Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) Forespørgsel nr. F 20:

Forespørgsel til beskæftigelsesministeren og social- og integrationsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om den indflydelse, arbejdskraftindvandringen – herunder EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed – har på det danske arbejdsmarked og på det danske samfund generelt?

Af Martin Henriksen (DF) og Bent Bøgsted (DF).

(Anmeldelse 01.02.2012. Fremme 03.02.2012).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle fremsatte forslag til vedtagelse bliver udsat til tirsdag den 17. april 2012.

Først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, for begrundelse.

Tak for det. Grunden til, at vi fra Dansk Folkepartis side har valgt at indkalde til den her forespørgselsdebat, er, at vi er bekymrede over, at der er rigtig mange danskere, som har mistet deres arbejde, og at der er rigtig mange danskere, som står uden for arbejdsmarkedet og har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi udenlandsk arbejdskraft kommer hertil og udkonkurrerer danskerne.

Noget, der illustrerer det på, man kan ikke sige glimrende vis, men som i hvert fald viser, at vi står over for noget af en udfordring, er en artikel, som jeg faldt over i Kristeligt Dagblad fra den 31. marts med overskriften »Indbyggere flygter fra EU's fattigste lande«. Det fremgår af artiklen, at:

»Flere østeuropæiske lande har mistet over 10 procent af deres befolkning i løbet af det seneste årti på grund af udvandring.«

Et andet sted i artiklen står der:

»Særligt tre lande er hårdt ramt. Letland, Litauen og Rumænien har inden for de seneste 10 år mistet henholdsvis 13, 12 og 12 procent af deres befolkning, først og fremmest fordi indbyggerne er søgt mod vest til de rigere EU-lande. Det viser folketællinger fra 2011 ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.«

Nogle af dem har fundet til Danmark.

Det er jo voldsomt mange mennesker, der har valgt at søge lykken i andre EU-lande, herunder Danmark. Og det bliver man selvfølgelig på et eller andet tidspunkt nødt til at forholde sig til politisk. Jeg ved godt, at det er en svær debat for rigtig mange partier, fordi noget af den udenlandske arbejdskraft, rigtig meget af den, har at gøre med EU-reglerne, og man lægger sig ud med EU, hvis man begynder at regulere nationalt på det her område. Men jeg synes, at man politisk fra regeringspartiernes side og også fra den borgerlige oppositions side bliver nødt til at forholde sig til, at situationen er den, at på grund af udenlandsk arbejdskraft er der rigtig mange danskere, der faktisk er presset væk fra deres arbejde, og som har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Så lad os gøre noget ved det.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så går vi til ministrenes besvarelser, først beskæftigelsesministerens.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne starte med at slå fast, at vi som regering selvfølgelig lægger meget stor vægt på, at Danmark evner at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det, at man kan ind- og udvandre til og fra Danmark og dermed ind på og ud fra det danske arbejdsmarked, er en grundlæggende ret, som vi støtter, og som vi mener er et vigtigt bidrag til vækst og velfærd. Det er en integreret del af det europæiske samarbejde, og jeg er af den klare overbevisning, at rigtig mange europæere drager stor nytte af at kunne arbejde andre steder end i det land, de i første omgang har et tilhørsforhold til.

Det er også vigtigt for regeringen at slå fast, at Danmark er et åbent land. Vi hilser nye lønmodtagere velkomne. Vi ønsker også at tage godt imod mennesker, der kommer til det danske samfund for at arbejde. Men virkeligheden ude på de danske byggepladser, i servicefagene og på det grønne område viser os, at vi ikke altid evner at passe godt på de mennesker, der kommer til det danske samfund for at arbejde. Der er polske arbejdsmænd, der får lov til at gå på stilladser, der ikke kan sikkerhedsgodkendes; der er alvorlige arbejdsulykker, der medfører dødsfald; der er arbejdsgivere, der spekulerer i ikke at overholde reglerne, hverken når det handler om moms, skat, arbejdsmiljø eller sikkerhedsbestemmelser; og der er danske kolleger, der oplever, at der snydes, og at den danske model undergraves.

Som regering vil vi selvfølgelig de urimeligheder til livs, både af hensyn til de mennesker, der kommer udefra, og som arbejder her, og af hensyn til forholdene på det danske arbejdsmarked, af hensyn til danske lønmodtagere. Og det er der, diskussionen for os starter, nemlig med indsatsen mod social dumping. Når vi adresserer det først, er det, fordi det er afgørende vigtigt for os som regering, at der altid er ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Når vi har styr på det, kan vi begynde at diskutere andre ting.

Men Danmark er en lille og åben økonomi. Vi er afhængig af de muligheder, som den globale økonomi giver os. Det gælder også, når det handler om at drage fordel af, at arbejdskraft kan ind- og udvandre. Det giver en samfundsøkonomisk gevinst, det giver dynamik på vores arbejdsmarked, og vi har godt af at få den viden og de impulser, der kommer udefra. Det gælder for videntunge virksomheder, der har behov for at tiltrække specialister; det gælder for sygehuse, der har behov for at tiltrække udenlandske læger; det gælder for en række virksomheder, som fungerer på et globalt marked, og hvor det, at man arbejder i forskellige lande, er en helt naturlig del af virksomhedernes liv.

Så skal vi i øvrigt heller ikke glemme, at strømmen også går den anden vej. Vi har masser af danske lønmodtagere, der enten for en kort eller for en længere periode rejser ud i verden, gør sig gode erfaringer, måske undgår arbejdsløshed og på anden vis sikrer, at kvalifikationer fastholdes, at erfaringer kommer i hus. Vi har som land traditionelt altid været et åbent og imødekommende land. Vi er et ind- og udvandrerland, og regeringen synes, at det skal vedblive med at være sådan. Det har vi også understreget i vores regeringsgrundlag. Vi vil gerne se på, om vi kan forbedre vilkårene for at tiltrække højtkvalificerede medarbejdere fra udlandet. Vi vil forbedre modtagelsen af både dem og deres familier for at sikre, at alle falder godt til her.

Lige så vigtigt det er at sikre, at udenlandsk arbejdskraft kan komme hertil, hvis der er behov for den, lige så vigtigt er det at bekæmpe social dumping. Udenlandske virksomheder skal selvfølgelig være velkomne i Danmark, men det er en forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodel, at når man arbejder her, foregår det på danske vilkår. Vi må desværre konstatere, at det ikke altid er sådan. Faktisk er det ofte ikke sådan.

Vi indgik ved finanslovaftalen for 2012 en rigtig god, progressiv og ambitiøs aftale med Enhedslisten om at bekæmpe social dumping. Aftalen sikrer både en øget kontrol og et øget tilsyn med udenlandske virksomheder i Danmark, når det handler om at overholde regler om moms, skatter og arbejdsmiljø. Jeg var selv som beskæftigelsesminister med på den første fælles kampagne de tre myndigheder imellem og kunne ved selvsyn konstatere, at det, at politiet, skattemyndighederne og Arbejdstilsynet nu kan rykke ud samtidig, er afgørende vigtigt, fordi en del af de problemer, der er omkring udenlandsk arbejdskraft og social dumping, går på tværs af de tre myndigheders områder. Der snydes måske med reglerne på alle tre felter, og så nytter det jo ikke noget, at kun Arbejdstilsynet kommer ud, eller at politiet kommer ud et andet sted; hvis reglerne overskrides på alle tre områder, er det vigtigt, at myndighederne kan reagere.

Vi har lavet en aftale, der koster 65 mio. kr. i år og næste år. Det er mange penge, det ved vi godt, men vi synes altså, at det er fuldstændig afgørende, at der er ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. De tre myndigheder får nu væsentlig bedre muligheder for at føre kontrol med virksomheder, hvor der kan være mistanke om social dumping. De har også indgået samarbejdsaftaler, der sætter rammerne for et smidigt og effektivt samarbejde. Det er bl.a. aftalt, både på landsplan og på regionalt plan, at der skal være kontrolaktioner over for både udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft. Som jeg sagde før, har de første aktioner været gennemført med en meget, meget stor succes, og jeg er ikke i tvivl om, at det er den vej, vi skal gå.

Jeg vil også gerne sige, at det på mange måder er fortvivlende, at der både er arbejdsgivere og almindelige danskere, der beder om at få en arbejdsopgave udført, i forbindelse med hvilken de kan regne ud, at med den pris, de betaler, må det ske til en ikkeoverenskomstmæssig løn, og så må der på grund af prisen også være en risiko i forbindelse med sikkerhed og arbejdsmiljø.

Jeg synes, at det er fortvivlende, at vi har arbejdsgivere i Danmark, der spekulerer i dårlige vilkår for deres medarbejdere, og jeg har stor forståelse for, at danske kolleger kan føle sig trådt på, når de kan se, at der kommer arbejdskraft ind udefra, som ikke overholder reglerne, og som derfor arbejder for en meget mindre løn.

Netop på grund af de ting er det fuldstændig afgørende vigtigt, at Folketinget står samlet om en stærkere indsats imod social dumping, fordi rigtig mange af de mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde, jo gør det, fordi de gerne vil til Danmark, og de har ikke nogen interesse i at dumpe lønninger eller sikkerhedsvilkår eller arbejdsmiljø, de vil gerne overholde reglerne.

Vi har masser af udenlandske virksomheder, som arbejder i Danmark, fordi det er en del af et europæisk marked. De overholder gerne reglerne, men alle de virksomheder får forringede konkurrencevilkår, fordi der er nogen, der snyder, ligesom den danske håndværksmester, der selvfølgelig sørger for at stille stilladset ordentligt op, får nogle urimelige arbejdsvilkår og konkurrencevilkår, når han bliver underbudt af folk udefra, som ikke overholder reglerne. Derfor skal der strammes op over for social dumping. Vi er godt i gang.

Derudover er der nedsat et udvalg, der arbejder nu. Det udvalg skal kigge på en række forskellige ting, herunder på mulighed for bedre kontrol med udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, mulighed for en mere effektiv håndhævelse og inddrivelse, mulighed for anvendelse af arbejdsklausuler i offentligt udbud og en bedre registrering af cabotagekørsel. Udvalget skal i øvrigt også se på, hvordan andre lande har grebet arbejdet med social dumping an.

Nu siger jeg cabotagekørsel, og det vil jeg egentlig gerne dvæle ved, for det er faktisk et af de indsatsområder, vi har valgt at prioritere sammen med Enhedslisten. Der er ingen tvivl om, at der har været snydt systematisk med cabotagekørslen, og vi har derfor valgt sammen med Enhedslisten at afsætte midler direkte til en bedre kontrol på vejene. Det er noget, som både arbejdstagere og arbejdsgivere på transportområdet er rigtig, rigtig glade for, for vi kommer ikke uden om at skulle kontrollere mere, hvis vi vil den sociale dumping til livs. Det udvalgsarbejde, vi har igangsat, færdiggøres hen over året 2012, og vi vil så se på, om der er behov for yderligere initiativer, hvad jeg forventer der vil være.

Når det om social dumping er sagt, synes jeg, at det er vigtigt samtidig at understrege, at Danmark har behov for at kunne tiltrække arbejdskraft udefra. Og det behov bliver ikke mindre i de år, der følger. Derfor håber jeg selvfølgelig også, at de partier, der tidligere har arbejdet sammen om at sikre adgang, eksempelvis for højtspecialiseret arbejdskraft, vil være med igen, når vi på et tidspunkt skal til at diskutere, hvordan vi kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft på en ordentlig måde.

Balancen må altid være den, at når man arbejder i Danmark, skal det som udgangspunkt ske på danske vilkår, og vi skal selvfølgelig ikke acceptere, at der konkurreres nedad på dårlig løn, dårlige arbejdsvilkår, ingen overenskomst, intet sikkerhedsudstyr og lignende. Det skal alle her i Folketinget være villige til at slå hårdt ned på, først og fremmest af hensyn til de mennesker, der risikerer helbred, sikkerhed og måske oven i købet deres liv, men også af hensyn til den danske model og alle de danske lønmodtagere og virksomheder, der gerne konkurrerer på ordentlige vilkår.

Mange tak til beskæftigelsesministeren. Så er det social- og integrationsministeren for besvarelse.

Som bekendt er der sket markante ændringer i indvandringsmønsteret til Danmark i de seneste 10 år. Antallet af opholdstilladelser er steget, men hvor det tidligere hovedsagelig var flygtninge og familiesammenførte, som kom hertil, er indvandringen i dag domineret af mennesker, som kommer til landet for at arbejde og for at studere. Det er en udvikling, vi skal være glade for, for som beskæftigelsesministeren netop har været inde på, er der i høj grad tale om ressourcestærke mennesker, der bidrager positivt til samfundsøkonomien og også positivt til de enkelte virksomheder.

Flere undersøgelser har vist, at mangfoldighed på arbejdspladsen giver udslag på bundlinjen, og det er også derfor, at virksomheder som Microsoft, ISS og McDonald's arbejder med mangfoldighedsledelse. Og der er ikke nogen tvivl om, at Danmark har brug for arbejdskraftindvandringen. Det gælder her og nu, og det gælder ikke mindst i de kommende år på grund af den demografiske udvikling. Arbejdskraftindvandringen er en af forudsætningerne for, at vi får mulighed for i fremtiden at sikre vækst og velfærd og dermed får mulighed for at bevare vores velfærdssamfund. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at tiltrække og fastholde dygtige udlændinge. Samtidig skal vi arbejde for, at vi i højere grad udnytter den arbejdskraftressource, der ligger hos de indvandrere og efterkommere, der allerede er i Danmark.

Allerede i dag ser vi, hvordan mange nydanskere er med til at løfte vigtige opgaver inden for f.eks. sundhedssektoren, hvad enten det er som læger eller som SOSU-personale. Behovet for det bidrag til den danske arbejdsstyrke vil ikke blive mindre i årene fremover. Tiltrækning af ny udenlandsk arbejdskraft og bedre udnyttelse af de ressourcer, vi allerede har i landet, er derfor ikke hinandens modsætninger. Tværtimod viser undersøgelser, at én højtuddannet udlænding genererer to nye arbejdspladser i Danmark.

Så spørges der til, hvordan arbejdskraftindvandringen har påvirket samfundet generelt. Nu kan jeg jo som en, der bor ude ved Store Magleby ved det gamle Dragør, sige, at man jo på gadenavnene kan se, at det ikke er nyt, at der kommer arbejdskraft til fra andre lande, for mange af gadenavnene er præget af hollandske navne. Men man må jo sige, at det inden for et kortere tidsperspektiv ikke er alle danskere, der har været her lige længe, og at ikke alle ligner hinanden. Så naturligvis har den mangfoldighed, som bl.a. arbejdskraftindvandringen har bibragt Danmark, naturligvis også givet udslag i, hvordan samfundet generelt er, og det ser vi, når vi afleverer vores børn i børnehaven, hvis vi skal have lappet vores arm sammen på skadestuen, eller når vi betaler ved kassen i supermarkedet eller andre gange har brug for hjælp eller indgår i fællesskaber i eksempelvis foreninger. Det er ikke alle danskere, der har været her lige længe, og det er ikke os alle sammen, der ligner hinanden lige meget, og det behøver vi såmænd ikke at være kede af.

Mangfoldighed er en styrke, hvis vi udnytter den ordentligt, sådan som mange virksomheder har vist vejen for. Men det kræver, at vi gør en ordentlig indsats, for at de nyankomne får lært dansk og introduceres til det danske samfund. Det bedste middel til det er ikke at skræmme folk væk med en os og dem-retorik eller ligegyldige grænsebommedebatter. I stedet skal vi invitere de mennesker, der kommer hertil for at yde en indsats, indenfor og åbne for dialog og anerkendelse af de kompetencer og bidrag, som Danmark ikke kan undvære.

Danmark er et dejligt land, og det er ikke mærkeligt, at der er folk, der gerne vil komme hertil for at arbejde eller studere i vores perle af et samfund, og det skal vi sådan set være taknemmelige for, for det er med til at berige vores samfund.

Tak til social- og integrationsministeren for besvarelsen. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det handler jo, som ministeren også var inde på, om illegal arbejdskraft, det handler om lovlig arbejdskraft, det handler om håndværkere og ufaglært arbejdskraft, og det handler om højtuddannet arbejdskraft.

I forbindelse med debatten her faldt jeg over et notat fra Dansk Industri, organisationen for erhvervslivet, som i et fem-siders-notat gennemgår argumenterne for, hvorfor vi skal have mere højtuddannet arbejdskraft til Danmark. Der er mange fine grafer, der viser, hvorfor det giver vækst osv. Og så slutter man af med at skrive på den sidste side, hvilke jeg synes er ret tankevækkende, og jeg citerer fra notatet fra Dansk Industri:

»Tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede antal udlændinge i Danmark med en lang videregående uddannelse er steget i de senere år og udgjorde ca. 29.000 personer i 2010. Dette tal inkluderer dog også de udlændinge, der ikke er i beskæftigelse.«

Vi har altså nogle højtuddannede udlændinge, der er hentet til Danmark, som ikke er i beskæftigelse, og samtidig taler man om, at vi skal hente endnu flere til Danmark. Måske det var en idé, at vi kiggede på, hvordan vi kunne få dem i arbejde.

Det tidligere Integrationsministerium lavede i 2010 en undersøgelse, som blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside, som viste, at højtuddannede udlændinge arbejder som ufaglærte. Det var en undersøgelse af greencardordningen, og det fremgår, at undersøgelsen bl.a. viser, at 27 pct. af de udlændinge, som får et greencard, altså højtuddannede, aldrig rejser til Danmark, og at 28 pct. af de højtuddannede, som kommer hertil, ikke er i arbejde. Undersøgelsen viser også, at en væsentlig andel af greencardindehaverne, igen højtuddannede, som er indrejst til Danmark, arbejder som ufaglærte. 43 pct. af greencardindehaverne arbejder således inden for industri, rengøring og i hotel- og restaurationsbranchen. Der er jo noget, der er gået galt der. De andre ordninger for højtuddannet arbejdskraft bør man jo også undersøge og se, hvordan det egentlig hænger sammen på de områder.

I forhold til østeuropæisk arbejdskraft stod der på Ritzau Finans den 1. februar i år overskriften »3F: 40 pct. frygter østarbejdere«. Så fremgår det, at i dag føler 40 pct. af forbundet 3F's medlemmer, at deres job er truet af konkurrence fra østeuropæisk arbejdskraft, og i februar 2010 gik 25 pct. på arbejde med samme frygt.

Der er altså en bekymring i befolkningen, som jeg også set i lyset af de taler, som ministrene holdt, ikke synes bliver taget alvorligt politisk. Jeg synes sådan set heller ikke, at fagbevægelsen selv tager det alvorligt.

Man kan finde artikler også i 3F's egne blade, hvor der står, at Samsø oversvømmes af østarbejdere. Og det fremgår af artiklen: »Samsø oplever en voldsom stigning i brugen af udenlandsk arbejdskraft. Samtidig er næsten hver tredje 3F'er på øen arbejdsløs«. Der er jo noget der, der ikke hænger sammen.

Man kan i Licitationen, byggeriets dagblad, med overskriften »Lolland-Falster slår alarm over østarbejdere«, læse, at 3F og Dansk Byggeri på Lolland-Falster nu slår alarm over den stigende brug af østarbejdere til dumpingvilkår, som finder sted på de to øer, der i forvejen er trykket i bund af den økonomiske krise med høj arbejdsløshed i ikke mindst byggebranchen og af mange kontanthjælpsmodtagere.

Man kan læse om det i Politiken og i Avisen.dk – det var så den 12. januar 2010, men det er næppe blevet bedre. Overskriften var: »Chauffører kræver værn imod østeuropæere«, og der står:

»Østeuropæerne kommer og tager vores arbejde! Det har i høj grad været tilfældet for de danske chauffører, mener 3F.«

Så er en formand for 3F's transportgruppe citeret for at sige:

»Problemet er meget stort. Vi taler om tusinder. Alle i Danmark kender nogen, der har mistet jobbet, fordi der er kommet en udefra parat til at gøre tingene billigere og på andre vilkår end dem, vi har aftalt. Det skal vi have et værn imod.«

Så kan vi den 17. marts i år læse, at antallet af østarbejdere i Danmark slår ny rekord. Det stod på Danmarks Radios hjemmeside, og det er så fra Fagbladet 3F:

»Mens krisen har kostet tusindvis af danske job, får arbejdsløse danskere stadig hårdere konkurrence fra østeuropæere. Selvom arbejdsløsheden er høj i Danmark tager flere østarbejdere herop for at prøve lykken.«

Faktisk steg antallet af østarbejdere i Danmark med 16 pct. sidste år. I 2011 var der således 53.837 arbejdere fra de ti nye EU-lande, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og det er en ny rekord. Dertil kommer så illegal arbejdskraft. Så problemet er ganske alvorligt. Vi kan jo, når vi går ind på internettet, finde firmaer og hjemmesider, der reklamerer med, at man fuldt lovligt efter alle gældende regler kan få østeuropæiske håndværkere herop – det er vikarer inden for landbrug og rengøring – og fuldt lovligt underbyde danske arbejdere. Så kan det jo godt være, at der er en overenskomst på et givent område. Det kan da godt være, at man lever op til alle gældende regler, men hvad kan den dansker, som i stedet for kunne have fået det arbejde, egentlig bruge det argument til?

Så vi har både en alvorlig problemstilling i forhold til illegal arbejdskraft og så sandelig også en problemstilling i forhold til lovlig arbejdskraft. Dertil kommer, at EU-borgere under visse forudsætninger har adgang til danske velfærdsydelser, at illegale udlændinge med falske EU-dokumenter også kan få adgang til vores velfærdsydelser, og så er der en masse andre problemstillinger, som tiden her ikke tillader jeg opremser.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren og tak til Dansk Folkeparti, fordi de har taget initiativ til den her forespørgselsdebat. Jeg forstår på det, at det er, fordi man anerkender, at vi har et problem, og det har ordføreren jo også brugt en stor del af sin tale til at dokumentere, altså, at der sikkert er et væsentligt problem her. Det er jo et synspunkt, som regeringen og Enhedslisten også deler.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren: Mener ordføreren, at det her problem er noget, der er opstået natten imellem den 15. og 16. september i 2011, eller er det sådan, at det er et problem, der har udviklet sig over – hvad skal vi sige – de sidste 7-8 år, nemlig i forbindelse med udvidelsen af EU med en række østeuropæiske lande? Hvis ordføreren er enig i, at problemet er opstået før, hvad har ordførerens parti så konkret foretaget sig i den lange periode, hvor man jo havde eller mener at have haft en stor indflydelse på den tidligere regerings politik?

Ordføreren.

Altså, f.eks. i forhold til greencardordningen har vi indført et gebyr, som jo har medført, at der er kommet færre ind på den ordning. Så det kan man sige jo er et konkret initiativ.

I forhold til østudvidelsen er det jo fuldstændig korrekt, at det er en udvikling, der har stået på igennem flere år. Dansk Folkeparti har jo ikke stemt for det. Den tidligere borgerlige regering hentede jo sit flertal for østudvidelsen og for at hente østarbejdere hertil med bl.a. Socialdemokratiets stemmer. Dansk Folkeparti stemte imod. Det var jo derfor, at den tidligere borgerlige regering kunne finde flertal for det, ligesom når den nuværende regering ikke agter at gå ind at regulere arbejdskraftindvandringen, altså begrænse den. Når den nuværende regering ikke gør det, er det jo også, fordi bl.a. Venstre og Konservative ønsker at give regeringen rygdækning til at føre den politik. Jeg forstår ikke, hvorfor Enhedslisten ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse, fordi det ville jo gavne mange af de medlemmer og lønmodtagere, som Enhedslisten påstår at repræsentere, og også sende et klart signal til regeringen om, at man altså er ude på en gal kurs her.

Hr. Finn Sørensen.

Det vil nok fremgå senere i debatten, hvorfor vi ikke gør det, men sådan ganske kort kan jeg da svare på den del af det, og det er jo, fordi der i Dansk Folkepartis forslag ikke er nogen konkrete tiltag. Det var sådan set det, der var mit andet spørgsmål. Men jeg vil lige kommentere det med greencardordningen. Jeg har jo forstået, at ordføreren mener, at den jo sådan set bliver – i gåseøjne – misbrugt til at importere en masse højtuddannet arbejdskraft, der så ikke bliver brugt til det, de kan, men tager ufaglært arbejde i stedet for. Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at her er et problem.

Men det, jeg gerne vil spørge om – lad os nu diskutere fremadrettet – er: Hvad er det, Dansk Folkeparti konkret vil gøre i forhold til det problem, vi har konstateret her i fællesskab? Og jeg vil gerne spørge mere specifikt: Dansk Folkeparti peger jo på EU som en del af problemet, og hvis det handler om at begrænse indvandring af arbejdskraft fra EU, hvordan vil Dansk Folkeparti så gøre det, fordi der findes jo nogle regler om, at arbejdskraften skal kunne bevæge sig frit? Så hvad er det konkret, Dansk Folkeparti vil gøre ved problemet? Det vil jeg gerne høre noget mere om.

