Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) Forespørgsel nr. F 25:

Forespørgsel til børne- og undervisningsministeren:

Vil ministeren redegøre for, hvad konsekvenserne af den politiske aftale om en samlet reform af de gymnasiale uddannelser i Danmark (gymnasiereformen) fra 2003 med start i 2005 har været, herunder redegøre for, hvorvidt regeringen overvejer ændringer i aftalen og i givet fald redegøre for hvilke?

Af Marie Krarup (DF) og Alex Ahrendtsen (DF).

(Anmeldelse 22.02.2012. Fremme 24.02.2012).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Marie Krarup.

I aften står jeg på Folketingets talerstol, men for få måneder siden stod jeg der, hvor jeg holder mest af at stå, nemlig i klasseværelset med en gymnasieklasse. Jeg elsker at arbejde som gymnasielærer, og jeg glæder mig til at komme tilbage til klasseværelset. Men jeg håber, at jeg kan være med til at ændre noget i gymnasiet, før jeg kommer tilbage til klasseværelset, for jeg synes, at vi svigter de unge mennesker i dag. De kunne få en bedre uddannelse, hvis vi – hvis I politikere – ville ændre på nogle strukturer. Skatteyderne ville få mere for pengene, og lærerne ville blive gladere for deres job, fordi de ville blive i stand til at gøre en større forskel for eleverne.

Mens jeg stadig arbejdede som gymnasielærer, var jeg en blandt de 40 pct. af alle gymnasielærere, der underskrev et opråb til politikerne om at justere gymnasiereformen for at give de unge en bedre chance. Ministeren har givet udtryk for, at det er vigtigt at lytte til praktikerne, som kender til virkeligheden, og det er jeg meget enig i.

Gymnasiereformen indeholdt faktisk nogle gode ideer, f.eks. er studieretningstankegangen og muligheden for tværfagligt samarbejde et gode. Men der er også ting i reformen, som er faldet så uheldigt ud, at vi som politikere bør overveje at korrigere. Reformen i sig selv er så stor, kompleks og uoverskuelig, at det er en kamp at forstå, hvad der egentlig foregår.

Jeg ønsker, at Folketinget får åbnet øjnene for de ting, der kan rettes op på. Det er ikke ansvarligt at læne sig tilbage og lade tingene ske, fordi man ikke kan få overblik. Det er ansvarligt at forsøge at sætte sig ind i området og rette op der, hvor man kan. Derfor er det glædeligt, at regeringen vil lave et serviceeftersyn af reformen. Min holdning er, at det faktisk kan lade sig gøre at rette op på både det faldende faglige niveau, den sociale slagside og det faktum, at nogle fag simpelt hen er ved at forsvinde ud af gymnasiet. Og det kan lade sig gøre at rette op, også uden at bruge store summer.

Derfor har jeg ønsket at sætte gymnasiereformen til debat herinde, og jeg ser frem til debatten her i aften. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det børne- og undervisningsministeren.

Tak. Jeg vil også godt sige tak for den forespørgselsdebat, der er blevet rejst her, for det er jo vigtigt, at vi kigger på den meget store reform, som blev gennemført tilbage i 2003 og så først gik i gang i 2005, og som har gennemgået nogle justeringer, senest med den brede forligskreds, som jo er bag gymnasiereformen i 2009. Men netop fordi det både er en stor reform og en reform, der er blevet fulgt op på løbende, synes jeg, det er en god idé, at vi bruger den her anledning til at kigge på, om der er nogle steder, hvor vi kan gøre lidt ekstra, og det er også den ånd, som jeg hører forespørgerne ønsker at diskutere eventuelle justeringer i.

Allerførst vil jeg godt slå fast, at det jo heldigvis har vist sig, at gymnasiereformen er en grundlæggende både god og meget perspektivrig reform, som også opfylder målene i den aftale, som gymnasiereformforligskredsen indgik tilbage i 2003. Som jeg nævnte før, trådte reformen i kraft, og den gælder både gymnasie- og hf- området, i 2005, og de fire gymnasiale ungdomsuddannelser fik en fælles formålsparagraf, som lyder på denne måde:

»Uddannelsen er målrettet mod unge ... med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse.«

Derefter følger andre fælles formålsformuleringer, hvor det pointeres, at de unge gennem uddannelserne skal tilegne sig almendannelse, viden og kompetencer. Faglig indsigt og studiekompetence vægtes højt i formålet, ligesom personlig myndighed, evne til refleksion, evne til at tage ansvar, kreative og innovative evner og kritisk sans fremhæves.

Formålsparagraffen afspejler også, at ungdomsuddannelserne måtte nytænkes, så de blev tidssvarende. Et højt udviklet, videnbaseret samfund har behov for flere og delvis andre kompetencer hos de unge end det 20. århundredes industrisamfund, og reformerne satte netop fokus på, at viden bliver til kompetencer, når de unge trænes i at kunne handle på baggrund af deres viden.

Den almendannelse, som de unge skal opnå, blev udvidet til også at omfatte naturvidenskab, og det blev understreget, at almendannelsen også indebærer evnen til at placere viden i en sammenhæng.

Reformen satte fokus på udviklingen af de unges studiekompetencer, så de ikke blot erhverver sig viden, men også i meget højere grad erhverver sig evnen til fortsat at lære nyt. Også evnen til at anvende og kombinere forskellige fag og metoder, når et fagligt problem skal løses, blev opprioriteret med reformerne. Derfor blev fagligt samspil mellem to-tre fag i studieretningerne den centrale grundpille i de 3-årige gymnasiale uddannelser, og derfor blev studieområdet på de erhvervsgymnasiale uddannelser og almen studieforberedelse på stx prioriteret som centrale emner, der skal træne de unges evne til at arbejde med flere fag til løsning af et problem. På hf blev fag samlet i kultur- og samfundsfagsgruppen og i den naturvidenskabelige faggruppe.

Endelig indebar reformerne også, at de gymnasiale ungdomsuddannelser i højere grad blev målstyret. Der er nu en række mål både i fagene og for uddannelserne som helhed, og den enkelte skole kan så på en række punkter selv vælge den tilrettelæggelse, der passer bedst til eleverne på netop den skole. Reformerne ændrede derfor på mange forhold i de gymnasiale ungdomsuddannelser, og det krævede omstilling og udvikling på skolerne, og derfor kan reformerne ikke fuldt ud vurderes endnu. De er stadig under udfoldelse.

Gymnasiereformen flytter på enkelte, men vigtige punkter, noget af det pædagogiske ansvar for det enkelte fag over til uddannelsen som helhed, og det indebærer, at fagene skal arbejde bedre sammen. Behovet for at styrke fagsamarbejdet skyldes, både at fagene selv udvikler sig – det kan vi se på universiteterne, hvor nye forskningsfelter ofte involverer flere fag – og at eleverne skal lære at navigere i en stadig mere kompleks omverden. Når fagene skal bruges og være tæt på praksis, er der ofte brug for, at flere fag arbejder sammen, og det kræver et styrket og kvalificeret fagligt samspil.

Alle skoler var nok ikke helt parate til at tage udfordringerne op, da man startede i 2005. Vi hørte derfor i medierne om eksempler på fagsamarbejdet, der tog mere hensyn til at få timetal og skemaer til at gå op end til de faglige behov for samarbejde, og det kunne ingen være tjent med. Men det, jeg hører i dag, er, at lærersamarbejdet fungerer bedre og bedre, og de justeringer, vi politisk har besluttet i gymnasieforligskredsen i forhold til almen studieforberedelse og studieområdet sammen med mere erfaring og bedre praksis for skolerne, har gjort, at reformens mål langt bedre bliver opfyldt nu end i de første år efter reformen.

Et styrket fagsamarbejde flytter nogle af opgaverne med at få undervisningen til at fungere optimalt fra centralt fastlagte mål i læreplaner, eksamener osv. til lokale beslutninger, og det kan både dreje sig om valg af emner og den konkrete udformning af undervisningsforløb og evalueringer.

Det er tydeligvis noget af en udfordring, men det er en god udfordring. Man kan nemlig godt forvente, at gymnasiernes kompetente akademiske arbejdskraft selv bidrager til at definere og udvikle den opgave, man nu engang har fået. Det forventes af alle medarbejdere i en moderne virksomhed, og vi er alle sammen nødt til at følge med og udvikle os, hvis vi fortsat skal have et af verdens bedste uddannelsessystemer. Og det mærker jeg stor vilje til hos både elever, lærere og ledelser.

Netop den danske tradition, hvor både elever og lærere er medbestemmende med hensyn til undervisningens konkrete indhold og tilrettelæggelse, er en fantastisk styrke i forhold til de mere curriculumbaserede uddannelsessystemer, hvor enhver ændring skal besluttes centralt. Vores måde at styre på indeholder et vigtigt potentiale for lokal dynamik, som jeg også arbejder med at udfolde inden for rammerne af det, vi har lanceret som »Ny Nordisk Skole«. Ændringerne har gjort det mere kompliceret at være lærer og har også gjort det mere kompliceret at være ledelse.

Lærerrollen er under forandring. Det skyldes både gymnasiereformens krav om samarbejde og det forhold, at it spiller så stor en rolle i elevernes hverdag. Men meldingen fra både ledere og lærere er klar. De vil gerne sætte mere kraft på udviklingen, også gennem et udviklingsprogram. Og jeg har derfor svaret positivt på en henvendelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening og lederforeningerne, som består af Rektorforeningen, Danske Erhvervsskoler og VUC-lederne, om en dialog om udviklingen af de fremtidige gymnasiale uddannelser. Der er møde med parterne her i april om et sådant udviklingsprogram.

Gymnasie- og hf-reformerne har, som jeg har nævnt, været meget omfattende, og derfor foreligger der ikke en samlet evaluering af reformerne, men en række evalueringer af forskellige dele af reformerne. Tilsammen viser de, at reformerne langt hen ad vejen er lykkedes, samtidig med at de udpeger en række felter, hvor der er behov for justeringer. Nogle af justeringerne er allerede gennemført, og andre kommer i tiden fremover.

Danmarks Evalueringsinstitut har i 2009 gennemført en international sammenligning af niveauet i fagene matematik og fysik på stx og htx. Sammenligningen blev udarbejdet af to internationale ekspertpaneler. I matematik var det helt overordnet ekspertpanelets vurdering, at faget havde udvikle sig i en rigtig retning set i et internationalt perspektiv, både angående læreplanernes krav og de afsluttende prøver. I fysik så ekspertpanelet de nye læreplaner som en forlængelse og styrkelse af den udvikling af faget, der har stået på over en længere periode. Så i disse to fag er konklusionen, at det afsluttende niveau, som det kommer til udtryk i eksempelvis eksamensopgaverne, absolut holder international standard.

EVA gennemførte i 2011 en evaluering af studenternes studiekompetence. Instituttet fandt, at gymnasierne griber opgaven med at give eleverne studiekompetence rigtigt an, og at 91 pct. af studiestarterne vurderer, at deres gymnasiale uddannelser i høj grad eller i nogen grad har givet dem de nødvendige kompetencer. Undersøgelsen viste desuden, at studenterne især var blevet dygtigere til at overskue store mængder stof, til at planlægge deres tid og arbejdsindsats og til at arbejde vedholdende og koncentreret. Disse områder sætter vi yderligere fokus på med det nye udviklingsprogram. Undersøgelsen viser yderligere, at de videregående uddannelsers studieledere ser det som mindre afgørende, at nye studerende har en meget indgående faglig viden om de fagområder, der indgår i de konkrete videregående uddannelser. I stedet peger de på, at evnen til at tilegne sig viden er afgørende.

Derfor vil jeg også med al respekt for Altingets undersøgelse af studiekompetence, som blev bragt i marts 2012, og som flere medlemmer af Folketinget har refereret til, sige, at det er en rundspørge til 200 undervisere på de videregående uddannelser, hvoraf kun godt halvdelen har svaret på fire spørgsmål. Og derfor synes jeg måske mere, at vi skal støtte os op ad den systematiske og professionelle evaluering, der er gennemført, af en række elementer i gymnasiereformen.

De gymnasiale uddannelser står helt centralt i regeringens indsats for at nå målene om, at 95 pct. får en ungdomsuddannelse, at 60 pct. skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, og at 25 pct. gennemfører en lang videregående uddannelse.

