Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) Forespørgsel nr. F 3:

Forespørgsel til fødevareministeren:

Vil ministeren redegøre for regeringens overvejelser om landbrugets ulige konkurrencevilkår?

Af Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Leif Mikkelsen (LA) og Anders Samuelsen (LA).

(Anmeldelse 08.11.2011. Fremme 10.11.2011).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 6. december 2011.

Først er det ordføreren for forespørgerne, fru Mette Bock, for begrundelse.

Da Danmark i 1972 stemte sig ind i EF, var det ikke mindst på baggrund af bekymring for dansk landbrugs konkurrenceevne. Vi må i dag konstatere, at dansk landbrug trods næsten 40 års medlemskab fortsat har markant ringere rammevilkår for produktionen, end man har i landene omkring os. Desværre øges afstanden. Noget skyldes beslutninger i EU-regi, andet – og temmelig meget endda – er beslutninger, vi selv har kontrol over her i landet. Et højt skattetryk, unødigt bureaukrati, lange sagsbehandlingstider, urimelige kontrolforanstaltninger, konkurrenceforvridende implementering af EU-lovgivning, nye afgifter og miljøkrav lammer for øjeblikket dansk landbrug.

I Liberal Alliance er sigtepunktet at skabe rammer for et frit erhverv, der ikke skal fungere som kastebold for tilfældige politiske dagsordener. Det vil give stoltheden og selvbestemmelsen tilbage til landbruget. Lad mig nævne en række helt konkrete eksempler på, hvor elendige rammevilkårene er i dag.

Konkurrenceevnen i dansk landbrug er forringet med 20-25 pct. siden 2001. Resultatet er, at mange arbejdspladser er flyttet til udlandet. Sagsbehandlingstiderne for miljøgodkendelser er uhørt lange. Der er eksempler på landmænd, der har ventet op til 4 år på at få en miljøgodkendelse. Reglerne for anvendelse af gødning varierer markant mellem EU-landene, og Danmark har de markant strammeste regler. Danmark er det EU-land, der har de mest restriktive regler for udbringningstidspunkter for flydende husdyrgødning. Det er kun i Danmark og i Holland, at efterafgrøder er pligtige. Loftet over tilførsel af kvælstof i husdyrs- og handelsgødning er betydelig lavere i Danmark end i andre lande. Jordskatterne i Danmark er i gennemsnit 327 kr. pr. hektar. I Tyskland er gennemsnittet på 150 kr. Pesticidafgifterne i Danmark er i dag på 146 kr. pr. kg aktivt stof, og der er ingen afgifter i Tyskland. Og alligevel planlægges der yderligere afgiftsstigninger.

Den borgerlige regerings plan for landbrugets fremtid, »Grøn Vækst« og senere »Grøn Vækst 2.0« har været udsat for massiv faglig kritik. Desværre ser det ud til, at den nye regering har tænkt sig at forværre forholdene for landbruget yderligere.

Vi skal sikre intelligente løsninger i stedet for blinde forringelser, der sætter markedskræfterne ud af kraft og bidrager til at nedlægge endnu flere af de næsten 200.000 arbejdspladser, der knytter sig direkte til dansk landbrugsproduktion. Det er ikke i orden, at man med henvisning til EU-krav bombarderer landbruget med nye afgifter og nye kontrolkrav. Det går imod selve ånden i EU-samarbejdet, nemlig at give ethvert erhverv samme rammevilkår og samme konkurrencevilkår inden for EU's grænser.

Det er Liberal Alliances ønske, at den af regeringen planlagte natur- og landbrugskommission vil beskæftige sig med alle disse emner og bidrage til løsningen af såvel de kortsigtede som de langsigtede udfordringer. Derfor fremsætter Liberal Alliance følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen at afvente den i regeringsgrundlaget lovede Natur- og Landbrugskommissions anbefalinger, før der iværksættes nye initiativer, der kan skade dansk landbrugs konkurrenceevne.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 6).

Tak til ordføreren for forespørgerne. Jeg skal gøre opmærksom på, at det forslag til vedtagelse skal fremsættes efter ministerens besvarelse, så vi hører det en gang til. Det gør nok ingenting.

Så er det fødevareministeren for besvarelse.

Jeg har glædet mig til debatten i dag, for jeg vil gerne slå fuldstændig fast, at vi i regeringsgrundlaget meget klart siger, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland. Vi vil landbruget. Landbruget og hele fødevaresektoren i øvrigt er en helt central del af dansk økonomi. Det gælder eksport, det gælder beskæftigelse, og det gælder aktiviteter i landdistrikterne. Det er der ingen tvivl om.

Men vi må jo også se i øjnene, at landbruget på den korte bane står over for nogle store udfordringer, der kan påvirke konkurrenceevnen. Det er den nuværende regering meget opmærksom på. Det var den tidligere regering også, i og med at man besluttede at få lavet en rammevilkårsanalyse. Resultatet af rammevilkårsanalysen er på trapperne og forventes at komme inden årsskiftet, så jeg kan desværre ikke sige meget om den endnu. Det tænker jeg at Folketinget har respekt for. Men mon ikke rammevilkårsanalysen vil give vigtig information om landbrugets konkurrenceevne.

Det, jeg kan sige, er, at landbruget i de seneste 10 år har haft en meget lav produktivitetsudvikling. Det skal ses sammen med, at afregningspriserne på landbrugets produkter ikke har fulgt stigningen i priserne på import. Samlet set har det medført en faldende indtjening i landbruget. Sammen med en faldende indtjening har landbruget opbygget en meget stor gæld og har også høje lønomkostninger. Dog hører det også med til fortællingen, at de nyeste tal for landbrugets økonomi giver lidt grund til optimisme. Prognoserne viser stigende priser for landbrugsprodukter, herunder stigende priser for svinekød. Også økoeksporten vokser. Økologien er tredoblet på 4 år, og Friland efterspørger flere økogrise særlig til eksport. Det, sammen med forventningerne om et lavt renteniveau, kan vi dog trods alt glæde os over.

Men gælden er højere end hos vores konkurrenter, og det kan man selvfølgelig kalde ulige konkurrence. Men jeg er også nødt til at sige, at landbruget selv har et medansvar for udviklingen, især hvad angår gælden. En faldende indtjening kombineret med høj gæld og høje omkostninger til løn er udgangspunktet for dansk landbrug, og det er alvorligt. Det er alvorligt for erhvervet og for den enkelte landmand, der rammes på sit levebrød. Jeg har stor forståelse for de landmænd, som har svært ved at sove om natten af bekymring over økonomien.

Oven i den alvorlige situation har vi jo så også et par hængepartier, som den tidligere regering har efterladt. Et af hængepartierne er afgiften på sprøjtegift. Vi skal have styr på forbruget af sprøjtegift. Det er alt for højt. Derfor vil vi omlægge pesticidafgiften. Den tidligere regering arbejdede på en afgiftsmodel fastsat efter miljø- og sundhedskriterier, som langt hen ad vejen svarer til den nye regerings ønsker, og det vil vi tage med i vores overvejelser. Jeg skal så samtidig gøre opmærksom på, at afgiften ligger i Skatteministeriet, men jeg vil selvfølgelig følge med i, hvad der sker.

Vi skal også have gennemført vand- og naturplanerne. Vi tager her afsæt i de planer, som den tidligere regering har udarbejdet. Det er miljøministerens område, men det er nok ikke gået hen over hovedet på ordførerne, at det bliver meddelt, at vandplanerne bliver offentliggjort i morgen.

Hængepartierne skal vi have på plads, fordi det er vigtigt for regeringen, at Danmark lever op til EU's krav, og ikke mindst fordi naturen og miljøet i Danmark har brug for en indsats. De byrder, som tiltagene vil betyde for landbruget, er efter min vurdering tålelige, og som bekendt er landbruget allerede kompenseret for pesticidafgiften ved den tidligere regerings skattelettelser.

Det vigtige for mig er dog ikke fortiden. Det vigtige er fremtiden og landbrugets fremtidige udviklingsmuligheder. Udgangspunktet er alvorligt. Det er vi meget opmærksom på i regeringen, og vi vil sikre, at hele læsset ikke vælter. Regeringen har et ønske om, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland med et landbrug, vi kan være stolte af, og som spiller en betydelig rolle i fremtiden og i den grønne økonomi.

Rammerne, mulighederne, for landbrugets rolle i den grønne økonomi vil vi gå i gang med at kortlægge og beskrive i det arbejde, som den kommende natur- og landbrugskommission skal tage fat på. Det er en meget vigtig, men også omfattende opgave at udstikke vejen for et fremtidigt grønnere og bæredygtigt landbrug, og derfor skal vi forberede os grundigt. Derfor skal vi have landbrugskommissionen. Vi arbejder i øjeblikket ihærdigt for at få kommissoriet færdigt, for det er alfa og omega, at det her arbejde og dermed landbrugets fremtid bliver så solidt som muligt, og at vi får bemandet kommissionen rigtigt.

Jeg kan selvfølgelig ikke komme nærmere ind på organiseringen af arbejdet. Det håber jeg på Folketingets forståelse for. Vi er her i en proces. Men det vil selvfølgelig også være præget af det kommende års arbejde som formandskab i EU. Der er forhandlinger om landbrugspolitikken. Vi er i fuld gang med at analysere Kommissionens udspil, og under det danske formandskab skal vi i første omgang grundigt have afdækket forslagets reelle indhold og sikre det grønne og etablere byggestenene til den endelige reform. Som udgangspunkt vil jeg jo arbejde for, at reformen understøtter en ubureaukratisk grøn omstilling, hvor kodeordene er miljø, natur og klima. Jeg vil også arbejde for, at landdistriktsprogrammet bliver gjort mere rummeligt og dermed velegnet til at gennemføre nogle af de initiativer, der er nødvendige at implementere, og som kommer til at koste, f.eks. vandrammedirektivet.

Men jeg synes også, det er vigtigt at sige, at vi allerede nu med finansloven har gennemført en miljøfokusering af landdistriktsprogrammet for omkring 650 mio. kr., en fokusering, som skal sikre naturen og et godt vandmiljø, men som også skal være med til at give landbruget en førerposition inden for grøn teknologi. I 2012 og 2013 er der f.eks. afsat 70 mio. kr. ekstra hvert år til investeringer i miljøteknologi som bedre sprøjter og klimagardiner i gartnerierne.

Man kan selvfølgelig ikke sige grøn omstilling uden også at nævne økologien. Vi skal have sat skub i økologien, hvis vi skal nå målsætningen om at fordoble arealet i 2020. I regeringens finanslovforslag omdisponerer vi midlerne under landdistriktsprogrammet til mere økologi på flere fronter. Vi skal have mere økologi, og det er det helt nye, i den offentlige bespisning. Vi skal have offentlige spisesteder til at levere økologisk mad i børnehaverne, på hospitalerne og i kantinerne. Vi vil styrke eksportindsatsen, og vi afsætter flere midler til investeringer. Så der er handling bag ordene.

Ud over økologien vil regeringen arbejde for et konventionelt industrilandbrugsspor med plads til store bedrifter. Jeg tror på en fremtid med store bedrifter, og hvor en nicheproduktion af kvalitetsprodukter og energi vil være indtægtskilder for landbruget. Samlet set mener jeg faktisk, at vi har lagt et realistisk spor ud for at sikre, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland. I det spor er der også plads til at samle op på VK-regeringens hængepartier og samtidig sætte natur- og landbrugskommissionen i gang med grundigt at analysere landbrugets vilkår og fremtidige muligheder. Vi har også præsenteret et grønt energiudspil med ambitiøse mål for den vedvarende energi, hvor der også vil være muligheder for landbruget for at levere biomasse, biogas og andre ting. Så der er faktisk en bred vifte af elementer på vej, som skal sikre Danmark som landbrugsland.

Men for at samle op vil jeg sige, at det da er rigtigt, at det samlede billede af konkurrenceevnen er broget, og vi må erkende, at konkurrencevilkårene er en samlet betegnelse for mange faktorer, hvoraf nogle er politisk betinget og andre håndteres af erhvervet selv. Jeg vil gerne være med til at skabe så lige rammevilkår og konkurrencebetingelser for landbruget som overhovedet muligt, men vi bliver altså også nødt til at konstatere, at hvis man skal producere en tomat i Danmark, foregår det i drivhus med opvarmning. Hvis man skal producere en tomat i Spanien, kan man gøre det på friland. Jeg kan jo ikke hekse. Jeg kan ikke få solen til at skinne flere timer i Danmark. På den måde vil den produktion jo automatisk være ulige.

Det betyder så til gengæld også, at dansk landbrug skal finde en måde at skabe kvalitet på, og den måde, gartnerne gør det på i dag, er jo, at der er færre pesticidrester i dansk frugt og grønt, end der er i det importerede. Det er jo den grønne omstilling, jeg gerne vil arbejde videre med. Det er det, der gør, at danske producenter kan sælge deres produkter. Det kræver også, at vi samarbejder om løsningerne, og det samarbejde er regeringen faktisk villig til at indgå i.

Jeg kan ikke love flere solskinsdage, hverken i høstmånederne eller på andre tidspunkter. Jeg kan heller ikke ændre ved, at Danmark er et land, der er omgivet af vand, som vi skal passe på, og at vi skal passe på vores fjorde. Jeg kan ikke fjerne gælden som dug for solen, men i forhold til de faktorer, hvor jeg har en indflydelse, vil jeg jo gøre alt for at sikre tid til tilpasning, og jeg vil gøre alt for at hjælpe med den grønne omstilling. Jeg vil også sikre og holde øje med, at de andre lande følger med i de fælles EU-regler.

Tak til fødevareministeren for hendes besvarelse. Så går vi i gang med forhandlingen, og det er fru Mette Bock som ordfører for forespørgerne, som er den første.

Det var jo interessant at høre fødevareministeren, og jeg vil gerne kvittere for, at fødevareministeren er blevet mere moderat, efter at hun er blevet minister, når man tænker på, hvordan retorikken var, da fødevareministeren sad i opposition. Til gengæld vil jeg sige, at jeg synes, der bliver talt uden om det, som er de reelle problemer. Landbrugets reelle problemer handler jo ikke om, at der er ulige konkurrencevilkår, fordi solen ikke skinner 4 timer mere i Danmark, end den gør i Spanien, og jeg kan oplyse, at de danske gartnere – det har jeg hørt i dag – siger, at det, hvis de planlagte nye afgifter bliver implementeret, så vil koste 8.000 arbejdspladser. Det er måske ikke røde tomater, vi skal producere i Danmark, vi skal måske i højere grad tage afsæt i, hvad det er for et område af verden, vi er i, og så sigte på de konkurrencevilkår, som direkte kan sammenlignes, ikke med lande som Hullabullaland, men med Tyskland, Sverige, England og andre europæiske lande, som er lige omkring os.

Jeg synes, det er en dårlig undskyldning at henvise til EU-krav, for der er en lang række forhold, som vi rent faktisk kan koncentrere os om at ændre i Danmark. På det helt, helt basale niveau er skattetrykket i Danmark af en sådan højde, at også omkostningerne til lønningerne ligger markant over, hvad de er i landene omkring os. I Tyskland er lønningerne i løbet af de sidste 10 år steget med 10 pct., mens de i Danmark i gennemsnit er steget med 30 pct. Det siger sig selv, at man ikke skal kigge langt, altså fra nord for grænsen til syd for grænsen, for at se, hvor det er, det kan betale sig at placere sin produktion eller hente sin arbejdskraft.

Så set med landmændenes øjne er jeg helt overbevist om, at man i princippet er fuldstændig ligeglad med, hvilken regeringsfarve der er i det danske Folketing; det, man er interesseret i, er at få lige og rimelige vilkår. Det er gået stærkt ned ad bakke igennem de senere år, selv om formålet med at træde ind i EF i 1973 faktisk primært var at sikre dansk landbrug ordentlige konkurrencevilkår. Regeringen har lagt op til en strategi, som hedder pick the winners. Jeg synes, det er en rigtig dårlig strategi, for jeg er sikker på, at markedet er klogere end det samlede Folketing herinde.

Men hvis man endelig vil det, synes jeg, at man skal tage afsæt i, at den danske fødevareklynge faktisk er verdens tredjestørste, at den tegner sig for 20 pct. af eksporten og for 10 pct. af den private beskæftigelse i Danmark. Her har vi virkelig noget, der er værd at satse på, og jeg tror simpelt hen ikke på, at det er politikerne på Christiansborg, som er de bedste til at finde ud af, hvordan dansk landbrug skal udvikle sig. Selvfølgelig skal der være ordentlige rammer om denne produktion, ligesom der også skal være ordentlige rammer om produktionen i alle andre erhverv, men hvorfor skal vi have et erhverv, som i den grad er udsat for misligholdelse, som vi kan se det har været, når vi kigger på rammerne om produktionsforholdene i Danmark igennem de sidste rigtig mange år?

Vi er i Liberal Alliance meget glade for, at den her kommission, altså natur- og landbrugskommissionen, skal nedsættes, og vi er ikke mindst glade for, at den skal være hurtigtarbejdende. Vi vil gerne opfordre til, at der sker en bred inddragelse af erhvervet i sammensætningen af denne kommission, og at kommissoriet bliver skarpt og kontant, så det er muligt at få nogle konkrete resultater. I forlængelse af det fremsætter Liberal Alliance et forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

Folketinget pålægger regeringen at afvente den i regeringsgrundlaget lovede Natur- og Landbrugskommissions anbefalinger, før der iværksættes nye initiativer, der kan skade dansk landbrugs konkurrenceevne.