Ordføreren.

Vi vil jo gøre op med de regler. Jeg er ærlig talt lidt ærgerlig over, at Enhedslisten ikke deler den ambition. Det havde jeg faktisk forventet. Det er meget, meget hurtigt, at Enhedslisten er blevet tam. Det må jeg sige.

Men nu vil jeg læse Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse op, som jo faktisk er svaret på spørgerens spørgsmål. Dansk Folkeparti fremsætter følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at udenlandsk højt specialiseret og højtuddannet arbejdskraft i særlige situationer og under kontrollerede forhold med fordel kan finde indpas på det danske arbejdsmarked til gavn for virksomheder og samfundet. Folketinget konstaterer også, at udenlandsk arbejdskraft i stigende omfang medfører, at danskere inden for forskellige erhverv oplever et stigende pres og hård konkurrence på løn og arbejdsvilkår og i flere tilfælde oplever, at deres velerhvervede rettigheder og lønvilkår underbydes, og at deres job forsvinder til udlændinge, der påtager sig jobbene på vilkår, der er uværdige for det danske arbejdsmarked. Folketinget ønsker derfor en begrænsning af den udenlandske arbejdskraft, således at der kun kommer den nødvendige arbejdskraft. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at indlede drøftelser med de politiske partier.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 45).

Det var det, Enhedslisten ikke kunne støtte.

Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse på vegne af Dansk Folkeparti, og jeg skal lade det forslag indgå i de videre drøftelser.

Der er yderligere nogle korte bemærkninger. Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg hørte i ordførertalen meget om social dumping, stigende pres og hård konkurrence på løn og arbejdsvilkår. Det er et stort problem, det ved vi alle, så det er rigtig godt sagt. Men så kom der også bagefter noget vrøvl, for så blev der sagt, at regeringen ikke tager det her problem alvorligt.

Jeg er nødt til at spørge hr. Martin Henriksen, om ordføreren ikke vil give mig ret i, at de her problemer med social dumping, stigende pres og hård konkurrence på løn og arbejdsvilkår har været meget stigende de sidste 10 år, hvor vi har haft en borgerlig regering. Og vil Dansk Folkepartis ordfører ikke give mig ret i, at den her regering allerede har gjort meget mere end den tidligere regering for at undgå social dumping?

Ordføreren.

Altså, problemet er jo her, at når der sidder en borgerlig regering, så søger den i forhold til EU-reglerne rygdækning hos bl.a. Socialdemokratiet, som sidder i opposition. Og tilfældet i dag er jo, at den socialdemokratisk ledede regering i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed søger rygdækning hos den borgerlige opposition, bl.a. Venstre. Sådan er det jo.

Der blev også gjort noget imod social dumping før regeringsskiftet, men jeg anerkender gerne, at man f.eks. i forbindelse med finansloven har afsat 65 mio. kr. til at håndtere det her problem. Det har man jo gjort, og det er godt, men det er bare ikke nok.

Min pointe er sådan set også, at ud over at vi skal gøre noget i forhold til at bekæmpe illegal arbejdskraft, som er i strid med de nuværende regler, skal vi da også politisk forholde os til, at man jo fuldt lovligt kan udkonkurrere dansk arbejdskraft i dag. Og det synes jeg da er dybt problematisk. Synes hr. Leif Lahn Jensen, at det er i orden, at arbejdskraft fra andre EU-lande fuldt lovligt kan komme hertil i en situation, hvor der er høj arbejdsløshed i Danmark, og så udkonkurrere dansk arbejdskraft? Er det i orden? Burde man ikke have et regelsæt, hvor man gik ind og sagde, at man lukker op for udenlandsk arbejdskraft efter de ordninger, der nu er, hvis man ikke kan finde arbejdskraften i Danmark?

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det er ret sjovt at se Dansk Folkeparti stå her og sige, at det ikke går godt, og at det ikke har gået godt i mange år. Men jeg var da glad for at høre, at hr. Martin Henriksen som svar på mit spørgsmål om, om den her regering ikke har gjort mere end den tidligere regering i forhold til social dumping, startede med at sige jo. Det synes jeg da var ret interessant. Og det takker jeg da for.

Men igen er det, som om Dansk Folkeparti jo så er dem, der skal stå i spidsen for det her og sige, at det her er helt galt. Men jeg er bare nødt til at spørge, ligesom hr. Finn Sørensen gjorde: Hvad har Dansk Folkeparti egentlig gjort i de 10 år, hvor Dansk Folkeparti netop havde utrolig meget magt i den tidligere regering? Det eneste, jeg kan huske de gjorde, var, at de satte nogle bomme op nede ved grænsen. Det var sådan set det eneste, Dansk Folkeparti bidrog med.

Hvor var et styrket arbejdstilsyn? Hvor var skærpet kontrol over for arbejdsgiveren? Hvor var skærpede bøder? Hvor var alle de der ting, som man netop kunne gøre? Det var der ingenting af. Og er det ikke korrekt, at Dansk Folkeparti, som bare stiller sig op nu og vasker hænder og siger, at det her er et kæmpeproblem, kunne have gjort rigtig meget, men at Dansk Folkeparti jo rent faktisk ikke ønskede det, for ellers havde de gjort det?

Ordføreren.

Det er jo ærgerligt, når den politiske debat og det, at man forsøger at tage problemer op, der faktisk vedrører mange danskere, som er arbejdsløse, og som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, så også skal gå til i den politiske retorik. Hr. Leif Lahn Jensen ved jo godt, at før regeringsskiftet var der også razziaer imod illegal arbejdskraft. Hr. Leif Lahn Jensen ved jo også godt, at der var razziaer imod illegale indvandrere før regeringsskiftet. For det var der jo, bl.a. fordi Dansk Folkeparti pressede på gentagne gange.

Det, jeg bare sagde, var, at jeg anerkender, at der er afsat 65 mio. kr. til en indsats på det her område. Det synes jeg er godt, men det er jo bare ikke nok. Det er jo slet ikke nok. Det er jo langtfra nok. Og pointen er jo sådan set bare, i forhold til godkendelse af østudvidelsen og det, at der kommer masser af østeuropæere for at arbejde, som vil udkonkurrere danskerne på mange områder – det siger fagbevægelsen jo også – at Socialdemokratiet gav den borgerlige regering rygdækning til at gøre det, ligesom Venstre og Konservative nu giver den socialdemokratisk ledede regering rygdækning til at gøre fuldstændig det samme.

Så hvis nu disse partier ville ændre deres politiske opfattelse, kunne de jo sådan set hente stemmer hos Dansk Folkeparti til at levere resultaterne, som jeg tror mange af deres medlemmer og mange af fagbevægelsens medlemmer ville være rigtig glade for.

Tak. Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge, hvordan Dansk Folkeparti vil vurdere, hvad der er nødvendig arbejdskraft.

Ordføreren.

Jamen vi har jo allerede i dag f.eks. positivlisten, hvor man går ind og vurderer, inden for hvilke områder der er behov for at hente udenlandsk arbejdskraft. Man kunne jo godt forestille sig, at man videreudviklede det, og man kunne sagtens forestille sig, at man havde et nævn, hvor integrationsmyndighederne og udlændingemyndighederne sammen med fagbevægelsen og repræsentanter for erhvervslivet simpelt hen går ind og for hver sektor vurderer, om der er mangel på arbejdskraft. Det kunne man sagtens gøre.

Hr. Joachim B. Olsen.

Det er jo meget sjovt. Jeg troede egentlig, at Dansk Folkeparti var et borgerligt parti. Men det her var jo rendyrket socialistisk planøkonomi, nemlig at staten skal gå ind og vurdere, hvor der er mangel på arbejdskraft. Hvad med at lade markedet gøre det?

Altså, hvis jeg f.eks. skal bygge et hus, kan det jo godt være, der er stor arbejdsløshed blandt danske håndværkere, men hvis jeg kan gå ud og købe en arbejdskraft billigere af en østeuropæer på fuldt lovlige vilkår, så er det jo, fordi markedet dikterer, at der er nogen, der kan levere en ydelse eller en service til mig, som nogle andre ikke kan. Det er jo sådan, markedet fungerer, og dermed er der brug for arbejdskraft her. Der er nogle, der kan udkonkurrere nogle andre. Det er jo den måde, der bliver skabt velstand på. Det er markedet rigtig godt til, men det er politikerne tit rigtig dårlige til. Jeg ville da være meget utryg ved, hvis vi herinde skulle sidde og vurdere, hvor der er behov for arbejdskraft. Det er markedet langt bedre til, end vi er.

Ordføreren

Jamen nu forholder det sig jo også sådan – Liberal Alliance går jo meget op i økonomi – at de danskere, som mister deres arbejde eller har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked på grund af udenlandsk arbejdskraft, skal vi jo betale overførselsindkomst til. Det er dyrt, og det bruger vi jo så penge på, plus at der er nogle, der kommer hertil, og som på grund af EU-reglerne får snablen ned i den danske velfærdskasse. Vi kender jo alle sammen diskussionen om, at man kan sende børnechecken tilbage til hjemlandet, så jeg er ikke sikker på, at det i sidste ende er så god en økonomisk forretning, som hr. Joachim B. Olsen gerne vil gøre det til.

Jeg ved jo udmærket godt, at Liberal Alliance synes, det er helt fint, at danske håndværkere kan blive udkonkurreret af f.eks. østeuropæiske håndværkere, ligesom Liberal Alliance med sit forslag om, at man skal have fri indvandring, godt kan se, at danske håndværkere – hvis det blev gennemført – ud over at blive presset af østeuropæiske håndværkere også ville blive presset af asiatiske håndværkere, som formentlig er villige til at gå til en endnu billigere timeløn end østeuropæiske håndværkere.

Så kan man godt stå bagefter og sige, at det er markedskræfterne. Men så står jeg meget gerne ved, at jeg går ind for at regulere markedskræfterne, for jeg synes, at vi som danske politikere har en forpligtelse til at sørge for danskerne.

Så er det hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Jeg vil give Dansk Folkepartis ordfører ret i, at der er visse problemer omkring greencardordningen med højtuddannede, som så påtager sig ufaglærte job. Det er jeg enig i. Men jeg forstod, at ordføreren sablede greencardordningen ned sådan generelt, og derfor vil jeg gerne spørge, om jeg har opfattet det rigtigt, nemlig at greencardordningen blev indført efter en aftale i 2006 mellem den daværende borgerlige regering og Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det er jo sådan set rigtig nok. Den blev indført i en situation, hvor der var meget høj beskæftigelse og lav ledighed. Jeg vil gøre det klart: Dansk Folkeparti har jo ikke noget imod udenlandsk arbejdskraft. Hvis det er sådan, at der er rigtig, rigtig mange danskere inden for forskellige erhverv, der er i beskæftigelse, så er der nogle ordninger, og jeg synes, det er udmærket, at man via de ordninger så henter udenlandsk arbejdskraft til landet. Men vi har jo også strammet op på greencardordningen ved at indføre et gebyr, og man kan se, at der er sket et fald. Det er, fordi der har været en situation, som vi syntes man skulle håndtere, altså stramme op på et område, hvor der var blevet lempet førhen.

Tilsvarende synes jeg jo også, at man i forhold til østeuropæisk arbejdskraft skal stramme op. Det har helt klart taget overhånd, og hvis Socialistisk Folkeparti også har den opfattelse, så er det jo sådan, at Socialistisk Folkeparti sidder i regering, og så kan man sammen med Dansk Folkeparti rent faktisk gøre noget ved det. Lad os dog dyrke det. Det er jo sket, at Europa-Kommissionen faktisk har sagt til Spanien, at på grund af høj arbejdsløshed i Spanien er det o.k. at begrænse arbejdskraftindvandring fra Rumænien. Måske vi i Danmark skulle se, om vi kunne få en tilsvarende ordning. Det kunne da være interessant at undersøge. Socialistisk Folkeparti sidder i en regering, der er formand for EU for nuværende.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg siger da tak for tilståelsen af, at den ordning, som Dansk Folkeparti nu sabler ned, har man selv været med til at indføre. Det betyder, at Dansk Folkeparti jo så her har et stort medansvar.

Så vil jeg spørge om noget andet. Jeg kan forstå på ordføreren, at han mener, at de 65 mio. kr., som det ny folketingsflertal og den nye regering med støttepartiet Enhedslisten har fået afsat til at bekæmpe social dumping, er for lille et beløb. Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvilket forslag har Dansk Folkeparti fremsat i perioden under den borgerlige regering med hensyn til forøgede bevillinger til kontrol mod social dumping? Det kan jo belyse, om det, der bliver sagt her, bare er ord, eller om man også har handlet efter det. Hvor mange penge krævede Dansk Folkeparti afsat mod social dumping under den borgerlige regering?

Ordføreren.

Jeg husker det sådan, at Al Capone-metoden, som den nuværende regering har overtaget, og som jo bl.a. handler om, hvordan man skal komme efter også illegal arbejdskraft, var noget, som Dansk Folkeparti pressede på med. Derudover var vi jo imod østudvidelsen, i modsætning til Socialistisk Folkeparti, som senere hen tilsluttede sig den. Det har Dansk Folkeparti jo ikke gjort. Derfor er pointen jo sådan set bare ligesom med greencardordningen, at ja, Dansk Folkeparti var med til at indføre greencardordningen. Da vi kunne se, at der var nogle problemer, fik vi presset den tidligere borgerlige regering til at gå ind og stramme op på greencardordningen med det resultat, at antallet, der kommer ind via den ordning, faktisk er faldet. Vi gjorde noget ved det. Vi kunne se, at der var et problem. SF har jo også tilsluttet sig, at der skal komme østeuropæisk arbejdskraft til Danmark. Nu kan vi jo se, at der er et problem. Så kan SF – ligesom Dansk Folkeparti sagde i forhold til greencardordningen, nemlig at vi måtte gå ind og stramme op på den – jo også gøre det i forhold til østeuropæisk arbejdskraft. Pointen er jo, at ting udvikler sig. Vi kan se, at det skaber arbejdsløse. Der er danskere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det ved Socialistisk Folkeparti udmærket godt. SF sidder i regering, og hvis det er et problem og man ved, at det er et problem, så rejs det dog under EU-formandskabet. Man har mulighed for det.

Må jeg forstå det sådan, at hr. Bent Bøgsted vil have en kort bemærkning til sin egen ordfører? Det er lidt utraditionelt, men det er ikke første gang, at det er sket. Men vi plejer ikke at se det.

Tak, hr. formand. Nej, det sker ikke jævnt tit.

Det, jeg vil spørge hr. Martin Henriksen om, er: Er det ikke sådan lidt bemærkelsesværdigt, at siden østaftalen blev vedtaget i 2003-04, har vi set, at problemet med arbejdskraft fra Østeuropa har været stigende, altså igennem de år, hvor Socialdemokratiet har siddet som støtteparti for den borgerlige regering i forbindelse med østudvidelsen, og at vi har set en stigende problemstilling vedrørende østeuropæisk arbejdskraft, der ikke har noget med greencardordningen at gøre?

RUT-registeret og registreringen af udenlandske tjenesteudbydere har heller ikke virket. Det er også det, som Socialdemokratiet, Radikale og SF har støttet den borgerlige regering i, og det har ikke virket igennem de sidste mange år.

Så er det, at vi alle sammen er spændt på, om der er enighed i Dansk Folkeparti. Ordføreren.

Det er der, men hr. Bent Bøgsted er jo så venlig at give mig mulighed for at tale lidt længere tid, og det vil jeg så gøre og starte med at bekræfte det, som hr. Bent Bøgsted siger.

Så vil jeg køre videre ad samme spor og sige: Pointen er sådan set, at nu har vi en regering, som jo traditionelt har varetaget lønmodtagernes vilkår. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten siger også en gang imellem, at det går de meget op i. Så lad os da gøre det. For Dansk Folkeparti leverer stemmerne til, at man går ind og regulerer arbejdskraftindvandringen, og at man kan tage et opgør med EU på det område. Vil man det? For sagen er jo den, at danske håndværkere lovligt kan blive udkonkurreret. En ting er illegal arbejdskraft, men de kan jo lovligt blive udkonkurreret, og så er spørgsmålet: Er loven så god nok? Synes Socialdemokratiet det? Synes Socialistisk Folkeparti det? Synes Enhedslisten det? Det synes vi ikke i Dansk Folkeparti.

Tak. Så tror jeg ikke, der er flere korte bemærkninger til ordføreren, og så siger vi tak. Så er det fru Inger Støjberg som ordfører for Venstre.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for endnu en gang at rejse en meget væsentlig debat her i Folketingssalen. Venstres holdning til indvandring af arbejdskraft, som vi jo drøfter i dag, kan faktisk opsummeres på den her måde: fri bevægelighed, men under fair og fornuftige omstændigheder. Vi ønsker nemlig, at arbejdet i Danmark skal ske efter danske spilleregler, så vi sikrer gode lønforhold og gode arbejdsvilkår for de lønmodtagere, der kommer hertil, og også en fair konkurrence for arbejdsgiverne.

Der var i sin tid mange bekymringer om, hvad EU-udvidelsen i 2004 ville indebære. Bekymringerne gik især på, hvilke konsekvenser udvidelsen ville få for den danske arbejdsmarkedsmodel, men med østaftalen, som blev ophævet i 2009, fandt vi en overgangsordning, hvor vi på den ene side åbnede det danske arbejdsmarked og på den anden side krævede, at østeuropæiske arbejdstagere skulle arbejde på danske løn- og ansættelsesvilkår. Dette sikrede, at EU-udvidelsen har været en succes med fri bevægelighed, men under fair og fornuftige omstændigheder. En undersøgelse fra Rockwool Fonden fra 2009 viste da også, at indvandringen som følge af østudvidelsen ville forbedre de offentlige finanser med mellem 1,7 og 4,2 mia. kr., og meget tyder faktisk på, at det langt hen ad vejen holder stik.

Åbningen af arbejdsmarkedet har ikke i sig selv medført ubalance. Tværtimod har tilgangen af arbejdskraft været med til at afhjælpe flaskehalsproblemer, selvfølgelig især da der var mangel på arbejdskraft. Det har derfor været værdifuldt for danske virksomheder at have mulighed for at besætte ledige stillinger med østeuropæisk arbejdskraft, og det har været afgørende for også at kunne fastholde virksomhedernes ordretilgang og selvfølgelig dermed også økonomisk vækst. Tidligere hørte vi ofte arbejdsgivere fortælle om, at det var svært at få eksempelvis højt specialiseret dansk arbejdskraft. Det ændrede vores jobplan i 2008 på, men behovet for specialister eksisterer rent faktisk stadig, og derfor skal der naturligvis fortsat være adgang for udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Der er generelt set ikke tegn på, at indvandrere, der ansættes i danske virksomheder, fortrænger danske ansatte i tilsvarende arbejdsfunktioner. Jeg mener derfor, at den danske arbejdsstyrke kan konkurrere på uddannelse, på viden og på kompetencer. Der er en række funktioner i samfundet, som skal udføres, og derfor skal vi også sætte pris på, at der rent faktisk er mennesker, der er parate til at komme til Danmark og gøre en indsats.

Når det er sagt, vil jeg gerne slutte af med at sige, at det er vigtigt, at vi får en nuanceret debat på det her område og undgår, at debatten får slagside og kun fokuserer på de negative historier. Der skal ingen tvivl herske om, at social dumping er uacceptabel, men vi skal huske på, at langt, langt de fleste af de østarbejdere, der er kommet til Danmark siden udvidelsen af EU, bidrager positivt til det danske arbejdsmarked. De arbejder under ordnede forhold til fordel for den danske samfundsøkonomi. Det skylder vi at understrege, så vi undgår et unuanceret billede af indvandring af arbejdskraft i Danmark.

Jeg skal på vegne af Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der de seneste 10 år under VK-regeringen er ført en politik, der har åbnet Danmark for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, samtidig med at der er sat konsekvent ind over for social dumping. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at Danmark er et åbent land for alle, der ønsker at bidrage til det danske samfund. Folketinget konstaterer endvidere, at østudvidelsen har gavnet dansk økonomi og det danske arbejdsmarked, men at der fortsat er behov for at sætte ind over for det lille mindretal, der misbruger reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at tage yderligere initiativer, der sikrer Danmarks mulighed for at rekruttere velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 46).

Det af fru Inger Støjberg oplæste forslag til vedtagelse fra Venstre og Konservative vil indgå i de videre forhandlinger.

Jeg har noteret fem medlemmer med korte bemærkninger, først er det hr. Martin Henriksen.

Tak. Altså, jeg synes, det er helt rigtigt, når fru Inger Støjberg siger, at man skal nuancere debatten om udenlandsk arbejdskraft – og det afventer vi så at Venstre medvirker til – for de toner, vi hører fra Venstre og fra de fleste partier i Folketinget, går jo på, at udenlandsk arbejdskraft pr. definition er noget, der er godt, og det synes jeg er hamrende unuanceret. For vi har på den ene side problemstillingen med illegal arbejdskraft, og der forstår jeg ikke, hvordan man i Venstres forslag til vedtagelse kan sige, at det er et lille mindretal. Tænker Venstre her på de op imod ca. 50.000 udlændinge, der opholder sig illegalt i Danmark, hvoraf mange af dem, eller i hvert fald en del af dem, jo er illegal arbejdskraft? Det er da mange, det er ikke et lille mindretal. Det er mange, det er et stort problem, og det er så den illegale del af det. Så er der på den anden side den lovlige del af det. Her forholder det sig jo også sådan, at der er tilfælde, hvor danske håndværkere og andre på fuldt lovlig vis bliver udkonkurreret af folk, af arbejdskraft, der kommer fra Østeuropa, og de skal jo så forsørges af det offentlige. Mener fru Inger Støjberg, at det er godt? Det kan man vel ikke i fuld alvor mene er godt.

Så når fru Inger Støjberg siger, at der er behov for en mere nuanceret debat, siger jeg: Ja, tak, det er der. Men jeg synes, at det er en nuanceret debat, der bør handle om, at man kan sige: Ja, hvad angår noget af den udenlandske arbejdskraft, er det godt, og her bidrager det positivt til det danske samfund, men der er altså også noget af den arbejdskraft, som kommer i dag, der, selv om det er lovlig arbejdskraft, ikke bidrager så forfærdelig positivt til det danske samfund.

Ordføreren.

Nu er Venstre og Dansk Folkeparti jo enige på mange områder, men der er også områder, hvor Venstre og Dansk Folkeparti måske ikke er sådan fuldstændig enige, og det her område er nok et af dem. Når vi nu snakker om det med, at der er dansk arbejdskraft, der bliver fortrængt, vil jeg sige, at der i 2009 rent faktisk er blevet lavet en rapport af Rockwool Fonden – det var sådan set den, jeg henviste til i min ordførertale – og her kan vi se hvad den siger. For der er nemlig ikke noget, der ifølge den rapport tyder på, at dansk arbejdskraft fortrænges af f.eks. østeuropæisk arbejdskraft i de samme jobfunktioner, og det er sådan set en af de ting, som jeg synes vi i den her debat skal sætte fokus på. Der er heller ikke nogen som helst tvivl om, at den østeuropæiske arbejdskraft i den periode, hvor vi i Danmark manglede arbejdskraft, i høj grad var med til at sørge for, at det danske samfund jo faktisk fungerede ganske udmærket, og at de jobfunktioner, som skulle udføres, også blev udført, på trods af at der simpelt hen ikke var hænder nok til det i Danmark.

Hr. Martin Henriksen.

Jo, men det giver sådan set god mening med udenlandsk arbejdskraft, når det er, at vi mangler arbejdskraft. Så giver det god mening, at der er nogle ordninger, som de kan komme ind på, det gælder også den højtuddannede arbejdskraft. Men når det er sådan, at vi ikke akut står og mangler arbejdskraft, så giver det ikke meget mening, at man f.eks. bliver ved med at importere i tusindvis af østeuropæere; det gør det jo ikke. Det er jo ikke så længe siden, vi herhjemme havde en diskussion om, at der var højtuddannede danskere, som måtte tage arbejde i Netto, hvis de ikke kunne finde et andet arbejde, og det kan være et synspunkt, der er meget rigtigt at have. Men samtidig med at vi diskuterer, hvordan det kan være, at der er højtuddannede danskere, som står med en frisk lang videregående uddannelse, og som ikke kan få et arbejde, så er det eksempelvis sådan, at vi stadig væk bliver ved med at importere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Så jeg forstår grundlæggende ikke det synspunkt, det må jeg ærligt indrømme.

Så siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd jo også – og man kan sige meget skidt om dem, men jeg synes nu, de en gang imellem også har noget, der er relevant at hive frem – at de midlertidige arbejdere, der kommer fra Østeuropa, hælder langt mindre i statskassen, end de danske statsborgere gør. Det fremgår bl.a. af Avisen.dk og TV 2 Finans, at en almindelig dansk håndværker bidrager til statskassen med tre gange så meget som sin midlertidige østeuropæiske kollega. Det synes jeg også er relevant at tage med ind i debatten.