Regeringen vil med udgangspunkt i de uddannelsespolitiske målsætninger foretage et eftersyn af de gymnasiale uddannelsers indhold og rammer. Eftersynet indebærer ikke, at de grundlæggende mål med reformen bliver ændret, men vi skal se efter, om der er ting, der ikke fungerer, eller om der er ting, som kan udvikles bedre. Vi vil på den baggrund komme med forslag til justeringer og udviklingsfelter, der skal understøtte høj faglighed og fleksibilitet i de gymnasiale uddannelser.

Vi har undervejs i gymnasieforligskredsen aftalt en række justeringer af gymnasiereformen, når der har vist sig at være behov for det. Jeg vil gerne tilkendegive, at jeg ønsker at fortsætte det gode samarbejde om opfølgning af reformen, og jeg har i den forbindelse indbudt forligskredsen til et møde den 9. maj med henblik på en lidt mere detaljeret drøftelse af udviklingen.

Jeg ser behov for justeringer på flere felter. For det første skal vi gøre overgangen fra grundskole til de gymnasiale ungdomsuddannelser lettere for elever. Vi skal gøre det mere klart, hvad det indebærer, når man vælger ungdomsuddannelse, studieretning og valgfag, så flere vælger rigtigt med det samme.

For det andet skal vi sikre, at fagligheden skal være for alle. Vi skal sætte fokus på undervisnings-, evaluerings- og organiseringsformer, der øger elevernes udbytte, ikke mindst hos de gymnasiefremmede elever. Det stiller krav til lærernes kompetencer, og lærerrollen skal udvikles yderligere.

For det tredje skal vi sætte fokus på, hvordan undervisnings- og arbejdsformer gør mere brug af it, sådan at den enkelte elevs faglighed også kan udvikles på den måde.

For det fjerde vil vi gerne kigge på klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse, for det er tiltag, der ikke mindst hjælper elever med gymnasiefremmed baggrund, men som også sætter fokus på, at deltagelse er nødvendig for både den enkelte elev og det fællesskab, de er med i.

Jeg vil fremlægge en udviklingsplan, når vi har haft lejlighed til at drøfte de konkrete initiativer med de berørte parter. Jeg lægger vægt på, at udviklingen skal ske i dialog mellem dem, der står bag reformen, og dem, som skal være med til at realisere planerne i praksis.

Jeg ser derfor ikke grund til at foreslå store realændringer her og nu. Det, jeg vil, er at arbejde med nogle få, men vigtige, konkrete forsøg og udviklingsprojekter, som skolerne kan byde ind på.

Regeringens arbejde med 95-procents-målsætningen kan godt føre til flere initiativer, hvor justering af reglerne i højere grad kan komme på tale, men der må vi afvente resultaterne af disse drøftelser. Det skal dog ikke afholde os fra at gå i gang allerede nu på nogle af de områder, som jeg ridsede op lige før.

Samlet set synes jeg derfor, at vi med gymnasiereformen har fået et rigtig godt fundament, som vi i fællesskab bygger videre på for at få nogle rigtig gode gymnasiale ungdomsuddannelser for fremtiden. Jeg vil da også her til afslutning nævne nogle yderligere initiativer, som er med til at understøtte, at vi får et godt gymnasium, bl.a. regeringens loft på maks. 28 elever i klasserne, fordi det er med til at give mere lærertid til eleverne, ligesom jeg i øvrigt med glæde har noteret mig, at flere partier har bragt på bane, at det er en god idé at kigge på den måde, gymnasierne finansieres på, og at der er behov for et socialt taxameter, som netop er et af de punkter, som regeringen også har på dagsordenen, sådan at gymnasierne får nogle bedre muligheder for at kunne understøtte bl.a. elever fra uddannelsesfremmede hjem.

Jeg ser frem til debatten her.

Tak til ministeren. Så kommer vi til forhandlingen, og den første, der får ordet her, er fru Marie Krarup som ordfører for forespørgerne, og taletiden er 5 minutter.

Tak til ministeren for redegørelsen. I august 2010 skrev lektor Sten Clod Poulsen en kronik i Politiken med overskriften »Undskyld«. Han var forfatter til en bog om reformpædagogik i 1970'erne, som fik så enorm en succes, at den havde afgørende betydning for indretningen af skolevæsenet fra da af. Men i 2010 sagde han undskyld for den reformpædagogiske hærgen, som havde gjort de danske skoler dårligere og eleverne dummere.

Det var bare for sent, for i 2003 var gymnasiereformen blevet vedtaget, og den er fyldt med en reformpædagogik, der har nogle uheldige konsekvenser. Formanden for Gymnasielærerforeningen har sagt, at gymnasiereformen fra 2005 er den største revolution i gymnasiets historie, og det tror jeg han har ret i. Man gik nemlig med reformen endegyldigt bort fra den traditionelle kundskabsskole, som byggede på fag med et bestemt pensum, og over til læringsskolen bygget op om reformpædagogiske tanker om tværfagligt projektarbejde og fremme af kompetencer i stedet for indlæring af et pensum, altså alt det, som Sten Clod Poulsen sagde undskyld for.

Reformen har da også medført en række problemer. Lektorer på universiteterne, som aftager eleverne, mener, at niveauet er faldet. Ser man på den evaluering af gymnasiet, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget i 2011, kan man læse, at den faglige viden er ringere nu end før; en vurdering, der deles af Dansk Industri.

Det siger også sig selv, at den faglige viden begrænses, når man indskrænker timetal og pensum i kernefag, fordi man afgiver timer til det tværfaglige projektfag Almen Studieforberedelse, forkortet AT og af eleverne kaldet alment tidsspilde, og fordi undervisningen i øvrigt hele tiden bliver afbrudt af tværfaglige forløb. Sådanne forløb tvinges ofte igennem, før den særfaglige basis er i orden. Det skader naturligvis udbyttet af den faglige undervisning.

Men også den tværfaglige undervisning lider jo under det. Studieretningsstrukturen, der er gymnasiereformens vigtigste nyskabelse, er faktisk en god idé, men det tværfaglige potentiale bliver ikke realiseret, sådan som en nylig evaluering også viser. Her kunne man med fordel ændre AT til, at det var tværfaglighed imellem studieretningsfagene. Så ville intentionerne med reformen udfoldes på en god måde, samtidig med at man undgik at sænke det generelle faglige niveau. Et faldende vidensniveau er på lang sigt en trussel imod Danmark som konkurrencestat og Danmark som kulturnation.

Naturfag og sprogfag har lidt under reformen, især er sprogfag som tysk og fransk voldsomt trængte. Der er meget, der tyder på, at problemet hænger sammen med, at der er for mange studieretninger at vælge mellem. Som det er i dag, har de fleste skoler mellem 7 og 11 studieretninger at vælge mellem, og enkelte skoler har helt op til 18 retninger at vælge mellem. I dag er der et sted imellem 300 og 400 studieretninger i Danmark.

Flere og flere studenter tager suppleringsfag efter studentereksamen for at få adgang til deres drømmestudium, og mange af eleverne indrømmer, at de har valgt en forkert studieretning i forhold til deres studium. Det ville være langt mere ansvarligt at oprette fem-seks gode studieretninger med en kerne af fag på højt niveau end at lade den stedse mere fantasifulde knopskydning fortsætte.

Den sociale arv i form af forældrenes uddannelsesbaggrund har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig; den tendens er meget tydelig i eksamensresultaterne fra 2011. En af årsagerne er sandsynligvis AT og den overambitiøse tværfaglighed samt naturligvis eksamensformen med 24 timers forberedelse.

Videnskabsteori og tværfaglighed i AT-faget foregår i sagens natur på så højt et abstraktionsniveau, at kun de børn, der i forvejen er trænet i abstrakt tankegang, kan være med fra begyndelsen, og det er meget svært som lærer at forklare AT og videnskabsteori på et fornuftigt begynderniveau. Undervisningen bliver dermed alt for ofte præget af skjulte koder, det vil sige en række antagelser og forventninger, som kun akademikerbørnene kender til.

Desuden er en pædagogik, der i meget høj grad bygger på elevernes egen indre motivation og arbejdet i projektgrupper, og som ikke i tilstrækkelig grad bruger gentagelsen og hukommelsen, også mest til fordel for de børn, der har et mål og en motivation med hjemmefra, og det er igen ofte akademikerbørnene.

Et andet problem er ordningen med 24 timers forberedelse til eksamen, der gør det lettere at bruge sit netværk til at hjælpe sig til at få en god karakter. Her er akademikerbarnet jo så meget bedre stillet end arbejder- og indvandrerbarnet. Det er urimeligt, og det er heller ikke godt for samfundet, at det forholder sig på den måde.

Samtidig rimer det ualmindelig dårligt med målsætningen om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. En solid gymnasial uddannelse skal naturligvis være tilgængelig og opnåelig for alle med pæren i orden og skal dermed være medvirkende til at udjævne sociale forskelle i samfundet.

Jeg har derfor følgende forslag til vedtagelse, som jeg vil læse op:

Forslag til vedtagelse

Folketinget konstaterer, at gymnasiereformen fra 2005 på trods af flere justeringer har haft en række konsekvenser, hvoraf nogle er problematiske, herunder at

- der i nogle fag i dag er et lavere fagligt niveau end før reformen,

- færre elever vælger tysk og fransk som 2. fremmedsprog,

- det er blevet sværere at bryde den sociale arv.

Folketinget ser frem til det af regeringen varslede serviceeftersyn af gymnasiet og pålægger regeringen at igangsætte tiltag, der kan afhjælpe problemerne, f.eks. at

- afskaffe almen studieforberedelse som eksamensfag,

- afskaffe 24timers forberedelse til eksamen og

- beskære antallet af studieretninger.

(Forslag til vedtagelse nr. V 49).

Tak. Forslaget til vedtagelse vil indgå i den videre debat. Tak til ordføreren.

Den næste ordfører er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Venstre står bag den reform, vi indgik i 2003. Det var en stor og meget omfattende reform, og selvfølgelig er der behov for, at vi går tilbage for at se, om reformen virker efter hensigten. Der er sandsynligvis også behov for et større eftersyn, da det i den offentlige debat ikke har skortet på holdninger til den gennemførte reform. Venstre går åbent ind i arbejdet og har ingen hellige køer, når bare vi holder os målet i reformen for øje.

Vi vil holde fast i den politiske aftale fra 2003, hvor der var bred enighed om formålet med reformen – et formål, der var at styrke og forny kvaliteten og fagligheden i uddannelserne i overensstemmelse med de behov og krav, som følger af samfundsudviklingen.

Der står i aftalen:

»Omfattende og hastige forandringer i teknologi og videnskab skaber nye videns- og færdighedsområder, som skal medtænkes i mål og rammer for uddannelserne, fagene og undervisningen, og som øger behovet for at udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder. En øget internationalisering inden for teknologi, økonomi, videnskab, kultur og uddannelse indebærer også, at omlægninger af uddannelserne, udvikling af ny faglighed og relevante kompetencer, som matcher behovene i et videnssamfund, er helt afgørende for, at Danmark kan være i front.«

Så når ministeren opstarter serviceeftersynet, vil Venstre holde forligskredsen fast på, at kvaliteten og fagligheden skal styrkes. Der ligger en række evalueringer af gymnasiereformen, og hvor rapporten fra 2008 fra Danmarks Evalueringsinstitut giver nogle klare bud på, hvad der skal til for at indfri de ambitioner, vi var enige om i den politiske aftale. Hertil kommer, at parterne på området også har gode råd og ideer til, hvordan vi skal styrke vores uddannelser.

Venstre ved, at der til debatten i dag ligger mindst tre forslag til vedtagelse. Vi støtter ikke nogen af de forslag til vedtagelser, der ligger, men vi kommer heller ikke med vores eget forslag til vedtagelse. Vi glæder os dog over, at der kommer en revision af reformen og ser frem til arbejdet i forligskredsen – et arbejde, der bør tage sit udgangspunkt i den politiske aftale fra 2003. Tak.

Fru Lotte Rod fra Det Radikale Venstre for en kort bemærkning.

Venstre plejer jo at være et meget ansvarligt parti, der også er en del af vores forlig, og derfor undrer det mig jo selvfølgelig lidt – det ærgrer mig lidt – at Venstre ikke står bag ved det forslag til vedtagelse, der ligger i dag. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Peter Juel Jensen, hvorfor Venstre ikke er med i det forslag til vedtagelse, vi fremsætter i dag.

