Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) Forespørgsel nr. F 28:

Forespørgsel til ministeren for by, bolig og landdistrikter om at fremme bosætning, erhverv og turisme på småøerne:

Hvad vil ministeren gøre for at fremme bosætning, erhverv og turisme på småøerne?

Af Mette Hjermind Dencker (DF) og Morten Marinus (DF).

(Anmeldelse 20.03.2012. Fremme 22.03.2012).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 3. maj.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Mette Hjermind Dencker.

I den politiske debat har vi talt meget om landdistrikterne, og det er bestemt også et rigtig vigtigt emne. Når vi har den debat, er det også vigtigt, at vi får sat fokus på øerne, som på mange måder er sammenlignelige med landområderne. De har de samme glæder. Der er også en dejlig natur, der er fred og ro, folk er nærværende, og det er et trygt sted at lade sine børn vokse op. De har også de samme udfordringer. Det vrimler heller ikke med arbejdspladser på øerne, og der er også langt til kulturelle tilbud og udbud af forretninger. Desuden har øerne den ekstra udfordring, at de er afhængige af en færge, der ikke altid sejler hyppigt nok, til at man kan passe et arbejde eller en aftale på fastlandet.

Derfor er det vigtigt, at vi politikere giver øerne grobunden for at udvikle sig og tiltrække erhverv og turisme og især tilflyttere ved at give dem gode og ekstra fordele. Her er det især færgedriften, vi skal ind og se på. Jeg håber, at vi i dag kan få nogle gode svar fra ministeren på, hvordan han ser på muligheden for at få samlet ansvaret for færgedriften i et fælles færgesekretariat.

I Dansk Folkeparti kunne vi også godt tænke os at høre ministerens bud på, hvilke ideer han har til at komme fragtafgiften til livs, således at virksomhederne på øerne kan konkurrere med virksomhederne på fastlandet.

Det er også vigtigt, at vi får set på, hvordan vi kan gøre det attraktivt at være tilflytter. Her spiller hyppige færgeafgange igen en stor rolle. Og endelig skal vi se på, hvad vi kan gøre for at give turismen på de små øer en opblomstring.

For os i Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi får en debat specifikt om de små øer. Vi vil ikke lade os spise af med forklaringer om, at vi skal skabe vækst i hele Danmark og når vi gør det, går det også ud over øerne. Nej, vi er simpelt hen nødt til at tage deres særlige udfordringer alvorligt. Derfor håber jeg, at vi med forespørgslen kan få en debat om, hvad vi kan gøre ekstra for at fremme mulighederne på de små øer. Tak.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter, der besvarer forespørgslen.

Tak for ordet. Jeg vil godt takke for fru Mette Hjermind Dencker for, at vi får anledning ved en forespørgsel til at tale om vores småøer og regeringens planer herfor. Jeg er glad for det, fordi levevilkårene på Danmarks øer, både de store og de små – jeg kommer selv fra en af slagsen – ligger mig meget på sinde.

Jeg vil straks tage fat på det, som fru Mette Hjermind Dencker sagde var det vigtigste, nemlig færgetransport til øerne. Det er som sagt et grundvilkår, når man bor på en ø, at sejle med en færge for at komme til og fra. Jeg tror, at det er logik for perlehøns, at her er en af de store udfordringer, og vi lægger vægt på i regeringen, at der skal være gode færgeforbindelser til øerne, og det er en afgørende forudsætning, som også forespørgeren sagde, i forhold til livet på øerne.

Derfor yder staten også tilskud til kommunernes færgedrift, som administreres af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2012 gav vi således 88,4 mio. kr. til at sikre færgedriften til vores små øer og store øer. Dertil kommer, at indbyggerne på 26 af øerne er omfattet af den såkaldte økortordning, som staten er med til at finansiere. Det er altså en ordning, som giver mulighed for gratis person-, cykel- og invalidebiltransport med færgerne. Disse eksempler viser, at der faktisk afsættes en hel del penge på statsbudgettet for at sikre færgedriften til vores små øer.

En helt anden basal forudsætning for livet på vore øer er bosætningen, og naturligvis skal der være mulighed for at skaffe sig en bolig for dem, som ønsker det. Jeg nævner det, fordi der har været meget polemik om realkreditinstitutionernes udlånspraksis i vores yderområder. Vi har jo også holdt samråd på baggrund af fru Mette Hjermind Denckers forespørgsel om uligheden for realkreditbelåning af ejendomme. Det er en afgørende forudsætning for at sikre en fremtidig bosætning på vores småøer.

Derfor har erhvervs- og vækstministeren og jeg selv for nylig foretaget en undersøgelse, der viser, at realkreditinstitutionernes udlånspraksis er således, at der på småøerne såvel som de større øer på trods af rygterne bliver lånt ud, og på trods af rygterne er der ikke øer, hvor der ikke bliver udlånt fra realkreditinstitutionerne. I et enkelt tilfælde, nemlig sagen fra Årø, som jo også har fyldt meget i medierne og også i udvalgets praksis i forhold til den her sag, havde en enkelt realkreditinstitution dog en forholdsvis uheldig praksis – kan vi vist roligt sige. Denne praksis vil efter aftale med det pågældende institut blive bragt til ophør. Jeg har selv deltaget aktivt i debatten om realkreditinstitutionerne, netop fordi det er sådan en grundlæggende forudsætning for at bo på øerne, og jeg agter fortsat, som jeg også har sagt i udvalget, at følge debatten nøje.

Så er der jo det, som også blev rejst, nemlig spørgsmålet om beskæftigelse og erhvervsliv generelt. Der kan man sige, at spørgsmålet om erhvervslivets vilkår og muligheden for at få job på småøerne er vigtigt. Begge dele er virkelig en grundlæggende forudsætning for, at det også er attraktivt at bosætte sig på øerne.

Her kan jeg nævne en række vækstinitiativer, der fra regeringens side kommer vores øer til gode. Der er kickstarten, som forespørgeren også nævnte. Vi fremrykker offentlige investeringer for 18 mia. kr. Vi har desuden de regionale vækstpartnerskaber, som skaber sammenhæng mellem den nationale vækstindsats, den regionale vækstindsats, og vi forsøger også at koble den på den lokale vækstindsats.

De regionale vækstfora investerer 1 mia. kr. om året i vækst og erhvervsudvikling, investeringer, der også kommer øerne til gode. Lad mig nævne, at vi havde Det Nordjyske Vækstforum inde forleden dag, der fortalte, at de med de midler, de har haft gennem de sidste 5 år, altså ca. 800 mio. kr., faktisk har skabt 10.000 nye arbejdspladser i Nordjylland. De fokuserer så meget på midlerne, at mere end 60 pct. af de midler, de får ind, skal komme vores yderområder til gode.

Så ved at styrke vores samarbejde mellem det nationale, det regionale og det lokale niveau får vi altså endnu mere effekt i form af vækst og flere job ud af de midler, som det offentlige samlet set investerer. Jeg deltager som sagt selv i drøftelserne med at sætte øer og landdistrikter på dagsordenen, og jeg ser frem til bl.a. at drøfte mulighederne for samarbejde mellem vækstforaene og LAG'erne om erhvervsindsatsen i yderområderne. Det arbejder vi faktisk med i øjeblikket.

Så er der udviklingspakken, som regeringen for nylig har indgået en aftale om. Med udviklingspakken får små og mellemstore virksomheder lettere adgang til risikovillig kapital. Det vil også gavne iværksættere på vores småøer.

Så vil jeg sige lidt om min egen indsats i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i forhold til den del af det. Vi giver faktisk også en hel del penge til indsatsen på vores småøer, på vores øer. Faktisk er en væsentlig del af landdistriktspuljen rettet specifikt mod initiativer via østøtteordningen. Således blev der i januar måned givet tilsagn om støtte for over 2 mio. kr., og jeg har lige netop her for nylig sat en ny ansøgningsrunde i gang under østøtteordningen. Pengene fra ordningen går direkte til projekter, som skaber eller bevarer arbejdspladser på øerne, samt projekter, der fremmer tilflytning til øerne. Mit ministerium yder desuden et væsentligt bidrag til driften af småøernes sekretariat; det er nemlig over 1 mio. kr. årligt.

Alt i alt er det i omegnen af 6 millioner støttekroner, der går direkte til småøerne fra landdistriktspuljen. Det er ganske mange penge til småøerne ud af de 22 mio. kr., der ligger i landdistriktspuljen. Oven i det kommer de mange penge fra EU's LAG-ordning, som jeg også administrerer. LAG-midlerne går til mange forskellige slags projekter, og de går til projekter, der spænder over fritidstilbud, kulturtilbud, tilskud til mikrovirksomheder og turisme.

Småøernes Aktionsgruppe har i programperioden 2007-2012 uddelt over 21 mio. kr. til udviklingsprojekter på småøerne foruden 4 mio. kr. til drift af de eksisterende projekter, altså samlet set siden 2007 25 mio. kr. til vores småøer. Det er altså rigtig mange penge, som har givet driftige øboer mulighed for at sætte gang i vinproduktion på Fejø, mens andre har skabt turismeudvikling på Mandø og andre igen har oprettet et beboerhus på Bjørnø. Det er blot tre eksempler ud af rigtig mange.

De bedste projekter er jo dem, hvor de lokale styrkepositioner udnyttes og man sætter gang i erhvervslivet, altså hvor man bruger styrkepositioner og den unikke placering til at sikre, at man får gang i sit erhvervsliv, og hvor det også gror nedefra. Det er projekter, hvor man bruger de lokale råvarer til at starte specialiserede virksomheder eller en unik natur og lokalkultur til at tiltrække turister. Jeg er overbevist om, at der ligger et stort potentiale derude, og derfor fokuserer jeg netop støttemidlerne på den type af projekter.

Når vi nu taler om støtte til vores øer, vil jeg sige, at mit ministerium faktisk også bidrager med midler fra puljen til by- og områdefornyelse. Ad den vej medfinansierer vi faktisk et rigtig godt projekt på Fur, hvor man afprøver en samlet strategi for branding og markedsføring af øen. Projektet vil skabe udvikling og tiltrække nye tilflyttere til Fur, men det vil også generere viden om, hvordan man generelt markedsfører landdistrikter og vores øer meget bedre.

Vi støtter også et andet fremragende projekt, der skal opbygge sociale entreprenørskaber, som kan bidrage til etablering af nye erhvervsrettede aktiviteter på tre mindre øer. Og jeg er rigtig glad for, at vi får sat rigtig meget gang i en masse gode ting, som kan føre til udvikling og vækst på øerne.

Så er jeg også blevet spurgt specifikt til initiativer, som fremmer turisme på vores småøer. Jeg har allerede nævnt, hvordan vi støtter forskellige turismeprojekter økonomisk, men på et mere overordnet plan vil jeg sige, at turisme i Danmarks landdistrikter er et rigtig vigtigt indsatsområde for regeringen som helhed. Turisme er jo helt sikkert et af de erhverv, der har et meget stort potentiale for også at bidrage til en positiv udvikling i vores landdistrikter og ikke mindst på vores småøer. Regeringens indsats vil blive forankret i en samlet national turismestrategi, som vi ikke er færdige med til forespørgslen i dag, men som vi vil vende tilbage med ved en senere lejlighed.

Så vil jeg afslutningsvis omtale mobildækning og bredbåndsdækning. Det er et område, som ligger mig meget på sinde, og jeg tror, at alle dem, der sidder i salen i dag, og som har været med ude med Landdistriktsudvalget eller ude at rejse eller bor i vores yderområder, vil give mig ret i, at mobildækning og bredbåndsdækning er et af de spørgsmål, der bliver rejst allerhyppigst. Derfor vil jeg også kvittere for, at man har indgået et bredt forlig, som betyder, at vi får den der såkaldte 10-megabit-dækning frem til 2015, hvor 99,8 pct. af Danmark jo bliver dækket af det, og for de mennesker, der bor derude og driver virksomhed på øerne, er det helt afgørende med en ordentlig mobil- og bredbåndsdækning.

Jeg kan ikke lade være med her at tænke på, at jeg var på et besøg i Assens Kommune, hvor der var en dame, der drev en virksomhed, som er en akkrediteret fødevarevirksomhed over hele verden. Hun skulle enten rende rundt oppe på sin første sal eller specielle steder ude i haven for overhovedet at få forbindelse. Hun kunne lige så godt vælge at bo et helt andet sted end ude på landet i Assens Kommune på Fyn, og hun endte med at måtte flytte sin virksomhed fra sin bopæl ind til Assens by til det gamle rådhus for overhovedet at være sikker på at kunne drive sin virksomhed. Derfor er det at kunne få hjemmearbejdspladser, altså det at få mobil- og bredbåndsdækning helt afgørende for at kunne få bosættere ude i vores landdistrikter og på vores mindre øer.

Det er bl.a. øboerne, der i den kommende tid får glæde af, at regeringen nu samarbejder med KL, regionerne og telebranchen om at skabe en meget bedre mobildækning. Der er indgået en aftale, der forpligter teleselskaberne til at investere et sted mellem 6 og 6½ mia. kr. til udbygning af mobilnettet de næste 3 år. På bredbåndsnettet har vi en endnu mere ambitiøs strategi og målsætning om, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til mindst 100 Mb senest i 2020. Det er et ambitiøst mål, fordi vi gerne vil have hele landet med.

For befolkningen på småøerne vil regeringens indsats for digitalisering få stor betydning i de kommende år. Det bliver muligt at høste fordelene ved fjernarbejde, som jeg har nævnt, digital offentlig service, telemedicin og andre digitale muligheder, som er særdeles vigtige for vores småøer. Og jeg vil sige, at jeg tror, at man, når man flytter ud på en af vores mindre øer, godt ved, at man ikke sådan har en færge, der går hvert andet øjeblik, man ved også godt, at der ikke er helt den samme offentlige service. Der er nogle andre ting, som tæller. Derfor er den nye måde at lave offentlig administration på med bredbånd, hvor man laver telemedicin, og hvor man kan komme i kontakt med sin kommune via nettet, noget, der bliver helt afgørende vigtigt.

Jeg kan ikke lade være med at referere en undersøgelse af Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, jeg har fået lavet op til vores landdistriktkonference, der viser, at folk, der bor uden for de større byer, bor i vores landdistrikter eller på vores småøer, faktisk er mere lykkelige end dem, der bor i storbyerne. Og det hænger jo sammen med, at man har nogle stærke netværk, og man er tæt på naturen, og man kender sin nabo. Der er ingen tvivl om, at det, at man indgår i sociale fællesskaber – og de er om muligt endnu stærkere på vores mindre øer – betyder rigtig meget. Det betyder også, at vi skal understøtte rammerne. Jeg vil også sige i dag, at vi kan understøtte rammerne, de generelle rammer, og sikre, at mulighederne er til stede, men det er der, hvor man har lokale ildsjæle, der flytter derud og vil noget særligt – her tænker jeg på Bagenkop, jeg tænker på Cold Hawaii ved Klitmøller osv. – at vi kan se, at lokale ildsjæle virkelig flytter noget.