Så i nogle tilfælde er det noget, der bidrager økonomisk, og i andre tilfælde har det nogle negative økonomiske konsekvenser.

Så er det ordføreren.

Lad mig sige det sådan lidt ligeud: Jeg tror aldrig nogen sinde, jeg har oplevet, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har været med til at nuancere nogen som helst form for debat, og det mener jeg sådan set heller ikke de er med til at gøre i denne henseende. Men jeg vil egentlig godt fæstne mig ved noget af det, som beskæftigelsesministeren sagde, for beskæftigelsesministeren sagde faktisk ganske rigtigt og korrekt i sin tale lige før – og der skal jo ellers ret meget til, før jeg står og roser en socialdemokrat på den her måde – at det er noget, der går begge veje. Der er jo også masser af danskere, der i denne tid rejser ud og finder arbejde i andre lande, og det skal vi – synes jeg – også have med i hele billedet.

Så det er noget, der går begge veje, og jeg mener bestemt, at det, at der er fri bevægelighed, er noget, der styrker ikke kun det danske arbejdsmarked, men også det europæiske arbejdsmarked, både i opgangstider og i krisetider.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Tak til ordføreren for indlægget. Jeg skal prøve at finde ud af, om ordføreren mener, der er et problem, og hvis der er det, hvad man så reelt har gjort ved det. Det blev læst op, at ordføreren mener, at den tidligere regering konsekvent har sat ind over for social dumping, og der vil jeg gerne spørge, hvad det helt konkret er for nogle tiltag, man har gjort, og, hvis vi kan få dem oplyst, om ordføreren så er enig i, at man har gjort nok, siden vi konstaterer de problemer, som vi gør i dag – hvis ordføreren er enig i, at der er et problem. Det er så det næste spørgsmål, for ordføreren giver også udtryk for, at det kun er et lille mindretal, der misbruger reglerne, og så vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren er enig i, at det er et lille problem, når politiet i den seneste udmelding fra dem, altså fra politiet, mener, at der er et sted mellem 20.000 og 50.000 illegale udlændinge her i landet. Er det så bare et lille problem?

Så der er to spørgsmål: Hvad har man reelt gjort, altså hvad var det, der var så konsekvent, og er der i virkeligheden noget problem?

Ordføreren.

Det overrasker mig da egentlig en lillebitte smule, at Enhedslistens ordfører på den måde har været fuldstændig meldt ud af samfundet, for det er tilsyneladende det, der er sket. For østforligskredsen med Socialdemokratiet har jo konsekvent faktisk strammet op på reglerne her. Det handler jo bl.a. om RUT-registeret, det handler om styrkelsen af Arbejdstilsynet, det handler i det hele taget om at styrke og bakke op om den danske model, hvor ét er lov, mens noget andet er overenskomster, herunder at arbejdsmarkedets parter har sine kampredskaber. Det må jeg godt nok sige kommer fuldstændig bag på mig, altså at Enhedslisten sådan en tirsdag aften her i Folketinget læner sig fuldstændig tilbage i stolen og siger: Jo, jo, det kan godt være, vi har haft en dansk model i over 100 år, men det må vi da lige lade Venstre om at forsvare. Det er åbenbart ikke noget, der ligger Enhedslisten på sinde længere. Men tænk, at Enhedslisten også fuldstændig og konsekvent har ignoreret, hvad der er sket på det her område i 10 år med hjælp fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, det er jo partier, man samarbejder med her i Folketinget nu!

Hr. Finn Sørensen.

Ja, og de samme partier deler åbenbart vores opfattelse af, at den tidligere regering ikke har gjort det særlig godt, siden vi har kunnet blive enige med de nuværende regeringspartier om en forstærket indsats på det her område. Det er jo det, der har været nødvendigt, og der synes jeg bare ikke jeg fik noget svar på, hvad det var for en konsekvent indsats, den tidligere regering har gjort på det her område. Jeg fik heller ikke svar på noget andet. Ja, der blev nævnt RUT-registeret, men det er vist en offentlig hemmelighed, at det ikke fungerede særlig godt før til allersidst måske under den tidligere regering, så jeg efterlyser stadig et konsekvent svar på det.

Så har jeg lige et spørgsmål om det med fagbevægelsens redskaber. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren er tilfreds med de domme, som EU-Domstolen har afsagt på det her område, og som jo betyder, at når vi taler om udstationerede virksomheder, har hverken den danske fagbevægelse eller medlemslandene i øvrigt ret til at stille krav om lige vilkår for udenlandske virksomheder eller for hjemlandets virksomheder. Synes ordføreren, at det har været en god udvikling, og hvad vil ordføreren i givet fald gøre ved det, hvis man synes, det er utilfredsstillende?

Ordføreren.

Lad mig da først og fremmest takke for, at hr. Finn Sørensen nu trækker i land, som hr. Finn Sørensen gør, for nu kommer indrømmelsen så: Jo, RUT-registeret kom rent faktisk til at fungere. Det er da noget af en indrømmelse, for lige før anede hr. Finn Sørensen ikke engang, at RUT-registeret eksisterede. Jo, det var faktisk en konsekvent handling, og det var en konsekvent handling i samarbejde med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Så enten er der kommet en åbenbaring til hr. Finn Sørensen nu her i løbet af den her tirsdag aften, eller også har hr. Finn Sørensen bare forsøgt at tegne et forkert billede af situationen.

Med hensyn til de andre ting, der er blevet gjort, vil jeg sige, at det jo bl.a. er en styrkelse af Arbejdstilsynet, det er en styrkelse af samarbejdet også mellem Arbejdstilsynet og SKAT, og det er jo noget af det, som vi rent faktisk har kunnet se virke, og jeg kan jo også se nu, at det er en vej, som man spadserer videre ud ad i den nye regering, i og med at beskæftigelsesministeren for ikke mange minutter siden stod her på talerstolen og proklamerede, hvor godt tingene nu fungerede, og at man nu var i et samarbejde, og at beskæftigelsesministeren og skatteministeren oven i købet havde været med, første gang man var ude på tilsyn. Så det her er jo ikke noget nyt, vil jeg sige til hr. Finn Sørensen. Man har sådan set bare kopieret den tidligere borgerlige regerings metoder, lagt lidt til og så ellers bare vandret ud ad samme vej. Så jeg synes måske nok, at hr. Finn Sørensen skulle se at komme i lidt bedre humør.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Virkeligheden er jo, og det ved tusinder af bygningsarbejdere, at deres job er truet på grund af underbetaling og udenlandske firmaer, som ikke betaler moms og skat, og som overtræder en stribe andre regler. Det samme gælder for lastbilchauffører. Derfor er det en stor overraskelse for mig, at ordføreren, som er tidligere beskæftigelsesminister, bruger udtrykket, at den tidligere regering satte konsekvent ind over for social dumping. Det vil jeg så føre videre ved at sige, at jeg går ud fra, at det stadig væk Venstres opfattelse, at man fører en konsekvent politik mod social dumping, men da vi her i Folketinget for kort tid siden skulle stemme om at bevilge 65 mio. kr. ekstra til en mere effektiv kontrolindsats mod social dumping – penge til Arbejdstilsynet, til SKAT og til politiet – stemte Venstre imod.

Jeg vil gerne spørge, hvorfor i alverden Venstre stemmer imod, når man påstår, man fører en konsekvent politik imod social dumping.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg sådan set er fuldt tilfreds med de aftaler, som vi lavede sammen med Socialistisk Folkeparti før valget, og det kan da undre mig meget, at hr. Eigil Andersens parti så gik ind i de aftaler og i øvrigt var glade for dem, forsvarede dem og stod frem og sagde, at man virkelig var kommet de her ting til livs, man var nået langt, og det var et godt samarbejde med den borgerlige regering osv. Så det kan da også undre mig, hvorfor hr. Eigil Andersen i dag så pludselig står og negligerer det og lader fuldstændig hånt om det samarbejde, man havde med den tidligere borgerlige regering. Hvad er det da for noget? Det er da en mærkelig måde at samarbejde på. Jeg troede faktisk, at det her Folketing var sådan et Folketing, hvor man skulle samarbejde, og ikke et Folketing, hvor man skulle prøve på at modarbejde hinanden.

Men jeg vil da bare sige, at da jeg var beskæftigelsesminister, indgik jeg rent faktisk en aftale om de her ting, bl.a. om RUT-registeret og andet, og det ved jeg er hr. Eigil Andersen fuldstændig bekendt, som SF dengang støttede op omkring. Jeg mener, at den aftale, som vi indgik på daværende tidspunkt, stadig væk burde gælde, og jeg er fuldt tilfreds med den aftale, som vi indgik, og derfor har vi jo så ikke stemt for det lovforslag, som har været til afstemning senere her i Folketinget.

Hr. Eigil Andersen.

For SF's vedkommende var det jo en meget, meget lang march med diverse krav for at få det her til at fungere bedre, og det var jo kun enkelte af de krav, som blev opfyldt under den tidligere regering. Det er jo sandheden om det.

Jeg mener, at der er mange lønmodtagere i Danmark, som er dybt skuffede over, at Venstre direkte stemmer imod, at der skal gøres mere mod social dumping. Man stemte imod at bevilge de 65 mio. kr., som blev bevilget til en skrappere kontrol. Jeg tror også, der er mange arbejdsgivere, som er dybt skuffede over Venstre, og mange håndværksmestre, som jo har udtalt, at de ønskede, at der skulle være en mere effektiv kontrol. Der er mange vognmænd, som også har ønsket en stærkere kontrol.

Så mit spørgsmål er til gentagelse, for jeg har ikke fået svar på det: Hvorfor i alverden har Venstre stemt imod, at der skulle være en mere effektiv kontrol, når både arbejdsgivere og lønmodtagere ønsker en stærkere kontrol og Venstre oven i købet siger, at man ønsker noget effektivt mod social dumping?

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er rart at blive belært af en socialist om, hvad andre mennesker måtte mene om mit parti, så tak for den belæring og forelæsning her i aften.

Når vi ikke stemte for, var det jo som sagt, fordi vi var fuldt tilfredse med den aftale, som vi tidligere havde indgået – som den daværende regering indgik – med bl.a. Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet. Derfor, kan jeg svare til hr. Eigil Andersen. Så enkelt kan det siges.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Det er lidt underligt, at vi sidder her og skal høre under debatten, at de tidligere samarbejdspartier skændes om, at det, man har gjort igennem de 7-8 år, hvor østpolitikken egentlig blev ført af VK-regeringen sammen med S, SF og R, ikke er godt nok; men lad nu det ligge, for det er deres problem. Det, jeg vil spørge om, handler om kontrollen.

Hvis der er så meget kontrol med østeuropæisk arbejdskraft, og jeg hørte ordføreren sige, at man skal overholde overenskomsterne i Danmark, hvordan kan det så lade sig gøre, at vikarbureauer kan udbyde arbejdskraft til langt under 100 kr.? Jeg ved ikke, hvad det er, fru Inger Støjberg mener med det, hun siger, om at overholde overenskomsterne, for så vidt jeg husker, er det egentlig bare mindstelønnen, der skal overholdes, for at overenskomsten er overholdt. Men hvordan kan det lade sig gøre, at vikarbureauer med den opbakning, der har været fra S, SF og Radikales side igennem de sidste snart 10 år vedrørende østudvidelsen, kan udbyde arbejdskraft til langt under 100 kr.?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at det her er et område, som man stadig væk skal have fokus på, og det var faktisk også derfor, at vi jo indgik en aftale med S, SF og Det Radikale Venstre om at styrke samarbejdet imellem SKAT og Arbejdstilsynet, og det, at man faktisk styrkede det samarbejde og overhovedet fik de to myndigheder til at arbejde sammen, betød faktisk, at man fik has på en del af den snyd, som der var på det her område.

Jeg mener jo, at man skal fortsætte ad den vej, og at man skal styrke det samarbejde, der er, og meget af det, der var under indkøring, kunne vi faktisk også se kom til at virke hen ad vejen. Derfor er jeg rigtig glad for, at hr. Finn Sørensen i dag jo også sagde, at bl.a. RUT-registeret er noget af det, som virkelig er kommet til at fungere rigtig godt under den borgerlige regering; det er jo ikke umiddelbart en ros, jeg havde forventet at høre fra en mand fra Enhedslisten, men sådan kan man nogle gange blive meget positivt overrasket.

Hr. Bent Bøgsted.

Det her med RUT-registeret skal måske lige tages med et gran salt, det tror jeg ikke er noget, vi skal rose for meget, før vi har set nogle resultater af det. Det er ikke så lang tid siden, ændringerne blev gennemført, og da var det ikke lige oplagt, at de skulle virke.

Der er en anden ting, jeg godt lige vil spørge om. Fru Inger Støjberg har jo et stort kendskab til det, der er blevet lavet igennem de sidste mange år, når vi snakker illegal arbejdskraft. Østeuropæisk arbejdskraft har ret til at rejse til Danmark og søge arbejde, de kan rejse rundt i 3 måneder uden nogen som helst kontrol, bare de er selvforsørgende, og hvis de finder et arbejde hos en eller anden arbejdsgiver, skal de ikke registreres i RUT-registeret, for de er ikke tjenesteudbydere, men almindelig arbejdskraft, og det vil sige, at de kan gå ind og tage et arbejde, som der ikke er nogen rigtig kontrol med.

Hvad har den tidligere regering og partierne bag østudvidelsen egentlig tænkt sig at gøre for at samle op på det, så man ikke kan få en arbejdskraft, der underbyder kollegaerne her i Danmark ved at rejse rundt og søge arbejde og så sige: Jamen jeg vil godt gå for 70 kr. i timen, fordi det er sådan ca. 60 kr. mere, end jeg får nede i Polen? Den arbejdskraft skal også kontrolleres, men det bliver ikke via RUT-registeret, så derfor skal man tage det RUT-register med et gran salt, når man ser på, hvordan det fungerer. Men er det ikke korrekt, at der ikke er nogen rigtig kontrol med den slags arbejdskraft?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Hr. Bent Bøgsted nævner, at RUT-registeret fungerer for tjenesteydere, men det er jo altså også sådan, at den danske model jo rent faktisk betyder, at man har en vis kontrol med, hvad der foregår på det danske arbejdsmarked. Det betyder så, at fagbevægelsen jo også skal være en del af det, og mig bekendt er det også noget af det, som fagbevægelsen koncentrerer sig meget om at sætte stort ind over. Men jeg vil gerne fastholde det, jeg mener, nemlig at det er til stor fordel for det danske arbejdsmarked, at der er fri bevægelighed, og at man som europæer kan rejse mere eller mindre frit rundt og tage arbejde i de forskellige lande; det er altså også en meget stor fordel for danskere at kunne rejse til andre europæiske lande og tage arbejde der.

Så det er grundlaget for, at vi bakker meget op om de EU-regler, der er på det her felt.

Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Det her er en rigtig stor dag. Jeg har hørt fru Inger Støjberg stå og rose en socialdemokratisk minister. Jeg hørte også fru Inger Støjberg sige, at den tidligere VK-regering satte konsekvent ind over for social dumping, og så sagde ordføreren også, at den socialdemokratiske regering er gået endnu videre. Vil det sige, at jeg hører fru Inger Støjberg sige, at denne regering har gjort mere i forhold til social dumping, end VK-regeringen har?

Ordføreren.

Jeg ved jo ikke, om hr. Leif Lahn Jensen kan sin Erasmus Montanus, men det var jo sådan lidt en Erasmus Montanus-måde at stille tingene op på. Først vil jeg gerne sige, at det er fuldstændig korrekt, at jeg har rost Socialdemokratiet i dag. Det står jeg gerne ved. Nu findes det også på skrift, så nu kan jeg heller ikke løbe fra det længere. Men jeg står gerne ved det, for jeg mener rent faktisk, at vi i sin tid havde et godt samarbejde om østaftalen.

Ja, den nye regering har taget nogle yderligere tiltag. Det er bare ikke nødvendigvis sådan, at vi i Venstre er enige i de yderligere tiltag, som regeringen har taget, og derfor kan hr. Leif Lahn Jensen ikke slutte, som han gør her. Jeg mener, at den aftale, som vi indgik sammen med Socialdemokratiet, sammen med Det Radikale Venstre og sammen med Socialistisk Folkeparti, var en god aftale. Jeg mener, at det var en konsekvent indsats imod social dumping, og det er en aftale, som jeg fuldt ud står ved. Jeg står fuldt ud ved det samarbejde, som vi havde på daværende tidspunkt, og begræder bare, at den nye regering ikke har samme tilgang til at samarbejde her i Folketinget.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det var søreme hurtigt, man lige ændrede holdning oppe på talerstolen, men o.k. Det lyder, som om ordføreren siger, at det, man har gjort i VK-regeringen, har virket rigtigt, og at man er rigtig, rigtig godt tilfreds med det. Men så lad os nuancere det lidt, som hr. Martin Henriksen ønskede. Så kunne jeg da godt tænke mig at spørge: Når fru Inger Støjberg siger, at det, den socialdemokratiske regering har gjort, ikke er godt nok, hvad skal der så mere til? Hvad har Venstre tænkt sig? Jeg har jo ikke hørt Venstre komme med ret mange bud her i første halvår. De hænger vist stadig væk i hængekøjen. Men hvad har de tænkt sig på det her område? Det synes jeg da kunne være interessant at få at vide. Ud over at man sådan set siger, at det, vi gør, ikke er godt nok, hvad vil man så? Kom med et bud, lad os høre det. Jeg tror, at alle herinde er interesseret i at høre, hvad Venstre vil.

Ordføreren.

Jamen dog, vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen. Man kan jo næsten spørge sig selv, om hr. Leif Lahn Jensen overhovedet har været til stede. Jeg kan godt se, at hr. Leif Lahn Jensen har været fysisk til stede under debatten, men om hr. Leif Lahn Jensen også mentalt har været til stede, kan man da godt have sine tvivl om. For sagen er jo den, at vi fuldstændig står bag den aftale, som vi indgik med bl.a. Socialdemokratiet, da vi var i regering. Det mener vi faktisk fra Venstres side var en konsekvent måde at imødegå den sociale dumping på, som der ellers var risiko for kunne finde sted i Danmark. Når vi nu mener, at det var nok, og at det var det, der skulle til, så er det jo ret logisk, at vi ikke går ind og laver nye aftaler med regeringen på det her område.

Så hr. Leif Lahn Jensen må nok prøve at pakke den der lidt løse retorik væk, som jeg godt nok har lagt mærke til har bredt sig hos Socialdemokratiet. Det er sådan en retorik om, at hvis ikke man er enig med den socialistiske regering, ligger man i hængekøjen. Sådan er det altså bare ingenlunde, vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen. I politik er det sådan, at meninger mødes og brydes. Nogle gange er man enig, nogle gange er man uenig, men når man er uenig, er det faktisk ikke det samme, som at man ligger i hængekøjen. Tværtimod.

Så er det hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det. I forslaget til vedtagelse fra bl.a. fru Inger Støjberg står der jo, at Folketinget kan konstatere, at østudvidelsen har gavnet dansk økonomi og det danske arbejdsmarked. Det kunne jeg da sådan set godt tænke mig at se en lille smule dokumentation for, for jeg tror i hvert fald ikke, at sådan nogle som transportvirksomhederne er helt enige med fru Inger Støjberg – jo, nogle af dem er sikkert, nemlig de transportvirksomheder og speditører, som er udflaget og har lavet skuffeselskaber i bl.a. Rumænien og andre dele af Østeuropa, og som dermed kan ansætte personale til langt, langt lavere lønninger end danske chauffører, og som så kan køre transporter i Danmark, bl.a. med velsignelse fra den tidligere regering med den her lidt løse fortolkning af EU's cabotageregler, som man har haft, regler, som bliver omgået i stor stil.

Jeg vil godt spørge fru Inger Støjberg: Er man indstillet på at lave en yderligere kontrol af de her virksomheder? Faktum er jo, at der er over 4.000 lastbiler inden for de sidste par år, der er blevet udflaget fra Danmark på grund af de lave lønninger i Østeuropa.

Ordføreren.

Jeg vil godt starte med at sige, at når jeg nu siger, at det har styrket dansk økonomi, at der er fri bevægelighed af arbejdskraft, hænger det jo sammen med, at vi rent faktisk havde en situation tidligere, der betød, at vi ganske enkelt ikke havde arbejdskraft nok i Danmark. Og der kan ikke herske tvivl om, at hvis man ikke på daværende tidspunkt havde haft mulighed for at få arbejdskraft fra udlandet, havde det faktisk betydet, at dansk økonomi og det danske arbejdsmarked var blevet endnu mere presset. Derfor kan der ikke herske tvivl om, at dansk økonomi har haft gavn af, at der er fri bevægelighed af arbejdskraft.

Omkring cabotagekørsel vil jeg sige, at vi i Venstre selvfølgelig er meget opmærksomme på den problemstilling, som hr. Kim Christiansen rejser, men jeg vil sige, at det jo også er en afvejning af den frie bevægelighed, og hvordan vi skal imødegå det, hvis der er direkte snyd med de regler, som der er. Snyd er vi naturligvis imod, men den fri bevægelighed for arbejdskraft er vi for.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg er meget glad for, at Venstre vil være med til at imødegå den omfattende svindel med cabotagereglerne, der foregår. Det eneste, der skal til, er sådan set bare, at man laver en anden dansk fortolkning af den EU-forordning, der allerede foreligger.

Men jeg vil godt lige spørge om en anden ting. Kan fru Inger Støjberg svare mig på, hvorfor man undtog transportvirksomheder fra RUT-registeret, når det er et af de områder, der i dag foregår allermest social dumping på. Vi kan bare tage rundt på alle rastepladserne langs motorvejene, så kan vi se udenlandske chauffører – letter, rumænere osv. – der sidder med primusapparater og tilbereder dåsemad og venter på kørsel, så de kan få råd til at komme så meget diesel på, at de kan nå hjem til hjemlandet. Det er jo social dumping, så det vil noget. Hvorfor er transportvirksomheder ikke omfattet af RUT-registeret?

Ordføreren.

Cabotagekørsel er jo, om jeg så må sige, en historie helt for sig. Der er ingen tvivl om, at den fortolkning, som man har af de EU-regler, der er, er en fortolkning, som vi står fuldstændig bag i Venstre, og det er også en fortolkning, som vi vedbliver med at stå bag.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg synes egentlig, at det altid er en god idé at få en mulighed som denne for at diskutere netop det her med den danske arbejdskraft, for det er jo en utvivlsom kendsgerning, at mange danske job desværre er forduftet over de danske grænser. Derfor er det selvfølgelig også dybt problematisk, at vi kan se, at så mange tusinde danske job i dag er besat af udlændinge, og så går danskerne på ledighedsydelse eller andre sociale overførselsindkomster. Det synes jeg måske at Venstres ordfører skulle reflektere lidt over.

Det bliver faktisk af ordføreren fremstillet, som om det er en god forretning, at vi har alle de her udlændinge i Danmark. Det kan jo aldrig i min terminologi være en god forretning, nu er jeg også et beskedent menneske, men at man lader danskerne gå hjemme på dagpenge, på ledighedsydelse og social overførselsindkomst og så lader 50.000-60.000 udlændinge rende rundt og betjene danske minkfarme, landbrug, lastbiler, gartnerier, rengøringsfirmaer osv., står ordføreren hernede og gør til en succeshistorie. Jeg synes måske, ordføreren skulle prøve at reflektere lidt over det og komme med nogle beregninger på, hvordan det dog i himlens navn kan blive en overskudsforretning for butikken Danmark.

Ordføreren.

Jeg tror nok, at hr. Hans Kristian Skibby måske forsimpler tingene en lille smule her. Det er ikke så lang tid siden, at der var en stribe erhvervsledere, heriblandt både gartneriejere og landmænd, der stod frem og fortalte, at det faktisk er meget, meget svært at få dansk arbejdskraft. Man må sige, at både gartnerierne og landbrugene jo skal passes. Så derfor, vil jeg sige til hr. Hans Kristian Skibby, kan man ikke forsimple den her diskussion på den måde, som hr. Hans Kristian Skibby forsøger at gøre her. Der er ikke nogen tvivl om, at man jo skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, hvis man vil have dagpenge. Det er den ene side af sagen. Den anden side af sagen er så bare, desværre, at vi har en række arbejdsgivere, der ikke kan få arbejdskraft, dansk arbejdskraft, men der er så østeuropæisk arbejdskraft og hjælp at hente, og nogle har så valgt at ansætte østeuropæisk arbejdskraft. Det kan jeg sådan set godt forstå at de har.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men det har såmænd ikke så meget at gøre med, hvad fru Inger Støjberg kan forstå, og hvad hun ikke kan forstå. Det har noget at gøre med, at ordføreren solgte det som værende en succeshistorie, nemlig det her med, at vi har fået de her mange, mange danske job på udenlandske hænder. Det var sådan set bare det, jeg reflekterede over. Det var ikke alt det med baggrundsforklaringen og det med, at det er svært at dokumentere og finde de her mennesker, som omgår de danske arbejdsmarkedsregler. Ordføreren har naturligvis ret i, at der er rigtig mange, der gør det, men jeg synes jo også, at ordføreren selv var lidt inde på problematikken i sit tidligere svar på spørgsmålet om den danske model. Her sagde fru Inger Støjberg netop, at der jo er øget kontrol i Danmark.

