der er stadig væk alt for mange milde domme inden for det her. Vi har strafferammer på 4 og 8 år, som slet, slet ikke er i nærheden af at blive udnyttet. Derfor har Dansk Folkeparti også tidligere rejst debatten om, hvorfor vi ikke laver minimumsstraffe. Så ved jeg godt, at det er et indgreb over for domstolene. Ja, det er det jo, men vi begrænser dem jo i hvert fald ikke hundrede procent. Vi indskrænker bare deres råderum en lille smule. Så der er stadig væk ting, vi kan gøre bedre.

Endelig har vi jo et hængeparti i forhold til alkolåse. Nu håber jeg også, at fru Anne Baastrup hører efter, for hun er en meget varm fortaler for alkolåse, har jeg kunnet se i pressen. Men der har vi jo faktisk også et hængeparti i forhold til den lovgivning, vi vedtog den 6. juni 2010, tror jeg det var. Det har man simpelt hen ikke kunnet finde ud af at få implementeret endnu, til trods for at man har det med stor succes i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, bl.a. i Sverige og også i masser af andre lande. Så jeg er også meget spændt på at høre justitsministeren her i aften fortælle, hvad der blev af de der alkolåse, som vi besluttede vi skulle installere i spritbilisters biler, så de ikke rendte og lavede numre.

Endelig og afslutningsvis, for nu kan jeg se, at formanden har rejst sig, vil vi gerne slå på, at vi skal have mere oplysning. Vi skal have sat nogle penge af, så vi får nogle oplysningskampagner, både for cyklister, der ikke kan finde ud af at færdes derude på betryggende vis og sikkert i trafikken, og selvfølgelig også for bilister osv. Det skal være for alle trafikanter i trafikken. Det er et mål, og jeg tror også, at det er noget af det, vi vil arbejde med i Færdselssikkerhedskommissionen, altså øgede midler til oplysning. For det er selvfølgelig det sjoveste, hvis vi helt kunne undgå, at der skete lovovertrædelser.

Ordføreren har et forslag til vedtagelse.

Ja, det har ordføreren også, og det vil jeg gerne have lov til på Dansk Folkepartis vegne at læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at der de seneste år er foretaget væsentlige skærpelser af bødeniveauet for og sanktioner mod vanvidsbilisme og overtrædelser af færdselsloven generelt med en halvering af trafikdræbte til følge.

Folketinget understreger samtidig, at det er vigtigt til stadighed at sikre en effektiv politikontrol, bl.a. i form af målrettede razziaer mod for høj fart, narkotika- og spirituspåvirkede bilister, for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken yderligere. Der bør være en særlig fokus på såkaldt vanvidsbilisme.

Folketinget noterer sig, at Færdselssikkerhedskommissionen er i gang med at udarbejde en ny handlingsplan, der skal gælde fra 2013.

Folketinget opfordrer regeringen til at prioritere forebyggende kampagner over for alle trafikanter, det være sig fodgængere, cyklister og bilister, for at fremme en bedre adfærd og en bedre færdselssikkerhed generelt, samtidig med at sanktionerne mod vanvidsbilisme skærpes.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 61).

Tak. Forslaget vil indgå i den videre debat.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Nonbo, Venstre.

Tak. Først og fremmest en stor tak til Dansk Folkeparti for at have rejst debatten her i dag. Det er jo en debat, hvor jeg ved, at vi alle sammen er fuldkommen enige i målet, nemlig at få nedbragt antallet af dræbte og antallet af kvæstede i trafikken.

Som justitsministeren oplyste, har vi jo de sidste 10 år haft ganske stor succes med at halvere antallet af dræbte og kvæstede. Vi har halveret antallet af kvæstede fra ca. 10.000 til 5.000 og antallet af dræbte fra knap 500 til de 221, som meget tyder på vi når for 2011. Og jeg kan allerede sige, at vi for 2012 også har haft nogle endnu lavere tal her de første 3-4 måneder, uagtet det ikke har været snevejr. Så selv om det ikke har været snevejr, er tallene stadig væk faldende her i starten af 2012. De er selvfølgelig ikke verificeret endnu, men det går meget pænt i retning mod nul.

Jeg vil også lige nævne, at vi jo har taget de initiativer, som justitsministeren har nævnt, og der står heldigvis et meget stort og bredt flertal bag, så jeg synes ikke, at vi i den her debat behøver at pege fingre ad hinanden. Jeg synes, at det, der er opnået de seneste 10 år, er fælles gods og fælles succes. Jeg vil i hvert fald også anerkende justitsministerens store arbejde, da justitsministeren var medlem af Færdselssikkerhedskommissionen og arbejdede meget seriøst på det her område. Når jeg kigger ud over de tilstedeværende, ser jeg jo, at det stort set alle sammen er folk, der er medlem af Færdselssikkerhedskommissionen, og der kan jeg jo sige, at vi allerede har givet hinanden håndslag på, at vi her efter sommerferien tager fat på arbejdet i Færdselssikkerhedskommissionen. Vi har planlagt et møde hver måned til opfølgning på lige netop det arbejde, der udføres i vores undergruppe, opfølgningsgruppen, som justitsministerens partifælle hr. Jan Johansen har taget godt imod. Han lægger meget, meget store kræfter i det allerede og er næsten ikke til at holde tilbage, så det tegner rigtig lovende.

Hvis vi skal kigge tilbage på de succeser, der har været, må vi nok erkende, at det altså er sådan lidt barske midler, vi har taget i brug. Det er klip i kørekortet ved 30 pct. hastighedsoverskridelse, betinget frakendelse ved 60 pct. hastighedsoverskridelse og ubetinget frakendelse ved 100 pct. hastighedsoverskridelse; det er nultolerance på hash og narko. Vi kan så sige, at vi måske også har lidt af et hængeparti i forhold til det såkaldte bevisalkometer, altså det, der gør det muligt at stoppe folk ude på landevejen og direkte få udlæst og udskrevet promillen med det samme. Der har vi nok et hængeparti, men det er også fælles gods, vi skal have klaret, for fordelen er jo i dag lige netop, at vi kan varetægtsfængsle. Vi udvidede jo strafferammen for spirituskørsel til 1½ år, og det betyder, at man så kan varetægtsfængsle i spiritussager med det samme. Og det ser jeg heldigvis også sker. Det er ikke så lang tid siden, at selv en ung pige på 18-19 år, der havde beruset sig og kørt nogen ned, altså blev varetægtsfængslet. Så der bliver gjort noget i den retning. Vi har måske brug for lige at se, hvor meget der bliver gjort, og måske se lidt på, om det er ensartet i alle politikredse. Så der er noget opfølgningsarbejde på det her. Nu går vi i gang i Færdselssikkerhedskommissionen, og jeg ser frem til et rigtig godt og konstruktivt samarbejde, for det her er noget, vi alle sammen vil.