Med de ord vil jeg konkludere, at regeringen gør en betydelig indsats for at skabe vækst og fremgang på vores småøer. Det sker som en del af en helhedsorienteret tilgang til vækstpolitikken, vækst i landdistrikter og på småøer, og hænger sammen med væksten i Danmark som helhed. Og jeg har som minister for landdistrikter en vigtig opgave i at sikre, at vores landdistrikter og småøer bliver tænkt ind, og jeg synes jo også, at de resultater har vist sig med klima- og energipakken, som jo skaber arbejdspladser – der er lidt strid om, hvorvidt det er 90.000 eller 60.000 arbejdspladser – i et bredt forlig. Og jeg kan se, at der allerede i går var en meddelelse om, at man nu regner med, at man får mindst 25 biogasanlæg, som jo ligger derude, for det er der, man har råstofferne, om jeg så må sige. Og hvad angår vindmølleindustrien, ligger mange af de arbejdspladser derude. Og det, der bliver investeret – vi får jo nok verdens mest ambitiøse klima- og energipolitik – betyder rigtig meget.

Det, at vi nu har fået lavet en aftale frem mod 2015 om bredbånd, det, at vi har sat en vækstpakke i gang, og det, at vi prioriterer en samlet koordineret strategi på det nationale, det regionale og det lokale niveau, hvor vi samordner vores strategier for vækst og samarbejde, betyder rigtig meget.

Samfundet ændrer sig selvfølgelig; det gør det også på vores øer. Det er ikke den rene ynk, det hele, i det danske samfund, men det danske samfund er i en voldsom transformation – måske den største transformation, vi har set siden engang i en 1970'erne eller måske i virkeligheden siden industrialiseringen satte ind. Da fik vi jo Valby Bakke, da fynboer og jyder børstede træskoene af lige uden for København, sådan at de kunne komme ind og bo i København. Men når det er sagt, vil jeg godt sige, at der er sket en voldsom centralisering, som jeg ikke er sikker på har været af det helt gode for vort land. Når jeg kigger ud over det, ser jeg et land i måske i virkeligheden fire hastigheder med København og Aarhus som dem, der driver væksten, og med vores uddannelsesbyer Odense, Esbjerg og Aalborg, som dem, der ligger lige efter, så har vi vores mellemstore regionale byer, som er med, og så har vi vores landdistrikter og mindre byer og øer, hvor vi skal passe meget på, at udviklingen ikke går i stå.

Jeg deler den ambition, som jeg tror ligger bag fru Mette Hjermind Denckers forespørgsel i dag, om, at vi skal skabe vækst i hele Danmark. Og jeg er faktisk rigtig glad for den diskussion og debat, vi har haft om de her ting, for det har nemlig gjort, at der aldrig før har været så meget fokus på det her politikområde, som der har været det seneste halve år. Vi har så ikke altid været enige om alting, men jeg synes, det er vigtigt, at der er den fokusering på det, som der er i øjeblikket. Det er en udfordring for os alle, ikke mindst for øboerne, men som jeg har forsøgt at sige i dag: Det kan lade sig gøre.

Jeg har nævnt nogle eksempler på tiltag, som skaber fremgang på øerne. Der er mange flere af den slags gode eksempler. Og så vil jeg sige, at der er en lang række udfordringer, som vi skal løse i fællesskab: Det gælder vækst og arbejdspladser, og det gælder ordentlige rammer for borgernes liv, herunder offentlig service, uddannelse, sundhedsdækning og infrastruktur. Målet er et samfund med plads til forskellighed, men med ordentlige rammer for byboere, øboere og os alle sammen. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, der er den første i ordførerrækken, fru Hjermind Dencker.

I Danmark har vi mange øer. Nogle af vores øer er så små, at de er helt ubeboelige. Så er der andre øer, der har deres egen kommune, og så har vi atter to øer, hvor ministeren jo selv nævner, at han bor på den ene, som er så heldige at have flere kommuner på deres øer. Alle vores øer er rigtig vigtige at tage med på den politiske dagsorden, men lige i dag, når jeg har indkaldt til forespørgselsdebat, er det for at sætte særlig fokus på vores 27 småøer.

Det, der karakteriserer dem, er, at de har mellem 20 og 1.200 indbyggere; de er ikke brofaste eller dæmningsfaste med fastlandet; og endelig er de ikke selvstændige kommuner. Det er dem, vi som sagt har 27 af i Danmark.

Men det er ikke det eneste, de har tilfælles. En anden ting, der også kendetegner dem, er, at de har vandet og den dejlige natur lige uden for døren; de har billig adgang til havudsigt; man kender hinanden på øerne; og man lever i et dejligt lille lokalsamfund, hvor man kerer sig om hinanden. Det er sjældent, at de låser døren, for der er så begrænset kriminalitet, faktisk næsten ingen kriminalitet, på småøerne.

De små øer bebos af mennesker, der har indset, at det eneste, der sker på øerne, er det, de selv sætter i gang, og det er ikke småting, de sætter gang i. På de små øer blomstrer et rigt foreningsliv, og der er mange små fødevareproducenter. Det er de mennesker, der bor på de øer, som vi skal skabe nogle rigtig gode rammer for. Vi skal give dem de bedste rammer, så der bliver endnu flere, der ønsker at bosætte sig på øerne og ønsker at drive virksomhed på øerne, således at vi andre, der ikke er så heldige at bo på øerne, også får lettere adgang til at besøge øerne, når vi har ferie, og eventuelt at købe sommerhus derude.

Derfor er der nogle lovgivningsmæssige ting, vi skal ind at se på. Vi skal give dem gunstige vilkår for at drive virksomhed. Det gør vi ved at sikre dem en god internetforbindelse, som ministeren også har været inde på. Vi skal også ind at se på fragtafgifterne, for færgerne er øens livsnerve, og man kan jo også sige, at færgerne faktisk er øens motorveje. Når der så er høje fragtafgifter, betyder det også, at de ikke konkurrerer på lige fod med virksomhederne inde på fastlandet, og det vil vi naturligvis gerne give dem muligheden for at gøre.

Så skal vi naturligvis udnytte, at vi lige nu har EU-formandskabet, som vi kan bruge til at vise de øvrige EU-lande, at reglen om, at gårdsalg af fødevarer kun må ske inden for en radius af 50 km fra ens bopæl, gør det umuligt i et land som Danmark at drive virksomhed på vores småøer. Det er synd, for de har både viljen, de har evnerne, og de har forudsætningerne for at skabe en god forretning af deres afgrøder og kreaturer.

Det er også vigtigt, at øerne får de midler, de har behov for. De midler, vi fra Folketinget giver kommunerne, som ministeren også omtalte, er ikke øremærket til småøerne, og der er flere fra de små øer, der er kommet og har vist os regnestykker, hvor man kan se, at de penge, de har fået af kommunerne, ligger langt, langt under det tilskud, som Folketinget har bevilget kommunerne. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti gerne gå ind og se på muligheden for at øremærke midlerne til kommunerne, således at de udelukkende går til småøerne. Hvis der ikke kan skabes enighed om det, kunne vi også se et alternativ i, at kommunerne i det mindste kørte med åbne regnskaber for småøerne.

Endelig skal der også være mulighed for, at man, når man flytter til en lille ø, skal kunne passe et fast job på fastlandet, og man skal kunne passe aftaler. For mange, der bor på småøerne, er det også en del af virkeligheden, at hvis man skal lave en frisøraftale inde på fastlandet, kræver det en overnatning, fordi der ikke er tilstrækkeligt med færgeafgange.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne se på mulighederne for et færgesekretariat. Færgesekretariatet skal stå for indkøb og drift og vedligeholdelse af færger, og det skal også råde over et par ekstra færger. En fordel ved færgesekretariatet er også stordriftsfordelen ved indkøb af forsikringer og olie.

Vi ønsker i Dansk Folkeparti at fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender vigtigheden i, at der til stadighed er politisk fokus på, at de danske øer sikres stabil højhastighedsinternetadgang.

Desuden opfordrer Folketinget regeringen til at sikre billig færgetransport til landets småøer for at fremme og understøtte privat bosætning og erhvervsudvikling samt udvikle turisme, herunder at undersøge omkostningerne ved et fælles færgesekretariat.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 58).

Tak til ordføreren for forespørgerne. Det oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i debatten og vil som nævnt blive bragt til afstemning torsdag den 3. maj.

Så går vi til den næste ordfører, og det er Venstres ordfører, hr. Flemming Damgaard Larsen.

Sverige har sin skærgård, Danmark har sin øgård. De mange danske øer er med til at danne opfattelsen af Danmark og er med til at give Danmark sin identitet, de utrolig mange danske øer.

Vi har 74 beboede øer, landfaste såvel som ikkelandfaste, men langt, langt flere ubeboede øer og holme. Det er klart, at disse mange øre med hver deres natur, kultur, historie og egenart giver et mangfoldigt Danmark; et mangfoldigt Danmark, som vi skal værne om og udvikle. Det er også med til at gøre Danmark til et spændende og tiltrækkende turistland.

Det, vi med denne forespørgselsdebat skal forholde os til, er, hvordan vi fremmer småøerne. Småøerne er jo defineret som de øer, der ikke er en selvstændig kommune, som ikke er bro- eller landfaste, og som har et minimum af helårsbeboere. Dem er der 27 af, som siden 1974 har varetaget deres fælles interesser i Sammenslutningen af Danske Småøer. Det har øsammenslutningen gjort fantastisk godt, og det er det bestemt værd at kippe med flaget for.

Det er yderst svære betingelser, øsammenslutningen har for sit virke, og arbejdsopgaverne er også meget svære. Det gode arbejde, der udføres i øsammenslutningen nu og siden 1974, har og har haft stor betydning for småøerne og for Danmark. Det har i den grad været med til at sætte småøerne og deres vilkår på dagsordenen. Se blot på det nyeste projekt – Bliv Øbo – som løber i øjeblikket, og som har sin store dag lørdag den 12. maj med arrangementer i de store byer.

Når vi skal fremme bosætning, erhverv og turisme på småøerne, er der flere parter, der skal i spil. Det er regering, Folketing, de kommuner, som har småøer, øsammenslutningen og småøerne selv. Ingen af de her nævnte kan smyge sig uden om medansvaret. Sådan som vi lige nu indretter os, er det især de kommuner, der har småøer, der er krumtappen. Staten giver ekstra bloktilskud til disse kommuner. I 2012 beløber det sig til 88,4 mio. kr. Det skal specielt medvirke til, at der kan være en ordentlig færgeforbindelse til småøerne.

Men kommunerne har også andre ekstraomkostninger ved at have en eller flere småøer. Der er bare det interessante ved det, som ikke alle kommuner er bevidste om, nemlig at kommunerne har meget store ekstra indtægter ved at have en eller flere småøer og de enorme turistindtægter, de giver. Langt de fleste kommuner, som har småøer, har altså den største turistattraktion i kommunen som netop den lille ø eller småøerne.

Som vi ser hos de kommuner, der giver drifts- og investeringstilskud til deres sædvanlige mest kendte turistattraktion, er det tilskud langt, langt større end de ekstraudgifter, som der måske er ved en lille ø, der har et langt større turistantal. Alene dette forhold gør, at vi skal bevidstgøre kommuner med små øer om den store økonomiske og turistmæssige fordel, der er ved at have en lille ø under sine vinger. Det kan samtidig være med til at give kommunen et stærkt brand, hvis kommunen forstår det.

I den forbindelse vil jeg opfordre ministeren og regeringen til, at der bliver lavet et hurtigt udredningsarbejde, der beskriver de økonomiske forhold omkring de små øer, hvad angår udgifter og indtægter og afledninger heraf. Jeg tænker både på turister, skatter, ejendomsskatter, arbejdspladser med meget mere.

Fra statens side må vi fordomsfrit se på, om færgebetjeningen af småøerne er organiseret godt nok. Færgebetjeningen er alfa og omega for netop at fremme bosætning, erhverv og turisme. Det er ikke godt nok på alle øer. På nogle øer er antallet af daglige afgange for lille, på andre øer er der hverken tidlige morgenafgange eller sene aftenafgange. Begge dele besværliggør at kunne opretholde et levende helårssamfund på småøerne, og netop et levende helårssamfund er forudsætningen for den turistmæssige attraktion.

Jeg vil indtrængende opfordre regeringen til at indlede drøftelser med Sammenslutningen af Danske Småøer og kommunerne om, hvordan vi kan sikre bedre færgebetjening af småøerne, herunder også effektiviseringer ved fælles brændstofindkøb, bemanding m.m.

Jeg vil også opfordre ministeren og regeringen til, at der bliver etableret et forskningsprojekt om, hvordan vi på en bæredygtig måde kan sikre småøerne som levende helårssamfund

Jeg vil endvidere opfordre ministeren og regeringen til straks at indlede forhandlinger med kommunerne, regionerne og øsammenslutningen om, hvordan vi kan sikre den sundhedsfaglige betjening af småøerne. Det er således, at mange småøers beboere og mange turister ikke har en tilstrækkelig sundhedsfaglig betjening af enten læge eller sygeplejerske. Jeg ved godt, at vi har lægehelikoptere som forsøg. De er i mangel af bedre gode, men for det første er de meget dyre samfundsøkonomisk, for det andet er det kun et forsøg, der måske ophører, og for det tredje er der situationer, hvor en ægtefælle bliver efterladt på en mørk mark, når en patient med f.eks. hjerteproblemer bliver fløjet væk. Det er ikke nogen rar situation.

Derfor må vi ikke lade øboerne i stikken. Vi må sikre, at de ikke står alene med deres ansvar og engagement. Lad os sikre, at Danmark også i fremtiden har en øgård med levende helårssamfund.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, fru Annette Lind.

Landdistrikterne, heriblandt øerne og småøerne, er en helt særlig kvalitet for Danmark, og det samme er befolkningen, som bor i områderne. Vi Socialdemokrater mener, at det er vigtigt at holde fast i forskelligheden og bibeholde det karakteristiske ved de forskellige geografier og bosætninger. Det gør nemlig Danmark til et helt særligt land.

Vi får ofte i udvalget besøg af folk fra småøerne. Det er altid driftige, innovative mennesker med noget på hjertet. De ser værdien i at lære i samspil med andre og vise hensyn og være nødvendige for fællesskabet. Det gælder småøerne imellem, men det gælder også befolkningen på den enkelte ø imellem.

Men småøerne har selvfølgelig også deres udfordringer, og derfor vil jeg gerne rose regeringen for at have oprettet et særskilt ministerium for landdistrikterne, for det giver os en langt bedre platform end tidligere for en fokuseret indsats for vækst og udvikling på de små øer. For samfundet forandrer sig på mange måder. For det første er det svært at opretholde antallet af indbyggere i landdistrikterne og på småøerne; for det andet bliver forskellen mellem by og land meget større, samtidig med at afstandene bliver kortere. Det gælder især på det digitale område.

Kontakten via bredbåndet gør det efterhånden underordnet, om man kommunikerer fra Hyllinge, Fur eller Odense, hvis ellers der er den nødvendige digitale dækning, hvilket er så afgørende for området. Regeringen har derfor en ambitiøs plan om, at alle husstande og virksomheder skal have bredbåndsadgang med mindst 100 megabit senest i 2020 over hele landet, også på øerne, og i 2015 vil 99,8 pct. af alle virksomheder og husstande i Danmark være koblet på. For god digitalisering er helt afgørende for fjernarbejde, digital offentlig service, telemedicin og for, at mange andre instanser kan drive virksomhed. Derfor er Socialdemokraterne positive over for det samarbejde, som regeringen har indledt med KL, regionerne og telebranchen, som skaber den her bedre mobildækning. Der er indgået en forpligtende aftale om, at teleselskaberne skal investere 6-6,5 mia. kr. i udbygning af mobilnettet de kommende 3 år. Det er en god nyhed, også for småøerne.