Men man kunne så prøve at spørge ordføreren: Hvad så med de eksempler, vi har fået fra Helsingør? Det er nogle af de nyeste, vi har fået. Vi får dem jo snart hver dag. De viser, at der bliver gjort rent med illegal arbejdskraft på danske folkeskoler, i danske daginstitutioner. Her bliver borgernes skattekroner brugt til at betale illegale indvandrere til at tage de her job. Kan ordføreren ikke godt se, at man skal gøre noget ved det frem for at sælge det som en succeshistorie? Vi har flere hundredetusinde danske arbejdsløse, og så har vi omkring 60.000 fra de ti nye EU-lande i øst.

Ordføreren.

Altså, jeg må meget undskylde over for hr. Hans Kristian Skibby, men tingene bliver altså rodet gevaldigt sammen. Et er, at der er illegal arbejdskraft i Danmark, og den varetager så f.eks. rengøringsjob. Det er hamrende ulovligt. Noget andet er, at der er fri bevægelighed for arbejdskraften, og den frie bevægelighed i Europa skaber rent faktisk økonomisk vækst. De to ting, vil jeg sige til hr. Hans Kristian Skibby, bliver man nødt til at adskille. Man kan ikke rode det sammen i en stor gryde og sige, at ordføreren da må forstå, at det her er et problem.

Ja, det er et problem, at der er illegal arbejdskraft. Det skal der sættes ind over for. Men nej, det er ikke et problem, at der er fri bevægelighed for arbejdskraften i Europa, og at danskere også har mulighed for at rejse til udlandet og tage et stykke arbejde og dermed sikre sig deres levebrød. Det er ikke et problem. Det er faktisk vækstskabende, vil jeg sige til hr. Hans Kristian Skibby, så man bliver nødt til at skille de her to debatter ad.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Leif Lahn Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Da Danmark i 1973 spillede sig ind i det daværende EF, var det bl.a. ud fra et ønske om at binde Europa sammen i et tæt fællesskab. For at kunne fremme den europæiske integration, er det nødvendigt, at personer frit kan bevæge sig på tværs af unionens grænser. Kravet om arbejdskraftens frie bevægelighed er en grundsten i det europæiske samarbejde. Det er ufravigeligt fra EU's side, og Socialdemokraterne bakker til fulde op om det.

I 1960'erne importerede vi arbejdskraft i Danmark, fordi vi manglede fabriksarbejdere. Mange af dem blev og bidrog til, at vi i dag har et mangfoldigt samfund. Situationen i dag er, at produktionsvirksomhederne har svære tider. Der er mange arbejdsløse, og vi er midt i en krise. Så kan man spørge sig selv: Er løsningen så, at vi skal isolere os, at Danmark skal isolere sig fra resten af verden? Nej, det mener jeg ikke at løsningen er.

At Danmark er en del af den omkringliggende verden, og at verden påvirker Danmark og danskerne er ikke nyt, og det ser jeg på mange måder som rigtig positivt. Det er godt for de studerende, der rejser ud i verden for at dygtiggøre sig. Det er godt for dem, der finder drømmejobbet et andet sted i EU og vender tilbage med en ny inspiration. Det er godt, at vi har mulighed for at udveksle erfaringer på kryds og tværs af Europas grænser. Så er det også godt, at man kan tage ud og tage et arbejde i udlandet, hvis man ikke kan få noget herhjemme og selvfølgelig også omvendt.

Når det så er sagt, er der selvfølgelig også et reelt problem med udenlandsk arbejdskraft, der underbyder de danske løn- og arbejdsvilkår. Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg må sige det ret kraftigt, fuldstændig uacceptabelt, at østeuropæiske virksomheder ikke vil konkurrere på lige vilkår med de danske, at de snyder med moms og skat, at de ikke registrerer sig i RUT-registeret, og at udenlandske arbejdstagere arbejder under livsfarlige forhold på byggepladser i hele landet. Det kan og vil vi selvfølgelig ikke acceptere.

Socialdemokraterne mener, at løsningen bl.a. skal findes ved at styrke indsatsen mod social dumping. Derfor har vi netop, som det er blevet nævnt flere gange, afsat 65 mio. kr. på finansloven til sådanne initiativer, og også lidt mere langsigtet har vi nedsat et udvalg, som skal kigge på yderligere tiltag mod social dumping, som jeg også ved at ministeren nævnte.

Ja, jeg er socialdemokrat, og den demokratiske socialisme har altid været international. Vi tror på, at dialog på tværs af grænser og forskelle netop kan gøre en forskel, at vi skal være solidariske med vores udenlandske kollegaer og hive dem op i lønkampen frem for at lægge os ned. Vi tror på stærke forpligtende fællesskaber med højt til loftet og plads til mangfoldigheden. Det gælder på arbejdsmarkedet såvel som i alle andre henseender.

Derfor har jeg et forslag til vedtagelse, som jeg vil læse op på vegne af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale:

Forslag til vedtagelse

»Danmark er en åben økonomi, hvor der sker en reguleret ind- og udvandring af arbejdstagere – både til og fra EU-landene og lande uden for EU. Det skaber vækst til fordel for danske virksomheder og dansk økonomi. Men det kan også skabe social dumping.

Folketinget understreger, at social dumping og misbrug af udenlandsk arbejdskraft skal stoppes, idet arbejde i Danmark som udgangspunkt skal ske på danske vilkår.

Folketinget anerkender, at indsatsen mod social dumping med finansloven for 2012 er blevet væsentlig styrket.

Folketinget opfordrer regeringen til at fastholde og udvikle den danske arbejdsmarkedsmodel og til at understøtte, at udenlandsk arbejdskraft, der bliver i Danmark, bliver integrerede, aktive medborgere i det danske samfund.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 47).

Det af hr. Leif Lahn Jensen netop oplæste forslag til vedtagelse fra Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten indgår i de videre forhandlinger.

Jeg har noteret fire medlemmer til korte bemærkninger. Først er det hr. Martin Henriksen.

Jeg skal bare høre, om jeg forstår det korrekt. Jeg tror, at når debatten er overstået her i dag, har de fleste, der har overværet debatten, vel kunnet lytte sig frem til, at alle partier i Folketinget synes, at man skal bekæmpe illegal arbejdskraft. Så kan man diskutere, hvordan man skal bekæmpe det, og hvem der gør nok, og hvem der har gjort nok. Men jeg tror, at alle i Folketinget enige om, at det skal bekæmpes.

Men bare for at forstå det helt rigtigt kunne jeg godt tænke mig at spørge: Er det Socialdemokratiets opfattelse, at det er i orden, at danske håndværkere bliver udkonkurreret af f.eks. østeuropæiske håndværkere på arbejdsvilkår og på løn, så længe det sker efter reglerne? Er det så i orden, at det foregår?

Ordføreren.

Det er, som jeg også har sagt igen og igen, vigtigt for os at sige, at det er meget, meget vigtigt, at vi gør en indsats mod social dumping. Det er også meget vigtigt, at der er en fri bevægelighed over grænserne. Jeg synes, det er fint, at vi også har det her i landet. Vi har nogle håndværksmestre, vi har nogle metalvirksomheder – også der, hvor jeg kommer fra – der også har søgt ud og har arbejdet i udlandet. Det er fint. Jeg synes, det er rigtig godt, at man bevæger sig på tværs af grænserne.

Men når hr. Martin Henriksen siger, at det er godt, at der er en fælles forståelse med hensyn til social dumping, er jeg bare nødt til at sige, at den her regering har gjort meget mere, end den tidligere regering har gjort. Vi har gjort noget – Dansk Folkeparti har sådan set bare snakket i 10 år uden at gøre noget som helst, men den her regering har gjort noget.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg tror ikke, vi bliver enige om den del, der handler om, hvem der har gjort hvad med hensyn til illegal arbejdskraft. Vi kan nok blive enige om, at man skal gøre noget ved det, og så stopper det sikkert også der.

Det, jeg bare gerne vil vide, er, om det er i orden med Socialdemokratiet – det kan jeg jo godt høre at det er, men det kunne jo være rart at få et meget klart svar – at danske arbejdere, danske lønmodtagere såsom håndværkere, chauffører eller andet bliver udkonkurreret af østeuropæisk arbejdskraft, sågar måske på et område, hvor der er en overenskomst, i en situation, hvor vi igennem flere år har haft problemer med dansk arbejdsløshed, så længe det er fuldt lovligt? Hvad kan den danske lønmodtager bruge det til, at vedkommende får at vide: Du har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, men du kan trøste dig med, at du er blevet udkonkurreret på fuldt lovlige vilkår, for det er en del af EU-reglerne? Hvad kan den person bruge det til?

Jeg skal bare forstå, om det er helt i orden med Socialdemokratiet, og at man ikke agter at gøre noget som helst ved det.

Ordføreren.

Vi i Socialdemokratiet værner meget om, at alt foregår lovligt; vi værner meget om den danske model; vi værner meget om, at parterne derude skal indgå overenskomster. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis der er nogen, der tager et stykke arbejde på danske overenskomstvilkår, og at man opfører sig ordentligt over for dem, så kan og vil vi ikke gøre noget. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti aldrig bliver enig med mig, de vil hellere opstille bomme og bure hele landet fuldstændig inde, men hvis vi virkelig vil en åben verden, et åbent EU, skal vi også være klar til at kunne flytte os på tværs af grænserne. Men det skal bare være på ordentlige vilkår herhjemme, og det skal være med bevarelse af den danske model og med bevarelse af hele overenskomstsystemet. Så er jeg sikker på, at det nok skal gå rigtig godt.

Det lyder, som om hr. Martin Henriksen siger, at vi ikke kan blive enige om, at der er et problem, men igen vil jeg sige: Der er et kæmpe problem.

Så er det hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det var en rigtig fin skåltale, vi fik fra hr. Leif Lahn Jensen. Der var ikke så meget substans i den. Vi har hørt meget om de her 65 mio. kr., der er afsat på finansloven, og det er jo fint, at man afsætter 65 mio. kr. Som jeg lige har forstået det, skal de 10 mio. kr. vist gå til politiet, så man kan kontrollere cabotagekørsel. Problemet er bare, at der ikke rigtig er noget at kontrollere, fordi man har ingen regler for, hvad der egentlig skal forefindes i bilerne, hvordan chaufføren skal dokumentere, at der er foretaget lovlig cabotagekørsel. Så mit spørgsmål går egentlig på: Vil hr. Leif Lahn Jensen og regeringen være med til at ændre bl.a. fortolkningen af cabotageforordningen, som den ligger i dag, og vil man være med til at tilvejebringe nogle regler, således at det er de chauffører, der sidder i førerhusene, og det er vognmændene, der har pligt til at dokumentere, hvorvidt de kører lovlig eller ulovlig cabotagekørsel? Ellers er de 10 mio. kr. smidt lige ud ad vinduet, for i dag aner politiet reelt ikke, hvad det er, de skal kontrollere.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er interessant, at hr. Kim Christiansen står og siger, at det er en skåltale. Jeg har hørt hr. Kim Christiansen i mange, mange år holde skåltaler om cabotagekørsel. Jeg troede, at hr. Kim Christiansen ville noget på det område, men indtil nu er der ikke sket noget, indtil nu har det bare været skåltaler fra hr. Kim Christiansens side.

Jeg kan i hvert fald sige til hr. Kim Christiansen, at i det her oplæg, der kom fra finansloven, er man netop gået ind og har sagt, at man vil skærpe de økonomiske sanktioner. Så står der også, at muligheden for bedre registrering undersøges nærmere i regi af udvalget om modvirken af social dumping. Det vil sige, at i det her udvalg, der er nedsat, går man ind og kigger nærmere på cabotagekørsel, og hvordan man bedre kan registrere det, og hvordan man kan undgå mere af den her slags. Det er trods alt lidt længere, end Dansk Folkeparti og den tidligere regering egentlig har været.

Hr. Kim Christiansen.

Vi må så bare håbe, at det pågældende udvalg ikke er så lang tid om deres arbejde, så der ikke er flere arbejdspladser til chauffører i Danmark. Så kommer det nok ikke bag på hr. Leif Lahn Jensen, at Dansk Folkeparti, på trods af at vi har haft stor indflydelse i de sidste 10 år, dog ikke har haft 90 mandater, for så havde hele problemet været løst for længe siden. Men nu vejrer vi selvfølgelig morgenluft med den nye regering, for der kunne vi jo sagtens lave et flertal på det her område og så komme det her problem til livs. Det er egentlig det, jeg appellerer til. Men det er bare, fordi jeg synes, at det lyder en lille smule naivt, når hr. Leif Lahn Jensen siger, at vi godt vil have udlændinge til Danmark på danske arbejdsvilkår osv. Det foregår i stor stil via filialer i østeuropæiske lande af danske virksomheder, som opretter selskaberne i udlandet, skuffeselskaber, vikarbureauer, og hvad ved jeg; opfindsomheden er jo mangfoldig. Det er jo altså det problem. Hvordan vil man fra regeringens side lukke det store hul, der er i form af, at man bare kan oprette et selskab i Rumænien og så ansætte rumænsk personale, som kan køre på rumænske løn- og arbejdsvilkår i Danmark? Det er det, der er problemet.

Ordføreren.

Det, hr. Kim Christiansen siger, er jo korrekt, og det problem skal de også kigge på i det her udvalg. De skal simpelt hen kulegrave mange af de her ting og se, hvordan man gør det bedre. Jeg hører så hr. Kim Christiansen sige, at bare det her udvalg ikke arbejder så længe, så der til sidst ikke er flere arbejdspladser. Jeg vil sige, at den tidligere regering med Dansk Folkeparti som en kæmpestor støtte og med meget magt i den tidligere regering jo havde 10 år uden at gøre noget som helst. Jeg kan oplyse her, at det her udvalg er færdigt til oktober. Så er der da ikke gået så lang tid i forhold til de 10 år, man bare valgte at have de her skåltaler og så ikke kunne gøre noget ved det. Udvalget er færdigt til oktober, og så kan vi jo så se, hvad det kommer ud med det.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Jeg synes egentlig, at vi har hørt tilstrækkelig mange skåltaler her i dag. Jeg synes måske ikke lige, at det er tidspunktet til de helt store drikkegilder, for det her er jo gravalvorligt for danske arbejdspladser. I den ordførertale, som hr. Leif Lahn Jensen kom med, noterede jeg mig, at der ordret blev sagt, at Socialdemokraterne ville vise solidaritet med vore udenlandske kollegaer. Det lyder jo rigtig flot. Men hvad med solidariteten over for de danske vælgere og solidariteten over for de danske arbejdspladser, specielt de danske arbejdspladser, som ligger i ufaglært regi, og mange af de arbejdspladser, som ligger i et relativt lavlønsområde? For vi kan jo se, at de job over de sidste år i stigende omfang er flyttet fra at være danske job til at være udenlandske job i Danmark. Det er også derfor, vi kan se, at Arbejdsmarkedsstyrelsen jo har meddelt, at der har været en stigning i 2011 på hele 16 pct. i antallet af de her nye østarbejdere i Danmark. Synes ordføreren ikke, det er et problem, at mange af de her job forsvinder fra danske hænder?

Ordføreren.

Jo, det er et kæmpeproblem. Det er jo netop også derfor, at mit parti og regeringen gør mere ved det, end Dansk Folkeparti nogen sinde har tænkt sig og nogen sinde har gjort. Det er netop derfor. Det er, fordi vi kan se, at det er et problem. Så vi tager det meget alvorligt. Solidaritet til vælgerne? Ja, det har vi da. Og hvorfor har vi det, og hvorfor siger jeg det? Det er netop, fordi vi gør noget ved det. Jeg har været derude. Jeg har været derude med Arbejdstilsynet. Jeg har været derude med andre og set, hvor vigtigt det her problem er, og hvor stort problemet er. Jeg kender det godt. Men vi gør noget ved det.

Vi kunne da stille et andet spørgsmål til Dansk Folkeparti, nemlig: Når man nu kender så meget til det her problem, hvorfor har Dansk Folkeparti så ikke gjort noget ved det? Det spørger jeg mig selv om igen og igen, men jeg har da ikke fået et svar endnu.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen nu er det altså sådan, at vi kan se, som jeg netop sagde, at Arbejdsmarkedsstyrelsen påpeger, at der bare fra de ti nye EU-lande er registreret over 50.000 job i Danmark. Det er inden for gartnerierhverv, landbrug, småindustri, servicefag, rengøringsjob og alt mulig andet. Det er inden for chaufførbranchen, transportbranchen osv. Hvad er det så lige, hr. Leif Lahn Jensen vil delagtiggøre os i, hvad er det for nogle konkrete planer? Er det nogle planer, som vil gøre, at vi kan se, at den her stigning ikke vil være der i det kommende år? Vil vi kunne se frem til, at der bliver flere danske job på danske hænder, og at der bliver færre danske job på udenlandske hænder? Hvis det er det, vi kan se frem til, så vil jeg selvfølgelig tage imod det med kyshånd. Men vi kan nok se frem til det, som vi tror, nemlig at vi bare vil opleve en passivitet, fordi man er bange for at komme i krig med arbejdsmarkedets parter og med fagbevægelse og alle mulige andre, fordi man skal bruge den her internationale solidaritet til at pudse sin egen glorie. Er det det, vi kan se frem til? For mig bekendt er det ikke de store initiativer, der er kommet fra regeringens side indtil nu.

Ordføreren.

Planerne er, at vi vil værne om danskernes job. Og hvordan gør vi det? Vi har puttet mange flere penge i en kickstart, mange flere penge i at skabe job, end både den tidligere regering og Dansk Folkeparti overhovedet kunne forestille sig. Og hvad gør vi så også? Så værner vi om de job, der er, netop ved at gå benhårdt ind mod social dumping, hvilket Dansk Folkeparti jo bare snakker om, men ikke gør. Så vi har masser af planer. Jeg er godt klar over, at Dansk Folkeparti ikke helt kan forstå de planer, for man skal netop også kunne forstå problemet og ønske at gøre noget ved det og ikke bare snakke om det. Det gør vi. Vi har masser af planer, men vi har ikke kun planer ligesom Dansk Folkeparti, vi gør også noget ved dem.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Jeg vil sige til hr. Leif Lahn Jensen, at igennem de sidste år – siden 2004 – har Socialdemokratiet sammen med De Radikale og SF siddet sammen med V og K og styret arbejdskraftens tilgang fra EU. Man har lavet kontrol på kontrol, man har lavet RUT-registeret. Som den tidligere ordfører, fru Inger Støjberg, sagde, som Enhedslistens ordfører sagde, og som hr. Leif Lahn Jensen stod på talerstolen og sagde: Det virker ikke. Derfor har man brugt de der 65 mio. kr.

Så skoser hr. Leif Lahn Jensen Dansk Folkeparti for ikke at have gjort noget. Dansk Folkeparti var jo ikke med i den gruppe, der styrede tilgangen af arbejdskraft fra Europa. Hr. Leif Lahn Jensen har haft alle muligheder for at få VK-regeringen til at makke ret, for den kunne ikke have fået noget igennem, uden at hr. Leif Lahn Jensens parti havde sagt ja til det.

Er det ikke lidt bemærkelsesværdigt at stå her og skose andre, der er totalt uden for indflydelse på det område her, og så sige, at de ikke har gjort noget. Nej, fordi den tidligere VK-regering sad sammen med hr. Leif Lahn Jensens parti og styrede det hele. Hr. Leif Lahn Jensen har haft alle muligheder for at gøre det, som hr. Leif Lahn Jensen siger nu.

Jeg tak. Værsgo til ordføreren.

Vi har gjort en masse. Vi gik bl.a. ind i et samarbejde med den tidligere VK-regering og gjorde nogle ting der. Vi har også gjort noget nu med Enhedslisten, da vi havde muligheden, så vi har gjort mange ting. Vi har ikke bare nøjedes med nogle bomme nede ved grænsen – vi har faktisk gjort rigtig mange ting.

Hr. Bent Bøgsted.

Hvorfor har vi så problemet stadig væk i dag, hvis hr. Leif Lahn Jensen havde gjort så meget for at hindre, at underbetalt arbejdskraft kommer til Danmark? Det er det, hr. Leif Lahn Jensen står og siger, nemlig at Socialdemokratiet har gjort rigtig meget sammen med den tidligere regering, De Radikale og Socialistisk Folkeparti.

Så står Leif Lahn Jensen og siger: Jamen der er stadig væk problemer, og hvorfor har Dansk Folkeparti ikke gjort noget ved dem? Jamen hr. Leif Lahn Jensen har jo haft alle muligheder for at få flertal til det, for ellers havde VK-regeringen ikke gjort noget. Hvis hr. Leif Lahn Jensens parti ikke havde sagt ja til østudvidelsen, havde vi ikke haft det problem i dag, for så havde vi ikke haft en østudvidelse. Men man lagde sig fladt ned for EU og sagde: Nå, de kommer fra EU, så må vi hellere sige ja, så må vi bare acceptere.

Der var lagt op til, at fagbevægelsen skulle kontrollere, og fagbevægelsen sagde, at man i Dansk Folkeparti kunne sige sig selv, at når Socialdemokratiet var med i det og fagbevægelsen stod bag ved det, så ville det aldrig komme til at ske. Og hvad har vi i dag? De problemer, som hr. Leif Lahn Jensen siger vi bruger 65 mio. kr. på at løse.

Ordføreren.

Jeg hører Dansk Folkeparti sige: Hvor er det da træls for os i Dansk Folkeparti, for vi havde ingen indflydelse under VK-regeringen. Sikke noget vrøvl! Dansk Folkeparti havde masser af indflydelse. De fik pointsystemer, de fik bomme nede ved grænsen, de fik masser af ting. Det eneste, Dansk Folkeparti åbenbart ikke ville, var at gøre noget ved det her problem, for så er jeg sikker på, at Dansk Folkeparti kunne gøre det, men det ønskede Dansk Folkeparti ikke. De vil kun stå her og spille rigtig, rigtig smarte og sige, at de gerne vil det hele, men de har ikke villet noget, for så havde de fået det.

Vi ser det her som et meget større problem, end Dansk Folkeparti nogen sinde har gjort, selv om de snakker meget om det. Vi gør noget ved det. Vi kerer os om den enkelte arbejder derude, vi kerer os om hans arbejde. Vi vil sørge for at beskytte hans arbejde, og derfor har vi også gjort noget ved det. Det er forskellen på Dansk Folkeparti og den her regering. Det er forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Vi vil gøre noget ved det, og vi gør noget ved det!

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand.

Danmark er en lille åben økonomi, og det betyder, at Danmark er meget afhængig af de internationale konjunkturer i særdeleshed og øvrige verdensomspændende begivenheder i almindelighed. Det gør Danmark sårbar, men det giver også vores land en række muligheder, og mulighederne ligger netop i, at vi deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling frem for at lukke af for verdenen rundt om os. Det betyder, at vi skal se positivt på økonomisk samkvem med omverdenen og herunder også se perspektiver i vandringer af arbejdskraft.

Øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft har samlet set afledte positive virkninger på den finanspolitiske holdbarhed. Oversat til jævnt dansk er udenlandsk arbejdskraft en gevinst for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft medfører alt andet lige et mere fleksibelt arbejdsmarked og giver dermed også muligheder for en mere smidig løndannelse. Indvandring kan derfor også have en positiv virkning på beskæftigelsesmulighederne for mange grupper af danskere og bidrage til at reducere problemer med uddannelsesmæssig mismatch på arbejdsmarkedet. Det bekræftes også af analyser fra Arbejdsmarkedskommissionen.

Derudover kan indvandring af arbejdskraft på lidt længere sigt være en yderligere gevinst for den økonomiske vækst i Danmark, hvis vel at mærke den indvandrede arbejdskraft tilfører det danske arbejdsmarked ny viden og nye kompetencer. Undersøgelser viser da også, at især højtuddannet arbejdskraft er guld værd for det danske arbejdsmarked og for det danske samfund i øvrigt. En ny analyse foretaget af CEBR, Centre for Economic and Business Research, viser, at den gennemsnitlige højtuddannede indvandrer med medbragt familie bliver i Danmark i 8 år og bidrager med cirka 1,9 mio. kr. til de offentlige kasser, og det er jo klingende mønt til den danske husholdning. Som analysen påpeger, er der gevinst ved højtuddannet arbejdskraft, også i perioder med lav vækst og stigende ledighed. Så samlet set er der rigtig mange gode argumenter for at være åben over for indvandring af arbejdskraft, især den højtuddannede af slagsen.

