Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) Forespørgsel nr. F 2:

Forespørgsel til justitsministeren og skatteministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens ophævelse af den forstærkede grænsekontrol, som den forrige regering havde indgået aftale med Dansk Folkeparti om, herunder oplyse, hvordan ophævelse af kontrollen forventes at påvirke den fremadrettede toldkontrol?

Af Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF).

(Anmeldelse 08.11.2011. Fremme 10.11.2011).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til på torsdag, den 2. februar 2012.

Først er det hr. Peter Skaarup for begrundelse af forespørgslen.

Tak for det.

Regeringen har jo besluttet at afskaffe grænsekontrollen, som den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti indførte i 2011 med betydelige resultater, og det er genstand for en debat i dag, som Dansk Folkeparti har ønsket.

Det er jo velkendt, at indførelsen af grænsekontrollen ikke blev mødt med meget stor velvilje fra Europa-Kommissionen. Man varslede faktisk fra Kommissionens side en undersøgelse af, hvorvidt Danmark overtrådte Schengenaftalen og de betingelser, der er knyttet dertil. Man kan måske godt have den fornemmelse, at den regering, der sidder nu, besluttede at afskaffe toldkontrollen igen, og at begrundelsen var, at man ville imødekomme Europa-Kommissionens ønske. Det er meget tænkeligt, at det var årsagen til, at man gjorde det.

Der må jeg minde om, at forud for europaparlamentsvalget i 2009 bakkede den nuværende statsminister, fru Helle Thorning-Schmidt, faktisk offentligt op om sin spidskandidat, Dan Jørgensen, der ønskede at genindføre grænsekontrollen, som blev afskaffet ved Danmarks indtræden i Schengen.

På det tidspunkt kunne man på DR's nyhedsflade læse, at Socialdemokraternes partiformand, fru Helle Thorning-Schmidt, afviser, at der skulle være uenighed mellem hende og EU-spidskandidaten, Dan Jørgensen, om grænsekontrollen, og hun kunne så citeres for:

»Jeg vil have den gamle grænsekontrol tilbage, som vi havde den for nogle år siden. Det er vi helt enige om.«

Det sagde hun til DR Nyhederne, altså i 2009. Videre sagde hun, at hun var fuldstændig enig med spidskandidaten, Dan Jørgensen, i, at Danmark i en periode må forlade det system, der i dag gælder ved grænsen og vende tilbage til den gamle kontrol. Det er altså noget, der faktisk ikke rigtig kan misforstås, et krystalklart ønske fra Socialdemokraternes side på det tidspunkt om, at man skulle have grænsekontrollen tilbage fra det tidspunkt, før Danmark trådte ind i Schengen.

Det var så, hvad statsministeren stod for i 2009, hvor der var et europaparlamentsvalg – det skal man ikke glemme – der skulle vindes, men her hvor statsministeren har haft mulighed for at holde fast i den her gode gamle grænsekontrol, har statsministeren og regeringen valgt det modsatte, nemlig at afskaffe det, som Dansk Folkeparti og den gamle regering indførte. Det kan man jo godt undre sig over.

Hvad er der sket siden 2009, der har begrundet et sådant holdningsskifte? Er det EU? Har EU fået mere styr på f.eks. de ydre grænser siden 2009? Nej, det kan man dårligt sige er tilfældet. Er der mindre kriminalitet begået af østeuropæere i Danmark? Det kan man heller ikke sige, tværtimod. Det er faktisk vanskeligt at finde en begrundelse for, hvorfor Socialdemokratiet og i øvrigt også Socialistisk Folkeparti skulle have ændret kursen hundrede og firs grader også i den her sag, og det er det, som Dansk Folkeparti gerne vil prøve at finde ud af under den her debat, nemlig hvad det er, der er sket. Er der sket noget?

Tak til ordføreren. Skatteministeren.

Tak, formand. Den 11. maj 2011 indgik den daværende regering en politisk aftale med Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller om at styrke toldkontrollen ved Danmarks grænser. Aftalen blev efterfølgende tiltrådt af Kristendemokraterne. Aftalen indebar først og fremmest, at den danske toldkontrol blev forøget med 98 årsværk, og at der blev foretaget investeringer i fysiske kontrolanlæg ved de danske grænser, primært ved landegrænsen mod Tyskland.

Den nuværende regering har besluttet at ophæve den pågældende aftale. Det er en central beslutning, der gør op med symbolpolitik og i stedet sikrer en politik, der virker. Når regeringen har taget den centrale beslutning, er det jo ikke, fordi regeringen ikke kerer sig om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, tværtimod, for det gør regeringen i allerhøjeste grad. Effektiv kamp imod internationale kriminelle er vigtigere end symboler, og netop derfor er vi i regeringen også stærkt optaget af, at de tiltag, vi bruger ressourcerne på, skal være noget, der faktisk virker. I det lys mener vi i regeringen, at det var en forkert beslutning at indføre en stationær og permanent toldkontrol ved grænsen. Beslutningen blev truffet af det daværende flertal stik imod viden og anbefalinger om, hvad der virker. Det var for nu at skære det helt ud i pap ren symbolpolitik. Regeringen ønsker, at toldkontrollen ved de indre grænser tilrettelægges og gennemføres med særligt fokus på forbudte varer, f.eks. våben, narkotika, dopingstoffer, medicin og penge, og at den gennemføres af mobile enheder i de grænsenære områder i et tæt samarbejde med politiet og andre myndigheder. Det er faktisk politik, der virker.

SKAT foretager mange forskelligartede indsatser i forhold til sikring af grænseoverskridende aktiviteter. Hovedparten af de grænseoverskridende aktiviteter sker i forhold til virksomheders regnskaber, produktion og handel med varer og ydelser, men der er imidlertid opgaver, som kun effektivt kan løses ved også at have aktiviteter i grænseområderne, fordi det kan være for risikabelt i forhold til befolkningens sikkerhed og tryghed at lade varerne passere ind i landet. Toldkontrollen ved den indre grænse skal gennemføres af mobile team i det grænsenære område på en fleksibel og efterretningsbaseret måde og i et tæt samarbejde med politiet og andre myndigheder – naturligvis inden for rammerne af EU-lovgivningen og kontrolbeføjelserne i toldloven. Mobile team giver en større fleksibilitet, med hensyn til hvor indsatsen sker, og rettes mod køretøjer, personer og varer, uanset om disse er på vej ind eller ud af landet. Risikobilledet vil ændre sig de kommende år, og de mobile team vil således give myndighederne bedre muligheder for at tilpasse indsatsen, i forhold til hvor i grænselandet behovet er størst. Indsatsen gennemføres på baggrund af fælles risikoanalyser på tværs af relevante myndigheder. Indsatsfeltet er langt bredere end den traditionelle grænsekontrol.

De mobile team vil i samarbejde med politi og SKAT have særligt fokus på narkotika, våben, menneskesmugling og indførsel af forbudte varer. Samtidig vil de mobile team også kunne anvendes i forhold til kontrol af en række andre forhold. Det drejer sig om kontrol med udenlandsk arbejdskraft, likvide midler og udenlandsk indregistrerede biler, også kontrol af lastbiler med hensyn til køre-hvile-tids-bestemmelser, miljøfarligt affald, cabotagekørsel, transport af tyvekoster og lignende. Så der er altså tale om en effektiv helhedsindsats. Mobiliteten betyder, at det er sværere for dem, kontrollen rettes mod, at forudsige, om der er kontrol eller ej.

Vi udbygger også det eksisterende samarbejde med relevante ressortministerier og myndigheder. Det er et samarbejde, både jeg og justitsministeren finder yderst vigtigt. SKAT har samtidig en præventiv tilgang, hvor vi åbent og aktivt sørger for løbende at offentliggøre resultater fra kontrolarbejdet i SKAT, herunder også toldkontrollen. Det virker forhåbentlig afskrækkende.

Jeg vil til slut understrege, at regeringen prioriterer at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet højt. Vores indsats sker på baggrund af risikoanalyser, som helt grundlæggende er opbygget omkring efterretninger fra både ind- og udland. Det sikrer et indsatsfelt, som er langt bredere end ved den traditionelle toldkontrol. Der anvendes fleksible baglandspatruljer, der uventet dukker op overalt i det grænsenære område, så ingen kriminel kan føle sig sikker. Disse baglandspatruljer består af medarbejdere fra både SKAT og politi, så den samlede opgaveløsning bliver så bred som mulig. Samtidig har vi også etableret et samarbejde med udenlandske myndigheder på tværs af grænserne.

Regeringen sikrer alt i alt, at toldkontrollen tilrettelægges som en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats. Den tidligere regerings politik var en ufleksibel og en let gennemskuelig løsning; det var ren symbolpolitik. Nu har regeringen erstattet symbolpolitik med politik, der faktisk virker.

Tak til skatteministeren. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Den daværende borgerlige regering og Dansk Folkeparti ville med den såkaldte grænseaftale poste millioner af skattekroner i at opføre kontrolbygninger til en symbolsk markering af øget kontrol ved den danske landegrænse mod syd. Samtidig ville man binde et stort antal toldere til at stå på grænsestregen og udføre en permanent og forudsigelig kontrol af den indgående trafik på en række navngivne grænseovergange.

Jeg tror, at vi alle sammen udmærket husker de hektiske uger i maj sidste år, hvor den daværende regering arbejdede ihærdigt på at skaffe sig flertal til sin såkaldte 2020-plan. Det var som led i de forhandlinger, at den daværende regering sammen med Dansk Folkeparti planlagde endnu et skud på stammen af den værdipolitik, som den borgerlige regering og Dansk Folkeparti havde været bannerførere for i næsten 10 år.

Det hed i grænseaftalen, og jeg citerer:

»Den styrkede indsats vil bidrage væsentligt til at afsløre og dæmme op for ulovligheder ved de danske grænser.«

Det vil bl.a. ske i forhold til indsmugling af narkotika, dopingmidler m.v., indsmugling af våben, sprængstoffer og menneskesmugling. Berigelseskriminalitet begået af udenlandske bander blev også nævnt som en central del af begrundelsen for aftalen.

Jeg kan nu i mit stille sind have min tvivl om, hvorvidt den daværende regering nogen sinde oprigtigt troede på, at grænseaftalen ville have de erklærede effekter. Og nøgternt betragtet var den synlige effekt af aftalen vel først og fremmest at provokere vores nære tyske nabo og at skabe tvivl om vores position i EU. Det er samtidig ingen hemmelighed, at partierne bag den nuværende regering fra starten har været imod grænseaftalens bærende idé om en stationær kontrol på grænsestregen. Derfor var jeg også selv tilbage i juni 2011 som finansordfører med til at fremsætte et beslutningsforslag om, at planerne om at opføre nye kontrolanlæg blev droppet.

Vi afviser rene paradeforslag, der blot under en politisk strategi ønsker at spille mennesker ud mod hinanden, og vi foreslog derfor i stedet, at en øget bevilling til området skulle bruges til at styrke forudsætningerne for en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats mod grænseoverskridende kriminalitet.

Som min ministerkollega ganske rigtigt har udtrykt det tidligere i dag – lige før faktisk – så skyldes regeringens beslutning om at tilbagerulle grænseaftalen jo på ingen måde, at regeringen ikke tillægger bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet en topprioritet, snarere tværtimod. Når vi traf den beslutning, var det derimod, fordi det ligger os meget på sinde, at ressourcerne sættes ind på noget, der rent faktisk kaster resultater af sig. Det er udtryk for samme tankegang, når vi som regering er af den opfattelse, at beslutningen om at indføre en stationær og permanent toldkontrol ved grænsen var et fejlskud. Beslutningen blev truffet stik mod viden og anbefalinger og var, som skatteministeren vistnok også udtrykte det for lidt siden, ren og skær symbolpolitik.

Vi skal have en ordentlig toldkontrol, og her er jeg faktisk helt enig med Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, som den 4. oktober 2011 udtrykte følgende til Ritzau:

»Det, jeg synes er vigtigt, er, at vi har en ordentlig toldkontrol. Det er vigtigere, end om vi har nogle fysiske anlæg ved grænserne.«

Det sagde hr. Lars Løkke Rasmussen ifølge Ritzau. Han sagde derudover:

»Jeg tror, at iagttagere af dansk politik har set, at den toldkontrolaftale, det var ikke én, som regeringen lagde på bordet. Det var jo én, Dansk Folkeparti ønskede.«

En stationær kontrol ved grænseovergange er ikke en effektiv metode at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet med. Grænseoverskridende kriminalitet bekæmpes derimod langt mere effektivt, hvis indsatsen baseres på efterretninger og analyser af kriminalitetsmønstre og på et tættere samarbejde mellem involverede myndigheder, danske såvel som udenlandske. Det gælder i sagens natur ikke mindst, når der er tale om organiseret grænseoverskridende kriminalitet. Det er baggrunden for, at toldkontrollen, som skatteministeren allerede har redegjort for, fremover tilrettelægges som en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats. Selve toldkontrollen hører som bekendt under skatteministerens område; den indsats, som politiet yder i relation hertil, består først og fremmest i at understøtte SKATs kontrolindsats.

Men for en god ordens skyld vil jeg gerne knytte et par bemærkninger til, hvad ophævelsen af grænseaftalen betyder for de dele af aftalen, der specifikt omhandler politiet.

For det første var det et led i grænseaftalen, at der skulle afsættes omkring 6 mio. kr. til politiet og anklagemyndighedens understøttelse af den styrkede toldkontrol, altså den stationære toldkontrol. Med finanslovaftalen for 2012 blev det besluttet at videreføre en bevilling på 6 mio. kr. årligt til politiet og anklagemyndighedens understøttelse af SKATs mobile, fleksible og efterretningsbaserede toldindsats.

For det andet var det et led i grænseaftalen, at der ved landegrænsen til Tyskland skulle etableres videoovervågning, med henblik på at politiet kunne spore køretøjer, der var meldt stjålet, eller som på anden vis var relateret til kriminalitet. Videoovervågning skulle først og fremmest etableres som en stationær overvågning med kontrolanlæg på motorvejen, dog suppleret af mobil overvågning ved de mellemstore landeveje og de mindre grænseovergange.

Ophævelsen af grænseaftalen indebærer, at den planlagte videoovervågning ved grænsen ikke realiseres. Regeringen finder ganske enkelt ikke, at det vil give mening at binde en så omfattende videoovervågning til et og samme fysiske sted. Hvis man gør det, kan man være helt sikker på, at de, som kommer hertil uden at have rent mel i posen, vælger at køre udenom næste gang. Det er derfor regeringens opfattelse, at en sådan ordning vil være mere af navn end af gavn og indebære et sørgeligt spild af skattekroner.

Derimod har regeringen sammen med forligspartierne bag den nye flerårsaftale for politiet, som jo også omfatter spørgerens eget parti, altså Dansk Folkeparti, afsat 20 mio. kr. i aftaleperioden til investeringer i et udvidet mobilt videoovervågningsudstyr, som politiet kan bruge i en lang række sammenhænge. Bl.a. kan videoovervågning bruges til at understøtte SKATs mobile, fleksible og efterretningsbaserede toldindsats, herunder også i det grænsenære område. Det giver efter regeringens opfattelse langt bedre muligheder, for at politiet kan anvende videoovervågning som et intelligent og effektivt værktøj i bekæmpelsen af kriminalitet.

Som nævnt er det regeringens opfattelse, at grænseoverskridende kriminalitet bekæmpes mest effektivt, hvis indsatsen baseres på efterretninger og analyser af kriminalitetsmønstre og på et tæt samarbejde mellem involverede myndigheder i Danmark og i udlandet.

Når det gælder politiets arbejde, kan jeg som et illustrativt eksempel nævne, at Syd- og Sønderjyllands Politi for nylig har implementeret et nyt koncept for kredsens indsats mod grænseoverskridende kriminalitet. Med dette koncept er fokus på den landegrænseoverskridende kriminalitet øget i samarbejde med de tyske myndigheder. Endvidere er der nu bl.a. skærpet fokus på efterforskning, sådan at indsatsen i højere grad baseres på analyser af kriminalitetsmønstre, ligesom man nu i endnu højere grad går efter bagmændene. Det nye koncept har bl.a. vist sig at være en succes i forhold til opklaring og retsforfølgning i sager om grænseoverskridende indbrudskriminalitet. Således er det på knapt et år lykkedes Syd- og Sønderjyllands Politi at få udleveret mere end 50 udenlandske kriminelle til retsforfølgning i Danmark.

Jeg kan i samme forbindelse også nævne, at der som led i den nye flerårsaftale for politiet etableres en tværgående indbrudsenhed, som skal intensivere den fremadrettede efterforskning mod organiseret indbrudskriminalitet, hælernetværk og hjemmerøvere. Til det formål er der i aftalen afsat 37 mio. kr. i 2012, sluttende med 33 mio. kr. i 2015.

Endelig vil jeg også nævne, at der som supplement til de midler, der er afsat til den nye flerårsaftale for politiet, yderligere er afsat 8 mio. kr. til en forstærket indsats mod grænseoverskridende kriminalitet, altså en udvidelse af mulighederne for at investere i mobilt videoovervågningsudstyr.