Småøerne rummer mange forskellige uudnyttede potentialer som grundlag for produktion, og derfor må man hele tiden tænke i nye baner for at skabe arbejdspladser, vækst og udvikling. Regeringen har siden sin tiltræden taget en række væsentlige initiativer, som bidrager til at løfte denne målsætning, der også kan komme småøerne til gode. Her skal blot nævnes, at man fremrykker investeringer på 18 mia. kr. og skaber nye arbejdspladser og praktikpladser i år og næste år. Små og mellemstore virksomheder får en hjælpende hånd, så de kan øge eksporten til udlandet og skabe arbejdspladser. Det sker med udviklingspakken, som giver lettere adgang til risikovillig kapital. Det gavner iværksættere, også på småøerne. Der er indgået en energiaftale, der skaber tusindvis af grønne arbejdspladser. Landdistriktspuljen rettes specifikt mod initiativer på småøerne via østøtteordningen. Midlerne går direkte til projekter, som skaber eller bevarer arbejdspladser på øerne, og til projekter, der fremmer tilflytningen på øerne. Sidst, men ikke mindst, får øerne også midler fra by- og områdefornyelsespuljen. Vi har altså en regering, der gør et godt stykke arbejde for at bringe Danmark i balance.

Men for at alt det her skal lykkes, er det nødvendigt med færgetransport og offentlig støtte til driften af færgerne. Som ministeren fortalte, yder staten tilskud til kommunerne. Færgedriften er et grundvilkår for øerne, og det gælder også udviklingen af turisme, for turisme er et vigtigt indsatsområde, ikke mindst på småøerne. Her er fritidshusejerne et vigtigt bidrag til øernes trivsel og økonomi. Uden dem ville nogle huse måske forfalde, og uden turisme ville der være færre købmænd og færre job i servicefagene på øerne. Turisme har et stort fokus for Socialdemokraterne, og turismen på småøerne indgår i en kommende aftale om en national turismestrategi. Det glæder jeg mig til at komme til at diskutere senere hen.

Afslutningsvis vil jeg så igen pointere, at småøerne har stor værdi for det danske samfund, og derfor er det vigtigt med fortsatte initiativer, der styrker befolkningsudviklingen på småøerne gennem målrettede aktiviteter.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg vil godt runde det med færgebetjeningen til de små øer og komme det lidt nærmere. Naturligt nok er alle beboerne på en ø meget interesserede i lige præcis deres færge, og derfor er færgebetjeningen og synet på den meget forskellig fra ø til ø og fra færge til færge. Derfor synes jeg da i hvert fald også, det er meget vigtigt, at det stadig væk er de lokale på den enkelte ø, der styrer færgebetjeningen. Og så er jeg helt enig i, at vi selvfølgelig, som vi jo altid har gjort bredt i Folketinget, skal støtte den enkelte ø og den enkelte kommune økonomisk.

Så mit spørgsmål er, om den socialdemokratiske ordfører er enig i, at det fortsat skal være sådan, at der er en lokal kompetence til at varetage styringen af sådan en færge, til f.eks. at fastsætte færgetider og den slags, altså om alt, hvad der vedrører den enkelte færge, stadig skal være en lokal kompetence.

Ordføreren.

Jamen vi kan kun se det sådan, at færgedriften er et livsvilkår for øerne, og derfor er vi enige om, at det skal fortsætte på den måde.

Erling Bonnesen.

Det er jeg meget glad for at høre, og så vil det jo også i den evaluering, der kommer nu, ikke være kompetenceflytning, der er i fokus, men så vil det være at forbedre rammevilkårene. Det er sådan, jeg skal forstå det.

Ordføreren.

Vi vil selvfølgelig se på det, og derfor har vi også en minister på området her, og derfor vil vi kigge på det. Vi vil have det til at fungere, som det har gjort hidtil, og det må være svaret til hr. Bonnesen.

Så er det hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det, som ordføreren fra Socialdemokratiet var inde på, var jo mange gode ord og meget positivt alt sammen, men der er bare den situation i f.eks. den storkreds, hvor jeg er valgt, Sjællands Storkreds, at der er der to kommuner med socialdemokratisk styre, der har småøer under sig, Lolland Kommune og Slagelse Kommune. I begge disse to kommuner, både i Slagelse Kommune og Lolland Kommune, er man i færd med – og har også gjort det, for så vidt angår Lolland Kommune – at skære ned på færgedriften og vil gøre det dyrere, enten skære ned eller gøre det dyrere eller måske begge dele. Der vil jeg høre, om det er noget, som ordføreren fra Socialdemokratiet kan bifalde, altså at disse to socialdemokratiske kommuner gør det her.

Ordføreren.

Nu er det op til kommunerne, hvordan man vil føre færgedriften. Det kan selvfølgelig aldrig være hensigtsmæssigt, at det bliver dyrere for nogen at transportere sig hverken på veje eller på færger. Men det er kommunerne selv, som bestemmer, hvorledes de vil have færgedriften.

Flemming Damgaard Larsen.

Jeg tror ikke, at det er et tilfredsstillende svar over for de mennesker, der bor på Agersø og Omø i Slagelse Kommune og på Fejø, Femø og Askø i Lolland Kommune, for for dem er det her jo dagligdag. Det er jo forringede vilkår for netop det, som ordføreren talte så positivt om, nemlig færgebetjeningen. Så jeg vil høre, om ordføreren vil henvende sig til de socialdemokratiske borgmestre i de to kommuner og sige, at det altså er en forkert vej at gå, jævnfør den tale, som ordføreren lige har holdt her.

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi ikke vil have forringelser i forhold til driften af færger eller veje eller andre steder. Vi vil selvfølgelig se på det. Hvorvidt jeg lige vil tage kontakt til de to borgmestre, vil jeg overveje sammen med mine partifæller.

Så er det fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning.

Det var, fordi fru Annette Lind var inde på det her med, at hun gerne ville have, at færgedriften skulle blive liggende hos kommunerne. Der vil jeg gerne høre: Betyder det dermed, at Socialdemokraterne ikke er villige til at gå ind og se på mulighederne for et fælles færgesekretariat, der samler kompetencerne ét sted?

Ordføreren.

Det vil vi gerne. Vi kigger på det, og vi vil have, at det fortsat er kommunerne, der tager stilling til, hvorvidt færgedriften skal være i kommunerne.

Ministeren får ordet senere. Fru Mette Hjermind Dencker har mulighed for endnu en kort bemærkning.

Det var et svar, jeg ikke forstod. Man vil gerne have, at det skal være i kommunerne, og vil lade kommunerne tage stilling til, hvorvidt det fortsat skal ligge i kommunerne. Er det ikke os her i Folketinget, der skal det? Det er vel ikke kommunerne, der skal ind at gøre det. Det er vel os i Folketinget, der skal beslutte, hvorvidt det skal ligge hos kommunerne eller i et fælles færgesekretariat. Er fru Annette Lind ikke enig med mig i det?

Ordføreren.

Vi vil have, at det fortsat skal ligge i kommunerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi til den næste ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg fra Det Radikale Venstre.

Når der er økonomisk krise, er det desværre yderområderne, der bliver ramt relativt hårdt, og det gælder også de små øsamfund. De større byer har selvfølgelig også problemer, men klarer sig relativt bedre, fordi man har flere store virksomheder, højproduktive virksomheder, og mange mennesker med lange uddannelser. Og derfor er det jo helt centralt, hvis vi skal skabe bedre forhold og bedre mulighed for udvikling på øerne og i landdistrikterne, at vi skal have genoprettet dansk økonomi. Det er jo det, som regeringen har sat sig for at få gjort noget ved.

Vi vil øge arbejdsudbuddet med 135.000 mennesker, sænke skatten på arbejde markant, holde budgetterne i kommuner og regioner, hvilket står i skærende kontrast til de sidste 10 år. Og når vi får skabt økonomisk balance og får øget arbejdsudbuddet, skaber vi job på langt sigt og skaber også mulighed for, at der kan komme udvikling og vækst i landdistrikter og på øer. Vi skaber også job på kort sigt med kickstart, energiplan, tilskud til klima- og energirenovering, flere praktikpladser, tilskud til uddannelse og mange andre ting, som holder hånden under beskæftigelsen nu og her, også på øerne og i landdistrikterne.

Vi kan ikke skabe vækst og udvikling på øerne, hvis vi ikke skaber en stabil økonomi og gode rammevilkår for erhvervslivet generelt i Danmark. Derfor er regeringens økonomiske politik vigtig, også for øerne, for landdistrikterne, for københavnerne og for alle andre i Danmark.

Debatten her i dag handler primært om færgerne. Dansk Folkeparti foreslår et færgesekretariat et centralt sted i Danmark og foreslår, at færgerne, der sejler til øerne, skal være billigere. Vi giver årligt via skatten her fra Folketinget 88 mio. kr. til færgedrift til øerne. Selvfølgelig kan man mange steder ønske sig flere penge, det tror jeg der er mange der gør, ikke kun hvad angår færger, men som alle ved, er der ikke flere penge, og derfor vil vi heller ikke være med til at love, at der kommer flere penge herfra til at få flere afgange og billigere færger. Vi vil heller ikke lave det her fælles, centralistiske færgesekretariat, fordi vi mener, det er kommunernes ansvar at drive de færger og også give et tilskud til færgedriften til øerne. Vi synes ikke, det er en god idé, at man herovre fra København skal beslutte, hvornår der skal sejle færger til Fanø eller Anholt, eller hvor det nu kan være. Det ligger bedst ude i kommunerne. Vi synes sådan set, at der bliver bestemt nok herovrefra.

Der har også været debat om lån til boliger på øerne, især i medierne. Vi har haft et rigtig godt samråd, som det hedder, i Udvalget for Landdistrikter og Øer her i Folketinget, hvor bl.a. erhvervs- og vækstministeren har redegjort for, at der faktisk bliver lånt ud til øerne i rimelig stort omfang. Så problemet bliver lidt overdrevet i mediebilledet. Der har været et enkelt kreditinstitut, som har haft en uheldig praksis, og der har bl.a. ministeren for by, bolig og landdistrikter haft en dialog med det kreditinstitut. Som jeg har forstået det, er den praksis hørt op. Det vil jeg gerne rose ministeren og selvfølgelig også instituttet for herfra.

Regeringen har lagt sig fast på at lave en turismeplan for Danmark, og det glæder vi os rigtig meget til fra radikal side. Turisme skaber job i landdistrikterne og skaber også konkrete job for mennesker, som ellers har svært ved at finde et job, for man behøver ikke at være faglært eller være akademiker for at få job i turistindustrien. Vores øer med strande, havne og smuk natur vil, hvis det står til os, få en helt central plads i den strategi for udvikling af turismen. Det er helt naturligt, når vi har så smukke og unikke områder som vores øer. Der er enormt stor mulighed for at skabe cykelturisme, sejlerturisme og alt muligt andet, og det skal vi selvfølgelig udnytte.

Jeg glæder mig rigtig meget til at være i dialog med Folketingets partier og alle mulige andre om, hvordan vi bedst muligt fremmer turismen i Danmark, også på øer og i landdistrikter.

Tak til ordføreren. Der er lige nogle korte bemærkninger, først fra fru Mette Hjermind Dencker.

Hr. Andreas Steenberg nævnte noget med et centralistisk færgesekretariat, og jeg kan berolige hr. Andreas Steenberg med, at vi i Dansk Folkeparti heller ikke ønsker, at man herinde fra København skal beslutte, hvad der skal ske på de små øer. Det er vi helt enige om. Et fælles færgesekretariat skulle selvfølgelig have til huse på en af de små øer, så det derved også kunne skabe ekstra arbejdspladser på den pågældende ø, og samle kompetencen og stordriftsfordelene ét sted.

Jeg vil høre, om hr. Andreas Steenberg ikke er enig med mig i, at det jo er fjollet, at hver eneste kommune skal sidde og købe dieselolie og forsikringer til den færge, der går til deres ø, når man kan spare en hel masse af de 88 mio. kr. ved at lave fælles indkøb af f.eks. diesel og forsikringer og dermed opnå stordriftsfordele.

Ordføreren.

Jeg synes, at fru Mette Hjermind Dencker skal passe på med ikke at fratage kommunerne ansvaret for at have en ø i kommunen. Det er det, jeg frygter, vil ske, hvis man laver et sekretariat, som man så at sige kan sende aben hen til. Desuden synes jeg stadig væk ikke, at det er nogen god idé, at færgebetjeningen til Anholt eller til Fur, eller hvor det nu kan være, skal styres fra f.eks. Marstal. Jeg synes, der er en enorm stor værdi i, at betjeningen af en færge – også på det administrative niveau – ligger i den kommune, der skal stå for det, så jeg synes ikke, det er en god idé at lave det sekretariat, uanset hvor det ligger.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Når man som kommune har en ø som en del af kommunen, er færgen bestemt ikke den eneste opgave, man har i forbindelse med at drive øen. Der er en hel masse andre udfordringer, og det, som vi i Dansk Folkeparti lægger op til, er blot, at lige præcis den del, der hedder færgedrift, bliver samlet ét sted.

Derved vil kommunerne stadig væk ikke blive frataget noget ansvar for i øvrigt at fremme bosætningen og turismen på øen. Det er stadig væk kommunernes ansvar at skabe de gode rammer på øen. Det er kun den del, der hedder færgesekretariat, som vi i Dansk Folkeparti mener har bedst af at blive samlet ét sted.

Ordføreren

Jamen problemet er jo, at det er færgedriften, der for alvor koster mange penge, og jeg synes ikke, det er en god idé for de små øsamfund, hvis beslutningen om, hvornår færgen går og hvor mange gange den går og til hvilken pris, bliver flyttet væk fra lokalsamfundet. Og det er det, der vil ske, hvis man laver sådan et færgesekretariat. Derfor er vi ikke tilhængere af det.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Et kreditinstitut har haft en praksis med at afvise at låne penge ud grundet postnummer, siger hr. Andreas Steenberg. Men er hr. Andreas Steenberg ikke enig i, at man jo godt kan afvise at låne penge ud med andre begrundelser end den direkte forklaring? For man kan bare pakke den her afvisning ind i nogle andre årsager eller komme med nogle andre begrundelser end den direkte, som man jo ved er lovstridig.

Med alle de mails, vi får som landdistriktsordførere – det antager jeg at hr. Andreas Steenberg også gør – gør det så ikke indtryk at se, at der er så mange sager om, at man ikke kan få mulighed for at låne penge, fordi man bor på en ø?

Ordføreren.

Jo, det gør det, og jeg mener, at svaret desværre er ganske kedeligt, men fuldstændig reelt, nemlig at når vi har økonomisk krise, betyder det også, at bankerne har færre penge, og så låner de færre penge ud. Og banker fungerer jo på den måde, som vi har indrettet det på, nemlig at de skal have sikkerhed for, at de kan få deres penge tilbage, hvis de låner ud.

Der er jo rigtig mange både på øer og andre steder, der har svært ved at få adgang til kapital, fordi bankerne ikke har penge at låne ud, fordi der er krise, og fordi de lånte for meget ud for nogle år tilbage. Det er et problem, som vi kun får løst ved at få opreguleret i bankerne og få gang i økonomien igen, så der er penge. Og det er jo et generelt problem for hele Danmark, uanset om man er på en ø eller i København.

Fru Mai Henriksen.