Men det er samtidig vigtigt at påpege – det er vigtigt at italesætte det og vigtigt, at vi også gør det i praksis – at vi i Danmark opretter et bolværk mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft og sikrer, at det danske arbejdsmarked ikke bliver udnyttet til social dumping. Derfor er jeg også glad for, at regeringen i samarbejde med Enhedslisten har styrket indsatsen mod social dumping, noget, vi vedtog i forbindelse med finansloven for 2012. Langt de fleste udenlandske medarbejdere i Danmark arbejder under samme ordnede forhold og på samme løn- og arbejdsvilkår som danske lønmodtagere, og det er en god ting. Men vi ser også, at der i udvalgte brancher findes virksomheder, som udnytter udenlandsk arbejdskraft og unddrager sig skat og moms samt lader hånt om danske regler for sikkerhed og arbejdsmiljø. Vi ser også et uacceptabelt misbrug af det såkaldte RUT-register, altså registeret for udenlandske tjenesteydere, hvor de registrerede virksomheder ikke reelt eksisterer i hjemlandet.

I Radikale Venstre er vi åbne over for udenlandsk arbejdskraft, og vi ser store fordele i, at den udenlandske arbejdskraft kan styrke dansk økonomi, men det skal ske på en måde, så den danske arbejdsmarkedsmodel ikke bliver undermineret. Det er meget, meget vigtigt for os at understrege. Derfor er det vigtigt for Radikale Venstre og for regeringen at adressere udfordringen med social dumping og slå hårdt ned på systematisk misbrug af illegal arbejdskraft, eller brug af illegal arbejdskraft i det hele taget, og undgå slavelignende forhold på det danske arbejdsmarked.

Samlet set støtter Radikale Venstre regeringen og Enhedslistens forslag til vedtagelse.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Først hr. Martin Henriksen.

Tak. Den radikale ordfører sagde, at udenlandsk arbejdskraft er godt, hvis den tilfører ny viden. Så kunne jeg godt tænke mig at høre, om hr. Nadeem Farooq kunne sætte nogle ord på, hvilken ny viden østeuropæisk arbejdskraft har tilført det danske arbejdsmarked?

Ordføreren.

Det tilkommer ikke mig her fra Folketingets talerstol at have et overblik over lige præcis hvilke nye kompetencer, som forskellige medarbejdere kan bibringe. Arbejdsmarkedskommissionens rapport påpeger, at det positive aspekt kan ske og realiseres, og jeg er sikker på, at de danske virksomheder forstår at udnytte de kompetencer og har blik for den viden, som udenlandsk arbejdskraft kan generere.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg synes jo ikke rigtig, at ordføreren svarer på det, og jeg skal nok lade være at spørge igen, for jeg er ikke sikker på, at svaret bliver bedre af den grund.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Det Radikale Venstre mener, der er et problem. Det mener jeg jo at der er. Hvis nu Det Radikale Venstre får øjnene op for, at der er danskere, der bliver presset ud i arbejdsløshed, eller som er arbejdsløse og har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af udenlandsk arbejdskraft – og de danskere er jo så på offentlig forsørgelse – mener Det Radikale Venstre så, det er et problem, som man skal gøre noget ved, eller mener Det Radikale Venstre, at man, selv om det sker, skal blive ved med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft?

Ordføreren.

Det er en meget, meget forsimplet præmis at stille op. Den kunne jeg godt argumentere længe imod, men lad os prøve at tage fat i ånden i spørgsmålet i stedet for.

Jeg vil sige, at det er meget magtpåliggende for Radikale Venstre og for regeringen at styrke dansk økonomi og sikre at det danske arbejdsmarked fungerer – at den danske flexicuritymodel fungerer – så vi hele tiden kan sikre lav ledighed til gavn for danske lønmodtagere. Og jeg tror, at selv om danske lønmodtagere kan opleve, at der er isolerede negative effekter af udenlandsk arbejdskraft, så vil det samlede indtryk være – det er også bekræftet af undersøgelser – at udenlandsk arbejdskraft er en gevinst for Danmark.

Man må ikke forfalde til den meget forsimplede og snæversynede tilgang, som Dansk Folkeparti desværre har, hvor man tror, at der er en fast mængde arbejde i samfundet. Det er jo en dynamisk størrelse, som også afhænger af, hvor meget vi vil kunne udvide arbejdskraften ved hjælp af input udefra.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak. Jamen det er da muligt, at vores politik er snæversynet set med radikale briller, men omvendt må man jo også sige, hvis man sådan ellers har åbne øjne: Er det ikke også en form for snæversynethed, at man har en regering og et flertal her i Folketinget, som sådan bare vil acceptere, at det er helt legitimt, at vi i 2011 har haft en stigning på 16 pct. i herboende østarbejdere fra de ti nye EU-lande, som tager danske job, samtidig med at vi kan se, at der bliver flere danskere i ledighedskøen? Det står ordføreren så her og gør til en succes, fordi ordføreren mener, at det samlet set har genereret en økonomisk gevinst for det danske samfund.

Med de tal, vi har fået, var der 53.837 østarbejdere fra de ti nye EU-lande i Danmark i 2011. Hvor mange af de her job er besat med højtuddannede, som genererer de her mange millioner, som ordføreren var inde på i sin ordførertale? Kan ordføreren ikke prøve at fortælle, hvor mange af de her mange tusinde østarbejdere der er i højt udviklede job?

Ordføreren.

Hr. Hans Kristian Skibby taler meget om 2011, men spørgsmålet åbenbarer, at Dansk Folkeparti desværre lever i 1930'ernes protektionisme.

Det, som er væsentligt at påpege, er, at der er flere segmenter i det her. Der er udenlandsk arbejdskraft, som kan bestå af østarbejdere, og der er segmenter, som består af højtuddannet arbejdskraft, og de bidrager med hver deres del til den danske økonomi. Det handler her om at sige, at der er noget, højt specialiseret udenlandsk arbejdskraft kan bidrage med. Den er der i øvrigt også mangel på nu.

Venstres ordfører, fru Inger Støjberg, var også inde på, at tilgangen af østarbejdere under opsvinget i slutningen af 00'erne var med til at holde hånden under det danske opsving. Det mener jeg sådan set at Venstres ordfører sagde. Og det er jeg meget enig i. Så de segmenter har hver deres bidrag.

Så vil jeg bare lige sige til sidst, at jeg kun snakker om økonomi her, hvis nogen skulle have misforstået det. Der blev vist rynket lidt på næsen dernede over det med 1930'ernes protektionisme, og den misforståelse vil jeg gerne lige rydde af vejen.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Men altså, pyt nu med det der med 1930'erne; det er mange år siden. Men omvendt kan man jo også sige, at tallet for beskæftigelsen i Danmark i 2007 og 2008 historisk set jo er 110 pct. ligegyldigt. For det, der er en kendsgerning, det faktuelle, er, at vi kan se, at der år for år i de her tider, konkret og fysisk, her og nu, sker en udflagning af danske job. Danske arbejdspladser forsvinder ud af landet, og de arbejdspladser, som så bliver tilbage i Danmark – f.eks. i gartnerierhverv og landbrug, lavtlønsjob inden for rengøring, servicefag, hotelfag og alle mulige andre – kan vi se bliver besat med nogle af de omkring 50.000-60.000, som kommer ind på det danske arbejdsmarked, bl.a. fra de nye østeuropæiske EU-lande.

Det er det, vi i mindelighed bare prøver at åbne regeringens og Det Radikale Venstres øjne for. Vi vil gerne høre, om man virkelig stadig væk mener, at det er en økonomisk gevinst. De skulle prøve at forklare det over for de mange tusinde danskere, som har mistet deres job som rengøringskone eller pedel eller kontorassistent, eller hvad det nu kan være. De skulle prøve at forklare dem, at det er en økonomisk gevinst, at vi kan se flere tusinde danske job blive besat af østeuropæere. Jeg synes ikke, det er nogen gevinst.

Ordføreren.

Vi har faktisk set eksempler på undersøgelser for en del år siden, som viste, at selv om der sker en udflagning af dansk arbejdskraft, så vil den frigjorte arbejdskraft i Danmark kunne gøre nytte i andre sektorer på det danske arbejdsmarked, og at det forhold, netop på grund af det fleksible og dynamiske danske arbejdsmarked, gjorde, at det samlet set er en gevinst for Danmark og dansk økonomi. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti meget sjældent har blik for det her helhedsbillede, men det er væsentligt for mig som radikal ordfører at påpege det, når nu Dansk Folkeparti glemmer det.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Jeg skulle lige høre ordføreren om det her, når vi snakker om arbejdskraft fra EU. Der bliver også talt om illegal arbejdskraft. Jeg vil godt høre ordføreren, hvornår arbejdskraft fra et EU-land er illegal. Jeg går ud fra, at ordføreren ved alt om, at man kan rejse rundt og søge arbejde i et andet land i 3 måneder i træk, og så kan man tage arbejde, hvis man finder et arbejde ved en arbejdsgiver og alt det dér. Men hvornår er arbejdskraft fra EU illegal?

Ordføreren.

Der er jo mange eksempler på illegal arbejdskraft, og vi har desværre også hørt forskellige historier, der peger på, at det er en stigende udfordring for Danmark, at der systematisk bliver brugt illegal arbejdskraft. Jeg kan ikke her dissekere alle mulige forekomster af illegal arbejdskraft, men jeg mener, at der, når man snyder med RUT-registeret f.eks. og arbejder på falske vilkår i Danmark, er tale om illegal arbejdskraft.

Hr. Bent Bøgsted.

Det vil så sige, at det, ordføreren siger, er, at hvis arbejdstagere fra EU ikke bliver registreret, når de kommer til Danmark, så man kan registrere, om der er ordnede forhold, er det illegal arbejdskraft. Det er da lidt spændende, for så kunne man måske få det igennem, at der overhovedet ikke var nogen, der kom til Danmark for at arbejde, uden at de var registreret, hvis det er det.

Noget andet er, at De Radikale jo også i forbindelse med den der aftale om arbejdskraft i EU har været med til at sige, at man skal overholde overenskomsterne. Hvad er det i overenskomsterne, man skal overholde? Er det lønnen? For den overenskomstmæssige løn er i de fleste overenskomster, jeg kender til, den mindsteløn, man har aftalt. Mange af lønningerne for bygningshåndværkere bliver aftalt ude i virksomhederne og har ikke decideret noget med hovedoverenskomsten at gøre, det er kun mindstelønnen. Er det så det, man skal overholde, når man arbejder her?

Ordføreren.

Der er to ting, som er meget vigtige at påpege her. For det første, når vi taler om RUT-registeret, er det ikke sådan, at jeg kategoriserer – det er i hvert fald ikke min intention at kategorisere – det som decideret snyd, hvis man har uorden i tingene. Men det er klart, at hvis der er nogle, som ikke er registreret i RUT-registeret, og som det kan påvises bevidst og med forsæt forsøger at snyde sig til at bruge underbetalt arbejdskraft i Danmark, mener jeg, det er illegal arbejdskraft.

For det andet er der det spændingsfelt mellem overenskomster versus social dumping, og der er ikke en entydig løsning der. Det er også derfor, der ikke er nogen entydig definition på social dumping. Så det er jo ikke sådan, at man skal sige, at enhver vandring af arbejdskraft, som ikke lige passer præcis med danske overenskomster, er social dumping. Det kan man heller ikke slutte af det her. Men det er klart, at vi skal så tæt på danske overenskomster som muligt, og det er også derfor, vi siger, at udgangspunktet også i det forslag til vedtagelse, vi fremsætter her, er danske vilkår.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Når vi mangler arbejdskraft, enten generel eller med særlige kvalifikationer, kan udenlandsk arbejdskraft modvirke flaskehalse og bidrage til vækst i Danmark, og det er godt. Tilsvarende har f.eks. danske håndværkere i perioder med stor arbejdsløshed haft gavn af at kunne tage til især Tyskland og Norge for at arbejde, og lige nu oplever vi, at der er temmelig mange sygeplejersker, danske arbejdsløse sygeplejersker, som tager til Norge for at få job.

Men vi må også tage bestik af, at i perioder med arbejdsløshed, som vi har nu, kan udenlandsk arbejdskraft medføre social dumping, som det også er blevet nævnt i debatten her, og det betyder simpelt hen, at danske job så bliver undermineret på grund af underbetaling, at man overtræder lovreglerne, ved at de udenlandske firmaer ikke betaler skat og moms, at man overtræder arbejdsmiljøregler m.v. Og det er naturligvis uacceptabelt, at danske job bliver undermineret på den måde. Derfor har det igennem adskillige år været en mærkesag for SF at få skærpet indsatsen mod social dumping.

Derfor var det en stor dag, da Folketinget under den nye regering vedtog at bevilge 65 mio. kr. til en mere effektiv kontrol mod social dumping, og som det er nævnt, er pengene gået til Arbejdstilsynet, politi og SKAT. Det undrer mig derfor fortsat uhyre meget, at tre borgerlige partier stemte imod den bevilling. De mener altså åbenbart, at det er helt i orden, at danske job undermineres, så flere beboere i Danmark bliver arbejdsløse. Jeg kunne forstå på Venstres ordfører, at hun mener, at den hidtidige indsats mod social dumping er tilstrækkelig. Her kan jeg så bare sige, at der er tusindvis af danske bygningsarbejdere og danske lastbilchauffører, der kan sige, at det er forkert. Den har ikke været tilstrækkelig, og derfor er der sket forbedringer under den nye regering, som aldrig kunne være sket under den tidligere på grund af borgerlig modstand.

Så vil jeg minde om, at der er andre end lønmodtagerne, som bliver ramt af social dumping. Det rammer også danske virksomhedsejere. Tænk bare på de håndværksmestre og lastbilvognmænd, der giver en ordentlig løn og betaler den moms og den skat, som de skal, og som overholder arbejdsmiljøreglerne. De risikerer simpelt hen at skulle lukke deres virksomhed, at dreje nøglen om på grund af social dumping. Så hvis Venstre, Konservative og Liberal Alliance ikke ville stemme for øget kontrol mod social dumping på grund af de danske lønmodtagerjob, som er i fare, kunne man have gjort det af hensyn til virksomhedsejerne. Men det har man heller ikke gjort, og det er simpelt hen for ringe.

Med det forøgede og forstærkede samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og SKAT har man holdt den første fælles razzia, og den har været holdt med en stor fangst af udenlandske firmaer, der ikke betaler moms og skat og ikke er registreret i RUT-registeret osv. Men problemet med social dumping er jo ikke løst endnu, selv om det her forøgede samarbejde er et væsentligt skridt fremad, og derfor er der, som det er blevet nævnt i debatten, blevet nedsat et tværministerielt udvalg, der skal komme med yderligere forslag senest den 1. oktober i år til at effektivisere kampen mod social dumping yderligere.

Her har vi da også i SF nogle forslag, vi gerne vil bidrage med, og et af dem er, at vi mener, man bør indføre et såkaldt kædeansvar ved lov, for så vidt angår betaling af skat og moms. Kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren eller den, der bestiller arbejdet, skal have ansvaret for, at hans underentreprenører betaler skat og moms. Og hvis de ikke betaler, kan SKAT i stedet kræve de manglende penge hos hovedentreprenøren. Det betyder, at hovedentreprenøren eller bestilleren af arbejdet fremover vil tænke sig om to gange, inden den pågældende laver aftaler med plat- og svindelfirmaer som underentreprenører, for det vil nemlig kunne koste hovedentreprenøren kassen. Derfor mener vi i SF, at det er en god idé at få det her kædeansvar indført ved lov.

Men vi har også andre forslag. Et af dem er, at vi mener, Arbejdstilsynet bør have magt til at kunne standse arbejdet på en byggeplads, hvor det pågældende udenlandske firma ikke er registreret i RUT-registeret. Det vil være et effektivt redskab til at få alle de udenlandske firmaer registreret. Vi mener også, at Arbejdstilsynet skal have bemyndigelse til at uddele en såkaldt administrativ bøde for manglende registrering i RUT-registeret svarende til, at en parkeringsvagt kan uddele en bøde til en bilist, der holder ulovligt parkeret.

De her forslag er, hvad vi arbejder for i SF. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er noget, som er forhandlet mellem de tre regeringspartier, og derfor kan jeg heller ikke på nuværende tidspunkt sige, om forslagene vil ende med at blive gennemført. Men det er, hvad vi arbejder for.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Bent Bøgsted.

Tak, hr. formand. Jeg vil egentlig godt lige vende lidt tilbage til noget af det, som jeg har været inde på tidligere, nemlig vedrørende vikarbureauerne. Hvis det er sådan, at der skal være så meget kontrol med det, og at man ikke skal have underbetalt arbejdskraft, hvordan kan det så lade sig gøre, at der er vikarbureauer, der kan gå ud og udbyde arbejdskraft til langt under 100 kr.? Vi har set, at der har været vikarbureauer, der har været nede på at udbyde arbejde til 50-60 kr., til 80 kr., til 90 kr. i timen til udenlandsk arbejdskraft. Det er de muligheder, som vikarbureauerne har med de tiltag, som Socialistisk Folkeparti har været med til at godkende sammen med den tidligere regering. Hvis man ikke må gå ned under den overenskomstmæssige løn, men man skal overholde de danske overenskomster, hvordan kan det så lade sig gøre, at vikarbureauerne kan køre det på den her måde?

Ordføreren.

Nu har vi jo i Danmark en tradition for, at vi ikke lovgiver om lønninger, og at det ikke er Folketinget, som skal vedtage, hvad man skal have i løn, når man er ansat på en arbejdsplads. Og der er det SF's mening at det også fortsat skal være sådan, at det er noget, man aftaler ved overenskomstforhandlingerne. Det betyder, at det, når der er tale om, at der er den her skrækkelige underbetaling, som hr. Bent Bøgsted nævner, altså at der er nogle timelønninger, der er meget, meget lave, uacceptabelt lave, så er en opgave for fagbevægelsen at forsøge at tegne en overenskomst, og derfor er det også meget vigtigt, at der er mange flere virksomheder, som bliver tilmeldt RUT-registeret. Mange virksomheder bliver i dag slet ikke tilmeldt registeret. Derfor er det vigtigt, at der også på det område er kommet øget kontrol fra Arbejdstilsynets side, for når man som udenlandsk firma så er registreret i RUT-registreret, er der også mulighed for, at fagbevægelsen bliver opmærksom på, at det pågældende firma er der, og hvor det arbejder. Og så vil man kunne arbejde for at få en overenskomst.

Hr. Bent Bøgsted.

Skal det forstås på den måde, at den aftale, som Socialistisk Folkeparti har været med til at lave sammen med den tidligere VK-regering, om, at overenskomsterne i forhold til den udenlandske arbejdskraft skal overholdes, så ingenting er værd, altså at det kun er noget værd, hvis nogle fagforeninger kan gå ud og tegne en overenskomst? O.k., så overholder de overenskomsten, for så har de tegnet en overenskomst. Men er det der krav, altså at man på forhånd siger, at de, når de kommer til Danmark, skal overholde overenskomsten, så ingenting værd, og kan man ikke bruge det til noget som helst? Jeg hører også hr. Eigil Andersen sige, at det her RUT-register, som Socialistisk Folkeparti har været med til at forhandle på plads sammen med den tidligere regering, ikke duer, fordi der er mange virksomheder, der slet ikke tilmelder sig det. Det vil sige, at det, som Socialistisk Folkeparti har lavet sammen med den tidligere regering, har været noget juks – det er vist et udtryk, man godt må bruge – for man har lavet nogle tiltag, der ikke duer.

Vi har selvfølgelig hørt hr. Eigil Andersen svare på, hvad der i stedet for skal laves, men alligevel er det vel noget af en erkendelse, man kommer med, når man fra talerstolen står og siger, at det, som man har lavet tidligere, ikke duer.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg gerne lige vil hæve debatten en lille smule op på et andet plan, for der har været en undertone i det her, som har gået ud på, at det kunne være en mulighed, at Danmark meldte sig ud af EU. Jeg mener, og SF mener, at det, dengang de i Østeuropa blev optaget i EU, så var en handling, der blev foretaget, hvor der blev udvist stor solidaritet. Vi har tidligere sagt, at EU var de rige landes klub. Men der skete så det, at man optog de fattige lande i Østeuropa i EU, og dermed vil jeg sige, at det var en god solidaritetshandling, der foregik. Så hører der noget med i det omkring arbejdskraftens fri bevægelighed, som har nogle ulemper, som vi prøver at bekæmpe, men som jeg har nævnt, er det sådan, at RUT-registeret f.eks. er en af vejene til, at fagbevægelsen kan få en indsigt i, hvilke virksomheder der er til stede i Danmark, og dermed kan man indgå de overenskomster. Jeg regner ikke med, at Dansk Folkeparti har et forslag om, at vi skal til at lovgive om lønninger i Danmark, men hvis man mener at man har det, vil jeg gerne høre om det.

Nu har hr. Martin Henriksen ordet til en kort bemærkning.

Hr. Eigil Andersen har i hvert fald ret i en ting. Det var jo på mange måder en solidaritetshandling over for østeuropæiske lønmodtagere, at man lavede østudvidelsen og gav adgang til det danske arbejdsmarked. Det kan jo for så vidt være rigtig nok, men det var jo ikke en solidaritetshandling over for danske lønmodtagere.

Så er det jo der, hvor vi fra Dansk Folkepartis side siger, at man må prioritere – altså, hvor er solidariteten så størst? For vores vedkommende er solidariteten størst i forhold til de danske lønmodtagere, men jeg kan forstå, at hos Socialistisk Folkeparti ligesom hos så mange andre partier i Folketinget, desværre, er solidariteten med de østeuropæiske lande altså lidt større, end den er med de danske lønmodtagere. For konsekvensen af den solidaritet, som hr. Eigil Andersen priser, er jo, at danske lønmodtagere bliver udkonkurreret.

Ordføreren.

Jeg er ked af at skulle sige det, men jeg mener altså, at Dansk Folkeparti lever i en verden, hvor man gerne så, at det var Morten Korchske tilstande præget af rosenrød landsbyidyl og en gris, man kunne klø bag ørerne. Men den tid er forbi, hvor tingene hang sådan sammen i vores verdenssamfund.

Når optagelsen af Østeuropa også er en solidaritetshandling over for danske lønmodtagere, skyldes det simpelt hen, at det foruden at hjælpe de pågældende lande også betyder, at de danske virksomheder får et udvidet marked, som vi også allerede har set de er gået ind på. De får større afsætningsmuligheder, velstanden vil stige i de pågældende østeuropæiske lande, og dermed vil det også skabe job i Danmark.

Men det er rigtigt, at vi har nogle umiddelbare problemer med social dumping, som er ganske, ganske alvorlige, og derfor har det været så vigtigt for den nye regering at sætte effektivt ind og gøre langt mere, end det skete under den borgerlige regering støttet af Dansk Folkeparti.

Hr. Martin Henriksen.

Hvis det vigtigste for Dansk Folkeparti var at finde en gris, vi kunne klø bag øret, så er der mig bekendt 23 millioner grise i Danmark, så det kunne vi nok godt finde ud af. Altså, jeg synes, at det er en mærkelig måde at argumentere på, altså at Dansk Folkeparti vil tilbage til en eller anden Morten Korchtid, og derfor er det sådan lidt dumt, hvad vi står og siger.

Jeg beder jo bare ordføreren for Socialistisk Folkeparti om at forholde sig til, at den solidaritetserklæring, som kommer ovre fra de østeuropæiske lande, og som der kan være meget fint og smukt ved, jo bare har kostet danske lønmodtagere job – altså, det er jo konsekvenserne af den politik, der er blevet ført. Den tidligere regering hentede flertallet til at føre den politik med de socialistiske partier i Folketinget, og den nuværende regering henter sit flertal til at føre den politik hos bl.a. Venstre og andre borgerlige partier i opposition – ikke hos Dansk Folkeparti. Det er jo realiteten.

Derfor er spørgsmålet jo sådan set bare, om man fuldt og helt vil stå ved og melde klart og tydeligt ud, at en ting er illegal arbejdskraft, men at det også er helt i orden og i overensstemmelse med SF's politik, at en dansk lønmodtager bliver udkonkurreret fuldt lovligt i overensstemmelse med EU-reglerne – det er god politik.

Ordføreren.

Jeg mener, at Dansk Folkeparti står for en linje, som betyder, at man ønsker, at Danmark skal isolere sig og f.eks. melde sig ud af EU. Et meget isoleret land er f.eks. Nordkorea, og det tror jeg ikke nogen herinde mener er en succes – det mener jeg i hvert fald ikke er en succes og en vej til efterfølgelse.

Så har vi spørgsmålet: Er det en solidaritetshandling over for de østeuropæiske befolkninger eller over for de danske lønmodtagere? Det er begge dele, som jeg har beskrevet, fordi det skaber arbejdspladser i Danmark, det skaber markeder, det skaber velstand, det skaber afsætningsmuligheder. Netop derfor er det så vigtigt, at vi får lavet de effektive redskaber, der gør, at de her udenlandske firmaer betaler skat, at de betaler moms, at de overholder arbejdsmiljøreglerne, og at vi har et ordentligt fungerende RUT-register, som fagbevægelsen også kan bruge til at lave den overenskomstdækning, der er tale om. Men jeg har stadig væk ikke hørt, at Dansk Folkeparti ønsker lovgivning om lønspørgsmål i Danmark.