Som det fremgår, er regeringen i den grad meget optaget af, at vi sikrer en intelligent, målrettet og effektiv indsats mod grænseoverskridende kriminalitet. Det gælder på toldområdet såvel som på andre områder. Der er symbolske markeringer af den danske grænse med bygninger og forudsigelig stationær kontrol altså ikke vejen frem i en moderne og internationaliseret verden, hvor forbryderne, første gang de støder ind i en kontrol, kører uden om den næste gang. Og derfor har regeringen altså valgt at gå en anden vej.

Tak til ministeren. Hr. Peter Skaarup som ordfører for forespørgerne.

Tak for ministrenes besvarelser af den her forespørgsel om vores grænsekontrol.

Jeg synes, at man sådan sammenfattende ud fra det, som de to ministre har sagt, skatteministeren og justitsministeren, kan sige, at helt grundlæggende forsøger regeringen at få det til at se ud, som om det, den gamle regering og Dansk Folkeparti indførte, nemlig den permanente toldkontrol, ikke har været en succes, og det er dømt til aldrig at blive en succes. Det er sådan set grundlæggende det, man siger, og så lader man ellers, som om man gør en hel masse andet, hvor vi jo godt ved, at det, der sker, er en massiv besparelse på det her område, fordi det, som den gamle regering og Dansk Folkeparti lagde op til, jo var en satsning på grænsekontrol, nemlig på grænsen, hvor det er meget naturligt, at man kan kontrollere, hvad der går ind og ud af varer og personer.

Jeg vil også sige, at normalt når man indfører ny lovgivning eller nye initiativer, bruger man lidt tid på rent faktisk at evaluere effekten, om det altså har virket, eller om det ikke har virket. Det kræver noget tid. På det her område har skattedirektøren, Erling Andersen, jo sagt, at der skulle man nok lade gå et år, før man kunne se reelt, hvordan den store virkning ville være af den permanente toldkontrol. Lang tid inden da er den nye regering forhippet på at afskaffe den permanente toldkontrol. Måske hænger det sammen med, at Danmark netop har overtaget formandskabet i EU, og der tør man måske ikke så meget, men det kommer jeg lidt mere ind på her senere under mine indlæg og også de spørgsmål, der kommer til nogle af regeringspartiernes ordførere.

Hvis man kigger på tallene for, hvordan den indsats har virket, som blev aftalt mellem den gamle regering og Dansk Folkeparti, er det faktisk sådan, at det har været en succes. På trods af den massive reklamekampagne for toldkontrol til Danmark, som jo netop skulle afskrække mange kriminelle, smuglere og andre, har det faktisk været sådan, at man har fået rigtig store beslag både hos tolderne og også qua tolderne hos politiet.

Således er andelen af konfiskerede ulovlige euforiserende stoffer steget fra 26,7 kg i perioden 1. juli til 30. september 2010 til 3.690 kg i den tilsvarende periode i 2011, altså der, hvor den permanente toldkontrol virkede. Det svarer til en stigning på 13.700 pct. Det har jeg lige regnet ud, og det er jo en pæn stor stigning, må man nok sige. Skatteministeriet argumenterer så i de svar, vi har fået, for, at den her store stigning skyldes én stor fangst, og det er det, der gør, at tallene afviger kraftigt. Men hvem siger, at den store fangst i øvrigt ikke skyldes den her grænsekontrol, der er blevet indført, og man kan så også sige, at uden den store fangst vil der alligevel være tale om en stigning på små 2.000 pct. Så meget er der blevet taget, som ellers ikke ville blive taget.

Tilsvarende er der konfiskeret 6,8 mio. kr. ved grænsen i den samme periode. I den periode i 2010, der kan sammenlignes med det, var det lidt over 1 mio. kr. Det svarer altså til en stigning på 600 pct., som er konfiskeret.

Når man så skal vurdere, hvor effektiv den her grænsekontrol har været, må man jo også huske på, hvor mange sager, som tolderne på grænsen sikrer sig, der kan gå videre til politiet. Det har været meget svært at få regeringen til at svare på, hvor mange sager det drejede sig om. Det har så at sige skulle hales ud af regeringen, men det er faktisk lykkedes nu i dag i svar på spørgsmål 371 til Dansk Folkeparti, for svaret siger nemlig, at i den periode, vi taler om her, fra 15. juli til 15. november, har politiet fået overdraget 88 sager fra tolderne.

Det handler om to sager vedrørende menneskesmugling. Det handler om tre sager vedrørende personer om ulovligt ophold. Det handler om to sager vedrørende personer med indrejseforbud. Det handler om to sager vedrørende personer efterlyst i Danmark efter Schengeninformationssystemet (SIS). Det handler om 13 sager vedrørende narkotika i form af kat, dopingmidler og mindre mængder hash. Og så handler det om 37 sager vedrørende våbenloven, fortrinsvis er der tale om ulovlige knive og peberspray.

Det viser jo faktisk, at det, vi hele tiden har sagt i Dansk Folkeparti, nemlig at grænsekontrol virker, er korrekt. Grænsekontrol afslører kriminalitet. Alle kan jo se, hvis ikke man ved det, at det er så at sige nemmere at stå der, hvor floden munder ud i søen, og tage fangsterne end at kigge rundt på den store sø og få fat i de fangster, der er tale om. Men det vender vi tilbage til senere under debatten.

Jeg skal på vegne af tre partier her i Folketinget, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at aftalen om permanent toldkontrol i Danmark fra maj 2011 er blevet rullet tilbage.

Folketinget beklager, at der er sket en svækkelse af indsatsen for at bekæmpe kriminalitet over grænserne som f.eks. smugling af narkotika, menneskesmugling og ind- eller udførsel af større pengebeløb.

Folketinget pålægger regeringen at styrke kontrolindsatsen og løbende indsamle erfaringer fra øvrige Schengenlandes indsats med henblik på en forstærket og effektiv dansk indsats«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 21).

Tak til ordføreren.

Det fremsatte forslag til vedtagelse vil indgå i den videre debat.

Der er lige et par korte bemærkninger til hr. Peter Skaarup, først fra hr. Thomas Jensen.

Tak. Nu er det jo sådan, at vi kunne høre, at det i justitsministerens tale blev citeret, hvad hr. Lars Løkke Rasmussen, den tidligere statsminister, har sagt om den her grænsekontrolaftale. Og med det, som hr. Lars Løkke Rasmussen har sagt, har han endelig indrømmet, at Venstre i sin regeringsperiode var i lommen på Dansk Folkeparti.

Jeg vil godt lige genopfriske det, som hr. Lars Løkke Rasmussen er blevet citeret for i et ritzautelegram fra den 4. oktober 2011. Det er:

»Jeg tror, at iagttagere af dansk politik har set, at den toldkontrolaftale, det var ikke én, som regeringen lagde på bordet. Det var jo én, Dansk Folkeparti ønskede.«

Mit spørgsmål er så i dag til hr. Peter Skaarup: Hvis vi efter et folketingsvalg kommer til at stå i den parlamentariske situation, at Dansk Folkeparti kan støtte en ny borgerlig regering under ledelse af hr. Lars Løkke Rasmussen, vil Dansk Folkeparti så stille som et ultimativt krav, at den her toldkontrol bliver genindført, ligesom den var før folketingsvalget 2011?

Hr. Peter Skaarup.

Jeg vil som svar på spørgsmålet sige, at jeg ikke tror, det er et ukendt fænomen i dansk politik, at når man laver aftaler mellem forskellige partier, kan der være ønsker fra et eller flere af de partier, der laver aftalen, som de partier i særlig grad ønsker fremmet. Og det er ikke nogen hemmelighed, at lige præcis det her har Dansk Folkeparti kæmpet for, siden Danmark i sin tid gik ind i Schengenaftalen, fordi vi mente, det var ødelæggende, at man fjernede kontrollen ved de indre grænser i EU.

Om det bliver et ultimativt krav, er meget nemt at svare på, for Dansk Folkeparti stiller aldrig ultimative krav for at opnå politiske resultater. Det gør vi ikke, men vi har store ønsker, og vi har tradition for, at vi også kan nå igennem med de ønsker, vi har, på forskellige områder. Sådan er det i politik, så vi må se, hvordan det går.

Men der er ingen tvivl om, at tiden vil vise, at det er en historisk fejlbeslutning. Bl.a. argumenterede den nuværende statsminister fra Socialdemokratiet i 2009 for, at vi skulle tilbage til den fulde kontrol, fra før Danmark trådte ind i Schengen, ligesom partiets spidskandidat ville have det. Altså, det er en fejlbeslutning, at man har besluttet ikke at gøre det; tværtimod lemper man nu.

Hr. Thomas Jensen.

Det er jo interessant at høre – nu, hvor vi lige har fået læst et fælles forslag til vedtagelse fra Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti op – hvilken rolle den tidligere statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, har spillet i forbindelse med formuleringen af det fælles forslag til vedtagelse fra de tre partier, altså netop når hr. Lars Løkke Rasmussen så klart og utvetydigt har sagt, at det her ikke var noget, der havde groet i Venstres have, men at det simpelt hen bare var en indrømmelse til Dansk Folkeparti for, at hr. Lars Løkke Rasmussens parti og Det Konservative Folkeparti fik opbakning til deres 2020-plan og økonomiske politik her i forsommeren 2011.

Har hr. Lars Løkke Rasmussen været inde over og slået sig i tøjret i forbindelse med formuleringen af det her forslag til vedtagelse, eller er det bare endnu en gang den tidligere statsminister, der udtaler sig i øst og vest om politiske holdninger, ligesom vi også ser det på andre dele af skatteområdet, som det her område jo også hører under? Har man fra Venstres side sagt noget om, at man ikke ville være med til det her forslag til vedtagelse?

Ordføreren.

De tre partier står bag et glimrende forslag til vedtagelse, som opfordrer til, at regeringen ser at få gjort noget ved grænsekontrol, selv om regeringen ligger på den lade side. Så jeg synes, det er et glimrende forslag til vedtagelse, som jeg er sikker på at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har et godt forhold til.

Så der er ikke meget andet at svare til det, end at situationen er uændret. Der var en god aftale, og den aftale burde være kørt videre. Det er den nuværende regering, der sidder med ansvaret for det, når der kommer flere østeuropæiske tyvebander ind i Danmark, fordi man ikke har kontrol over tingene.

Hr. Jens Joel for en kort bemærkning.

Tak for det. Hr. Peter Skaarup siger, at der er enighed om, at der var en god aftale, og at den aftale burde være ført videre. Man har sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsat et fælles forslag til vedtagelse i dag.

Mit spørgsmål er det helt simple: Er der opbakning fra de tre partier til at genindføre aftalen, hvis der skulle komme et magtskifte i Danmark? Altså, er der opbakning til, at man omgør det igen og genindfører den gamle aftale? Det er et relativt simpelt spørgsmål.

Ordføreren.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem må spørge de forskellige partier, hvad deres præcise holdning er, men vores holdning i Dansk Folkeparti er fuldstændig klar, og vi konstaterer i forslaget til vedtagelse, at den beslutning, regeringen har taget om at fjerne den permanente toldkontrol, er en fejlbeslutning. Jeg er sikker på, at de partier, der støtter aftaler på sådan et område, ønsker, at de aftaler bliver ført ud i livet, og også at de bliver det permanent.

Jeg synes i virkeligheden, man kan sige, at det socialdemokratiske folketingsmedlem dækker over, at man har en meget, meget dårlig sag fra den siddende regerings side. Man har argumenteret for toldkontrol, man har argumenteret for, at det, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti blev enige om i sommeren 2011, var fantastisk godt, men det vender vi tilbage til under den senere debat. Daværende integrationsordfører og nuværende minister, hr. Henrik Dam Kristensen sagde jo, at det var fantastisk godt. SF gik i sommeren 2011 også meget kraftigt ind for, at man kunne gøre det, og sagde, at man burde have gjort det tidligere. Det er det, der er regeringens problem, nemlig at man ikke har gjort det, man sagde at man ville gøre.

Hr. Jens Joel.

Tak for det. Jeg siger tak, selv om jeg ikke rigtig synes, jeg fik svar på spørgsmålet. Jeg synes, det er meget svært at få klarhed over, om Dansk Folkeparti har opbakning fra de tre partier, som man nu er gået sammen med. Jeg vil henlede opmærksomheden på citatet af hr. Lars Løkke Rasmussen om, at det er vigtigere at have en ordentlig kontrol end at have stationære anlæg, og at det jo ikke er en idé, der har groet i Venstres have. Så må det da være interessant for hr. Peter Skaarup at vide, om det her er ren paradekørsel, ren oppositionspolitik, eller om man faktisk har tænkt sig at følge op med konkret handling, og om der er opbakning bag Dansk Folkepartis krav. Så jeg vil gerne vide, om Dansk Folkeparti forventer det, om det er en del af aftalen, eller om man, ligesom man gør med grænsekontrollen, henholder sig til ren symbolpolitik og er tilfreds med, at det bare er i salen i dag, at de holder med Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det er min helt klare overbevisning, at der er opbakning til den permanente toldkontrol. Og det er konstateret i den tale, jeg holdt for lidt siden, at den har virket, og det kan i øvrigt konstateres, at mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, har præcis den kontrol. Altså, hr. Jens Joel har måske på et tidspunkt været en tur ovre i Sverige og er kørt over Øresundsforbindelsen og har fundet ud af, at man derovre har nøjagtig den slags kontrol, som den gamle regering og Dansk Folkeparti aftalte. Man har permanent toldkontrol – der står toldere, der tager mistænkelige personer ud til kontrol og laver den fornuftige kontrol. Der, i det område, har man 280 toldere. I Danmark har vi 10-15-20 stykker, afhængigt af hvad regeringen gør ved tingene her i den kommende tid.

Så det er åbenbart, at i de lande, vi normalt sammenligner os med, gennemfører man toldkontrol eller politikontrol, eller hvad man kalder det, på de indre grænser, fordi det virker. I Tyskland har man den situation, at man ansætter 400 politibetjente for at få kontrol over indsmugling og kontrollere tyveri i forbindelse med Polen. Vi kan ikke lukke øjnene for, at man jo gør det, fordi det virker.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

For Venstre er det afgørende, at vi begrænser smugleri og grænseoverskridende kriminalitet, og derfor indgik VK-regeringen sidste år en aftale med Dansk Folkeparti om at styrke toldkontrollen ved de danske grænser.

Indsatsen blev bl.a. styrket med tilførslen af 98 ekstra toldere, og selv om det vakte stor morskab hos Socialistisk Folkeparti, var det altså 98 ekstra årsværk. Regeringen har så valgt at rulle aftalen tilbage med det resultat, at de 98 årsværk fjernes. I stedet tilføres der 50 årsværk til baglandsopgaver og 16 årsværk til en bekæmpelse af handel med illegale og ikkeafgiftsbelagte varer. Det betyder jo med lidt hurtig hovedregning, at der bliver 32 færre årsværk til en indsats mod grænsehandel, smugleri, menneskesmugling m.v.

Når det gælder ressourcerne til SKAT, har der jo generelt været et besynderligt forløb fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartis side. Før valget lovede man eksempelvis 900 ekstra medarbejdere til SKAT, og hvad er resultatet nu? Jo, frem mod 2014 reduceres antallet af medarbejdere med 797. Jeg ved godt, at regeringen er træt af diskussionen om løftebrud, men når regeringen er så leveringsdygtig i det, er det jo vanskeligt ikke at påtale det. Med hensyn til at love en styrkelse på 900 medarbejdere og så levere en nedgang på 797 er der altså en voldsom stor diskrepans mellem løfter og handling.

Tager vi hele forløbet omkring den styrkede toldkontrol, ja, så viser der sig også en besynderlig zigzagkurs fra den nuværende regerings side. I juni 2009 ville den nuværende statsminister have den gamle grænsekontrol tilbage – paskontrol og bommene skulle genetableres. Og da VK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik aftalen i sommeren 2011, ja, da var meldingerne også klare fra både S og SF: Det skulle de nok bakke op om, endelig skete der noget, og hvorfor var der ikke sket noget for lang tid siden? Men det var de første dage. I løbet af temmelig kort tid løb man fra løfterne og ville ikke støtte forslaget, og nu har man så rullet den styrkede indsats tilbage.

Effekterne af den styrkede toldkontrol har jo vist, at bl.a. når det gælder beslaglæggelse af kat og cannabis, har der været en voldsom stigning, ligesom der også er blevet opfanget langt flere illegale pengebeløb. Samtidig fremhæver SKAT jo i sin evaluering, at det store fokus på sagen givetvis også har haft en præventiv effekt. Og derfor havde den styrkede kontrol en klar effekt, men den svækkes altså nu.

Virkeligheden er jo, at der nu bliver færre toldere til toldkontrollen. Og det må jeg sige er særlig bekymrende, når man nu ved, at regeringen og Enhedslisten har forhøjet afgifterne på en lang række grænsehandelsfølsomme varer, og det er varer, som vi ved at der traditionelt også er en stor illegal handel med. Afgiftsstigninger på øl, sodavand, vin, cigaretter og meget andet vil ikke bare øge den lovlige grænsehandel med tab af danske arbejdspladser til følge, næh, det vil også betyde, at smugleri og illegal handel øges. Det har både politi og SKAT bekræftet, og regeringens svar på stribevis af spørgsmål indikerer jo bestemt det samme.