Jeg kan så tilslutte mig hr. Kim Christiansens efterlysninger vedrørende den her rapport om forsøget med stærekasser, der sluttede for 2½ år siden. Jeg tror, at rapporten blev oversendt til Justitsministeriet for ½ år siden, men jeg vil ikke pege fingre for nuværende, fordi det ikke er sådan, at vi kan sige, at det har kørt langsommere under den ene regering end under den anden. Jeg vil hellere sige konstruktivt, at jeg meget gerne går med over og leder efter de her stærekasser, der er et eller andet sted. Og det er det samme med alkolåsene, som egentlig blev vedtaget for 2-2½ år siden. Der mangler stadig væk noget bekendtgørelsesarbejde, og der må jeg sådan lidt sarkastisk sige, at det er mærkeligt, at alt det, man fortæller og snakker om kan lade sig gøre i Sverige, ikke kan lade sig gøre i Danmark. Jeg ved ikke, om der måske ligger en overdrivelse i, hvad det er, der kan lade sig gøre i Sverige, altså at vi måske tror, at noget kan lade sig gøre, som så ikke kan lade sig gøre.

Men jeg ser frem til, at vi konstruktivt får børstet de her par ting af, der ligger, og som jeg sagde, er det fælles gods, og det er også fælles langsommelighed fra den tidligere regerings og den nuværende regerings side. Så her synes jeg, vi skal mødes på midten og så se fremad og få de ting gravet frem, frem for at pege fingre ad hinanden. Men tak for en god indledning, og jeg håber på og tror på, at vi får en god debat til gavn for færdselssikkerheden og ikke flere sådan politiske drillerier. Det er emnet for alvorligt til.

Den næste ordfører er fru Mette Reissmann som ordfører for Socialdemokraterne.

Det er et meget alvorligt emne, vi behandler i aften, og det fortjener virkelig en grundig gennemgang. Ikke bare nu, men også fremadrettet.

Som justitsministeren allerede har nævnt, er der jo en positiv udvikling i antallet af personer, der bliver dræbt eller kvæstet i trafikken, for det går nedad. Det betyder jo, at vi samlet set har knækket kurven. I samme moment vil jeg dog lige bemærke, at Socialdemokraterne fortsat har fokus på at få bragt antallet af trafikulykker endnu længere ned. Hver gang et dødsfald finder sted i trafikken er det dybt tragisk, og et dødsfald i trafikken er et dødsfald for meget.

Selv om langt de fleste danskere kører forsvarligt i trafikken, er der beklageligvis en mindre gruppe af personer, som kan finde på at udnytte de danske landeveje til hasarderet kørsel. Desværre får det her et meget tragisk udfald, også for andre end føreren selv. Det betyder jo, at der er pårørende, der bliver berørt af denne dybt ulykkelige situation. I det sekund man sætter sig bag rattet i et motorkøretøj, tager man jo ikke bare ansvar for sig selv, men også for sine omgivelser, og man påtager sig et medansvar for sine medpassagerer, medtrafikanter, fodgængere, cyklister og alle andre, man måtte møde i sin færden på de danske veje. Det er også folk, der står og skal udføre et stykke arbejde på de danske veje og vedligeholde disse.

Det er og bliver et kæmpe ansvar at sætte sig bag rattet på en maskine, der på et splitsekund kan ramme flere familier med død og ulykke, og det sker desværre fortsat alt for ofte, at vi ser uskyldige familier, der ødelægges på grund af en fører, der groft tilsidesætter hensynet til sine medmennesker i trafikken. Det sker, at en fører af et motorkøretøj ikke forstår det ansvar, man har i trafikken, eller måske endnu værre ikke tager det her ansvar alvorligt. Nogle gange sker det, at man med vilje – selv om man måske er bekendt med konsekvenserne – løber den risiko, som består i, at man kan komme til at skade andre mennesker alvorligt. Hvis de ting findes, må samfundet reagere konsekvent. En sådan adfærd er uacceptabel.

Socialdemokraterne støtter en fortsat hård kurs for at ændre det adfærdsmønster. Vi støtter en hård kurs over for de såkaldte vanvidsbilister, og derfor ser vi også med stor tilfredshed, at et bredt flertal i Folketinget de senere år har indført en række skærpelser rettet mod bilister med hang til hasarderet kørsel, påvirket eller ej.

Men endnu har vi altså til gode at se den fulde effekt af alle disse skærpelser, som justitsministeren også var inde på, og det skyldes ikke mindst, at den del af lovændringerne først lige er trådt i kraft. Der er sågar nogle, der kun har været i kraft i nogle få måneder. I vores fortsatte arbejde for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, er det afgørende, at vi handler på et solidt grundlag, så vi på bedst mulig vis både får forebygget mod og straffet uacceptabel adfærd i trafikken.

Socialdemokraterne afventer den nye handlingsplan fra Færdselssikkerhedskommissionen, og vi forventer, at kommissionens arbejde vil munde ud i nogle anbefalinger til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kan nedbringe antallet af trafikulykker yderligere.

Socialdemokraterne tror på en forebyggende indsats. Vi tror på, at man både ved hjælp af kampagner, undervisning og ændring af køreuddannelsen, trafiksikre teknologier – ja, hvad som helst – måske kan gøre en forskel. Vi håber også på, at Færdselssikkerhedskommissionen netop har overvejet de her ting. Vi forventer, at rapporten indeholder forslag i stil med det. Men vi afventer handlingsplanen, og vi glæder os til det, og sammen med de øvrige partier i Folketinget vil vi arbejde for at ændre dette uacceptable adfærdsmønster i trafikken.

Når vi har læst handlingsplanen, kan vi på kvalificeret vis tage stilling til, hvordan vi bedst muligt politisk kan understøtte dette arbejde.

Jeg har et forslag til vedtagelse, som jeg gerne vil læse op, og det er på vegne af SF, De Radikale, Enhedslisten og Socialdemokraterne jeg gerne vil fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager justitsministerens redegørelse til efterretning.

Folketinget understreger samtidig, at det er vigtigt til stadighed at arbejde for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Folketinget noterer sig, at Færdselssikkerhedskommissionen er i gang med at udarbejde en ny handlingsplan, der skal gælde fra 2013.

Folketinget noterer sig endvidere, at regeringen i lyset af Færdselssikkerhedskommissionens kommende handlingsplan vil tage stilling til, hvilke initiativer der er anledning til at tage for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, herunder eventuelle initiativer i forhold til såkaldt vanvidsbilisme.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 62).

Forslaget til vedtagelse indgår også i debatten. Der er korte bemærkninger til ordføreren.

Hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak til fru Mette Reissmann for i hvert fald tilsagnet om, at man fra Socialdemokratiets side også gerne vil være med til selve kampagnedelen. Det store spørgsmål er jo så – nu er fru Mette Reissmann jo nok tættere på pengekassen, end jeg er – om det her er noget, man eventuelt ønsker at prioritere i forbindelse med en finanslov, således at vi også får sat noget økonomi på det, der hedder kampagner.

Jeg er meget bevidst om, at der kommer en handlingsplan, der skal gælde for 2013, men frem til 2013 skulle vi jo ikke gerne have, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken var stigende i den periode. Vil Socialdemokraterne her og nu være med til at finde nogle penge, som vi kan bruge på nogle kampagner?

Ordføreren.