Det kommer måske bare til at lyde på hr. Andreas Steenberg, som om der var én problematik: Der var en minister, ministeren gik ind i sagen, og sagen var løst. Men sådan forholder det sig jo ikke, så jeg vil bare høre, om ikke vi kan blive enige om, at den her sag altså fortsætter, og at den kræver politisk handling, hvis den skal løses, altså handling herindefra, ikke ude fra kommunerne, ikke alle mulige andre steder fra. Men vi skal give mulighederne for, at der bliver givet nogle lånemuligheder, så der er et alternativ for de her mennesker ude på småøerne.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at hvis vi skal have en bedre økonomi i Danmark, kræver det handling herindefra. Og der er jeg jo rigtig glad for være med i en regering, der har lagt et meget ambitiøst reformprogram frem, og det skal så være på plads, inden vi skal møde vælgerne igen, så vi kan se, at der er kommet gang i økonomien.

Men det, der var med den her sag, den her ene sag fra Årø, var, at det her kreditinstitut gik ud og sagde, at der var bestemte postnumre, de slet ikke lånte ud til. Og der har vi i hvert fald fået afklaret at sådan forholder det sig ikke. De går ind og laver en vurdering af, om det er et fornuftigt lån, og ja, desværre er der rigtig mange banker, som laver vurderinger lige nu, der betyder, at de ikke vil låne penge ud, fordi de ikke har nogen. Og det problem skal vi have løst gennem en ansvarlig økonomisk politik.

Hr. Leif Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Hr. Andreas Steenberg havde i sin ordførertale en vigtig indgang omkring økonomiske betragtninger. Han påpegede, at når et samfund er i økonomisk krise, så kan det særlig gå ud over udkantsområder og øer, og derfor var det nødvendigt at få økonomien rettet op. Jeg tror, jeg hørte det sådan, at det arbejder regeringen for hver eneste dag.

Nu kan jeg så spørge hr. Andreas Steenberg, om han bare kan nævne nogle få eksempler på det, for det, jeg kan komme i tanke om, er sådan set, at den regering, som hr. Andreas Steenberg står her og roser, startede med at levere 5 mia. kr. i stigende skatter og afgifter og yderligere 1 milliard, som man tog fra bilisterne og hældte ud over den kollektive trafik. Alle de ting koster arbejdspladser, og hvis det er en rigtig filosofi, at det i en økonomisk krise i særlig grad går ud over Udkantsdanmark og øer – som vi taler om i dag – så går den politik, jeg kan komme i tanke om fra den her regering sådan set den anden vej.

Når nu hr. Andreas Steenberg gerne vil påtage sig et medansvar for regeringen, vil jeg bare høre, om vi kunne få nogle få eksempler på, at der også var truffet beslutninger, der var klogere end de her, der koster arbejdspladser.

Ordføreren.

Sammen med Liberal Alliance har vi vedtaget en budgetlov, der skal sikre, at budgetterne i den offentlige sektor bliver holdt. Vi har vedtaget en tilbagetrækningsreform, som Liberal Alliance desværre valgte at stå uden for, fordi man ikke ville være pragmatisk og indgå et kompromis. Der er også en førtidspensions- og fleksjobreform på vej, der er en skattereform på vej, der er en trepartsaftale på vej, og der ligger en masse reformprogrammer, som vi er ved at arbejde med, og som vi skal have igennem Folketinget, meget gerne sammen med Liberal Alliance.

Hr. Leif Mikkelsen.

Nu tror jeg ikke, hr. Andreas Steenberg ved noget om, hvem der var inviteret til forhandlinger eller ej. Altså, Liberal Alliance deltager, når vi bliver inviteret, så enkelt er det, og det kunne være, det ville være blevet en bedre reform, hvis Liberal Alliance havde været med. Men kan vi blive enige om en ting, nemlig at det startsignal, regeringen gav ved at opkræve 5 mia. kr. mere fra borgernes lommer, koster arbejdspladser? Det vil sige, at starten på den her regering var, at det kostede arbejdspladser. Er det rigtigt eller forkert?

Ordføreren.

Vi har sådan set skabt en masse arbejdspladser med bl.a. den kickstart og en masse andre ting, som vi også sætter i gang. Hr. Leif Mikkelsen må meget gerne prøve at vurdere regeringens samlede økonomiske politik, som vi mener trækker i den helt rigtige retning.

Det var rigtigt, at vi gik med til at hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr. i den her finanslov for at få finansieret nogle af de ting, vi gerne vil, men fremover kommer der ikke flere skattestigninger, for de ekstra penge, som sundhedsvæsenet og andre ting skal have, kommer til at komme fra reformer, og det er det, som den her regering vil.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for det. Nu er det således, at der i min storkreds, der, hvor jeg er valgt, i storkreds Sjælland, er en række småøer, som har fået eller er i færd med at få beskåret deres færgebetjening enten i kraft af færre afgange eller højere billetpriser. Man ser på det i øjeblikket nogle steder. Det er Agersø og Omø under Slagelse Kommune, det er Askø, Fejø og Femø i Lollands Kommune og Orø i Holbæk Kommune, det især går ud over, at dømme efter de henvendelser, jeg får fra de pågældende øer.

Så siger den radikale ordfører, at færgebetjeningen ikke bliver bedre, den bliver ikke anderledes, end den er. Altså, det bliver ikke bedre. Det fastslår ordføreren, og han siger så, at det er, fordi der ikke er flere penge. Men det er jo et spørgsmål om prioritering, og derfor vil jeg gerne have ordføreren fra Det Radikale Venstre til at oplyse mig om, hvor mange penge regeringen i den sidste finanslov prioriterede mere til ulandsbistand end til færgebetjening af småøerne. Man kunne tage en lillebitte del af det tal til at lave en bedre færgebetjening. Altså, hvor meget gav man mere i ulandsbistand i den sidste finanslov?

Ordføreren.

Nu husker jeg heller ikke, at Venstre i deres finanslovudspil havde med, at der skulle gives flere penge til færgedrift fra statens side. Det er jo interessant nok, hvis Venstre har ændret holdning til den finanslov, som Venstre selv fremlagde inden folketingsvalget. Det er jo nemt nok at stå at sige, at man gerne vil sikre flere penge, men det, jeg sagde i min ordførertale, var, at der ikke kommer flere penge herfra. Det er ikke ensbetydende med, at de kommuner, som hr. Flemming Damgaard Larsen nævner, ikke kunne vælge at prioritere at bruge nogle flere af de skattekroner, som er i kommunerne, til færgedrift. Men nu og her er der ikke en pose penge herovrefra.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg kan godt forstå, at ordføreren fra Det Radikale Venstre prøver at tale udenom. Det var ordføreren selv, der sagde, at der ikke kommer flere penge, for der er ikke flere penge. Så er det, jeg bare helt stilfærdigt spørger: Hvor mange kroner blev prioriteret mere til ulandsbistand end til småøerne i den sidste finanslov? Det var kun det, jeg spurgte om.

Ordføreren.

Jeg kan ikke huske, hvor mange penge der helt konkret bliver givet til ulandsbistand, men det er fuldstændig korrekt, at vi er uenige i de sidste ti års førte politik. Hver eneste år har man skåret ulandsbistanden ned. Det synes vi ikke er rimeligt, når man ser på, hvor store fattigdoms-, sult- og klimaproblemer der er i den tredje verden. Igen må jeg så bare efterlyse, at Venstre selv kommer med et udspil til, hvordan man vil skaffe penge til flere færger og flere færgeforbindelser og billigere færger, for det var heller ikke med i Venstres finanslovudspil.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Annette Vilhelmsen som ordfører for SF.

Først og fremmest tak til ordføreren, fru Mette Hjermind Dencker, for at starte den her debat om livet på de danske småøer. Vi har brug for at se på alle forslag, gode ideer og initiativer.

De danske småøer er noget helt særligt. Hver for sig kan de tilbyde noget forskelligt, både til turister, erhvervslivet og deres beboere. Der er stor herlighedsværdi, men ud over herlighedsværdien skal man også kunne bo der og kunne arbejde enten på øen eller på fastlandet, og så skal man have en god fritid.

Fra politisk side skal vi sørge for, at det er forholdsvis let og økonomisk muligt at kunne komme frem og tilbage mellem ø og fastland. Det er en forudsætning for vækst. Vi skal sørge for, at virksomheder, der vælger at slå sig ned på de danske øer, har de rette vilkår. De skal bl.a. have mulighed for at optage lån – det har også været nævnt tidligere i dag – selv om de ikke har postnummer i en af de større byer. Derfor er jeg særlig glad for, at vi i forrige uge vedtog et lovforslag, som gør det muligt for Vækstfonden at give lån til små og mellemstore virksomheder, som mangler kapital. Det skulle også gerne gavne virksomheder på småøerne.

Et eksempel på sådan en virksomhed er Søby Værft, og jeg tror, at jeg har gjort det til sådan en slags mærke for mig at nævne den igen og igen, indtil der igen bliver bedre vilkår for dem. Værftet ville gerne bygge en ny dok, og de har en sund økonomi, men de fik afslag fra de finansielle institutter på grund af deres postnummer. Og et af de initiativer, vi nu tager i forbindelse med Vækstfonden, er faktisk, at en virksomhed som værftet nu vil kunne blive sikret en fortsat drift og udvidelse.

Som ordfører for landdistrikter og øer kan man kun være glad for alle de andre initiativer, som ministeren har fortalt om. Det er bl.a. en øget digitalisering, som jo betyder, at de på øerne kan have et sundhedsberedskab og en daglig sundhedskontakt; de kan have turisme, og de kan fremfor alt have en arbejdsplads på øerne, og de kan få undervisning og tilknytning til undervisnings- og efteruddannelsesinstitutioner, når digitaliseringen bliver vidt udbredt, som planen er. Midler, der er øremærket til småøerne, vækstpakken og kickstarten er alt sammen med til at tegne en lysere fremtid for øerne. Og det, vi skal huske, er, at øboerne jo også kan meget selv. De kan f.eks. sætte fokus på noget omkring mad og råvarer. De kan tilbyde oplevelser. Og der er også stadig væk mulighed for at drive landbrug, både konventionelt og økologisk landbrug.

Jeg vil under alle omstændigheder hilse ideer velkomne, men vil også understrege, at det er vigtigt at skabe en positiv gejst omkring småøerne. Der er brug for at skabe andet end bare økonomiske incitamenter til at flytte ud på landet og øerne. F.eks. har vi jo også i regeringen lagt vægt på en grøn omstilling, og det, der kan være en af ideerne, er – det er der nogle af øerne der allerede gør – at de er foregangsområde inden for den her grønne omstilling; at man tænker øerne som en form for eksperimentarium, hvor man arbejder med energi og bæredygtighed. Det er noget af det, som vi, når vi taler om færger, kunne tænke os, at vi i fællesskab udfordrede lidt mere. I stedet for at vi forestiller os en færgedrift, som vi kender det i dag, skal vi, når vi siger færger og sikker drift til øerne, prøve at tænke det miljøvenligt: Hvordan kunne vi sikre en bedre og mere miljøvenlig færgedrift, så vi faktisk kunne lade øerne, og det, der er en nødvendighed for øerne, være en ressource og et udviklingsområde, sådan at vi som nation kunne få så meget viden som muligt og få prøvet så meget som muligt, som vi måske oven i købet kunne sælge som knowhow ud af landet?

Vi er ikke så bekymrede for øerne. Vi tager det meget alvorligt. Og det, der er rigtig godt i det her arbejde, er jo, at hver gang, vi mødes med samarbejdsorganisationer, som repræsenterer øerne, er det altid relevante, velforberedte og gode møder. Det er på den måde, som vi i hvert fald i SF gerne ser, at udviklingen på øerne skal ske, nemlig i et samarbejde mellem os her på Christiansborg, de kommuner, der har ansvaret for økonomien på øerne, og så de relevante interesseorganisationer, som jo er på øerne og har deres daglige liv, fritid og arbejde der, og som gerne vil bevare det.

Så vi ser fra SF's side positivt på at støtte øerne og er meget glade for, at debatten er mulig her i dag.

Tak til ordføreren. Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Nu er SF's ordfører og jeg jo valgt i det samme sydfynske område, så jeg er selvfølgelig meget glad for, at ordføreren nævner vores fælles mærkesag, Søby Værft. Og så ser jeg frem til nu at få tydeliggjort SF's indflydelse i regeringen, der er da virkelig et område, hvor man kan prøve at få banket igennem, slået i bordet og sagt, at nu skal der leveres. Så jeg glæder mig til næste gang, hvor vi skal sejle til Ærø sammen, så kan vi tage en status på det.

Det, SF's ordfører siger sådan i forhold til færger og miljøvenlighed, lyder jo godt, og det kan ingen jo være uenig i, men det, jeg godt mere konkret vil spørge ind til, er: Påtænkes det sådan udmøntet på den måde, at når den enkelte ø, som jeg forventer selv har kompetencen, næste gang skal foretage en udskiftning af færgen, så er det der, man sådan ligesom skal være opmærksom på det? Man forestiller sig vel ikke, at de skal til i utide at udskifte færgerne.

Ordføreren.

Altså, først og fremmest vil jeg sige, at det er en helt særlig dag i dag. Der er simpelt hen en alliance mellem Venstre og SF, så jeg synes, vi lige skal lade billedet stå et øjeblik, ligesom de der pausefisk, der er i fjernsynet.

Ud over det vil jeg sige, at det i hvert fald ikke er særlig bæredygtigt at ophugge færger, som dybest set kan sejle, så det er der heller ikke nogen god miljøtænkning i. Det, vi gerne ser, er lige præcis i samarbejde med øerne og med de kommuner, der står for den her drift, at få etableret alt det, som vi som regering, og som vi i hvert fald i særdeleshed også som SF'ere gerne vil have, nemlig at vi gør miljørigtige ting, sådan at når vi fremover i dialog med kommunerne skal se på nogle af de her investeringer, vil vi have, jeg ville gerne sige et krav, men vi må jo altid se, hvor langt vi kan komme med det, om, at det er miljørigtige færger, så de både bliver produceret og kan sejle med så lavt et energiforbrug som overhovedet muligt.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det, og tak for konstateringen af, at det er, når øerne selv beslutter at udskifte en færge, at man især skal have fokus på det.

Så vil jeg bruge min anden korte bemærkning til at få den her afklaring, ligesom lidt tidligere i debatten i forhold til småøerne, af, at kompetencen i forhold til at drive deres færger stadig væk ligger lokalt. At der så skal være noget med nogle fælles undersøgelser af nogle ting, er o.k., det kan jeg jo ikke være uenig i, men hvad angår at drive færgerne som sådan og have ansvaret for det og kompetencen til det, er det entydigt placeret, og det er lokalt.

Ordføreren.

For os er det entydigt placeret, og det ligger lokalt. Og det, vi skal huske, er, at kommuner jo har mulighed for at lave mellemkommunale samarbejder, så det ville være rigtig oplagt, og det skal da være en opfordring, at nogle af de kommuner, der har nogle af småøerne – der er jo også forskel på småøer, nogle er meget små, nogle er lidt større, nogle skal have daglig drift til skole f.eks., og andre kan have det hele selv på øen – får set på, hvordan deres samarbejdsrelationer er, og deres mulighed for at indgå i nogle samarbejder, som eventuelt ikke bare kunne handle om indkøb, men også om drift og om at have en fornuftig tilgang til det at være småø i en kommune.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for det. Nu var det umuligt for mig at få et svar fra den socialdemokratiske ordfører før, så derfor er jeg nødt til at stille spørgsmålet til SF's ordfører.