Derfor er det bekymrende, at regeringen på en og samme tid forringer toldkontrollen og øger tilskyndelsen til at foretage smugleri og illegal handel. I stedet burde regeringen styrke indsatsen, og det er det, vi vil i Venstre.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. Jesper Petersen.

Det er jo meget morsomt sådan at opleve Venstres utrolige kursændringer på det her punkt og i dag et forsøg på at redde lidt af æren. Efter at man i årevis talte imod at gøre noget ved toldkontrollen, endte man pludselig med at lave en stor aftale med Dansk Folkeparti, og nu var det det klogeste i verden nogen sinde at ville opføre nogle grænsebomme og grænsehuse på nogle bestemte grænseposter, selv om man i årene forinden advarede mod at bruge den form for grænsekontrol. Alle, der har fulgt en smule med i Skatteudvalgets arbejde i de år, kan jo se, hvordan Venstre har slingret og totalt danset efter Dansk Folkepartis pibe. Hr. Torsten Schack Pedersens egen formand har jo også siden hen sagt, at det vigtige er, at der er en ordentlig toldkontrol. Det er vigtigere, end at vi har nogle fysiske anlæg ved grænserne. Hr. Lars Løkke Rasmussen fortryder simpelt hen i det føromtalte ritzautelegram, at man indgik den aftale. Har man ikke talt sammen i Venstre inden den her debat? Jeg troede ligesom, at Venstre nu havde sagt, at det egentlig var en fejl, at man lavede den her grænseaftale med Dansk Folkeparti, men det er ikke nået frem til ordføreren, eller hvad? Hvordan skal vi forstå Venstres holdning i dag, når vi får at vide, at iagttagere af dansk politik har set, at den toldkontrolaftale ikke var en, som regeringen lagde på bordet, det var en, Dansk Folkeparti, underforstået ikke Venstre, ønskede. Kan vi få nogle bemærkninger til, hvad Venstres holdning egentlig er?

Ordføreren.

Jamen det må være, fordi man har så svært ved at stå ved sin egen gøren og laden, at man har meget, meget svært ved at forstå den meget simple forklaring og årsag, der er til hele det her forløb. Men jeg forstår godt, at det kan være vanskeligt, at det, man siger før valget, mener man også efter valget. For det er jo fuldstændig klart, at vi selvfølgelig står ved de aftaler, vi indgår i Venstre. Jeg tror også, at det er klart, at det var Dansk Folkeparti, der lagde det her ønske på bordet, men den aftale står vi ved i Venstre, for det, vi sagde før valget, mener vi også efter valget.

Hr. Jesper Petersen.

Det skal jeg så tolke sådan, at Venstre også ved et eventuelt magtskifte i 2015, 2023 – hvornår det ulykkeligvis engang måtte ske, hvis det sker – stadig væk vil lade Dansk Folkeparti bestemme, hvad der er ens politik, og at det, hr. Lars Løkke Rasmussen udtaler til Ritzau, sådan set ikke er det, Venstre mener, eller hvad? Mener Venstre det, som hr. Lars Løkke Rasmussen siger i dagspressen, eller mener Venstre det, som Dansk Folkeparti siger, når der er forespørgselsdebat i Folketingssalen? Det er vi simpelt hen bare nødt til at finde ud af, hvis vi skal kunne have en diskussion om det. Og hr. Lars Løkke Rasmussen er jo ikke den eneste. Kort efter valget, allerede den 18. september, skriver JydskeVestkysten, at fru Eva Kjer indleder et oprør i Venstre. Hun siger til JydskeVestkysten:

»I grænseaftalen gik vi for meget på kompromis med vore værdier om åbenhed og tolerance. Jeg er glad for, at Helle Thorning-Schmidt har sagt, at de aftalte kontrolbygninger ved grænsen ikke bliver til noget«.

Med oprøret fik hun åbenbart held til at få formand hr. Lars Løkke Rasmussen med på den linje, men åbenbart ikke hr. Torsten Schack Pedersen, eller hvordan? Her er den anden chance for at fortælle, hvad der egentlig er Venstres holdning.

Ordføreren.

Jamen jeg gentager gerne, at i Venstre står vi ved de aftaler, vi indgår, og hvis der efter valget havde været det samme flertal, som der var før valget, så havde den aftale, som Venstre havde indgået, naturligvis stået ved magt. Og når flertallet forhåbentlig skifter efter næste valg, jamen så er der ingen tvivl om, at vi i Venstre også er optaget af at få styrket toldkontrollen. Og der kan man jo i øjeblikket se – det er jo også lidt påfaldende, hvordan regeringen så håndterer den sag – at der foregår en udvikling både i Holland og i Tyskland. Når der bliver spurgt ind til, hvad regeringen mener om det, siger man, at det er Kommissionen, der skal håndtere det. Det har man ikke selv nogen holdning til. Og der kan man se, at der sker en bevægelse, og derfor tror jeg da, det er helt oplagt, at når flertallet forhåbentlig skifter efter næste valg, så er vi i Venstre optaget af at sikre en effektiv toldkontrol, men med hensyn til hvordan det skal håndteres konkret, synes jeg da, det er helt naturligt, at vi gør brug af de muligheder, der ligger klar, når den situation opstår. For vi ønsker en toldkontrol, der på tilfredsstillende måde sikrer Danmark og danskerne mod grænseoverskridende kriminalitet og smugling, og derfor mener vi, at den vej, som regeringen går ad nu, er forkert.

Hr. Jens Joel for en kort bemærkning.

Det er i sandhed til at blive forvirret over, alt efter hvem man lytter til. Og det er jo ikke bare, alt efter hvilket folketingsmedlem fra Venstre man lytter til. Det er jo også nogle gange, alt efter om man læser de danske pressemeddelelser eller de engelske pressemeddelelser, for man havde jo et stort behov for at pakke det, man havde lavet, ind, og derfor sendte man noget andet ud i verden.

Men lad os blive ved substansen. Nu har ordføreren sagt, at man vil styrke toldkontrollen. Jeg er nødt til at spørge om noget, for man må jo antage, at Venstre mener, at kontrollen er blevet svækket, nu hvor man ikke længere har permanent kontrol. Dansk Folkeparti har også indikeret, at de forventer en opbakning. Så det helt simple spørgsmål er sådan set: Vil Venstre – hvis Venstre bliver det ledende parti i en kommende borgerlig regering – genindføre den samme aftale? Jeg spørger ikke, om Venstre ville have stået ved den, hvis man var blevet ved magten. Jeg spørger ikke, om Venstre ville have styrket den. Jeg spørger, om Venstre mener, at det her er måden at styrke det på. Altså: Vil Venstre genindføre den samme grænsekontrol?

Ordføreren.

Som jeg sagde, vil vi gerne styrke kontrollen, og det gør vi jo ikke ved at gøre som regeringen, som fjerner 98 toldere og fører nogle tilbage, og så står man samlet set med 32 færre. Det synes jeg da er en forringelse, og mit svar bliver ikke anderledes, uanset hvordan der spørges. Svaret er: Vi står ved aftalen.

Som jeg sagde til hr. Jesper Petersen: Når flertallet forhåbentlig skifter efter næste valg, vil vi da bl.a. gøre brug af de erfaringer, der er fra det, der sker i øjeblikket i Holland og i Tyskland, for at se, hvordan vi bedst muligt kan etablere det. Jeg synes, det vil være naturligt, at vi tager en åben diskussion om det, når vi forhåbentlig står der efter et valg. Det er det afgørende for os i Venstre, at vi styrker indsatsen, modsat det, regeringen gør.

Hr. Jens Joel.

Jeg kan forstå, at Venstres ordfører har relativt nemt ved at konkludere, at det, regeringen gør, ikke skulle være en effektiv kontrol. Det er jeg jo selvfølgelig uenig i, men fred være med det. Når Venstre på den måde er sikker i sin konklusion, nemlig at det, regeringen gør, er et skridt i den forkerte retning, forstår jeg ikke, hvorfor man slet ikke er villig til at sige, hvad man selv har tænkt sig at gøre.

Det her lugter jo meget af, at det er den oppositionspolitik, vi desværre har set alt for meget af de første par måneder, hvor man ligger i hængekøjen og kritiserer, men man er ikke villig til at komme ud over stepperne, man er ikke villig til at sige, hvad det egentlig er, man har tænkt sig. Jeg tror da, der er rigtig mange danskere, der godt kunne tænke sig at vide, om man synes, den bedste måde at styrket toldkontrollen på er at genindføre den samme metode, eller om man har tænkt sig noget andet. Hvad er det egentlig, Venstre vil ud over at kritisere det, man gør? Har man tænkt sig at genindføre det fra den gamle aftale?

Ordføreren.

Vi synes, det er en rigtig dårlig idé, at regeringen fjerner 32 årsværk fra indsatsen. Det er jo det, der er den direkte konsekvens af den tilbagerulning, regeringen har lavet, og det synes vi er en rigtig, rigtig dårlig idé. Og det er bare vanskeligt at følge Socialdemokraternes spor i den her diskussion. Da der var europaparlamentsvalg i 2009, kunne man ikke få nok. Da var det ikke bare toldkontrol, det var grænsekontrol, personkontrol og bomme. Og da aftalen blev indgået tilbage i maj 2011, syntes man, det var en god aftale – og lige pludselig bakkede man så fra det.

Så jeg tror nok, at slingringen må stå for egen regning. Jeg synes jo i øvrigt, at den der hængekøjediskussion er aldeles interessant. Hvis man har læst Kristeligt Dagblad i dag, kan man se, kan jeg forstå, at Venstre bliver kritiseret for at være for aktive og stille for mange spørgsmål i vores udvalgsarbejde. Men altså, det viser vel lidt, at Socialdemokraterne klamrer sig til en hvilken som helst undskyldning for at forklare og forsøge at finde en mening med, hvorfor danskerne reagerer, som de gør, på den stribe af løftebrud, som jo helt klart har sat sig som en mistillid til regeringen i befolkningen.

Hr. Nadeem Farooq for en kort bemærkning.

Tak. Det er jo nogle meget interessante svar, Venstres ordfører har givet indtil videre. Jeg kunne godt tænke mig at komme det lidt nærmere. Hvis det skulle ske, at Venstre igen kom til magten, ville Venstre så være med til at genindføre den bastante, permanente og ufleksible grænsekontrol, eller ville man lade sig inspirere af en mere effektiv og virksom grænsekontrol, som den nye regering er optaget af?

Ordføreren.

Nu får den radikale ordfører det til at lyde, som om der ikke var eksempelvis baglandspatruljer og en målrettet indsats og alt muligt andet før aftalen fra maj 2011. Der var bestemt også en effektiv og målrettet indsats, og den blev så forstærket og udvidet med aftalen fra maj 2011, som tilførte 98 ekstra toldere til området. Det syntes vi var en god måde at styrke vores toldkontrol på, og det kan jeg bare konstatere at den nuværende regering så har valgt at rulle tilbage.

Men jeg vil da godt sige så meget – også i forlængelse af mine tidligere svar – at særlig nu, hvor vi ser, hvad der sker i en række andre Schengenlande, er der en bevægelse i gang, og jeg synes da, man ville være en besynderlig politiker, hvis man ikke ville lade sig inspirere af, hvad andre måtte gøre sig af erfaringer. Så hvis der er nogle, der finder endnu bedre løsninger, synes jeg da, det er naturligt, at man tager dem under grundig overvejelse. Alt andet ville da være mærkeligt.

Hr. Nadeem Farooq.

Så jeg konstaterer, at hvad Venstre ville gøre, såfremt Venstre kom til magten igen, står lidt hen i det uvisse. Men lad os prøve at tage et eksempel, nemlig videoovervågningen: Skulle den så være stationær eller mere mobil, hvis nu Venstre fik magten?

Ordføreren.

Jamen det er et rigtig godt område at tage fat i, for som justitsministeren nævnte i sin besvarelse, er der jo noget af det, som også er en del af politiaftalen, hvis ikke jeg husker helt forkert. Samtidig er det jo lige præcis et af de områder, hvor hollænderne har igangsat en forstærket indsats.

Spørgsmålet er, om det ene udelukker det andet, men som jeg siger, er det afgørende for Venstre, at vi mener, at den vej, regeringen går, er forkert – den svækker indsatsen, og vi vil gerne styrke indsatsen. Og der synes jeg, det er naturligt, at vi løbende lader os inspirere af, hvad andre lande har gjort, og så til den tid gør det på den mest hensigtsmæssige måde.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Når jeg hører Venstres ordfører, bliver jeg godt nok i tvivl om, hvor vi har Venstre. Er ordføreren f.eks. enig med hr. Lars Løkke Rasmussen? Jeg vil godt læse op. Så kan ordføreren jo lige høre citaterne og måske nikke til, om det er noget, man er enig med sin formand i. Det er jo det her citat fra Ritzau, hvor hr. Lars Løkke Rasmussen siger:

»Det, jeg synes, er vigtigt, det er, at vi har en ordentlig toldkontrol. Det er vigtigere, end om vi har nogle fysiske anlæg ved grænserne.«

Det er det første citat, jeg godt vil have ordføreren til at forholde sig til. Det andet citat er:

»Jeg tror, at iagttagere af dansk politik har set, at den toldkontrolaftale, det var ikke én, som regeringen lagde på bordet. Det var jo én, Dansk Folkeparti ønskede.«

Jeg vil godt have et klart svar på her i dag, om ordføreren er enig med hr. Lars Løkke Rasmussen i, at det ikke nødvendigvis er sådan nogle kontrolanlæg, fysiske anlæg ved grænsen, der er det bedste for at sikre en ordentlig kontrol, og om han er enig i, at det var Dansk Folkeparti, der bar det hen på bordet, og at Venstre honorerede det for at få opbakning til sin økonomiske politik. Kan vi få et klart svar på det fra Venstres ordfører i dag?

Ordføreren.

Jeg tror, at det må være den socialdemokratiske ordfører, der åbenbart mener, at det skulle være helt nyt, at det her var et ønske fra Dansk Folkeparti. Jeg tror også, at man, hvis man havde hørt Dansk Folkepartis ordførers tale, ville vide, at det har været et ønske fra Dansk Folkepartis side. Altså, hvis det skal være historieskrivning i dansk politik, og hvis det skal være nyt, tror jeg måske, at det er den socialdemokratiske ordfører, der skal følge lidt bedre med.

Det, der har været afgørende for os, er, at vi styrker kontrolindsatsen, og så står vi jo ved de aftaler, vi laver i Venstre. Det kan godt være, at det er nyt, og at det er en anderledes måde at føre politik på end det, som Socialdemokraterne gør – i hvert fald hvad angår den måde, de har håndteret situationen på siden valget. Jeg kunne forstå, at det var lidt problematisk, at der ikke var så meget nytænkning i Venstre, altså fordi vi ikke sagde noget nyt. Nej, vi siger det samme nu, som vi gjorde før valget. Og jeg kan godt forstå, at det er noget anderledes end det, som Socialdemokraterne leverer.

Jeg kan også forstå – det indrømmer Socialdemokraterne nu selv – at man har romantiseret noget i forbindelse med den måde, man har fremlagt sin politik på. Derfor kommer det nok til at knibe med at få tingene til at nå sammen, og det var så i forhold til betalingsringen ... Jeg beklager, uret er gået i stykker.

Ja, men betalingsringen er ikke på dagsordenen her i dag.

Hr. Thomas Jensen.

Det er fuldstændig klart, at det, Socialdemokraterne mente inden valget, også er det, vi mener efter valget. Det kan vi se på det beslutningsforslag, der hedder B 144, og som blev fremsat den 14. juni – det står fuldstændig i forlængelse af det forslag til vedtagelse, jeg skal op at præsentere her lige om lidt.

Det, jeg stadig væk ikke har fået et klart svar på, vedrører, at der med de udtalelser, som hr. Lars Løkke Rasmussen er kommet med, er skabt betydelig tvivl om, om Venstre virkelig bakker op om sin grænsekontrolaftale her igen. Jeg synes, det er ret vigtigt, at vi i dag får et klart svar fra ordføreren på, om Venstre, hvis man får magt, som man har agt, og indtræder i regeringen igen, så vil genindføre den grænsekontrolaftale, som man indgik med Dansk Folkeparti. Et kort og klart svar – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg gentager gerne, hvad jeg har svaret nu flere gange: Vi står ved den aftale, vi har indgået, og havde vi genvundet flertallet, havde vi naturligvis stået ved den aftale, vi har indgået. Og så er det klart, at vi er optaget af fremadrettet at forstærke den indsats, som regeringen er i gang med at svække, og derfor er det helt naturligt, at vi siger, at vi vil være med til at rulle de forringelser tilbage, som regeringen laver.

Vi synes, det er besynderligt, at man fjerner 32 årsværk fra kontrollen, og derfor ønsker vi at sikre en kontrol, som på en tilfredsstillende måde sikrer Danmark og danskerne mod grænseoverskridende kriminalitet og smugling. Og der er jo i øjeblikket en voldsom udvikling, som jeg også tidligere har redegjort for, både i forhold til hvad tyskerne gør, og hvad hollænderne gør, og derfor synes jeg da, at vi skal lade os inspirere og se på, hvordan vi løser den opgave allermest hensigtsmæssigt, når vi forhåbentlig får flertallet igen.