Som sagt afventer vi, at Færdselssikkerhedskommissionen kommer med sin nye handlingsplan, og først derefter – når vi ligesom har læst det og taget stilling til, hvad det er for nogle initiativer, der skal iværksættes – vil vi se på den finansiering, som i givet fald skal anvendes til at bringe disse initiativer ud at virke.

En kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen.

Når jeg spørger ind til det her med økonomi, så er det jo fint nok, at man holder skåltaler og er enig i, at en dræbt er en for mange. Det er vi alle sammen enige i, og det berører os alle sammen dybt, hver gang vi ser de her ulykker. Men ting – eksempelvis øget kontrol – koster jo penge. Her den anden dag læste jeg, at alene i Østjyllands Politikreds skulle man det kommende år spare 11 mio. kr. Efter min mening indikerer det ikke – i hvert fald ikke den del, der hedder kontrol, når man skal ud at spare 11 mio. kr. – at det skulle give en øget kontrol på vejene eller en øget indsats i forhold til vanvidsbilisme. Og det er bare én politikreds.

Derfor spørger jeg, om man i regeringen også er villig til at finde de midler, der skal til for at få antallet af trafikdræbte ned, for vi må bare erkende, at det kommer til at koste nogle penge – handlingsplan eller ej.

Ordføreren.

I forbindelse med bl.a. politiets ressourcer har vi jo også været med til at indgå aftaler, sådan at politiet faktisk har fået tildelt ressourcer til at kunne løfte deres opgaver i politikredsene. Med hensyn til at skulle afsætte økonomiske midler for at få nedbragt antallet af trafikdræbte er der ingen tvivl om, at når vi får læst Færdselssikkerhedskommissionens rapport, vil vi også finde frem til at tage de nødvendige initiativer for at kunne få understøttet netop den målsætning om, at vi ønsker at nedbringe antallet af trafikdræbte yderligere.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Tak til Dansk Folkeparti og til hr. Kim Christiansen for at rejse denne debat. Jeg vil ikke sige mangt og meget. Jeg tror langt hen ad vejen, at vi alle er enige. Også Det Radikale Venstre er imod vanvidsbilisme, andet ville nok være lidt besynderligt. Og jeg vil gerne kvittere for ministerens tale. Vi bakker om de nuværende tiltag, ligesom jeg også kunne fornemme på hr. Kim Christiansen at Dansk Folkeparti gør, og vi glæder os rigtig meget over den udvikling, vi har haft i forhold til antallet af dræbte i trafikken.

Når det så er sagt, er jeg enig i, at hver eneste dræbte i trafikken er en for mange, og derfor vil jeg meddele, at vi glæder os rigtig meget til samarbejdet i Færdselssikkerhedskommissionen. Vi er indstillet på, at vi der, men også her i Folketinget, arbejder seriøst på at opnå en halvering af antallet af trafikdræbte fra 2010 til 2020.

Som man nok kan gætte ud fra min tale, skal jeg afslutningsvis nævne, at vi fra radikal side støtter det forslag til vedtagelse, som fru Mette Reissmann netop har fremsat. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anne Baastrup fra SF.

I mandags havde vi vores første rigtige møde i Færdselssikkerhedskommissionen, hvor vi har den store ambition at få halveret antallet af dræbte i trafikken. Jeg må godt sige det her, nemlig at vi har en overvejelse om, at vi i stedet for at gå ned fra 221 til 127 går ned til 120, for det er et tal, der er nemmere at forklare. I den forbindelse fik vi sådan en ret interessant beskrivelse: Hvis det var sådan, at samtlige bilister og andre overholdt alle regler, så ville vi kunne få antallet af dræbte ned på 50. Og hvis vi så skruede det lidt op, lavede lidt ekstra kontrol osv., så ville vi i virkeligheden kunne nulstille antallet af dræbte i trafikken. Derved ville vi jo også kunne opnå, at antallet af folk, der får alvorlige kvæstelser og mindre kvæstelser, ville falde drastisk.

Så vi har mulighederne for det; det handler bare om, at alle gør det, som vi i lovgivningen har fastsat, nemlig overholder reglerne, lader være med at køre for hurtigt, lader være med at køre med sprit i blodet, lader være med at køre med medicin, narko eller andet i blodet, sørger for, at vejene er ordentlig indrettet. Der er en lang række små bitte ting, der gør, at vi kan komme ned på nul.

Det er selvfølgelig fint, at hr. Kim Christiansen tager debatten om vanvidsbilisme, men det er jo den helt almindelige dagligdags for hurtige køren forbi vejarbejdere, det er den manglende opmærksomhed, når man drejer – svingulykker hedder det – og alle de dér småting, der gør, at folk dør i trafikken. Så det er de samlede småting, der gør, at vi kan undgå, at folk dør i trafikken. Og det er børn, det er unge, det er voksne, og det er ældre.

Hr. Kim Christiansen har selvfølgelig ret i, at vi skal bekæmpe vanvidsbilisme i en uendelighed, men det er de små skridt, de små bitte, bitte ting, som gør, at vi rent faktisk kan forhindre, at folk dør i trafikken. Og det er det – og jeg ved, at hr. Kim Christiansen er enig med mig – vi skal opnå. Så kan vi godt huje og svinge med nogle store faner, men det vigtigste er det daglige systematiske arbejde, der forhindrer, at børn bliver slået ihjel, fordi de cykler til skole, at fodgængere bliver slået ihjel, fordi der er en uopmærksom bilist osv.

Det er de små ting – og så skal vi nok gå efter vanvidsbilisterne også – men det er de små ting, der dagligt vil gøre, at de der 221, der døde sidste år, forhåbentlig om 5-6 år er reduceret til 127, muligvis med pil nedad. Det er det, vi skal opnå.

Der er korte bemærkninger. Først en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo fra Venstre.

Det er nemlig ganske rigtigt, fru formand. Det er en kort bemærkning og ikke et egentligt spørgsmål. Det er på foranledning af det, som fru Anne Baastrup rigtigt sagde, nemlig at vi havde det første møde i Færdselssikkerhedskommissionen i går, og at vi gerne vil have sat ambitionerne op, og fru Anne Baastrup fortalte om nogle af de ting, der er gennemgået.

I den anledning føler jeg en vældig trang til at rose Vejdirektoratet, som jo briefer os, og som har udgivet en årsrapport om dødsulykker i 2010, hvor de lige netop går ind og kommer et spadestik dybere om årsagerne til uheldene. Det er vi meget, meget glade for, for det er rigtig konstruktivt. I den kan man jo bl.a. også læse, at ti af færdselsdrabene, tror jeg, at det var, i 2010 var selvmord, og at i 16 af tilfældene var de døde, før de kørte galt, osv., så der har vi et instrument, som vi kan arbejde videre med. Der er jo bl.a. også de her vanvidsbilister, og der skal vi jo passe på, når vi lovgiver, at vi ikke lovgiver, så vi rammer alle bredt. Det er opdagelsesrisikoen set i forhold til antallet af vanvidsbilister, vi skal ramme. Det tror jeg ikke at vi kan blive uenige om. Ellers må fru Anne Baastrup modsige mig.