Så har Kim Christiansen en kort bemærkning.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Eigil Andersen, nu hvor vi har talt meget om det her RUT-register, om hr. Eigil Andersen vil arbejde for, at transportbranchen også bliver omfattet af RUT-registeret. Og mener hr. Eigil Andersen, at registrering i RUT-registeret også gælder danske virksomheder, der etablerer filialer i eksempelvis Rumænien eller Polen, og som så omvendt byder ind på arbejde, fordi de har lidt lavere lønninger, og så rejser til Danmark og udfører arbejdet, men som dybest set udspringer af en stor dansk virksomhed? Skal de virksomheder også lade sig registrere i RUT-registeret, altså de danske virksomheder, som bruger arbejdskraft via udenlandske filialer?

Ordføreren.

Med hensyn til cabotagekørsel, altså udenlandske lastbilers varetransport i Danmark, mener vi i SF, at det ville være en god idé, hvis der kunne laves en registrering også af det område, og derfor indgår det også i udvalgets arbejde – det udvalg, som er nedsat mellem de forskellige ministerier, og som skal arbejde frem til den 1. oktober – at undersøge, om det kan lade sig gøre med sådan en registrering. Det håber jeg at det kan. Jeg er ikke så godt inde i juraen, at jeg på stående fod kan sige, om det er en mulighed, men vi er helt enige med hr. Kim Christiansen i, at det ville være en god idé, hvis det kunne lade sig gøre.

Så var der det andet spørgsmål, som jeg vil være ærlig at sige at jeg så nåede at glemme, mens jeg svarede på det første. Jeg håber, jeg kan få det igen.

Kim Christiansen.

Det var om, hvorvidt udenlandske filialer af danske selskaber også kan lade sig registrere. Og så kan jeg i samme moment lige spørge: Vil SF også arbejde for, at der reelt også bliver ført en kontrol med, at de her vejafgifter, som udenlandske lastbiler jo skal betale for at køre i Danmark, bliver betalt? Der bliver snydt for store millionbeløb bare på den konto alene af den årsag, at vi jo bl.a. ikke har nogen grænsekontrol, og at der er for dårlig kontrol med det pågældende område.

Så nævnte hr. Eigil Andersen også, at det ikke var SF's medicin at lovgive om, hvordan arbejdsmarkedets parter skulle aftale sig ud af det – altså den danske model. Så håber jeg, at hr. Eigil Andersen er opmærksom på, at der i godskørselsloven, som vi skal diskutere i morgen, netop er en regulering og kontrol af overenskomstmæssige forhold for de chauffører, der bliver ansat.

Ordføreren.

Med hensyn til danske firmaer, som opretter udenlandske selskaber, som jeg efter den beskrivelse, der blev givet her, opfatter som stråmandsvirksomheder, mener jeg umiddelbart, at de selvfølgelig også bør registreres i RUT-registeret, men jeg må svare, som jeg også gjorde før, at jeg ikke er tilstrækkeligt inde i juraen, til at jeg kan sige, om det kan lade sig gøre. Men holdningsmæssigt mener jeg, at det burde kunne lade sig gøre.

Med hensyn til vejafgifterne bliver jeg nødt til at sige, at jeg ikke er tilstrækkeligt inde i det emne, til at jeg kan svare på det. Men det, som er det generelle, er, at der er afsat 10 mio. kr. ekstra i finansloven til det, der blev vedtaget om ekstra kontrol med den her cabotagekørsel. Det er det rene wild west, som det foregår for øjeblikket, og det er helt urimeligt over for danske lastbilchauffører, og derfor er det helt oplagt, at det er et meget vigtigt område, som vi skal have meget mere styr på, end vi har nu med de wild west-forhold, der er for øjeblikket.

Tak til ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Så giver jeg ordet til ordføreren for Enhedslisten, hr. Finn Sørensen.

Tak for ordet. Enhedslistens grundholdning er, at udenlandske arbejdere er velkomne her i Danmark. Det har vi altid ment, det er vi altid gået ind for, det har ikke noget med EU at gøre, det er simpelt hen en grundholdning om, at arbejderne skal have lov til at bevæge sig frit i verden og ikke kun i Europa. Men det afgørende er, at det sker på lige vilkår, og her har vi jo helt klart nogle problemer.

For det første har vi nogle EU-regler om udstationering og nogle afgørelser fra EU-Domstolen i den forbindelse, der faktisk forhindrer os i at stille krav om lige vilkår til udstationerede virksomheder.

For det andet har vi et stort antal virksomheder og arbejdere, der opholder sig illegalt her i landet. Det problem deler sig i to. Den ene del er, at udstationerede virksomheder glemmer – i gåseøjne – at registrere sig i RUT og unddrager sig dermed også betaling af skat, moms og socialt bidrag. Den anden del er grænseoverskridende organiseret kriminalitet med henblik på import af illegal arbejdskraft ofte på slavelignende vilkår eller direkte menneskehandel.

Det er især disse forhold, der lægger et stort pres på løn- og arbejdsvilkår her i landet. Det lægger også et pres på vores skattefinansierede velfærdssystem. Det lægger pres på hele moralen i samfundet, som bliver mere og mere flosset i kanten. Der skal på en bred front arbejdes for at dæmme op for de her problemer. Arbejdsmarkedets parter har et stort ansvar for i fællesskab at forsvare den danske overenskomstmodel. De er da også heldigvis kommet et stykke ad vejen igennem hurtigere fagretlig behandling, men desværre ser det ikke ud til, at fagbevægelsen kommer igennem med deres ønsker om tredjepartsforpligtelse og kædeansvar ved udlicitering af opgaverne.

Vi har også her i Folketinget et stort ansvar, og der er sket et kæmpe fremskridt med den nye regering og den finanslovaftale, som vi har haft fornøjelsen af at indgå med regeringen på det her punkt, i form af en øget indsats mod social dumping. Det er dejligt at kunne stå og sige det efter 10 år, hvor jeg må sige hovedindtrykket har været, at man har ladet stå til.

Så lad mig lige kommentere det med RUT-registeret. Det, jeg mente, var, at registeret rent faktisk kom til at virke rent teknisk mod afslutningen af den tidligere regerings periode. Det er ikke det samme, som at det virker på den måde, at virksomhederne rent faktisk melder sig til, men det er jo det problem, som vi har taget fat på sammen med den nye regering.

Skatteministeriet har fremsat forslag om en øget indsats mod sort arbejde, så vi ser i det hele taget frem til det videre samarbejde med regeringen om det her og til samarbejdet mellem de relevante myndigheder, som ser ud til at gå bedre og bedre. Og vi ser frem til udvalgsarbejdet og resultaterne af det. Man skal her kigge på id-kort, skiltning, øget brug af arbejdsklausuler og forskellige stramninger af lovgivningen i forhold til virksomheder, der ikke overholder den.

Men vi har også to vigtige punkter, hvor der efter Enhedslistens mening skal gås et stykke videre. For det første må vi have indført et bestilleransvar, som nogle kalder et hvervgiveransvar eller et kædeansvar. Vi har tidligere fremsat forslag om det, og vi har netop genfremsat det i en lettere redigeret form. Vi er simpelt hen nødt til at få ændret kulturen på det danske arbejdsmarked og i det økonomiske liv i det hele taget. Der breder sig mere og mere den holdning, at bare det er billigt, så skidt være med løn- og arbejdsvilkår, skidt være med arbejdsmiljø, skidt være med betaling af skat og moms og socialt bidrag.

Derfor skal det være sådan, at den, der bestiller en tjenesteydelse, kan gøres økonomisk ansvarlig for, at lovgivningen og aftalerne med de ansatte er overholdt hele vejen ned gennem kæden. Det vil gøre det attraktivt at benytte sig af leverandører, som har tingene i orden, og der vil jeg da gerne kvittere for SF's ordførers udmelding om, at i hvert fald når det drejer sig om kædeansvar for skat og socialt bidrag, så er SF med. Det tror jeg da også at Socialdemokratiet er, og jeg håber, at vi kan komme et stykke ad vejen, hvad det angår.

For det andet skal vi altså have ændret de EU-regler, der forhindrer os i at stille krav om lige vilkår. Der er muligvis nogle forbedringer på vej med Kommissionens direktivforslag om håndhævelse af udstationeringsdirektivet, men det løser altså ikke det grundlæggende problem, som jo er EU-Domstolens afgørelser, der har grebet ind i konfliktretten og i medlemslandenes ret til at beskytte sig imod social dumping. Den europæiske fagbevægelse har for længst stillet de forslag, der skal til for at rette op på det problem – forslag, som jeg mener den danske regering bør støtte.

Det første er jo et forslag om ændring af udstationeringsdirektivet, så det bliver muligt at stille de samme krav til udenlandske tjenesteydere her i landet som til danske virksomheder. Det andet er et forslag om en social protokol til traktaten, der kan sikre, at de faglige og sociale rettigheder ikke bliver overrulet eller sagt på dansk bliver kørt over af det indre markeds regler om fri bevægelighed. Det får vi så lejlighed til at drøfte yderligere, når vi den 19. april skal behandle Enhedslistens forespørgsel, F 24, om Kommissionens forsøg på at blande sig i konfliktretten, men jeg synes også, at det har relevans i den her sammenhæng. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Martin Henriksen.

I det forslag til vedtagelse, som hr. Finn Sørensen og Enhedslisten er med i sammen med regeringspartierne, står der bl.a., at Folketinget understreger, at social dumping og misbrug af udenlandsk arbejdskraft skal stoppes, idet arbejde i Danmark som udgangspunkt skal ske på danske vilkår. Hvilken form for arbejde er det, som det er o.k. man ikke udfører på danske vilkår ifølge Enhedslisten?

Ordføreren.

Der er ikke noget arbejde, som man kan sige om, at det er o.k., at det ikke foregår på lige vilkår. Når der står »som udgangspunkt«, er det jo, fordi virkeligheden desværre er, som jeg lige har beskrevet den i ordførertalen her, at der er nogle EU-regler, der forhindrer os i at stille krav om, at det foregår på lige vilkår. Det er derfor, det er formuleret på den måde, for vi må jo desværre forholde os til virkeligheden, som den er, og vi kan jo ikke sådan lige på en studs få lavet om på det problem. Det er meningen med den formulering, og det er en fortolkning, som de øvrige partier også er enige i. Det er derfor, vi er nødt til at skrive det sådan. Der er simpelt hen nogle regler, der forhindrer os i at gøre det på lige vilkår, og jeg har lige forklaret, hvad de går ud på.

Martin Henriksen.

Det er jo interessant. Det her er jo meget tamt, i forhold til hvad der normalt kommer fra Enhedslisten. I den politiske tilkendegivelse, der ligger her, accepterer man jo så, at det er o.k., at der er områder – det er Enhedslistens politik, må man forstå – hvor der kommer folk og arbejder her, og hvor det ikke er på danske vilkår. Det synes jeg er ret tankevækkende. Enhedslisten kunne jo bruge noget af den indflydelse, som man siger man har på den socialdemokratisk ledede regering, og sørge for, at der skulle stå, at det skal ske på danske vilkår. Men der har man jo så givet sig fra Enhedslistens side og sagt, at der ligger vi under for EU-reglerne, og vi tilrettelægger vores politik efter det. Det synes jeg er tankevækkende.

Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at vi er uenige om en hel del ting, men jeg var ikke klar over, at der var noget galt med ordførerens hørelse. Jeg synes jo, at jeg i min ordførertale og også i min replik lige før forklarede, hvad Enhedslistens holdning til det der er. Så der er jo ikke tale om, at Enhedslisten synes, det er o.k., at EU-reglerne er, som de er. Tværtimod gjorde jeg en del ud af at forklare, at de skal laves om, og det arbejder vi selvfølgelig på i det samarbejde, vi har med regeringspartierne. Det er også nogle ting, vi kommer til at drøfte videre i det udvalgsarbejde, som er i gang her.

Hr. Kim Christiansen har den næste korte bemærkning.

Tak for det. Nu kan jeg forstå på hr. Finn Sørensen, at det her med bl.a. cabotagekørsel jo nærmest er hjerteblod for Enhedslisten. Det er nu også noget, Dansk Folkeparti har talt en del om at få bekæmpet. Men jeg er glad for, at Enhedslisten kæmper for det her, for der har vi jo så i hvert fald en fælles holdning.

Det, jeg bare vil høre hr. Finn Sørensen om, er, hvor langt Enhedslisten vil gå. Nu har man jo virkelig krammet på den her regering, i og med man er støtteparti, og regeringen er ligesom afhængig af Enhedslistens mandater. Hvor langt vil man egentlig gå for at få ændret cabotagefortolkningen i Danmark? Hvor langt vil man egentlig gå for at få en ordentlig kontrol af udenlandske chauffører, der ligger og kører ulovligt i Danmark? Det synes jeg kunne være interessant at vide og lige høre fra hr. Finn Sørensen.

Ordføreren.

Vi vil gå så langt, som det er nødvendigt for at få forbedret de regler, der er i øjeblikket. Og der er jeg enig med spørgeren i, at vi har et problem både i forhold til kontrollen af cabotagekørslen og i forhold til en klargørelse af, hvad det er for nogle papirer, man skal have mulighed for at kontrollere. Men jeg vil gerne lige gøre opmærksom på det, som den tidligere taler, ordføreren for SF, gjorde opmærksom på, nemlig at det problem jo allerede indgår som en af de ting, vi skal arbejde med i det udvalgsarbejde, der er aftalt mellem regeringen og Enhedslisten, og som skal være færdigt senest den 1. oktober. Så jeg har indtryk af, at man allerede er i gang med at kigge på, hvilke muligheder vi har for at forbedre kontrollen med cabotagekørslen.

Så er det Hans Kristian Skibby, der har en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg synes, det her er ret interessant, og vil gerne vende tilbage til det svar, som hr. Finn Sørensen gav min kollega hr. Martin Henriksen i forbindelse med det forslag, som der ser ud til at være flertal for her i Folketinget ved en senere afstemning, nemlig at man siger kun, at det som udgangspunkt skal være danske løn- og arbejdsmarkedsvilkår, som gør sig gældende på det danske arbejdsmarked. Det er jo noget tandløst, må man sige, af Enhedslisten nu bare at lægge sig fladt ned på ryggen og sige: Jamen vi er nødt til at tage hensyn til nogle snævre EU-regler. Er det den normale politik i Enhedslisten, at man bare accepterer EU's regeltyranni over danske arbejdspladser? Er det er ny politik, vi kan se frem til her i Folketinget, at Enhedslisten ikke vil kæmpe imod? For det, vi jo altid har hørt om, er netop, at Enhedslisten er fortaler for de små på arbejdsmarkedet, dem, der er ansat i virksomheder osv. Det er ikke det, som vi kan se der sker med det her forslag til vedtagelse. Det, der sker, er jo, at man netop åbner op for, at udenlandske overenskomster reelt kan komme ind på det danske arbejdsmarked, når der står, at det kun er som udgangspunkt , at de danske løn- og arbejdsvilkår gør sig gældende. Det synes jeg hr. Finn Sørensen måske skulle prøve at uddybe og gøre lidt mere præcist.

Ordføreren.

Jeg ved altså ikke, om det hjælper, for jeg kan høre, at hr. Hans Kristian Skibby hører lige så dårligt, som hr. Martin Henriksen gør. Jeg har gjort rede for, at vi skal have ændret de EU-regler, der forhindrer os i at stille krav om lige vilkår, og det håber jeg da så at Dansk Folkeparti vil støtte os i, når vi nu om ikke så længe, den 19. april, skal til at diskutere det, som Europa-Kommissionen er i gang med i øjeblikket, nemlig et forsøg på at regulere, hvis man skal bruge et pænt ord, men efter min mening er det et forsøg på at antaste den danske konfliktret.

Der er jo nogle meget konkrete forslag, som den europæiske fagbevægelse har stillet for længe siden, og som den danske regering og det danske Folketing bør støtte, og det er ikke noget, vi umiddelbart har regeringens støtte til, men det håber vi da at få. Vi håber da i hvert fald også, at Dansk Folkeparti vil være med til at skubbe på, sådan at vi, punkt 1, får ændret udstationeringsdirektivet, så det klart fremgår, at medlemslandene har ret til at stille nøjagtig de samme krav til udstationerede virksomheder som til danske, og, punkt 2, støtter den europæiske fagbevægelses forslag om, at der bliver indført en social protokol som et tillæg til traktaten, så det klart og tydeligt kommer til at fremgå, at faglige og sociale rettigheder, når der er en konflikt mellem dem og det indre marked, og det er der jo hyppigt, skal vinde i den konflikt og være overordnede.

Hvis ordføreren har mulighed for at svare, vil jeg også gerne høre, om det er noget, vi kan forvente en støtte til fra Dansk Folkepartis side, for det er et meget, meget stort problem, og det er det, der forhindrer os i at stille krav om fuldstændig lige vilkår i alle forhold. Tak.

Hans Kristian Skibby.

Jeg skal ikke bruge min taletid til korte bemærkninger på at besvare spørgsmål. Det plejer at være omvendt her i Folketinget. Men det, som vi hører her, er jo simpelt hen som at opleve en løve uden tænder. Det er Enhedslisten light, ganske enkelt. Vi har igennem mange år her i Folketinget oplevet Enhedslisten være dem, der siger: Vi skal ikke finde os i de EU-regulativer, som går ind og ødelægger vores løn- og arbejdsmarkedsvilkår i Danmark. Det er det, vi har oplevet, hvert fald indtil nu.

Nu oplever vi så oven i købet et styrket Enhedslisten med mange flere mandater end nogensinde før, og så oplever vi, at alle de nye mandater lægger sig fladt ned på maven og siger: Jamen vi er nødt til at acceptere det her; det er EU, som bestemmer, hvad der skal ske i Danmark. Jeg synes, det er en falliterklæring uden lige.

Jeg synes også, at ordføreren måske endnu engang skulle prøve at læse forslaget til vedtagelse fra Dansk Folkeparti igennem, for der står jo udtrykkeligt, at man netop vil pålægge regeringen nogle af de her initiativer, frem for bare at acceptere noget, som er der, og som EU er skyld i og vi ikke kan lave om. Ordføreren må simpelt hen bruge sine mandater på at styrke det danske arbejdsmarkedsområde, og det gør man da ikke bare ved at acceptere nogle EU-regler. Det gør man da ved at bruge sine mandater aktivt.

Ordføreren – 1 minut.

Ja, og det behøver ikke at tage så lang tid, for jeg kan høre, at det ikke rigtigt har hjulpet noget på ordførerens hørelse, så der er nok ikke så meget at gøre ved det.

Vi styrker og bruger vores mandater i et rigtig godt samarbejde med den nye regering om at bekæmpe social dumping, og der er vi kommet et rigtig godt stykke ad vejen. Vi er da også fulde af fortrøstning, med hensyn til at vi kan overbevise regeringspartierne om, at vi også kan gå videre end det, man p.t. er parat til. Så det er den vej, vi arbejder, og det har vi det rigtig godt med.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så går vi til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen, værsgo.

Tusind tak. Danmarks position som et af verdens rigeste lande er truet. Vi er gledet ud af topti, og vi er på vej ud af toptyve. Grundene hertil er mange, men kan dog koges ned til en stærkt faldende konkurrenceevne. Danmark har verdens største offentlige sektor, som beslaglægger en alt for stor del af den samlede arbejdsstyrke. Det presser lønningerne på det private arbejdsmarked og gør det dermed dyrere at producere. De høje lønninger bliver ædt op af verdens højeste skattetryk, som jo skal finansiere verdens største offentlige sektor og ikke mindst de over 2 millioner danskere på offentlig forsørgelse. Der er kun én farbar vej, hvis Danmark i fremtiden skal være et rigt land, og det er grundlæggende reformer af vores samfund. Desværre er den politiske vilje hertil alt for svag.

Hvis Danmark skal være blandt de ti rigeste lande i verden i fremtiden, kræves der, at arbejdsudbuddet øges med minimum 200.000 personer, vel at mærke 200.000 personer ud over de 55.000, som regeringen planlægger at øge arbejdsudbuddet med. Regeringens første finanslov mindsker arbejdsudbuddet med 4.000 og er dermed et skridt i den forkerte retning, hvorfor LA også stemte nej. Hvis Danmark bare skal have balance på den offentlige saldo i fremtiden, så kræves der, at arbejdsudbuddet øges med 139.000 – igen 139.000 ud over de 55.000, som regeringen planlægger at øge arbejdsudbuddet med. Danmark står altså med et massivt problem, og der er ikke flere lette løsninger. Efterlønsreformen var en let løsning, og det samme var halveringen af dagpengeperioden. Dette er virkeligheden, og det må ethvert ansvarligt parti forholde sig til.

Danmark kommer til at mangle arbejdskraft. En del af løsningen er, at vi får arbejdskraft fra udlandet. Det er faktisk en forudsætning for at forblive en velstående nation. Derfor har vi i Liberal Alliance et princip om åbne grænser og lukkede kasser: Har du en kontrakt med en dansk arbejdsgiver, skal du være velkommen i Danmark, men du må ikke ligge de offentlige kasser til last. Udenlandsk arbejdskraft er ikke en trussel mod Danmark, men en forudsætning for velstand. Arbejdskraft er en vare på linje med andre varer, som mennesker sælger og køber, og det er til samfundets og den enkelte borgers bedste, at arbejdskraften kan bevæge sig frit over grænserne.

Den frie konkurrence af varer og arbejdskraft medfører, at ressourcerne bliver brugt mest effektivt. Arbejder man inden for et fag, som har svært ved at konkurrere med billig arbejdskraft, som kommer hertil fra udlandet, er man naturligt nok skeptisk over for konkurrencen, men det bygger på en grundlæggende misforståelse. Den frie konkurrence medfører nemlig ikke, at de mindre produktive bliver konkurreret ud af produktiv beskæftigelse og ud i en tilværelse som marginaliserede borgere. Den frie konkurrence sikrer, at samfundets ressourcer inklusive arbejdskraften bliver udnyttet bedst muligt. Markedet sikrer i det store og hele og under alle omstændigheder bedre end nogen anden model, at alle borgere arbejder på den måde, som bedst udnytter deres individuelle ressourcer.

Så vil jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det danske samfund i de kommende år står over for massive demografiske udfordringer, og anerkender i den forbindelse, at udenlandsk arbejdskraft er et gode for det danske samfund og kan være medvirkende til at modstå det demografiske pres. Folketinget konstaterer, at arbejdskraftens fri bevægelighed er en af grundpillerne i det europæiske samarbejde, og at den fri bevægelighed er et gode for både det danske arbejdsmarked og samfundet.

Folketinget anerkender, at et øget arbejdsudbud er en grundlæggende forudsætning for vækst og velstand i Danmark. Folketinget opfordres til at tage initiativer, der sikrer øget udenlandsk arbejdskraft ved at fjerne pointsystemet for udenlandsk arbejdskraft. I stedet for at basere indvandring på arbitrære kriterier som sproglige kundskaber og eksamensbeviser fra udvalgte universiteter, opfordres Folketinget til at sikre, at indvandringen af udenlandsk arbejdskraft baseres på princippet om åbne grænser, lukkede kasser, så enhver arbejdstager er velkommen, hvis vedkommende kan klare sig selv.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 48).

Forslaget til vedtagelse vil indgå i debatten, men kommer som nævnt først til afstemning på tirsdag.

Der er adskillige korte bemærkninger, først fra hr. Eigil Andersen.

Jeg kan i hvert fald forstå på det hele, at der er en kæmpe splittelse i den borgerlige lejr, i den borgerlige opposition, i det her spørgsmål. Nu er der fra borgerlig side blevet fremsat tre forskellige forslag til vedtagelse, så jeg kan forstå, at man altså ikke kan blive enige om noget i den borgerlige opposition. Det er selvfølgelig i sig selv uhyre interessant.

Det er jo påviseligt, at der er mange udenlandske firmaer, som ikke betaler moms, som ikke sørger for at indbetale skat for deres medarbejdere, og som overtræder arbejdsmiljøreglerne. Det, som jeg vil spørge ordføreren om, er: Vil Liberal Alliance gøre noget ved det, eller skal man bare lukke øjnene for det? Og hvis Liberal Alliance vil gøre noget ved det, hvad vil man så gøre? Foreløbig har man stemt imod, at der skulle gives 65 mio. kr. ekstra til mere effektiv kontrol mod social dumping.

Ordføreren.

Jamen vi mener selvfølgelig, at gældende lov skal overholdes. Vi mener, at den indsats, som den tidligere regering iværksatte, er tilstrækkelig, og at der ikke er nogen grund til at kaste 65 mio. kr. af skatteborgernes hårdt tjente penge ned i et sort hul.

Hr. Eigil Andersen.

Vil det sige, at til de tusinder af bygningsarbejdere og til de tusinder af lastbilchauffører, hvis job enten er blevet fjernet eller risikerer at blive mistet på grund af de her forhold, siger Liberal Alliance bare: Jamen det var bare ærgerligt, det må I da virkelig leve med? Har Liberal Alliance tænkt over, at når der ikke bliver betalt moms og skat, betyder det også, at der kommer færre penge ind til det offentlige? Det er jo snyderi.