(Forslag til vedtagelse nr. V 6).

Det her fremsatte forslag til vedtagelse vil nu indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Orla Hav.

Jeg skal spørge ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at rammevilkår og konkurrenceevne for landbruget er mere end skattelettelser og ingen krav til den måde, som man driver landbruget på. Forsvinder landbrugets gæld, hvis man bare gennemfører de her to initiativer? Eller er det sådan, at vi efter 10 år med ufinansierede skattelettelser og ingen opfølgning på de miljøkrav, som man i øvrigt har forpligtet sig til, står med et stærkt landbrug? Er resultatet ikke, at vi står med et landbrug, der skylder 350 mia. kr. væk? Er det mere af det samme, vi skal have?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvornår hr. Orla Hav kom til stede her i salen, men da jeg begrundede denne forespørgsel, oplistede jeg ti konkrete punkter, hvor rammevilkårene i Danmark er ringere end i landene omkring os, så det er ikke kun et spørgsmål om skat.

Men jeg har efter 2 måneder i dette høje Ting erfaret, at hvis der er noget, man er rigtig dygtig til i denne sal, er det at tale om detaljer i stedet for en gang imellem at løfte sig op i helikopteren og se på, hvad de grundlæggende problemer i dette land er. Derfor nævnte jeg, da jeg her i anden omgang fik ordet, at det danske skattetryk har betydning for antallet af arbejdspladser i Danmark og tilskyndelsen til at flytte produktion, herunder produktion knyttet til landbrugserhvervet, uden for landets grænser.

Hr. Orla Hav.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvilke visioner er det så, ordføreren har for dansk landbrug? Hvad er det, vi skal gøre noget mere? Hvad er det, vi skal gøre endnu bedre? Det, jeg indtil nu har hørt, er bare, at reglerne skal slækkes, og så skal vi i øvrigt give nogle skattelettelser.

Kunne ordføreren ikke overveje, om det ikke ville være klogt at være med til sammen med landbruget at opsætte en målsætning for, hvad vi skal arbejde mod? Det kunne f.eks. være at give mulighed for nye indtjeningsområder som bidragyder til vedvarende energiløsninger eller som bidragyder til mere økologisk produktion. Ville det ikke være klogt af ordføreren også at gøre sig de overvejelser, så landbruget kan komme til at bruge sine mange stærke kræfter til gavn for sig selv og samfundet?

Ordføreren.

Jeg skal endnu en gang gentage, at vi i Liberal Alliance hilser nedsættelsen af den kommende natur- og landbrugskommission meget velkommen. Vi synes, at det er en rigtig god idé, at man sætter sig ned og tænker sig om. Da vi fik »Grøn Vækst« og senere »Grøn Vækst 2.0«, blev disse to planer udsat for massiv faglig kritik, og en af årsagerne til, at det gik så frygtelig galt, var måske, at det var populistiske vinde, som man forsøgte at lægge sig i læ af. Dermed blev det et hastearbejde, og man fik ikke inddraget erhvervet på en ordentlig måde.

Så vores vision for dansk landbrug er, at man tager afsæt i, at vi ligger i en del af verden, som har nogle af de bedste muligheder for landbrugsproduktion. Vi har en af de mest effektive landbrugsproduktioner overhovedet i verden. Vi har spidskompetencer på en lang, lang række områder. Vi beder bare om, at man også giver lige konkurrencevilkår. Nu er vi med i EU, og der er mange gode visioner for De Europæiske Fællesskaber. En af de allervæsentligste var netop, at erhvervene skulle konkurrere på lige vilkår inden for EU's grænser. Vi må bare konstatere, at det ikke er tilfældet i dag.

Fru Ida Damborg for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at ordføreren synes, at det er en rigtig dårlig idé med pick the winners. Vil ordføreren så foreslå, at vi pick the losers? Det synes jeg er en rigtig dårlig idé. Jeg vil spørge ordføreren, om ikke ordføreren synes, det er rigtig spændende tanker, der ligger i regeringsgrundlaget omkring grøn innovation, investeringer i grøn miljøteknologi, som netop kunne være nogle af landbrugets og hele landets gode muligheder for at tjene penge og skabe arbejdspladser i det her land, for vi må jo erkende, at det allerstørste problem, Danmark står over for, er, at vi skal have skabt nogle arbejdspladser, så der er job til alle folk i det her land – i landbruget og i alle andre sektorer.

Ordføreren.

Jeg synes, hverken det er en god idé, at et Folketing skal pick the winners eller pick the losers. Et Folketing skal holde sig til at lave rammer for det liv, der udfolder sig ude i samfundet, i civilsamfundet og på markedet. Vi må bare konstatere, at markedskræfterne er sat totalt ud af kraft, når det gælder et erhverv som det danske landbrug. Så jeg synes, at folketingspolitikerne skal holde sig til det, som de er gode til, nemlig at lave love, som sætter gode rammer omkring udfoldelsen af menneskelivet i samfundet, og så må man overlade det til markedet og til de faglige kræfter, der er i ethvert erhverv, at finde ud af, hvordan de så skal udfolde sig.

Der må jeg sige, at den detailstyring, som vi har været udsat for at være vidne til for dansk landbrug, er så markant, og der er så mange kludetæpper, at det er ydmygende at være i dansk landbrug i dag, for det er stort set ikke til at finde ud af, og derfor er forbruget af konsulenter også eksploderet.

Jeg tror, at vi skal bestræbe os på at tale dansk her.

Fru Ida Damborg.

Jeg vil sige, at jeg er rigtig enig med ordføreren i, at det er vigtigt, at vi får en regelforenkling i det danske landbrug. Det har det parti, jeg repræsenterer, ønsket i mange år. Jeg har set, at det har været ganske umuligt de sidste 10 år, og jeg håber, at i de næste 10 år bliver lige præcis den del af det meget lettere. Der er jeg meget enig med ordføreren.

Men vil ordføreren ikke anerkende, at når regeringspartierne snakker om at udvælge vinderne, er det jo ikke på baggrund af, hvad vi synes eller har lyst til, men på baggrund af, hvilke brancher OECD har udpeget som fremtidens væksterhverv? Vil ordføreren anerkende det?

Ordføreren.

Jeg vil ikke anerkende, at det er en god strategi at – så må jeg ikke sige pick the winners, men jeg gentager bare de ord, som der faktisk står i adskillige papirer fra regeringen – udvælge vinderne. For jeg synes simpelt hen ikke, at det er en politisk opgave. Jeg synes, at det er markedet og erhvervene, de forskellige brancher, som skal finde ud af at udvikle sig på rimelige vilkår. Jeg er sikker på, at den udvikling, som vi har set inden for dansk landbrug og inden for landbrugserhvervet i verden i det hele taget igennem de sidste mange årtier, havde været langt bedre, hvis ikke vi havde fået den katastrofale tilskudsreguleringsdetailstyringstænkning ind over det her erhverv. Hvis der er noget, der er brug for, i de årtier, vi står over for nu og her, er det faktisk en landbrugsproduktion, der virker – med den befolkningstilvækst, som vi kan se frem til.

Så er jeg i øvrigt dødtræt af at høre ordet grøn foran stort set alt, hvad vi taler om for øjeblikket.

Der er ikke flere bemærkninger til fru Ida Damborg. Der har været to bemærkninger. Fru Lene Espersen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne sige tak til Liberal Alliances ordfører for nu at have tilsluttet sig den del af Folketinget, der faktisk anerkender den betydning, som landbrugserhvervet har for Danmark og for dansk økonomi, og faktisk også for de bemærkninger, der faldt til den debat, der lige har været. Naturligvis kan folketingspolitikere ikke være erhvervsmatadorer og forudsige, hvilke brancher der kommer vækst i om 10 eller 20 år. Det er erhvervslivet og kreative mennesker meget, meget bedre til.

Mit spørgsmål til fru Mette Bock går på, at jeg kan forstå, at Liberal Alliance nu tordner imod den »Grøn Vækst«-aftale, der blev lavet i sin tid her i Folketinget. Jeg vil gerne spørge fru Mette Bock om, hvorfor Liberal Alliance dengang ikke tilsluttede sig »Grøn Vækst« og de populistiske vinde, der blæste dengang.

Ordføreren.

Det kan jeg simpelt hen ikke, og det er ikke, fordi jeg ikke vil, men jeg kan ikke svare detaljeret på det, for jeg sad ikke i Folketinget på det tidspunkt. Jeg ved, at vi jo, da nogle af de allerførste ting var til afstemning her, faktisk stemte for. Derefter opsøgte vi landbrugserhvervet. Jeg har personligt deltaget i møder med flere tusinde landmænd inden for det seneste års tid, og vi blev faktisk klogere. Hvis man bliver klogere, er det ingen skam at ændre kurs for mig at se.

Fru Lene Espersen. ( Mette Bock (LA): Så vil jeg i øvrigt tilføje noget, hvis jeg lige må få lov til det.) Ja, undskyld.

Jeg vil gerne sige, at der naturligvis også er gode elementer i »Grøn Vækst«. Det hele er jo ikke bare noget makværk, men der var store klumper i »Grøn Vækst«, som viste sig at være dybt problematiske, og som har været udsat for en massiv faglig kritik siden. Bare det – undskyld, det er så vandmiljøplanerne, som ligger i Miljøministeriet, det er jeg fuldstændig klar over – at man har fået 4.200 høringssvar, er historisk. Der skal altså rigtig meget til, for at besindige landmænd rejser sig så massivt, i forbindelse med at der bliver fremlagt en samlet plan for erhvervet.

Fru Lene Espersen.

Jamen jeg er da glad for, at fru Mette Bock allerede her i dag indrømmer, at fru Mette Bock og Liberal Alliance er blevet klogere, for jeg kan så informere fru Mette Bock om, at grunden til, at Liberal Alliance ikke tilsluttede sig, var, at det, der forelå, ikke var grønt nok. Så de vandplaner, der kom i høring, ville have set endnu værre ud, hvis Liberal Alliance havde haft noget at skulle have sagt.

Jeg er glad for, at Liberal Alliance så har bevæget sig ud i virkeligheden og nu har erkendt, at vi skal være meget forsigtige med at påføre alle dele af vores erhvervsliv, herunder også landbrugserhvervet, nye byrder. Derfor vil jeg også spørge fru Mette Bock, om vi kan få håndslag fra fru Mette Bock på, at når de nye vandplaner nu bliver sendt ud i høring i morgen, vil fru Mette Bock være med til at sikre, at vi ikke overimplementerer det regelsæt, som de øvrige EU-lande implementerer på vandmiljøområdet.

Ordføreren.

Det sidste kan jeg tilslutte mig fuldt og helt. Jeg kan så ærgre mig over, at V, K og O, som stod bag »Grøn Vækst« og »Grøn Vækst 2.0«, ikke havde bevæget sig tilstrækkeligt ud i erhvervet, inden planen blev formuleret og fremlagt.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at der nu er enighed blandt de borgerlige partier om, at den politik, man har ført de sidste 10 år, har været til ulykke for dansk landbrug. Det synes jeg da er en god erkendelse at være nået frem til.

Jeg vil godt spørge fru Mette Bock, om tilskyndelsen til det fri marked og markedskræfterne dækker over den grundlæggende opfattelse, at Danmark skal gå til kamp mod EU-støtten og kræve en landbrugspolitik i Europa, som er fuldstændig liberaliseret, og om fru Mette Bock mener, at det har været skadeligt for fødevareproduktionens omfang i Europa, at man har haft landbrugsstøtteordninger i EU.

Ordføreren.

Det kan jeg kun tilslutte mig fuldt og helt. Vi ser gerne alle støtteordninger afviklet, men det er klart, at vi ikke kan foretage en ensidig afvikling i Danmark, for så kan vi lige så godt lukke landbrugserhvervet. Men at vi skal af med støtteordningerne, er vi fuldt og helt enige i, for det har været med til at sætte erhvervet på krykker, og det har i den grad været med til at sætte markedskræfterne ud af kraft. Så det har kun været til skade.

Hr. Per Clausen.

Nu ved jeg jo, at medlemmer af Liberal Alliance interesserer sig meget for erfaringer fra andre lande – Singapore og enkelte andre lande har været nævnt som eksempler – og jeg kunne godt tænke mig at høre, om fru Mette Bock kender eksempler på lande, hvor man har haft en fuldstændig liberaliseret landbrugsproduktion, åbnet fuldstændig op for verdensmarkedet, og haft en stor stigning i landbrugsproduktionen som følge af det.

Ordføreren.

Som ordføreren givetvis ved, kan jeg ikke nævne eksempler på det, for det findes ikke.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren for forespørgerne. Herefter er det Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det er skidt, men det kunne være så godt. Her i Danmark producerer vi nogle af verdens bedste fødevarer med god kvalitet, lave og fine tal for restindhold af pesticider og antibiotika, og de danske fødevarer kan sælge over store dele af verden – det er gode produkter til forbrugerne. Hvordan følges det så op af regeringen? Ja, regeringen startede også fint nok med at skrive i sit regeringsgrundlag, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland i udvikling, både med økologi og almindeligt konventionelt industrilandbrug. Det skriver man faktisk. Men så ryger kæden af, når man så også andre steder i samme regeringsgrundlag kan læse, at regeringen kommer med nye krav, skatter og byrder til erhvervet. Det er modstridende, og det hænger ikke sammen. Også her siger man ét og gør noget andet.

Man skriver om landbruget som energileverandør og om styrkelse af økologi, og det er fint nok, men det er der jo ikke så meget nyt i, det er en videreførelse af VK-regeringens linje, og tak for det. Men man får ikke rigtig fulgt op på det, f.eks. med hensyn til biogas og bioenergi m.v. Beviserne er der i hvert fald ikke endnu, men vi må håbe, at de kommer.

Så laver man lidt om på nogle prioriteringer af penge til miljøteknologi. Det ligner også en videreførelse – man kunne næsten fristes til at sige, at det lidt ligner gammel vin på nye flasker. Så lader man sit valgløfte om forhøjelse af jordskatterne hænge som en mørk sky over erhvervet. Man rumler med omprioriteringer af erhvervsstøtteordninger, der skal ende med en beskæring. Man melder ud, at vandløbsplanerne skal køres igennem, selv om der ligger advarsler om, at en fjerdedel af landbrugsarealerne risikerer at ryge ud af produktion. Man fremsætter et nyt energiudspil, der bliver rigtig dyrt for fødevarevirksomhederne. Der er rammebesparelser på fødevareområdet, bl.a. fjerner man tilskuddet til vikarordningen ved sygdom for de helt små brug uden ansatte. Det er da at træde på den lille mand. Selv børn- og ungeaktiviteterne i landdistrikterne – 4H-arbejdet – langer regeringen ud efter, og meget overraskende får også fødevareforskningen en tur. Man ville spare 100 mio. kr., men det blev til 60 mio. kr.

Når man skal beskrive det, som regeringen har gang i, kunne man jo meget passende bruge en anden socialdemokratisk yndlingsbetegnelse, nemlig at det passer som en boksehandske til et blåt øje. Vi har så fået en melding fra regeringen om, at man – for at pynte lidt på det – vil nedsætte en natur- og landbrugskommission for at diskutere fremtiden. Det er jo fint nok at få diskuteret og drøftet fremtiden, men der er faktisk mere brug for noget konkret og kontant handling her og nu, og det kunne man jo passende gøre netop her nu ved at fremlægge et forslag til en ny YJ-ordning, så flere unge landmænd kunne komme i gang, men nej, det skal åbenbart også en tur i syltekrukken.

Regeringen burde kort og godt efter Venstres opfattelse fremlægge konkrete forslag til reelle konkurrenceforbedrende tiltag i stedet for at komme med nye krav, skatter og byrder, der svækker landbruget og fødevaresektoren. Regeringen har talt om en kickstart, men det ligner mere en antikickstart med tab for erhvervet og tab af arbejdspladser.

Venstre vil et godt og konkurrencedygtigt landbrug. Landbruget og fødevaresektoren knokler og gør det godt. Det danske samfund kan overhovedet ikke undvære landbruget, som sikrer mere end 130.000 danske arbejdspladser og sikrer ca. 20 pct. af vores eksportindtægter. I VK-regeringens tid sikrede vi sammen med Dansk Folkeparti en liberalisering af landbrugsloven, sænkede jordskatterne som kompensation, fik lettet nogle omkostninger for fødevaresektoren og fik afsat penge til fødevareforskning og også afsat penge til investeringer i miljø- og energiteknologi. Jeg vil opfordre til målrettet at sikre dansk landbrug lige konkurrencevilkår med de lande, som vi konkurrerer med. Kan vi opnå det med gode tiltag, vil der tegne sig en god fremtid for fødevaresektoren og dansk landbrug, som allerede nu er blandt verdens mest produktionseffektive landbrug, der samtidig leverer nogle af verdens bedste fødevarer i samarbejde med netop fødevarevirksomhederne. Så vil der også være mulighed for afsætning af kvalitetsvarer i det forventede stigende verdensmarked på længere sigt.