Ordføreren.

Det, der jo er det centrale, er, at vi har den fornødne kontrol, eller at folk har oplevelsen af, at der er den fornødne kontrol, for det betyder også en eller anden form for selvkoncentration.

Så kom det lidt bag på mig, at uopmærksomhed i trafikken betyder så voldsomt meget for de der konkrete trafikulykker, der sker. Så vi skal fastholde vores kampagner mod alkohol, narkotika, medicin og for høj hastighed, men også være opmærksomme på, at – undskyld mig udtrykket – uopmærksomhed i trafikken rent faktisk også betyder rigtig, rigtig meget. Så det er et fælles projekt, vi har. Og det ved jeg også at hr. Kim Christiansen er enig med mig i. Det er et fælles projekt, at vi skal have nedbragt antallet af folk, der dør i trafikken, og at vi skal have nedbragt antallet af mennesker, der på den ene eller den anden måde kommer til skade – og der er mange forskellige håndtag til det.

En kort bemærkning til hr. Karsten Nonbo.

Nu er det ikke, fordi der skal spores nogen egentlig uenighed. Jeg var egentlig overrasket over, at tallet for, hvor mange der var uopmærksomme, ikke var større. Når man ser folk side og tale i mobiltelefon, og når man ser folk sidder og sms'e, samtidig med at de kører bil, og når man ser folk drikke kaffe og alt muligt andet – hvem husker ikke det gamle indslag med lastbilchaufføren, der sad og slog på tromme med benene oppe ved forruden – er der virkelig noget her, hvor der kan sættes ind. Vi har forhøjet bøden med det tredobbelte for folk, der taler i håndholdt mobiltelefon, og vi skal måske overveje, at hvis det ikke hjælper, må klippet i kørekortet være det næste. Det er jo noget af den mest overlagte uopmærksomhed, at man direkte arrangerer, hvad man skal sidde og lave for at være uopmærksom. Så her har vi også et stort fælles mål, som jeg går ud fra at vi er enige om.

Ordføreren.

Jeg er med på den værste. Det er jo sådan, at vi skal sikre, at folk koncentrerer sig om at køre og ikke om at lave noget som helst andet. Hvis de bliver ved med at sms'e, må vi gå efter det, og hvis de bliver ved med at snakke i mobiltelefon, må vi gå efter det. Vi vil ikke have, at mennesker dør i trafikken, og vi vil ikke have, at børn kommer til skade i trafikken, fordi de, der kører bil, ikke kører ordentligt.

Tak. Så er det hr. Kim Christiansen med en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil til fru Anne Baastrup bare lige sige, at vi jo langt hen ad vejen er enige. Det her er jo også fælles gods, men inden det ender med den helt store forbrødring, må jeg også sige, at fru Anne Baastrup jo altså sidder i regering. Derfor havde jeg da måske nok i aften lidt forventet at få svar på nogle af mine spørgsmål og ikke bare en bekræftelse af, at vi alle sammen selvfølgelig kan være enige om, at det er tragisk, hver gang der er nogen, der bliver dræbt i trafikken. Og til et af de elementer, som fru Anne Baastrup nævnte, nemlig elementet om, at vejene skal være ordentligt indrettet, vil jeg sige: Ja, nu må vi se; hvis ikke det hele går til kollektiv trafik, kan vi selvfølgelig også løse sådan nogle problemer.

Jeg nævnte også andet end vanvidsbilisme i min ordførertale, men det er klart, at vanvidsbilisme er noget, der fylder meget, fordi det altid er så tragisk, når der sker noget. Men som også hr. Karsten Nonbo var inde på, er det jo ikke kun bilister, der sms'er. Jeg har set ekvilibrister køre på cykel her på de københavnske veje uden at have hænderne på styret, mens de var i fuld gang med at sms'e, samtidig med at de ingen cykelhjelm havde på og havde høretelefoner på med høj musik i. Den debat har vi også haft.

Vil fru Anne Baastrup være med til at lave nogle kampagner, der fjerner det her uvæsen? For det er jo lige så meget her, at folk kommer slemt til skade og desværre også bliver dræbt, altså når de kører ligeud på cykel og overser en lastbil, og så må jeg sige, at det ikke hjælper meget at have retten på sin side, for i det spil bliver man altså den lille. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi også får det element med ind i det.

Ordføreren.

Altså, jeg er fuldstændig enig med hr. Kim Christiansen i, at der er en vis aldersgruppe af unge, der tror, at de er udødelige, når de cykler, men det er de ikke. Og det, der selvfølgelig er vigtigt for os, når folkeskolen overlader de unge til ungdomsuddannelserne, er, at de unge stadig væk har bevidstheden om, at det der med at cykle på tværs af trafikken og over for rødt og sådan noget er farligt, og der er der ingen anden vej frem end kampagner, der hele tiden gør dem opmærksomme på, at de ikke er udødelige, selv om de selv tror det. Det er det lange, seje træk.

Der skal vi jo så også huske, at vi godt kan køre nogle kampagner i 3, 4, 5 år og synes, at det hele virker, men så kommer der en ny generation af unge, og de har ikke været med i nogen kampagne. De har ikke set det, og derfor bliver vi hele tiden nødt til at køre nogle moderne, effektive kampagner over for lige præcis den ungdomsgruppe, som vi vil ramme. Det kan være nogle nye modeller som at bruge de sociale medier, YouTube og andet, det kan være ved at lave nogle interessante film, eller hvad ved jeg, og prøve på at være der, hvor de unge er, således at vi også kan få fat i den målgruppe; vi vil nemlig ikke have, at de unge slår sig selv ihjel på cykel.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak. Det bringer mig så videre til en anden ting. Den 10. marts 2011 stillede fru Anne Baastrup et § 20-spørgsmål til den daværende justitsminister, hr. Lars Barfoed – man var ikke i regering dengang. På det tidspunkt meldte den daværende justitsminister tilbage med et svar på spørgsmålet, der gik på, hvorfor alkolåse ikke var blevet implementeret endnu. Svaret var, at man sådan set lovede, at der omkring den 1. oktober, nu snakker vi 2011, ville ligge et endeligt oplæg klar. Det tidspunkt har vi jo for længst passeret, men jeg går ud fra, at det er nogenlunde de samme embedsmænd, der sidder derovre.

Fru Anne Baastrup sagde i den forbindelse:

Det bør ikke være et problem at lave den bekendtgørelse, det er dårligt politisk håndværk, hvis vi ikke er i stand til at effektuere sådan en lov.

Er det stadig væk fru Anne Baastrups holdning?

Ordføreren.