Ordføreren.

Grunden til, at vi ikke er med i det forslag til vedtagelse i dag, er jo, fordi det i vores øjne blev et meget bredt forslag til vedtagelse. Der blev nævnt noget om taxametre osv. Vi synes, at vi skal holde os de udfordringer, vi står med i gymnasiereformen, for øje. Nu skal vi ikke blande for mange ting sammen. Så vi har valgt at gå åbent ind i det arbejde, som ministeren lægger op til, men også at høre på, hvad parterne på området har at sige. Og vi vil ikke lægge os fast på noget på forhånd, før vi har haft en drøftelse af de udfordringer, vi står over for i forligskredsen. Det synes jeg er meget ansvarligt. Vi går åbent ind i samarbejdet, og vi låser os ikke fast på forhånd, for når der ligger tre forslag til vedtagelse i en meget, meget bred forligskreds, kan vi godt tage slagsmålet her. Men det hjælper ikke at slås, hvis vi skal løse de udfordringer, vi står over for. Det hjælper at tale sammen, og det er det, vi agter at sætte os ned og gøre i forligskredsen.

Fru Lotte Rod for en kort bemærkning.

Det er meget prisværdigt, at Venstre går åbent til det her. Det synes jeg jo vi skal holde hinanden op på at vi gør. Men nu står jeg her med det forslag til vedtagelse, hvori der bl.a. står: »Folketinget finder det vigtigt, at alle elever får et højt fagligt udbytte, og konstaterer, at regeringen har iværksat et serviceeftersyn af gymnasiereformen, som skal understøtte både høj faglighed, levende demokrati, alsidige kompetencer og høj gennemførelse i de gymnasiale uddannelser.«

Jeg tror ikke, jeg forstår, hvad det præcist er, Venstre er imod i det forslag til vedtagelse.

Ordføreren.

Det har jeg allerede svaret på en gang. Længere nede står der noget om en taxameterreform, og i de første forslag til vedtagelse, jeg så, stod der noget andet end lige, at der skulle laves en taxameterreform. Det var faktisk det, vi sådan stejlede mest over. Men jeg nævnte også i min ordførertale, at vi står ved den politiske aftale fra 2003, som indeholder alt det, som ordføreren læste op. Vi vil bare gerne gå åbent ind i det samarbejde her, og i stedet for at lade vandene skilles vil vi gerne sørge for, at vi kan mødes et sted. Og når der er tre forslag til vedtagelse, som rummer gode ting hver især, men også nogle ting, som vi ikke kan acceptere, så vil vi hellere tage det i forligskredsen, således at vi ikke graver grøfterne dybere, end nødvendigt er.

Tak. Fru Rosa Lund, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge hr. Peter Juel Jensen om, hvad han forstår ved begrebet faglighed, for det er jo sådan set svært at være uenig i, at en gymnasiereform selvfølgelig skal højne kvaliteten af vores gymnasiale uddannelser og højne det faglige niveau. Men så synes jeg faktisk også, at det er ret afgørende, at vi er enige om, hvad vi forstår ved faglighed, så jeg vil meget gerne høre ordførerens definition af faglighed.

Ordføreren.

Grunden til, at jeg nævner ordet faglighed indtil flere gange i min ordførertale, er, at det er fremgået af pressen, at man mener, at der har været et faldende fagligt niveau. Altså, de studerende, som har forladt gymnasierne, har gjort det med knap så gode færdigheder, som man har brug for, når man skal læse videre på universiteterne, og der har også været nogle universiteter ude at sige, at man føler, at der er et faldende fagligt niveau. Og det er jo faktisk en halvskidt start, vi så er med til at give vores unge mennesker i deres videre liv. Det er sådan noget, vi gerne vil tale nærmere om.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning.

Jeg er meget enig i, at det er en skidt start at give gymnasieeleverne, sådan som gymnasiereformen ser ud i dag, hvor netop niveauet for fagligheden bliver kritiseret. Men det, jeg spørger til, er: Er faglighed noget, vi måler i tal, altså i karakterer og fraværsprocenter, eller kan vi definere faglighed ud fra andre parametre? Kan vi tale om faglighed ud fra andre parametre end lige præcis vores karakterskala?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi bruger vores karakterskala til at bedømme faglighed med, og selvfølgelig bør man da, hvis man har fulgt undervisningen og arbejdet med sin uddannelse, kunne få rimelige karakterer. Men faglighed er jo også at kunne begå sig; faglighed er jo også at kunne kombinere den viden, man får på tværs af fagene – den er også vigtig, og det blev faktisk også nævnt i min ordførertale.

Men det kræver jo så også, hvis man gerne vil have den faglighed – den tværfaglighed, som det hedder med et lidt mere moderne udtryk – at de lærere, som vi sætter til at løse den opgave, er fuldt rustede til at løse den. Der har det jo vist sig, at der har været nogle indkøringsproblemer, og der har jo også været eksempler på, at der har været studieretninger, hvor man har kombineret for at kombinere, altså ikke for at give et højt fagligt udbytte, men mere for at få et skema til at gå op. Og det var jo ikke lige formålet med reformen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Troels Ravn fra Socialdemokraterne.

Tak. Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at tage initiativ til denne forespørgselsdebat omhandlende gymnasiereformen. Nu er barnet jo kun 6 år, men det kan være udmærket at gøre foreløbig status og vurdere dets trivsel og udviklingsmuligheder.

Socialdemokraterne mener grundlæggende, at den gymnasiereform, som trådte i kraft i 2005, har været en god reform. Reformen har været til gavn for de fire gymnasiale uddannelser og til gavn for elever og lærere, og den har således i store træk fungeret efter hensigten.

Gymnasiereformen brød med den tænkning om undervisning, som gjorde sig gældende tidligere på gymnasieområdet, idet reformens centrale idé var ønsket om mere tværfaglighed samt dannelse af et nyt fag: almen studieforberedelse. Der blev stillet skarpt på elevernes studiekompetencer i forhold til at kunne fortsætte med en videregående uddannelse, samtidig med at viden og faglig indsigt fortsat skulle vægtes højt.

Gymnasiereformen er altså overordnet set en god reform og opfylder de mål, som er aftalt i en bred kreds af Folketingets partier. Reformen opfylder målene om bl.a. at forny de gymnasiale uddannelser i overensstemmelse med samfundets krav og behov, om at styrke fagligheden og sammenhængen og sammenspillet mellem fagene, om det studieforberedende sigte og om internationalisering. Reformen er blevet justeret i 2009, hvilket er en styrke. Der er sket en tilpasning af netop almen studieforberedelse og studieretningsprojektet, herunder også en styrkelse af vejledningen, reduktion i antallet af prøver og tilpasninger vedrørende fremmedsprog.

Regeringen igangsætter inden længe et samarbejde med parterne omkring gymnasieuddannelserne et serviceeftersyn, der skal understøtte høj faglighed i de gymnasiale uddannelser. Det er et klart indsatsområde for Socialdemokraterne at øge kvaliteten af ungdomsuddannelserne, herunder de gymnasiale uddannelser, som udgør den primære vej til videregående uddannelse. At få en ungdomsuddannelse er nemlig den bedste vej til videreuddannelse og til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og gymnasiereformen og serviceeftersynet af reformen understøtter indsatsen for at nå målene om, at 95 pct. af en årgang får en ungdomsuddannelse og 60 pct. en videregående uddannelse.

Behovet for fortsat udvikling og justering er der også, og serviceeftersynet vil netop tage udgangspunkt i eksempelvis studieretningernes profiler: at alle gymnasieegnede elever skal kunne rummes og kunne udvikle sig maksimalt på den valgte gymnasiale uddannelse; at flere skal gennemføre og efter endt gymnasial uddannelse være direkte adgangsberettiget til videregående uddannelse; at der skal gennemføres et kvalitetsløft med vægt på eksempelvis faglighed og studieforberedelse, på virkelighedsnær og anvendelsesorienteret undervisning, nye undervisnings- og evalueringsformer, klasserumsledelse, studiefællesskaber, evalueringskultur osv. osv. – alt sammen initiativer, der vil pege i den rigtige retning.

Der er således god grund til at glæde sig over gymnasiereformens indhold og implementering, og at det er lykkes på fornuftig vis undervejs at skrue på håndtag og justere reformen, samt at der også tænkes tanker i forhold til serviceeftersyn, som samlet vil kunne ruste gymnasieuddannelserne til kvalificeret at kunne leve op til fremtidens krav.

Jeg vil slutte min ordførertale med at læse et forslag til vedtagelse op – et forslag, der fremsættes på vegne af Enhedslisten, Det Radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at gymnasiereformen generelt har styrket studiekompetencerne, som desuden var et af målene med reformen. Reformen blev justeret i 2009 med blandt andet tilpasning af almen studieforberedelse.

Folketinget finder det vigtigt, at alle elever får et højt fagligt udbytte, og konstaterer, at regeringen har iværksat et serviceeftersyn af gymnasiereformen, som skal understøtte både høj faglighed, levende demokrati, alsidige kompetencer og høj gennemførsel i de gymnasiale uddannelser.

Folketinget finder det ligeledes vigtigt, at alle uddannelsessteder er i stand til at løfte det faglige niveau, og ser med tilfredshed på, at regeringen har planer om en taxameterreform.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 50).

Tak. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne høre, hvordan ordføreren forholder sig til, at EVA's rapport fra marts 2011 siger, at den faglige viden er ringere nu, end den var før. Man deler faglighed op i to dele: i studiekompetencer, som man mener er blevet bedre, og i faglig viden, som er ringere nu end før. Det er altså i EVA's rapport. Det vil jeg gerne høre hvordan ordføreren stiller sig til kombineret med den oplysning, at DTU f.eks. har været nødt til at ændre det første semester, fordi de nye studerende ikke i tilstrækkelig grad magter grundlæggende matematik.

Ordføreren.

Generelt deler jeg ikke ordførerens opfattelse af, at gymnasiereformen har betydet, at det faglige niveau er alvorligt svækket. Det er sådan, at regeringen tager initiativ til et serviceeftersyn, og der er der bl.a. også planer om, at der skal gennemføres et kvalitetsløft netop med vægt på faglighed og studieforberedelse i forhold til nye undervisningsformer, virkelighedsnær og anvendelsesorienteret undervisning osv. Jeg mener faktisk, at det har været en styrke, at man undervejs har været i stand til at justere det, bl.a. i 2009. Så grundlæggende ser jeg frem til, at også det nye serviceeftersyn løbende vil kunne betyde, at vi kan fastholde en høj grad af faglighed også i gymnasiet.

Fru Marie Krarup for en kort bemærkning.

Nu er det altså ikke bare et synspunkt. Det er faktisk en officiel evaluering, der siger, at den faglige viden er ringere nu end før. Så det er ikke bare en rent subjektiv bedømmelse, som jeg kommer med. Hvis man derudover spørger rundt til de faglige organisationer, er der også flere af dem, der mener, at det faglige niveau er lavere i dag end tidligere. Så det er altså ikke en helt tilfældig bedømmelse, der bliver lanceret her.

Men lad mig så spørge, hvordan ordføreren stiller sig til, at den sociale arv nu slår hårdere igennem end tidligere. Det viser sig jo i eksamensresultaterne, at akademikerbørnene klarer sig bedre og bedre, mens det er omvendt for dem, der ikke har forældre med en høj boglig uddannelse. Socialdemokratiet er traditionelt et parti, der ønsker større social lighed. Hvordan forholder ordføreren sig så til det faktum, at gymnasiet skaber ulighed?

Ordføreren.

Men det er netop også derfor, at vi tager initiativet til at lave et serviceeftersyn. Det er netop, fordi flere af eleverne skal kunne gennemføre gymnasiet, og rent faktisk har gymnasiet allerede i dag rigtig pæne gennemførelsestal. Men det er vigtigt, at vi får alle med, at flere gennemfører, og efter endt gymnasial uddannelse skal rigtig mange også være parate til at gå direkte videre på en videregående uddannelse.