Venstre vil landbruget og fødevaresektoren. Tak.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det var jo en flot tale, hr. Erling Bonnesen holdt. Jeg vil gerne spørge hr. Erling Bonnesen, om han har nogen forklaring på, at efter 10 år med en regering, som er blevet ledet af to statsministre fra hr. Erling Bonnesens parti, har det danske landbrug rekordstor gæld og manglende indtjening. Når man har alle disse gode visioner, som hr. Erling Bonnesen har, og man har haft 10 år til at virkeliggøre dem i, hvordan kan det så være, at det ser så skidt ud?

Det andet, jeg godt vil spørge hr. Erling Bonnesen om, er: Kan det virkelig passe, at en modificeret gennemførelse af den gamle regerings vandplaner kan ruinere dansk landbrug? Hvad var der så ikke sket, hvis de ikke var blevet modificeret og var blevet gennemført som i den oprindelige plan fra Venstre?

Ordføreren.

Når landbruget har meget gæld i dag, er det selvfølgelig også, fordi man har investeret meget. Man har jo haft en tro på fremtiden, og derfor har man investeret i en masse nye stalde og nye produktionsmetoder, for netop at kunne følge op på eksporten og eksportere mere og mere. Der er altid udfordringer, uanset hvilken regering man har. Men vi er nødt til også at fokusere på det konkrete, og jeg markerede jo i min ordførertale, hvilke ting vi bl.a. havde fået indført som en hjælp til erhvervet til at komme videre, ikke bare for at hjælpe erhvervet, men netop også for at være med til at sætte rammevilkårene, så der var nogle udviklingsmuligheder.

Og ja til, at bl.a. jeg som Venstres fødevareordfører har været med til at tage fat på at arbejde med de udkast, der lå til vandplaner, og det er jo en måde at arbejde på, som er velkendt. Når der ligger nogle udkast, tager man fat på at arbejde med dem og foreslår nogle ændringer, og det var også derfor, at jeg bl.a. markerede, at der skulle arbejdes med nogle kraftige ændringer af de vandplaner, som de ligger i udkast nu.

Hr. Per Clausen.

Det, hr. Erling Bonnesen nu forsøger at bilde mig ind, er, at en branche med en kæmpestor gæld, en rekordstor gæld og stort set ingen indtjening, er en branche, der er præget af optimisme og glæde og tro på tilværelsen, eller var det, lige indtil valget. Siden er det selvfølgelig gået så forfærdeligt for dem. Tror hr. Erling Bonnesen selv på, at han kan bilde nogen det ind om dansk landbrugs situation efter 10 års borgerlig regering – 10 år med Venstre på statsministerposten og fødevareministerposten – at det danske landbrug havde det rigtig godt, indtil vi fik den nye regering? Og tror hr. Erling Bonnesen selv på, at han kan få folk til at tro på, at de vandplaner, som den nye regering fremlægger i morgen, og som jeg har forstået er en modificeret udgave af det, som den gamle regering havde fremlagt, er det, som ruinerer dansk landbrug, hvorimod Venstre har en plan, der kan løse de udfordringer, landbruget står over for? Tror hr. Erling Bonnesen virkelig på det?

Ordføreren.

Jeg føler mig ret overbevist om, at den enkelte landmand, der har stiftet mere gæld, optaget lån, investeret i opkøb af ejendom og udviklet sin bedrift, har gjort det i en tro på udviklingen og på de muligheder, der ligger, for hvorfor skulle man ellers gøre det? Men jeg er enig i, at den samlede gældsbyrde er stor, og det giver nogle udfordringer, og så meget desto mere er det da påkrævet, at vi til stadighed følger det op med at sikre nogle gode rammevilkår. Det er også derfor, jeg tydeligt markerer, at der nu er brug for at sikre mere lige konkurrencevilkår, ikke det modsatte, og det er derfor, jeg i min ordførertale tydeligt markerer, at det er fint med, at der i regeringsgrundlaget står, at Danmark stadig væk skal være et landbrugsland, men vi mangler at se, at der bliver taget initiativer, der trækker i den retning.

Hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

Jeg synes nu, at det var en ordførertale, der var noget præget af sortsyn og pessimisme, efter at samme regering har haft ansvaret for landbrugets udvikling i 10 år. Jeg skal bare spørge: Kunne de besparelser, som hr. Erling Bonnesen tager med i sin fremlæggelse i dag, hænge sammen med, at den regering, der netop er fratrådt, har efterladt et hul i statskassen på 100 mia. kr.? Kunne man tænke den tanke, at der her er en sammenhæng, og at det er derfor, at den nye regering har været nødt til at gå budgetterne igennem med en tættekam?

Ordføreren.

Danmark var netto gældfri i 2008 takket være en ansvarlig økonomisk politik ført af VK-regeringen bakket op af og i samarbejde med Dansk Folkeparti. Så kommer krisen. Den giver røde tal på bundlinjen og nye udfordringer. Det har alle erkendt. Derfor var der også en ansvarlig tilgang til det med genopretningspakken og andre forskellige ting. Det var netop for at sikre, at 2020-planen hang sammen. Det tror jeg er velkendt også fra debatterne her i salen tidligere.

Derfor er det også så meget desto vigtigere at sikre sammenhæng i statens budgetter. Og så skal man jo i lige præcis den her situation sikre nogle rammevilkår, så erhvervene kan få tjent nogle penge hjem på bundlinjen, og så landbrugserhvervet kan afvikle sin gæld og forhåbentlig også levere et godt skattegrundlag, så statsbudgettet lige præcis kommer til at hænge sammen. Der er det så, at jeg markerer, at det her trækker i den forkerte retning. Man giver med det samme landbruget nogle byrder, og så nedsætter man en kommission, som skal prøve at diskutere fremtiden, men hvad er det egentlig, den kommission skal finde ud af? Det mangler vi ligesom at få at vide, men jeg vil selvfølgelig senere benytte min ret til at spørge og spørge om det.

Hr. Orla Hav.

Jeg konstaterer, at hr. Erling Bonnesen må konstatere, at der mangler 100 mia. kr. i kassen. Så vil jeg spørge, om hr. Erling Bonnesen så ikke kunne glæde sig over, at der i den ommøblering af pengene netop på landbrugsområdet bliver frigivet 650 mio. kr., som kan være en hjælp til landbruget til at lave den omstilling, som jeg tror at rigtig mange af os tror er en vigtig del af det at få en ny optimisme i landbruget. Kunne man ikke glæde sig lidt over det?

Ordføreren.

Det gjorde jeg rent faktisk også i min ordførertale, for jeg sagde, at nogle af delene er en videreførelse af den linje, der blev lagt i VK-regeringens tid. Jeg nævnte rent faktisk det med, at landbruget skal være energileverandører. Det er en videreførelse af den linje, som VK-regeringen har lagt. Så jeg vil sige, at det er fint og godt med de ting, der kommer derfra, men jeg har ligesom efterlyst de nye tiltag. Dem har vi sådan set endnu lidt til gode at se.

Fru Ida Damborg for en kort bemærkning.

Hr. Erling Bonnesen tilhører et parti, der i 10 år har siddet i regering. Vil hr. Erling Bonnesen forklare, hvordan det kan være, at graden af bureaukratisering for den enkelte landmand er steget enormt inden for de sidste 10 år? Jeg har set nogle tal på, at gødskningsregulativet er vokset to gange i løbet af de sidste 10 år, og jeg vil spørge hr. Erling Bonnesen om, hvordan det kan være, at hr. Erling Bonnesens parti, mens det har siddet i regering og har haft mulighed for at præge udviklingen, ikke har gjort noget yderligere for at sikre landbruget noget at leve af i fremtiden, sådan at man kunne afvikle en gæld, som er blevet enorm. Jeg vil gerne høre hr. Erling Bonnesens bud på, hvordan vi løser den store gældskrise, som landbruget befinder sig i.

Ordføreren.

Først til regeltyranniet. Der er det jo fuldstændig korrekt, at hver gang der har været en enkelt dårlig sag et eller andet sted i landet, har det medført masser af nye regler her i Folketinget generelt, og det tror jeg næsten at samtlige partier i Folketinget står til ansvar og på mål for. Der er jo ikke nogen partier, der kan smyge sig uden om det. Så meget desto mere nødvendigt er det så også, at vi nu, hvor vi har nået bristepunkt for bureaukratiet, bevæger os lige præcis den anden vej, og derfor er der brug for forslag til forenkling nu. Det har alle jo sagt i mange år, men det er gået den stik modsatte vej, for det er der et flertal der har villet køre igennem. Så det er jo forklaringen på det.

For så vidt angår det andet med at sikre et forretningsgrundlag, også for landbruget, har jeg også lige markeret i min ordførertale, at vi skal sikre nogle stærkere og bedre rammevilkår, sådan at der bliver et forretningsgrundlag.

Fru Ida Damborg.

Det vil sige, at hr. Erling Bonnesen tilhører et parti, der på ingen måde har haft indflydelse på, hvad der er foregået i det her Ting de sidste 10 år i forhold til bureaukratisering i landbruget. Det er sådan, jeg skal forstå hr. Erling Bonnesens svar, når han siger, at Folketinget har gjort det og bestemt det imod hr. Erling Bonnesens ønske om at afbureaukratisere landbruget. Skal jeg forstå det sådan?

Ordføreren.

Nej, det kan man kalde en mild, halvstor overfortolkning. For det er klart, at hvis jeg skulle have fået det, som jeg gerne ville, eller som Venstre gerne ville, så tror jeg ikke, at man havde fået alle de mange regler, der ligger der. Man må jo bøje sig for det flertal, der altid er i Folketinget. Det tror jeg er velkendt for de fleste, og derfor sagde jeg også, at jeg tror, at alle partier har et ansvar for det regeltyranni og bureaukrati, der er kørt ud over også det her erhverv. Så meget desto mere nødvendigt er det også, at vi bevæger os den anden vej, og det mangler vi så nogle initiativer til.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Jeg vil blot sige, at jeg synes, at det er beskæmmende, at en debat om landbrugets konkurrencevilkår er ved at udvikle sig til en mudderkastning om, hvem der har ansvaret for hvad, og om et hul på 100 mia. kr. i kassen. Så vil jeg i øvrigt sige til hr. Erling Bonnesen, at jeg glæder mig til, at vi for alvor skal samarbejde om at arbejde for, at vilkårene i dansk landbrug forbedres. Jeg tror på den måde, hvis jeg må drille lidt, at det måske er en lille smule sundt at komme en lille smule i opposition for et parti som Venstre.

Ordføreren.

Jamen vi arbejder så at sige på samme måde. Sådan har jeg det i hvert fald. Det er, ligesom når man spiller fodbold. Man går efter bolden, uanset hvor på banen man så spiller, og her er der brug for lige præcis at kigge på rammevilkårene og konkurrenceevnen, som vi billedmæssigt kan sige er bolden. Det er det, det handler om. På de strækninger er vi fuldstændig enige, så det vil jeg da gerne kvittere for. Lad os arbejde sammen om det.

Så er der en kort bemærkning fra fru Camilla Hersom.

Jeg synes, det er en sælsom udlægning af sandheden, som kommer fra hr. Erling Bonnesen. Kan det virkelig være rigtigt, at vi har haft en borgerlig regering i 10 år, som så efterlader alting i en paradisisk tilstand? Der er optimisme og tro på fremtiden i landbruget; det er derfor, man forgælder sig til op over begge ører ved bl.a. at stifte gæld i udenlandsk spekulativ valuta. Regel på regel er opbygget i landbruget. Man har ikke implementeret den EU-lovgivning, vi som EU-medlemsland er forpligtet til at indføre. Og den her vidunderlige, lyse tilstand ændrer sig brat den 15. september, hvorefter man 2 måneder senere efterlyser, hvad den nye regering vil gøre.

Det står jo klart i regeringsgrundlaget, at vi vil nedsætte en natur- og landbrugskommission for bl.a. at nærme os de her problemstillinger. Der står også i regeringsgrundlaget, at regeringen vil en grøn og bæredygtig udvikling, og selv om nogle måske er trætte af det ord – grøn – så tror jeg ikke, der er mange, der er i tvivl om, at det er i den retning, vi er nødt til at gå.

Men vil hr. Erling Bonnesen bekræfte, at også den regering, der har siddet i 10 år, må tage et medansvar for den tilstand, der er nu, herunder den tilstand, der er i dansk økonomi, og herunder den tilstand, der er i landbrugets økonomi?

Ordføreren.

Jamen med al den tid, Venstre har siddet i regering – den sidste halve snes år – så har man selvfølgelig et medansvar for tingene. Sådan er det, når man sidder i regering. Det er jo da oplagt.

Men jeg blev spurgt i forhold til landbrugets gæld på de her ca. 350 mia. kr., og der går jeg da ud fra, som jeg også har svaret tidligere, at når den enkelte landmand på forskellig måde optager lån til at investere i sin bedrift, til udvikling, så er det, fordi man har en tro på tingene. Hvorfor skulle man ellers gøre det? Og det er klart, at det har man gjort, fordi man trods alt havde tillid til og en grundlæggende tro på, at der netop på det tidspunkt var en VK-regering, der sammen med Dansk Folkeparti – også selv om der selvfølgelig var skiftende flertal i nogle forskellige situationer – fortsat ville sikre nogle rammevilkår, så man havde nogle muligheder for at forrente den gæld.

Det er der, jeg så har markeret at jeg synes det ser temmelig broget ud lige i øjeblikket, når vi så får krav, skatter og byrder væltet ned over os med det samme. Og de ting, man vil pege på som de gode ting, er sådan set en videreførelse af nogle af de ting, vi har haft i forvejen. Og resten skal vi så diskutere ovre i en syltekrukke, som man kalder en kommission. Altså, hvordan er det lige, det hænger sammen?

Fru Camilla Hersom skal lige trykke på knappen. Sådan. Endnu en kort bemærkning fra fru Camilla Hersom.

Jeg troede, at ét tryk gav to bemærkninger. Men så har jeg lært det.

Vil hr. Erling Bonnesen dermed afvise, at en del af den gældsbyrde, der i dag ligger i landbruget, skyldes spekulation? Der har jo været den samme bevægelse i landbruget, som der har været i andre dele af samfundet. Man har ikke bare stiftet gæld, men også lånt mere, end man måske kunne honorere – ikke bare fordi man gerne ville investere, men fordi der også var et element af spekulation. Og det er faktisk en af årsagerne til, at man sidder så hårdt i det, som man gør nu.

Ordføreren.

Der vil helt sikkert kunne findes enkelteksempler på nogle, der har investeret uheldigt, men det er jo ikke det samme, som at branchen som helhed, altså den brede skare af landmænd, ikke har investeret i tro på, at de kunne udvikle deres bedrifter. Men selvfølgelig kan der jo altid findes nogle, der har fejlinvesteret. Sådan har det jo altid været. Men her, hvor vi skal prøve at vurdere det samlet, må jeg da have en grundlæggende tro på, at de fleste landmænd, som jo i øvrigt gør det godt, har investeret i tillid til lige præcis, at vi fortsat vil sikre nogle gode rammevilkår. Og det er der, jeg så er bekymret i øjeblikket.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Orla Hav.

Fra socialdemokratisk side er vi stolte over og begejstrede for den placering, landbruget har i det danske samfund og i regeringsgrundlaget. Danmark har udviklet sig som landbrugsland. Danmark har udviklet sig med landbrug. Danmark har et dygtigt og effektivt landbrug, der i kraft af stor omstillingsparathed og kvalitetsbevidsthed og innovationsevne hører til de fremmeste i verden. Det står vi ved, og det bakker vi op om.

Landbruget har til alle tider været udfordret og har skullet finde nye løsninger på samtidens udfordringer. Lad mig bare nævne et par historiske. I 1800-tallet skete en stor omstilling fra kornproduktion til forædlet animalsk produktion som følge af dampskibsfartens indtog på transportmarkedet. De små familiebrug dukkede op som en del af udviklingen af landbrugsprodukterne og som en del af en social rejsningsstrategi for samfundet. I efterkrigsperioden blev teknologien voldsomt udviklet, og den lille, grå Fergusontraktor skabte nærmest en revolution i landbruget. I vores tid har vi oplevet, at små enheder er blevet omdannet til endog meget store enheder. Disse enheder er stadig basis for en intensiv landbrugskultur i Danmark og en produktion, der udgør et væsentligt bidrag til samfundet og til den enkelte landmandsfamilie.

Udfordringerne består i at sikre, at natur- og produktionsland kan forenes. Landbrugets store effektivitet kommer tæt på naturens balancer, og her må der regulering til, hvis vi både vil have produktion og natur. Vi har stor tiltro til, at landbruget også kan håndtere denne udfordring, men det kræver kloge beslutningsprocesser og inddragelse af erhvervets kompetencer og interesser. Samfundet skal skabe dette møde, og vi synes, at regeringen har set rigtigt ved at etablere en natur- og landbrugskommission, der skal analysere og give bud på løsninger af landbrugets vilkår fremover. Økonomisk er landbruget udfordret af en stor gæld, der er oparbejdet i tider, hvor man måske skulle have rådet til en smule forsigtighed frem for at tillade markedsbetingelserne nærmest inflationslignende tilstande i forhold til jordpriserne. Det er der holdt mange foredrag om – om banksektorens rolle heri – så det skal jeg undlade.