Jeg mener stadig, at vi skal have de alkolåse, og jeg mener stadig, at den vedtagelse af lovgivningen, som førte til, at den tidligere justitsminister kunne fastsætte i en bekendtgørelse, at vi skulle have alkolåse for folk, der er blevet dømt, skal overholdes. Og jeg ved også, at den nuværende justitsminister arbejder ihærdigt på, at det element om forbedring af muligheden for at straffe folk, der er spiritusdømte, således at de også kan få en alkolås, skal gennemføres, og det ved jeg at vores justitsminister – i mange, mange år – gennemfører.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Jamen men vi må jo så håbe, at justitsministeren vil bekræfte, at han rent faktisk arbejder på at gennemføre det her ganske hurtigt. At han vil sidde i mange år, kan vi håbe på, men også at han vil bekræfte, at han rent faktisk arbejder med det her. Så det ser jeg også frem til. Jeg synes faktisk, at det er rigtigt, som hr. Kim Christiansen har fremført, at det er et hængeparti, og at vi ikke kan blive ved at vente på det. Nu er der ved at være gået 2 år siden vedtagelsen. Det begynder at ligne smøl.

Men ellers vil jeg selvfølgelig lige vende tilbage til selve emnet. Man kan spørge: Hvem er ikke imod vanvidsbilisme, hvad det så end er, og hvem vil ikke gøre noget ved det? Vanvidsbilisme er defineret som særlig hensynsløs kørsel, og det er jo da en udmærket definition. Hvem vil ikke gøre noget ved alkoholkørsel? Hvem vil ikke gøre noget ved fartovertrædelser? Hvem vil ikke gøre noget ved uopmærksomhed? Det vil vi jo alle sammen, og jeg kan også høre, at det, alle ligesom tilkendegiver, er, at det her er fælles gods.

Jeg var også til møde i Færdselssikkerhedskommissionen i går, og det var så første gang, jeg optrådte i den sammenhæng. Jeg var måske ikke overrasket, men ganske positiv over den oplevelse, for jeg kunne konstatere, at der gøres rigtig mange tiltag, og at der er meget fokus på det arbejde, man gør. Det skrider jo fremad, og der arbejdes faktisk med mange løsninger, mange gode løsninger, og det kan man også se ved, at der er en rigtig positiv udvikling med hensyn til antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jeg kunne konstatere, at der jo arbejdes for det på mange ledder og kanter, hvilket vi også i Enhedslisten er begejstret for. Det gælder stærekasser, og jeg konstaterer også, at man snakker lidt om det i forbindelse med vejarbejde. Man kunne spørge, om der ikke skulle tages nogle yderligere tiltag i retning af at nedsætte fartgrænserne, måske især nogle af dem, der blev sat op i sin tid. Jeg kunne også nævne bedre teoriundervisning med information om nogle af de sammenhænge, der er i forbindelse med død og ulykke i trafikken, alkolåse i forbindelse med spritdomme osv. osv. Det sidste har jeg været inde på, og jeg forventer naturligvis, at justitsministeren kommer ind på det i sin afrunding.

Der er jo ikke så meget nyt i det, og når jeg sammenligner de to forslag til vedtagelse med hinanden, synes jeg heller ikke, at de afviger voldsomt meget fra hinanden, og derfor kan man godt stille sig selv det spørgsmål, om det ikke lidt er et slag i luften og et forsøg på ligesom at markere sig på den ene eller den anden led. Man kunne også spørge: Hvad havde hr. Kim Christiansen egentlig forventet? Hr. Kim Christiansen spurgte den forrige ordfører fra SF, om man ikke kunne forvente noget af den siddende regering, og så spørger jeg retorisk: Hvad havde man egentlig forventet? Regeringen arbejder jo i bund og grund med det, som ligger i bl.a. Færdselssikkerhedskommissionen, og der er som sagt gode resultater af det.

Jeg synes, at det, man skal holde fast i, er den effekt, der er af allerede vedtagne love og forskellige tiltag. Vi tror i Enhedslisten ikke på, at der så meget er brug for strafskærpelse af den ene eller den anden karakter. Jeg synes, at man skal kigge på nogle af de tiltag, der rent faktisk er lagt op til. Det gælder adfærdskampagner osv. osv. Nu har problemerne omkring vejarbejde jo været nævnt af flere ordførere, og det glæder jeg mig over, fordi Enhedslisten rent faktisk har et beslutningsforslag på dagsordenen, jeg tror, det er den 24. maj eller sådan noget, hvor vi netop sætter fokus på overtrædelser af færdselsloven, især hvad angår farten i forbindelse med vejarbejde. Her foreslår vi jo bl.a. skærpede sanktioner, og vi anser det for måske at være en skærpende omstændighed, at overtrædelsen sker i forbindelse med vejarbejde, men her snakker vi netop også om mobile stærekasser, og jeg ved ikke hvad. Vi er jo efterhånden mange, der skal en tur over i Justitsministeriet og kigge i pulterkammeret og se, hvor de der stærekasser ligger henne.

Vi er, som man har bemærket, medforslagsstillere på det forslag til vedtagelse, der er fremsat sammen med Socialdemokraterne, SF og De Radikale, så det holder vi os til i den her sammenhæng.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo, Venstre.

Tak til ordføreren. Jeg tror, at jeg allerede nu godt vil råde ordføreren i forhold til det kommende beslutningsforslag. Det er jo egentlig ikke skærpede sanktioner ved vejarbejde, der i første omgang tæller; det er egentlig bare det at blive opdaget med de sanktioner, vi har i dag, for det er det, der er problemet, og det er derfor, vi mangler mobile stærekasser ved vejarbejde. Der er stort set ingen, der bliver taget, der er ingen, der bliver skrevet, for der kan jo ikke holde nogen AKT-vogn der, for der skal jo arbejdes osv. Hvis politiet kunne sætte en mobil stærekasse ved de vejarbejder, så man blev opdaget hver gang, så tror jeg, at det her stille og roligt døde ud.

Altså, det kan jo ikke nytte noget, at vi siger, at nu sætter vi bødestraffen tre gange op, men vi gør ikke mere for, at man bliver opdaget; så kommer vi overhovedet ikke et skridt videre. Så lad os starte med at få de mobile stærekasser sat op, således at man bliver opdaget.

Ordføreren.

Tak for rådet. Jeg kan sige, at en væsentlig del af beslutningsforslaget netop drejer sig om spørgsmålet om mobile stærekasser plus andre tiltag, der kunne gøres af teknisk karakter i forbindelse med vejarbejde.

Der er ikke mere til ordføreren, tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Det er dejligt med en tirsdag aften i Folketingssalen, hvor man både kan beskæftige sig med det principielle og det praktiske; så er der lidt for enhver smag.

Jeg synes sådan set, at det var en ganske udmærket redegørelse, som justitsministeren kom med. Altså, der er jo ikke nogen, der ønsker, at der er folk, der skal blive dræbt i trafikken – det må vi jo alle sammen beklage, når det sker. Jeg håber dog, at man vil være opmærksom på, når nu Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan kommer, at man ikke bare lader det blive en undskyldning for at starte et kæmpe reguleringsvanvid, men at man måske også kigger på alternative forslag til, hvordan man faktisk kunne begrænse antallet af dræbte i trafikken.

Jeg nævner i al uskyldighed, at der jo faktisk er blevet færre dræbte på de danske motorveje, efter at man indførte hastighedsbegrænsning på 130 km/t. på visse strækninger. Det kunne jo være, at man kunne eksperimentere med variabel hastighed og højere hastighed visse steder for at se, om det havde en effekt.