Vi skal være klar over, at der jo i dag er rigtig, rigtig mange unge mennesker på en ungdomsårgang – helt op til 70 pct. – der søger ind på gymnasierne. Det betyder også, at gymnasierne har flere forskellige elevprofiler, end de havde tidligere. Tilbage i 1960'erne var det til sammenligning omkring 7 pct. af en ungdomsårgang, der søgte ind på et gymnasium. Det stiller gymnasierne over for nogle nye udfordringer i forhold til at rumme de her forskellige eleverprofiler, og netop også af den grund er det, at vi lægger op til et serviceeftersyn med fokus på, at vi skal have alle med, og at flere skal kunne gennemføre gymnasiet og efter endt gymnasial uddannelse være berettigede til direkte adgang til de videregående uddannelser.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne spørge til faglighed, for det er jo logisk nok det, vi har fokus på i dag, og det, vi har fokus på, når vi diskuterer gymnasiereformen. Jeg vil da meget gerne høre hr. Troels Ravns definition af faglighed eller i hvert fald forståelse af faglighedsbegrebet. Grunden til, at jeg spørger, er jo, at vi de sidste 10 år har haft en forståelse, i hvert fald i den offentlige debat, af, at faglighed handlede om resultater i PISA-test og om karakterer. Og nu har vi jo, hvilket er dejligt og glædeligt, fået en ny regering, og så vil jeg gerne spørge Socialdemokratiets ordfører, om det også betyder, at vi får en bredere definition af begrebet faglighed.

Ordføreren.

Faglighed er et spørgsmål om at erhverve sig viden, kompetencer, færdigheder og kundskaber. Og det er også et anliggende, der drejer sig om, at man kan arbejde tværfagligt, på tværs af fagene, med forskellige temaer, med forskellige emner, sådan at man samlet set erhverver sig en faglighed, så man kan gennemføre en gymnasial uddannelse og for rigtig manges vedkommende også kan gå videre i en videregående uddannelse.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning. Hun frafalder. Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.

Jeg tager kun ordet med en lille smule ærefrygt over for formanden ved siden af.

Det vigtigste budskab, jeg hører fra gymnasierne, er, at det betyder noget, at vi politikere bakker op om deres arbejde. Gymnasiereformen har været meget omfattende og meget omdiskuteret, og jeg tror ikke, der er nogen, der synes, at det har været lige let fra begyndelsen. Men det betyder alligevel noget, at vi som politikere står ved det kæmpe arbejde, som skolerne har gjort for at få det bedste ud af reformen.

Når vi kigger på evalueringerne, slår det os jo først og fremmest, at der ikke er én samlet evaluering, men en række evalueringer af forskellige dele af reformerne. Evalueringerne viser, at dele af reformerne er lykkedes, men at der også har været behov for at lave nogle justeringer. Nogle af justeringerne er der allerede taget hånd om i forligskredsen, og andre skal vi i gang med.

Regeringen har, som man ved, taget initiativ til et servicetjek. Ideen er ikke, at gymnasierne kastes ud i grundlæggende reformer, men vi skal se efter, om der er ting, der ikke fungerer, og som vi kan gøre bedre.

For det første skal vi kigge på overgangen fra grundskole til gymnasial ungdomsuddannelse. Det handler om at gøre det mere klart for eleverne, hvad det indebærer, både når de vælger en ungdomsuddannelse, og når de vælger studieretning og valgfag, så vi forhåbentlig kan få flere til at vælge rigtigt første gang. Men for mig at se handler det jo også om mange andre ting, som ligger uden for den her debat. I dag er der jo mange unge, som først går på det almene gymnasium og bagefter på erhvervsskole, og jeg kunne godt være ret optaget af ideen om, at vi kunne udbrede de her skillsmesterskaber til at være regionale mesterskaber, så alle de ældste skoleelever fik én dag om året, hvor de så det bedste fra erhvervsskolerne. For det at opleve dygtige tømrere, konditorer eller SOSU-assistenter kan jo sige meget mere, end man kan læse sig til eller blive vejledt til.

For det andet kunne vi også arbejde målrettet på at forbedre undervisningen på gymnasierne. Vi skal sætte fokus på undervisnings-, evaluerings- og organiseringsformer, så alle eleverne i gymnasiet kan lære mere – også de elever, der kommer fra familier, hvor forældrene ikke selv har gået i gymnasiet. Det stiller krav til lærernes kompetencer, og jeg har en vision om, at vi bruger det her brede børne- og undervisningsministerium til at skabe en rød tråd i det pædagogiske arbejde hele vejen fra vuggestuen til ungdomsuddannelserne. Vi har rigtig mange dygtige lærere, og vi kan arbejde endnu mere målrettet med at forbedre undervisningen ved at bruge forskellige læringsformer.

Jeg synes, det er rigtig godt, at regeringen har nedsat et bredt udvalg bestående af en række ministre, som i fællesskab skal arbejde på 95-procents-målsætningen, for nu har vi snakket om den så længe, og nu må vi sætte handling bag ordene. Med til det hører også, at vi har et potentiale til at skabe et endnu bedre teamsamarbejde på gymnasierne. Der er allerede sket rigtig meget siden reformen, men der består stadig en vigtig opgave i at styrke studieretningssamarbejdet. Der er selvfølgelig en fin balance i det, fordi vi herindefra kan hjælpe til med forsøg og med at samle gode eksempler, som vi kan sprede til de andre skoler, men en stor del af initiativet skal også netop komme ude fra de enkelte skoler.

Derfor vil vi i regeringen – ligesom de andre ordførere helt sikkert også er i gang med – tage en snak med parterne om de konkrete initiativer, som vil være relevante i forhold til servicetjekket. Og tanken herfra er, at vi skal lave en udviklingsplan, som vi er fælles om. For os i Det Radikale Venstre er helt afgørende, at vi laver servicetjekket i et ægte og reelt partnerskab med både rektorer, lærere og elever.

Tak. Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvordan ordføreren forholder sig til Dansk Industris udtalelser i gymnasielærerbladet Gymnasieskolen den 7. april 2012 om, at de nye studenters faglige niveau ikke er højt nok, og at de ikke er godt nok rustet til at læse videre.

Jeg vil godt høre, hvad ordføreren mener, man kan gøre ved det, for jeg synes næsten, det lød, som om ordføreren mente, at det var lærernes dårlige eller måske mindre effektive undervisning, der var problemet. Jeg kunne godt tænke mig få uddybet, om det er det, der er tilfældet. Hvad kan der ligge bag, at studenter i dag ikke er gode nok, til at de kan modtage undervisning på det niveau, de bør, på universiteterne?

Ordføreren.

Dermed lægger Dansk Folkeparti jo op til en meget, meget spændende diskussion om, hvad faglighed er. For en ting er jo, at man har en stærk fagfaglighed, og det er helt afgørende for, at man kan læse videre. Men derudover hæfter jeg mig jo også ved den rapport fra EVA, der viser, at det netop er vigtigt, at man også som studerende har nogle meget stærke studiekompetencer.

Noget af at det, de peger på, som er allervigtigst, er, dels at man skal kunne overskue store mængder stof, dels at man skal kunne planlægge sin tid og arbejdsindsats, dels at man skal kunne holde fast i studiet ved at være vedholdende. Og nu er jeg jo en af de heldige, der selv har gået og stadig går en lille smule på universitetet, og jeg kan bekræfte, at de her studiekompetencer ikke er nogle, man skal undervurdere.

Tak. Fru Marie Krarup.

Det er rigtigt, at evalueringsrapporterne skelner mellem faglig viden og studiekompetencer. Studiekompetencer bliver på nogle punkter vurderet positivt, undtagen hvad angår vedholdenhed, vil jeg så lige gøre opmærksom på. De studerende har netop et problem i, at de ikke er vedholdende.

Men den faglige viden bliver bedømt negativt, og det er altså åbenbart det, som får universitetslærerne til at være kritiske, for som der også er blevet refereret til tidligere i aften, mener 40 pct. af de adspurgte universitetslærere i en undersøgelse på Altinget, at de studerende ikke har en stærk nok faglig viden. Så der er altså noget, der er røget ud med badevandet. Det må da være et problem.

Ordføreren.

Men samtidig går jeg ud fra, at Dansk Folkeparti også er bekendt med, at EVA er kommet med en rapport i 2009, der viser, at udviklingen i matematik og fysik ikke har været så skræmmende, som ordføreren får det til at lyde som om. I matematik var det helt overordnet ekspertpanelets vurdering, at faget havde udviklet sig i en rigtig retning set i et internationalt perspektiv, og også i faget fysik har man set en god udvikling.

Det hænger sammen med, at den virkelighed, man f.eks. skal se matematik i forhold til, jo har ændret sig over de sidste 10 år, fordi der er blevet udviklet en masse it, der gør, at man kan regne på en helt anden måde. Det vil sige, at det, man skal kunne som elev, jo ikke bare er at kunne regne på sådan en gammeldags måde, men man skal også selv kunne modellere forskellige ting. Og derfor er vi jo nødt til at se f.eks. faget matematik i den virkelighed, vi lever i i dag – og ikke for f.eks. 10 år siden.

Det er hr. Peter Juel Jensen, Venstre, for en kort bemærkning.

Tak for en flot ordførertale, der var i hvert fald gejst. Ordføreren kom ind på, at der skal kigges på overgangen mellem grundskolen og gymnasierne. Og som det er i dag, skal man jo allerede, når man går i 9. klasse, faktisk ønske sig, hvilke fag man ønsker at tage i gymnasiet. Det vil sige, at som elev i 9. klasse skal man kunne se mindst 3 år ud i fremtiden for på den måde at være sikker på, at man vælger de rigtige fag, som man nu skal bruge til sin videregående uddannelse. På samme tidspunkt kan vi også se af antallet af GSK-kurser, at de bliver taget af næsten hver fjerde gymnasieelev, der læser videre. Hvordan vil ordføreren løse den udfordring?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil bruge præcis samme svar, som Venstre brugte lige før, nemlig at vi faktisk går meget åbent ind i den her diskussion om servicetjekket. Det, vi har lagt os fast på, er, at det er en udfordring, at vi skal sikre en bedre overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Præcis, hvordan vi skal gøre, er netop det, vi skal forhandle i fællesskab i det her servicetjek, og den diskussion glæder jeg mig meget til at tage med bl.a. Venstre.

Hr. Peter Juel Jensen.

Det var lige det svar, jeg stod og ventede på. Tusind tak for det. For da jeg brugte det svar, sagde ordføreren, at det var uansvarligt af Venstre at gå til opgaven på den måde. Men jeg synes ikke, det er uansvarligt, at ordføreren tager den tid, det nu tager at tænke sig godt om og få afsøgt alle løsninger, så man kan træffe det bedste valg. Så stor ros til ordføreren for det meget konkrete og præcise svar.

Ordføreren.

Jeg husker ikke, at jeg sagde, at det var uansvarligt af Venstre, og i hvert fald har jeg da en meget stor forventning om, at Venstre vil indgå særdeles ansvarligt i forbindelse med servicetjekket.

Tak. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Jeg vil også gerne sige tak for en god ordførertale. Især er jeg glad for, at ordføreren kom ind på, at vi skal have en diskussion af begrebet faglighed. Det er jeg meget glad for.

Men jeg vil spørge om noget andet, nemlig om almen studieforberedelse. Ordføreren nævner selv, at AT er et godt redskab, hvis man skal videre på universitetet, men vi skal vel også forberede gymnasieelever på, at de kan tage en anden uddannelse end en universitetsuddannelse; altså en mellemlang videregående uddannelse på et erhvervsakademi eller en pædagoguddannelse eller en læreruddannelse. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, om vi kan gøre AT mere praksisnært for netop at sikre, at vi ikke kun forbereder gymnasieelever til at starte på universitetet.

Ordføreren.

Hele diskussionen om AT er jo helt sikkert også noget af det, der vil komme op i servicetjekket. Og det er jo meget slående, at de evalueringer, vi har fået af AT, meget åbent siger, at det har været en stor udfordring, som det så fint hedder, for både lærere og ledelse, men at man også allerede på nuværende tidspunkt har rykket sig rigtig langt på AT-området. Samtidig er der jo også flere ting, der peger på, at noget af det, der vil mindske frafaldet på gymnasierne, især blandt drengene, netop vil være, at vi gør det noget mere praksisnært, og at de får brugt tingene noget mere i virkeligheden, skulle jeg til at sige. Så den diskussion vil jeg meget gerne indgå i. Præcis hvor snittet ender med at være, ved jeg selvfølgelig ikke endnu.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning.