Regeringen rækker hånden ud til landbruget: Hvordan kan vi i fællesskab udvikle landbruget, så vi både kan leve af landbrug og leve med landbrug? Statsstøtte er ikke vejen frem. Vi skal give muligheder for at bidrage til bundlinjen i landbruget. Konkret lægger finanslov 2012 op til at sætte gang i produktionen af økologiske landbrugsprodukter ved at stimulere efterspørgslen. Det er klogt at spille sammen med markedet på denne måde. Vedvarende energi vil i stor stil kunne give landbruget indtægter og afhjælpe miljøproblemer. Desuden vil der være sund inspiration til de mange virksomheder, der udvikler teknologi hertil; biogas fra biomasse kan blive et tiltrængt bidrag til indtjeningen på den enkelte bedrift.

Vi ved, at danske landmænd er dygtige, godt uddannede og effektive. Det vil vi gerne udnytte gennem godt landmandskab som en del af en fælles strategi for at øge samfundskagens størrelse i Danmark. Vi tror, at der både er vilje, viden og forståelse, der kan bygge bro mellem landbrugets interesser og samfundets. Samfundsmæssigt ønsker vi kvalitetsfødevarer, naturherligheder, styr på miljøet og vedvarende energiløsninger. Et klogt samspil er for os at se vejen frem for landbruget og for samfundet. Samfundet skal lægge nogle fornuftige rammer, der sikrer disse hensyn, og landbruget skal have plads til at bruge sine kompetencer til at udfylde disse.

I forlængelse heraf vil jeg gerne på vegne af Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at regeringen klart melder ud, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland, og at der skal fokuseres på en produktion af fødevarer, som er økonomisk og miljømæssigt bæredygtig, hvor udviklingen af økologi spiller en særlig vigtig rolle.

Folketinget konstaterer endvidere med tilfredshed, at regeringen – som forberedelse af denne omstilling – grundigt vil analysere landbrugets vilkår og udviklingsmuligheder i et udredningsarbejde, der skal finde sted i en hurtigarbejdende natur- og landbrugskommission.

Folketinget lægger i den forbindelse særlig vægt på, at kommissionens arbejde afspejler en tværgående og afbalanceret tilgang, som tager hensyn til såvel natur, miljø og klima som landbrugets økonomi, beskæftigelse og eksport.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 7).

Det af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fremsatte forslag til vedtagelse vil nu indgå i de videre forhandlinger.

Der er en række bemærkninger. Hr. Esben Lunde Larsen for en kort bemærkning.

Det er jo rørende at høre både ministeren og den socialdemokratiske ordfører tale om alt det gode, man vil gøre for landbruget. Ministeren talte om spanske tomater, der vokser ved solens hjælp, mens danske landmænd jo må producere i drivhuse, der skal energiopvarmes. Ministeren gav så en tillægsbemærkning om, at det jo betød, at danske tomater med den produktionsform, vi har, havde færre pesticidrester. Lad mig så spørge den socialdemokratiske ordfører i relation til den politik, regeringen har lagt frem, og i relation til dagens emne: Tror ordføreren, at det skaber mere vækst og bedre fødevarer til danske forbrugere, at man pålægger erhvervet ekstra energiafgifter, der tvinger dem til at flytte produktionen til udlandet, når selvsamme minister lige har sagt, at danske tomater har færre pesticidrester? Vil det så ikke sige, at man dels rammer et erhverv ved at flytte arbejdspladserne, dels giver forbrugerne dårligere varer?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke særlig bevidst om, hvilke energiafgifter spørgeren tænker på. Det er jo rigtigt, at der i øjeblikket foregår forhandlinger omkring en energiaftale for hele landet, og det foregår så i et andet regi end her. Men det er rigtigt, at i overvejelserne om landbrugets fremtid har vi da tænkt ind, hvordan landbruget her kan få et nyttigt tilskud til bundlinjen ved at være leverandør til vedvarende energi-løsninger. Og jeg har da svært ved at se, at det skulle være med til at belaste landbruget, at vi giver mulighed for et nyt forretningsområde. Det er lidt tidligt i forhold til de energiforhandlinger, som foregår, og som jeg kan høre at Venstre har store betænkeligheder ved at være med i. Men dem håber vi da at man overvinder.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Det er jo næsten en hån mod landbruget at høre ordføreren. Jeg ved ikke, om ordføreren har en kort hukommelse. Fru Mette Bock har netop i sit indlæg refereret til, at det vil koste 8.000 arbejdspladser, og ordføreren er med i et parti, der har fremlagt forslag til stigninger i energiafgifter på over 5 mia. kr. Hvis det ikke rammer landbruget og dermed de danske forbrugere, hvem rammer det så? Derfor skal jeg bare endnu en gang spørge ordføreren: Giver det bedre fødevarer til danskerne, at man tvinger produktionen ud af landet? Giver det mindre pesticidrester i danske fødevarer til danske forbrugere, at man tvinger produktionen ud af landet?

Ordføreren.

Vi har ingen som helst interesse i at tvinge nogen som helst produktion ud af landet, tværtimod. Det regeringsgrundlag, som er formuleret, lægger vægt på, at vi skaber nye arbejdspladser i Danmark. Derfor er der i regeringsgrundlaget et tilsagn til landbruget om, at vi både vil et konventionelt landbrug, som har en stor dygtighed på sine felter, og et økologisk landbrug, der har en stor bæredygtighed på sine felter, og det vil vi gerne inspirere.

Det vil vi gerne gøre for at holde på gode danske arbejdspladser og udvikle danske arbejdspladser. Situationen har jo været, at man som følge af dumpingadfærd syd for grænsen har hentet dansk slagteriproduktion derned. Det synes vi burde stoppes, og der er ikke grundlag for at antage, at vi skulle have intentioner om at droppe danske arbejdspladser, tværtimod. Vi vil gerne skabe nogle.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Jeg er enig i, at man ikke kan gøre noget ved solskinstimerne. Men man kan gøre noget ved dansk landbrugs konkurrenceevne, og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad vil regeringen bruge den her landbrugskommission til? Er det for at finde ud af, hvorledes man kan styrke dansk landbrug, eller er det for at finde ud af, hvorledes regeringen kan plukke dansk landbrug, uden at det vælter, som var det ord, ministeren brugte?

Ordføreren.

Når der står i regeringsgrundlaget, at regeringens hensigt er at arbejde for at etablere flere job i Danmark og styrke den danske økonomi, så skulle det da være underligt, at den kommission, man ønsker at nedsætte, skulle bruges til at lukke noget som helst. Tværtimod vil vi gerne være med til at identificere, hvor vi har udfordringerne for det danske landbrug, og hvor vi har mulighederne for at formulere de gode svar på det, der i fællesskab er vores opgave, nemlig at sørge for at kunne bidrage til samfundskagen.

Hr. Thomas Danielsen bedes lige trykke på knappen for at få en anden omgang. Hr. Thomas Danielsen.

Jamen grunden til, at jeg spørger ordføreren, er, at der kommer en rammevilkårsanalyse til januar. Regeringen kommer med en landbrugskommission. Hvorfor er regeringen så allerede nu begyndt at kaste ulykker over dansk landbrug i form af nye regler, afskaffelse af tilskud og ekstra skatter?

Ordføreren.

Jeg står lidt undrende over for, hvad det er for nogle skatter, som spørgeren henviser til. I det, som er fremlagt, ligger der ikke nogen nye skatter på dansk landbrug. Jeg er bare nødt til at sige, at det er en myte, man er i gang med at opfinde. Jeg synes, det er ærgerligt, at Venstre benytter chancen til sådan at skabe mistillid til, at der nu er en håndsrækning til dansk landbrug, altså at vi faktisk gerne vil være med fra regeringens og folketingsflertallets side til at udvikle dansk landbrug og identificere, hvor det er, landbruget sammen med samfundet kan se at der er behov for at forbedre vilkårene, så vi kan skabe en større samfundskage. Det synes jeg da sådan set Venstre også burde være optaget af.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Da fødevareministeren var på talerstolen lidt tidligere, indrømmede ministeren med egne ord, at det ser broget ud med konkurrenceevnen. Jeg tror, det var ministerens ord. Det er en klar erkendelse af, at det jo lige præcis ikke peger den rigtige vej. Det virker noget uforståeligt så, at man kommer med nye byrder oveni, som, om jeg så må sige, kun kan gøre det endnu mere broget. Og når man så præciserer det, ser man – det ligger der jo ret klar dokumentation for – at de forskellige krav og byrder m.v., der lægges på, vil koste arbejdspladser. En ting, der hænger som en sky over det – jeg markerede det selv i min ordførertale før – er det med jordskattelettelserne, som foreløbig er kørt sådan lidt ud på en sidelinje. Det hænger lidt som en sky over det. Det vil også koste arbejdspladser i stort antal.

Hvordan har den socialdemokratiske ordfører det med, at de initiativer, man konkret kommer med, koster arbejdspladser, men ikke giver arbejdspladser?

Ordføreren.

Altså, jeg har svært ved at se, hvilke initiativer man sigter til. Det er rigtigt, at dansk landbrug har en række udfordringer fra bl.a. en stor gæld, som man har oparbejdet over en årrække i forventning om, at jordpriserne bare blev ved med at stige. Det er jo ærgerligt, at den situation er opstået, og landbruget har en interesse i at få nogle redskaber til at komme ud af den gældsfælde, man er gået i. Vi synes godt, man kunne have fået en bedre rådgivning og en bedre vejledning i at undgå den slags.

Jeg vil ikke holde et langt foredrag om jordskattelettelser eller noget i den retning, men vil konstatere, at de jo er parkeret på nuværende tidspunkt. Det er en del af det, der skal beskrives og analyseres i forbindelse med landbrugets udfordringer i den kommende tid og dermed også en del af det, der skal findes nogle svar på, men at gøre det til det store spøgelse lige nu synes jeg er forkert. Der synes jeg mere, at gældsposten vejer tungt.

Husk, at man lige skal trykke i anden runde, hvis man ønsker ordet. Hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg kan godt forstå den socialdemokratiske ordfører, som hellere vil tale problemet lidt ud på sidelinjen og bevare skønmaleriet. Det kan man jo godt forstå. Men det er klart, som ordføreren selv slutter af, at med fokus på de 350 mia. kr., som man har i gæld, handler det jo lige præcis om at få lavet nogle rammevilkår, så der kan konkurreres og skabes et forretn ingsgrundlag.

De konkrete ting, som man jo selv kommer med – jeg tror også, at ordføreren selv er klar over det – inkluderer bl.a. nedskæringer på forskningssiden og en række andre ting, som vi lige har behandlet i Folketinget, og som klart og tydeligt står i regeringspapirerne. Det er velkendte ting for ordføreren. Og det er jo det, der får det omgivende samfund til at reagere, og man spørger, hvad indtrykket egentlig er af den politik, der kommer fra den nye regering. Hvad er outputtet, og hvad giver det af resultater? På bundlinjen kan vi jo se, at det ikke giver flere arbejdspladser, det giver ikke vækst, det er ikke en kickstart. Det er jo en antikickstart med tab af arbejdspladser. Det var det, jeg gerne ville have en markering af og et svar på fra ordføreren.

Ordføreren.

Jeg er stensikker på, at den nytiltrådte regering meget gerne ville have lavet et finanslovforslag, der byggede på andet end et hul på ca. 100 mia. kr. Det er jo baggrunden for, at der er bygget nogle besparelser ind i det budget, man lægger frem. Men hvis jeg gør de poster, hr. Erling Bonnesen refererer til, op, er det jo ikke voldsomt store beløb set i relation til de 650 mio. kr., der bliver givet som et tilsagn til landbruget om at være med til at lave miljøteknologi, som kan være med til at lave den omstilling, som dansk landbrug har behov for, og som vi anerkender at der er et behov for. Så jeg synes lidt, at det er at gå efter hårene i suppen, for det skal absolut se dårligt ud efter 10 uger, når man samtidig selv i en regeringsperiode har skabt den her situation for finanslovens vedkommende og for gælden i landbrugets vedkommende. Så jeg opfordrer Venstre til at komme med i et positivt arbejde for at være med til at udvikle dansk landbrug og dansk økonomi.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren for en tale med rigtig mange flotte ord, men desværre var det småt med konkret indhold. Hr. Orla Hav har både i sine spørgsmål, i sin tale og her i nogle af sine svar snakket om grøn energi som en ny indtjeningsmulighed, og jeg er enig i, at det absolut er en mulighed, som bør udvikles, og hvor der kan være grundlag for en ny indtjening. Jeg har bare svært ved at se, hvor det ligger i det nye energiudspil fra den røde regering. Med hensyn til biogas er det 10-15 øre ringere end det, den tidligere regering havde lavet. Man lovede to fuldskalabioætanolanlæg før valget; det står der intet om. Og Socialdemokraterne – eller jeg skal måske sige hr. Carsten Hansen – lovede øget afsætning af halm; det står der intet om i det her forslag fra regeringen. Kan ordføreren nævne et sted, hvor det nye energiudspil giver bedre afsætning af landbrugets energileverancer end med det forslag, der lå fra den tidligere regering?

Ordføreren.

Nej, det kan ordføreren ikke, al den stund – og det ved spørgeren rigtig godt – de forhandlinger, som foregår på nuværende tidspunkt om energiaftalen, jo ikke er færdige endnu. Og det er klart, at man i en proces, der er i gang, og hvor der er tilkendegivet nogle intentioner om, hvad det er, man gerne vil være med til at løse, jo ikke kan stå her og blive taget til indtægt for det på nuværende tidspunkt. Og alene af den grund, at jeg i hvert fald ikke er med i de forhandlinger, har jeg ikke det præcise overblik over, hvad det er. Men jeg anerkender da, at det med, at landbruget skal være en leverandør af vedvarende energi-løsninger, tilslutter Venstre sig også, og det synes jeg er rigtig godt. Vi skal jo bare opføre os klogere, end man har gjort syd for grænsen, hvor man har gjort det attraktivt at køre rigtig mange kilometer for at hente majs på lejet jord i Sønderjylland for at putte i biogasanlæg. Der vil vi jo gerne have nogle andre produkter, som landbruget måske gerne vil slippe af med på en mere elegant måde, end det sker i dag, og som vil bidrage bedre til samfundshusholdningen.

Så jeg kan kun referere til den smule, jeg ved på nuværende tidspunkt, og de intentioner, der er bag det.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Hvordan synes ordføreren at det harmonerer, når man 2-3 gange her under forhandlingen siger, at nu er det vigtigt med nye indtjeningsmuligheder – og jeg citerer: som kan være et nyttigt tilskud til bundlinjen på det enkelte landbrug – med, at i det, den røde regering fremlægger her, og som koster 2 mia. kr. ekstra, går hovedbeløbet til ny havvindmøllestrøm? Det har landbruget ikke ret meget reelt indblik i eller indtjening ved. Jeg anerkender, at ingen af os sidder i energiforhandlingerne, men er det ikke underligt, at udspillet på alle punkter er ringere end det, der lå fra den tidligere regering, og at man så samtidig står her og siger, at nu skal der være en nyttig indtjening til den enkelte landmands bundlinje? Jeg kan ikke få det til at harmonere, kan ordføreren det?

Ordføreren.

Næh, det kan ordføreren jo ikke, fordi ordføreren ikke kender slutresultatet af de forhandlinger, der er i gang. Det er da rigtigt, at der er spillet nogle elementer ud, som vi har et vist kendskab til, men jeg har ikke det præcise overblik over, hvad det er for elementer, der indgår i det. Jeg kan bare konstatere, at en væsentlig del af regeringens politik, som er tilkendegivet i regeringsgrundlaget, jo er, at vi skal skabe et landbrug, som får mulighed for også at bidrage til den grønne energi i form af vedvarende energi-løsninger. Og hvordan det bliver gjort, er der jo ikke slået søm i endnu på nuværende tidspunkt i de forhandlinger, der foregår om energiaftalen.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Det var jo rigtig mange pæne ord, der var i ordførertalen om landbruget, og det vil jeg da gerne kvittere for; det tror jeg man bliver rigtig glad for derude. Til gengæld var der stort set ikke et ord om det, som er temaet for denne forespørgsel, nemlig landbrugets ulige konkurrencevilkår. Efterfølgende kom der en bemærkning til et af de andre indlæg om, at nu havde man dog parkeret den lettelse af jordskatterne, der var, men der må jeg nok sige, at det jo også er på en dyster baggrund, når vi ved, at jordskatterne i Danmark i gennemsnit er på 327 kr. pr. hektar og de i Tyskland i gennemsnit er på 150 kr. pr. hektar. Så mit spørgsmål til ordføreren er:

Kan ordføreren tilkendegive, om Socialdemokratiet og regeringen vil arbejde på, at vi får lige konkurrencevilkår for dansk landbrug, når vi sammenligner det med de øvrige EU-landes?

Ordføreren.

Ja, når regeringen har taget initiativ til at nedsætte en natur- og landbrugskommission, er det jo med henblik på at identificere, hvor der er skævheder, som vi fra samfundets side, fra erhvervets side bør arbejde med, og hvor det er, vi kan mødes for at finde nogle løsninger. Det er jo intentionen bag den kommission, der skal nedsættes, at man skal tage udgangspunkt i faktuelle data på det område, og det tror jeg da er klogt at have med ind i det stykke arbejde, der skal foregå.

Jeg kan ikke foruddiskontere, hvad det er, der bliver resultatet af det, men jeg tror faktisk, det er nyttigt, at vi får lavet den opgørelse, efter at vi må konstatere, at dansk landbrug står i store problemer efter 10 år, hvor optimismen bestemt ikke har fået lov til at blomstre.

Fru Mette Bock.