Det er jo således, at i Slagelse Kommune, som er en S-SF-kommune, styret af Socialdemokraterne og SF, har man to øer, Agersø og Omø, hvor man i øjeblikket arbejder på at skære ned på færgedriften, måske ved billetprisstigninger eller ved fjernelse af afgange. Det er noget, man ser på i øjeblikket. Og i Lolland Kommune har man tre øer, Femø, Fejø og Askø, og der har Socialdemokraterne og SF også et kæmpestort flertal. SF fik ved sidste valg 9 mandater i Lolland Kommune ud af 31. Nu ved jeg godt, at der er nogle, der er hoppet fra siden, men alligevel. SF står meget stærkt. Og jeg vil så høre: Vil SF's ordfører være med til at sikre, at SF i Slagelse Kommune og SF i Lolland Kommune går imod, at der bliver skåret ned på færgebetjeningen til disse fem øer, jeg lige har omtalt?

Ordføreren.

Jeg vil sige: Hvor er det dejligt og positivt og heldigt for hr. Flemming Damgaard Larsen at bo i en kommune, som er så stærkt styret af Socialdemokraterne og SF.

Det andet, jeg vil sige, er, at det ikke er vores intention herfra at gå ud og modarbejde, hvad man gør kommunalt. Altså, hvis jeg får mulighed for det, og det gør jeg jo, kan jeg gå i dialog med de politikere fra mit eget parti, som sidder derude, men det er et kommunalt styre, og de skal tage sig af det i kommunerne. Vi vil ikke herfra gå ind og pålægge en kommune, hvad den skal gøre i den her aktuelle færgesag. Men vi vil gerne indgå i en dialog, og vi vil gerne være i samtale. Det er vi for øvrigt også om rigtig mange af de her sager, som kører. Men det er ikke vores opgave at gennemtrumfe noget, som bliver vedtaget kommunalt.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jamen det er al ære værd, at man vil respektere det kommunale selvstyre, det har jeg dyb respekt for. Men det vil altså også sige, at der så ikke er nogen forbindelse mellem det, man står og siger på Folketingets talerstol, og så den SF-politik, der bliver ført lokalt. For det er jo alvorligt for de pågældende øer og de pågældende beboere på øerne, at man vil skære så kraftigt ned i forhold til Agersø og Omø og i forhold til Femø, Fejø og Askø. Men jeg forstår altså, at man ikke vil være med til at sikre, at der er en god forbindelse mellem det, man siger på Christiansborg, og det, man gør lokalt. Og man kan godt gøre det sådan, at man respekterer det lokale selvstyre.

Ordføreren.

Jeg forstår ikke lige, hvad modsætningen skulle være, for det, vi siger her, er, at vi gerne vil være med til inden for de muligheder, der er, at sikre, at det at bo og leve og arbejde på øerne kan lade sig gøre. Færgedriften er en rigtig væsentlig pointe, den fylder også meget i debatten her i dag, men det er ikke vores opgave at gå ud og sådan ved dekret, kan man sige, give et diktat til en kommune om, hvad den skal gøre. Jeg vil da have en forventning om, at jeg vil være i dialog med de SF'ere, der sidder i byrådet, for at høre, hvad man eventuelt kunne gøre. Men hvis en kommune vurderer, at den her færge kun kan lade sig gøre på den her måde, så er det jo en vurdering, ligesom når det handler om daginstitutioner, ældrepleje, vejvedligehold osv. Det er en kommunal beslutning, og den må vi respektere.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Nu har SF's ordfører lige været inde på, at hun ikke ønsker at blande sig i, hvordan de gør det ude i kommunerne, samtidig med at ordføreren også taler om en miljøvenlig færgedrift, og det kan vi i Dansk Folkeparti bestemt ikke være uenige i at vi skal gå ind og kigge på. Det er vi sådan set helt enige om. Men det er meget svært, hvis man så ikke må blande sig i, hvad der foregår ude i kommunerne, medmindre SF selvfølgelig er positivt indstillet på, at vi får det her fælles færgesekretariat, hvor vi jo så her fra Folketinget kan bestemme, at en del af det også skal være, at de skal have en miljøvenlig færgedrift. Det er jo meget nemmere at gøre her fra Folketingets side, når man har et fælles færgesekretariat, så vi ikke skal overskride den grænse, som SF's ordfører ikke ønsker at overskride, ved at gå ud og pådutte kommunerne det.

Ordføreren.

Jeg tror også, at vi taler lidt ud fra nogle forskellige traditioner, for i SF har vi sådan en tradition om, at vi har en meget tæt dialog, så der skulle også gerne være en sammenhæng i vores politik. Jeg ser ikke sådan lige, at det er vores opgave at gå ud og sige til kommunerne, at nu skal de bare gøre sådan, for at tingene kan lykkes. Vi har selvfølgelig hele tiden en dialog. Og præcis omkring det grønne og miljø osv. er det jo en fuldstændig klar SF-strategi. Det er det både her og i kommunerne og i regionerne. Så det, vi kan gøre fra politisk side, det står også i regeringsgrundlaget, er den her grønne omstilling. Det vil selvfølgelig også smitte af i forhold til kommunerne, når de skal lave de her større udbud, og vi har jo stor indflydelse på, hvordan udbuddet skal udformes, og derfor vil noget af det her om miljø og bæredygtighed og reducering af hele CO 2 -forbruget være en del af det udbudsmateriale, som vil indgå. Jeg ser ikke lige, at der er sådan en stor divergens imellem det.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Paradokset gik på, at SF's ordfører var inde at sige det her med, at man ikke vil blande sig i det. Så kan jeg forstå, at SF's ordfører mener, at de i SF har en god dialog med deres borgmestre om det, og det er jo fantastisk. Men kunne SF også være positivt indstillet på, at vi samlede kompetencerne ét sted i f.eks. et færgesekretariat, og er SF's ordfører ikke enig med mig i, at det ville gøre det en del lettere netop at vedtage, at kommunerne skulle have en bedre drift i forhold til en mere miljøvenlig drift?

Ordføreren.

Nej, vi er ikke enige i at samle det i en fælles færgedrift, i hvert fald ikke ud fra det givne, som vi kender nu. Vi er sådan set optaget af det, der foregik efter strukturreformen, hvordan tingene blev lagt ud der, og at det får tid til at fæstne sig, og så vil vores opfordring være, at kommunerne etablerer de her frivillige samarbejder, i forhold til hvad behovene er og hvordan man kender og ligner hinanden i de forskellige kommuner. Så hvis det var tydeligt nok svar, kommer der ikke et forslag fra os om at samle den her færgedrift.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Dohn som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo sådan, at øerne og især småøerne er ramt af den krise, der hærger det kapitalistiske samfundssystem. Det har jo en iboende udviklingstendens til at centralisere, og det er klart, at det rammer vores landdistrikter og det rammer vores øer. Derfor må man bruge det store samfund til at modvirke de negative tendenser, der ligger i krisen, og det omhandler nogle af de forslag, jeg vil prøve at bringe frem her.

Alle ordførere indtil nu har nævnt færgerne, og de dækker jo alle øers grundlæggende behov for at kunne have et stofskifte med det øvrige samfund. Vores mål i Enhedslisten er at skaffe gratis færger. Så kan man sige, at det lyder vældig utopisk, men det er sådan, man har det i Sverige og i Finland. Man har det sådan i Tyskland, at de steder, der ligger op til en flod, som grænser op til et naboland, er der gratis færgeoverfart. Så vi kan se omkring os, at det er muligt. Ligesom vi ønsker gratis lokaltransport i nærområderne, ønsker vi også gratis færgetransport. En vej hen imod det – for det er et mål på længere sigt – er at forbedre ø-kort-ordningen med nogle flere midler. Man kunne for at fremme turismen udvide turistsæsonen. Man kunne lave gratis sejlads i maj og september for gående turister. Alle de her forslag er nogle, som ikke koster, jeg havde nær sagt en bondegård, men den er jo så faldet kraftigt i pris her de senere år. Men det er forholdsvis små midler, der skal til.

Vi skal væk fra, at der i alle annoncer fra byggemarkeder står en særlig pris for øerne ved at sørge for gratis godstransport til øerne – det er heller ikke noget, der koster farligt meget at gennemføre – ligesådan som man kunne øge cykelturismen ved at lave tilbud om gratis cykeludlån på en række øer.

Omkring færgeregnskaberne er vi ikke helt afklaret med hensyn til, om vi ønsker et sekretariat, eller om det måske drejer sig om at have meget tydeligt opdelte regnskaber for færgerne, så øerne kan indgå i en debat med den lokale kommune om, hvad det reelt koster.

Der skal være en erhvervsmæssig mangfoldighed. Det kan være f.eks. en lokal økologisk fødevareproduktion, som vil give noget beskæftigelse – det er jo det, der er en skrigende mangel på i det her land – i stedet for det storlandbrug, som stort set ikke beskæftiger danskere længere. Vi må have en intensiv økologisk produktion. Der skal være variation i form af industri, landbrug, tjenesteydelser, og øerne giver jo gode muligheder for distancearbejde, hvis ellers internethastigheden er i orden.

Når man skal sætte ting i gang, kan det være nødvendigt – fordi der også vil være brug for at etablere produktioner på nonprofitbasis – at etablere nogle fællesejede virksomheder med støtte i hvert fald i opstartsfasen, som tager udgangspunkt i de ressourcer, der er på den enkelte ø. Det kunne være potentialer inden for turisme, fødevareproduktion osv., som man kunne tage op. Der findes allerede eksempler på sådan nogle produktioner både på Endelave og Strynø, og man kunne jo udvikle erfaringerne fra de steder. Det er ganske beskedne midler, der skal til for at kickstarte – for bruge et aktuelt ord – sådan nogle ting.

De eksisterende ø-støtte-midler bør man også kunne hæve, sådan at man kan igangsætte nogle større enkeltprojekter. Det er ikke muligt med de midler, der gives for øjeblikket.

Vi lever jo i en tid med høj vandstand. Derfor ligger der både beskæftigelse og fremtidsideer i at sikre, at øerne fortsat er der, og det er også et ansvar, vi har.

Vi ser frem til, at rapporten om øerne kommer, og så håber vi, at vi med den som afsæt kommer i gang med nogle konkrete debatter om, hvad der skal ske med vores øer fremover. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for det. Ordføreren for Enhedslisten var inde på, at der skal være gratis færger, og at man skal forbedre ø-kort-ordningen på meget kort sigt osv. Og der vil det være lidt interessant at høre, om det bare er noget mundsvejr, eller om det er et krav, Enhedslisten stiller til regeringen i forbindelse med finansloven for 2013. Er det et krav til finansloven for 2013, Enhedslisten stiller her?

Ordføreren.

Som det er Venstres ordfører bekendt, er vi jo ikke tilhængere af store motorvejsinvesteringer osv. Vi har en helt anden prioritering, og alene deraf, altså ved at man laver en anden prioritering, vil mulighederne for f.eks. at lave billigere lokal transport, herunder færgetransport, blive langt bedre. Så det er noget af det, vi vil prioritere.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det er jo ikke nok bare sige, at man vil prioritere noget. Hvad er tidshorisonten for det? Det, jeg vil frem til, er, om det bare er nogle pæne ord, der kommer ud af munden på Enhedslistens ordfører, eller om det er noget, man politisk vil stille som krav til finansloven for 2013. Kan jeg få et klart svar på det – ja eller nej?

Ordføreren.

Det er jo ikke nemt lige at give et ja eller nej-svar. Det indgår i en prioritering, og da gratis lokal transport er højt prioriteret i Enhedslisten, indgår det altså ganske stærkt i vores prioritering. Altså, vores indflydelse på den endelige finanslov er jo trods vores 12 mandater begrænset, så derfor vil der uvægerlig blive en prioritering blandt de ting, vi satser på.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg vil gerne fortsætte lidt med det samme emne, for jeg går ud fra – det kunne jeg næsten forstå på indledningen – at Enhedslistens ordfører har forberedt sig ret grundigt på nogle af de andre ting, man nævner. Når ordføreren også selv siger, at man går meget ind for, at der skal være gratis færger til småøerne, er jeg helt sikker på, at man også har gjort sig nogle ret klare overvejelser om det i Enhedslisten.

Jeg er også bekendt med, at det jo ikke er første gang, det er blevet nævnt. Det er faktisk blevet nævnt adskillige gange fra talerstolen af Enhedslistens ordførere gennem de senere år. Hvis man skal tage ordførertalen alvorligt, så er vi nødt til ligesom at komme lidt tættere på det og spørge ind til det. Det er kun rimeligt, når ordføreren selv lægger op til en debat om det. Så jeg kan spørge, om Enhedslisten virkelig vil stå fast på sine prioriteringer. Vil man virkelig sige, når vi når dertil: Vi har en prioritering i Enhedslisten om gratis færger til småøerne, og det skal vi have igennem den kære regering – ellers vil vi ikke støtte finansloven?

Ordføreren.

Jeg kan svare på den måde, at det, at der er gratis færgetransport for beboere på øerne samt for invalidebiler skyldes Enhedslistens succes. Det er gennemført på baggrund af vores forslag i en tidligere finanslov, og vi har appetit på meget mere. Det ligger helt grundlæggende i vores politik, at det er der, vores vægtning ligger, nemlig i den kollektive transport.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen jeg kan jo så forstå – med al respekt for den tid, som ordføreren har haft til at arbejde med de her spørgsmål – at man er blevet belært om de nye tider og de nye måder at agere på i Enhedslisten, hvor man siger en masse gode ting, og når man så skal til at svare på dem, så snakker man udenom. Det må siges, at det er ret hurtigt, man har fået lært den disciplin i Enhedslisten. Fred være med det. Det må Enhedslisten selv styre, men jeg synes, det er at gøre beboerne lidt til grin at begynde at sige, at man vil arbejde for at prioritere, og når man så virkelig skal til at udmønte det, står man af. Er det ikke et at gøre grin med øboerne? Vil man virkelig være det bekendt i Enhedslisten?

Ordføreren.

Det var nok det sidste, vi ville gøre. Den her debat går vi alvorligt ind i for at forbedre øboernes vilkår, så vi gør ikke grin med nogen. Det er sådan, at Enhedslisten er et resultatorienteret parti, vi møder ikke frem med ultimative krav, men kollektiv trafik har en meget høj prioritering, og det ville det ærede medlem også vide, hvis han læser Enhedslistens program.

Tak til hr. Lars Dohn. Hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Der er sagt mange pæne ord i dag, og det kunne vi vel næsten også forvente. Jeg tror ikke, der er nogen regering eller noget Folketing for den sags skyld, der ikke taler pænt om øer og udkantsområder, for dem vil vi gøre noget særligt for, dem er vi meget omsorgsfulde over for. Det ville i hvert fald nok blive bemærket, hvis man stod her og sagde det modsatte. Jeg tror bare, det er nødvendigt eller vigtigt, at vi får sagt, at Folketingets opgave faktisk er at skabe muligheder og ikke begrænsninger. De mennesker, jeg kender, der bosætter sig på en ø eller i det hele taget i Udkantsdanmark, hvis vi kan bruge det begreb, er et folkefærd, der også gerne vil klare sig selv. De har truffet et valg om, hvor de vil være, hvor de vil leve, hvilke muligheder de vil have, og jeg tror faktisk godt, de vil have sig en eller anden omklamring om, at vi nu skal gøre så og så meget, frabedt.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi peger på mulighederne i stedet for begrænsningerne, og der kunne vi kigge al vores lovgivning igennem og se, om der nu er planlovgivning og begrænsninger, der forhindrer anvendelsen af bygninger osv. til andre formål end det, de lige er blevet brugt til, om vi har miljøregler, der er for stramme i udkantsområderne, når der dér er meget længere mellem mennesker osv. Der er felter nok at se på, der virkelig kunne gavne de her områder. I forbindelse med samfundskrisen, der er nævnt i dag, vil jeg sige, at det skattetryk, vi har i Danmark, og som flytter industriarbejdspladser ud af det her land, jo især har ramt udkantsområder og også øer. Sådan er det, og det vil sige, at den skattepolitik, der føres nu og blev ført under den forrige regering, faktisk er gift for det her, og derfor er vi nødt til at understrege, at det var et fejlskridt, den her regering tog som start ved at hæve skatter og afgifter. Så står man her og taler pænt om de muligheder, som jeg så siger ved de skatte- og afgiftstiltag er blevet begrænsede for de her områder.