Det lyder jo, som om vi er på vej det samme sted hen. Jeg vil bare gerne have bekræftet af fru Lotte Rod, at gymnasiet selvfølgelig åbner mange døre og ikke kun ind til universitetet. Grunden til, at det er så vigtigt for mig, er, at vi i Enhedslisten har en frygt for en overakademisering af netop de gymnasiale uddannelser. Det vil vi i Enhedslisten meget gerne undgå, og derfor vil jeg gerne bede fru Lotte Rod om at bekræfte, at almen studieforberedelse selvfølgelig ikke kun skal være forberedende til universiteterne, men også til de mellemlange videregående uddannelser.

Ordføreren.

Det er hermed bekræftet.

Tak til ordføreren. Og den næste i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Jeg vil gerne sige tak til fru Marie Krarup for at give os muligheden for at diskutere et af de vigtigste emner overhovedet, nemlig hvordan vi sikrer flest mulige unge en god og fremtidssikrende uddannelse. Men jeg vil også sige tak for ordførerens engagement, som jeg respekterer, uagtet at vi er uenige på nogle punkter.

Jeg vil gerne imødekomme kritikken af markedsgørelsen af gymnasierne. Jeg synes måske, at ordføreren er for hård i sin karakteristik, men det er klart, at der er ting ved taxametersystemet, som vi skal se på. Det står også i regeringsgrundlaget og er godt på vej i vores samarbejde med ministeren. Derudover er der i øjeblikket en revision af fordelingsudvalgene og deres rolle i forhold til gymnasiernes selvstyre. Jeg er glad for, at DF's ordfører støtter op om det sociale taxameter. Det er også positivt, at DF roser loftet på 28 elever, og derfor endnu mere ærgerligt, at DF's ordfører ikke ville støtte forslaget, da vi behandlede det forleden. I det hele taget deler jeg og SF fru Marie Krarups optagethed af at udjævne sociale skel i uddannelsessystemet. Lighed i uddannelse er en grundlæggende prioritering for SF.

Formanden for Rektorforeningen har udtalt, at gymnasierne var tvunget til at asfaltere, mens de kørte. Men så er spørgsmålet jo, hvordan vejen ser ud i dag. Faglighed er og skal være centralt, men hvad er faglighed? Naturligvis er det både at kunne tale og skrive et fremmedsprog, lave en litteraturanalyse osv., men det er også metode, kritisk sans, kildekritik og informationssøgning. I vores informationsalder er det en grundlæggende kompetence at kunne håndtere de enorme mængder usorteret og uprioriteret information på nettet.

Almen dannelse og studieforberedelse har været målet siden 1850, hvor H.C. Ørsted pointerede, at elevernes dannelse ikke kun handlede om mængden af kundskaber, men om fornuftens stempel, der blev sat på kundskaberne.

SF bakker op om gymnasiereformen, men vi glæder os samtidig til det arbejde, der allerede er igangsat, i forbindelse med ungdomsuddannelserne. Der er nok at tage fat på.

Jeg vil gerne takke fru Marie Krarup for debatten i dag, og jeg glæder mig til det videre samarbejde.

Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak for de pæne ord om nødvendigheden af debatten. Jeg noterer mig, at SF mener, at social lighed er vigtig, også i uddannelse, men samtidig ser positivt på AT og det her med fremme af studiekompetencer osv., hvilket jo er ideen i AT-faget. Derfor er mit spørgsmål til ordføreren, hvordan ordføreren forholder sig til, at Lars Olsen – og jeg har indtryk af, at Lars Olsen er lidt af en guru på venstrefløjen inden for skoleområdet – netop bruger AT og 24-timers-eksamen som et eksempel på noget, der skaber social ulighed i uddannelsessystemet. Det skriver han i sin bog »Eliternes triumf«, hvor de her 24-timers forberedelse, altså hjemmeforberedelse til AT-eksamen, netop er et eksempel på, at akademikerne løber med det hele. Og det er noget, der skaber yderligere social ulighed.

Hvordan forholder SF's ordfører sig til det?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at vi ikke har nogen guruer på venstrefløjen, i hvert fald ikke i SF, det bruger vi ikke, og jeg tror, der blev talt om Lars Olsens rigtig gode bog om uddannelsessystemet, som jeg også synes har nogle gode pointer.

Så til gymnasiereformen: Den er, som det blev sagt tidligere, et lille barn på 6 år. Og i forhold til nogle af de pointer, som ordføreren er kommet med omkring evaluering osv., blev det jo også fastslået, at det måske er lidt for tidligt at kunne fastslå hundrede procent, at det er det, der slår igennem. Men jeg deler ordførerens bekymring, ligesom Enhedslistens ordfører også har nævnt det, omkring en overakademisering på visse områder. Jeg mener ikke, at vi på nogen måde skal trække AT fuldstændig tilbage, men at vi godt kan se på udformningen af den. Jeg tror simpelt hen ikke på, at vi kan gå tilbage til en tid, hvor det kun handlede om at kunne regne og læse og stave og tale et fremmed sprog. Vi bliver også nødt til at kunne sortere på nettet. Det er der, der kommer så meget information i dag. Det er en fuldstændig grundlæggende kompetence, ikke kun for at læse på universitetet, men også for at have et ganske almindeligt arbejde uden en længerevarende uddannelse.

Fru Marie Krarup.

Jeg mener, at ordføreren gør sig skyldig i en tilsværtning af fortiden, som er helt uretmæssig. Problemet er jo, som Steen Clod Poulsen også understreger, at man ved en overakademisk undervisning, hvor man bygger projektarbejde op på indre motivation og ikke bruger gentagelsen og hukommelsen, så favoriserer nogle, der i virkeligheden har en hel masse med hjemmefra, mens dem, der ikke har så meget med hjemmefra, tabes. Det er jo simpelt hen undervisningens struktur, det er undervisningens indretning, der gør det. Så det vil sige, at man altså bruger en masse kræfter på at give til dem, der har, for faktisk at tage fra dem, der ikke har. Og det er noget, man kan ændre ved at ændre strukturen i AT; ved simpelt hen at gøre det mindre omfattende og f.eks. henlægge eksamensforberedelser til skolerne, så eleverne ikke kan bruge deres forældre eller deres netværk. Så det er noget, som man kan gøre op med ved at ændre på strukturen og ikke nødvendigvis ved at give sociale taxametre, hvilket jo kun er et økonomisk tiltag.

Ordføreren.

Jeg vil heller ikke have, at ordføreren skal tro, at jeg står heroppe og afviser det hele, faktisk tværtimod. Jeg synes, det her er rigtig, rigtig vigtigt, og jeg synes også, at ministeren har givet udtryk for, at nu ser vi på det hele. Vi ser på AT, og vi ser på fordelingsudvalg, og vi ser på eksamensform osv. For vi ønsker jo alle sammen det samme, nemlig at få så gode ungdomsuddannelser som muligt og få flest mulige med. Der er helt sikkert nogle ting, og her skal der drejes på nogle knapper. Men jeg synes også, det er en lidt sjov debat i dag, for fra DF's og fra Venstres side kommer der kommentarer, som om det er os, der har haft magten i 10 år. Men lad det nu ligge, for jeg er sikker på, at vi alle sammen gerne vil videre og få ryddet op i nogle af de børnesygdomme, der måske også er.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at SF's ordfører begynder at tale om, at nogle har haft magten i 10 år. Jeg skal bare have ordføreren til at bekræfte, at der altså var tale om et bredt forlig, så hvis man havde ønsket sig ændringer, kunne man jo sådan set bare have foreslået det, dengang aftalen om den seneste reform blev indgået.

Ordføreren.

Jeg er skam rigtig godt tilfreds med det meget brede samarbejde, som vi har, og som vi skal have på det her område. Jeg synes måske bare, at debatten, ikke så meget fra DF's ordførers side, men herovre fra den yderste højrefløj, bliver lidt aggressiv, i forhold til at det her jo er et meget bredt samarbejde, og at det også er den inddragende stil og det samarbejde, jeg gerne vil fortsætte. Så jeg undrer mig bare en lille smule, for nu skal vi jo videre sammen, og jeg tror ikke, at der er nogen, der har noget at klandre andre for her.

Fru Mai Henriksen.

Så hvis jeg opfatter det sådan, at vi har et fælles ansvar, og at alle os, der er med i forliget, står bag gymnasiereformen, så har jeg sådan set ret i det?

Ordføreren.

Ja, vi står alle sammen bag den, og det er også derfor, at jeg måske undrer mig lidt over stilen herovre fra denne side af salen.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Så er det fru Rosa Lund som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg vil også gerne starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten om gymnasiereformen. Enhedslisten står uden for det her forlig, men det skal jo ikke afholde os fra at have ikke bare én, man mange holdninger til gymnasiereformen.

Jeg er meget enig i det, de tidligere ordførere har sagt, om, at det jo altså er afgørende, at den her reform og de gymnasiale uddannelser har et højt fagligt niveau og er rigtig gode. Jeg er også meget enig med fru Marie Krarup i, at det er afgørende, at der er lighed i vores uddannelsessystem og vores gymnasiale uddannelser, og at de er med til at skabe lighed i samfundet, altså at alle har lige muligheder, uanset om deres mor og far er akademikere, eller om de er tømrere eller pædagoger, eller hvilken uddannelse de nu har.

Vi har talt rigtig meget om faglighed, og det er også vigtigt, men jeg vil komme ind på nogle andre konsekvenser af den her gymnasiereform.

Jeg vil starte med at sige, at jeg jo synes, det er sjovt, at ingen af os i den her sal har uddannet sig under den her gymnasiereform, måske på nær hr. Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre. Ellers er der jo ingen af os, som er blevet studenter under den nuværende gymnasiereform. Derfor har jeg en meget kraftig opfordring til ministeren om, at netop elever, som er uddannet under den her gymnasiereform, er med til at lave det her omtalte serviceeftersyn af reformen, for det er netop dem, der har oplevet, hvordan AT fungerer, hvordan det nye tiltag i gymnasiereformen fungerer. Jeg var selv formand for gymnasieeleverne, da reformen her havde sine første år, og jeg synes, at det er afgørende, at vi spørger eleverne til råds om, hvad de tror der virker og vil virke i forhold til vores gymnasieuddannelser. For udgangspunktet for det må jo være, hvad det er for nogle mennesker, hvad er det for nogle elever, hvad det er for nogle kommende studerende, som kommer ud af vores gymnasiale uddannelser. Det mener jeg skal være udgangspunktet.

En konsekvens af gymnasiereformen har været og er en tidlig specialisering. Unge mennesker skal, når de vælger deres studieretning, også vælge, hvilken uddannelse de vil tage efterfølgende, og dermed skal de allerede som 14-,15- eller 16-årig vælge, hvordan resten af deres liv skal se ud, altså hvilken uddannelse de vil ind på, og dermed skal de jo også forme de første skridt til deres arbejdsliv. Det mener jeg er forfejlet, for det er jo de færreste, der er afklaret om, hvad de skal resten af deres liv, når de er 15 år. Jeg tvivler i hvert fald på, at jeg var den eneste, som ikke helt vidste, hvad jeg ville, da jeg stoppede i 10. klasse.

Det har også betydet, som Venstres ordfører har været inde på, at vi har set en stigning i antallet af elever, der tager suppleringskurser. Jeg er også meget stor tilhænger af, at vi har et system, hvor det er muligt at supplere fag op, så man kan komme ind på sin drømmeuddannelse, for drømmeuddannelsen kan jo netop nå at skifte mange gange, fra man er 15, til man er 18 år. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi har suppleringskurser.

Det bedste og det mest ideelle for Enhedslisten at se ville være, at specialiseringen ikke skete så tidligt, men at specialiseringen først skete meget senere i gymnasiet – at man altså ikke stod som 15-årig og skulle vælge. Når det er sagt, vil jeg sige, at indtil vi får skubbet den specialisering op, så synes jeg, vi skylder eleverne og os selv at fjerne brugerbetalingen på de her suppleringskurser, netop fordi det ikke skal afhænge af hverken ens egen eller ens forældres pengepung, om man kan tage en uddannelse.