Jeg kan forstå, at man vil arbejde for mere lige konkurrencevilkår, og ordføreren efterspørger data og viden. Jeg vil bare henvise til, at der findes tonsvis af data og masser af viden. Og når man nu går i gang med det her arbejde, som jeg som sagt anerkender, og som vi fra Liberal Alliances side værdsætter, så vil jeg bare sige, at mit håb vil være, at det ikke ender med, at man bare smører lidt glasur ud på overfladen ved at give lidt yderligere tilskud hist og pist, men at man rent faktisk tager fejekosten frem og får ryddet op i det morads af regler og bureaukrati og kontroller, som i den grad har hæmmet udviklingen af dansk landbrug.

Ordføreren.

Jamen jeg anerkender da, at der findes tonsvis af viden. Problemet er, at vi skal have nyttiggjort den i forhold til den situation, som dansk landbrug står i. Det er det, der er hensigten med den kommission, man skal have nedsat, og så kan det jo ikke nytte noget, at vi på forhånd har lavet vores konklusioner. Jeg kan næsten høre, at Liberal Alliances ordfører har lavet konklusionerne på det. Det synes jeg det er for tidligt at lave, men jeg synes da, det vil være klogt, at Liberal Alliance gør sig klar til at være med i nogle reelle drøftelser om, hvordan vi er med til at løse de udfordringer, der er.

Så skal jeg bare sige, at jeg har nævnt to helt konkrete tiltag, for jeg bliver bebrejdet, at jeg ikke er meget konkret. Jeg vil da sige, at en stimulering af efterspørgslen efter økologiske produkter er en start i forhold til at skabe en omstillingsproces og bidrage til, at markedet kommer til at udvikle sig til gunst for landbruget. Og så har jeg nævnt hele tilskuddet på de 650 mio. kr. til miljøteknologi, som også er en mulighed. Så jeg synes faktisk, at den nye regering sagt på nordjysk har gjort det ikke så ringe endda.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak – og tak til ordføreren. Jeg vil egentlig vende lidt tilbage til de første tre spørgere, for de spurgte om lidt det samme, nemlig om energiafgifter og byrder. Der vil jeg da gerne hjælpe mine kollegaer, for det lød, som om man ikke rigtig forstod, hvad det var, ordføreren sagde fra talerstolen. Så jeg vil da gerne hjælpe lidt til.

Kan ordføreren bekræfte, at det, ordføreren sagde fra talerstolen, var, at man ikke påtænker, at der skal komme nye energiafgifter, at man ikke påtænker, at der skal komme nye byrder, at man ikke påtænker at rulle jordskatterne tilbage? For det er jo det, vi kan høre, og det kan man bare svare ja til, og gør man det, er vi jo i hvert fald en hel del i den her side af salen, der bliver glade.

Ordføreren.

Hvis jeg så bare svarer ja, vil det jo være en kortslutning af det stykke arbejde, der skal foregå i forbindelse med den udredning, der skal foregå i natur- og landbrugskommissionen, og det synes jeg sådan set ville være lidt forhastet. Der kommer en fase, hvor Folketingets partier bliver inddraget i at lave nogle fornuftige løsninger på de udfordringer, som dansk landbrug står over for, og som vi anerkender og dermed også leverer et stykke værktøj til at være med til at identificere hvordan man bedst løser. Og der synes jeg, at hr. René Christensen skal have tålmodighed til at vente på, at tingene bliver lagt frem.

Hr. René Christensen.

Tak. Når man ser regeringsgrundlaget, kan man se, at regeringen anerkender, at vi skal værdsætte dansk landbrug, også i forbindelse med arbejdspladserne, og det er jo rigtig godt, at man har skrevet det.

Nu har ordføreren sådan flere gange sagt – og vi har hørt det tit – at landbruget står i en stor gældskrise, over 390 mia. kr. står man og skylder væk i det danske landbrug, fordi man har foretaget en masse investeringer. Så må ordføreren vel også være enig i, at hvis vi skal holde fast i, at man skal udvikle dansk landbrug og holde fast i danske arbejdspladser, ja, så skal der vel ikke komme flere energiafgifter, flere byrder, så skal vi vel ikke rulle jordskatterne tilbage. Det vil være med til – hvad skal man sige? – at gøre det endnu mere vanskeligt at komme af med den gældsbyrde, man har.

Vi kan så glæde os over, at priserne er begyndt at stabilisere sig. Der er begyndt at komme mere indtjening på mange af områderne, så der rører sig jo faktisk nogle positive ting i landbruget. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i ikke at begynde at komme med de her ting, som kan skubbe det i en negativ retning. Kan ordføreren ikke sige, at det også er den vej, regeringen vil gå, altså ved ikke at skubbe tingene i en negativ retning, når nu vi endelig er på vej i en positiv retning?

Ordføreren.

Jeg vil jo frygtelig gerne glæde mig over, at vi er på vej i en positiv retning, og det vil jeg håbe på bliver inddraget fuldt ud i det analysearbejde, som kommer til at ligge til grund for det, som skal foregå i natur- og landbrugskommissionen.

Det er klart, at man er nødt til at tage udgangspunkt i den økonomi, der er gældende på det tidspunkt, og det skal være så opdateret som overhovedet muligt. Derfor kan jeg ikke stå her og mane spøgelseshistorier i jorden, selv om man gerne vil have det fra den side i Folketingssalen. Det er ikke rimeligt at sige, at vi forlods skal gå hen og sige, om det er de og de elementer, vi ikke vil gennemføre, eller det er de og de elementer, vi vil gennemføre, når vi har meddelt, at der skal nedsættes en natur- og landbrugskommission, som har til opgave at identificere udfordringerne, men også at identificere og finde de bedst mulige løsninger på de udfordringer, der ligger.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen.

Tak. Jeg vil starte med at sige, at det glæder Dansk Folkeparti, at man i regeringsgrundlaget har omtalt dansk landbrug som noget positivt, og at man også anerkender, at dansk landbrug skal være i udvikling, og at det skal være innovativt. Det er jo sådan, at dansk landbrug er landets største erhvervsklynge. Primærlandbruget beskæftiger omkring 50.000 medarbejdere. Det svarer faktisk til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Landbrugets følgevirksomheder inden for forsyning, forarbejdning, rådgivning og alt det andet, der følger med omkring landbruget, beskæftiger op imod 80.000 mennesker. Det svarer til 3 pct. af arbejdsstyrken. Det fortæller noget om, hvor vigtigt landbruget er for Danmark.

En stor del af de her arbejdspladser er netop placeret i yderområderne, hvilket understreger betydningen af at skabe vækstmuligheder for landbruget og fødevareerhvervet og derved at bevare de arbejdspladser, som vi netop har i yderområderne. Jeg vil sige, at det ligger Dansk Folkeparti meget på sinde at fastholde arbejdspladser netop i yderområderne. Man har også fået en minister, der har med det område at gøre, netop yderområderne, og derfor er det også vigtigt, at regeringen ser, at netop landbruget er med til at holde væksten i gang i yderområderne.

Jeg vil også sige, at det er vigtigt, at regeringen anerkender, at landbrugets produktion af fødevarer, energi og miljø genererer erhvervsudviklingen netop i yderområderne, at landbruget og fødevarevirksomhederne er blandt de mest beskæftigelsesfyldte erhverv netop i yderområderne, og at udviklingen på fødevareområdet udgør et væsentligt udviklingspotentiale netop ude i yderområderne. Dansk landbrug lægger faktisk beslag på op imod 60 pct. af det danske areal. Som ved al anden produktion påvirker landbruget selvfølgelig omgivelserne, og det er både med hensyn til miljøet og naturen. Det er vigtigt, og det er godt, at vi har et konstruktivt samarbejde med landbruget netop om miljø, klima og natur.

Der er jo også sket betydelige reduktioner i udledningen af næringsstoffer fra landbruget, men det er stadig væk en udfordring for landbruget, og det anerkender vi i Dansk Folkeparti, og det anerkender landbruget jo faktisk også. Men der er jo sket en væsentlig mindre udledning igennem de senere år. Meget af det her ligger jo også i, hvordan vi får det målt. Jeg har været til mange konferencer rundtomkring, hvor diskussionen kom op omkring ålegræs. Vi står jo reelt i en situation, hvor landbruget siger, at man har gjort en masse, og spørger, hvordan man kan måle det, og hvordan det ser ud med stenrev ude i vores inderfjorde, og hvordan det har påvirket det, og hvordan det ser ud med den udledning, der kommer fra de store byer. Vi skal jo kigge hele vejen rundt, vi skal ikke kun kigge på landbruget. Jeg var inde at kigge på nogle målinger, som går helt tilbage til 1985. Der kan man se, at kvælstofoverskuddet fra markerne – det er det, vi kalder udvaskning – er faldet med knap 60 pct. Det er da noget af en reduktion med 60 pct. af udvaskningen. Fosforoverskuddet fra markerne er faldet med over 75 pct. Udledningen af ammoniak er næsten halveret, og forbruget af pesticider målt i aktivstof er faldet med 60 pct., og behandlingshyppigheden er faldet drastisk. Så det er jo ikke sådan, at der ikke er sket noget på landbrugsområdet. Landbrugsorganisationerne har jo været med til, at vi er kommet ind i en positiv udvikling.

Jeg mener, at når der skrives i regeringsgrundlaget, at man skal udvikle og være innovativ, gælder det selvfølgelig i landbrugserhvervet ligesom i alle andre erhverv, at man bliver dygtigere, og at man får bedre redskaber, selvfølgelig også til gavn for natur og miljø.

Men der er jo masser af andre ting, der giver lige konkurrencevilkår. En ting, man også hører, men som ingen andre har nævnt, er miljøgodkendelse. Hvis man endelig vil gøre noget for landbruget, når man nu anerkender, at landbruget er innovativt og skal udvikle sig, så nytter det jo ikke noget, når den enkelte landmand gerne vil være innovativ og udvikle sig, at han så skal vente i flere år på at få en miljøgodkendelse. Det er et af de momenter, der gør, at landbruget har utrolig svært ved udvikle sig. Det er det, der gør det svært, og det er der, det nogle gange sker, at der er danske landmænd, der vælger at sige, at man foretager sine investeringer andre steder end i Danmark. Så har vi jo den udvikling, at vi får affolket vores landområder, og vi ser ikke den innovation og udvikling, som vi gerne vil have.

Der blev talt meget om, at landbruget skal være energileverandør. Det er vi meget enige i i Dansk Folkeparti. Vi ser meget gerne, at vi får nogle områder, som kan skabe merværdi for den enkelte landmand og dermed også skabe arbejdspladser. Der vil jeg i forhold til energiforhandlingerne, som selvfølgelig ikke ligger på vores område her, men som jo er utrolig vigtige, når man taler om biomasse – og biogas er en væsentlig del af det – sige, at hvis man skal udvikle det område, skal priserne være fornuftige. Vi ved det jo, når vi kigger på vindmøllestrøm, det er også noget, vi substituerer. Det har man gjort bevidst, og det er man også nødt til at gøre mere, end vi gør i dag, i forhold til biogas. Jeg vil også sige, at jeg håber, at man får kigget på, at også de mindre biogasanlæg – der er ikke ret mange af dem – som ikke kan levere til naturgasledninger, også får mulighed for at få andel af de øgede tilskud.

Så kan jeg se, at formanden har rejst sig op.

Ja, hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

Nu kan jeg høre, at Dansk Folkepartis ordfører inddrager godkendelsesfristerne på VVM-området, og jeg skal bare spørge, om det ikke var sådan, at Dansk Folkeparti lagde stemmer til den argumentation, der hed: Hvis bare vi fik en ny struktur på det her område, ville alle problemer være løst omkring det der med godkendelsesproceduren i forbindelse med VVM'erne. Var det ikke sådan, eller husker jeg forkert om det emne?

Ordføreren.

Nej, det er faktisk sådan, at Dansk Folkeparti har været med til at lave et rejsehold. Vi afsatte 100 mio. kr., mener jeg det var, netop for at kunne komme ud og hjælpe kommunerne med at få den her kæmpe bunke af sager, der lå ude i kommunerne, væk. Det har også vist sig, at det hjalp på mange områder, men der er bare for lang en sagsbehandlingstid ude i kommunerne. Der er 98 kommuner i Danmark nu, og det kan undre, at kommunerne ikke er hurtigere til det, når man tænker på den debat, vi har her, hvor man anerkender, at landbruget er en del af erhvervsudviklingen i yderområderne. Så kan det undre mig, at kommunerne ikke går mere op i at få behandlet de her sager langt hurtigere.

Hr. Orla Hav.

Jamen situationen var jo, at selv når det handlede om miljøgodkendelser, der var tæt på at være færdige i de gamle amters tid, fik man besked på at starte på ny, om igen, i det nye system, så jeg skal bare spørge hr. René Christensen igen:

Tror hr. René Christensen ikke, at der er en snæver sammenhæng med den måde, man fik det sat i gang på, og at det er derfor, man har svært ved at få fejet op på det, på trods af at man jo gik ud og stillede landbruget i udsigt, at når bare staten og kommunerne kom til, ville alle problemer være løst på den her bane? Har man ikke selv lavet så dum en praksis, at man har skabt store problemer for bl.a. landbruget på det her område?

Ordføreren.

Nu tror jeg ikke, der ligger ret mange sager tilbage fra, da amterne blev nedlagt og man lavede kommunalreformen. Jeg vil da i hvert fald ikke håbe, at der ligger nogle tilbage fra den tid. Men jeg vil så sige, at nu har vi som sagt 98 kommuner, og de burde have både interesse i og kapacitet til at køre de her sager igennem. Det viste sig, at de ikke havde det til at starte med, at der var rigtig mange indkøringsvanskeligheder, og det anerkender vi. Derfor satte vi også penge af til netop at lave det her rejsehold, som kunne komme ud til kommunerne og hjælpe til med at få bragt de her sagsbunker ned, men vi kan se, at der stadig væk er utrolig lang sagsbehandlingstid, og det gavner jo ingen.

Med hensyn til klagemulighederne har vi desværre set en tendens til, at der er visse organisationer, som bare klager for at klage og forhale sagerne, men det gavner altså ikke dansk landbrug.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, fru Camilla Hersom.

Landbrugs- og fødevareerhvervet bør finde en balance mellem på den ene side at producere flere sunde fødevarer til flere mennesker, øge produktionen af vedvarende energi og beskytte klima, miljø og natur og på den anden side i produktionen at tage udgangspunkt i dansk viden og danske råvarer. Det kunne næsten lyde, som om det var et uddrag af regeringsgrundlaget, men det er det ikke, det er fra Landbrug & Fødevarers egen strategi, »Vækst i balance«. Ministeren har allerede i sin tale gengivet regeringsgrundlagets ord om, at regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland, at regeringen ønsker en bæredygtig udvikling af landbruget, og at regeringen vil opstille tydelige og langsigtede målsætninger for landbruget, som i god tid udstikker klare linjer for, hvordan kravet til landbruget skal opfyldes.

Radikale Venstre mener, at der bør være god mulighed for, at de to tilgange kan mødes. Det er vores opfattelse, at det, at der over årene er blevet stillet ganske strenge krav til dansk landbrug, i høj grad har været med til at udvikle landbruget; at det, at der har været stillet høje krav til sporbarhed og fødevaresikkerhed hele vejen gennem kæden, er medvirkende til, at Danmark som et af de få lande kan eksportere kød til Japan; at det, at der politisk blev initieret en ambitiøs indsats mod salmonella, er medvirkende til, at Danmark nu kan søge særstatus, når det gælder æg og kyllinger inden for EU; og at det, at der løbende er blevet skruet op for miljøkravene, er medvirkende til, at det igennem de sidste 20 år er lykkedes landbruget at øge produktionen, samtidig med at miljøbelastningen er reduceret.

Der er altså meget, der tyder på, at innovation også kommer af udfordringer, og at danske landbrugs- og fødevarevirksomheder klarer sig så godt i den globale konkurrence, netop fordi man er foran i en udvikling, som alle lande og EU samlet er nødt til at forholde sig til: klima, miljø, natur og dyrevelfærd.

Balancen mellem krav og det, som erhvervet kan honorere, skal ikke tippe, det er klart, men det er der jo heller ikke nogen, hverken regeringen eller oppositionen, der er interesseret i, og det har vi også hørt ministeren sige i sin tale. Vi kommer ikke uden om at lave vandplaner, der sikrer grundvand og vandløb, vi kommer ikke uden om at sænke pesticidforbruget yderligere, vi kommer ikke uden om at sætte ind over for luftforurening, hvad enten der er tale om CO 2 eller NO x , men vi skal selvfølgelig gøre det på en måde og i en takt, hvor erhvervet har lejlighed til at omstille sig, og hvor de nye løsninger, der findes på tidens svar, forhåbentlig kan blive omsat til udvikling, job, vækst og eksport for Danmark. Det har vi alle sammen en interesse i.