Det bliver så interessant at se, hvad der nu sker, for der er jo blevet lovet store reformer. Det drejer sig om en skattereform, som i øvrigt er bebudet som omlægning og ikke skattelettelse, men altså skatteomlægning. Jeg håber da meget, at vores minister for det her område er meget opmærksom på, at man ikke laver nogen skatteomlægninger, hvor man sniger sig til at begrænse tilskuddet til småøernes færgedrift, som jo er livsnerven, som det er nævnt flere gange herfra i dag. Så der er sådan set nok for ministeren at være opmærksom på i den tid, der kommer, når store reformer rulles ud, altså at man så er opmærksom nok på, at man ikke gør livet sværere for de her områder, som jo ellers er skønne og dejlige områder.

Nu kan vi altid gøre noget hver især. Men hvad har man egentlig gjort? I Liberal Alliance gjorde vi sådan set det her for nylig, da vi skulle udsmykke vores gruppeværelse med kunst, at vi faktisk købte kunst ved en øbo, nemlig sangeren Johnny Madsen, som også er billedkunstner, imod anbefalingerne fra dem, der bestemmer her i det høje Ting. De kom med andre forslag, men der var bestemt ikke en eneste øbo imellem. Nej, vi valgte sådan set at foretage et aktivt køb hos en øbo. Så man kan sige, at vi måske bare hver især skulle sørge for at gøre noget for at hæve muligheden for indtjening for øerne. Så kan jeg forresten sige, at det ser smukt ud, og at det ser rigtig godt ud på vores gruppeværelse, altså det, de kan lave på sådan en ø. Så jeg siger bare, at i stedet for de mange pæne ord skulle vi måske gøre noget mere hver især. Man kan så kigge rundt i sit parti for at se, hvad der er gjort for nylig på det her område for at styrke de her øer, vi taler så pænt om.

Jeg siger bare, vi skal respektere de mennesker der, for de kan altså meget mere selv, end vi selv tror. Og så er det rigtigt, at livsnerven er færgedriften, og det skal vi hele tiden have fokus på, så det håber jeg regeringen har, så den i hvert fald ikke bliver forringet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Mai Henriksen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Forespørgslen lyder:

»Hvad vil ministeren gøre for at fremme bosætning, erhverv og turisme på småøerne?«

Ministeren starter med at hive regeringens kickstart frem: 18 mia. kr. til fremrykning af offentlige investeringer i 2012 og 2013. Men når de beløb er brugt i 2012 og 2013, hvad så? Så er der jo ikke mere tilbage. Hvordan kommer kickstarten så i øvrigt småøerne til gode? For hvis vi tager landdistriktsministerens eget område, altså Fyn, betyder kickstarten lidt asfalt omkring Langeskov, så medmindre Fyn er at regne for en del af småøerne, er der altså ingen gavn her.

Ministeren har rigtig mange ord, men jeg synes stadig væk, vi mangler at se noget handling på rede hånd. Oven i det lader det til, at ministeren måske ikke helt er opmærksom på, hvad det er for problemstillinger, der er ude på småøerne. For fremtidens bosætning kræver en god infrastruktur, det kræver gode muligheder for uddannelse og sygebehandling, men det allervigtigste er jo også at skabe vækst.

På mig gør det indtryk, når eksempelvis Ærø råber vagt i gevær, fordi forsvaret påtænker en rationalisering, som vil betyde nedlæggelse af den helikopter, der i dag servicerer Ærø. Hele 40 gange i 2011 måtte Ærø Sygehus bede SOK, altså Søværnets Operative Kommando, om at sende en helikopter for at transportere fødende eller alvorligt syge til sygehuset på Fyn. Det skaber stor utryghed at fjerne sådan en helikopter, og det er ikke med til at fremme bosætning, erhverv og turisme. Snarere får det beboere til at flytte væk, og det har de danske beboere på småøerne ikke brug for. Nuvel, Ærø kan dækkes af en af lægehelikopterne, men desværre fordrer det både, at man bliver syg i godt vejr, og at det sker i dagtimerne, og hvem kan garantere det?

Som politikere har vi altså en forpligtelse til at skabe gode rammevilkår, som understøtter væksten i den private sektor, for det er virksomhederne, væksten skal komme fra. Derfor har vi som Konservative været glade for vækstkautionsordningen, eksportlåneordningen, kom i gang-lån og senest også den nye udviklingspakke, som giver Vækstfonden mulighed for at udbyde lån til små og mellemstore virksomheder og dermed afhjælpe kreditklemmen for mange. Spørgsmålet er bare, om det kommer hele Danmark til gavn, eller om det mest er områder med vækst, der har profiteret af disse ordninger.

Jeg vil gerne give et eksempel, som viser, at spørgsmålet stadig væk er relevant. På Ærø ligger der en virksomhed, der hedder Søby Værft. Den er blevet nævnt før her i Folketingssalen. Det er en virksomhed med en sund og velkonsolideret økonomi, som samtidig er Ærøs største og absolut vigtigste virksomhed. Som følge af større skibe har værftet behov for at udvide deres dok for at kunne tage større skibe ind til reparation i fremtiden, men desværre kan de ikke optage lån, fordi virksomheden har et postnummer beliggende på Ærø.

Jeg har rejst problemstillingen i denne sal før, og så længe der ikke bliver gjort noget politisk, vil jeg vedblive med at tage det her eksempel op, for det her er netop virkeligheden for rigtig mange virksomheder – gode sunde virksomheder, der diskrimineres alene på grund af deres postnummer. Det samme gør borgere – borgere, der ikke kan købe eller sælge huse alene grundet deres placering. Og hvad gør ministeren så? Jamen ministeren udtaler, at det er uacceptabelt, hvis realkreditinstitutter pr. automatik ikke vil låne huskøbere med en sund økonomi penge, hvis huset koster mindre end 500.000 kr. Det mener ministeren, der opfordrer til, at alle får en individuel og fair behandling – altså ingenting, et stort og rungende ingenting.

Som politikere skal vi ikke blande os i, hvordan realkreditinstitutterne udlåner penge, men så må vi altså tage andre midler i brug, så det alligevel bliver muligt at skabe vækst, også i landdistrikterne.

Et Danmark i balance er Konservatives vision for vores land, og det gælder både by- og landområder. For en konservativ er balancen vigtig, og her tænkes tit på balancen mellem individ og stat, altså balancen mellem personlig frihed på den ene side og vores fællesskab, som er meget værdifuldt, på den anden side. Men det er også nødvendigt at sikre en balance mellem by og land, mellem Østdanmark og Vestdanmark og mellem hovedland og småøer. Det værst tænkelige for os vil være et Danmark, der brækker over på midten, og hvor udvikling kun finder sted i den ene ende af landet. Derfor arbejder Konservative aktivt for at sikre denne balance.

Tak til fru Mai Henriksen. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter. Lang, fin titel. Værsgo, minister.

Jeg vil gerne komplimentere formanden for at kunne sige min titel ud i en køre på den rigtige måde. Det er altid godt.

Lad mig tage fat i fru Mai Henriksens bemærkninger. Hun mener jo, at det er sådan, at der ikke sker noget som helst, det er tomme ord, og der er ikke noget som helst i det. Må jeg ikke sige, at det er utroligt, efter 10 år med borgerligt styre, at vi er endt der, hvor virksomheder ude i vores landdistrikter ikke kan få lån. Det er ret fantastisk, at man efter 10 år med ansvaret vil give den nye regering skylden for den situation. Jeg husker rigtig mange diskussioner her i Folketingssalen, hvor vi bad og opfordrede den Venstreledede regering med K som fast partner til at gribe ind over for krisen, sætte vækstpakke i gang osv. Det er selvfølgelig en politisk diskussion, men jeg vil godt sige, at ligefrem at give os skylden for, at man ikke kan låne på Ærø, synes jeg er en smule pauvert i forhold til at have visioner for, hvad vi gerne vil.

Måtte jeg så ikke sige, at det har været en rigtig god og engageret debat. Jeg føler også, at vi sammen i Folketinget kan gøre noget for at føre den diskussion, men også sikre, at der er fokus på det, også når der skal forhandles om finanslov og der skal lægges pres på for at sikre, at alle dele af Danmark bliver mere ligeværdige med hensyn til vækst og udvikling.

Jeg redegjorde i min tale for, at jeg er bange, fordi vi har vækstcentrene i Aarhus og København og i de byer, der kommer efter, altså Odense, Esbjerg, Aalborg osv., og så måske mellemstore og mindre provinsbyer, og så har vi landdistrikterne. Der er opstået et enormt behov for en indgang til regeringen, altså et sted, hvor man fokuserer. Der er fokus på det derude, og jeg mærker det klart, når jeg kommer derud.

Jeg synes, det er lykkedes os i fællesskab at sætte fokus på de udfordringer, der er derude. Det vil jeg gerne kvittere for.

Jeg nævnte i min indledning, at vores tilskud til færgedrift på øerne er på 82 mio. kr., som sendes derud, eller 88,4 mio. kr., undskyld. Vi har ingen ambitioner om at gå på tværs af det kommunale selvstyre. Jeg har lige tjekket hos mine embedsmænd, at med strukturreformen fra den tidligere regerings tid er det sådan, at man er gået fra en refusionsordning, efter hvilken der blev givet tilskud til færgedriften, til at lægge bloktilskud ud til kommunerne. Det administrerer man selv derude. Jeg tror ikke, at vi er de bedste til at finde ud af, hvornår færgen skal gå til Lyø eller Samsø. Det gør man bedst i fællesskab i de kommuner, der har med det at gøre. Man skal selvfølgelig sikre, at det er en del af de diskussioner, vi løbende har med KL. Der kommer indvendinger, kan jeg forstå, fra forskellige medlemmer af Folketinget mod, at man ikke kan komme på arbejde eller passe de aftaler, man har. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på og også tage op i de KL-forhandlinger, vi har løbende. Vi har ingen ambitioner om et stort, overbureaukratisk fælles færgesekretariat. Det foregår rimeligt og godt derude.

Jeg vil også sige, at vi er en økonomisk situation, hvor vi ikke har en masse ekstra penge til øerne. Men jeg synes også, at de ordninger, der er, er rigtig gode. Jeg tror også, at hr. Lars Dohn gjorde rede for, at Enhedslisten her har haft indflydelse, og det vil jeg også gerne kvittere for. Det betyder, at handicappede kan komme over, og at der er en personlig fritransport fra 26 af småøerne. Vi er nået langt i forhold til den del af det.

Så har jeg snakket om udviklingspakkens betydning for at fremskaffe risikovillig kapital og om samarbejdet om erhvervsudviklingen i de regionale vækstfora, hvor vi jo bruger mere end 1 mia. kr. om året, og koordineret med LAK-midler bruger vi østøttemidlerne, så der er givet 25 mio. kr. de sidste 7 år. Vi giver også penge nu for at igangsætte vækst. Jeg har nævnt projekter på vores øer. Vi har et ministerudvalg, der kigger på en ny erhvervs- og vækstpolitik, vi har en kommende national strategi for turisme. Jeg vil også gerne diskutere med Udvalget for Landdistrikter og Øer, lige så snart vi er klar til det. Vi har en række erhvervsfremmende projekter på øerne. Vi har landdistriktspuljer, LAK-midler, og midlerne til by- og områdefornyelse redegjorde jeg også for. Så synes jeg, at alle lagde vægt på udbygning af hele mobilnettet og bredbånd, som jo betyder rigtig meget for bosætning og erhverv derude og for vores ambition om at komme videre end de 10 megabit, vi har indgået en bred aftale om.

Så jeg synes faktisk, der sker rigtig meget derude. Jeg synes også, at vi er i gang med at understøtte vores landdistrikter og dermed øerne på en rigtig god måde, men selvfølgelig kan vi altid gøre det bedre. Det er helt sikkert, at vi kan gøre det bedre. Men jeg vil sige, at vi faktisk er godt i gang.

Må jeg så ikke sige til hr. Leif Mikkelsen, at diskussionen om en skattereform er jeg meget opmærksom på. Det er klart. Jeg er også opmærksom på færgetilskuddet, og jeg vil i øvrigt understrege, at alle ordførere bør være opmærksomme på det i deres folketingsgrupper, for det er livsnerven for vores øer. Jeg er faktisk enig i, at det er noget, vi skal være meget opmærksomme på.

Så vil jeg sige, at jeg var på besøg på Fanø og mødtes med borgmestrene fra de fem lidt større øer, og der mødte vi også Johnny Madsen og fik i øvrigt en bog, der viser hans malerier, og jeg vil sige, jeg synes, det var spændende og et godt initiativ, man har taget her. Jeg var ærgerlig over, at jeg ikke selv kunne være med til ferniseringen, men jeg får måske lejlighed til at komme forbi en anden dag.

Jeg vil sige til hr. Lars Dohn, at vi ikke i øjeblikket har pengene til at gøre godstransporten eller færgerne gratis, men det er nu en ambition, som Enhedslisten har lov at have. Det er klart, at pengene ikke er til stede i øjeblikket, som det ser ud. Tværtimod tror jeg, som det ser ud i øjeblikket, at det er en kraftig prioritering, og så skal vi bruge de midler, vi har, på den bedst mulige måde, det tror jeg er helt afgørende.

Til fru Annette Lind vil jeg sige tak for talen. Jeg vil også sige, at jeg synes, at prioriteringerne er rigtige, og jeg synes også, at vi kan komme videre med det fælles, fordi jeg synes, at regeringen har de rigtige prioriteringer.

Så må jeg sige, at jeg synes, at hr. Flemming Damgaard Larsen går for langt ved at forlange, at vi skal styre, hvad der sker ude i de enkelte kommuner. Jeg tror ikke, at Venstre som det regionale parti ønsker sig, at vi sådan skal bibringe vores fæller, at de skal styre deres kommuner på en helt særlig måde. Jeg tror, at Venstre går ind for det kommunale selvstyre og dermed også den ordning, som man i sin tid lavede sammen med DF under strukturreformen, ved at man jo lagde bloktilskuddet ud i kommunerne, til dem, der havde ødriften. Jeg tror, at det er den rigtige måde at gøre det på undervejs frem for at skose ordføreren for den del af det.

I forhold til hr. Flemming Damgaard Larsen vil jeg gerne kvittere for talen, for jeg synes, at der var nogle områder, vi godt kunne kigge på, i forhold til hvad turismen betyder. Jeg synes, at der er noget at komme efter her, og det synes jeg er værd at få set efter. Det er et initiativ, som jeg også gerne vil have lov til at følge lidt op på.