For vi er optaget af at sikre en ordentlig toldkontrol, som sikrer, at der ikke sker smugleri, grænseoverskridende kriminalitet, at illegale varer ikke flyder over grænserne. Det vil vi meget gerne være med til at forbedre, og det, regeringen er i gang med, er en forringelse.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg synes, at det er meget positivt, at Venstre klart tilkendegiver, at den kontrol, som regeringen nu sløjfer, skal fortsætte, og jeg synes også, at det er positivt, at det bliver skåret fuldstændig ud i pap, at det, som regeringen står for, altså den regering, der sidder nu, er en kraftig beskæring i toldkontrollen med et stort antal årsværk, ikke bare her i 2012, men endnu mere fremadrettet i årene, der kommer, fordi den aftale, der ligger om permanent toldkontrol, jo opererer med en udbygning af toldkontrollen på sigt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren ikke synes, at det er udtryk for misinformation, når skatteministeren over for Skatteudvalget for nogle måneder tilbage fortæller, at der ikke var tale om en nævneværdig stigning i de beslag, der er fundet, og at der derfor ikke var grund til at fortsætte den permanente toldkontrol, når vi så samtidig kan konstatere her i dag, at vi får et svar fra justitsministeren, der viser, at toldkontrollen har medført, at politiet har kunnet få flere sager, både om våbenindsmugling, narko og forskellige former for kriminalitet, som man ad den vej har kunnet stoppe. Er det ikke misinformation fra den skatteministers side, som står og fortæller, at det hele ser fantastisk ud?

Ordføreren.

Jeg husker, da den opgørelse, som SKAT havde lavet, blev præsenteret, hvor den umiddelbart blev udlagt, som om det ikke rigtig havde flyttet noget. Man skal jo altid være varsom med, hvordan man udleder fakta som politiker eller embedsmand, og det var da noget, som DR's Detektor gik efter i sømmene og havde, jeg tror, det var statistikere til at vurdere, og der var meldingen, at det var en noget mærkelig udlægning, at det sådan havde været uden effekt. Jeg tror faktisk, at Detektor lavede det samme indslag, som var i TV-avisen, med et nyt lydspor, hvor man sagde, at det havde været en succes. Så det er måske altid en rigtig god idé at kigge til bunds i tallene, og der kan jeg da på spørgsmålet bekræfte, at når det gælder kat, cannabis, pengebeløb, som jeg også nævnte i min ordførertale, er der sket en voldsom stigning. Og også i det svar, som hr. Peter Skaarup selv refererede til, er der en lang række tilfælde, hvor politiet på baggrund af den indsats, der har været, har rejst sager.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes bare, at jeg vil udtrykke min glæde over, at Venstre her bekræfter den totale dobbeltmoral og misinformation, som er kommet fra regeringens side i den her sag.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge videre, om ikke også det virker misinformerende over for Folketinget, at man argumenterer imod en aftale, fjerner en aftale om permanent toldkontrol, med henvisning til at det jo i forbindelse med diskussionen med Europa-Kommissionen har vist sig, at der har været problemer med Schengenreglerne og problemer med andre lande, vel vidende, at vi næsten hveranden dag kan se, at andre lande, der er medlemmer af EU, foretager en lignende kontrol.

Lad mig minde om regionen med 400 politibetjente ekstra nu mod Polen, nemlig Tyskland, hvor man fra Brandenburgs side etablerer en meget omfattende kontrol i forhold til Polen. Lad mig minde om, at Holland indfører permanente foranstaltninger med scannere, hvor man finder eftersøgte biler, noget, som den nye danske regering altså ikke vil være med til og sløjfer i den permanente toldkontrol. Virker det ikke fuldstændig dobbeltmoralsk?

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at i forhold til de udtalelser, som kom fra partierne i den nuværende regering, da den her aftale blev diskuteret for et halvt års tid siden, virker i hvert fald nogle af de svar, som er overbragt Folketinget, noget afværgende, i forhold til at det må Kommissionen tage sig af. Det mente man sådan set ikke rigtig noget om selv længere. Så er jeg jo enig i, at den umiddelbare tilkendegivelse, der var fra de nuværende regeringspartier om, at det var en god idé, at der blev sat ekstra ressourcer af, så udmøntede sig i, at man ikke ville støtte aftalen, og dernæst at man nu ruller det så meget baglæns, at vi ender med at have færre årsværk til toldkontrollen. Jeg har svært ved at se, at der er ret meget styrkelse i det. Færre folk til en toldkontrol giver en svækkelse.

Hr. Frank Aaen.

Nu er der et par gange, senest fra hr. Peter Skaarups side, spurgt ind til, om Venstre, hvis det engang bliver muligt, vil genetablere grænsebommene. Så vidt jeg kan høre, har Venstre på intet tidspunkt lovet det. Jeg synes måske, det er meget godt lige at få frem i debatten, at der ikke er noget løfte om at genetablere grænsebommene. Når vi så snakker om grænsekontrol, er det så ikke helt korrekt forstået, at det her tema ikke opstod på grund af et ønske om at styrke grænsekontrollen, men opstod som et ønske om at købe Dansk Folkeparti til at ødelægge efterlønsordningen og forhøje folkepensionsalderen?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at det står klart, at det, der optager os i Venstre, er, at vi sørger for en bedre toldkontrol end det, som regeringen nu er i gang med at rulle tilbage til. Jeg tror, det var hr. Thomas Jensen, der forsøgte at gøre det til ny politisk historie og sagde, at det her var en del af den samlede aftale fra sommeren 2011, og det er fuldstændig korrekt.

Hr. Frank Aaen.

Altså, Dansk Folkeparti får ikke deres grænsebomme tilbage, uanset om Venstre kommer tilbage til magten. Det var da interessant at få det oplyst. Det andet er, om ikke det er korrekt, at den her debat ikke startede som en debat om grænsekontrol, men udelukkende startede som en debat om, hvordan regeringen kunne få Dansk Folkeparti til at stemme for en ødelæggelse af efterlønnen og en forhøjelse af folkepensionsalderen.

Ordføreren.

Jeg gentager gerne, at det, der er det afgørende, er, at vi mener, at regeringen går den forkerte vej. Vi vil gerne styrke indsatsen, og som jeg også har sagt tidligere, sker der i øjeblikket en voldsom bevægelse i de forskellige lande, der er medlem af Schengen. Den radikale ordfører sagde: Hvad nu hvis der er nogen, der gør nogle fantastiske erfaringer? Ja, så er det helt naturligt, at vi i Venstre gerne vil lade os inspirere på det felt, det skal der ikke være nogen tvivl om. Men jeg kan i hvert fald sige, at vi mener, at den vej, regeringen går, er den forkerte. Vi står ved den aftale, vi har lavet, og vi vil gerne, hvis flertallet skifter efter næste valg, hvad det forhåbentlig gør, være med til at styrke indsatsen i stedet for at svække indsatsen, som regeringen gør.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre. Hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak, formand. Ja, det er ikke rigtig til at blive klog på, hvad den forrige taler mener. Det lød rimelig sort, og vi ved ikke, om vi får nogle grænsebomme igen, eller om vi ikke gør, men det kan være, vi får det afklaret senere i dag.

Der er som bekendt ingen grænser for, hvad Dansk Folkepartis politiske finurligheder rækker til, og nu står vi så igen på Dansk Folkepartis foranledning og debatterer grænser. Den gamle traver skal åbenbart have endnu en tur i manegen, og det kan jeg sådan set godt forstå, for Dansk Folkeparti har jo ikke fået så meget opmærksomhed på det seneste.

I maj 2011 kæmpede den daværende regering for at skaffe flertal for deres 2020-plan, og som så mange gange før stillede Dansk Folkeparti så deres mandater til rådighed, og Dansk Folkeparti fik som sagt permanent grænsekontrol indført. Den højreorienterede regering og Dansk Folkeparti valgte så i en krisetid at bruge de danske skatteborgeres penge til kontrolbygninger og toldere, og det på trods af anbefalinger fra de sagkyndige – der var ikke de ulovligheder, som aftalen skulle sætte en stopper for, alt fra indsmugling af narkotika, dopingmidler, våben, sprængstoffer, østeuropæiske bander og hjemmerøverier.

Har aftalen så virket? Tjah, spørger man de højreorienterede, er svaret velsagtens ja, for det snedige ved aftalen er, at har man snuppet flere kriminelle i at begå ulovligheder, har indsatsen virket, og har man snuppet færre, har indsatsen også virket, for så har man jo nok skræmt de grænsekriminelle væk fra at begå de her ulovligheder. Men med hele den her argumentation overser man selve pointen, nemlig at grænseoverskridende kriminalitet jo ikke kun begrænser sig til den fysiske grænse mellem Danmark og Tyskland. Derfor er det også vigtigt, at vi fordomsfrit foretager mange forskelligartede indsatser i forhold til grænseoverskridende ulovligheder, og i regeringspartierne er vi meget optaget af, at det, når vi bekæmper grænseoverskridende kriminalitet, så skal foregå intelligent, på et fundament af fagkundskab og ikke med udgangspunkt i symbolpolitik.

Allerede i juni 2011 fremsatte Socialdemokraterne sammen med SF og Det Radikale Venstre et beslutningsforslag om, at planerne om at opføre nye kontrolanlæg skulle droppes. I stedet foreslog vi at styrke forudsætningerne for en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats mod grænseoverskridende kriminalitet. At bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet er en topprioritet for regeringen, så når vi har truffet beslutning om at trække VKO's aftale tilbage, er det, fordi vi insisterer på at bruge borgernes penge på initiativer, der giver resultater.

Anbefalinger viser, at stationær kontrol og toldere ved grænseovergange er en ineffektiv metode at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet på. Grænseoverskridende kriminalitet bekæmpes derimod langt mere effektivt, hvis indsatsen er mobil, baseres på efterretninger, analyser af kriminalitetsmønstre og sker i et tæt internationalt myndighedssamarbejde. Derfor vil toldkontrollen fremover være en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats.

Med forespørgslen i dag hører man jo et ekko fra en fortid, hvor Dansk Folkeparti år efter år fik symbolpolitiske lunser som betaling for at holde hånden under VK's økonomiske politik, og de her politiske betalinger gjorde jo som ofte Danmark til et lidt mindre åbent sted at være. Derfor er det også på sin plads at takke Dansk Folkeparti for med dagens forespørgsel at minde os om, at fortid er fortid.

Her i dag – i nutiden – vil jeg godt vedrørende F 2 på vegne af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager skatteministerens og justitsministerens redegørelser til efterretning og konstaterer i den forbindelse, at regeringen – efter aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance – har besluttet at ophæve aftalen af 11. maj 2011 om permanent toldkontrol, som den daværende regering indgik med bl.a. Dansk Folkeparti.

Folketinget noterer sig derudover med tilfredshed, at der fremadrettet vil blive gennemført en effektiv dansk toldkontrol, som vil være mobil, fleksibel og efterretningsbaseret, og som vil blive tilrettelagt i et tæt samarbejde mellem de involverede myndigheder, herunder også udenlandske myndigheder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 22).

Tak til ordføreren. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Søren Espersen.

Tak. Socialdemokraternes ordfører nævnte det her med symbolpolitik, det har begge de to ministre også nævnt, altså at det var sådan en slags symbolpolitik for os, at vi var optaget af det her. Ja, spørgsmålet er, hvem der egentlig har lavet symbolpolitik. Altså, mens man sad derude i tårnet og lavede regeringsgrundlaget, kunne man jo ikke have den fjerneste anelse om, hvorvidt det havde hjulpet eller ej, hvorvidt den grænsekontrol, der blev indført, i de 3 måneder den varede, havde haft nogen som helst betydning. Det ved man så nu, både ved det, som hr. Peter Skaarup har gennemgået i forhold til Skatteministeriet, og også i forhold til politiet, nemlig hvad der er blevet taget.

Så spørgsmålet er, hvem det egentlig var, der lavede symbolpolitik, om det ikke bare var en EU-ideologi, det handlede om derude i tårnet, hvor man afskaffede en kontrol, som man ikke havde den fjerneste anelse om havde virket eller ej. Hvordan kunne man træffe sådan en afgørelse? Virker det særlig sådan pragmatisk, særlig gennemtænkt, eller var det i virkeligheden bare symbolpolitik?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Søren Espersen bruger ordet gennemtænkt, for hvis man skal lave noget lovgivning, der virker, lave nogle tiltag, der virker, så er det somme tider en god idé at spørge sagkundskaben, fagkundskaben, om, hvilke erfaringer de har på det her område, og det er netop dem, som den nye regering har lyttet til. Den har lyttet til, hvordan man virkelig kommer til bunds i den her kriminalitet, sørger for at få fat i de her organiserede bander, der smugler forskellige ting ind i Danmark, og på den måde sørger for, at vi kan holde de ting ude af Danmark. Det er på baggrund af god rådgivning fra sagkundskaben, at det her blev besluttet. Og på den her måde tror jeg også at vi for fremtiden vil se, at med det, den nye regering har sat i værk, vil vi komme til bunds i mange af de der grænseoverskridende kriminelle handlinger, der foregår ved de danske grænser.

Hr. Søren Espersen.

Jamen der er ting, jeg er mere optaget af end sagkundskab, og det er facts, det er erhvervede facts. Det er langt mere interessant, end hvad nogle eksperter mener det kommer til at blive. Jeg synes, det er interessant at lytte til eksperter, men det er jo langt mere interessant at spørge bagefter, set i bagklogskabens klare lys: Har det her virket? Ja eller nej? Det har det jo.

Jeg kan ikke forstå, at man forsøger at lade, som om det ikke har. Hr. Peter Skaarup har gennemgået tallene, som er dramatiske i forhold til de 3 måneder, ikke alene i forhold til, hvad der er taget af cannabis og kat og våben og pengebeløb, både ved ind- og udførsel, men altså også, hvad der er overleveret til politiet. Og det er dér, jeg mener, at netop regeringens symbolpolitik har været meget mere interessant, symbolpolitik i forhold til hele tiden at fedte for EU og tækkes EU i alle mulige sammenhænge. Det har været det afgørende. Man har blæst på facts. Så kan det godt ske, at man lytter til sagkundskaben, men hvorfor er man ikke interesseret i erhvervede facts, i det, vi jo rent faktisk ved der skete inden for de 3 måneder? Det er da ikke ordentlig snak.

Ordføreren.

Jeg må bare sige, at jeg er meget, meget enig med den tidligere statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, i den erkendelse, hr. Lars Løkke Rasmussen var kommet til her i efteråret, nemlig at det ikke handlede om at få lavet de her, som der står, fysiske anlæg ved grænserne, men det handlede om, at vi har en ordentlig toldkontrol. Det synes jeg er vigtigt. Jeg havde et håb om i dag, at vi også kunne få Venstres ordfører til at være enig med sin partiformand, men det kunne jeg ikke rigtig få et klart svar om. Og når hr. Søren Espersen her i Folketingssalen fremfører, at man kan trække nogle enkelte fangster frem og sige, at det her er det bedste instrument i hele verden, skal det jo holdes op imod, hvad man ellers kan gennemføre med den indsats, som regeringen nu har lagt for dagen.

Det kan da godt ske, at det er meget sandsynligt, at man med den nye indsats kan komme ud og virkelig få hånden under de aftagere, der er. Hvis man forfølger dem, der smugler stoffer ind i Danmark, også ind til aftagernettet, så har man fjernet noget efterspørgsel på den grænseoverskridende kriminalitet, og det synes jeg jo egentlig ville være ganske konstruktivt og ville give et rigtig, rigtig godt resultat i form af et mindre kriminelt dansk samfund.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at jeg undrer mig meget over den socialdemokratiske ordfører. Det gør jeg ikke mindst, fordi den daværende socialdemokratiske integrationsordfører, nuværende transportminister, da aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen omkring permanent toldkontrol blev lavet, sagde, og jeg citerer: Der skal sættes ind over for østeuropæiske banders kriminelle tyvetogter; han var ikke bekymret over kritikken af øget dansk grænsekontrol fra svensk og tysk side. Han sagde videre, at der er brug for øget kontrol ved grænserne, fordi der har været besparelser på området.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Thomas Jensen som ordfører: Hvordan kan det så være, at man nu fjerner det her, som Socialdemokraterne støttede i sin tid, og hvordan kan det være, at man, når man er bekymret for øgede besparelser, vælger at spare 32 årsværk på den permanente toldkontrol, som man netop har været bekymret for? Det hænger jo slet ikke sammen.

Ordføreren.

Det, Socialdemokraterne kæmpede for her i Folketingssalen før valget, er også det, vi kæmper for efter valget. Det er derfor, jeg også står med det her beslutningsforslag, B 144 fra 14. juli 2011, i hånden. Det er deri, vi klart og tydeligt siger, hvad det er, vi vil gøre, og det er også det, vi har fulgt op på efter valget. Så der er egentlig en meget god rød tråd i det, der er gjort før valget og efter valget. Jeg er også sikker på, at de tiltag, som den nye regering sætter i værk nu, er noget, der vil være med til i langt mere effektiv grad at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Jeg læser lige op igen for den socialdemokratiske ordfører, for at der ikke skal være nogen tvivl. Det var altså nuværende transportminister, der var ordfører for Socialdemokraterne, da den her aftale blev indgået, og der blev sagt til Ritzaus Bureau den 11. maj 2011:

»Det er morsomt, at man har flertal, fordi man har haft Per Ørum inde. Man kunne have fået kæmpestort flertal. Vi har gentagne gange kritiseret regeringen, fordi man har skåret så meget i Told & Skat og sagt, at der er brug for øget kontrol ved grænserne«.