Kan det virkelig være rigtigt, at Liberal Alliance mener, at man eksempelvis ikke skal styrke politiets indsats for at komme det her uvæsen til livs og styrke SKATs indsats for at komme det her uvæsen til livs? Kan det være rigtigt, at Liberal Alliance mener, at det bare skal være, som da lovløsheden herskede i the wild west i USA?

Ordføreren.

Nej, det var heller ikke det, jeg sagde.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Finn Sørensen.

Jeg tror, at hr. Eigil Andersen efterlyste et svar på spørgsmålet om, hvad Liberal Alliance så vil gøre ved det åbenlyse snyd og misbrug, der rent faktisk finder sted i den her forbindelse. Det spørgsmål vil jeg gerne gentage. Og så vil jeg lige stille et andet spørgsmål. Måske fik jeg ikke alle tallene med, men det var noget med, at arbejdsudbuddet skulle øges med, jeg tror, det var 200.000 oven i de planer, som regeringen har. Er ordføreren bekendt med den seneste arbejdskraftundersøgelse, der viser, at 228.000 mennesker forgæves søger et job i Danmark, og at man oven i de 228.000 skal have et yderligere arbejdsudbud på 300.000 i alt, eller hvor meget det var?

Ordføreren.

Ja, det er den udfordring, vi står over for. Vi har et holdbarhedsproblem i dansk økonomi. Det anerkender, tror jeg, stort set alle partier, måske ud over Enhedslisten, som slet ikke tror på gængs økonomisk teori, men det er det, der er virkeligheden, nemlig at når vi kigger ud i fremtiden, ser vi, at vi har et kæmpemæssigt demografisk problem, og det er et enormt svigt fra politisk side, at man ikke gør alt for at prøve at forklare borgerne i det her samfund, hvor alvorligt udfordret vi er, for det kommer til at gøre rigtig, rigtig ondt. Og det er, lige meget hvilken regering der kommer til at sidde i fremtiden, så kommer man til at forholde sig til det her. Virkeligheden er, at man efter 2020 skal spare 22 mia. kr. hvert eneste år, og man skal øge arbejdsudbuddet. Bare for at få balance på de offentlige finanser skal man øge arbejdsudbuddet med 139.000, det kræver grundlæggende reformer af det her samfund, og det kommer den til enhver tid siddende regering til at forholde sig til.

Finn Sørensen.

Jeg tror, at ordføreren tager fejl. Enhedslisten kender udmærket de økonomiske mekanismer, der er i et samfund som det, vi lever i, nemlig bl.a. den helt indlysende økonomiske mekanisme, som går ud på, at hvis man øger arbejdsudbuddet i Danmark med op mod 500.000 – det er jo derhenne, vi er efter ordførerens begreber – så vil det medføre et voldsomt pres på løn- og arbejdsvilkår. Det vil betyde, at danske lønninger ikke bare vil stagnere, men vil blive trykket langt ned. Det er jo en simpel effekt af mekanismen med udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.

Så skal jeg bare høre, om det er den tilsigtede virkning, om det er det, Liberal Alliance ønsker, altså at – for at sige det ganske kort – vi skal konkurrere med andre lande på lønningerne, sådan at vi skal have langt lavere lønninger, og sådan at vi skal helt ned i retning af kinesisk niveau, før Liberal Alliance er tilfreds. Det vil jo være virkningen af den politik.

Ordføreren.

Det er jo direkte tåbeligt. Det er direkte tåbeligt, og det beviser egentlig min pointe om Enhedslistens totalt manglende forståelse for økonomi, når man står og siger, at vi i Danmark skal konkurrere med kinesiske lønninger, som om der er nogen, der ønsker det i Danmark. Det er jo selvfølgelig ikke det, vi skal. Selvfølgelig er det ikke det.

Kinesere kan ikke konkurrere med danskere. Hvis man tror, at der ville komme kinesere til Danmark, og at disse kunne besætte alle danske arbejdspladser, er det, fordi man har en manglende viden om, hvad det er, der bliver efterspurgt ude på arbejdspladserne. For danske arbejdspladser efterspørger naturligvis arbejdere, som har kendskab til dansk kultur, dansk sprog, og hvordan forholdene er på en dansk arbejdsplads. Det er jo værdier, der i sig selv er med til at øge værdien af dansk arbejdskraft. Derfor skal vi ikke konkurrere med kinesiske lønninger, men det, vi skal konkurrere med, er tyske lønninger. Det er især tyske lønninger, som de er i Nordtyskland, som jo er sådan et udkantsområde i Tyskland. Det betyder, at Danmark er et udkantsområde i Nordeuropa. Dem skal vi konkurrere med.

Det, som dem, jeg kender, som er lønmodtagere, er fokuseret på, er, hvad de har tilbage, når de har betalt deres skat, ikke så meget, hvad deres løn er, inden der er betalt skat. Men når man øger arbejdsudbuddet, skaber man også rum for, at man kan sænke skattetrykket, og dermed får en arbejder, hvis man gennemfører det, som vi gerne vil, en højere realløn, altså mere til sig selv, end vedkommende gør, hvis man fortsætter ad den sti, som Enhedslisten gerne vil fortsætte ad, hvor der ikke skal laves reformer, og hvor skatter, afgifter og den offentlige sektor bare skal øges. Så får vi et fattigere Danmark. Det er et hundrede procent sikkert.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg skal bare spørge om noget, når nu hr. Joachim B. Olsen og Liberal Alliance taler om fri indvandring. Nu kan man jo komme til Danmark fra andre EU-lande og arbejde, men betyder fri indvandring, at man i realiteten så kan komme fra hele verden, hvis man har en privat forsikring og et arbejde i Danmark? Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at hr. Martin Henriksen på mange områder er en meget, meget klog mand, så derfor skal hr. Martin Henriksen lytte godt efter nu. Vi ønsker ikke fri indvandring i Danmark. Hvis en arbejdskraft er efterspurgt af en dansk arbejdsgiver, hvis man har en kontrakt på forhånd med en dansk arbejdsgiver, så ønsker vi, at man skal være velkommen til Danmark, og man skal også være velkommen til at tage sin familie med, men man skal kunne forsørge familien, man skal ikke have en krone fra den offentlige sektor, og det skal man ikke have i 7 år. Man skal selv betale en sundhedsforsikring, der dækker en selv og ens familie. Det er en betydelig strammere indvandringspolitik end den, som den tidligere regering stod for, men det er en fair politik, for den sikrer, at vi kun får dem til landet, som kan bidrage. Det er ikke sådan en blød indvandringspolitik, som DF står for.

Hr. Martin Henriksen.

Indledningsvis vil jeg sige tak for rosen. Jeg synes også, at hr. Joachim B. Olsen har nogle pointer en gang imellem, men det er ikke tilfældet her, vil jeg så sige. I dag er det jo sådan, at hvis der skal komme udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU, er der f.eks. en beløbsordning; man skal tjene 375.000 kr. om året, og der er andre ordninger. Men det, som Liberal Alliance foreslår, er jo ikke, at man skal tjene et vist beløb. Man skal have en kontrakt, hvor man tjener et vist beløb, men det er lige meget, hvad beløbet er, det er lige meget, hvad lønindtægten er. Og hvis det er lige meget, hvordan vil hr. Joachim B. Olsen så sikre, at de er i stand til at forsørge sig selv og deres familie? Og hvis det er, at der kommer en masseindvandring af arbejdskraft fra Asien og fra Afrika og fra alle mulige andre lande, som kun skal have en kontrakt om et arbejde og en forsikring i Danmark, så lukker man jo lige pludselig op for, at der kommer arbejdskraft fra mange forskellige lande, hvor der ikke kan komme arbejdskraft fra i dag, medmindre de f.eks. lever op til beløbsordningen og har nogle uddannelsesmæssige forudsætninger.

Jeg kan ikke se, hvordan Liberal Alliance agter at regulere det på anden vis, end at man skal have en kontrakt, og at man skal have en forsikring. Og hvis man skal have det, lukkes der jo op for, at der kan komme meget mere arbejdskraft til Danmark fra tredjeverdenslande, end der kan komme i dag.

Ordføreren.

Lad mig sige det på den måde, at hvis man har en kontrakt med en arbejdsgiver og man tjener 20.000 kr. om året, så tror jeg ikke, der er nogen, der vil tro på, at man kan forsørge sig selv. Man skal kunne forsørge sig selv. Det har vi allerede i dag regler for at man skal kunne, så det kan ikke være så svært at forstå eller svært at forestille sig, at man kan lave det. Vi siger, vi ikke skal sidde og vurdere, hvor folk kommer fra, og hvis der er en dansk virksomhed, der efterspørger en ingeniør, og den ingeniør kommer fra Iran, har vi ikke noget problem med det, og det har vi heller ikke, hvis han kommer fra USA, men virkeligheden vil jo nok være, at de virksomheder, som efterspørger højtuddannet arbejdskraft, hovedsagelig vil kunne finde den arbejdskraft i vestlige lande. Så det vil nok være der, den meste arbejdskraft vil komme fra. Det vil være min vurdering, også ud fra de erfaringer, vi har med, hvor den type arbejdskraft kommer fra.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Nu vil jeg ikke kommentere det forslag til vedtagelse, som hr. Joachim B. Olsen kom med. Det var også så indviklet, at ordføreren tilsyneladende heller ikke selv rigtig kunne finde rundt i det – sådan er det jo. Men jeg kan forstå på hr. Joachim B. Olsen, at det jo næsten er sådan en hel dommedagsprofeti, at når vi når 10 år længere frem, så vil vi skulle spare – jeg kan ikke lige huske det – 22 eller 27 mia. kr. om året. Det kunne Dansk Folkeparti komme med rigtig mange gode løsninger på hvordan vi kunne – vi kunne jo starte med at lukke vores grænser lidt for uproduktive udlændinge, der ferierer i Danmark. Men det er en debat, vi selvfølgelig kan tage en anden gang.

Jeg forstår bare ikke helt regnestykket. Hr. Joachim B. Olsen sagde også, at de 65 mio. kr., som regeringen nu har afsat – det har jeg rost regeringen for flere gange – til at imødegå bl.a. capotagekørsel og social dumping, var skatteborgerkroner, der var smidt i et stort sort hul. Jeg forstår ikke, hvordan Liberal Alliance kan have den holdning, at en øget kontrol og en øget indsats over for mennesker, der bliver udsat for social dumping og dermed løntrykning og underbetaling, kan være at smide penge i et sort hul.

Ordføreren.

Hvorfor så ikke bare bruge en milliard, for så har vi en endnu bedre kontrol? Det er jo ikke en argumentation. Altså, når vi nu engang mener, ligesom Venstre gør, at den kontrol og de ting, der blev iværksat under den tidligere regering, er tilstrækkelige, hvorfor skulle vi så bruge flere penge på det? Det er jo ikke nogen argumentation. Vi mener, at den indsats, der bliver gjort nu, er tilstrækkelig.

Hr. Kim Christiansen.

Forsvaret for det er jo en lige så ringe argumentation som den, jeg har, for at vi skal lave kontrollen, så på det område står vi jo så lige.

Men lad mig så vende tilbage til de her mange arbejdspladser, som Liberal Alliance gerne vil skabe. Var det ca. 200.000 job? Nu fyger det jo med tal, og de er mere eller mindre abstrakte alle sammen, så jeg beklager, hvis jeg ikke har forholdt mig så nøgternt til dem. Men i en tid, hvor vi har en global krise – jeg går ikke ud fra, at det helt har forbigået Liberal Alliances opmærksomhed – og hvor vi har en stigende arbejdsløshed, hvordan havde man så forestillet sig, at det skulle løse alverdens problemer og den danske krise, at man skabte 200.000 flere arbejdsløse?

Ordføreren.

Jeg ved godt, at det er lidt kompliceret, og jeg ved godt, at det her med arbejdsudbud, og hvorfor man skal øge det osv., er kompliceret, men det er ikke nogen undskyldning for ikke at sætte sig ind i det. Det er jo ikke noget, jeg står og finder på. Det er jo ikke tal, som jeg bare finder på. Det her er jo en velbeskrevet udfordring, det har de økonomiske vismænd skitseret, Velfærdskommissionen har skitseret det. Der er stort set ikke en økonom i det her land, som ikke er enig i, at når vi kommer bare få år ud i fremtiden, får vi enorme problemer med de offentlige finanser, med mangel på arbejdskraft, på grund af, at der kommer 200.000 flere pensionister frem mod 2020. Vi er enormt udfordret.

Den udfordring kan man ikke løbe fra, og man kan slet ikke gemme sig bag ved, at man synes, det er kompliceret – den udfordring skal mødes. Grunden til, at den her krise rammer os så hårdt, som den gør nu, er, at man ikke har mødt den tidligere. Havde man lavet reformerne op igennem 00'erne, fjernet efterlønnen, halveret dagpengeperioden, lavet reformer, som øgede arbejdsudbuddet, så ville vi ikke være blevet så hårdt ramt, som tilfældet blev, da krisen kom, for så havde vi haft en bedre konkurrenceevne, og så var arbejdspladserne ikke fosset ud af landet.

Nu skal vi så gøre det i en periode, hvor det kommer til at gøre mere ondt, fordi man ikke udviste rettidig omhu. Det kan borgerne med rette være sure på Folketinget over.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Ordføreren konstaterer åbenbart eller mener i hvert fald, at indsatsen mod social dumping har været tilstrækkelig indtil nu under den tidligere regering. Ordføreren anerkender vel, at social dumping eksisterer, og at det faktisk giver store problemer for titusindvis af danske arbejdere, eller anerkender man ikke, at der er et problem? Hvordan skal det så forstås? Skal det forstås på den måde, at ordføreren egentlig mener, at social dumping, løndumping, i virkeligheden er acceptabel, og at det befinder sig på et niveau, hvor det bidrager til det lønpres, som jo er et resultat af det arbejdsudbud, som ordføreren jo gang på gang her i Folketingssalen taler for.

Er det den sammenhæng, der er, nemlig at ordføreren i virkeligheden er vældig godt tilfreds med den løndumping, der finder sted, fordi den medvirker til det lønpres, der skal gøre os konkurrencedygtige?

Ordføreren

Nej, det er det ikke. Vi siger, at gældende lov skal holdes, men den her debat har også vist mig tydeligt, at venstrefløjen skriger social dumping, når der kommer en polsk arbejder herop, og fordi han konkurrerer og fuldstændig lovligt sælger sin arbejdskraft billigere, skal vi finde på nogle nye regler, der gør, at vi kan gøre det til social dumping.

Faktum er jo, at over 90 pct. af den udenlandske arbejdskraft, som kommer til Danmark – hvis ikke det er mere end det – ikke har noget med social dumping at gøre. Det er fuldstændig lovlig arbejdskraft. Man vil se social dumping alle vegne, og venstrefløjen er god til at bruge ord som fattigdom, eller hvad det er, til at male et eller andet billede af en virkelighed, som ikke eksisterer – og så er det problem heller ikke større i Danmark. Langt, langt størstedelen af den udenlandske arbejdskraft i Danmark er her på fuldstændig lovlige vilkår.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen jeg diskuterer sådan set kun, hvad ordføreren selv står og udtaler fra Folketingets talerstol, og nu siger ordføreren, at gældende lov selvfølgelig skal overholdes. Det glæder mig selvfølgelig.

Men når man nu siger, at gældende lov skal overholdes, så må man vel konstatere, at det bliver den jo altså ikke i dag. Der finder rent faktisk ulovligheder sted – det gør der på byggepladserne, det gør der inden for transporterhvervet. Der er tidligere i dag gjort tydeligt opmærksom på – og erhvervet gør selv opmærksom på det – at der finder et omfattende snyd og bedrag sted med capotagereglerne. Det kan vel kun imødegås med kontrol, og der bemærkede jeg også, at ordføreren jo tidligere blev spurgt om, hvad Liberal Alliance så vil gøre for at sikre den kontrol, så gældende lov kan overholdes. Det må jeg så spørge om, efter at de to tidligere spørgere ikke har fået svar: Hvad vil Liberal Alliance så gøre for at komme det her problem til livs?

Ordføreren.

Altså, gældende lov skal overholdes – jeg har ikke sagt andet. Men det, der er interessant, er, at man vil diskutere det her i stedet for at fokusere på de enorme udfordringer, vi har, og se på baggrunden for, hvorfor der f.eks. er social dumping. Hvorfor er der det? Det er, fordi vi har et arbejdsmarked i Danmark, som ikke kan konkurrere med arbejdskraft, som kommer fra Tyskland og fra Polen, altså fra lande, som er sammenlignelige med Danmark – dem kan vi ikke konkurrere med.

Det fjerner man jo ikke ved at bruge flere penge på en politiindsats; det fjerner man jo ved, at man gør Danmark konkurrencedygtig, så danske arbejdere kan konkurrere med de her folk, med de her mennesker. Det er jo det, man skal gøre. I stedet for at bruge flere penge på politi og på kontrol skal man lave de reformer, der gør, at danske lønmodtagere kommer i arbejde.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi til den sidste ordfører, det er hr. Mike Legarth, der taler for De Konservative.

Tak, hr. formand. Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg som udgangspunkt finder debatten om udenlandsk arbejdskraft uhyre vigtig. Tak for den til Dansk Folkeparti. De Konservative er ikke enige med dem om, hvordan vi skal forholde os til det, men det må vi så have en debat om. Så det er passende.

Det er uhyre vigtigt, da de ting, vi beslutter os for på det her område, får skelsættende og helt afgørende betydning for, hvordan Danmark vil klare sig i den globale konkurrence i fremtiden. Jeg er sikker på, at Dansk Folkeparti gør det i den bedste mening, når de vil beskytte den danske arbejder ved at indføre begrænsninger for udenlandsk arbejdskraft, men set i lyset af de udfordringer, som Danmark konkurrencemæssigt kommer til at mærke dag for dag i stigende omfang, skal vi ikke begrænse og lukke ned, vi skal tiltrække og gøre os attraktive på fremtidens arbejdsmarked.

At arbejdskraften er blevet mere mobil, og at den tendens kun vil blive styrket fremover, har både fordele og ulemper. Den udvikling kan ingen standse. Det betyder ikke, at vi bare skal lade stå til, for der er ingen tvivl om, at der venter en kæmpeudfordring for et lille velfærdssmørhul som Danmark, hvis system i bund og grund er baseret på, at hr. og fru Jensen er født og opvokset, arbejder og dør i Danmark uden at få besøg udefra. Det system er påbegyndt og opbygget i en tid, da tyrkere boede i Tyrkiet og skomagere i langt højere grad blev ved deres læst, men i den moderne verden har folk større mulighed for at rejse, og med den uddannelse og de færdigheder, en person har, kan man tilfældigvis blive belønnet bedre i et andet land, og så udnytter man den mulighed. Så vi har brug for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra. Vi har gavn af den frie bevægelighed over grænserne i EU, og vi har behov for den arbejdskraft, det giver. Det er vi afhængige af.

Den situation, hvor arbejdskraften rykker derhen, hvor der er brug for den, og hvor barrierer og begrænsninger minimeres, er teoretisk set et drømmescenarie. Det bringer i bund og grund vækst med sig, og vi skal derfor hilse udviklingen velkommen. Den gør, at ihærdige og dygtige udlændinge kommer hertil for at arbejde. Fremtidens arbejdskraft er ikke nationalt forankret på samme måde som tidligere. Det kan være svært at forstå, når man kommer fra et velfærdssamfund som Danmark med nærmest luksuriøse arbejdsbetingelser og forhold, som man kun drømmer om i verden omkring os.

Vi har jo ikke lyst til at arbejde på en fabrik i Kina, ligesom vores arbejdsgivere heller ikke af ren og skær nationalromantiske årsager vil lade deres virksomheder blive i Danmark, hvis vi politikere stiller hindringer op for rekrutteringen af arbejdskraft. Vi skulle snarere sætte hindringer op, for at arbejdskraften og virksomhederne ikke flytter ud af vores land. At forsøge at skrue tiden tilbage og sætte yderligere begrænsninger op for udenlandsk arbejdskraft vil ikke være i Danmarks interesse. Det bevarer nemlig ingenting, det skader kun, og som sådan tror jeg faktisk mest, vi er uenige om midlet til at opnå vores alle sammens fælles mål, som må være et dansk arbejdsmarked, som sikrer folk en anstændig løn og rimelige arbejdsvilkår, men vel at mærke også et arbejdsmarked, hvor der rent faktisk er job at få i fremtiden.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg skal bare høre, om jeg forstod det rigtigt. Er det Det Konservative Folkepartis opfattelse, at begrænsninger i udenlandsk arbejdskraft pr. definition er dårligt til enhver tid?

Ordføreren.

Nej, vi har jo opsat nogle klare betingelser og præmisser for, hvem der kan komme hertil og bosætte sig her og arbejde her. Dem skal vi følge. Dem laver vi ikke om på, men jeg synes, at vi selvfølgelig skal følge de aftaler, vi har lavet i forbindelse med jobplanen fra 2008, som fru Inger Støjberg så rigtigt redegjorde for, nemlig de fordele, som var ved østudvidelsen og selve østaftalen, altså de gevinster og fordele, det har givet. Og så går vi altså ind for den frie bevægelighed over grænserne i EU, fordi det stiller den arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, som gør, at de kan skabe arbejdspladser og bevare arbejdspladser.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg er med på, at man kan finde masser af områder, hvor der efter De Konservatives opfattelse er behov for at hente flere til Danmark for at arbejde, men kan man efter konservativ opfattelse finde ét område, hvor der er behov for at begrænse udenlandsk arbejdskraft i dag, eller er alt bare godt?

Ordføreren.

Ja, vi synes, at de regler, man fik vedtaget i vores regeringstid, er passende og udmærkede. Dem står vi ved. Hvis vi møder nogle åbenlyse uhensigtsmæssigheder i den ene eller den anden retning, jamen så er vi mænd for at indrømme, at her er der noget, der bør justeres, og så gør vi det. Men vi står last og brast med det, vi indførte i den tid, vi sad i regering.

Tak til den konservative ordfører og tak til alle ordførerne. Nu er det så beskæftigelsesministeren, som taler på regeringens vegne. Men jeg synes, jeg skylder social- og integrationsministeren at oplyse, at alt, hvad hun siger, kan høres heroppe på talerstolen. Værsgo.

Det var en god information at få – i alle sammenhænge. Jeg synes, jeg vil tage ordet nu, for det har været en langstrakt debat om et rigtig, rigtig vigtigt emne, og jeg tænker også, at jeg som indledning egentlig gerne vil slå fast, at et meget, meget stort flertal af Folketingets partier ønsker, at Danmark skal være et fuldgyldigt medlem af det europæiske samarbejde EU. Og når Danmark er medlem af EU, gælder der selvfølgelig en række regler og bestemmelser, som også vedrører arbejdskraftens frie bevægelighed.

Som jeg startede debatten med at sige, er det både min og regeringens klare overbevisning, at det, at man kan vandre ind og ud af Danmark som arbejdskraft som en del af arbejdsstyrken, i jagten på nye muligheder – et arbejde, man måske ikke kan få i sit hjemland, måske ligefrem lykken – det, at man kan vandre på tværs af grænser, er en grundlæggende positiv værdi, både for det enkelte individ og for samfundsøkonomien. Men det er også klart, at når man har et medlemskab af EU, så er der regler, der skal overholdes. Det er der i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed, og det er der i forhold til de bestemmelser, vi i fællesskab bliver enige om på europæisk plan.

Der er dele af debatten i dag, jeg ikke helt forstår. Jeg forstår grundlæggende ikke, hvorfor der laves en kunstig modsætning mellem et stærkt europæisk engagement og det, at der er ordentlige arbejds- og lønvilkår på det danske arbejdsmarked. Det står altså ikke skrevet noget som helst sted i det europæiske samarbejde, at en dansk arbejdsgiver ikke er forpligtet til at opstille et ordentligt stillads, hvis vedkommende har polske arbejdere til at gå på en byggeplads. Det står ikke skrevet noget som helst sted i EU, at velstillede danske familier skal underbetale østeuropæisk arbejdskraft. Det står ikke skrevet noget som helst sted, at der skal importeres en østeuropæisk arbejdsstyrke til Danmark, som ikke har ordentlige løn- og arbejdsforhold. De løn- og arbejdsforhold, der gælder på dansk jord, er noget, vi selv har indflydelse på.

Den danske model, som i sin grundvold bygger på et aftalesystem mellem arbejdsmarkedets parter og dermed overenskomster, er i mine øjne en af de mest unikke og velfungerende arbejdsmarkedsmodeller, der findes, og jeg synes, der er grund til at værne om den model. Konsekvensen af den model er, at hvis man kommer til Danmark og arbejder på dansk jord for et dansk firma, så skal man selvfølgelig som udgangspunkt være omfattet af nøjagtig de samme gældende regler og bestemmelser og forhold som alle mulige andre. Jeg synes, vi har en fagbevægelse i Danmark, der dybt ansvarligt har taget opgaven på sig med at bekæmpe social dumping. Jeg bliver også nødt til i al stilfærdighed at sige, at den fagbevægelse i en årrække har oplevet, at der har manglet politisk opbakning til det arbejde. Og det er jo derfor, vi sammen med Enhedslisten har valgt at prioritere indsatsen imod social dumping med en ret stor sum på årets finanslov, nemlig i alt 65 mio. kr.