Så er jeg enig i, at vi faktisk kigger lidt på – og det gør vi generelt – hvad de nye digitale muligheder kan betyde for bosætningen både på vores øer og søreme også i vores landdistrikter. Vi så også så sent som i dag en artikel fra Nordjylland, hvor man nu får rullet bredbåndet ud, hvad det kan betyde for de digitale muligheder, når vi har en fælles ambition. Men jeg vil gerne kvittere for, at der også her var nogle nye muligheder for at se på, hvad det betyder. For det er jo korrekt, at rigtig mange af vores landdistriktskommuner eller vores yderkommuner faktisk høster på også at have øerne, for det er en særlig attraktion at have dem, og det synes jeg at vi skal få kigget lidt på i forhold til den del af det.

Men sammenfattende må jeg konkludere, at der er stor opmærksomhed på vores øer, og tak til DF for at rejse forespørgselsdebatten. Vi er nok ikke helt enige om alle midlerne, men vi er enige om, at der skal være fokus på det, og jeg er også enig i det, som hr. Leif Mikkelsen sagde, nemlig at dem, der flytter og bor på øerne, nok er mennesker af en helt særlig støbning, som vil noget mere fællesskab, som godt ved, at de bosætter sig et helt særligt sted med de kvaliteter og det fællesskab, det indebærer, og de kæmper også for det.

Jeg tror, at det var fru Mai Henriksen, der nævnte, at vi får rigtig mange mail fra de her folk. De er enormt aktive, og de laver meget stærke fællesskaber derude. De arbejder for det hver eneste dag, og vi skal selvfølgelig være lydhøre over for de ideer, de har. Men det er ikke sådan, at riget flyder over med mælk og honning i øjeblikket, så vi skal også have styr på økonomien. Det har vi en fælles ambition om, men vi skal også prioritere vores øer og dermed også vores landdistrikter.

Men sammenfattende tak for en god og konstruktiv diskussion om vores øers fremtid.

Tak til ministeren. Der er lige nogle korte bemærkninger. Først fra hr. Lars Dohn.

Jeg fik trykket lidt sent på knappen. Det var egentlig rettet mod den konservative ordfører, men jeg kan så lade det gå ud over ministeren. Det var den konservative ordfører, som sagde, at det jo ikke er samfundet, der skal bestemme, hvem bankerne skal udlåne til. Og nu kommer jeg fra en egn, hvor en bankdirektion har kørt vestjyskBANK i sænk. Nu skal den så fusioneres med Aarhus Lokalbank. Den skal drives videre af de direktører, der har kørt bankerne i sænk, men for skatteydernes regning. Det er jo staten, der nu er storaktionær i de banker. Der vil jeg da spørge ministeren om det er rimeligt. Man plejer jo at sige, at den, der betaler musikken, også bestemmer, hvad der skal spilles. Har jeg ikke tolket ministerens indledning sådan, at det ikke vil blive accepteret, at man ikke kan belåne fast ejendom på de danske øer?

Ministeren.

Jeg vil godt sige – det glemte jeg sådan set at komme ind på i min tale før, så derfor tak for spørgsmålet, på trods af at det var en konservativ, der foranledigede spørgsmålet – at det er helt afgørende, at man finder den rigtige balance. Jeg synes, at Landdistriktsudvalget har haft enorm fokus på de der ting, der er kommet frem i medierne, hvor man har kørt med først 500.000 kr. og derefter 750.000 kr. i lånegrænse. Det er helt urimeligt, vil jeg godt sige. Det må bero på en konkret individuel vurdering. Jeg tror, at de møder, som SF's erhvervs- og vækstminister og jeg har haft med realkreditinstitutionerne og deres foreninger, har betydet, at balancen er flyttet. På trods af pressens ihærdige søgen viser det sig nu, at man ikke kan finde flere eksempler. Vi kom jo med sådan en miniundersøgelse på ti af øerne. Den viste, at man låner penge til noget derude.

Men det er klart, at der er to modsatrettede krav her. Det ene er, at der skal være styr på, hvordan man låner pengene ud, så man ikke låner til noget, som ikke har en reel værdi, og samtidig skal vi sikre, at man også kan belåne realværdier. Det er selvfølgelig der, hvor vi har strammet op i Folketinget med Finanstilsyn og andre ting, og samtidig skal vi sikre en reel belåning. Så det er i det krydsfelt. Og så hører jeg, som fru Mai Henriksen var lidt inde på, at vi måske skulle tvinge dem via andre initiativer. Jeg er spændt på at se et udspil fra De Konservative, der måske sikrer, at man kan få penge til alt muligt andet via en eller anden form for finansiering, de skaffer på noget andet, for vi kan vel ikke tvinge et liberalt erhverv til bare at udlåne ude i vores yderområder.

Jeg kan sige, at fru Mai Henriksen har en kort bemærkning lige om lidt. Men vi skal lige have hr. Lars Dohn først. Værsgo til hr. Lars Dohn.

Så vil jeg godt også stille et spørgsmål til ministeren, for det er jo sådan, at da man sad i tårnet, var der åbenbart ikke tid til at formulere en meget lang landdistriktspolitik. Jeg har tidligere drillet ministeren med, at det er noget med to linjer. Men han ser nu engang dobbelt. Han mener vist, at det er flere linjer. Når nu vi får rapporten her i april måned, var det så ikke et godt afsæt for, at vi fik lagt nogle visioner ud? Altså, vi har fuld forståelse for, at alle ønsker ikke kan indfries i overmorgen, men det er godt at få lagt nogle visioner for, ad hvilke veje vi skal køre landdistriktspolitikken.

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have nogle visioner for, hvad vi vil med et helt Danmark, et Danmark, der ikke kører i flere hastigheder. Vi skal også foretage nogle klare prioriteringer. Det synes jeg også vi allerede har gjort bl.a. i vores fælles finanslov. Jeg synes jo også, vi har gjort det med hensyn til vækst. Vækst er jo helt afgørende. Jeg tror, at hr. Andreas Steenberg sagde, at der skal komme flere penge via reformer. Man kan jo også øge lagkagens størrelse, så der bliver mere at spise. Det vil sige, at vi skal skabe vækst i Danmark igen. Vi skal sikre, at Danmark bliver et produktionsland, og der er de 175.000 arbejdspladser, vi har mistet, hvilket først og fremmest virkelig har ramt vores landdistrikter, Langeland, udkantsområder, yderområder og andre steder. Derfor er det helt sikkert, at vi skal sætte gang i væksten og optimismen i Danmark igen, og vi skal også have visioner for et Danmark, der er samlet. Det er jeg enig i.

Fru Mai Henriksen.

Naturligvis skal vi som politikere ikke blande os i realkreditinstitutterne, men man kunne jo godt udbygge nogle af de ordninger, som vi har. Jeg nævnte eksempelvis i min tale vækstkautionsordningen, eksportlåneordningen, komme i gang-lån og senest også den nye udviklingspakke, som regeringen rent faktisk skal have ros for at have lavet. Men der er kommet en tendens til, at ministeren bliver ved med at vende tilbage til de 10 år, hvor VK var i regering. Jeg må sige, at det er uværdigt, når debatten kommer til at handle om VK's regeringstid, for nu er det altså den røde regering, der har magten. Brug den magt!

Det, vi efterlyser gang på gang – jeg har spurgt til det flere gange – er, hvornår strategien kommer. Jeg taler ikke om de 12 kendisser, eller hvor mange det er, som skal være med til at tale Udkantsdanmark, hvilket jo i øvrigt er et frygteligt ord, op. Jeg taler om den strategi, som har nogle helt klare indsatsområder for, hvad man vil gøre i yderområderne af landet, herunder også småøerne.

Når landdistriktsministeren spørger om, hvad VK gjorde, vil jeg sige, at vi gjorde eksempelvis det, at vi stillede 37 helt konkrete forslag til, hvordan man sikrer et land, der er i bedre balance.

Ministeren.

Jeg synes, det kunne være skægt for fru Mai Henriksen, når hun får en stille stund og ikke er på et eller andet bjerg i udlandet, at prøve at se på, hvor mange af de 37 forslag, man gennemførte. Jeg har prøvet at analysere det, men lad nu fru Mai Henriksen selv kigge på, hvor mange af dem der kom igennem; det kunne være interessant. Hvis man skal være meget flink ved den tidligere regering, tror jeg, vi nåede vi op på 8-10 af de mange forslag. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at det åbenbart ikke er interessant at se på, hvad man lavede i de 10 år, man havde regeringsmagten. Der havde man da chancen for at vise, hvad det var, man ville. Det er da utroligt, at vi skulle miste 180.000 arbejdspladser, før det gik op for V og K, at der var krise. Vi stod her i salen i 2007 og 2008 og skosede hr. Anders Fogh Rasmussen, den daværende statsminister, for, at han ikke ville sætte ind. Han sagde, at lærebøgerne skulle skrives om, fordi økonomerne ikke havde forstand på det. Jeg tror, tiden siden 2007 har vist, at der havde været behov for at sætte gang i væksten, så vi ikke havde mistet så mange arbejdspladser, som vi mistede under VK-regeringen.

Måtte jeg så ikke sige, at jeg ikke tror, at vi ændrer den situation med urbanisering, altså det, at man flytter fra land til by, i løbet af en nat. Det, der er vigtigt, er, at vi tager det lange seje træk og har visioner for, hvordan vi skaber et helt Danmark igen.

Fru Mai Henriksen.

Jeg undrer mig over, at landdistriktsministeren ikke begynder at lave sin egen politik i stedet for bare at kritisere den tidligere regering. Jeg undrer mig også over, at vi skal så langt ind i den her regeringsperiode, før det rent faktisk holder op. Jeg har ved flere lejligheder sagt til landdistriktsministeren, at der ikke er noget i denne verden, jeg ønsker mere, end at landdistriktsministeren får succes, for det har vi altså ganske meget brug for. Når jeg kommer med forslag om at styrke de her initiativer som vækstkautionsordningen, eksportlåneordningen, kom i gang-lån osv. osv., håber jeg meget, at det er noget, ministeren tager til sig, og at det er noget, som ministeren også vil lade sig inspirere af og komme med forslag til, når den her strategi med indsatsområder på et tidspunkt forhåbentlig bliver lanceret.

Ministeren.

Nu ved jeg ikke, hvor fru Mai Henriksen var, da jeg gav min besvarelse på fru Mette Hjermind Denckers forespørgsel. Jeg brugte sådan set et helt kvarter på at line en lang række initiativer af vores støtteordninger op: målretning af LAG-midler, samordning og koordination af de regionale vækstfora, vores ambitioner på fire kæmpestore områder osv. Jeg skal ikke gentage min tale, for det kan jeg ikke nå på 2 minutter, men skal vi ikke her aftale, at jeg sender den over, således at fru Mai Henriksen kan se de mange initiativer, vi har taget undervejs. Det tror jeg er vigtigt, fordi det med at blive ved med at påstå, at der ikke er en politik og prioritering på området, sådan set ikke er rigtigt. Jeg er lidt ked af, at fru Mai Henriksen ikke er til stede, når vi fortæller om de mange initiativer. Nu skal jeg sende den over, og så kan vi jo diskutere det.

Så kvitterede fru Mai Henriksen for, lagde jeg mærke til, et enkelt initiativ, nemlig udviklingspakken, der jo giver mulighed for at støtte og give vækstkautioner osv. ude i vores landdistrikter.

Fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning.

Jeg kunne forstå på ministeren, at han mener, at det her med at fortsætte med at drive færgerne, er en kommunal opgave. Jeg synes ikke, at vi politikere skal gå ind og gøre os kloge på, hvad det er, der er bedst for de 27 småøer, uden at vi først har talt med eksperterne. I det her tilfælde er eksperterne beboerne på de 27 småøer, og de har jo selv et ønske om at få etableret et fælles færgesekretariat. Kunne ministeren ikke i det mindste – ikke fordi det er Dansk Folkeparti, der foreslår det, men fordi det er de 27 småøer, der har et ønske om det – gå ind og undersøge, hvad omkostningerne ville være, hvis vi fik oprettet et fælles færgesekretariat?

Ministeren.

Jeg er altid åben over for at lytte til dem, og jeg tror, at det har været nævnt flere gange, at øsammenslutningen gør et godt stykke arbejde. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg tror, at det var hr. Flemming Damgaard Larsen og andre, der sagde det. Jeg er også altid villig til at gå i dialog med dem, men vi har ikke noget grundlæggende ønske om at ændre den måde, vi finansierer det på. Det var i øvrigt en ordning, som blev vedtaget sammen med DF og den tidligere regering, da vi lavede strukturreformen, hvor man lagde pengene ud i kommunerne og gav et særligt bloktilskud til de kommuner, der får støtten, og de ved jo, hvor skoen trykker.

Det er rigtigt, at nogle af de her kommuner også har været presset undervejs, og derfor har jeg også givet tilsagn til hr. Flemming Damgaard Larsen om, at vi vil prøve at lave en cost-benefit-analyse, altså kigge på, hvad både udgifter og indtægter kunne være i den her forbindelse. Jeg går gerne i dialog, men vi har altså ikke noget ønske om at lave sådan et stort statsligt fælles færgesekretariat, der skal styre den del af den. Jeg tror, at det var fru Annette Vilhelmsen fra SF, der sagde, at der jo ikke er noget i vejen for, at man kan lave et mellemkommunalt samarbejde om færger og indkøb af færger osv., men vi har altså ikke noget ønske om den del af det.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Tak. Jeg synes jo i den grad, at det er vigtigt, at beboerne på småøerne, hvoraf mange sidder og ser den her debat, også ligesom føler, at de kan få noget med hjem. Så jeg har brug for, at ministeren kan give dem et håb med hensyn til, hvad det er, vi kan beslutte her i Folketinget i dag, hvad det er, vi kan gøre, for at de enten kan få det færgesekretariat, de ønsker, eller i det mindste kan konkurrere på lige vilkår med dem på fastlandet ved hjælp af f.eks. en lempelse i fragtafgiften. Er der ikke noget, ministeren her kunne give de øboere med hjem i dag?

Ordføreren.

Når vi ser på ordningerne og de støttemuligheder, vi giver fra både landdistriktspuljen – jeg redegjorde for de 25 mio. kr., og jeg har faktisk lige afsat 2 mio. kr. ekstra til området i dag – synes jeg faktisk, at vi gør rigtig meget samlet set fra Folketingets side for at understøtte livet og bosætningen derude. Derudover har jeg redegjort for nogle af rammevilkårene, hvad angår bredbånd og vækst osv., og jeg har da noteret mig ting, hvad angår nogle af de lidt større øer. Altså, Samsø har jo i øjeblikket et fantastisk energieventyr, kan man nærmest kalde det, hvor man gør en rigtig, rigtig flot indsats, så der gøres meget rundtomkring.