Man kunne også overveje at legalisere ting, som i dag er ulovlige, og som politiets ressourcer dermed kunne blive frigivet fra, så de bl.a. kunne tage sig af de her vanvidsbilister. Man kunne også overveje i forhold til det her med vejarbejde, som har været noget oppe i diskussionen, at se på, hvordan man kan få en mere effektiv og måske interaktiv skiltning, der sørger for at slukke for vejarbejdsskilte, når der ikke længere er vejarbejde, og måske også har andre hastigheder, når det er sådan, at der ikke er vejarbejdere på arbejde. Altså, i det hele taget at have fartbegrænsninger, der gør, at folk har en fornemmelse af, at det er rimeligt, hvad de skal overholde, for hvis der er rimelighed i tingene, vil folk også være mere villige til at følge reglerne.

Med dette sagt vil jeg sige, at Liberal Alliance kan støtte det forslag til vedtagelse, der er fremsat af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, men at vi altså forbeholder os vores frie ret til at forholde os til de enkelte forslag, når de måtte fremkomme.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten her. Det er vigtigt, at vi med jævne mellemrum gør status og diskuterer, hvor langt vi er nået, og hvad der skal til. Også tak for justitsministerens redegørelse, som jo opsummerede, at der på det her område allerede er gjort rigtig meget; ikke mindst har vi jo igennem de sidste 10-15 år set, at bl.a. straffene er blevet skærpet for vanvidsbilisme. Det skal straffes hårdt og konsekvent, selvfølgelig skal det det.

Vi har også indført konfiskationbestemmelser, så politiet i en række situationer skal konfiskere køretøjet. Det er altså ikke noget, politiet behøver at overveje – de behøver end ikke at spørge en dommer – men konfiskation er jo et utrolig effektivt værktøj, for når først bilen forsvinder, så er der ikke rigtig noget at køre i, og det koster jo trods alt noget at skulle ud at investere i et nyt køretøj.

Vi har også indført de såkaldte A/T-kurser, alkohol- og trafikkurser, for dem, der kører spritkørsel. Det er også en udmærket måde at lave lidt opdragelse eller måske lidt genopdragelse af dem, som har været ude at køre spritkørsel. Jeg har så overvejet, om det måske kommer for sent i forløbet, for hvis man kører spritkørsel, fordi man har et alkoholproblem, så kan man lige så godt komme på det her A/T-kursus med det samme. Der er sådan set ingen grund til at vente, indtil der er gået den tid, man er frakendt kørekortet i. Man kunne lige så godt komme i gang med det samme, så man får styr på de problemer, inden man på et eller andet tidspunkt får mulighed for at generhverve kørekortet.

Vi har så også set, at antallet af dræbte og kvæstede er blevet halveret de sidste 10 år under den borgerlige regering med god hjælp fra et bredt flertal i Folketinget og fra alle de tiltag, der er blevet lavet. Og det er jo godt; der er faktisk en rigtig god konsensus på tværs af Folketingets partier om, at det her er noget, vi tager meget alvorligt, og det gør vi jo selvfølgelig ikke mindst, fordi det jo vedrører os alle sammen.

Det er fortsat et problem med vanvidsbilister. Der er stadig væk for mange, der kører fuldstændig vanvittigt i trafikken, hvad enten det nu skyldes hastighed, hasarderet kørsel eller sker under indflydelse af alkohol og narkotika. Det betyder jo, at der er alt for mange dræbte og kvæstede stadig væk. Det er godt, at vi i Færdselssikkerhedskommissionen er enige om at have nogle gode ambitioner om at få tallene endnu længere ned, og det skal vi arbejde på, men vanvidsbilisme er jo ikke kun et spørgsmål om dræbte og kvæstede.

Det lyder forkert, når man siger »kun«, men det er mere for at understrege, at det også medfører meget andet i trafikken, nemlig den enorme utryghed, man oplever, når man som almindelig bilist kommer futtende ud ad landevejen stille og roligt. Man overholder alle regler og synes, man er opmærksom på alt, og så pludselig kommer en vanvidsbilist væltende, så man sidder med hjertet helt oppe i halsen; for selv om man selv opfører sig fuldstændig korrekt, er det jo et spørgsmål om held at undgå at blive involveret i et færdselsuheld. Derfor er vanvidsbilisme ikke kun de konkrete uheld, men også al den utryghed, det skaber – en enorm utryghed i trafikken i virkeligheden.

Derfor er det vigtigt, at vi fortsat er opmærksomme på, at vanvidsbilister skal straffes hårdt og konsekvent; men det er også vigtigt, at vi fokuserer på forebyggelse, så vi kan forebygge, at de her uheld sker, og sikre, at vanvidsbilisterne opfører sig ordentligt, inden de overhovedet når så langt. Den forebyggende indsats er jo bl.a. de målrettede kampagner fra Rådet for Sikker Trafik, som jo er blevet utrolig dygtig til at målrette kampagnerne lige præcis til dem, som er problemet. Det er det, der skal til. Det er lidt sværere, det er lidt dyrere, og det kræver nogle flere ressourcer at gøre det, men til gengæld rammer man meget, meget specifikt lige præcis dem, hvor det er nødvendigt at løfte pegefingeren og sige: Kør nu ordenligt i trafikken.

Det, der så mangler på nuværende tidspunkt, er jo at få gennemført noget af det, som Folketinget har vedtaget, bl.a. stærekasserne, altså den automatiske trafikkontrol, ATK'en, som jo også med stor fordel kunne stå ved vejarbejder. Der er ingen tvivl om, både af hensyn til dem, der er ved vejarbejdet, men også alle os andre, der skal passere et vejarbejde, at det altså er vigtigt, at man kører ordentligt og forsvarligt. Så vi lægger også gerne et stort pres på ministeren i forhold til at fortsætte bestræbelserne på at realisere det, som Folketinget har vedtaget, og det, vi også er enige om at finansiere, nemlig at vi får automatisk trafikkontrol derude, for det er desværre nødvendigt.

Politiet kan ikke mandskabsmæssigt selv løfte hele den opgave, og derfor er vi nødt til at bruge teknologien, ikke mindst fordi vi ved, at når stærekasserne står derude, falder gennemsnitsfarten, og det betyder, at der bliver færre uheld, og så bliver der færre dræbte og hårdt kvæstede.

Vi mangler også at få ordningen med alkolås på plads. Jeg håber, at ministeren vil gøre en indsats for at presse på, for at vi får de teknologiske muligheder, der gør, at vi kan få gennemført de her ting.

Så kunne jeg også godt tænke mig en diskussion af – det kommer så i Færdselssikkerhedskommissionen – om vi måske i forhold til de særlig fartglade skulle indføre en ordning om fartbegrænser. Lige så vel som vi lægger alkolås i køretøjer til dem, der ikke kan finde ud af at køre uden at indtage alkohol, kunne det være interessant at diskutere, om man skulle pålægge nogle, at de skulle have en fartbegrænser i deres køretøj. Det kunne være, at det var det, der var løsningen.