For Radikale Venstre er retningen altså klar: Den skal være bæredygtig. Og vi efterlyser erhvervets aktive medvirken til, hvordan vi får omsat de visioner, vi deler, til virkelighed.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Det er først hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg tror, at de fleste er enige om, at udvikling kræver forskning, innovation, hvilket ord man nu sætter på det. Jeg har i hvert fald ikke hørt, at der er nogen, der har talt om det modsatte. Når det så kommer til det konkrete, kan vi jo konstatere, at de nye regeringspartier, inklusive De Radikale, jo altså skærer ned på forskningen, skærer ned på fødevareforskningen. Hvordan har den radikale ordfører det egentlig med, at man gerne vil udvikling, men så skærer man ned på forskningen?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der synes, at de besparelser, som man har været nødt til at gennemføre på finansloven, er sjove, men enderne skal jo mødes, og så må man finde pengene et sted. I Det Radikale Venstre er vi helt enige i de prioriteringer, der er foretaget, og vi mener ikke, at det er et udtryk for, at man samlet set vil beskære forskningen inden for landbrug og fødevarer. Der foregår masser af forskning, og det vil der også fremadrettet gøre, herunder også i energirigtige og bæredygtige løsninger.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg regnede da også med, at De Radikale stadig væk står bag finanslovaftalen. Men det, der ligesom står tilbage på bundlinjen, er jo bare, at der er færre penge til at forske for. Og hvis der er noget, der virkelig er brug for, er det jo virkelig mere forskning. Man skulle være gået den anden vej.

Det er jo derfor, at vi ligesom undrer os over de prioriteringer, når vi kan se, at man sender flere penge ud af landet til udviklingsbistand og forskellige andre ting. Der hopper kæden af. Det er også derfor, at vi tidligere i debatten har markeret, at det ser underligt ud, at man godt nok skriver, at Danmark stadig væk skal være et landbrugsland i udvikling, når forskningen går den anden vej. Derfor må vi ligesom spørge: Hvad skal understøtte den udvikling, når forskningen går den anden vej? Det må man da have det lidt underligt med som radikal.

Ordføreren.

Nu er det, der sker på finansloven i forhold til forskningen, en meget lille del af den samlede forskning, der sker på landbrugsområdet. Men der, hvor den her regering adskiller sig fra den tidligere regering, er ved, at vi faktisk mener, at vi har et ansvar for den udvikling, der sker i verden som sådan, og at det at bidrage til ulandsbistanden og sætte den op faktisk også er en investering i vores egne forhold. Man er nødt til at se på det samlede billede. Vi kan jo ikke have en isoleret diskussion om, at det kun handler om landbruget og de plusser og minusser, der foregår her. Tingene må ses i en sammenhæng, og det ved hr. Erling Bonnesen også.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Lige i forlængelse af det foregående kan jeg oplyse om, at der alene inden for Det Strategiske Forskningsråds midler er udløbet programmer inden for jordbrug og fødevarer for 100 mio. kr., og der er kun afsat 40 mio. kr. fremadrettet. Det er altså en reducering på 60 mio. kr., og det kan man lave rigtig, rigtig god forskning for.

Men til spørgsmålet: Jeg deler helt og aldeles den radikale ordførers forventning til den kommende natur- og landbrugskommission, men jeg vil spørge, om ikke den radikale ordfører synes, at det, når vi nu skal afvente nye initiativer, indtil denne natur- og landbrugskommission har talt, så er lige så klogt at vente med at pålægge landbruget nye udgifter og afgifter og vente med implementeringen af vandmiljøplanerne, hvor vi stadig væk ikke har det faglige grundlag i orden, indtil denne natur- og landbrugskommission har talt. Der må vel være en parallelitet mellem de to ting.

Ordføreren.

I den bedste af alle verdener ville det da være rart, at det kunne være sådan, men der foregår også andre ting end det, vi beslutter i dette Ting, og en af de ting, der foregår, er, at vi er medlem af EU, og at vi er pålagt nogle krav der. Her har den tidligere regering jo fuldstændig svigtet at implementere de planer, som Danmark skal leve op til, med det resultat, at vi står foran en sag ved EU-Domstolen. Det er det, der gør, at man nu er nødt til at fremlægge de ting i al hast. Det Radikale Venstre kan da kun beklage det, men vi mener ærlig talt ikke, at det er den nuværende regerings skyld, at vi er kommet i den situation. Det er smøl og det, at man ikke har gjort noget ved det i den tidligere regering, som er årsag til, at vi nu må haste ting igennem 2 måneder efter et folketingsvalg.

Fru Mette Bock.

Jeg er overhovedet ikke interesseret i at placere skyld. Jeg er interesseret i at finde løsninger, der peger fremad, og jeg synes, det er meget svagt at lægge sig i ly af EU-lovgivningen. Hvis man alene ser på, hvordan vandløbene klassificeres i Danmark, og hvordan de klassificeres i Tyskland, kan man se, at der er en skrigende diskrepans, i forhold til hvordan man definerer vandløb. Hvis man færdes i grænseområdet, hvilket jeg gør, kan man se, at der altså ikke er så stor forskel på naturen 15 km nord for grænsen og 15 km syd for grænsen. Alligevel vælger man at implementere ud fra fuldstændig forskellige tolkningssæt i forhold til gældende EU-lovgivning.

Ordføreren.

Men arbejdet med at klassificere og hele udredningsarbejdet har jo pågået i årevis, og nu står vi lige på tærsklen til at få en sag for EU-Domstolen. Vi har overtaget regeringsmagten. Vi er jo nødt til at handle og få det fremsat, inden vi får en sag på halsen. Men hele forarbejdet kan man ikke klandre den nuværende regering for. Det må da være den tidligere regering, som tager det på sig. Så anklagen er bare rettet det forkerte sted hen. Det er sådan set det, der er mit budskab.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Jeg glæder mig over ordførerens ros til fødevareerhvervet for at nå gode og store mål om fødevaresikkerhed, sporbarhed og fødevarekvalitet og anerkendelsen af, at det jo har givet sig udslag i en rigtig flot eksport, som samfundshusholdningen er meget afhængig af i dag. Jeg ledte i ordførerens tale efter lidt mere om konkurrenceevnen. Der bliver snakket om balance, og der bliver snakket om bæredygtighed. Hvad er De Radikales bud på i fremtiden at sikre en konkurrenceevne for dansk landbrug og fødevareerhverv? Hvilke bud tager man med ind i arbejdet?

Ordføreren.

En af årsagerne til, at der skal nedsættes en natur- og landbrugskommission, er jo netop, at vi skal komme hele vejen rundt om de vilkår, som gælder for dansk landbrug. Det, der bare er min pointe her, er, at når man læser det, som er landbrugets egen strategi for, hvad der skal ske fremadrettet, så ligner det i meget, meget høj grad den linje, som også er lagt af den nuværende regering.

Så er det mit ønske, at vi også får landbrugets input, erhvervets eget input, til, hvordan man kan finde de kloge, intelligente og fremadrettede løsninger, som gør, at vi fortsat kan nedbringe energiforbruget, at vi hele tiden kan hæve produktiviteten, producere mere, for vi ved jo alle sammen, at der bliver behov for mere mad i verden, sådan at de politiske rammevilkår kan lægge sig op ad det. Men retningen er entydig, og den oplever jeg jo at vi har landbrugets opbakning til, når jeg læser deres egne ord i strategien. Hvad der så helt konkret skal komme ud af det arbejde, må vi jo vente og se, og det er da min forventning – og det kan ministeren uddybe, når hun får ordet igen – at man vil sørge for at inddrage den ekspertise, som er i samfundet, for at få de rigtig gode bud på bordet.

Hr. Henrik Høegh.

Vi må konstatere, at der i det, ordføreren siger her, ikke er meget, som kan berolige dem, der sidder derude og venter på, hvad resultatet af den nye regerings kommissionsarbejde bliver. Men lad mig så starte med at referere til ordførerens tale om de kloge, intelligente løsninger og spørge: Mener ordføreren så, at det er klogt og intelligent, når der er behov for at snakke om konkurrenceevne, når der er behov for at snakke om ny indtjening, at lave et energiudspil, der er ringere end det, der lå fra den forrige regerings side, hvis man ser på nye indtjeningsmuligheder for landbruget som energileverandør?

Jeg synes, at hr. Henrik Høegh ser på tingene på en alt for isoleret måde. Man må jo se på dem ud fra et samlet samfundsperspektiv. Det, der er ambitionen i regeringens energiudspil, som regeringen forhåbentlig får et bredt flertal for at føre igennem – og forhandlingerne er overhovedet ikke afsluttet, de er knap nok begyndt – er jo, at vi lægger en sigtelinje, som man kan udvikle sig op imod, og som faktisk vil medføre, at vi udvikler nye løsninger i Danmark, som kan skabe job, som kan skabe beskæftigelse, som kan skabe nye muligheder, og som kan skabe eksportmuligheder.

Så kan det godt være, at noget af det isoleret set ikke kommer til at foregå inden for landbruget, men der er man nødt til igen have et helhedsperspektiv på det. Jeg tror, at vi får fattige og dårlige løsninger ud af at sidde og lave en 1:1-sammenligning mellem, hvad der er vilkårene på de enkelte parametre i dansk landbrug og i andre lande. For historien har jo vist, at dansk landbrug har klaret sig fremragende ved hele tiden at tilpasse sig nye krav og faktisk gøre det tidligere, end man har gjort i vores nabolande.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Ida Damborg som ordfører for SF.

Regeringsgrundlaget slår fast, at Danmark er et landbrugsland og fortsat skal være et landbrugsland – det er en formulering, vi har hørt flere gange i dag. Derfor optager landbrugets konkurrencevilkår naturligvis også SF. Og der er næppe nogen i denne sal, der ikke er sig meget bevidst, at landbruget økonomisk er i en meget anstrengt situation. Det skyldes flere faktorer, men ikke mindst, at landbruget har oparbejdet en gæld, der i en del tilfælde gør, at landbrugere er teknisk insolvente. Det er derfor af stor vigtighed, at vi politikere udstikker gode rammer for sammen med landbruget at udvikle de områder, landbruget skal leve af, og måden, hvorpå det skal foregå, ikke blot nu, men i høj grad i fremtiden. Derfor ser vi meget frem til at arbejde i den natur- og landbrugskommission. Vi vil ikke foregribe tingene, men vi vil glæde os til, at man nu for alvor kommer til bunds i at arbejde med de problemstillinger, landbruget har.

De allerseneste tal for den økologiske eksport viser en stor fremgang. Det gør mig glad. Og derfor er jeg også glad for at være regeringsparti i en regering, der vil arbejde benhårdt for at opfylde målsætningen om at fordoble det dyrkede økologiske areal. For SF mener, at vi må kigge på mulighederne for at omlægge til økologisk produktion, så det bliver mere attraktivt for landmænd at omlægge, og samtidig øger vi hjemmemarkedet for de økologiske produkter ved at øge mængden af økologiske fødevarer i offentlige institutioner, som det fremgår af finansloven.

SF ser også gerne, at landbruget i langt højere grad kan blive energileverandør. Det er snusfornuftigt for landbruget og for hele samfundet. Og jeg har set biogasanlæg, som faktisk godt kan få økonomien til at hænge sammen, måske især fordi renten er så lav, og så sikres det, at landmændene kan komme af med deres gylle. Og mange landmænd vil jo rigtig gerne.

Vandplanerne er nævnt som endnu en omkostning for landbruget, og til det vil jeg nævne, at vi har været undervejs i 11 år med disse vandplaner. Vi har haft en regering, der har smølet – den forrige ordfører fortalte så grundigt om det – og så meget smølet har man, at vi nu er 2 år for sent på den og kan forvente at få en dom ved EU-Domstolen.

Så landbruget har faktisk haft god tid til at forberede sig på dette. Landbruget vil blive kompenseret, men måske har landbruget vænnet sig til en regering, der udskyder omsorgen for miljøet til næsten evig tid. Det vil denne regering ikke. For vi tager vores ansvar for såvel landbruget som for vores fælles natur nu og i fremtiden meget alvorligt. Derfor ser vi gode muligheder, ikke kun for landbruget, men for beskæftigelsen og eksporten i det hele taget, når vi investerer i en klimavenlig omlægning af landbrugsproduktionen. Hele verden sukker efter miljøløsninger, der kan mindske landbrugets naturbelastning. Vi vil udvikle disse ved at investere i forskning og skabe et godt hjemmemarked, hvor teknologi kan afprøves og være et udstillingsvindue for indkøbere fra hele verden.

Så er landbrugets omkostningsniveau blevet diskuteret. Nogle har nævnt lønniveauet flere gange. Om det mener SF, at også folk i landbruget skal have en ordentlig løn forhandlet på plads i samarbejde mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, der i Danmark klarer den slags. Og så længe der stilles store krav om en uddannet arbejdskraft, der bl.a. kan varetage dyrevelfærd og andre indviklede ting, så koster det altså en ordentlig løn. Derfor er landbruget som alle andre erhverv pisket til nøje at vurdere alle omkostninger. Jeg hører, at landbruget faktisk har et ønske om at blive betragtet som en industri med færre reguleringer inden for bedriften, men ved primært at kigge på input og output. Det er en tanke, jeg godt kan lide.

Flere ordførere har været inde på pesticidafgiften, som endelig ligger klar. Vi må som ansvarlige politikere også se på det stigende forbrug af pesticider, der er i landbruget. Og jeg vil gøre det helt klart: SF ønsker færre pesticider i vores fødevarer og i vores natur. Derfor mener vi, at afgifter er et godt redskab til at nedregulere brugen af pesticider. Vi har jo set, at brugen har været stigende. Så har landbruget nemlig mulighed for at mindske omkostningerne ved at bruge færre pesticider.

Energiforbruget i landbruget skal som alle andre steder også ned. Det er medvirkende til at mindske omkostningerne, hvilket landbruget har så hårdt brug for. Jeg har mødt landmænd, der tænker meget langsigtet på dette område: gyllenedkøling, som producerer varme; ventilation, der kun bruger halvt så meget energi som vanligt; fasefodring, der mindsker ammoniakproblemerne, ja, jeg kunne blive ved. Det er fremsynede landmænd, der elsker deres arbejde, elsker deres erhverv, og som godt kan se det fornuftige i at tænke de langsigtede tanker.

Disse tiltag skal vi som politikere bakke op omkring, for kun med troværdige politikere, der udstikker de lange linjer og holder dem, og ikke mindst visionære landbrugere, der vil udvikling af landbruget som et erhverv i fremtiden, skaber vi et godt og bæredygtigt erhverv med sikre kvalitetsprodukter, der kan afsættes til forbrugere i hele verden.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Det er først hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. De fleste siger, at de vil udvikling af erhvervet, og at der skal være nye muligheder. Når vi så prøver at stille en lille smule skarpt på, hvilke initiativer der så kommer for at understøtte de muligheder, kan vi med den nye, røde regering bare konstatere, at outputtet er tab af arbejdspladser. Det kan vi jo konstatere. Hvordan har SF's ordfører det egentlig med, at man kommer med nogle pæne ord, men at det, man så rent faktisk gør, giver tab af arbejdspladser?

Ordføreren.

Nu skal jeg forholde mig til, at vi taber arbejdspladser, men jeg kan konstatere, at vi i det her land har tabt 185.000 arbejdspladser under den regering, som hr. Erling Bonnesens parti har været medlem af. Det er 185.000 industriarbejdspladser, som jeg frygter vi aldrig nogen sinde får tilbage igen. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i nye løsninger. Vi afsætter 50 mio. kr. til at udvikle miljøteknologi, bl.a. inden for landbruget. Det synes jeg er visionært, fremsynet og en mulighed for at skabe nye arbejdspladser, for det har vi brug for.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg tror, at det er gået op for de fleste, at den store, internationale krise kom, og at det selvfølgelig giver et ryk. Men Danmark var altså gældfrit i 2008 og tæt på fuld beskæftigelse.

Vi er selvfølgelig fuldstændig enige i de tiltag til, at landbruget skal være energileverandører, tiltagene omkring miljøteknologi osv., men det, jeg spurgte om, og som jeg igen vil spørge om, for jeg fik ikke rigtig svar på det, var jo lige præcis, at når man så kigger konkret på landbrugs- og fødevaresektorens vilkår, hvor det også fremgik af SF's ordførers tale, at der skulle ske udvikling, er der ikke nogen konkrete tiltag, der trækker i retning af udvikling. Der er jo ikke nogen nye initiativer. Vi kan tværtimod se på bundlinjen, at lige præcis det, man gør, koster arbejdspladser her i Danmark. Det er det, jeg gerne vil have SF's ordførers svar på.

Ordføreren.

SF er interesseret i at få et stærkt landbrug. SF vil være med til at udvikle miljøteknologi, der kan mindske omkostningerne i landbruget. Der er masser af fremsynede landmænd, der er gået forrest. Det er dem, vi skal bakke op. Det er jeg glad for at opleve.

Jeg er til gengæld trist over at opleve, at landbruget har en kæmpe gæld, som hr. Erling Bonnesen med hænderne i skødet igennem 10 år under den daværende regering har kigget på. Jeg er med hensyn til arbejdspladser nødt til at sige, at vi har brug for masser af produktionen i det her land. Det er derfor, at vi ønsker at øge produktionen, øge det økologisk dyrkede areal og faktisk leve op til en målsætning, som det ser rigtig skidt ud med at få opfyldt. Det vil vi gerne arbejde på. Der vil vi gerne skabe arbejdspladser. Vi skaber muligheder for et større marked. Vi kan se, at eksporten på det økologiske område går frem. Det er der, vi tror på at vi kan skabe muligheder for landbruget i fremtiden – og skabe arbejdspladser til en ordentlig løn.

Fru Mette Bock.