En anden konsekvens af gymnasiereformen, som vi også har talt en lille smule om, er tværfagligheden, hvor konsekvensen jo er, at tværfagligheden er blevet begrænset til AT-forløbene. Det vil sige, at man nu ude på skolerne og ude i praksis har sagt: Tværfaglighed skubber vi ind i AT, og så bruger vi det ikke ellers. Det synes jeg faktisk er en rigtig ærgerligt konsekvens af AT-forløbene. Jeg tror, at vi kan få meget positivt ud af AT-forløbene, men jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man nu har skubbet det tværfaglige sammen og ligesom taget det ud af resten af undervisningen. Tværfagligheden burde være jo noget, som gik igen og igennem alle fag hele tiden. Det mener vi i hvert fald i Enhedslisten.

Når det så er sagt, er det vigtigt, at vi generelt kigger på AT-forløbene, for en anden konsekvens af gymnasiereformen er, at gymnasiet er blevet en smule akademiseret. AT har for meget fokus på, at man skal videre på universitetet, og i Enhedslisten synes vi det er vigtigt, at gymnasiet ikke kun er forberedende til at gå på universitetet, men også er det til at tage en mellemlang videregående uddannelse, for vi skal huske, at universitetet ikke er den eneste vej for studenter. Og netop hvis vi laver AT om, kan det være med til at skabe lighed i stedet for at skabe ulighed, som det gør i dag, som fru Marie Krarup var inde på.

Nu kan jeg se, at jeg skal stoppes. Jeg vil bare tilføje, at problemet med 24-timers-eksamen kan løses ved at sætte vejledere på, ikke ved at fjerne 24-timers-eksamen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for initiativet til en spændende og meget vigtig debat. Den seneste gymnasiereform har, som man jo også kan høre på de respektive ordførere, haft både nogle positive og nogle negative effekter.

Opgøret med lærernes isolation i klasseværelset var en nødvendig modernisering af arbejdsformen, og reformen har dermed givet et skub til et stærkere kollegialt samarbejde og et stærkere fagligt samarbejde. Tiden er også løbet fra den privatpraktiserende gymnasielærer, og lærerne skal udvikle sig både fagligt og pædagogisk i samarbejde med kollegaerne. Men der er et stykke vej endnu. Stik imod hensigten med gymnasiereformen viser undersøgelser jo, at mange lærere stadig oftest arbejder på egen hånd, når de skal udvikle deres undervisning. Det tværfaglige samarbejde, som der er lagt op til, synes vi understøtter vidensamfundet og arbejdsmarkedets ændrede behov rigtig godt. Vi er derfor meget tilfredse med, at GL har taget initiativ til sammen med lederforeningen at gennemføre et udviklingsprogram, som skal sætte yderligere gang i implementeringen af gymnasiereformens intentioner på det her felt.

Til gengæld må vi også konstatere, at gymnasiereformen ikke har ført til, at vi kan konstatere et fagligt løft. Enhver, der har arbejdet med undervisning og uddannelse, ved, at et højt fagfagligt niveau er forudsætningen for at kunne arbejde både tvær- og flerfagligt. Et højt fagligt niveau er også det bedste grundlag for succesfuldt at komme videre i både uddannelsesforløb og arbejdsliv, da det er en billet til uafhængighed og personlig frihed. Med en god ungdomsuddannelse og en solid faglig ballast i bagagen kan de unge komme ind på den uddannelse, de drømmer om, og de kan få arbejde både inden for og uden for landets grænser.

Det er klart, at det faglige niveau, uanset den seneste gymnasiereform, er under pres, når gymnasieuddannelsen er blevet en masseuddannelse. Det er rigtig fint, at så mange som muligt tager en ungdomsuddannelse, men det stiller altså store og nye krav til den uddannelse, som de lærere, der skal undervise på de gymnasiale ungdomsuddannelser, kommer med. Det er både fagfagligt, pædagogisk og didaktisk. Så den pædagogiske udfordring er ikke blevet mindre, men den er tværtimod blevet større og meget anderledes i de senere år. Derfor synes vi også, at det kunne være en idé, at der måske i en anden sammenhæng gås til roden og kigges på de uddannelsesforløb, som fører til, at man bliver lærer på en gymnasial ungdomsuddannelse. Det er i dag uddannelser, som ikke er rettet imod den pædagogiske og didaktiske udfordring, lærerne står over for. Det er noget, der bliver klistret på bagefter, og det er vi ikke sikker på er den rigtige måde at gøre det på, sådan som samfundet ser ud i dag.

Jeg vil også nævne, at Liberal Alliance er bekymret for regeringens tanker omkring en reform af taxametersystemet. Det er ikke, fordi det ikke trænger til en reform – det mener vi bestemt – men taxameteret er i dag med dets fokus på gennemførelsen blevet slidt, eller rettere sagt slider det faktisk på det faglige niveau på gymnasierne og i øvrigt også på de videregående uddannelser. Sådan som vi har forstået det, er regeringens plan at reformere taxametersystemet med henblik på at sende flere penge til udkantsområder og til gymnasier, der er i stand til at udpege mange unge med særlige sociale vanskeligheder. Vi tror ikke på, at det vil føre til et løft for gymnasieskolen, tværtimod.

Gymnasiereformen er fortsat ret ny. Vi har ikke ret mange årgange at vurdere den ud fra. Derfor synes vi også, at man skal væbne sig med en vis tålmodighed, men vi ser gerne, at der gennemføres et serviceeftersyn og en evaluering af, hvad der eventuelt yderligere kan gøres for at løfte det faglige niveau i gymnasierne. Vi har en bekymring i forhold til det nuværende meget store antal studieretninger. Vi vil gerne kigge på også at udvikle prøveformerne yderligere, og vi vil gerne være med til at kigge på den faglige effekt af faget almen studieforberedelse. Vi ved jo, at et stigende antal unge bruger tid på supplerende fag efter endt gymnasieuddannelse, på trods af at vi faktisk har så mange studieretninger. Vi ser derfor gerne, at antallet af studieretninger forenkles og formindskes, og at elevernes muligheder for at sammensætte et fagligt forløb forbedres.

En eventuel revision eller justeringer af gymnasiereformen synes vi skal ske i tæt samarbejde med også de mellemlange og de videregående uddannelser. Der skal nemlig skabes et bedre link imellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og vi skal motivere gymnasieskolerne til at se ud over gymnasiets matrikel. En gymnasieuddannelse er ikke en afslutning; det er begyndelsen på noget andet.

Tak til ordføreren. Fru Marie Krarup for en kort bemærkning.

Jeg har et spørgsmål, og det er mest et opklarende spørgsmål, for jeg er simpelt hen ikke sikker på, at jeg forstod, hvad ordføreren mente. Så vidt jeg forstår, deler ordføreren min bekymring over det med det faldende faglige niveau, som Dansk Industri gør opmærksom på, som EVA-rapporten gør opmærksom på, og som universitetslærerne gør opmærksom på. Men jeg forstod ikke, hvor det var, at ordføreren mente, at det fald i fagligheden kom af. Var det noget, der kom af, at det nu er 75 pct. af en årgang, der går i gymnasiet, eller mener ordføreren, det er noget, der kommer af, at lærernes uddannelse, altså deres efteruddannelse i forhold til at blive lærer, dvs. pædagogikumuddannelsen, er for dårlig? Hvad var ordførerens bud på det?

Ordføreren.

Det er en kombination af begge ting. Det er klart, at gymnasieskolen i sin konstruktion, altså også med de forskellige retninger, der er, i en tid, hvor der er så mange, der gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, er fuldstændig anderledes i forhold til, hvad den var for 25, 30, 40 år siden, hvor det kun var en lillebitte del af ungdommen, der gennemgik en sådan ungdomsuddannelse. Så det er klart, at det stiller os over for nogle nye udfordringer. Det er ikke noget, vi ønsker skal føre til, at det faglige niveau falder, og hvis vi skal løse den udfordring, bliver vi selvfølgelig nødt til ikke kun at se på fagfagligheden, men også se på, hvad det er for et uddannelsesforløb, der fører til, at de mennesker, som bliver ansat i gymnasieskolen, kommer til at undervise der. Jeg har ingen færdige løsninger på det, jeg rejser det bare som en problemstilling, som jeg synes man skal kigge på. For pædagogik og didaktik er noget, der fylder relativt lidt i de uddannelser, som typisk fører til, at man i dag bliver lærer i gymnasieskolen.

Fru Marie Krarup.

Så tror jeg, jeg er enig i det, der står i analysen, og så tror jeg, jeg hørte rigtigt, for selvfølgelig er det jo et problem, at der er flere og flere, der kommer i gymnasiet, samtidig med at man altså har lavet en gymnasiereform, som stiller nogle akademiske krav, der bliver større og større, og hvor strukturen bliver mere og mere løs. Al forskning viser jo, at man, hvis man kommer fra et hjem med en ikkeboglig baggrund, så har brug for nogle fastere og tryggere rammer, og der er netop de løse rammer og den overdrevne akademisering noget, der er et meget stort problem. Så det er en cocktail, der må give problemer.

Men jeg tror så, jeg forstod ordføreren rigtigt, og jeg deler det synspunkt, der her kom frem.

Fru Mette Bock.

Jeg har lige en enkelt kommentar til det; jeg har aldrig helt kunnet forstå det der med, at man taler om en overakademisering. Jeg synes sådan set, at akademia er fornuftigt og godt, og at det er noget, der tilfører de fleste mennesker et videre udsyn og en dybere indsigt, som man kan bruge i alle mulige sammenhænge, også hvis man bagefter tager en erhvervsfaglig uddannelse osv. Så jeg ser ikke det med en akademisering som noget dårligt. Dertil kommer, at den store udfordring, som jeg altså heller ikke har nogen klare svar på hvordan vi får løst, er, hvordan vi, samtidig med at vi sikrer, at det faglige niveau ikke daler, så støtter op om, at der faktisk er mange, der skal have en ungdomsuddannelse. For det er jo nemt nok at skovle en hel masse mennesker igennem en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis man bare slækker på de faglige krav. Så det er en opgave, der er rigtig svær, vi står over for, og derfor vil jeg også håbe, at Liberal Alliance, som af indlysende grunde ikke er med i den nuværende forligskreds, eventuelt bliver inviteret til drøftelserne. Dem deltager vi rigtig gerne i.

Fru Lotte Rod for en kort bemærkning.

Jeg hæftede mig ved, at fru Mette Bock talte om taxametersystemet, og så vidt jeg hørte det, og det må ordføreren meget gerne bekræfte, ser Liberal Alliance nogle uhensigtsmæssigheder i forbindelse med færdiggørelsestaxameteret. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om Liberal Alliance gerne vil være med til at kigge på taxametersystemet.

Ordføreren.

Det vil vi rigtig gerne, for vi mener, at taxametersystemet, sådan som vi kender det i dag, var godt tænkt, da det blev indført, men at tiden nu har udviklet sig. Vi ved jo, at den slags systemer er adfærdsregulerende, og det vil sige, at man retter indsatsen mod at få så meget taxameter som overhovedet muligt. Så vi er helt åbne over for at se på en reform.

Der, hvor vi er kritiske, er, når vi begynder at tale om sociale taxametre eller udkantstaxametre. Vi vil hellere se en reform, hvor der i højere grad tages afsæt i, at man på de gymnasiale ungdomsuddannelser også bliver belønnet, i forhold til hvor de unge bevæger sig hen, når de har færdiggjort deres gymnasiale ungdomsuddannelse. For i dag ser man kun frem mod, at huen er på hovedet – farvel og tak – og så er det ligegyldigt, hvad der videre sker.

Vi vil gerne se en taxameterreform, som også kigger på, hvordan det lykkes at få de unge bragt videre, uanset om det så er på en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, altså at man rækker ud over bøgehækken på de gymnasiale uddannelser.

Fru Lotte Rod.

Men deler Liberal Alliance holdningen og synspunktet i: 1) at vi skal sikre, at der fortsat er gymnasier overalt i Danmark, 2) at der er forskel på, hvad det koster, og hvilken indsats der skal til for at få elever igennem, afhængigt af hvad baggrund de kommer med?

Ordføreren.

Det, at man får så mange som muligt igennem og dermed også får hjulpet unge, som ikke nødvendigvis har en boglig stærk baggrund derhjemme, igennem, er ikke nødvendigvis kun et spørgsmål om økonomi. Det kan også være et spørgsmål om det, som jeg nævnte tidligere, nemlig det, at vi får lærere, som er fagligt og didaktisk rustede til at tage imod en bredere kreds af unge.