Nu spørger jeg så den socialdemokratiske ordfører igen: Hvordan kan det så være, at man nu skærer ned på antallet af årsværk generelt hos SKAT, og at man skærer ned på toldkontrollen? Når man kritiserer den gamle regering for at skære ned og bruger det som argument for at støtte en aftale, som man ikke længere støtter, hvordan kan det så være, man skærer ned og fjerner en stor mængde årsværk fra den kontrol, som man selv går ind for og siger er så fantastisk? Er det ikke virkelig et problem, når der er så lidt overensstemmelse mellem det, man siger som politiker, og det, man så gør?

Ordføreren.

Der er hundrede procent overensstemmelse mellem det, Socialdemokraterne sammen med Radikale Venstre og SF har sagt før valget og gør efter valget. Jeg har før henvist til, at et beslutningsforslag, der er lagt frem her i Folketingssalen, både klart og tydeligt siger: Træk det aktstykke i Finansudvalget, som indfører den her grænsekontrol, som Dansk Folkeparti i har fået i betaling for at stemme for VK's økonomiske politik. Det er klart og tydeligt; der er en rød tråd i Socialdemokraternes politik.

Derudover er der den her dans om, hvem der har sikret færrest årsværk til SKAT. Hvis det var sådan, at Dansk Folkeparti sammen med Venstre og Konservative skulle have dannet regering efter folketingsvalget i 2011, ville der være et finanslovforslag, der betød, at der ville ske mere drastiske reduktioner i årsværkene i SKAT end dem, som den nuværende regering har gennemført. Det er jo sådan, at vi går ind og sikrer, at der ikke sker så drastiske nedskæringer, og det synes jeg man skal være glad for, også hvis man kerer sig om, at vi har en god kontrol og en god forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Tak. Der er en ny spørger, og det er Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes jo egentlig, det er ganske morsomt, at vi nu oplever den socialdemokratiske ordfører, der nærmest som en Duracellkanin refererer til et ritzautelegram, og at man så flittigt nævner den tidligere statsministers udtalelser. Samtidig prøver vi andre på i al stilfærdighed at få et bare nogenlunde logisk sammenhængende svar ud af ordføreren omkring de udtalelser, der er kommet fra meget toneangivende, højtplacerede politikere fra ordførerens eget parti. Den nuværende statsminister har udtalt til Danmarks Radio: »Jeg vil have den gamle grænsekontrol tilbage«. Det er jo ord, som ikke kan misforstås. Det var en kommentar til Dan Jørgensen fra samme Socialdemokrati, da han stod og gerne ville vælges til det nye Europa-Parlament ved valget i 2009.

Kan ordføreren dog ikke godt berige os andre med et nogenlunde logisk sammenhængende svar på, hvordan den udtalelse fra den nuværende statsminister kan hænge sammen med, at man nu har brugt så mange ressourcer på at tale den her grænsekontrolaftale ned, som den forrige regering indgik med Dansk Folkeparti, og som et stort, massivt flertal af landets borgere faktisk bakkede op om?

Tak. Ordføreren.

Det er meget sjovt, når man skal citere noget her i Folketingssalen, for hvis man skulle til eksamen i citatfusk, ville både hr. Peter Skaarup og hr. Hans Kristian Skibby i hvert fald have bestået, fordi det jo er citater, de trækker ud af en sammenhæng. Jeg vil faktisk gerne citere min partiformand, statsministeren. Hun sagde rent faktisk, og det var til Danmarks Radio, og nu tager vi hele citatet, for så får vi det sat i sin rette sammenhæng:

»Dan Jørgensen og jeg er helt enige om, at i en periode må vi vende tilbage til den gamle grænsekontrol, mens noget bedre bliver bygget op, siger Helle Thorning-Schmidt. - Den nuværende situation kan ikke blive ved.«

Altså: »mens noget bedre bliver bygget op«, og det er kun i en afgrænset periode. Det er der, hele forskellen ligger. Forslaget var permanent. Det her er jo kun i en kort periode. Det er også derfor, jeg synes, det er forplumrende for den diskussion, vi har i Folketingssalen i dag, at hr. Peter Skaarup og hr. Hans Kristian Skibby står og plukker i citaterne frem for at tage en ærlig og redelig debat om, hvad vi har sagt.

Så det, jeg synes der er vigtigt at få at vide i dag, er: Hvad mener Venstre? Vi har nogle citater fra hr. Lars Løkke Rasmussen, der klart og tydeligt trækker tæppet væk under den politik, som Dansk Folkeparti har stået for, men alligevel lyder det på Venstres ordfører her i dag, som om Venstre stadig væk lægger sig ind til Dansk Folkeparti og vil genindføre den her kontrol. Det synes jeg godt nok er pinligt at vi ikke kan få nogen klare svar på.

Hr. Hans Kristian Skibby for endnu en kort bemærkning.

Jeg må bare konstatere, at jeg ikke fik et svar på mit spørgsmål. Jeg kom med et konkret citat fra den nuværende statsminister, og citatet lød: »Jeg vil have den gamle grænsekontrol tilbage«. Det fik jeg ikke et svar på, og det synes jeg må stå lysende klart.

Så blev der brugt argumentet om, at det er, fordi der er nye tider og der sker nye ting hele tiden, og at det hele sådan set bare var symbolpolitik, der var årsag til den gældende grænseaftale. Hvorfor er det så, vi oplever, at lande som Holland intensiverer med 15 nye videoovervågede grænseovergange? Hvorfor er det, tyskerne vælger at ansætte 400 nye politibetjente og grænseovergangsbetjente? Hvorfor er det, at de tyske toldere er skarpt bevæbnede? Hvorfor er det, at lande som Holland, Italien og Frankrig øger deres grænsekontrol? Er det også symbolpolitik? Det synes jeg måske ordføreren skulle prøve at reflektere lidt over, og så kunne ordføreren måske også prøve at finde nogle fine citater fra partikollegaen Dan Jørgensen, som jo klart sagde, at han også ønskede en synlig, permanent dansk grænsekontrol i forbindelse med sit valg som spidskandidat til Europa-Parlamentet i juni måned 2009. Det er en uomtvistelig kendsgerning, og derfor synes jeg også ordføreren burde kunne give et simpelt svar på, hvordan man kan mene noget hundrede og firs grader andet i dag end det, man mente for 2 år siden.

Tak. Ordføreren.

Det her citatfusk fra hr. Hans Kristian Skibbys side bliver ved. Jeg kan godt læse hele citatet op, som statsministeren gav til Danmarks Radio. Den første del af det har vi hørt hr. Hans Kristian Skibby læse op: »Jeg vil have den gamle grænsekontrol tilbage« – men der er et komma efterfulgt af – »som vi havde den for nogle år siden.«

Og så står der jo i artiklen:

»Tilbagevenden til den gamle kontrolform indebærer ifølge Helle Thorning-Schmidt flere stikprøvekontroller og flere toldere. Men det skal være midlertidigt, mens der kan opbygges et bedre system.«

Står det ikke klart for hr. Hans Kristian Skibby, at alt det her citatfusk bare er med til at afspore debatten? Der har været en klokkeklar rød tråd i det, som statsministeren har sagt både før valget og efter valget. Vi har været bekymret over de nedskæringer, som Dansk Folkeparti har været med til at støtte op om for den tidligere regering, som har betydet, at vi har fået en dårligere kontrol i perioder, og det er noget, som vi skal have rettet op på nu her, og det gør vi ved aktivt at gå ind i og lytte til de anbefalinger, der kommer fra eksperterne, og sørge for, at vi får en mere efterretningsbaseret indsats, sådan at vi også er sikre på virkelig at få skovlen under de banditter, der måtte lave grænseoverskridende kriminalitet.

Tak. Den næste er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak for ordet. Man kan jo kun more sig, når man sidder hernede i Folketingssalen og hører hr. Thomas Jensen tale om, at der er en rød tråd og god sammenhæng i Socialdemokraternes politik før valget og efter valget, når der lige har været masser af artikler om, at der er over 100 brudte valgløfter. Det her er så også en politik, hvor man pludselig løber fra, hvad man før har sagt. Det kan jo kun være ganske underholdende for de vælgere, der sidder og følger med i fjernsynet.

Det, jeg gerne vil spørge om, er om det her med, at man hele tiden vender tilbage til og siger, at den grænsekontrol, som Dansk Folkeparti fik igennem, er symbolpolitik. Hvis vi kigger på de 3 måneder, hvor vi faktisk havde kontrollen, er der en stigning i beslaglæggelsen af euforiserende stoffer på 13.700 pct., altså en rimelig bemærkelsesværdig ekstra fangst. Kigger vi på konfiskerede pengebeløb, er der en stigning på 500 pct. Vil hr. Thomas Jensen stadig væk holde fast i, at det er ren symbolpolitik, når det samtidig tages i betragtning, at det her er i en periode, hvor der har været massiv pressedækning på den øgede grænsekontrol, så man godt kunne forestille sig, at der var nogle kriminelle, der valgte at sige, at det måske ikke lige var i de her måneder, at de skulle lave en ny kriminalitet, men måske lige skulle vente et par måneder? Vil hr. Thomas Jensen holde fast i, at det er ren symbolpolitik, når der er så store stigninger på blot 3 måneder?

Tak. Så er det ordføreren.

Hr. Dennis Flydtkjær må også forstå, at vi ikke kan få efterprøvet den historiske periode for at se, om der med den nuværende regerings midler ville have været en bedre fangst. Det kan vi ikke få efterprøvet, men vi vil lade tiden vise det fremadrettet. Jeg er sikker på, at når vi sørger for at gå efterretningsmæssigt til værks og ikke bare har den her kontrol ved grænsen, men også sørger for at forfølge den grænseoverskridende kriminalitet op i Danmark, får vi fjernet noget af efterspørgslen efter nogle af de varer, som bl.a. kommer til Danmark via grænseoverskridende kriminalitet. På den måde er jeg sikker på at vi får en bedre løsning.

I forhold til det, hr. Lars Løkke Rasmussen har været ude at sige, synes jeg, at det vil være ret fint, hvis Venstre ville følge op på det og bakke op om det, den nye regering står for. Vi har jo tidligere i dag fået det citat med, at hr. Lars Løkke Rasmussen faktisk er gået væk fra at synes, at det er en god idé at have de her fysiske anlæg ved grænserne. Nu mener hr. Lars Løkke Rasmussen jo, at det er vigtigt, at vi har en ordentlig toldkontrol. Og det kunne være rart, hvis vi også i dag kunne have fået et svar fra Venstre. Det har vi ikke fået, så lad mig sige, at det blafrer lidt i vinden, hvad der sker efter et eventuelt valg: om man ville genindføre den her grænsekontrol, eller om hr. Lars Løkke Rasmussen, hvis han skulle blive statsminister igen, vil stå fast og følge op på den nuværende regerings politik og sørge for, at vi får en ordentlig toldkontrol.

Tak. Hr. Dennis Flydtkjær for endnu en kort bemærkning, værsgo.

Det er, ligesom om at ordføreren ikke har opdaget, at han har to ører og kun en mund, for der kommer da ikke ret meget ind af input herudefra. Det er, som om man kun kan lire den samme remse fra Venstres tidligere statsminister af hele tiden, og så er det svar på alting. Jeg synes ikke, jeg fik svar på, om man vil holde fast i, at man synes, at det er symbolpolitik, når man har så store procentvise stigninger inden for 3 måneder – i øvrigt kun i fase et i den pakke, som Dansk Folkeparti fik igennem sammen med Venstre og Konservative. Det var en plan med tre faser, og vi nåede som sagt kun at sætte etteren i gang, og stadig væk er det med en bemærkelsesværdig effekt.

Hvad er det, der gør, at Socialdemokraterne ikke bare vil anerkende, at det faktisk virkede efter den forholdsvis korte tid? Så vil jeg også godt høre hr. Thomas Jensen, om man måske ikke burde lade sådan en test køre videre i et års tid, hvilket skattedirektør Erling Andersen også har sagt i Danmarks Radio, nemlig at det er for kort tid at evaluere på de her 3 måneder, og at man burde have ladet det køre i 1 år for at få den sande effekt af det. Hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

Som det klart og tydeligt er fremgået her i Folketingssalen i juni 2011, mente Socialdemokraterne jo både før og efter valget, at vi ikke skulle tiltræde det aktstykke, som Dansk Folkeparti fik igennem i Finansudvalget. Og det er jo, fordi vi allerede dengang, da aktstykket blev fremlagt, var sikre på, at det var den forkerte vej at gå, og at man hellere skulle sørge for at lave noget, der var efterretningsbaseret, og have nogle mobile enheder i stedet for den her symbolske kontrol ved grænsen.

Derfor er det da også meget glædeligt, når man så hører, at hr. Lars Løkke Rasmussen også er kommet til den erkendelse, at det er smartere at have mobile enheder og have en effektiv toldkontrol. Men så her i dag i Folketingssalen, når det skal stå sin prøve, kan vi ikke få et klart svar fra Venstre på, hvor Venstre egentlig ligger. Vi har hørt en omgang sort snak fra Venstres ordfører før, hvor han sagde: Tja, måske, måske ikke.

Jeg synes, det er interessant – og det er også vigtigt i sådan en debat her – at vi hører, hvad et muligt alternativt flertal her i Danmark vil gøre, hvis det får magt, som det har agt, men det kan vi ikke få et klart svar på, når Venstre går i flyverskjul og ordføreren ikke engang i dag vil sige, om man er enig med sin statsministerkandidat.

Tak. Der er en ny spørger, og det er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Det var dog utroligt, at det ikke kunne lade sig gøre at trænge igennem til den socialdemokratiske ordfører, men så meget kan man måske heller ikke altid forvente.

Jeg var egentlig lidt optaget af det, hr. Thomas Jensen sagde, om, at Socialdemokratiet gjorde det samme efter valget, som man sagde man ville før valget. Hvis man nu tager beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet, B 144, kan man se, at der skrives:

På baggrund af ovenstående kan forslagsstillerne tilslutte sig de i aktstykke 128 foreslåede bevillinger til SKAT, politi og anklagemyndighed.

Man tilslutter sig altså bevillingerne til SKAT, politi og anklagemyndighed. Så skal jeg bare forstå, hvordan det harmonerer med, at man nu fjerner 32 årsværk fra toldkontrollen?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at annulleringen af den her aftale ikke betyder, at toldkontrollen afskaffelse, vil jeg sige til hr. Torsten Schack Pedersen. Toldkontrolopgaven bliver i fremtiden udført på en mere effektiv og intelligent måde. De 50 årsværk, der blev tilført opgaven ved den aftale, som den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti indgik, er blevet overført til et andet arbejde med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet ved hjælp af fleksible, mobile enheder, der primært opererer som baglandspatruljer med indsatser i de grænsenære områder. Så på den måde er de jo stadig væk effektive dernede, og det tror jeg også vil glæde hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak. Og endnu en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Men det passer jo bare ikke med, hvad der står i beslutningsforslaget, for der står, at man kan tilslutte sig de i aktstykket foreslåede bevillinger til SKAT, politi og anklagemyndighed. Det er beløbsstørrelser. Det er det, der giver 98 årsværk. Men det ruller man tilbage og bruger kun 66. Resultatet er, at til trods for, at Socialdemokratiet før valget sagde: Bevillingen på de 98 toldere er vi med på, den støtter vi – så laver man nu noget, der fører til, at der er 32 færre toldere. Det bliver så endnu et løftebrud – jeg ved ikke, om vi er på 110., 111., 112. eller 113. løftebrud, men jeg føjer det til listen – for jeg jo kan konstatere, at ordføreren i dag undsiger det, man skrev i beslutningsforslaget. Og det er sådan set også det, som regeringen undsiger ved at fjerne 32 årsværk fra toldkontrollen.

Ordføreren.

Jeg vil godt gentage det over for hr. Torsten Schack Pedersen: De årsværk, som er tilført ved aftalen mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti, er overført til andet arbejde i forhold til den grænseoverskridende kriminalitet. Derudover – vil jeg sige til hr. Torsten Schack Pedersen – er det jo også sådan, at når vi ser på det finanslovforslag, som hr. Torsten Schack Pedersens eget parti i den daværende højreorienterede regering fremsatte, og holder det op imod, hvad den nuværende regering har fået vedtaget i sin finanslov, kan man se, at det jo var sådan, at hvis det finanslovforslag var blevet gennemført, som det var blevet fremsat, ville der være 7.425 årsværk i SKAT, hvor der nu er 7.591 i 2012 – altså en stigning, i forhold til hvad hr. Torsten Schack Pedersen selv har foreslået.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Nadeem Farooq, Radikale Venstre.

Lad mig begynde med et citat:

»En genindførelse af grænsekontrollen er efter Rigspolitiets opfattelse hverken et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Ud fra en politifaglig vurdering får man således mere ud af at anvende de betydelige ressourcer, som en effektiv grænsekontrol vil kræve, på efterretningsbaserede indsatser over for den organiserede kriminalitet«.