Jeg kan forstå, at SF's ordfører ser frem til, at afgifterne på anvendelsen af pesticider skal øges yderligere. Nu forholder det sig jo sådan, at i dag er pesticidafgifterne i Danmark på 146 kr. pr. kilo aktivt stof; i Tyskland er der ingen afgift overhovedet.

Synes SF's ordfører ikke, man, hvis man ønsker at forbedre konkurrencevilkårene for dansk landbrug, skulle overveje at udskyde eventuelle nye afgifter, til den meget omtalte natur- og landbrugskommission har arbejdet? Det kan jo ikke nytte noget, at ordførerne for regeringspartierne siger: Alt det, der kunne forbedre konkurrencevilkårene, bliver vi nødt til at udsætte, til natur- og landbrugskommissionen har talt, men alt det, der forringer konkurrencevilkårene yderligere, kan vi godt komme igennem med, inden kommissionen har talt.

Ordføreren.

Jeg er rigtig ked af at se den udvikling, der har været i pesticidforbruget i Danmark. Jeg tror ikke, det er mere end 3 uger siden, vi fik nye tal for, at det er eksploderet. Med en pesticidafgift tror jeg faktisk at landbruget vil nedsætte deres pesticidforbrug. Det er det, der er tanken bag ved at lave en afgift, sådan at landmænd tænker sig om en ekstra gang, inden de vælger at bruge pesticider. Derfor synes jeg, pesticidafgiften er en rigtig god idé, for jeg tror, det vil mindske vores brug af pesticider.

Fru Mette Bock.

Jeg går ud fra, at ordføreren vil medgive, at det er en yderligere forringelse af landbrugets konkurrencevilkår.

Ordføreren.

Jeg synes, vores landbrug i Danmark har glæde af en ualmindelig godt uddannet arbejdskraft og har glæde af en umanerlig god infrastruktur og alle mulige andre ting, som vi er med til at prioritere i det her land. Det er en af grundene til, at man også skal være med til at betale til fællesskabet.

Jeg må huske fru Mette Bock på, at landbruget er et erhverv, som modtager mellem 7 og 8 mia. kr. i tilskud hvert eneste år, og derfor synes jeg også, landbruget skal være med til at bidrage til den fælles kasse, lige så vel som landbruget kan nyde af fællesskabets goder.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren har ligesom de tre øvrige fra rød blok i rosende vendinger omtalt forventningerne omkring landbruget og energi. Jeg citerer:

Landbruget skal investere i en klimavenlig omlægning ... så man kan eksportere klimavenlig energiteknologi.

Det er vi sådan set enige i. Jeg har spurgt til, hvorfor den røde regerings forslag så er væsentlig ringere end det, der lå som udspil, inden den røde regering kom til. Nu vil jeg nøjes med at spørge: Har ordføreren læst sin egen regerings energioplæg, i hvilket der kunne have været nogle nye indtjeningsmuligheder for landbruget til at levere en klimavenlig omlægning? Det kunne f.eks. være gennem biogasanlæg. Har ordføreren læst det oplæg?

Ordføreren.

Naturligvis har ordføreren læst det oplæg. Ordføreren har sandelig også været på besøg på et umanerlig godt biogasanlæg, drevet af nogle meget sindige, gode vestjyske bønder, som gerne vil have økonomien til at løbe rundt, og som faktisk har et godt anlæg. Det her anlæg, synes jeg, er et eksempel til efterlevelse rigtig mange steder rundtomkring. Så ja, det har ordføreren.

Ordføreren kan også konstatere, at vi desværre ikke på de 40 dage eller 10 uger, eller hvor længe vi har siddet i regering, har kunnet nå at lave en masse ting med hensyn til det, der tidligere blev spurgt om, nemlig bioætanolanlæg og ting og sager. Vi har desværre ikke kunnet nå det på 40 dage. Det, vi har nået, er, at vi har sat 50 mio. kr. af til udvikling af miljøteknologi det næste år. Det synes jeg er en god start, for vi ved, at det er en af de ting, vi og også landbruget skal tjene penge på i fremtiden.

Hr. Henrik Høegh.

Det var heller ikke nødvendigt, kan jeg oplyse ordføreren om, at bruge de 40 dage på at regne på, hvordan landbruget kan blive energileverandør. Socialdemokratiet og SF var ude at love erhvervet både to bioætanolanlæg og en masse nye halmleverancer inden valget. Det er bare det, jeg efterspørger, for det er stadig væk ifølge rød bloks ordfører en væsentlig del af deres begejstring for, hvor fremtiden ligger. Og så kan jeg ikke forstå, at når det f.eks. drejer sig om biogas, har man nu foreslået en NO x -afgift, som især rammer biogasanlæg, og derudover giver det en ringere afregning end det, der lå i den tidligere regerings energiudspil. Hvordan hænger det her sammen? spørger jeg bare.

Ordføreren.

Jeg gentager gerne for hr. Henrik Høeghs skyld, at regeringen på de måske 3 uger, vi havde til at lave et forslag til finanslov, ikke kunne nå at få etableret to andengenerationsbioætanolanlæg og halmanlæg. Jeg beklager, at vi ikke kunne nå det. Det er da ikke det samme, som at det ikke er en del af vores politik at gå den her vej, men hr. Henrik Høegh er, som resten af salen, udmærket klar over, at vi var under et tidspres for at få skabt en finanslov. Jeg synes, det er en god finanslov. Jeg synes, at det er dejligt at se, at vi øger forbruget af økologiske varer. Jeg synes, at det giver et signal om, at vi kan nå vores målsætning om at fordoble det økologisk dyrkede areal, og det glæder mig. Det er en målsætning, som den tidligere regering var langt fra. Man kan spørge sig selv, om målsætningen var til andet end pynt.

Tak til ordføreren. Det er fru Lene Espersen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Dansk landbrug leverer et uundværligt bidrag til Danmarks vækst, beskæftigelse, eksport, fødevaresikkerhed og naturforvaltning. Den danske landbrugseksport udgør 12 pct. af den samlede eksport, og den agroindustrielle eksport udgør 8 pct., så i alt 20 pct. af den samlede eksport kommer fra landbruget. Den samlede beskæftigelse inden for landbruget udgør 141.000 personer, heraf 105.000 lønmodtagere, og de lever af den produktion, vi har i Danmark, af gode landbrugsprodukter, der spises, forædles eller eksporteres; de 100.000 af personerne er beskæftiget i udkantskommunerne, og de resterende små 50.000 er beskæftiget i de øvrige kommuner.

Grunden til, at jeg som konservativ ordfører indleder med at opridse disse ikke alene ganske væsentlige, men også vigtige tal, vedrørende landbrugserhvervet, er, at jeg synes, at vi først og fremmest skal vise en anerkendelse af den væsentlige betydning, landbruget har for Danmark og for vores fremtidige vækstmuligheder.

Det kan selvfølgelig altid være politisk opportunt at klandre landmænd for alle de miljøudfordringer, vi står over for, ikke desto mindre er der faktisk få, der gør mere, end landbruget gør, for at være naturforvalter og passe på naturen, samtidig med at det skaber job. Man kan f.eks. bare se på på, hvor elendigt kommunerne har håndteret de store mængder nedbør. Hvis det var landbruget, der havde udvist forsømmelighed og ladet ulækkert kloakvand flyde rundt i danskernes boliger, var der for længst sket et politisk indgreb. Lad os kigge på problemerne samlet og ikke gøre enkelte brancher til prügelknabe; saglighed kommer man længst med, hvis man reelt ønsker at løse problemer.

Jeg hilser regeringens forslag om en natur- og landbrugskommission velkommen og håber, at netop sagligheden vil være afgørende for, hvad det er for løsninger, man så lægger frem.

Vi har brug for landbruget, og vi har brug for, at det vækster, for hvis der ikke er vækst i landbruget og der ikke tjenes penge, har man ikke råd til at investere i miljøteknologi, dyrevelfærd, økologisk omstilling og de øvrige områder, der har stor bevågenhed, og som er noget, som vi alle sammen ønsker at landbruget skal investere i. Derfor er det også afgørende, at de rammevilkår, landbruget agerer inden for, er fair og rimelige, og at de gives på lige fod med tilsvarende udenlandske konkurrenters konkurrencevilkår. Det er også en af grundene til, at den borgerlige regering, som Det Konservative Folkeparti har været en del af i 10 år, har gjort ganske meget for at lette landbrugets rammevilkår, herunder at få reduceret jordskatterne.

I Danmark har vi i forvejen særdeles høje lønomkostninger, og vi har verdens højeste skattetryk. Derfor skal man være yderst varsom med at påføre erhvervet nye skatter og afgifter.

Den borgerlige regering igangsatte for et par år siden et arbejde med at omlægge pesticidafgiften, så den i højere grad understøttede brugen af de mest skånsomme produkter. Det er meget klogt at lave en intelligent omlægning, men det er jo desværre lettere sagt end gjort, bl.a. fordi en del afgrøder, f.eks. kartofler, ville blive så hårdt ramt, at vi reelt flytter produktionen ud af landet, hvis vi ikke tænker os rigtig grundigt om. Vi skal naturligvis ikke nedlægge arbejdspladser, vi skal omlægge afgifter.

Vi vil gerne advare imod, at man ikke, når regeringen på et tidspunkt kommer med et forslag om omlægning af pesticidafgiften, kommer med et forslag, der medvirker til en udfasning af produktionen af særlige landbrugsprodukter, men at man netop prøver at lave en intelligent omlægning. Vi vil gerne se det som noget positivt, hvis den bekymring imødekommes af regeringen.

Vi vil gerne advare mod de vandplaner, der netop nu er ved at blive færdigbehandlet i Miljøministeriet. Vi vedstår naturligvis, at vi som en del af regeringen tog initiativet til at implementere vandrammedirektivet, men det har desværre vist sig, og det er en af grundene til, at VK-regeringen bremsede planerne, at vi med det oplæg, der i første omgang kom på bordet, med tusindvis af høringssvar, skød langt over målet i forhold til vores naboer. Et vandløb, der af tyske myndigheder blev betegnet på én måde, blev betegnet som det modsatte af danske embedsmænd. Det går naturligvis ikke, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi tænker os godt om, før vandplanerne føres ud i livet.

Jeg synes i det hele taget, der er brug for, at vi ser på landbruget som en aktiv medspiller, når det gælder om at løse Danmarks vækstproblemer, klimaudfordringer og miljøproblemer. Det kan vi gøre i fællesskab. Og en af måderne at gøre noget for landbruget på, og det har alle ordførere faktisk været inde på i dag, er at skabe gode rammer for produktionen af biogas. Det er et af de billigste klimatiltag overhovedet, og det løser samtidig et kvælstofproblem. Jeg håber, at vi sammen kan få rammevilkårene til at falde på plads og nagelfæstet, således at de mange gode projekter, der er på tegnebrættet, også kan komme ud i naturen.

Vi har store udfordringer, EU-formandskabet venter forude, og en reform af landbrugspolitikken i EU skal på plads , så jeg håber, vi sammen kan trække i arbejdstøjet og skabe de bedst mulige vækstvilkår for dansk landbrug.

Jeg vil gerne på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at dansk landbrug leverer et væsentligt bidrag til samfundsøkonomien og beskæftigelsen i Danmark særligt uden for de store kraftcentre.

Folketinget anerkender endvidere, at dansk landbrug drives i respekt for miljø og dyrevelfærd.

Folketinget opfordrer i forbindelse med implementering af kommende og nye krav til dansk landbrug regeringen til, at dette sker i harmoni med andre EU-lande, således at indfasningen sker på lige konkurrencemæssige vilkår.

Regeringen opfordres ligeledes til at fremlægge reelle konkurrenceforbedrende forslag til Danmarks store landbrugserhverv i stedet for nye krav, skatter og byrder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 8).

Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse, som vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning fra fru Ida Damborg.

Jeg er rigtig glad for at høre, at ordføreren glæder sig til samarbejdet om den nye landbrugspolitik i EU. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg rækker hånden ud og siger: Der har vi en fælles opgave.

Jeg vil også spørge ordføreren, om hun anerkender, at vi i Danmark har 69.000 km vandløb, og at det, som ligger i vandplanerne, handler om de 27.000 km af dem, og at man forventer at skulle arbejde med og dermed også kompensere landmændene for i runde tal 6.000-7.000 km vandløb.

Jeg er nødt til sådan lige at få proportionerne en lillebitte smule på plads i forhold til det her meget alvorlig fordyrende projekt for landbruget. Jeg er nødt til at sætte det i relief: Vi har 69.000 km vandløb, 27.000 km af dem er dem, man er i gang med at klassificere, 6.000-7.000 km er dem – vi når måske endda ikke engang så meget – vi ønsker at gå ind at arbejde med i de kommende vandplaner, og som landmændene skal kompenseres for.

Ordføreren.

Jeg vil sige til SF's ordfører, at den borgerlige regering i hvert fald kunne se, at det forslag til vandplaner, som første gang blev sendt i høring, skød langt over målet og ramte bl.a. dansk landbrug helt urimelig hårdt. Derfor valgte vi at sætte sagen i bero, herunder også studere, hvordan de andre lande egentlig var gået til opgaven.

Nu har vi jo ikke set regeringens forslag til vandplaner, det får vi først at se i morgen, så derfor er det svært for mig at kommentere det. Men jeg tror da, at SF's ordfører vil give mig ret i, at det jo altså ikke gavner miljøet, at vandløbet på den ene side af grænsen bliver klassificeret på én måde som noget naturligt og på den anden side bliver klassificeret som noget, der skal reguleres. Det giver simpelt hen ingen mening, det er dummere end dumt.

Derfor håber jeg selvfølgelig på, at fornuften finder en stor plads i vandplanerne i morgen, så vi kan efterleve de krav, der er fra EU, men gøre det på en forstandig måde.

Fru Ida Damborg.

Jeg tror ikke, der er nogen, der ønsker at gøre noget, der er dummere en dumt, men jeg er nødt til at fastholde mit spørgsmål, om det ud af de 69.000 km vandløb, vi har i Danmark, er 27.000 km, der er blevet klassificeret. Jeg er sikker på, at miljøministeren i sin fremsættelse i morgen – nu skal vi ikke diskutere miljøpolitik – kommer med nogle rigtig gode forklaringer på baggrunden for de klassificeringer, man har. Jeg er sikker på, at man også ser på, om vandløbene er modificerede, stærkt modificerede eller naturlige. Det er jeg helt sikker på.

Men det, som vi skal i gang med at arbejde med, drejer sig om maks. 7.000 km vandløb, altså maks. 10 pct. af de vandløb, vi har i Danmark – det var det, der var lagt frem til høring af den tidligere regering – og jeg er nødt til at spørge: Kan det virkelig passe, at det, der kan vælte hele landbrugets økonomi, er, at vi skal i gang med at opretholde en god økologisk tilstand i 10 pct. af vores vandløb?

Ordføreren.

Jeg vil sige til SF's ordfører, at vi som sagt ikke har set det forslag, som regeringen fremsætter i morgen, men temaet for debatten her i dag er jo netop, hvordan man kan sikre lige konkurrencemæssige vilkår for dansk landbrug. Og der er jeg da ikke optaget af, hvor mange vandløb vi har, hvor mange kilometer lange de er. Det, jeg er optaget af, er, at hvis vi går ind politisk og regulerer et område, skal vi ikke regulere det fuldstændig skævt, i forhold til hvad f.eks. vores naboer mod syd gør; det er jo de samme vandløb. Og der bliver der altså nødt til at være en eller anden form for sund fornuft i det, vi gør, og vi bliver også nødt til at skele til, hvordan konkurrencesituationen er.

Når man vedtager beslutninger i EU, er det jo ikke meningen, at et land skal overimplementere, i forhold til hvad alle andre gør, og derfor maner jeg også bare til besindighed og siger, at vi altså lever i en globaliseret verden, så lad os nu ikke påføre erhvervet nye miljømæssige forpligtelser, som ingen andre bliver påført. Det gavner ikke nogen, ud over at det lukker nogle landbrug og sender nogle arbejdspladser ud af landet.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Jeg vil først gerne takke for debatten, og så vil jeg gerne takke for alle de anerkendende ord, der har været om landbruget. Men jeg vil også sige, at jeg ud af debatten i dag åbenbart kan konkludere, at den allerallerstørste trussel mod dansk landbrug er, hvis vores regering formaster sig til at gennemføre de lovforslag, der lå på ministerbordene, da vi overtog dem. Det er åbenbart den allerallerstørste trussel, der kan udmales for dansk landbrug. Nu må man jo ikke sige det på engelsk, så man må ikke sige come on, men jeg vil bare sige: Kom nu op i gear, vi må lige komme videre. Der er altså nye boller på suppen, vi skal have en balance her. Der skal være en balance mellem produktionen og naturen. Det er den balance, vi gerne vil levere, og vi vil gerne hjælpe landbruget til en god fremtid, til en fremtid med indtjening, til en fremtid med beskæftigelse, til en fremtid med produktion af kvalitetsvarer, som er bæredygtige. Det er det, det drejer sig om, det er der, dansk landbrugs fremtid ligger.

Jeg synes, det har været interessant at følge debatten. Det glæder mig jo selvfølgelig, at vi alle er bekymret for landbrugets fremtid, men når fru Mette Bock fra Liberal Alliance f.eks. udråber lønomkostningerne til at være et kæmpe problem, vil jeg sige, ja, de er højere i Danmark. Men havde Liberal Alliance forestillet sig, at vi i dansk landbrug skulle konkurrere med lønninger på 40 kr. og 60 kr.? Det skal vi da ikke. Desuden er det ikke noget, som vi bestemmer i Folketinget. Vi har noget, der hedder arbejdsmarkedets parter, som drøfter det, det er ikke et rammevilkår, jeg som minister kan gøre noget ved.