Jeg vil sige, at jeg gerne går i dialog, men jeg er ikke indstillet på, at vi ændrer den måde, vi finansierer på. Det kan Folketinget jo beslutte. Men det er faktisk den ordning, som fru Mette Hjermind Denckers parti og V og K lavede dengang, hvor man lavede et bloktilskud til kommunerne. Her kommer det lokale selvstyre ind, og man diskuterer også med beboerne på øerne, går jeg ud fra, hvad det er for nogle færgeordninger, man skal have. Det synes jeg faktisk er den rigtige løsning, og vi bruger ganske mange penge på det. Der er også en ordning, der sikrer, at folk, der bor på øerne, kan komme gratis frem og tilbage til og fra fastlandet.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg vil gerne takke ministeren for tilsagnet om at gå ind i mit forslag om, at der bliver lavet et udredningsarbejde om de økonomiske forhold vedrørende øerne, altså specielt det med turistindtægter på øerne. Jeg vil som eksempel gerne tage Slagelse Kommune frem. Slagelse Kommune giver et meget stort tilskud til både drift og investering til turistattraktionen Trelleborg, men på Trelleborg kommer langt, langt færre turister, end der kommer på Agersø og Omø, og hvis bare Agersø og Omø fik lige så meget pr. turist, som man får til Trelleborg, ville der ikke være nogen problemer overhovedet på Agersø og Omø. Det var meget rart at få belyst, hvordan det er, det ser ud.

Jeg vil godt lige spørge ministeren om noget. Ministeren sagde, at der skal være nogle KL-forhandlinger, og deri indgår det med færger osv. osv., og situationen er i øjeblikket og har været det et stykke tid, at brændstofprisen på diesel til færgen er steget meget alvorligt, langt højere end det almindelige pristal, og det bevirker, at det bloktilskud, der kommer ud til kommunerne, slet ikke kan følge med. Er det noget, ministeren vil sikre bliver taget op i forbindelse med KL-forhandlingerne?

Ministeren.

For det første har det nu ikke været en anledning for mig til at gå ind og se på det med cost-benefit, altså indtægter og udgifter, nemlig at det skulle bruges lokalt til at sige, at der skal omfordeles. Det må man beslutte ude lokalt i Slagelse. Det tror jeg hr. Flemming Damgaard Larsen er helt enig med mig i. Men derfor synes jeg alligevel, det var interessant at gå ind og se, hvad det er for en turisme. Og i forbindelse med turismestrategien synes jeg, det ville være nyttigt at lave den analyse, der går ud på, hvad man kan geare af de her turismeindtægter. Jeg har mere kendskab til Sydfyn, og det tilgiver hr. Flemming Damgaard Larsen mig nok, end jeg har til de sjællandske øer, men jeg vil sige, at det er nogle af de steder, der kommer flest sejlende turister til, og det er nogle af de steder, der bliver besøgt allermest, og jeg tror, det er med til at fremhæve vores land som en turistmagnet. Jeg er helt enig i det, og jeg synes, det kunne være spændende at lave sådan en undersøgelse. I forhold til de kommende KL-forhandlinger vil jeg sige, at jeg tror, at KL godt er klar over, at der ikke er rigtig mange penge, men at de selvfølgelig må fremhæve deres prioriteringer i den KL-aftale, der skal være, og som vi så senere skal implementere i finansloven.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg går da ud fra, at regeringen også har sine bud på, hvordan det skal være i de forhandlinger, og jeg ønsker bare, at man tager det her med de meget kraftige brændstofstigninger på færgediesel.

Men et andet spørgsmål er, at som det har været fremme her i debatten, er der jo problemer mange steder med færgebetjeningen. Der er ikke nogen tidlig morgenfærge, og der er heller ikke nogen sen aftenfærge. Det bevirker, at mange mennesker, herunder især pendlerne, har store problemer med at bo på en lille ø og arbejde på fastlandet. Nu er det sådan, at regeringen jo har sagt, at der skal bruges 1 mia. kr. ekstra på den kollektive trafik i Danmark. Det sagde man i forbindelse med, at man nedlagde betalingsringen omkring København – 1 mia. kr. ekstra på den kollektive trafik. Hvor stor en del af den milliard vil ministeren sikre går til færgerne til småøerne?

Ministeren.

Nu er det sådan, at det jo forhandles på min kollega transportminister Henrik Dam Kristensens område. Jeg vil godt sige, at jeg er lidt ærgerlig over, at Venstre ikke gik med i den aftale, men det er jo så et valg. Jeg ved jo, at DF er med, og Enhedslisten sidder og forhandler med regeringen i øjeblikket om løsningerne. Det er klart, at vi snakker sammen i regeringen, men det er transportministeren, der prioriterer de her forhandlinger og forhandler på området. Jeg er sikker på, at de finder nogle rigtig gode løsninger, som prioriterer både trængselen og også trafikken rundtomkring i landet.

Hr. Leif Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne her i vidners nærværelse parkere en invitation hos ministeren til at komme og se kunst i vores gruppeværelse, hvis ellers ministeren tør vise sig i Liberal Alliances gruppeværelse.

Nu har vi nævnt alle fortrædelighederne på øerne, men der er også store værdier. Da jeg var på øen for at se på kunst, blev det så åbenbaret – nu nævner jeg ingen adresse – at det atelier aldrig var låst, selv om der stod kunst for millioner af kroner. Men der var bare den detalje, at der nogle dage før var blevet ringet fra færgen: Nu har vi en bil om bord med tre af dine billeder i. Jamen det er nogle, vi har solgt. Så det er sådan set den største sikkerhed; det er ikke en tanke, vi kan tænke i det her samfund. Så der er også andre værdier i øsamfund.

Men med hensyn til at gøre noget på det her område, vil jeg sige, og det ved ministeren jo godt, at for ikke ret længe siden fremsatte Liberal Alliance rent faktisk et forslag her i Folketinget om at ophæve den der mærkelige sommerhusregel, vi har, om, at udlændinge ikke kan købe bolig i Danmark. Det må da have rykket i ministeren i forhold til eventuelt at påvirke sin egen regering til at overveje positivt at støtte sådan et forslag, som virkelig kunne rykke noget. For så vidt jeg ved, ligger der en række sommerhuse på de øer, vi taler om her i dag. Var det slet ikke noget, der rykkede ministeren?

Ministeren.

Når jeg får sådan en invitation, vil jeg ikke overhøre den. Jeg tror, at vi bare skal lave en aftale uden for Folketingssalen om, hvornår jeg får lejlighed til at kigge forbi, og vi kunne måske få en kop kaffe eller noget, der var lidt stærkere, hvis det var.

Når det er sagt, tror jeg – og det ved hr. Leif Mikkelsen godt – at det rykkede i mig, fordi jeg ikke kunne forstå, at nogen kunne foreslå sådan noget tåbeligt noget som at ophæve sommerhusreglen. Det er vi jo ikke enige om her. Jeg forstår godt ambitionerne de steder, hvor man diskuterer det her, og jeg kan også godt se, hvorfor nogle tror, det kan være med til at løse det. Men man kender undersøgelser fra England, hvor man har ophævet disse regler. Og der vil jeg bare sige at vi har byer, der ligner spøgelsesbyer. Vi kender det fra Sild – eller Sylt, som tyskerne kalder den – hvor det er sådan, at man faktisk bare har rige tyskere, der har Porschen og Mercedesen holdende derovre, og så bliver sommerhusene ikke lejet ud.

Nej, jeg tror mere på, at vi skal åbne op for, at danskerne kan købe helårshuse hele året rundt i vores yderområder. I dag er der sådan nogle meget mærkelige krinkelkroge, man skal finde rundt i, for at kunne købe et hus et andet sted end dér, hvor har sin folkeregisteradresse. Og så skal vi have meget mere gang i udlejningen. Der er faktisk et potentiale på næsten 15.000 ekstra huse, man kunne leje ud, siger dem, der lejer sommerhuse ud, i forening. Det, vi kunne skaffe, og det er noget, Finansministeriet er inde på, er næsten 4 mia. kr. i indtægter til landet om året, hvis man kunne leje nogle flere huse ud. Men rige tyskere, der køber et sommerhus enten på Fanø eller på Langeland, lejer det ikke ud.

Hr. Leif Mikkelsen.

Der er ingen, der ved noget om, hvad der ville ske, hvis de kunne købe. Nu er det jo et fantastisk synspunkt, at det ligefrem er et tåbeligt forslag. Det er jo dobbeltmoral, der vil noget, når vi står og siger sådan i det her Folketing og samtidig endda har kolleger herinde, der køber bolig i Spanien eller Grækenland, eller hvor det er henne. Det har man ingen skrupler med, så at vi sådan skal slå hegn omkring Danmark, er jo en mærkelig oplevelse.

Men det, jeg egentlig bare vil spørge om, er, om det ikke er ministerens opfattelse, at det faktisk ville have kunnet tø det marked op eller hjulpet på det her problem, der er i bl.a. øområderne og Udkantsdanmark, med, at sommerhusmarkedet er fuldstændig frosset til i øjeblikket. Tror ministeren slet ikke på, at det kunne have hjulpet? Eller er det bare, fordi man har nogle forestillinger om, at det vil blive til spøgelsesbyer? Om det bliver solgt til en tysker eller der er fem forskellige tyske familier, der lejer det i løbet af sommeren, er jo det samme resultat; sproget er i hvert fald det samme, så vidt jeg kan høre.

Ministeren.

Jeg skal ikke gøre mig til overdommer på det, men man siger op langs vestkysten og på Fanø, og hvor hr. Leif Mikkelsen ellers kommer, at hvis man åbner op, vil man have solgt de ledige sommerhuse i løbet af ganske kort tid. Der er ca. 300.000 sommerhuse i det her land, og jeg mener, det er rimeligt, at danskerne også har en mulighed for at købe et sommerhus til en fornuftig pris. Og jeg tror ikke, at det skaber vækst og udvikling. Man flytter jo ikke til Fanø med en familie, hvis man køber et sommerhus og er tysker; man er der kun nogle få uger om året. Det er, hvis man har penge nok, og det er der faktisk nogle tyskere der har. Det vil ikke skabe vækst og udvikling. Jeg tror simpelt hen ikke på ideen.

Min gode kollega, hr. Bjarne Laustsen, der er folketingskandidat i Skagen, fortæller, at når han skal samle ind til Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors, hvad han gør en gang imellem, er der fuldstændig dødt i Gammel Skagen, i midtbyen. Det er godt nok ikke tyskere, det er københavnere, men jeg ved ikke, hvad der er værst i Skagens optik. Men i hvert fald er der fuldstændig dødt i Skagen midtby uden for sæsonen, og det er ikke det, jeg ønsker mig for vores yderområder.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Nu har jeg jo lagt mærke til, at ministeren flere gange i løbet af debatten har henvist til de ting, der skete under VK-regeringen. Det er jeg jo selvfølgelig meget beæret over og også glad for. Jeg har også noteret mig, at ministeren også sådan flere gange i sin redegørelse og i sine svar har taget afsæt i ting, der startede i VK-regeringens tid. Så tak for, at den nye regering sådan set viderefører mange af de ting, som vi fik søsat.

Så meget desto mere grund er der sådan set også til ved den her lejlighed lige at prøve at rette søgelyset mod det projekt, som vi fra V og K nu også har fået SF med på, nemlig Søbyprojektet om at få udvidet havnen. Så det kunne være interessant ved sådan en lejlighed her, hvis man sådan skal snakke lidt om visioner og kigge fremad – jeg forlanger ikke, at ministeren i dag skal stå og sige, at vi bare skal have gennemført det projekt i Søby – og det er i hvert fald relevant at spørge et regeringsmedlem, om det ikke kunne være interessant at prøve at se nærmere på det projekt, og om ministeren måske ikke også kunne lægge et godt ord ind hos transportministeren, når man når så langt. Nu skal vi ikke stå og love noget sådan her sidst på eftermiddagen, men kan ministeren love, at det i hvert fald indgår i prioriteringerne? Kunne landdistriktsministeren bekræfte, at det er et interessant projekt? Søbyprojektet er jo så også et projekt, der startede i VK-regeringens tid.

Ministeren.

For det første er jeg, og det kender hr. Erling Bonnesen mig godt nok til, aldrig bleg for at give andre den ære, de skal have. På nogle områder viderefører man politikken, og på andre områder ændrer man den, og det er jo fair nok. Jeg er ikke bange for at kvittere for den del af det.

Jeg kan sige, at jeg selv har besøgt Søby Værft, da jeg var på besøg på Ærø. Og jeg vil sige, at jeg synes, det er et spændende projekt. Jeg vil også godt kvittere for den holdning, de har på Søby og i det hele taget på Ærø, hvor de jo i øvrigt som et af de få steder i landet har positiv bosætning, og hvor de jo går helt dertil at sige, at de ikke skal have nogen særlig støtte, men at de her har et behov for, at staten går ind og understøtter det, ligesom staten har gjort det i mange andre havneprojekter.

Problemet er, og det ved hr. Erling Bonnesen godt, at kassen er fuldstændig tom. Havnepakken er brugt fuldstændig op, fortæller min kollega, transportministeren, mig. Men vi skal forhåbentlig lave et bredt infrastrukturforlig eller transportforlig igen, og der skal jo både vedligeholdes og udbygges rundtomkring i Danmark, og der kan det her måske komme med i prioriteringen. Jeg synes i hvert fald, at det lyder som et fornuftigt og ordentligt projekt. Jeg vil gerne sige, at jeg var meget imponeret over den tilgang, de har til det på Søby Værft – også det med at kunne skabe bosætning og erhverv på en ø som Ærø.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Så er det da også et lille eksempel på, at vi i hvert fald godt kan tale sammen og måske også hen ad vejen kan arbejde sammen, men det må jo så vise sig i en konkret sag. Men vi har selvfølgelig tider, hvor den internationale krise også blæser ind over Danmark med de virkninger, den har. Det må vi selvfølgelig tage ad notam.

Så nævner ministeren også, at han har fået svar fra transportministeren om, at lige nøjagtig den havnekasse ikke står så meget til rådighed lige nu. Men jeg husker da også fra nogle af de samtaler, vi har haft på Ærø om det her projekt, at det jo ikke bare handler om at få foræret en stor pose penge. Det handler også om at prøve at få tingene til at falde i hak. Så det kunne måske være en overvejelse værd – det er så mit andet spørgsmål – at ministeren prøver at tage det med og drøfte det med transportministeren og få undersøgt, hvilke forskellige modeller man kan stille op for at kunne understøtte, at de kan få det projekt op at stå. Det skal ikke bare være ved at sende en check, men ved at understøtte det på forskellig måde. Vi ved alle sammen omkring havneøkonomi og den slags, at der skal stilles et regnestykke op, det skal finansieres, og så skal pengene hjem via havneafgifter og den slags. Så det er ikke kun et spørgsmål om en check herfra, men det handler også om forskellige modeller og opbakning.

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at Ærø, men det gælder i øvrigt også Skagen og andre steder, jeg har besøgt, er i en særlig situation, fordi skibene, som man både udvikler og fremstiller, bliver større og større. Og skal man have skibe ind til reparation, sådan som de får det i Søby, skal de have mere kajplads. Og de investeringer er så store, at de ikke kan løfte dem alene. Der har den internationale krise, som hr. Erling Bonnesen siger, jo gjort, at man i hvert fald ikke kan belåne det.

Men når vi taler om den slags havne, har der jo de fleste steder været en eller anden form for statslig medfinansiering. Det vil selvfølgelig komme ind i en eller anden form for prioritering, når vi igen skal lave det. Jeg håber, at Venstre og vi andre kan bevare vores prioriteringer i forhold til det, og så må det jo indgå på lige fod med andre prioriteringer. Men jeg synes, det er et rigtig godt projekt, og det er et projekt, der understøtter arbejdspladser. Og jeg vil godt igen sige, at jeg faktisk synes, at de gør det godt. Men det er en stor opgave. Så vidt jeg forstod, uden at jeg vil hænges op på tallene, snakker vi om et beløb i størrelsesordenen 60 mio. kr. hvert år.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag, den 3. maj.