Sådan lød det i et svar til Folketingets Retsudvalg fra tidligere justitsminister Brian Mikkelsen forud for VKO's beslutning om at genindføre grænsekontrollen i forsommeren 2011. Det citat, synes jeg, indkapsler meget godt, at VKO's beslutning stred mod ethvert politifagligt argument, og at der i overvejende grad er tale om symbolpolitik. At VKO ville genindføre toldkontrollen, selv om argumenterne imod stod i kø som pendlere ved en grænsebom, taler for sig selv. Men faktum er, at den tidligere regering i et samarbejde med Dansk Folkeparti gennemførte kontrollen.

Selv om Radikale Venstre var og fortsat er imod denne genindførelse af grænsekontrollen, kan man jo godt sådan bevæbnet med en vis portion af tvivlens nådegave forsøge at imødekomme den tidligere regerings beslutning. Tænk, hvis ikke det var symbolpolitik. Tænk, hvis det rent faktisk virkede. Så kan man jo sådan lide skærpelsen, genindførelsen af kontrollen eller ej, men hvis den kontrol virkede, skal den til syvende og sidst jo vurderes på effekten. Gjorde den så det, virkede den? Nej, en kortlægning af grænsekontrollens effekter foretaget af SKAT viser jo, at der ikke relativt er fanget flere kriminelle. Den samlede vurdering er, at den øgede indsats i perioden juli til september 2011 ikke i sig selv har givet en nævneværdig forøgelse af beslaglagte varer m.v., står der i SKAT's rapport ifølge Jyllands-Posten november 2011. Det er så den udlægning, som jeg selvfølgelig støtter mig til.

Når den nuværende regering har besluttet at ophæve aftalen om permanent toldkontrol i Danmark af 11. maj 2011, er det jo ikke et udtryk for, at regeringen ikke prioriterer kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Nej, det er snarere tværtimod et udtryk for at allokere ressourcerne derhen, hvor de gør mest nytte – så at sige få mest muligt for pengene. Regeringen vil, som det også er blevet sagt tidligere i dag, prioritere bekæmpelsen af den form for kriminalitet i et tæt samarbejde med vores nabolande.

Endvidere vil toldkontrollen blive gennemført af mobile team i de grænsenære områder på en fleksibel og efterretningsbaseret måde og i tæt samarbejde med relevante myndigheder inden for rammerne af EU-lovgivningen.

Så er der den illegale grænsehandel, og den grænsehandel med afgiftspligtige varer skal selvfølgelig begrænses, og det skal ske gennem en styrket og målrettet og systematisk indsats og aktioner, herunder konsekvent sanktionering af virksomheder, som sælger ubeskattede varer, samt borgere, der afsløres i ulovligt videresalg af varer importeret til privatforbrug. De aktioner presser og frustrerer de miljøer, hvor afgiftsomgåelsen foregår. Så det, vi samlet set gør, er, at vi fokuserer på afdækning af ulovlighederne, samtidig med at kontrollerne har en præventiv og afskrækkende virkning på andre.

Når vi sådan skal samle op, vil jeg sige, at samlet set er der gode argumenter for at tilbagerulle den permanente grænsekontrol og i stedet indsætte en fleksibel og mobil grænsekontrol med fokus på risikoanalyser og effekt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak for ordførertalen. Det er bare lige et enkelt kort spørgsmål, jeg har, der sådan lidt har reference til noget af det, jeg var inde på lidt tidligere i forhold til en tidligere ordfører: Hvordan vidste man i regeringspartierne, da man sad og lavede regeringsgrundlaget, hvordan det var gået med grænsekontrollen? Havde man nogle foreløbige tal, eller besluttede man bare sådan ud i det blå, at det her ville man standse, fordi det nok ikke rigtig var blevet til noget? Hvordan vidste man det, da man sad deroppe i tårnet og biksede regeringsgrundlaget sammen?

Ordføreren.

Det er svært at spå, især om fremtiden, men det, vi støtter os op ad, er f.eks. de politifaglige vurderinger, det er rationalet på området. Så vil jeg også sige, at det har formodningen imod sig, at permanente og stationære toldkontrolposter skulle være et bolværk mod narko og ulovlig handel, når man tænker på, at Danmark har en kyststrækning på 7.000 km. Så ud fra en samlet vurdering har vi fundet det mere overvejende virksomt, hvis vi lavede en mobil- og efterretningsbaseret indsats.

Tak. Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Søren Espersen.

Det her er helt fantastisk. Nu skrev jeg lynhurtigt ned her: Det er svært at spå om fremtiden; det var nogle formodninger, man havde; det var jo svært at tro, at det kunne være anderledes, at det ville have en effekt. Og en overordnet samlet vurdering betød så, at ... .

Det her er jo en fantastisk tilståelse, nemlig at man byggede det hele på nogle fantasier og nogle drømme om, at i det grænseløse Europa skulle det hele nok gå, når fakta nu ligger her både fra toldvæsen og fra politi, at det virkede, at der var dramatiske stigninger i det, man havde fået fat på af narkotika, af penge, der blev ført ud og ind. Nu ved man det så, men her står Det Radikale Venstres ordfører og tilstår, at ude i tårnet sad man bare og byggede det hele på nogle formodninger om, at det var svært at tro andet, og at det nok skulle være sådan, at ... . Det er sådan, man laver politik, hvis man er en amatørregering. Undskyld, jeg er nødt til at sige det lidt hårdt.

Ordføreren.

Det er fint nok at sige det hårdt, men det er jo lidt af en tilståelsessag, at hr. Søren Espersen i den grad desavouerer al politifaglig holdning til det her emne, så der må man sige at Dansk Folkeparti i virkeligheden rev masken af sig selv.

Så vil jeg sige, at det er klart, at det jo er svært at spå om fremtiden, og hvad er det, man så gør, når man ikke kan foruddiskontere fremtiden? Det er at lade det bero på logiske argumenter, på faglige argumenter, på politifaglige argumenter, på eksperternes viden og, som hr. Søren Espersen også efterlyste tidligere, på fakta.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Ordføreren er meget optaget af det politifaglige, og det skulle så åbenbart være politiet, der har vurderet, at det ikke kan betale sig med grænsekontrol. Men må jeg ikke godt lige have lov til at sige til den radikale ordfører, at politiet jo igennem rigtig mange år har haft et meget tæt samarbejde med tolderne på grænsen, hvor man har sat ind over for organiseret indsmugling af narko eksempelvis og haft meget flotte beslag. Men vi kan konstatere, at i den periode, hvor der har været den her ekstra kontrol med de toldere, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti fik gennemtrumfet, har der været et meget stort ekstra beslag i forhold til nogle af de prioriteter, man har i forbindelse med pengeindførsel, euforiserende stoffer og lignende.

Derudover kommer, at man også kan se, at politiet har fået rigtig, rigtig mange sager overleveret fra de samme toldere, og det er der, jeg ikke rigtig kan forstå, at den radikale ordfører hele tiden taler om, at vi skal lave det efterretningsbaserede, politifaglige arbejde. Jamen det skal vi da, men vi skal da også lave det andet, vi kan jo se resultaterne af det. Hvorfor skal vi ikke det, der virker, det, der giver resultater?

Ordføreren.

Jeg vil gerne imødekomme Dansk Folkeparti lidt. Hr. Peter Skaarup har faktisk en pointe, men det handler jo ikke om enten-eller. Det handler om, hvor vi får mest for pengene, så jeg afviser jo ikke, at det, som VKO besluttede, har en effekt. Det, jeg siger, er, at det har større effekt at gøre det andet, hvor man har en mere fleksibel og mere mobil indsats over for den slags ulovligheder.

Hr. Peter Skaarup for endnu en kort bemærkning.

Godt, vi er så enige om, at det virker, at det har en effekt, og det ville også være lidt svært andet. Jeg ved godt, at Socialdemokraternes ordfører ikke rigtig ville indrømme det, men det er da godt, at De Radikales ordfører vil indrømme, at der har været en masse ting, som man har fået fat i på grund af den nye kontrol. Altså 88 sager er det lykkedes at komme op på, det er våbenlovsovertrædelser, det er narko, det er indsmugling af forskellige euforiserende stoffer i øvrigt, det er efterlyste personer, som man også får fat i ad den vej, og dermed kan man bremse kriminaliteten. Men hvis vi nu er enige om det, hvorfor skærer man så ned på indsatsen?

Altså, man skal jo lige huske på, at i forhold til det, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti lavede, vil der være 32 færre personer inden for toldvæsenet, nemlig SKAT, til at varetage det her arbejde. Hvis det nu er vigtigt at gøre det efterretningsbaseret, lad os sige det, hvorfor skærer man så ned på antallet af toldere til opgaven? Når vi kan se, det virker, så burde man jo netop sige: Jamen så sætter vi ekstra ind præcis i forhold til den her indsats for at bekæmpe hjemmerøverier, for at bekæmpe indbrudskriminalitet i Danmark og for at bekæmpe indsmugling af ulovlige varer?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne advare imod at se vores justeringer, vores omlægninger af indsatsen sådan meget isoleret. Man skal se det i et helhedsorienteret perspektiv, og i det perspektiv er der ikke nogen svækkelse af indsatsen, snarere en styrkelse af indsatsen, fordi nogle ressourcer så bliver omallokeret til en mere efterretningsbaseret indsats.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Tak. Nu har jeg faktisk deltaget i den her debat helt fra starten af, og jeg må sige, at jo længere den varer, jo mindre klog bliver jeg egentlig på, hvorfor regeringen har så travlt med og er så forhippet på at få de her meget logiske og konsekvente ændringer af vores grænsekontrol tilbagerullet. For den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq, siger jo, at man hellere hos De Radikale vil have en omfattende analyseenhed, og at det skal være en efterretningsbaseret indsats.

Så prøver vi i al stilfærdighed at gøre opmærksom på, at man i Holland af forskellige årsager vælger at intensivere indsatsen på en hel række af grænseovergangene, fordi man har store problemer med den grænseoverskridende kriminalitet. Man vælger at lave omfattende videoovervågningsprogrammer. Man vælger at ansætte flere folk på grænsen til at varetage opgaven. Ligeledes vælger man i Tyskland, hvor man specielt har problemer ved den polske grænse, at intensivere indsatsen. I Italien ved grænsen til Frankrig har man store problemer, og der vælger man også at intensivere den.

Så bliver vi af den regering, som hr. Nadeem Farooq jo er en del af, beskyldt for, at det bare var symbolpolitik. Men kunne man så ikke fra De Radikales side overveje at bruge den her såkaldte efterretningsbaserede indsats på at undersøge, hvorfor så mange andre EU-lande tager nogle af de samme tiltag, som vi reelt ønskede at få taget i Danmark, frem for at gøre det, som vi kan se nu, nemlig at man vælger at annullere bl.a. nettotallet på 32 grænsebetjente, og samtidig vælger man så selvfølgelig også at lave omfattende fyringsrunder inden for SKAT. Kunne man ikke fra De Radikales side overveje det?

Ordføreren.

Vi ser givetvis en tendens til, at det i nogle lande går i den ene retning, og at det i andre lande går i den anden retning. Altså, hvad man gør i andre lande, skal vi jo ikke bare bevidstløst kopiere. Vi kan altid lade os inspirere, men vi skal ikke bare bevidstløst kopiere det. Så synes jeg faktisk, at der er en meget interessant pointe fra spørgerens side. Spørgeren indrømmer, at han bliver mindre klog på det her i takt med debattens længde. Her får jeg et ønske om at forlænge debatten, for er det noget med, at jo mere vi folder ud, hvor lidt det effektivt det var, hvad den tidligere regering gjorde, jo mere bliver spørgeren i tvivl om, hvor rigtigt det var at gøre det? Så for min skyld må vi godt få en meget, meget lang debat i dag.

Tak. En kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Mindre effektivt er de ord, der bliver brugt fra ordførerens side. Jeg synes, at det er sådan lidt groft. For det første har vi fremlagt en lang række eksempler på, hvordan det er gået med kontrolmyndigheden i politiindsatsen. 88 nye sager er blevet indberettet ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Samtidig kan vi se nogle stigninger i fangstmængder på euforiserende stoffer på over 13.000 pct. Vi kan se en stigning på 500 pct. i mængden af illegale pengeoverførsler over landegrænser osv. Og det er bare i løbet af 3 måneders virke i fase et af tre faser, hvormed man skulle implementere den aftale, som bl.a. Det Radikale Venstre i den grad har modarbejdet.

Hvordan kan man sige, at det er baseret på evidens og viden, og at det efterretningsmæssigt er på et fornuftigt grundlag, når man ikke engang vil lade tingene blive indfaset, når man ikke engang vil se, hvad konsekvenserne bliver? Hvad vi får ud af det rent konkret i straffesager, hvad bliver konsekvenserne med hensyn til at få bugt med de kriminelle transporter over grænserne osv.? Det vil man ikke. Inden man overhovedet ser konsekvenserne, vælger man at tilbagerulle det hele, og samtidig siger man, at man ønsker, at det skal være en efterretningsbaseret indsats. Det er jo simpelt hen at modsige sig selv – undskyld udtrykket.

Tak, og ordføreren.

Jamen Det Radikale Venstre har jo aldrig forsøgt at foregøgle nogen, at den tidligere regerings gennemførelse af grænsekontrollen overhovedet ingen effekt ville få. Så det er derfor, jeg bruger udtrykket mindre effektivt. For det er forbundet med et stort dødvægtstab, for nu at bruge det udtryk, at bruge så mange penge på så lidt, sådan som den tidligere regering gjorde det. Når nu Rigspolitiet er så klar i mælet, i forhold til hvad det er, der virker bedre, hvorfor så ikke gøre det? Jeg håber da ikke, at Dansk Folkeparti har den holdning, at vi har uendelig mange midler i Danmark, så vi bare kan ødsle dem væk.

Tak til ordføreren. Vi går til den næste ordfører i rækken, og det er hr. Jesper Petersen fra SF. Værsgo.

Tak. SF har længe, i en årrække faktisk, ønsket at effektivisere indsatsen mod smugleri og grænseoverskridende kriminalitet. Det er et alvorligt problem, at der ind over vores grænser indsmugles ulovlige varer, narkotika, farlig kopimedicin, ulovlige kæledyr, dopingstoffer og alt muligt andet, som kommer ind over vores grænser. Det er vigtigt, at vi har en effektiv toldkontrol til at gøre noget ved det, til at afsløre smuglerne og få dem stillet for retten og få beskyttet danskernes sikkerhed og sundhed. Det er det, toldindsatsen er der for.

Det har også været meningen med det arbejde, vi har udført i løbet af de sidste år. Det er meningen med det beslutningsforslag, vi i fællesskab med andre af de nuværende regeringspartier fremsatte i juni, og det er meningen med den udmøntning af de ekstra midler, der er afsat til området af den nuværende regering.

Jeg synes, det er meget interessant, at vi i dag har haft en debat, hvor der er blevet læst en masse citater op. Toldfagligt er det ikke blevet, men der blev læst en masse citater op. Det kan der også være god grund til, og jeg har selv bidraget til det, for der var lidt uklarhed om, hvad nogle partier mente.

Men mest af alt har debatten jo i dag vist, at Venstre er klar til igen at bruge pengene ret meningsløst til at binde sig til at opføre grænsebomme og kontrolanlæg, som pendlere og godstransportører og andre skal spilde tid på at passere. Det har vist, at Dansk Folkeparti igennem de mange, mange år, hvor man stod på mål for en konsekvent nedskæring af SKATs indsats, enten gjorde det med meget dårlig samvittighed, eller også leverer man topmålet af hykleri på den måde, som man fører sig frem i dag.

SF's politik er, at grænsekontrollen skal være mobil, fleksibel og efterretningsbaseret. Den skal ikke bare være ren symbolpolitik i form af grænsebomme. Tag nu bare den sønderjyske grænse, som er det område, som meget af den her diskussion drejer sig om. Der er 12 grænseovergange ved den dansk-tyske grænse. Man havde tænkt sig at lave et stort anlæg, et stort sluseanlæg ved grænsen ved Frøslev ved motorvejen. Hvor regner man med, at smuglerne kører ind i stedet for? Som det blev nævnt før, er der 7.000 km kyststrækning i det her land. Man kan da godt bruge en forfærdelig masse af borgernes millioner kroner på at lave nogle virkningsløse sluseanlæg, der spilder pendlernes og godstransportørernes tid ved grænsen. Man lader, som om man har gjort en hel masse, mens smuglerne kører ind over nogle andre grænseovergange eller sejler deres smuglervarer ind i stedet for. Jeg tror faktisk, de fleste godt kan forstå, at det er symbolpolitik. Det er ikke det, der virker.

Smuglerne skal ikke vide, hvor de bliver kontrolleret. Vi skal have et system, der gør, at man hele tiden kan indrette sig efter de mønstre, som smuglerne bruger. Det er det, der er det kloge, det er det, der er det effektive. Hvis der har været bare en eneste tolder blandt seerne i de sidste par timer, hvor vi haft den her debat, forstår jeg godt, hvis de tager sig til hovedet og tænker:

Det der Skatteudvalg og de der ordførere, der har med det her område at gøre inde i Folketinget, kunne de ikke tage at sætte sig lidt ind i, hvad det her handler om i stedet for at prøve på at score nogle billige point ved at lade, som om alt bare bliver godt, hvis man laver nogle sluseanlæg ved nogle enkelte grænseovergange i stedet for at føre en effektiv, mobil og efterretningsbaseret indsats.

