Tak for ordet.
Forespørgslen i dag handler om, hvorvidt det skal være dyrere at være dansker.
De fleste vil nok svare nej her sådan uden videre.
Det vil de i hvert fald gøre, hvis det ikke samtidig bliver bedre at være dansker, hvis man som dansker ikke også får noget for de penge, man betaler i skat.
Jeg formoder, at Liberal Alliance har anmeldt den her forespørgsel – det kan jeg også høre på begrundelsen – for især at tale om skatter og afgifter.
Men det er også vigtigt at huske på, at skatten jo kun er den ene del af vores velfærdssamfund.
Den anden del handler om, hvad vi får for de penge, vi betaler i skat.
Vi får fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, pasning af vores børn, uddannelse, ældrepleje, og virksomhederne, ja, de får veluddannede medarbejdere, der oven i købet har mulighed for at være fleksible, bl.a.
fordi de kan få passet deres børn.
Debatten om, hvorvidt det må være dyrere at være dansker, handler derfor ikke kun om, hvor meget man skal betale i skatter og afgifter, men også om, hvad man får igen i velfærdssamfundet.
Jeg vil også godt gøre klart, at selvfølgelig skal man ikke kræve flere penge ind, end det er nødvendigt for at kunne finansiere det velfærdssamfund, vi i Danmark gerne vil have.
Vi skal altid bruge skatteydernes penge med respekt og omtanke og der, hvor vi mener, at behovet er størst.
Så får vi nemlig mest velfærd for pengene.
Det er en ærlig sag at mene, at man ikke vil opkræve så meget i skat, og at man vil leve med minusvækst i den offentlige sektor sådan, som jeg f.eks.
forstår Liberal Alliance.
Men det er bare ikke det valg, regeringen har truffet.
Vi er klar over, at vi bliver nødt til at opkræve skatter for at kunne have et fornuftigt velfærdssamfund.
Som vi sagde åbent og ærligt før valget, var der behov for at øge indtægterne for at rette op på det velfærdssamfund, som vi overtog.
Noget af det første, regeringen gjorde, var at øge indtægterne med 5 mia.
kr.
på finansloven.
Det gjorde vi for at kunne gennemføre nogle konkrete forbedringer for danskerne.
De penge brugte vi til at afskaffe fattigdomsydelserne, til at sikre bedre mulighed for uddannelse til de arbejdsløse, til at fjerne brugerbetalingen for behandling mod barnløshed og til mere personale til pasning af vores børn.
Det er altså ikke penge ud ad vinduet.
Det er forbedringer, der er til at tage at føle på.
Det er forbedringer, som jeg og regeringen er stolte af.
Når man gør det hele op, vil forbedringer for mange danskere mere end modsvare, hvad man kommer til at betale ekstra i skatter og afgifter.
Vi har altså prioriteret at hæve skatterne for at kunne gennemføre forbedringer.
Lad mig også minde om, at den tidligere regering som en del af den såkaldte genopretningspakke hævede skatterne med 6 mia.
kr.
For en LO-familie vil det betyde en forhøjelse af skatter og afgifter på 6.300 kr.
i 2013.
Det gjorde man vel også for at få enderne til at mødes i dansk økonomi.
Vi kan sikre indtægter, som jeg siger her, til at betale for bedre sundhed, uddannelse og ældrepleje.
Det kan vi gøre ved at have skatten på et vist niveau i vores samfund.
Men der er også en anden måde at sikre indtægter til vores samfund på.
Det er ved at gennemføre reformer i samfundet.
Det er den vej, regeringen også har valgt for at tage fat på de store udfordringer, som Danmark står med.
Hvis vi gennemfører reformer, bliver der bedre råd til, at vi kan blive ved med at behandle patienterne på den bedst mulige måde med den bedst mulige medicin.
Der bliver råd til, at vores børn ikke skal rode med de samme skolebøger, som vi havde.
Der bliver råd til at investere i de mennesker, som ikke fik så meget uddannelse med sig ind i arbejdslivet, og der bliver råd til at investere i den forskning og udvikling, som er så vigtig for Danmarks konkurrenceevne.
Det er baggrunden for, at regeringen fra dag 1 har talt om reformer, der skal øge beskæftigelsen og skabe flere arbejdspladser frem mod år 2020.
Blandt andet skal det ske gennem en reform af fleksjobordningen og førtidspensionen, en kontanthjælpsreform og hurtigere færdiggørelse af uddannelse.
I sidste uge fremlagde vi så vores udspil til en skattereform.
Overskriften for skattereformen er den samme, som for alle vores andre reformudspil.
Den hedder simpelt hen »Danmark i arbejde«, for det er det, det handler om.
Vi skal arbejde os til et rigere Danmark, for kun på den måde får vi råd til det samfund, vi gerne vil have i Danmark.
Derfor er det regeringens holdning, at vi skal belønne danskernes arbejdsindsats og danskernes flid.
Det vil vi gøre på flere forskellige måder.
Vi vil øge beskæftigelsesfradraget.