Til sidst vil jeg så sige, at det, der måske også kunne være af rigtig god gavn, var at have meget mere undervisning i adfærd og risikovurdering, allerede når man erhverver sit kørekort, for jeg kan fornemme, at det er det, de unge mangler. Man skal ikke kun se på, at de unge lige nøjagtig er i stand til at bestå en teoriprøve og en køreprøve. De kan sådan set godt finde ud af at køre bil, men de kan ikke vurdere situationerne, de kommer i, og det kunne en bedre undervisning rette op på.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Nej, der var også en, der havde en kort bemærkning, nemlig hr. Karsten Nonbo fra Venstre, så må jeg bede ordføreren om at komme tilbage?

Ja, det havde jeg nemlig, men jeg syntes ikke, jeg ville undlade at bifalde og kvittere for den udmærkede idé, der kom fra hr. Tom Behnkes side. For på samme måde, som det er, hvis man har nedsat syn og man kører bil, hvor der på kørekortet står, at man kun må køre bil med stærkt korrigerende briller, eller hvad det kan være, og hvor det formentlig i forhold til alkoholområdet så nu bliver sådan, at der kommer til at stå på kørekortet, at man kun må køre bil med alkolås, når man efter en frakendelse generhverver det, så kunne vi jo i forhold til nogen, der havde mistet deres kørekort på grund af en overtrædelse af hastigheden, gøre det, at vi pålagde lige netop den person, at han kun måtte køre i en bil med en fartbegrænser, således at vi målrettet rammer de personer, der overtræder færdselsloven, i stedet for at vi laver noget, der er generelt, og som rammer alle. Det er vel nok sådan, at vi, fordi der er nogle enkelte, der laver nogle overtrædelser, så er tilbøjelige til, at vi skærper det, sådan at det kommer til at ramme alle. Hvis vi gør det, som hr. Tom Behnke fremfører her, vil det jo betyde, at vi vil gøre det, som jeg i hvert fald hylder, nemlig at vi vil komme til at ramme dem, hvor der er et potentiale, så det ikke bare bliver alle bredt over en kam. Det synes jeg bare lige jeg ville kvittere for.

Ordføreren.

Jamen jeg er meget enig. For man kan sige, at vi, da jeg i sin tid tog kørekort, var oppe på, at der var over 1.000, der blev dræbt i trafikken om året, vi var helt oppe på, at der var omkring 1.200 dræbte om året, men det er et antal, der er faldet og faldet, så vi nu er nået ned på, at det er lige over de 200, der dér årligt bliver dræbt, og det er jo en udvikling, der er rigtig god. Der ved vi også, at det, der i starten hjalp rigtig godt, var, at man lavede de brede kampagner, der var målrettet til os alle sammen; det var det, der i starten var nødvendigt. Men efterhånden som det bliver færre og færre, der laver skaderne og ulykkerne, og færre og færre, der kører hasarderet derude, og vi bliver flere og flere, der kører pænt og ordentligt, så bliver det også nødvendigt at snævre det ind og fokusere indsatsen på lige præcis dem, der udgør problemet. Og det skal vi ikke kun gøre i forhold til den forebyggende indsats, men det skal vi også gøre i forhold til sanktionerne, altså at det bliver dem, som udgør problemet, som vi skal rette skytset imod. Der bliver det så lidt sværere, for det er lidt sværere at finde dem, men jeg mener, at det er det, vi skal gøre – det er jeg helt enig i – altså at det skal være nogle kampagner, der er meget mere målrettede, og at man skal gå meget mere målrettet efter vanvidsbilisterne.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren, hvis justitsministeren ønsker ordet, værsgo.

Tak for det. Selv om klokken er mange, er det jo en vigtig debat, vi har haft her i aften. Må jeg ikke ud over selvfølgelig at rette en tak til regeringspartiernes ordførere og Liberal Alliance rette en særlig tak til de to ærede repræsentanter for henholdsvis Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafik, som jo bestemt har været med til at bringe det rette perspektiv ind i debatten.

Det er jo rigtigt, som flere har understreget, at hvis vi skal endnu længere ned, og det skal vi, er det en fælles bred indsats, der skal til, og derfor synes jeg heller ikke, at der er nogen grund til, at der er nogen, der forsøger at tage patent på de initiativer, der er iværksat her i de senere år. Sandheden er jo nemlig den, og det er måske mest af alt sagt til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen, at de her indsatser jo er sat i værk af meget brede flertal, nogle af dem i enstemmighed, og mange af dem har jo afsæt i det arbejde, som bl.a. har fundet sted i Færdselssikkerhedskommissionen. Så jeg synes ikke, at der er nogen grund til at forsøge at tage en debat om, hvem der har ansvaret for hvad. Det er brede flertal, der står bag det.

Hvad har regeringen så tænkt sig at gøre? Nu har jeg det sådan, at når vi ser på de ting, der rent faktisk er sat i værk, ser vi, at virkeligheden jo er den, at mange af de initiativer først lige er trådt i kraft. Og derfor synes jeg måske i al respekt for det arbejde, der er lavet, at vi lige skal afvente og se, om det virker. Og som jeg sagde, vil vi også afvente den nye handleplan fra Færdselssikkerhedskommissionen og på den baggrund se på, om der er behov for nye initiativer. Det synes jeg er den rigtige måde at gøre det på.

Det betyder jo, som jeg sagde i min tale, imidlertid ikke, at der ikke er behov for at se på, hvad man mere kan gøre for at få det yderligere nedbragt. Der er Rigspolitiet i gang, der er Rådet for Sikker Trafik i gang, sådan som vi har hørt, Færdselssikkerhedskommissionen er nu i gang, og der kan ske en række ting med hensyn til forebyggelse, og vi skal se på en hel række andre ting. Men jeg synes, at det er rigtigst at afvente spørgsmålene og især at afvente handlingsplanen fra Færdselssikkerhedskommissionen, for så har vi et samlet grundlag for at se på det her spørgsmål igen. Det synes jeg er måden at gøre det her på.

Så er der spurgt til automatisk trafikkontrol og alkolåsprojektet. Nu vil jeg jo i spøg sige, at jeg troede, at Dansk Folkeparti gerne ville kigge fremad, og det er jo projekter, der ligger fra den tidligere regering, men vi tager alle byrder på os, når vi får regeringsansvaret, og det her er så to af dem. Fælles for begge gælder det faktum, at der her er tale om projekter, der er meget omfattende. Vi har diskuteret det mange gange, og vi har diskuteret det i Retsudvalget. Det er meget komplekse systemer og projekter, og jeg har det bare sådan, at nu har jeg siddet herinde så længe og set så mange projekter af lignende omfattende karakter, at jeg tror, det er vigtigt, at vi rammer plet første gang. Derfor vil jeg gerne sikre, at alle de spørgsmål, der også blev rejst under den tidligere regering, er afklarede, inden man begynder at bevæge sig ud på isen med de her projekter. Derfor er det det, der er indstillingen.