Til det andet vil jeg sige, at jeg er enig i, at der skal være et tilbud om at få en gymnasial ungdomsuddannelse overalt i landet. Det er jeg et hundrede procent enig i, men jeg tror på, at løsningerne kalder på, at vi også kigger på andre veje. Det kan f.eks. være at lægge de gymnasiale ungdomsuddannelser sammen på campusser, som gør, at det også bliver lettere at skifte studieretning osv. Man kan dele lærere, på tværs af hvad det er for en gymnasial ungdomsuddannelse, der er tale om. Det ved jeg har fundet sted med stor succes flere steder i såkaldte udkantsområder i Danmark.

Så jeg tror, at man skal tænke utraditionelt og ikke kun i at tilføre flere midler, når vi taler om at løfte og løse de her problemer.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil starte med at rette en stor tak til fru Marie Krarup for at have rejst den her debat. Gymnasiereformen blev vedtaget som et bredt forlig i Folketinget til ikrafttræden den 1. august 2005, men fra første dag har gymnasiereformen været kritiseret, og der er mange, der står i kø for at kritisere. Det er alt lige fra politikere, som vi også har hørt her i salen i aften, til kritik fra mange lærere, til kritik fra aftagerne, industrien og de videregående uddannelser.

Vi Konservative har også været ude at kommentere gymnasiereformen, og det var i form af flere konkrete forslag til, hvordan gymnasiereformen kunne ændres. Forslagene blev udarbejdet af den konservative uddannelsestænketank i tæt samarbejde med vores daværende uddannelsesordfører, og det samarbejde har jeg heldigvis overtaget. Forslagene er flere, og jeg nævner ganske kort bare et par forslag, som har med almen studieforberedelse og studieretninger at gøre.

Konservative foreslår bl.a., at antallet af studieretninger slankes, så den studerende har en solid, faglig ballast frem for smarte studieretninger, som muligvis ser godt ud på papiret, men som måske har vist sig ikke at være så anvendelige i den virkelig verden. Vi foreslår, at AT, altså almen studieforberedelse, afkortes til et fag i de sidste 2 år af gymnasiet, og at eksamen i AT i 3. g kobles med studieretningsprojektet i 2. g med det formål at øge fordybelsen og relevansen, og desuden skal en studieretning give adgang til tilsvarende videregående uddannelser. Antallet af studerende, der har brug for suppleringskurser, er steget, og det er for højt, og det har flere ordførere været inde på her i aften.

Man kan spørge sig selv: Står det så slemt til, som kritikerne siger? Hvis ikke der er tale om en såkaldt krise i det danske uddannelsessystem, så er der i hvert fald tale om en form for paradoks. På den ene side forlader 15 pct. af eleverne folkeskolen og har ikke de basale færdigheder i forhold til at kunne læse, regne eller skrive, og i internationale målinger præsterer danske uddannelser kun middelmådigt. På den anden side er der aldrig blevet investeret så meget i det danske uddannelsessystem, og der er opstillet ambitiøse målsætninger. På trods af dette sakker Danmark længere bagud i uddannelsesniveau i forhold til de lande, som vi skal konkurrere med i fremtiden. Det er et paradoks.

Jeg tror, vi må erkende, at det er det faglige indhold, som det kniber med i det danske uddannelsessystem, og det er fatalt, når vi ikke længere bare er på vej ind i et vidensamfund – vi er her allerede. Jeg tror, vi alle egentlig føler, at vi skal gøre noget, altså os, der debatterer her i aften, men hvad skal vi gøre? For os Konservative er sagen egentlig meget klar. Vi skal hverken tilbage til den sorte skole eller reformere uddannelsessystemet fuldstændig, så vi river alle kendte dele op med rod. Vi skal derimod forandre det nuværende uddannelsessystem for at bevare de gode ting, som vores uddannelsessystem også indeholder. Det er jo den konservative uddannelsespolitik i en nøddeskal. Vi skal forandre for at bevare.

Samtidig må vi ikke være bange for at luge ud i de dårlige ting, som erfaringen viser uddannelsessystemet også er kommet til at indeholde. Et moderne uddannelsessystem kan forene respekten for viden, kundskaber og faglighed på den ene side med udviklingen af selvstændighed, kreativitet og tværfaglighed på den anden side. Man har i de senere årtiers uddannelsespolitik desværre troet, at det var tilstrækkeligt at udvikle selvstændighed, kreativitet og tværfaglighed, og at viden, kundskaber og faglighed ville komme helt af sig selv. Men det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Som Konservative er vi ikke bange for at sige, at vores selvstændige og kreative unge også skal have en faglig viden som ballast, som de kan udfolde deres selvstændighed og kreativitet ud fra. Vi glæder os over, at den debat kun er startskuddet.

Vi har lyttet til debatten her i aften, og vi kan se, at der er en stor velvilje til at ville forbedre vores gymnasier, og det er rigtig positivt. Så vi er fortrøstningsfulde, og vi ser frem til, at børne- og undervisningsministeren indkalder os til møde om ændringer af gymnasiereformen. For vi er ambitiøse, det er ingen hemmelighed. Og derfor fremsætter vi også som Konservative et forslag til vedtagelse, som lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at gymnasiereformen fra 2005 blev indgået af et bredt flertal, men efterfølgende har været genstand for hård kritik flere steder fra. Det er til trods for, at reformens primære formål var at styrke elevernes faglighed og studiekompetencer.

Kritikken har især handlet om faget almen studieforberedelse så vel som om samspillet mellem studieretning og efterfølgende uddannelsesvalg, hvor flere studerende i dag har brug for suppleringskurser, selv om de har taget den studieretning, der øjensynligt skulle give de bedste forudsætninger.

Folketinget pålægger regeringen at være mere ambitiøs end blot at udføre et serviceeftersyn. Således bør regeringen tage den vigtige opgave på sig at få identificeret de afgørende knaster, der i dag forhindrer stigende faglighed og forbedrede studiekompetencer.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 51).

Tak til ordføreren. Det oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger, hvis der bliver videre forhandlinger i aften. Det ved jeg ikke, men det vil i hvert fald indgå i afstemningen, hvor der skal stemmes om det.

Så er det børne- og undervisningsministeren.

Tak for ordet og for muligheden for at samle op på nogle af de synspunkter, der har været i den i øvrigt udmærkede debat om gymnasiereformen.

Jeg vil allerførst godt slå fast, at det jo, som alle har nævnt, var en meget stor reform – den er i øvrigt vedtaget af en stor forligskreds – og derfor blev det besluttet at evaluere den løbende. Summen af de evalueringer, der er lavet, viser, at gymnasiereformen på en lang række punkter lever op til det, der også var målet, da reformen blev vedtaget.

Som debatten her også har vist, kan man jo gå ind og diskutere et spørgsmål, som jeg faktisk synes er rigtig relevant, og som bl.a. Enhedslisten har rejst, nemlig hvad man forstår ved faglighed, for det er måske dér, man skal se på, hvad det er, eleverne skal kunne på en lidt anderledes måde. Jeg vil godt illustrere det med et helt konkret eksempel, for jeg kan huske, at da gymnasiereformen blev vedtaget – det første hold af de nye, der startede på gymnasiet efter gymnasiereformen, var dårligt kommet i gang – var der en række undervisere i naturfag, der var meget bekymrede for, at den ville svække naturfagene, selv om målet var præcis det modsatte, nemlig at naturfagene faktisk skulle styrkes. Det var bare nogle af de kritiske røster, der lød.

Det har så vist sig nu, hvor det er evalueret, at det heldigvis ikke er gået sådan. Naturfagene er faktisk blevet styrket, men de er blevet styrket på en lidt anderledes måde. Derfor vil jeg godt referere fra bare en af de evalueringer, der er blevet lavet om naturfagene, og det er bare for at illustrere, hvad vi egentlig taler om, når vi taler om en styrket faglighed. Det er faktisk rigtigt, at der ikke er sket en stigning i antal studenter med to A-niveau-fag i naturvidenskab. Det er ikke sket. Men der er altså heller ikke sket et fald. Til gengæld er der langt flere elever end før, der nu kommer ud med kombinationen matematik A, fysik B og kemi B, som giver direkte adgang til de fleste naturvidenskabelige studier. Så har det jo styrket naturvidenskaberne. Det er bare for at sige, at vi ikke kan gøre det op på en meget simpel formel, for det handler om en anderledes måde at se på faglighed. Der er flere, der kommer ud med naturvidenskabelige kompetencer til at kunne starte på en videregående uddannelse, men med nogle lidt anderledes kombinationer, end der var før. Men man kan ikke sige, at de naturvidenskabelige kompetencer er faldet.

Der har jo været en bekymring i forhold til naturvidenskaberne, og derfor har der været sat nogle forsøg i gang, som jeg også gerne vil fremhæve. Der er f.eks. sat forsøg i gang med bioteknologi, som har betydet, at der nu er langt flere piger med naturfag, for det har været rigtig populært, og der er rigtig mange piger, der vælger bioteknologi. Det viser, at hvis man tænker nyt om fagene, ser man, at det så er færre piger, der vælger det, man ville kalde den hårde pakke, altså fysik og matematik, men bioteknologi vil de gerne, og bioteknologi indeholder det, der giver adgang til en række naturvidenskabelige fag. Det er jo godt. Endnu et nyt fag, der er forsøg med, nemlig geovidenskab på A-niveau, tiltrækker på samme måde nye grupper af studerende til de naturvidenskabelige fag, fordi man tænker dem lidt anderledes. Det er jo også rigtig godt. Det er bare for at sige, at når vi snakker om faglighed, skal vi have et bredere syn på det, for det, der var hele ideen med gymnasiereformen, var, at man skulle kombinere kernefagligheden med en øget studiekompetence. Og det, evalueringerne jo viser, er, at de unges studiekompetencer er blevet bedre.

Forespørgeren har spurgt flere af ordførerne om en EVA-rapport, som siger, at nogle af studielederne har peget på, at de i nogle af fagene oplever, at kernefagligheden er faldet lidt. Det er også korrekt. Men det er igen ud fra, hvordan fagene tidligere blev defineret. Derfor vil jeg godt nævne bare en enkelt ting fra den EVA-rapport, der blev lavet på det tidspunkt, nemlig at det, som reformen introducerer, er et nyt faglighedsbegreb, som indebærer en række gevinster, men som nødvendigvis ikke kan dække alle aspekter i det faglighedsbegreb, der var fremherskende før reformen, fordi det, der kombinerer, er nogle andre typer studieretninger, herunder at det bliver sat sammen på en måde, så man bliver langt bedre til at studere fremadrettet.

Dermed også en kommentar til Enhedslisten, der med rette har været optaget af, at når man bliver student, er det lige præcis, fordi man skal kunne starte på en videregående uddannelse, men på hele viften af videregående uddannelser. Det er både på akademiuddannelser, professionsuddannelser og universitetsuddannelser.

Det er jo lige præcis derfor, at en af de vigtige justeringer, som blev lavet af gymnasiereformforligskredsen for et par år siden, netop var at justere i forhold til almen studieforberedelse, som har været et stort diskussionsemne også her. Det blev nemlig lavet om til, at det blev et B-niveau-fag. Man skar lidt ned på antallet af timer til almen studieforberedelse, men man gjorde mere end det. Man gik også ind og sagde, at man skulle kigge på selve beskrivelsen af almen studieforberedelse, fordi det selvfølgelig handler om, at eleverne skal introduceres stille og roligt til metode i forhold til en bred vifte – nej, lad mig sige det anderledes: Det, der var kritikken, var, at metoden måske var lidt på sådan et minibacheloruniversitetsniveau, og det var jo ikke meningen. Metode skal selvfølgelig være i forhold til det niveau, eleverne er på, når de starter i gymnasiet, og man er også i gang med at kigge på, hvordan man får det gjort mere virkelighedsnært.