At lave den form for stationær grænsekontrol, som Dansk Folkeparti anbefaler, er stik imod Rigspolitiets anbefalinger, og det er stik imod den måde, som SKAT anbefalede, at toldindsatsen skulle udføres på i den periode, hvor også Dansk Folkeparti støttede den daværende regering.

Det er blevet nævnt et par gange, hvad Rigspolitiet anbefaler, men jeg synes, det er så smukt, så jeg vil sige det igen: Ud fra en politifaglig vurdering får man således mere ud af at anvende de betydelige ressourcer, som effektiv grænsekontrol vil kræve, på efterretningsbaserede indsatser i forhold til den organiserede kriminalitet.

Forløbet op til den tidligere regerings aftale med Dansk Folkeparti synes jeg var nærmest pinagtigt. Man modsagde al den viden, der var fra SKAT, man modsagde det, som politiet sagde, og man modsagde de arbejdsformer og principper, som man i mange år havde kørt efter, herunder tidligere Venstrepolitikeres udsagn. Det er lidt en skam, at vi ikke har nogle flere af de tidligere Venstreministre til stede til at diskutere det i dag. F.eks. kunne man have stillet spørgsmål til hr. Kristian Jensen, der var skatteminister i marts 2009, hvor der blev stillet nogle spørgsmål, fordi der på det tidspunkt var nogle problemer med smugling, hvad der jo stadig er. Der bliver henvist til, at der er blevet dannet mobile kontrolhold. Det er meget godt, og samlet set mener hr. Kristian Jensen, at SKAT yder en tilfredsstillende og effektiv toldkontrol. Det blev sagt i 2009.

Det var den regering, Dansk Folkeparti støttede. Det var den politik, som hr. Torsten Schack Pedersen og hans parti stod for dengang. Der var ingen problemer. Der blev ydet en tilfredsstillende indsats, og det skulle absolut ikke foregå med grænsebomme. Det var sådan politikken var, det var det, man støttede. Pludselig kommer man på, at vi nu skal have sådan nogle sluser, der generer vores mange tusinde pendlere, og som generer vores godstransporter.

Det, vælgerne har krav på, er da, at vi laver nogle reelle løsninger på de problemer, der er med indsmugling af ulovlige varer og farlige varer. Det er ikke, at vi stiller op med al mulig symbolpolitik.

Derfor har regeringen omprioriteret de personer, som var blevet pålagt den opgave at skulle styrke grænsekontrollen. Det er en god idé, men de skal jo gøre det på en måde, så man faktisk får noget ud af det, og ikke bare, så det ser ud af noget. Derfor gør regeringen, som vi har gjort, og jeg er ret overbevist om, at vælgerne kan være mere tilfredse med det end med den symbolpolitik, som Dansk Folkeparti og den tidligere regering stod bag.

Tak til ordføreren. Den første for en kort bemærkning er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg kom tidligere under debatten til at sige, at jeg synes, at skatteministerens tilgang til den her problemstilling og de svar, vi har fået i Folketinget, er udtryk for misinformation. Jeg synes faktisk, at SF's ordfører, der fortæller om SF's politik her i dag, gør sig skyldig i nøjagtig det samme og lægger noget oven i.

For virkeligheden er jo, at den permanente toldkontrolaftale, der blev lavet mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti, ikke handlede om ét kontrolanlæg ét sted i det syd- og sønderjyske område. Den handlede jo om flere kontrolanlæg ved flere forskellige grænseovergange, den handlede om mange flere toldere – dels i 2011, dels udbygget i årene fremover, efterhånden som hele aftalen ville blive udrullet – og den handlede om, at man på grænsen kunne have en toldkontrol som den, svenskerne praktiserer over for Danmark, altså en permanent toldkontrol, hvor der er mange toldere til stede.

Det var det, den handlede om, og det er det, der nu er rullet tilbage af den regering, der påstår, at den vil gøre mere ved toldkontrol. Jeg vil spørge SF's ordfører, om det ikke er korrekt, at det, der i realiteten sker, er, at man fyrer folk, der i dag har et arbejde, der er meget vigtigt for, at vi kan kontrollere ting ved grænsen.

Tak. Ordføreren.

Nej, vil jeg sige til hr. Peter Skaarup, der bliver ikke fyret nogen. De 50 ekstra, der var gået i gang med at arbejde ved grænsen, og som hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti ville have til at spilde deres tid med en ineffektiv måde at kontrollere på, bliver ved med at arbejde med toldkontrol. De skal bare til at bruge deres tid ordentligt, så man faktisk får afsløret nogle flere smuglere, får bremset nogle flere ulovlige varer.

Hvad skulle de mange flere toldere, som skulle komme til efterfølgende i hr. Peter Skaarups plan, lave? De skulle sidde og vinke folk ind. De skulle sidde ligesom i gamle dage og vinke folk ind, fordi man jo ikke kan stoppe hver eneste bil: Kom indenfor. Hvad får vi ud af det? Ingenting. Men der var da så måske bygget et rigtig flot grænsehus, hvor Dansk Folkeparti kunne producere nogle nye plakater og sige: Se, hvor vi gungrer, og hvad vi får igennem. Men det virker jo ikke.

Ud af de 12 grænseovergange skulle der laves et stort anlæg med nogle sluser. Det var virkelig det, der blev fremhævet i tv-indslag osv., og så var der tre andre grænseovergange, hvor der skulle være nogle lidt andre anlæg. Men vi har altså stadig væk alle mulige andre grænseovergange til gode, hvor der jo ikke skulle sidde folk, og man skulle under ingen omstændigheder kontrollere hver eneste bil. Det var symbolpolitik.

Det, der skal ske nu, er, at man laver en kontrol, der er uforudsigelig for smuglerne – nogle gange på grænsestregen, andre gange inde i baglandet, og andre gange er det i en bestemt havn, hvor man har fået et tip fra nabomyndighederne om, at der er et skib, man skal holde øje med, og så går man effektivt efter det i stedet for at fortælle smuglerne, hvor man står: Her skal I være forberedte. Det er meget smartere, det er meget smartere.

Tak. Og endnu en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg vil sige til hr. Jesper Petersen, at det var nøjagtig det, den gamle aftale gik ud på, nemlig både at gøre det, man kalder efterretningsbaseret, og at have kontrol på grænsen. Det, som regeringen har gennemført nu, er, at man med djævelens vold og magt ikke må have lov til at stå på grænsen og kontrollere. Man må ikke have lov til at stå der, hvor det er totalt logisk, at man er – og det er oven i købet på et tidspunkt, hvor vi kan konstatere, at der har været meget, meget store beslag, selv om jeg godt ved, at skatteministeren har sagt, at det var ingenting, og at der ikke var nogen argumenter for at fortsætte med toldkontrollen.

Så ved jeg ikke, om hr. Jesper Petersen er klar over den stigning, der er tale om. Når det gælder beslag af cannabis og kat, som er en vigtig del af arbejdet ved den permanente grænsekontrol, der blev indført her i sommer, er det steget med 13.743 pct., og når det gælder pengebeløb, er det steget med 500 pct. Stigningen er så voldsom, at det næsten ikke er til at overskue, selv ikke for Venstres ordfører. Oven i købet har politiet fået et meget stort antal sager leveret på et sølvfad af tolderne vedrørende menneskesmugling, ulovligt ophold, våben osv. osv. Det er jo nogle tal, der slet ikke er med i Skatteministeriets meget flotte opgørelse.

Så alt det materiale, vi har, er en ren bekendelse af, at det hele har virket, og hr. Jesper Petersen står og taler for det modsatte.

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at forskellen på, hvad Dansk Folkeparti og den gamle regering ville, og som jeg kan forstå at Venstre gerne vil genindføre, og hvad vi vil, er lige præcis, at vi står for en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret kontrol, mens det, Dansk Folkeparti og den gamle regering ville, var at bruge 150 mio. kr. på at opføre nogle sluseanlæg ved nogle helt bestemte grænseovergange – ikke ved dem alle, så der kunne man jo bare køre ind i stedet for, men ved nogle helt enkelte grænseovergange. Det ville så se rigtig godt ud, men det ville ikke have den store effekt. Det var det, man ville, og det er det, der er forskellen.

Derudover synes jeg simpelt hen, at der er et utroligt misbrug af den her opgørelse over, hvad der er beslaglagt – ærlig talt. For ingen af parterne kan det her jo være noget sådan klokkeklart, statistisk skudsikkert materiale; det kan det ikke, vel? Der er lavet et enkelt beslag af kat på 3 t, og så er man så dygtige til procentregning i Dansk Folkeparti, at man kan få gjort det til, at det er en kæmpemæssig forbedring – et enkelt beslag, fordi kat kommer i meget store mængder. Der skal utrolig store mængder til, før det har en effekt, i forhold til andre rusmidler. Derfor kommer det i de her mængder. Der er lavet ét beslag – ét beslag! – og det er så Dansk Folkepartis bevis på, Dansk Folkepartis statistisk skudsikre bevis på, at man skulle gøre, som de siger.

Men hvad så med faldet i beslaglagte lægemidler? Der er vi jo gået kraftigt tilbage fra 142.000 stk. til 38.000 stk. Det betyder altså, at fordi man gjorde, som Dansk Folkeparti ville, har vi haft et fald på omkring 100.000 stk. lægemidler. Kan man også bruge den måde, Dansk Folkeparti bruger tallene på, til at tolke den anden vej?

Tak. Jeg skal lige minde både ordføreren og hr. Peter Skaarup om, at der er 1 minuts taletid i den her omgang.

Tak. Det lyder selvfølgelig vældig betryggende, når hr. Jesper Petersen siger, at det her med de fangster af cannabis og kat over grænsen med den her store, eksplosive stigning på 13.743 pct. bare var baseret på et enkelt tilfælde. Men hvis man så vælger at tage den store fangst fra, har der stadig væk været en stigning på lige godt 2.000 pct., så det er jo ikke rigtigt, når ordføreren påstår, at det bare er baseret på én stor fangst. Nej, selv uden den store fangst har der været en stigning på 2.000 pct. Det synes jeg lige at ordføreren må præcisere i sit svar.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren helt konkret om det her med, at man siger, at vi i Danmark har ført symbolpolitik, og at det var noget, Dansk Folkeparti skulle have for at lukke kæften, for at sige det på godt jysk. Så spørger jeg ordføreren: Hvorfor vil den nye regering og ordføreren fra SF ikke være med til at kigge på, hvorfor tyskerne vælger at intensivere indsatsen med flere hundrede grænsebetjente langs grænsen til Polen? Hvorfor efterlyser Frankrig og Italien flere redskaber på grund af grænseoverskridende kriminalitet? Hvorfor bygger hollænderne politistationer på deres grænse? Hvorfor vælger man at lave videoovervågning af 15 grænseovergange i Holland? Det er bare for at tage nogle af de eksempler, vi kender her i Danmark. Der er masser af andre spørgsmål, jeg kunne stille. Men det vælger man bare at negligere fra ordførerens partis side.

Der er stadig væk kun 1 minuts taletid.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Det, vi gør i Danmark, i forhold til hvordan det har kørt i mange år, er jo også at styrke vores toldkontrol. Det har SF sådan set efterlyst ved mange lejligheder at vi skulle gøre. Det gør vi så på den måde, der er mest effektiv, nemlig mobilt, fleksibelt, efterretningsbaseret og uforudsigeligt for smuglerne. De kan ikke bare regne ud, hvor det er, kontrollen sker, og forberede sig særlig godt på det og vælge nogle andre indgange. Vi kan overraske dem, vi kan tilpasse os de mønstre, som smuglerne bruger. Helt dumme er de jo ikke. De skal nok finde ud af, hvordan de skal ændre deres indsmuglingsmønstre, hvis vi forsøger at tage et helt bestemt tiltag som det, Dansk Folkeparti ville tage med nogle grænsebomme, med nogle sluseanlæg, som kunne genere vores pendlere og godstransporterne i grænselandet. Det var det, der ville blive konsekvensen af Dansk Folkepartis politik.

Så i nogle lande gør man det på nogle bestemte måder, og hos os gør vi det, ved at vi styrker kontrollen med 50 ekstra årsværk. Men vi skal arbejde på en fornuftig måde i stedet for at stille op i et eller andet cirkus, som Dansk Folkeparti kunne få den gamle regering med på i et eller andet politisk spil.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er lidt provokerende, at ordføreren bare skyder tilbage ved at sige, at det er et cirkus. Altså, det er faktisk seriøst arbejdende danske embedsmænd, som har været nede at gennemføre de her kontroller igennem 3 måneder, som bl.a. har vist stigninger på 13.743 pct. i fangster af euforiserende stoffer, og der har været stigninger på 500 pct. i fangsterne inden for smugling af penge over grænserne. Det er bare for at tage to af tallene. Det er jo ikke et cirkus, det er fakta, og det var derfor, jeg spurgte ordføreren om det her med, hvorfor man så ikke fra regeringens side eller bare fra SF's side i det mindste ville prøve at reflektere lidt over, hvorfor en lang række andre EU-lande vælger at intensivere indsatsen. De må godt, vi må ikke. Giver det ikke anledning til bekymring?

I stedet for bruger ordføreren sin tid på at sige: Vi ønsker noget, der virker; vi ønsker noget, der ikke er ineffektivt. Det ved SF så allerede, inden man overhovedet har fået implementeret den aftale, der blev indgået i maj måned sidste år, og set erfaringerne af det. Vi var kun midt i det med etape et og tre, og allerede på det tidspunkt kunne vi fremvise nogle gode resultater, men vi havde en indfasning, som indeholdt mange andre elementer med endnu flere medarbejdere, endnu flere ressourcer, endnu flere tekniske løsninger, og så vælger man bare at sige, at det ikke duer. Hvordan kan ordføreren vide, at noget ikke duer, inden det er afprøvet og gennemprøvet?

Tak, og ordføreren.

Det der med at have en gammeldags grænsekontrol har vi da prøvet i mange år. Virkede det så? Betød det, at der ikke kom kriminelle ind i Danmark? Betød det, at der ikke blev indsmuglet ulovlige varer? Det gjorde det da ikke. De sparsomme midler, vi har til at lave toldkontrol, skal vi da bruge på den mest effektive måde. Har hr. Hans Kristian Skibby været nede på grænsen og været med til en kontrol dernede? Hvor mange møder har hr. Hans Kristian Skibby holdt med tolderne og fået læst og påskrevet om, hvordan man laver en moderne og effektiv indsats? Det kan han måske svare på.

Jeg har selv gjort mig den ulejlighed at sætte mig godt ind i det, og derfor tillader jeg mig at sige, at det lige præcis er i respekt for medarbejdere, der har en toldfaglig uddannelse, at man skal sætte dem til at gøre deres arbejde på en måde, der virker, i stedet for at stille dem op i nogle orange veste eller sætte dem ind i et skilderhus og lade dem vinke folk ind og spilde deres tid, i forhold til hvad de kan. Det er det, man gør, når man beder dem om at lave en toldkontrol på den måde, som Dansk Folkeparti havde tænkt sig at gøre det på. Jeg har ikke mødt ret mange toldere, der syntes, at det var en ret god idé, tværtimod. Det er derfor, jeg tillader mig at kalde det et cirkus, og det er derfor, jeg tillader mig at sige, at det er Dansk Folkeparti, der har disrespekt for toldernes faglighed.

Tak. Den næste er hr. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er rørende at høre hr. Jesper Petersen stå og snøfte over, hvordan vi vil genere pendlerne. En mand, som er i gang med skumle og lyssky planer om at opføre den kinesiske mur omkring vores elskede hovedstad og indføre 42 grænseovergange fra Ballerup og ind til København, taler om, at vi ikke må genere pendlerne. Må vi være her? Det er sådan set ikke det, der er spørgsmålet, det er bare en konstatering. Lad være med at tale om at genere pendlere, den røde regering har ikke andre ting i tankerne end at genere pendlerne. Det er bare på Sjælland. Nej, man er også i gang i Aarhus, kan jeg forstå.

Men lad os så glemme de der tal omkring tolderne, og lad os holde os til, hvad toldvæsenet rent faktisk kunne overlevere til politiet af sager, bare i de 3 måneder. Det er 88 sager, som hr. Peter Skaarup har gennemgået. Det drejer sig om menneskesmugling, folk med ulovligt ophold, personer med indrejseforbud, efterlyste personer, narko, brugstyveri, våbenloven. Det er folk, der er blevet antastet på grænsen, og hvor man har overleveret sagerne til politiet, der så har fået fat på kalorius. Det er jo dejlige tal, hvorfor var man ikke interesseret i det, inden man afskaffede den her grænsekontrol? Hvorfor?

Tak. Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for en kalorius, hr. Søren Espersen gerne vil have politiet til at pågribe. Det er simpelt hen imod alt, hvad Rigspolitiet anbefaler – anbefalinger, som vi altså tillader os at tage alvorligt – at gøre det på den måde, Dansk Folkeparti gerne havde villet. De siger jo direkte ud fra en politifaglig vurdering, at man får mere ud af at lave en efterretningsbaseret indsats i forhold til den organiserede kriminalitet. Det er det, de siger, og det er Dansk Folkeparti, der af nogle symbolpolitiske årsager er ligeglade med de vurderinger, der kommer fra Rigspolitiet, og er ligeglade med de vurderinger, der er fra SKAT, af, hvordan man laver en effektiv toldkontrol.