Når det handler om stærekasserne, fremgår det jo direkte af regeringsgrundlaget, at vi rent faktisk agter at gøre noget ved det. Mig bekendt står der ikke stærekasser i Justitsministeriets kælder. Vi arbejder på det, fordi vi, som der også står i regeringsgrundlaget, synes, at det er et godt projekt. Det tror jeg at alle er enige i. Men også her er der jo en hel række spørgsmål, som skal afklares. Det er også noget, vi har diskuteret, og vi diskuterede det seneste i Retsudvalget, da vi havde samråd om samme spørgsmål.

Så spørger Dansk Folkeparti så om penge til det her. Virkeligheden er den, at der er sat rigtig mange nye initiativer i gang, og som sagt synes jeg, at det er rigtigst at se på, hvilken effekt de har. Jeg tror på, at når man vedtager lovgivning i Folketinget, har den en effekt – man skal i hvert fald tro på, at den har en effekt – og derfor synes jeg, at det er rigtigst at sætte det i værk. Men det kan jo være, og det er jeg helt sikker på, at Færdselssikkerhedskommissionen kommer med en ny rigtig god handleplan, og så kan vi jo se på, hvad der står i den, og så kan vi få en ny diskussion om emnet efterfølgende.

Jeg vil gerne understrege til sidst, at jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at vi ud over at klappe hinanden på skulderne over den meget brede fælles indsats, vi har gjort her, som jo bl.a. har resulteret i, at vi har fået nedbragt antallet af døde og tilskadekomne i trafikken meget markant, fortsætter så at sige skulder ved skulder for at få de her tal ned. Der kan gøres mange ting, ingen tvivl om den sag, men jeg synes, at afsættet skal være det rette sted, og det kunne være i Færdselssikkerhedskommissionens handleplan. Regeringen har skrevet en hel del om det i regeringsgrundlaget, bl.a. spørgsmålet om automatisk trafikkontrol eller hastighedskontrol, og det arbejder vi som sagt på at virkeliggøre.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Tom Behnke fra De Konservative.

Jeg ville bare lige betrygge ministeren. Jeg glemte at sige i min ordførertale, at når vi på torsdag kommer til at stemme om forslag til vedtagelse, så kommer regeringspartiernes forslag til vedtagelse først til afstemning, og der vil Det Konservative Folkeparti støtte det forslag til vedtagelse, hvor man netop anerkender den fælles indsats, vi har gjort, og at vi er enige om, at vi skal se fremad. Så vi kommer til at stemme for forslaget til vedtagelse fra regeringspartierne.

Ministeren.

Det takker vi for.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo fra Venstre.

Jeg vil gøre hr. Tom Behnkes ord til mine og samtidig lige pointere, at det altså ikke er, fordi vi betragter Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse som ringere, for de er jo ret ens. Vi har bare så meget politisk realisme, at vi ved, at når der er flertal for et forslag, så bliver der stemt om det først, og da det er to gode forslag, og da vi gerne vil med på dem begge to, men særlig på det, der bliver vedtaget, så vælger vi at stemme for det forslag, der ligger fra justitsministeren. Men det skal absolut ikke ses, som om det, hr. Kim Christiansen kommer med, er mindre værd, for det er fuldt ud lige så godt.

Så er der en anden ting. Nu var ministeren lidt inde på, at der var gået lidt lang tid under den tidligere regering med de her stærekasser og alkolåse. Det glæder mig egentlig, at ministeren, jeg vil ikke sige hoverede, men måske frydede sig en lille smule over, at det var gammelt gods. For så må jeg lige sige til ministeren, at samtidig med at ministeren gør det, giver han jo også en kæmpe garanti for, at det kommer til at gå hurtigt med ham i stolen, og det vil jeg så bakke op om, og jeg vil råde ham til, at det så sker, for ellers kommer vi efter ministeren. Det vil jeg bare advare om at vi vil gøre.

Så vil jeg lige til sidst understrege, at det altså skal være mobile stærekasser og ikke dem, vi havde ti af rundtomkring på Sjælland. Alle vidste jo, hvor de stod. Altså, man skulle være ualmindelig uintelligent, hvis man f.eks. ikke vidste, at der stod en i sydkanten af Kalundborg, og hvor de ellers stod. Det, det drejer sig om, er at gøre dem mobile, således at vi netop kan få dem ud til de vejarbejder, som jo flytter sig og er mobile. Så jeg vil meget håbe på og gerne råde til, at ministeren siger drønende ja til det.

Justitsministeren.

Jeg kan i hvert fald betrygge hr. Karsten Nonbo med, at alle de spørgsmål, der er rejst i de her projekter, vil blive grundigt overvejet, inden der bliver truffet en beslutning.

Tak til justitsministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Kim Christiansen, for en afrunding.

Ja, en afrunding eller en anden runde. Jeg vil i hvert fald lægge op til, at det bliver en afrunding. Jeg vil lige starte med at berøre hr. Karsten Nonbos logik med at rose mit forslag til vedtagelse og så i øvrigt sige, at Venstre har det bedst med at stemme for det, der er flertal for i forvejen. Det kan da godt komme til at konflikte en lille smule med Venstres holdninger i andre debatter. Men det bliver spændende at følge den der nye logik, som Venstre lagde frem.

Når vi har fremsat et andet forslag til vedtagelse, er det, fordi vi simpelt hen synes, at det, regeringen kom med, var for tyndt. Vi vil gerne fortsat sikre, at der sker stramninger inden for det her felt, og det har vi med i vores forslag til vedtagelse. Derfor.

Men ellers vil jeg sige tak for en god debat. Tak for ministerens svar. Vi kom lidt tættere på; vi fik ikke nogen nagelfaste garantier og ingen datoer, men som hr. Karsten Nonbo var inde på, håber vi, at det nu går stærkt med den nye minister, og ellers vil vi være nogle, der i hvert fald nok skal forstå at følge op på det.

Jeg vil gerne kvittere over for hr. Tom Behnke. Jeg synes måske, det var en lille smule om ikke beskæmmende så i hvert fald underligt, at vi skulle helt hen til De Konservative, før der kom nogle konstruktive forslag, for det var jo egentlig det, den her forespørgselsdebat drejede sig om. Det var jo ikke, at vi skulle stå og bekræfte hinanden i, at vi havde vedtaget en lov enstemmigt og derfor har et fælles ansvar. Det ved vi alle sammen. Det kan vi læse os til. Men det var også, at der kom nogle konstruktive forslag til, hvad man fremadrettet kunne gøre i form af fartbegrænsning og bedre undervisning osv., og det vil jeg gerne kvittere for. Der er jo også gode erfaringer fra Tyskland med f.eks. at lave den såkaldte forældrekørsel, måske lidt før den unge fylder 18 år osv. Det er jo sådan nogle ting, jeg også godt ville have haft, at vi måske kunne være kommet lidt nærmere ind på, men det kan vi selvfølgelig bygge ind i Færdselssikkerhedskommissionens videre arbejde.

Men endnu en gang tak for en god debat, som altid er vigtig. Jeg håber i hvert fald, at vi også fremadrettet kan holde hinanden op på, at vi skal have færre dræbte i trafikken.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag vil som nævnt finde sted på torsdag.