Så kan jeg også høre, at meget af diskussionen har drejet sig om energiforhandlingerne, og der synes jeg jo måske, det er lidt upassende for mig som fødevareminister at stå og begynde at forhandle om energi på klima- og energiministerens vegne her i Folketingssalen. Jeg ved, at alle partier, og især dem, som har talt rigtig meget om det, er inviteret til forhandlingerne, og så gå dog til de forhandlinger og få det diskuteret. Jeg skal blot komme med den ene bemærkning, at man altså ikke kan forlange at få en afregning for biogas, der er rigtig meget højere, og at energiforliget så samtidig skal koste mindre. Altså, der må være en balance i det her, og den balance efterlyser jeg faktisk.

Jeg er heller ikke enig, når hr. Erling Bonnesen siger, at den her regering leverer nye krav, skatter og byrder. Jeg aner ikke, hvad han taler om. Vi gennemfører, som vi har sagt i regeringsgrundlaget, den pesticidafgift, som har ligget på bordet i årevis, vi gennemfører vand- og naturplanerne, som har ligget på bordet i årevis, og det er det. Hvad er det for nogen nye byrder, der bliver talt om? Det er nogle eventuelle, mulige byrder, der måtte komme engang, når natur- og landbrugskommissionen er færdig. Lad os nu tage diskussionen på det tidspunkt. Det, som jeg er optaget af, er, hvordan det er nu. Vi nedsætter den her natur- og landbrugskommission, og den skal kigge på de langsigtede problemstillinger, og den skal komme med løsninger til, hvordan vi får fordelt det areal, som Danmark består af, så man både kan drive et landbrug og have en natur. Det er det, landbrugskommissionen skal.

I mellemtiden er jeg faktisk stærkt optaget af, at vi får sat gang i nogle ting. Jeg har flyttet over 600 mio. kr. over på den grønne omstilling. Det er det, jeg har gjort de første 2 måneder, og det er det, der står i finansloven. Jeg har lavet et initiativ i forhold til økologi. Jeg har sagt meget klart, at vi vil have økologi ind i de offentlige køkkener, at vi nu skal drive efterspørgslen, for alt det fedteri med at give lidt støtte her og der til en omlægning har jo ikke virket. Det har tydeligvis ikke virket, det er gået i den forkerte retning. Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi kan gøre noget her og nu, og det er den grønne omstilling, vi stiller landbruget i udsigt.

Derudover vil vi også komme med en meget langsigtet planlægning. Det er det, det handler om for os, og det tror jeg faktisk landbruget vil anerkende, nemlig at langsigtet planlægning er noget, som man i landbruget har brug for; man kan ikke have nye regler hvert kvartal. Nu er der blevet talt om husdyrgodkendelserne. Jeg kan kun konstatere, at det så er miljøministerens område, men jeg kan da også lige give det en meget kort bemærkning med på vejen. For jeg stod nemlig på den her talerstol og holdt ordførertalen for Socialdemokraterne, da den lov blev gennemført, og vi sagde, at det var noget bureaukratisk juks, og vi fik ret. Det er jo ikke altid rart at få ret, især ikke når det går ud over landbruget og landbrugets konkurrenceevne og Danmarks mulighed for vækst og beskæftigelse, at folk i årevis står og venter på at få en miljøgodkendelse, og det har været fuldstændig uacceptabelt.

Så jeg står altså som ny fødevareminister og har sammen med regeringsmagten modtaget et landbrug, som er belastet af ikke at have tilpasset sig miljøkravene og ikke at have tilpasset sig naturkravene, og et landbrug, som er i enorm gæld, og som samtidig har en dårlig produktivitet. Det vil vi gøre noget ved. Vi har ambitioner på landbrugets vegne. Det kan godt være, at jeg ikke er medlem af Venstre, men derfor kan jeg godt have ambitioner på landbrugets vegne, og det har jeg, og jeg tror på, at landbruget har en fremtid.

Jeg tror på, at vi kan give dem noget, og jeg vil vældig gerne samarbejde om det, for jeg tror, at der, når vi lige kommer en lillebitte smule over det her med, at vi har fået nye pladser her i Folketingssalen, så også er muligheder for, at vi kan samarbejde, med Venstre, med Konservative, med Dansk Folkeparti, med Liberal Alliance, om mange af de her ting. For hvis alle de ord, der er kommet i dag, om, hvor meget man gerne vil landbruget, passer og vi nu prøver at lægge en retning i forhold til, hvor fremtiden ligger henne for dansk landbrug, så tror jeg, vi kan komme rigtig langt. Jeg tror virkelig, vi kan komme langt, og jeg sporer også en spirende optimisme derude.

Men det vigtigste, vi kan gøre, er at lytte til dem, det vigtigste, vi kan gøre, er at tage dialogen med dem; at vi tager dialogen med hinanden herinde i Folketinget, men at vi også tager dialogen med landbruget derude, så vi finder nogle løsninger, som alle kan være med til. Så tror jeg faktisk, at mange landmænd også meget gerne vil hjælpe mig lidt med og hjælpe miljøministeren med at få dyrket lidt naturpleje indimellem, når vi så også producerer alt det andet, der også skal produceres i landbruget.

Så min opfordring er altså et samarbejde omkring landbruget, men også, at vi nu må op i gear, at vi nu må have nogle ambitioner på landbrugets vegne. Nu er det slut med at kigge tilbage på alt det, der er gået galt, nu må vi videre.

Tak til fødevareministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Der er nye boller på suppen, siger fødevareministeren. Jamen det kunne jo være godt, hvis det så var nogle gode boller, der var på suppen, så man også fik lyst til at deltage i festmåltidet – som det jo næsten skulle foldes ud til at være. Så der kan man bare håbe på, at det kommer på et tidspunkt. Men hvad er det så for boller, vi kan se på suppen lige nu? Ministeren må jo et eller andet sted være fuldstændig klar over det, men jeg vil bare nævne to ting, og om det så er melboller eller kødboller, må ministeren selv finde ud af.

Med hensyn til fødevareforskning er det fuldstændig konkret fra den nye, røde regerings side: færre penge til forskning. Altså, det er ikke udvikling, det er den modsatte vej. Og så vil jeg bare lige sige to ord om vandløbsplanerne, som vi jo ellers har diskuteret i helt andre regier også, men ministeren nævnte det selv. Det er jo korrekt, at det har været længe undervejs, og vi er nogle stykker, der har taget fat i det. Det er jo nu, man skal ændre det, det er jo nu, ministeren i regeringskollegiet har et medansvar for det, der bliver besluttet. Så det er jo ikke rigtigt at sige, at det er alt det forberedende arbejde, der er gået galt. Næh, der er jo netop lavet en masse forberedende arbejde, det har været i høring, og det er nu, man kan ændre det. Og man kan ændre det. Hvorfor er det så, at ministerholdet vil acceptere, at op til en fjerdedel af det danske produktionsareal står til at ryge ud af produktion?

Ministeren.

Jeg har talt om nye boller på suppen. Hr. Erling Bonnesen taler om, om det er kød- eller melboller, men jeg synes mere, hr. Erling Bonnesen har travlt med at finde håret i suppen. For hvad handler det her om? Vand- og naturplanerne kommer i morgen, så lad os diskutere dem i morgen, når hr. Erling Bonnesen har set, hvor meget vi har nået at forbedre det på de 8 uger, vi har haft til det. Hr. Erling Bonnesens parti har haft 10 år til at planlægge det her, og det har de gjort rigtig, rigtig skidt. Det har været sendt i høring med regeringsgodkendelse, og det har været til debatter, og jeg skal komme efter dig, i de tidligere regeringspartier, og det kom der ikke noget særlig godt ud af. Men den nye regering står med kniven på struben, fordi det her skulle have været gennemført for 2 år siden, og Europa-Kommissionen har ikke kun sendt en åbningsskrivelse og en begrundet udtalelse, de har også sendt os en stævning, så vi kommer for Domstolen. Vi vil ikke for Domstolen. Vi vil gennemføre de EU-regler, der skal gennemføres, og som vi har lovet at gennemføre og forpligtet os til at gennemføre.

Hr. Erling Bonnesen.

Det er den til enhver tid siddende regering, der har ansvaret for de konkrete beslutninger. Det tror jeg hurtigt vi kan blive enige om. Om det så er kødboller eller melboller, eller om vi lige skal finde bare ét hår i suppen, eller om vi skal spørge, hvor mange hår der er i suppen – lad det ligge. Vi kan bare konstatere, at det, som den nuværende regering er på vej til med vandplanerne – nu kender vi dem så ikke før i morgen, men man kunne have visse bange anelser, i hvert fald hvis det bliver gennemført, sådan som det lå, måske med nogle små ændringer – i løbet af nogle få år vil resultere i, at op til en fjerdedel af det danske produktionsareal ryger ud af produktion. Hvordan har fødevareministeren det egentlig med det? Jeg kan godt forstå, at fødevareministeren kommer op i det røde felt nu, for det er nu, at ansvarets benlås klapper.

Ministeren.

Jeg kan overhovedet ikke forestille mig en situation, hvor regeringen vil tillade, at så stor en del af landbrugsarealet bliver taget ud af drift, sådan fuldstændig sporadisk og tilfældigt, afhængigt af hvor der falder regn. Det er jo ikke sådan, vi arbejder.

Jeg synes måske nok hellere, at hr. Erling Bonnesen skulle overveje, om ikke han skulle prøve at se på de vandplaner, der kommer i morgen. For sagen er jo den, at det, hr. Erling Bonnesen argumenterer imod, er det, den tidligere regering havde efterladt, da de forlod regeringskontorerne. Men nu må vi jo se i morgen, hvor meget der er repareret på det. Og vores hensigt har netop været at modificere vandplanerne og forbedre dem, men vi har ikke haft mulighed for at lave arbejdet forfra; vi har været nødt til at tage udgangspunkt i det, der lå. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at meget af det, som jeg også arbejder på i forbindelse med den grønne omstilling i forhold til de støttemuligheder, der er, og i forhold til EU-reformen, er at sørge for, at der er finansiering til landbruget til de vandplaner.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan glæde mig over, at en af de ting, vi vedtog i »Grøn Vækst 2.0«, var at lave en omverdensanalyse, som viste, må vi indrømme, at vi var på vej til at implementere nogle miljø- og vandplaner, der var væsentlig mere ambitiøse end planerne i landene omkring os. Det var vi på et tidspunkt, da den daværende socialdemokratiske miljøordfører i øvrigt sagde, at nu skulle vi lave kvælstofreduktioner på 32.000-33.000 t i stedet for de 9.000-10.000 t, som der bliver snakket om nu.

Så skal jeg beklage, hvis man har det indtryk, at jeg har prøvet at bringe energiforhandlingerne ned i salen. Jeg havde sådan set bare et håb om, at de ordførere, som udtale sig i rosende vendinger om, hvad energi kunne være for landbruget, også havde sat sig ind i, hvad deres egen regering har foreslået. Det er sådan set det modsatte. Omverdensanalysen, som er fødevareministerens ansvar, skulle have været færdig i september-oktober. En vigtig del af den – og det blev der gjort ekstra meget ud af – var at finde ud af, hvor store energiafgifter fødevarevirksomhederne i Danmark betaler i forhold til landene omkring os. Det kunne have været godt at have for dem, der forhandler nu. Hvorfor bliver det nu først færdigt, når regeringen i øvrigt samtidig vil have klima- og energiforhandlingerne afsluttet?

Ministeren.

Jeg hører en mistænkeliggørelse fra den tidligere fødevareminister. Det lyder, som om jeg sidder og forsinker en analyse ovre i Fødevareministeriet. Det vil jeg gerne have mig frabedt. Den tidligere minister har iværksat en rammevilkårsanalyse, og hvis han ville have haft hurtigere svar, burde han have givet nogle mere præcise ordrer i sin tid. Jeg afventer, at arbejdet bliver færdigt, og det bliver det engang i december måned, og så skal jeg nok sende det over til Folketinget. Men jeg har ikke set det. Så jeg kan ikke svare. Det er ikke mig, der har iværksat arbejdet, og det er ikke mig, der har fastsat tidsfristerne. Jeg afventer resultatet af et arbejde, der er iværksat af den tidligere regering, og jeg synes ikke, det er pænt at stå og insinuere, at jeg forsinker det med vilje for at genere en eller anden proces.

Hr. Henrik Høegh.

Jeg skal lige gentage, at jeg prøver at spørge til, hvorfor den er forsinket. Det kan man vel godt svare på, uden at skulle sige, at der er tale om mistænkeliggørelse.

Lad mig vende mig mod et andet punkt, nemlig de 650 mio. kr., som den grønne omlægning koster. Den socialdemokratiske ordfører sagde, at der er 650 mio. kr. til miljøteknologi. Jeg mener jo, at de 650 mio. kr. både er til økologi og en række andre grønne ting. Det hele går ikke til miljøteknologi.

Jeg forstår på ministeren, at hun hellere vil støtte den økologiske afsætning. Jeg spørger bare: Det kan være godt, det kan være dejligt, at man øger afsætningen af økologiske produkter, men problemet er jo, at importen de seneste 10 år er blevet fordoblet og den danske økologiske produktion er steget med ca. 20 pct., så hvad har ministeren tænkt sig gøre, for at det her ikke blot bliver en forøgelse af importen? Vi glæder os jo over eksporten, men det gælder mejeriprodukter, og inden for dem er vi rigtig stærke og konkurrerer med de andre. Der, hvor der er meget arbejde og mange løntimer, har vi svært ved at konkurrere. Hvordan kan vi sikre os, at det her ikke blot medfører øget import?

Fødevareministeren.

Hvis jeg på noget tidspunkt har sagt, at vi har afsat 650 mio. kr. til miljøteknologi, så beklager jeg. Det er generelt til landdistriktsprogrammet, herunder til miljøteknologi, men 650 mio. kr. er jo også mange penge, det må vi vel trods alt være enige om.

Hvad angår økologi, er det et problem, om det bliver import. Jeg har set tallene for import og eksport. Jeg glæder mig over, at vi kan eksportere. Pointen er, at vi ikke har fået øget det økologiske areal, og derfor kan vi ikke levere de økologiske varer, som nogle af danskerne har bedt om. Det skyldes bl.a., at der ikke har været optimisme nok i økologierhvervet til at sige, at nu omstiller vi. Man kan jo se, at det er gået ned. Det er jo mærkeligt nok, at det er en del af landbruget, som har haft vækst i den forstand, at beskæftigelsen og eksporten er blevet øget, men der har ikke været fremgang i arealet.

Det, jeg prøver her, er at puste nyt liv i troen på, at vi vil økologi. Vi vil købe økologi i de offentlige køkkener, så erhvervet kan rolig omlægge til økologi. Vi skal nok sørge for, at der er nogle, der vil købe det.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Tak for det. Fra Liberal Alliances side ser vi også frem til et samarbejde om det, der måtte komme ud af den kommende natur- og landbrugskommission, men jeg vil sige, at et samarbejde altså forudsætter, at det faglige grundlag er i orden. Nu kan jeg forstå, at det er meget magtpåliggende, at vi skal have gennemført de her EU-regler, så vi ikke kommer for en domstol, men har det ingen betydning, at det faglige grundlag for de konkrete implementeringsplaner i den grad er blevet udfordret og anfægtet? Altså, skal vi simpelt hen bare gennemføre det for at gennemføre det, og så er det ligegyldigt, om det faglige grundlag er i orden?

Ministeren.

Jeg mener bestemt, man altid skal have sit faglige grundlag i orden, altid. Jeg ved, at der er blevet nedsat en lang række arbejdsgrupper under den tidligere regering for at gennemtjekke det faglige grundlag, og arbejdet derfra kommer med ind i natur- og landbrugskommissionen. Derfor fortsætter vi jo med at sørge for, at der bliver et bedre og bedre fagligt grundlag. Det vil også være det, der vil være reflekteret i forhold til vand- og naturplanerne. Nu gennemfører vi første fase, men vi stopper jo ikke der, vi tager hele det faglige grundlag med i forhold til anden fase.

Fru Mette Bock.

Vil det sige, at ministeren kan garantere, at det faglige grundlag er hundrede procent i orden fra første fase?

Ministeren.

Det, jeg siger, er, at det, vi laver nu, er at tage udgangspunkt i den tidligere regerings udkast, og så modificerer vi det, og der er ganske rigtigt kommet over 4.000 høringssvar. Det vil sige, at vi modificerer det der, hvor vi kan reparere, og reparerer der, hvor repareres kan. Så gennemfører vi det nu. Så kommer der en anden fase, og den kommer, efter at natur- og landbrugskommissionen også har haft hele det her faglige grundlag oppe at vende. Så jeg synes faktisk, vi prøver at tilgodese alle parter på bedste vis i forhold til vand- og naturplanerne og samtidig også tager hensyn til, at vi ikke sætter ambitionsniveauet højere, end at det nu kan gennemføres på de 4 år, der kun er tilbage, i stedet for de 6 år, der oprindelig var.

Tak til fødevareministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 6. december 2011.

(Talen er under udarbejdelse)