Det bliver omtrent fordoblet i vores udspil, og der er ingen tvivl om, at det vil gavne mennesker med helt almindelige indkomster, f.eks.
industriarbejdere, SOSU-hjælpere, frisører og andre med helt almindelige indkomster.
Enlige forsørgere skal også som noget nyt have et ekstra beskæftigelsesfradrag oven i det her.
Det vil sige, at en enlig mor eller en enlig far vil få ikke bare fordoblet, men tredoblet deres beskæftigelsesfradrag, og det vil give en større gevinst ved at være i arbejde, og det vil selvfølgelig betyde, at færre sidder fast i en tilværelse uden arbejde.
Vi vil også hæve grænsen for topskat.
Vi vil løfte 250.000 danskere ud af topskatten.
Omkring halvdelen er medlemmer af enten LO eller FTF.
Vores forslag til skattereform indeholder ikke kun lettelser af skatten på arbejde.
Den indeholder også forbedringer for en gruppe, vi har talt om i ganske mange år og nu har mulighed for at gøre noget for, nemlig folkepensionisterne.
Vi vil øge ældrecheckens beløb med 4.500 kr.
Det vil gavne de 260.000 folkepensionister, som har de laveste indkomster og de mindste formuer.
Det vil for enlige sige supplerende indkomster under 66.000 kr.
og likvide formuer under 79.000 kr.
Ca.
850.000 folkepensionister vil få forhøjet deres pensionstillæg med 750 kr., når vi har indfaset reformen fuldt ud.
Det er mange mennesker.
Det vil sige, at en enlig folkepensionist får gavn af det, hvis den pågældende har en supplerende indkomst under 300.000 kr.
Reformen vil også give erhvervslivet bedre muligheder for at skabe arbejdspladser.
Frem mod årsskiftet og hele næste år får virksomhederne mulighed for at foretage ekstra afskrivninger af det, de måtte investere i, og det vil betyde ekstra investeringer i milliardklassen.
Det vil også øge beskæftigelsen med 6.500 personer i 2013.
Jeg vil selvfølgelig gerne benytte lejligheden, når jeg taler om den her del af vores skatteoplæg, til at kvittere for, at alle partier står bag aftalen om netop det her med at fremrykke erhvervsinvesteringer.
Det er godt gået.
Endelig vil jeg nævne, at vi også vil forbedre erhvervslivets vilkår ved at afskaffe iværksætterskatten, som den tidligere regering indførte.
Det er en skat, som hæmmer virkelysten i Danmark, og det er jo i virkeligheden det modsatte, vi i dag har brug for i Danmark.
Selvfølgelig er det sådan, at regeringens skattelettelser er fuldt finansieret.
VKO gav skattelettelser, som der dybest set ikke var råd til.
Det gør vi ikke.
Finansieringen skal alle samfundsgrupper bidrage til.
Vi foreslår at regulere en række afgifter, så de fremover følger den almindelige prisudvikling i vores samfund.
Vi foreslår en mindskning i stigningen i satserne for overførselsindkomsterne, og vi foreslår at sænke fradraget for høje renteudgifter gradvis, og det skal starte fra 2017.
Det er de tre centrale finansieringselementer i vores udspil.
De to tidligere regeringspartier og Dansk Folkeparti vil formentlig kunne genkende den slags finansieringselementer.
De begyndte jo selv at indeksere energiafgifterne, de satte rentefradraget ned allerede fra i år, men på andre områder adskiller regeringens udspil sig markant fra VKO's politik.
Vi giver ikke de største skattelettelser til de mest velstillede i vores samfund.
Det var det, VKO gjorde med deres forårspakke 2.0.
Vi ændrer ikke ved topskattesatsen, vi sænker ikke skatten på den sidst tjente krone for de allermest velstillede.
Skattelettelserne i vores udspil er netop målrettet lønmodtagere med lave indkomster og mellemindkomster.
For regeringen er det helt afgørende, at skattereformen har en social balance.
To tredjedele af skattelettelsen går derfor til højere beskæftigelsesfradrag, og det vil give en lettelse i skatten for samtlige 3 millioner danskere, der er i arbejde.
Det vil som sagt gavne lønmodtagere med helt almindelige indkomster, altså fabriksarbejdere, SOSU-hjælpere, håndværkere, og som sagt får 130.000 enlige et særlig højt fradrag.
Skattereformen vil øge beskæftigelsen, og det er jo det, det også handler om.
Det vil give en varig forøgelse af beskæftigelsen svarende til næsten 15.000 flere i job, og reformen vil også styrke de offentlige finanser med 3 mia.
kr.
Det betyder, at vi får flere mennesker i arbejde og vi får bedre muligheder for at udvikle vores samfund, og også at lønmodtagerfamilier får mere til sig selv.
Vi får med andre ord bedre råd til at investere i fremtiden.
I disse dage foregår der forhandlinger i Finansministeriet om netop skattereformen.
Jeg kan kun gentage det, som jeg også har sagt tidligere, nemlig at forhandlingerne om skattereformen er meget vigtige for Danmark.
En aftale om en skattereform vil skabe tryghed for virksomhederne og husholdningerne, og det synes jeg egentlig at vi skylder danskerne i en krisetid.
Tak.