Så der er taget en række initiativer til at få taget højde for den bekymring, der var tidligere, men det ændrer ikke ved, at vi stadig væk synes, at man skal kigge på, om vi er gode nok til at gøre gymnasiet så virkelighedsnært, at alle unge, som har lyst til at få den studieforberedende kompetence, uanset om de kommer fra et hjem, hvor forældrene er akademikere eller ej, får mulighed for det. Og det er nogle af de ting, der er vægtet højt i det udviklingsprogram, som vi inviterer til en drøftelse af med en overskrift, der hedder »Faglighed skal være for alle«. Det, vi vil kigge på i det udviklingsprogram, er som sagt både undervisnings-, evaluerings- og organiseringsformer, der øger alle elevers udbytte, ikke mindst de gymnasiefremmede elevers. Vi vil også kigge på sådan noget som klasserumskultur, for det er fuldstændig rigtigt, som det også er blevet sagt af flere, at der er nogle elever, der har brug for nogle mere strukturerede undervisningsforløb. Og vi ved, at klasserumsledelse i folkeskolen betyder rigtig meget for gode undervisningsforløb for alle, så mon ikke også det betyder noget for gymnasieskolen? Det er også noget af det, vi gerne vil kigge på i udviklingsprogrammet.

Det sidste, jeg vil nævne, er, at flere har peget på, at mange elever er nødt til at tage et gymnasialt suppleringskursus, når de er færdige. Det vil vi også inddrage i det, vi vil prøve at tage fat i, og det har jeg allerede sammen med uddannelsesministeren meldt ud, for der er nemlig flere ting, vi kan gøre. Vi kan for det første tage en diskussion – det er så ikke mig, det er min kollega uddannelsesministeren – med universiteterne, som har lavet nogle ret specifikke adgangskrav, som måske gør det nødvendigt for for mange studenter at tage et andet fag end det, de havde troet. Vi vil selv gå i gang med at se på, om vi kan lave en eller anden slags mærkningsordning, sådan at de studerende bliver lidt bedre vejledt, når de vælger studieretninger, med hensyn til hvad der skal til i forbindelse med deres ønske om videre uddannelse, og endelig vil vi se på mulighederne for, at man skal kunne tage det supplerende forløb, mens man går i gymnasiet, så det ikke nødvendigvis behøver at være, efter at man har afsluttet sin gymnasieuddannelse. Så vi er enige i, at det er noget, der skal kigges på, og det er også noget, som vi allerede nu har taget fat på, sådan at knap så mange behøver at supplere deres gymnasieuddannelse.

Når det så er sagt, vil jeg egentlig gerne afslutte med at sige, at det, jeg hører, er en ret bred opbakning til det, at vi har fået en gymnasiereform, som løfter ret mange elever. Der er også enighed om, hvor vi skal fokusere, og det er nogle af de ting, som vi gør med udviklingsprogrammet, hvor vi ser på, om vi kan gøre det endnu bedre i forhold til elever, der har evnerne, men som har brug for en lidt mere håndholdt indsats, hvis de ikke kan få hjælp hjemmefra. Vi skal også kigge på det, som er blevet kaldt for 24-timers-opgaven. Det er rigtigt, at her får man ikke vejledning i dag. Vi skal kigge på, hvordan man i højere grad kan få noget vejledning.

Så jeg synes, der har været masser af ideer, som ligger meget i tråd med det, som regeringen gerne vil gøre med serviceeftersynet af gymnasiereformen, men med det udgangspunkt, at vi faktisk har fået en rigtig god reform, som har løftet det op mod det, som var målet, nemlig at få nogle rigtige kompetente unge mennesker, hvad angår den bredde af ting, man skal kunne, når man vil søge ind på en videregående uddannelse, og når man skal være en rigtig god medarbejder ud på arbejdsmarkedet, hvor det ikke kun er kernefagligheden, der gælder, men hvor det gælder både kernefagligheden og evnen til at kunne sætte det i spil i forhold til andre fag og evnen til at kunne arbejde sammen på nye måder, så man kan levere den viden og de produkter, der er brug for i fremtiden.

Tak til ministeren. Der er lige et par korte bemærkninger, først fra fru Rosa Lund.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Jeg har et enkelt spørgsmål til ministeren, som er noget, vi ikke har været inde på endnu. Det er, at man jo i regeringsgrundlaget kan læse, at den nuværende regering ser uddannelse som en afgørende forberedelse til at deltage både som kritisk og som aktiv borger i et levende demokrati i en globaliseret verden, og så vil jeg bare spørge ministeren, om det er noget, som kommer til at skinne igennem i et serviceeftersyn.

Ministeren.

I første omgang har vi valgt at fokusere på nogle ændringer, vi kan gå i gang med her og nu, uden at det kræver lovændringer. Det er de overskrifter, som jeg nævnte. Men det bliver i to faser med udviklingsprogrammet, for vi tager en ny runde i efteråret, hvor vi så har god tid til at drøfte, hvad vi ellers bør kigge på for at komme helt i mål med at få en rigtig god gymnasieuddannelse. Så der bliver rig mulighed for indspil i forhold til den næste proces. Vi har simpelt hen valgt at dele det i to, sådan at der er nogle ting, som vi mener der skal sættes i værk allerede nu i forbindelse med det nye skoleår, der starter her allerede i august 2012.

Fru Rosa Lund.

Det, jeg jo fisker lidt efter, er, at man i regeringsgrundlaget kan læse, at det er afgørende, at vores unge mennesker og elever bliver uddannet til at være demokratiske borgere. I Enhedslisten mener vi, at den bedste måde, vi kan uddanne elever til at være demokratiske borgere på, er ved at give dem indflydelse, altså ved at lade dem udøve demokrati. Så skal jeg forstå det, ministeren siger, som at vi i efteråret kan diskutere elevdemokrati, eller bliver det i den her omgang, altså på den her side af sommerferien, at vi diskuterer elevdemokrati? I Enhedslisten mener vi, at det er en meget vigtig, afgørende diskussion, også for at styrke fagligheden.

Ministeren.

Jeg gjorde som noget af det første, da jeg tiltrådte som børne- og undervisningsminister, at jeg havde et møde med alle elevorganisationerne netop for at høre deres bud, også med hensyn til hvordan man kan styrke elevdemokratiet. Noget af det konkrete, de pegede på, som vi gerne vil tage fat på, er indholdet i de forskellige elevbekendtgørelser, der er, alt efter om man går på den ene eller den anden ungdomsuddannelse. Så det regner jeg med vi vil tage fat i. Om det er nødvendigt, at det ligefrem skal være en del af udviklingsprogrammet, er jeg såmænd ikke sikker på. Jeg tror, at vi kan kigge på nogle af de ting allerede nu. Men vi er opmærksomme på det.

Fru Marie Krarup for en kort bemærkning.

Når det drejer sig om evalueringen af gymnasiet og evalueringen af fagligheden, synes jeg, at der er nogle uklarheder. Jeg synes, at man er nødt til at se på de her evalueringsrapporter og bruge faglighedsbegrebet på den måde, som de gør. De deler det op i noget, de kalder kernefaglighed og studiekompetencer. Det er et politisk valg, hvad man lægger mest vægt på. I gymnasiereformen lægger man mest vægt på studiekompetencerne. Det, vi ser i dag, er, at den faglige viden er blevet mindre, og det siger evalueringsrapporterne jo også. Det er det, der bekymrer. Det er det, man kan se fra Dansk Industris og fra universitetslærernes side. Det er der, de siger, der er et problem. Det kan godt være, at eleverne er blevet bedre til at samarbejde og bedre til at finde viden på internettet, men de ved ikke nok til, at de kan læse en basal matematikbog på DTU. Altså, de har ikke de basale grundredskaber, som man havde før reformen, så den del af fagligheden er tilsyneladende blevet nedprioriteret i for høj grad, og det hjælper jo ikke meget med de her jubelevalueringer af, at studiekompetencerne er blevet så meget bedre.

Ministeren.

Jamen jeg deler ikke ordførerens opfattelse af, at det er et enten-eller. Der har nemlig været mange synspunkter i den her debat. Der er jo også andre, bl.a. Jens Oddershede fra Syddansk Universitet som rektorformand, der har sagt, at det, de oplever, er, at studiekompetencen er blevet bedre. Det betyder faktisk rigtig meget for deres indgang til også at kunne gennemføre et studium, fordi de hurtigere kan sætte sig ind i det stof, de så skal lære.

Jeg synes, at det, der er vigtigt, er, at vi selvfølgelig også skal have et fagligt stærkt gymnasium. Derfor noterer jeg mig, at det, der går igen i de evalueringer, der er, er at i en række fag har man styrket kompetencerne. Det var derfor, jeg brugte eksemplet inde fra naturvidenskaber. Men det er også korrekt, at en af evalueringerne peger på, at studievejlederne siger, at de oplever, at i nogle af fagene er kernefagligheden faldet lidt. Når man siger lidt mindre kernefaglighed i nogle fag holdt op imod, at man er blevet langt dygtigere til at kunne sætte sig ind i at arbejde med fag, også når man sætter dem i spil i forhold til hinanden, og så målet med, at det skal være nogle rigtig kompetente unge mennesker, der kommer i gang og gennemfører en videregående uddannelse, kan man jo ikke lave sådan et facit på det. Det er i sidste ende et politisk spørgsmål. Der synes jeg det er vigtigt at understrege, at de mål, der var med gymnasiereformen, ser ud til at være opfyldt.

Fru Marie Krarup.

Det er rigtigt, at det er et politisk spørgsmål, hvilken faglighed man vægter højest, men jeg mener, at de her evalueringer viser, at man har vægtet studiekompetence for meget. Derudover viser evalueringerne så også, at det godt kan være, at de har studiekompetence, altså kan samarbejde, har evnen til at finde ting på internettet, tværfaglighed osv., når de starter på universiteterne, men de har ikke den faglige viden, og de mangler vedholdenhed. Det er en studiekompetence, og det er jo et meget, meget stort problem, når man begynder på en ny uddannelse, hvis man ikke har faglig viden og man samtidig mangler vedholdenhed i forbindelse med at gå i gang med noget nyt.

Men det, jeg lige vil spørge om til sidst, vedrører faktisk det her med naturfag. Jeg mener, at naturfag ikke er blevet styrket generelt. Det er blevet smurt tyndere ud, så man har fået flere, der har naturfag, men de har det på et lavere niveau. Det kombineret med, at vi nu har nogle nye naturfaglige studieretninger, er måske o.k., men er det ikke et problem, at vi har 300-400 studieretninger i Danmark? Altså, så kan det godt være, at der er nogle af dem, der er stærke med hensyn til det naturfaglige, men er børnene i stand til at gennemskue det som 15-årige, når de sidder sammen med deres forældre og skal finde ud af, hvilken studieretning de skal gå på? Det ser jeg på med meget stor bekymring, og det vil jeg godt høre ministerens holdning til her til sidst.

Ministeren.

Jeg vil bare allerførst igen slå fast, at det faktisk er sådan, at der ikke er sket et fald i antallet af elever, der har to højniveaufag. Til gengæld er der kommet væsentlig flere, som har tre naturvidenskabelige fag i en kombination, så det giver adgang til en videregående uddannelse inden for naturfagene. Så det er faktisk samlet set blevet styrket.

Det ændrer ikke ved, at man selvfølgelig altid skal have en diskussion om studieretningerne. Noget af det, som evalueringerne viser, er jo, at studieretningerne faktisk har givet et stærkere fagligt fokus. Det blev i øvrigt generelt rost, at man gik væk fra lidt mere frit valg, til at der kom de her studieretninger.

Men i forhold til om ... nu tabte jeg tråden, i forhold til hvad bekymringen gik på vedrørende studieretninger, undskyld, må jeg ...

Ja, vi giver lige fru Marie Krarup mulighed for at gentage sit spørgsmål.

Det var det med, at vi har mellem 300 og 400 forskellige studieretninger i Danmark.

Ministeren.

Jeg vil stadig gøre det inden for min tid. Der skete jo faktisk også ret hurtigt en opstramning, efter at gymnasiereformen trådte i kraft, for der var der et helt væld af studieretninger. Der blev strammet op, så der var to højniveaufag, sådan som jeg husker det.

Så man har jo haft fokus på det, og jeg mener, at det fungerer godt nu. For det giver også en mulighed for forskellige profiler til de forskellige gymnasier, som også er rettet mod, at der er et ret stort udbud af videregående uddannelser, som de unge har en eller anden interesse for, og som vi også har en interesse i at de søger efterfølgende.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet – så vidt jeg kan se i hvert fald – er forhandlingen sluttet. Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på torsdag, den 19. april.