Er det nok? Er vi færdige? Er der ikke længere problemer med social dumping? Dertil er svaret selvfølgelig nej; vi er jo kun lige begyndt. Vi har valgt at fokusere vores kræfter på et forbedret myndighedssamarbejde mellem SKAT, politi og arbejdstilsyn. Vi har valgt meget specifikt at intensivere indsatsen i forhold til ulovlig cabotagekørsel og den omgåelse af reglerne, der har været på det område. Og så har vi valgt i fællesskab at nedsætte et udvalg, der skal se på, hvilke initiativer der yderligere måtte være behov for.

Jeg tror, det er vigtigt for et lille land som vores, at vi aldrig lukker os inde; at vi aldrig tror, at der er nogen lette løsninger i en global verden, eller at dansk erhvervsliv, danske virksomheder, kan klare sig kun inden for landets grænser. Vi er en lille, åben økonomi; vi er en del af en global verden på godt og på ondt. Det, der er vores politiske forpligtelse her, er at sørge for, at når mennesker kommer til Danmark for at arbejde, så skal det være under ordentlige forhold.

Der kan gøres meget, og der kan gøres mere. Og med den iver, der er lagt for dagen i debatten i dag, håber jeg da på, at når vi næste gang laver en stor politisk aftale om bekæmpelse af social dumping, så vil flere partier være med i den aftale; så vil flere partier være med til at prioritere indsatsen, finde penge dertil og intensivere den indsats, der allerede er lagt til grund.

Men husk nu på i al den her debat, at der er tusindvis af borgere, der kommer til Danmark for at studere og arbejde, og som er her på helt ordinære og ordentlige vilkår. Det er borgere, som ikke kommer med det formål at fuske, som ikke kommer med det formål at trække penge ud af den danske statskasse, som ikke kommer med det formål at udkonkurrere andre, men som bare er mennesker, der arbejder i et andet land end dér, hvor de er født eller måske har deres statsborgerskab, lige så vel som der er tusindvis af danskere, der igennem tiden er rejst ud for at prøve lykken, lægge arbejdsløshed bag sig eller få lov til at bruge deres kompetence. Det er en enorm styrke og fordel, at man, hvad enten man er læge eller jord- og betonarbejder eller noget tredje, kan bruge verden som sin arbejdsplads.

Jeg tror, at det er vigtigt, at vi i den her debat får det balanceret sådan, at vi ikke skærer alle over én kam, sådan at vi ikke mistænkeliggør alle, sådan at vi ikke opsætter forkerte, falske modsætninger. Når det er sagt, er det dælendulleme en stor og vigtig politisk forpligtelse at sørge for, at der er ordentlige forhold på det danske arbejdsmarked.

Jeg synes, at arbejdsmarkedets parter, at dansk fagbevægelse, løfter en meget stor del af ansvaret for det. Jeg har ikke tal for, hvor mange blokader der er lavet, jeg har ikke tal for, hvor mange gange dansk fagbevægelse med gode medlemmer i spidsen står foran arbejdspladser for at sikre, at der indgås en overenskomst, eller at nye kolleger får lov til at arbejde under ordentlige forhold, men det er mange.

Det, der venter nu, er, at man tager et større politisk ansvar fra Christiansborgs side. Jeg synes, at vi har vist vejen sammen med Enhedslisten med vores første store aftale om bekæmpelse af social dumping, og jeg glæder mig til det fortsatte arbejde i den henseende.

Dælendulleme er nok på kanten af, hvad vi plejer at sige her i Folketinget, men det er jo sent på aftenen.

Jeg giver nu ordet til hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg bed mærke i, at beskæftigelsesministeren sagde, at det ikke står nogen steder i EU-reglerne, direktiverne osv., at man skal trykke løn- og arbejdsvilkår. Det sagde beskæftigelsesministeren. Det er jo ganske givet rigtigt. Men pointen er jo sådan set, at det jo er det, der er sket som en konsekvens af, at man har lukket op for f.eks. østeuropæisk arbejdskraft. Så er spørgsmålet, om man så vil blive ved med at åbne op over for al østeuropæisk arbejdskraft, eller om man skulle træde lidt på bremsen. Det er så der, at jeg forstår, at beskæftigelsesministeren siger, at man ikke skal træde på bremsen. Man skal bare fortsætte. Det er vi i Dansk Folkeparti så uenige i.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge beskæftigelsesministeren: Synes ministeren, at det er i orden, at en dansk håndværker eller en anden dansk lønmodtager bliver udkonkurreret af f.eks. østeuropæisk arbejdskraft? Hvis det sker fuldt lovligt, er lovgivningen så god nok? Eller skal der strammes op på lovgivningen, så man siger, at det er muligt for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark, men at det skal ske, når man har vurderet, at der så rent faktisk også er behov for den udenlandske arbejdskraft?

Ministeren.

Jeg synes, det er meget vigtigt, når vi taler om udenlandsk arbejdskraft, at vi hele tiden har øje for, hvordan tingene står til på det danske arbejdsmarked.

Jeg er også nødt til at sige, at vi har valgt at være en del af det indre marked, herunder arbejdskraftens fri bevægelighed, og det betyder, at alle europæere kan vandre over landegrænserne for at studere og tage arbejde. Det er ikke en værdi eller en bestemmelse, som den her regering ønsker at gøre op med. Det er min klare oplevelse, at der er mange danskere, der profiterer meget af at kunne rejse på tværs af de europæiske grænser, og det er selvfølgelig også en mulighed, som vi ønsker skal gælde de øvrige europæiske lande. Men det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at hvis man er en dansk entreprenør, der arbejder på en dansk byggeplads og ansætter eksempelvis polsk, rumænsk eller litauisk arbejdskraft, er det på danske vilkår.

Hr. Martin Henriksen.

Men jeg anerkender jo også, at det for en regering, og det bemærkede vi også under den tidligere borgerlige regering, kan være vanskeligt at rejse nogle spørgsmål i EU-regi. Men når nu Danmark har EU-formandskabet, og når nu det bliver påpeget af ministeren og også af andre ordførere, som repræsenterer regeringspartierne, at der er problemer forbundet med reglerne om fri bevægelighed, var det så ikke noget, man kunne tage op til diskussion og sige: Kære venner, der er nogle fordele ved reglerne om fri bevægelighed, men der er altså også ulemper, og en af ulemperne er, at der i en situation, hvor der igennem flere år har været høj arbejdsløshed i Danmark, bliver ved med at komme udenlandsk arbejdskraft til landet; kan vi ikke få lov til at regulere det, så vi kan bremse ned en gang imellem?

Spanien fik jo sidste år lov til af Europa-Kommissionen i 1 år, så vidt jeg husker, at sige fra over for rumænsk arbejdskraft, fordi arbejdsløsheden var så høj i Spanien. Jeg ved godt, at den var og er højere end i Danmark, men ikke desto mindre var det et argument, som Europa-Kommissionen købte, så man kunne vel sådan set godt inden for rammerne af de EU-regler, der nu er, fra dansk side forsøge at få lov til at bremse lidt ned for udenlandsk arbejdskraft i en situation, hvor der er mange danskere, der har svært ved at finde et arbejde. Kunne det være noget?

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at vi skal formå at bruge EU-reglerne så godt som overhovedet muligt, og vi skal også bruge den position, vi har som medlemsland og som formandskabsland, til at præge udviklingen i det europæiske samarbejde. Det gør vi også. Om kort tid har vi et uformelt ministermøde i Horsens under ledelse af den danske beskæftigelsesminister, hvor vi bl.a. skal diskutere en bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. For mig at se er der ingen tvivl om, at der er bred enighed blandt en række af EU's medlemslande om, at udstationeringsdirektivet godt kan håndhæves på en bedre måde.

Når jeg eksempelvis diskuterer det her spørgsmål med mine kollegaer fra en række af de tidligere øst- og centraleuropæiske lande, er der en stigende og faktisk meget stor interesse i at sikre et bedre grundlag for udstationering. For som nogle af dem tilføjer, når man diskuterer det med dem, er sagen, at dem, der ofte snyder i f.eks. Danmark, også snyder med deres skatteforhold i det land, de kommer fra. Så jeg tror egentlig, at der er en interesse på tværs af en række af medlemslandene i at sikre en bedre håndhævelse af f.eks. udstationeringsdirektivet.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg studsede også over beskæftigelsesministerens konstatering af, at det jo ikke står skrevet i EU, at der ikke skal være ordnede forhold, forstået på den måde, at der så ikke var nogen modsætning mellem et stærkt europæisk arrangement, tror jeg var ordene – jeg forstår det som et stærkt EU-engagement – og det, at man har ordnede forhold i et af medlemslandene.

Men det står vel skrevet – det må beskæftigelsesministeren vel give mig ret i – i de fire domme, som er faldet ved EU-Domstolen, som det hedder nu, og der er jo også en række direktiver, som er skrevet ned, f.eks. udstationeringsdirektivet, som beskæftigelsesministeren selv har nævnt. Jeg kunne også nævne direktivet om cabotagekørsel, som jo på det nærmeste er umuligt at kontrollere i virkeligheden. De stækker vel alt andet lige fagbevægelsens kampmuligheder for at opretholde de her ordnede forhold, som ministeren så ikke mener der er nogen modsætning til, fordi det ikke står skrevet i EU.

Hovedhjørnestenen i den danske model, som hyldes, og som beskæftigelsesministeren jo også henviser til, er vel netop muligheden for at gå i konflikt, muligheden for at lave blokade, som beskæftigelsesministeren selv nævner. Så det er vel en sandhed med modifikationer, at det ikke står skrevet i EU, at der er en eller form for modsætning til at skabe ordnede forhold i nationalstaterne.

Ministeren.

Det, jeg siger, er, at man ikke under dække af EU kan omgå de danske regler, eksempelvis ved som arbejdsgiver at lade være med at opstille et sikkerhedsgodkendt stillads og så sige, at det er EU's skyld, at man ikke gør det. Man skal behandle sine medarbejdere ordentligt, og det skal man som dansk arbejdsgiver, ligegyldigt hvor man måtte have sin virksomhed i det danske samfund.

Det er rigtigt, at spørgsmålet om konfliktretten er på den europæiske dagsorden på baggrund af en række domme, og det er noget, som Enhedslisten også har rejst en forespørgselsdebat om, så det får vi rig mulighed for at diskutere. Der er heller ikke nogen tvivl om, at hvis man er tjenesteyder og er ansat i ét europæisk land og udfører en arbejdsopgave eksempelvis i Danmark, kan man godt være udsendt på nogle andre vilkår end de vilkår, der gælder under en dansk overenskomst. Det er fuldstændig rigtigt.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at der er problemer med social dumping. Det er jo derfor, vi i fællesskab har lavet en aftale, der skal adressere det med f.eks. cabotagekørslen. Så det, der er mit ærinde her, er at sige, at jeg er meget stærk tilhænger af det europæiske samarbejde, herunder at arbejdskraften frit kan bevæge sig, og at det, der er vores opgave, er at sørge for, at det foregår på en ordentlig måde.

Hr. Henning Hyllested.

Men er ministeren stadig væk ikke enig med mig i, at bl.a. de domme, som er faldet, plus en række af de direktiver, som den fri bevægelighed jo er underkastet, faktisk giver problemer for den danske fagbevægelse eller for den europæiske fagbevægelse i det hele taget med hensyn til at opretholde ordnede forhold i nationalstaterne, fordi man netop svækker konfliktvåbnet, blokadevåbnet osv. osv.?

Ministeren.

Jamen altså, sagen er den, at konfliktredskabet jo også er reguleret i dansk lovgivning. Men det er afgørende for os som regering – og det er også noget, der har været tilkendegivet tidligere i offentligheden fra min egen side – at det, at man kan konflikte, blokere og strejke, er en fundamental ret på det danske arbejdsmarked. Vi er lige nu i gang med at analysere konsekvenserne af det Monti II, der er fremlagt, og det er klart, at når vi er færdige med det, vil vi selvfølgelig give en samlet vurdering og komme med den danske holdning. Men det, at man kan gribe til konflikt, anser jeg for at være en meget fundamental del af et arbejdsmarked.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Nu er det jo sådan lige ved at være sidst på aftenen, men jeg vil godt høre ministeren om det her med den overenskomstmæssige løn til arbejdere fra EU. Der er, kan vi jo se, vikarbureauer, der udbyder arbejdskraft til under 100 kr. i timen, f.eks. til 90 kr. eller 70 kr. – og vi har sågår set, at der har været nogle, der har udbudt arbejdskraft til lønninger på ned til 50 kr. i timen – og det kan de åbenbart gøre, uden at der bliver lavet nogen indgreb mod det. Vi kan på nogle hjemmesider se, at der er virksomheder, der udbyder arbejdskraft til 135 kr., hvor vi, hvis vi sammenligner det med, hvad den danske arbejdskraft får, så kan se, at de skal have ca. 350-450 kr. i timen, og der er det nok ikke arbejderen, der får så meget, men virksomheden, der skal have det. Men det vil så også sige, at de arbejdere, der arbejder til 135 kr., heller ikke får de 135 kr., det er mindre, og det er noget, der i henhold til EU-reglerne er fuldt ud lovligt.

Er det noget af det, som ministeren har tænkt sig at gøre noget ved, eller må man bare konstatere, at det er noget, som de her virksomheder, der er tilmeldt RUT-registeret og det hele, kan gøre på fuldt ud lovlig vis, altså at de kan udbyde arbejdskraften til de lønninger, fordi de jo overholder overenskomsten? Og når vi taler om, at de skal overholde overenskomsterne, taler vi sådan set kun om det, der vedrører mindstelønnen, for de andre lønninger er jo nogle, der bliver aftalt ude i virksomhederne.

Ministeren.

Hvad angår RUT-registeret, er det sådan, at vi allerede har besluttet, at det skal underkastes et nødvendigt eftersyn, og det vil komme til at pågå i det udvalgsarbejde, der er aftalt som en del af finanslovaftalen, og det gælder i øvrigt også det, der er i forhold til cabotagekørslen, som jo i dag slet ikke er omfattet af RUT-registeret. Så man kan sige, at vi har fat om RUT-registeret, og jeg tror bestemt, at der skal ske ændringer i forhold til RUT-registeret. Noget af det, vi er meget optaget af, er jo at få afdækket, om de virksomheder, der er tilmeldt RUT-registeret, er virksomheder, der reelt eksisterer i det hjemland, hvorunder de står registreret.

Med hensyn til vikarområdet er det, kan man sige, et område, som også kræver et fornyet gennemsyn, og vi kommer også til at skulle indføre dansk lovgivning på baggrund af EU-regler omkring vikarbureauers arbejde. Dermed vil jeg også sige, at jeg synes, at vi til en start har fået taget godt fat om det, der vedrører social dumping, men der er endnu masser af udfordringer.

Bent Bøgsted.

Tak. Ministeren var selv lidt inde på det med cabotagekørsel, og jeg kunne forstå på ministeren, at der om kort tid skal være et ministermøde i Horsens. Der er spørgsmålet i forhold til der med, om cabotagekørslen skal være omfattet af RUT-registeret, om man på det møde så også vil tage fat på at se på de regler, der gælder for cabotagekørsel. For det, man forstår ved cabotagekørsel, er jo, hvis der er en langturschauffør, der f.eks. kører til Norge, og han så kan tage en last med tilbage, altså at han f.eks. i Nordjylland får en last, som han kan tage med ned til Tyskland eller Frankrig, eller hvor det nu er. Det bør være det, der forstås ved cabotagekørsel, så det ikke bliver noget med, at man kan køre rundt i landet, og at det altså er indenrigstransport. Vil man også tage fat på det og se på, om man skulle ændre reglerne vedrørende cabotagekørsel?

Ministeren.

Vi kommer ikke specifikt til at diskutere cabotagekørsel på det uformelle ministermøde; der er planen, sådan som den ligger nu, at energien først og fremmest skal bruges på at diskutere beskæftigelse, altså hvordan vi bekæmper arbejdsløshed, hvordan vi bekæmper ungdomsarbejdsløshed, og så er der spørgsmålet omkring Monti II og udstationeringsdirektivet. Men jeg kan med hensyn til det, der er for Danmarks vedkommende, sige, at det, vi har gjort med finanslovaftalen, jo har været, at vi opprioriterer indsatsen i forhold til den ulovlige cabotagekørsel på to områder. Som det ene intensiverer vi nu den politimæssige indsats, og det vil sige, at der simpelt hen bliver mere kontrol ved motorvejene, hvor cabotagekørslen jo altså finder sted, og som det andet forhøjer vi bødestørrelsen. Den har i utrolig mange år ligget lavt, og jeg tror, at det, hvad angår den ulovlige cabotagekørsel, er nødvendigt, at vi både sanktionerer mere og kontrollerer mere. Om der så er behov for yderligere initiativer, vil jeg overhovedet ikke afvise, hverken i en dansk eller i en europæisk sammenhæng.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne kvittere for ministerens afsluttende oplæg og også for de svar, vi har fået, på nær et enkelt punkt. Svarene på spørgsmålene fra hr. Henning Hyllested syntes jeg ikke var fyldestgørende, og derfor vil jeg spørge mere kontant og direkte: Er ministeren enig i, at det er et problem, at EU-Domstolen har grebet ind i den danske konfliktret og for den sags skyld også i alle medlemslandes ret til at beskytte sig imod social dumping, med de fortolkninger af udstationeringsdirektivet, der er sket?

Ministeren.

Altså, det er en diskussion, hr. Finn Sørensen og jeg også har haft ved andre lejligheder. Jeg lægger meget vægt på, at de danske parter på arbejdsmarkedet spiller en meget, meget vigtig rolle også i fastsættelsen af den holdning, vi som regering har på det her område. Det skal ikke forstås sådan, at arbejdsmarkedets parter bestemmer, hvad holdningen skal være, men jeg synes, det er utrolig vigtigt, at det er noget, vi gør i fællesskab.

Jeg vil gerne have lov til at vente med at give en endelig vurdering af Monti II, til vi har fået den analyseret i dybden. Det, jeg kan sige, er, at det selvfølgelig er afgørende for os som regering, at man har ret til at konflikte.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu gik mit spørgsmål ikke specifikt på Monti II – det ved jeg jo at vi får lejlighed til at diskutere ved en senere lejlighed, den 19. april. Mit spørgsmål gik helt præcist på EU-Domstolens afgørelser i de fire sager, som vi jo alle sammen kender; jeg behøver ikke remse navnene op. Altså, mener ministeren ikke, det er et problem, at EU-Domstolen på den måde har grebet ind i den danske konfliktret og i medlemslandenes ret til at beskytte sig imod social dumping?

Ministeren.

Altså, jeg synes, at det, der er afgørende nu, både på baggrund af de domme, der er faldet, og med det udspil, der er kommet fra Kommissionen, er at få fastlagt den fremadrettede holdning til, hvordan konfliktretten skal forstås i forhold til det indre marked og den fri bevægelighed. Vi er lige nu i gang med at analysere konsekvensen af Monti II, og jeg vil gerne have mulighed for også at drøfte det med arbejdsmarkedets parter, inden jeg og regeringen lægger os endeligt fast på alle de forhold, der vedrører Monti II.

Tak til beskæftigelsesministeren. Så vil ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, vistnok afslutte debatten, hvis der skulle være noget, han endnu ikke har fået sagt.

Det kan man jo aldrig vide. Først vil jeg sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at social- og integrationsministeren ikke ønsker at stille sig til rådighed, sådan at Folketinget er i stand til at stille spørgsmål, men den mulighed eksisterer jo fortsat. Jeg har forstået – jeg kan forstå, at social- og integrationsministeren diskuterer videre fra sin post – at der er mulighed for at komme til (Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup): Nu må jeg protestere. Der har ikke været ét spørgsmål til mig i løbet af hele debatten, så synes jeg, det er uforskammet ...).

Hr. Martin Henriksen har ordet, men ministrene bestemmer altså selv, hvem der taler på regeringens vegne.

Ja, og hvis ministeren ønsker at diskutere med Folketingets medlemmer, kan ministeren gå op på talerstolen, så vi har mulighed for at stille spørgsmål til ministeren. Det har vi jo ikke haft mulighed for indtil nu. Sådan er reglerne også mig bekendt, og så må nogen korrekse mig, hvis reglerne er anderledes.

Den debat, vi har haft i dag, synes jeg på mange måder har været interessant. Anklagen fra de partier, der nu sidder i regering, er, at der ingenting er sket i forhold til østeuropæisk arbejdskraft, men hør nu her: Ansvaret i forhold til østeuropæisk arbejdskraft er jo Venstres, Socialdemokratiets, SF's, Radikales og Konservatives. Det er de partier, der bærer ansvaret for de problemer, der er forbundet med østeuropæisk arbejdskraft. (Uro i salen) .

Hr. Martin Henriksen har ordet. Bare fortsæt.

Jeg træder gerne tilbage fra stolen, hvis social- og integrationsministeren ønsker at komme op på talerstolen. Det er ikke noget problem.

Jeg beder ordføreren om at fortsætte sin tale uanfægtet.

Jeg skal gøre mit ypperste.

Jeg kan forstå, at alle partier er enige om, at illegal arbejdskraft er en dårlig ting – så langt, så godt. Men så er vi uenige om, hvem der har den fornødne vilje til at bekæmpe illegal arbejdskraft. Der kan man sige, at det måske er en uenighed, som ikke kommer bag på så mange. Jeg har også forstået, at alle partier, bortset fra Dansk Folkeparti, har den opfattelse, at så længe de danske lønmodtagere bliver udkonkurreret lovligt af østeuropæisk arbejdskraft, er det i orden, og her står Dansk Folkeparti jo så ganske alene i Folketinget, for vi synes altså, at det er et problem, både når danske arbejdere, danske lønmodtagere, bliver udkonkurreret af illegal arbejdskraft – man kan så sige, at det er mere alvorligt – og også når de bliver udkonkurreret af lovlig arbejdskraft på grund af de regler, som eksisterer.

Det har også været fremført i debatten, at flere undersøgelser viser, at udenlandsk arbejdskraft – man får det indtryk – pr. definition er godt for Danmark til enhver tid. Jeg vil da gerne se den undersøgelse, der har undersøgt følgende: Hvor mange sociale ydelser hiver østeuropæisk arbejdskraft ud af den danske statskasse? Hvor meget betaler de i skat i forhold til danskere? Hvor mange danskere har mistet deres arbejde på grund af udenlandsk arbejdskraft? Hvor meget er der indtil dato udbetalt i offentlig forsørgelse til de pågældende personer, der har mistet deres arbejde? Og hvilken ny viden har østeuropæisk arbejdskraft tilført det danske arbejdsmarked? Hvor mange danske lønmodtagere er blevet udkonkurreret af udenlandsk arbejdskraft, til trods for at området er reguleret af overenskomst og alt er foregået i overensstemmelse med gældende EU-regler og dansk lovgivning? Der er rigtig mange ting, som man kunne undersøge nærmere i forhold til udenlandsk arbejdskraft.

Den socialdemokratiske ordfører, hr. Leif Lahn Jensen, sagde, at regeringen har iværksat en kickstart af dansk økonomi, og at det jo var rigtig godt. Jeg har stillet følgende spørgsmål skriftligt til finansministeren: Vil ministeren venligst beskrive regeringens kickstart af dansk økonomi samt redegøre for, hvordan det konkret sikres, at eventuelle nye arbejdspladser ikke medfører job til f.eks. østeuropæere frem for til danskere? Så kommer finansministeren med en lang redegørelse, som det sig hør og bør i politik, om, hvor fantastisk kickstarten er, og så svarer ministeren til allersidst, og jeg citerer: »Det er naturligvis ikke nogen garanti for, at arbejdet kan forbeholdes dansk arbejdskraft.«

Det synes jeg er lidt tankevækkende, men det kan godt være sådan, og vi ved også, at det er sådan, når kommuner udliciterer osv., når kommuner iværksætter byggeprojekter og det offentlige iværksætter byggeprojekter, at så er der nogle tilfælde, hvor man iværksætter initiativer herhjemme, iværksætter et byggeprojekt eller et renoveringsarbejde for danske skatteborgeres penge med det formål at sikre, at dansk arbejdskraft, danskere, kommer i arbejde, men hvor det så faktisk er østeuropæere, der får det arbejde. Det er da et problem, og jeg synes, at Folketingets partier burde tage det til efterretning og tænke over, om de regler, vi har i dag, virkelig er effektive nok. Det mener vi ikke i Dansk Folkeparti, men ikke desto mindre siger vi tak for debatten.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Klokken er 22.00, og der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er slut.