Jeg ved godt, at Venstre ikke vil stå ved det i dag, men Venstres egen tidligere statsminister har jo også været på vild flugt fra det standpunkt siden og har sagt, at det var noget, Dansk Folkeparti ville have, og at det overhovedet ikke er vigtigt med de der grænsebomme og de anlæg, som det var meningen at opføre.

I forhold til det med pendlere og at holde i kø vil jeg sige – vi er lidt uden for dagsordenen, det er jeg klar over, men det var hr. Søren Espersen, der selv bragte det derhen – at det jo lige præcis er, fordi pendlerne holder i kø i dag og spilder 130.000 timer hver dag, at det er en god idé at lave en trængselsring. De tusindvis af pendlere og godstransporter, der skal ind over vores landegrænse, danskere, der skal ud af den, eller tyskere, der skal ind for at arbejde her, skal man da ikke genere ved at kræve, at de skal vise pas, og at de skal køre ind igennem et eller andet sluseanlæg, fordi Dansk Folkeparti gerne vil vise noget handlekraft.

Tak til ordføreren. Hr. Søren Espersen for en kort bemærkning.

Jeg har bare lige et godt råd, for egentlig har jeg medlidenhed med SF's ordfører: Lad være med at tale om pendlere, og lad være med at tale om at genere pendlere, for rundtomkring i Danmark vil folk sidde og more sig højlydt, når SF siger, at vi ikke må genere pendlerne. Som nævnt bestiller vi ikke andet, når det ene store anlæg efter det andet skal opføres, ikke alene på Sjælland, men også i Aarhus. Lad lige pendlerne ligge, for der har SF bestemt ikke en god sag. Det har de heller ikke med det andet, for SF henviser, som andre ordførere også har gjort det, til anbefalinger, vurderinger og sagkundskab. Det er alle sammen glimrende ting. Vi henviser bare til facts, til erhvervede erfaringer. Vi har tal for, hvad der er taget på grænsen i de 3 måneder. Vi behøver sådan set ikke i den forstand at sige, at man nu kan se, hvad der er af vurderinger, for de siger noget andet. Facts ligger fuldstændig krystalklart! Jeg vil stille SF's ordfører et spørgsmål: Er det ikke vigtigere med erhvervede kundskaber, end det er med flygtige vurderinger?

Ordføreren.

Jo, med de erhvervede erfaringer er der jo nogle punkter, hvor antallet af beslaglæggelser er gået ned, mens der er nogle andre, hvor det er gået op. Det er typisk på grund af et enkeltstående tilfælde, hvor man har fundet en meget stor mængde kat, og det produkt indsmugles i sagens natur i meget store mængder, for ellers har det ikke nogen effekt, sådan er det stof nemlig. Hvad angår pengebeløbene, kan jeg sige, at det var en i forvejen planlagt indsats, der ikke har noget som helst med ekstra toldere at gøre. Det er et meget, meget tyndt statistisk grundlag, Dansk Folkeparti prøver at køre den her sag hjem på, det findes nærmest ikke, det gør det ikke. Alle de faglige vurderinger, der var fra den tidligere regering, som man støttede sig op af i alle de år, hvor man forsvarede, at der ikke skete mere med toldindsatsen, siger også det andet. Dengang var der, som jeg læste op før, efter hr. Kristian Jensens udsagn, en tilfredsstillende indsats, og det var det, Dansk Folkeparti bakkede op om.

Vi ville gerne have en styrket toldkontrol, for jo, jeg tror helt bestemt, der er noget at komme efter, der er absolut noget at komme efter, og det er jo derfor, man skal sørge for, at de toldere, der så er der, arbejder på den måde, hvor vi får mest for pengene, hvor vi afslører flest smuglere, hvor vi beskytter danskerne bedst mod de ulovlige og nogle gange farlige varer, som kommer ind i landet. Det gør man ikke ved at lave gammeldags grænsebomme og sluseanlæg, hvor tolderne kan sidde og vinke folk ind, for de kan jo alligevel ikke tage hver eneste, eller hvor de måske kan fortælle om nogle af de andre grænseovergange, hvor der ikke er sluseanlæg, og hvor man så bare kan køre ind i stedet for. De fleste, der havde sat sig bare en smule ind i det, kunne jo godt se, hvor fladpandet det var. Jeg er ked af at måtte sige det, men det statistiske belæg kan altså ikke ændre på det.

Tak. Den næste er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning

Jeg kan starte med at sige, at jeg glæder mig rigtig meget til, at man ser på, hvordan socialisternes toldkontrol har virket efter sølle 3 måneder. Vi kunne jo prøve at se på det på den måde, at man sidder og læner sig op ad vurderinger og anbefalinger nu og ser fuldstændig bort fra fakta.

Hvis man nu gjorde det samme med hensyn til at se på den nye regering efter 3 måneder og kiggede på, hvad vurderingen fra vælgerne er, så ser meningsmålingerne jo ikke ligefrem gode ud. Ser vi på tallene der, er man da blæst helt ud af banen. Skulle man så vælge at gå hen til sin socialistiske statsminister og sige, at der skulle udskrives folketingsvalg, og at kampen fuldstændig skulle afblæses, alene fordi man nu efter 3 måneder ser, at det ikke ser så godt ud?

Vi har haft en toldkontrol, hvor fakta viser, at den har været en kæmpesucces, og det står man simpelt hen og nægter. Det er jo helt utroligt.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om vi på et eller andet tidspunkt skal have en eller anden form for toldfaglig debat om, hvad der er den klogeste måde at gøre det på. Så tager jeg meget gerne imod spørgsmål om det, men er en eller anden analogi om meningsmålinger og sådan noget ikke lidt ude af kurs? Er der et spørgsmål om toldkontrol, vil jeg gerne svare på det.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg har stor forståelse for, at SF's ordfører ikke vil snakke om de dårlige meningsmålinger. Hvis han ser på sit eget parti, ser situationen efter 3 måneder i regering ret sølle ud, men det skal jeg ikke bore mere i.

Jeg vil i stedet for godt prøve at bringe en anden ting på banen. Vi oplevede jo sidste sommer, hvordan tyskerne kritiserede Danmark voldsomt for den nye grænsekontrol, vi havde lavet. Det var ret hyklerisk efter min mening, specielt når vi ser, at man i dag selv laver en øget grænsekontrol mod Polen med flere hundrede betjente. Så vil jeg bare høre, om SF's ordfører ikke er enig med mig i, at det er ret hyklerisk, at tyskerne nu gør nøjagtig det samme, som man selv kritiserede Danmark for sidste sommer.

Ordføreren.

Vi laver en styrket toldkontrol i Danmark, og det er der ikke noget problem i i forhold til de internationale aftaler, vi har lavet, fordi vi gør det både på en måde, der ligger inden for de aftaler, vi har lavet, og på en måde, der er smart, for det er sådan set den bedste brug af borgernes penge at gøre det på den måde. Hvad de vælger at gøre i Tyskland, må de jo finde ud af. Det må de finde ud af med Kommissionen, hvis der er nogle spørgsmål om, hvorvidt det er inden for de aftaler, de har lavet.

Jeg mener som sagt, at der absolut er noget at komme efter, og derfor er jeg glad for, at der er flere ressourcer nu til at gøre det end det, det lykkedes Dansk Folkeparti igennem mange, mange år at få afsat til arbejdet, og jeg er rigtig glad for, at de skal arbejde på en måde, der rent faktisk giver mening, og ikke på sådan en oldnordisk facon, der mest var til, for at Dansk Folkeparti kunne lave et eller andet pr-stunt. Jeg synes, vi skal bruge de sparsomme ressourcer, vi har, til området ved at lave den mest effektive kontrol i stedet for noget, der er gammeldags, og som vi ved ikke virker. Det tror jeg sådan set at de danskere der lægger de mange skattekroner er enige i.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi fuldstændig enige i, at der skal være en skarp grænsekontrol i forhold til grænseoverskridende kriminalitet, i forhold til menneskesmugling, i forhold til narkosmugling og anden kriminalitet. Dagens emne omhandler imidlertid noget ganske andet. For dem, der ikke kan huske det, var det en betaling til Dansk Folkeparti, for at man i det store og hele skulle udradere efterlønnen og forhøje pensionsalderen. Det var jo det, der var aftalen, nemlig at hvis VK-regeringen skulle komme igennem med sine forringelser af efterløn og pensionsalder, så skulle Dansk Folkeparti have en symbolsk værdi, nemlig nogle grænsebomme.

Når jeg siger symbolsk værdi, er det, fordi betalingen heller ikke drejede sig om at få øget grænsekontrol. Det var slet ikke temaet. Temaet var jo endnu en gang at kunne illustrere, at Dansk Folkeparti er et fremmedfjendsk parti, som ønsker at vende ryggen til Europa og ønsker at markere, at her skal vi ikke have mennesker med en anden baggrund ind. Og hvis man er i tvivl om, at det var formålet, så stod det jo også direkte i aftalen, nemlig at det her gik ud på at mindske antallet af flygtninge, der kom til Danmark. Det var altså ikke menneskesmuglere, ikke forbrydere, ikke narkosmuglere. Nej, det var flygtninge, altså mennesker, der flygter, fordi de er i nød. Det var dem, det drejede sig om at holde ude med de her anlæg.

Det er jo fakta, og det er derfor, vi hele tiden har sagt, at den form for symbolpolitik, som Dansk Folkeparti fik gennemført og gerne vil gøre reklame for igen i dag, er vi ikke med til, og vi afviser derfor det ønske, der er med den forespørgsel, der er stillet i dag. Men vi ønsker gerne andre former for styrkelse af grænsekontrollen, fordi vi er imod forbryderes transport hen over grænserne, ikke mindst i forbindelse med den afskyelige forbrydelse, der hedder menneskesmugling, hvor man transporterer mennesker herop og lader dem leve under usle vilkår, hvor de f.eks. bliver udnyttet seksuelt. Det vil vi meget gerne være med til at stoppe.

Jeg vil sige, at nu har vi diskuteret grænsebomme i dag, men når vi er gået til Venstre og har spurgt om, hvad Venstre så vil efter et valg, hvis der skulle ske det ulykkelige, at flertallet i Folketinget skifter, så er det jo helt tydeligt, at der ikke kommer grænsebomme igen, tværtimod. Essensen af det, der er sagt fra Venstres side i dag, er jo, at man bare vil udbygge regeringens nuværende indsats i forhold til grænseoverskridende kriminalitet, og det er fint. Det viser jo bare, at hele debatten i dag er rent hykleri. Alle er klar over, at det er den måde, der arbejdes på i dag, der er fremtid i, og vi så gerne, at der blev ansat flere til at gennemføre den form for kontrol. Det er jo i virkeligheden også essensen af det, man har sagt fra Venstres side at man gerne vil.

Desværre har Venstre jo tømt kassen. Det var jo det sidste, man gjorde, inden man fik frataget nøglerne til Finansministeriet. Man tømte jo pengekassen, og derfor er det ikke så nemt for det nye flertal i Folketinget at forbedre indsatsen, som vi gerne ville, på de områder, hvor der er brug for det.

Den første for en kort bemærkning er hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

En del af det, som Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen, siger, synes jeg jo er noget pjat. Men skulle vi alligevel ikke prøve at se på, hvor det kunne tænkes, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti kunne have nogle fælles synspunkter om det her emne, vi diskuterer i dag? Jeg tænker jo, når jeg tænker på Enhedslisten, at det er et parti, der grundlæggende mener, at landene skal have selvbestemmelse på vigtige områder. Det kan være skattepolitikken, det kan være forbrugerpolitikken, det kan være den økonomiske politik, som i øjeblikket er omdrejningspunktet i diskussionen vedrørende pagten. Men når vi kommer til grænsepolitikken, må den vel egentlig også være i Enhedslistens interesse, uanset at Dansk Folkeparti og Enhedslisten ikke kan blive enige om, hvad vi så skal gøre ved den fra dansk side. Men det er en slåskamp, vi skal tage her i Folketinget, og ikke noget, Kommissionen skal blande sig i.

I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Frank Aaen: Virker det ikke på hr. Frank Aaen som noget grænseoverskridende, at den danske statsminister ved flere lejligheder har sagt, at det har været meget vigtigt, også af hensyn til Kommissionen og i forbindelse med møderne med Barroso, at vi ophæver den permanente toldkontrol, som jo trods alt er noget, der er blevet aftalt i Danmark? Virker det ikke grænseoverskridende også på Enhedslisten, at man af hensyn til EU gør noget andet end det, som er en demokratisk beslutning her i Folketinget?

Tak, og så er det ordføreren.

Hvordan der laves grænsekontrol i de enkelte lande, skal man i sagens natur samarbejde om landene imellem. Det giver jo sig selv. Der er ikke nogen vej uden om, at man samarbejder med sine nabolande om, hvordan man begrænser grænseoverskridende kriminalitet. Det går vi ind for. Om Danmark skal have skilderhus med dannebrog og en grænsebom ved grænsen til Tyskland, bestemmer danskerne og ikke andre. Det er også vores klare holdning.

Men at sige, at det, jeg sagde før, var noget pjat, er simpelt hen forkert. Det står jo sort på hvidt, at det var en aftale, Dansk Folkeparti indgik. De ville have et antal grænsebomme som betaling for at ødelægge efterlønnen og hæve pensionsalderen for folkepensionister, og formålet var – det stod der i samme aftale – at begrænse antallet af flygtninge, der kommer ind i Danmark. Det er jo ikke pjat. Det er jo realitet.

Tak, så er det hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jamen hvis hr. Frank Aaen meget gerne vil diskutere det, vil jeg da godt sige, at det er fuldstændig korrekt, at vi da gerne vil bekæmpe ulovlig indvandring med grænsekontrol. Det er ikke sikkert, at Enhedslisten er enig i, at vi skal gøre det, men det vil Dansk Folkeparti gerne gøre, fordi vi tror på, at det virker. Og de tal, vi har fået fra Justitsministeriet her i dag, og som er indhentet fra Syd- og Sønderjyllands Politi, viser også, at det, vi – den gamle regering og Dansk Folkeparti – aftalte, har virket i forhold til de ting. Der er netop til politiet overleveret en række sager, der handler præcis om de her ting.

Men det ændrer jo ikke ved, at jeg synes, der er en grundlæggende pointe i det her med EU. For hvis et flertal i Folketinget vedtager, at den permanente grænsekontrol er en god idé. og vi mener, at vi kan stoppe grænseoverskridende kriminalitet ad den vej, forstår jeg det faktisk sådan, at så er Enhedslisten enig i, at det skal vi bare selv bestemme. Enhedslisten er ikke enig i, at vi skal gøre det, men er enig i, at vi selv skal bestemme det. Og så kunne jeg jo godt tænke mig en bedre stillingtagen fra hr. Frank Aaens side til, at meget tyder på, at grunden til, at den danske regering har sadlet om og fjernet aftalen om permanent toldkontrol, præcis er hensynet til EU, fordi Kommissionen har været efter Danmark af hensyn til problemerne med andre lande, der i øvrigt også gerne vil have mere grænsekontrol.

Tak, og så er det ordføreren.

Det sidste argument har jeg ikke hørt fremført i debatten i dag, forstået på den måde at argumenterne fra regeringspartierne har været anderledes, nemlig at man mente, at det var en bedre og mere effektiv grænsekontrol, når den blev gennemført i baglandet og med efterretningskilder som baggrund osv. Det er den måde, man argumenterer på. Hvis man syntes, at det var EU-spørgsmålet, der skulle mere frem, skulle man nok have spurgt regeringspartierne og ikke undertegnede, som er imod, at EU skal bestemme den slags ting.

Men må jeg så igen sige, hvad angår ulovlig indvandring: Jo, når det er en forbryder, en, der står for menneskesmugling, en, der står for alt muligt andet, altså f.eks. når det drejer sig om at transportere kvinder ind, der skal misbruges seksuelt, så skal vi selvfølgelig gribe ind. Men her er det altså flygtninge fra krige, som Dansk Folkeparti har været med til at vedtage – bombningen i Libyen, krigen i Afghanistan. Der er det flygtninge fra krige, Dansk Folkeparti har medansvar for, og så ønskede man de her grænsebomme for at holde de ulykkelige flygtninge fra de lande og fra de krige ude af Danmark. Det var det, vi sagde nej til.

Tak, og den næste er hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Det, jeg vil sige noget om, er netop det her med de personer, der kommer i ulovligt ærinde. Det nævnes faktisk i justitsministerens svar på spørgsmål 371, at der er blevet taget to menneskesmuglere, tre personer med ulovligt ophold, to personer med indrejseforbud, to efterlyste personer osv., og det er jo dem, som hr. Frank Aaen nu egentlig taler om, som om det var flygtninge. Jeg ved da ikke, om der her er tale om flygtninge, altså når der står, at det er menneskesmuglere, folk med ulovligt ophold, folk med indrejseforbud og efterlyste personer.

Er det så også flygtninge, som vi skal åbne vores grænser for og sige, at de her stakkels mennesker da skal have lov til at komme ind, og at det skal vi ikke forhindre dem i, bare fordi de er efterlyst her i landet, fordi de har indrejseforbud, eller fordi de har ulovligt ophold og ikke har ret til at komme ind i landet? Skal vi så åbne vores grænser for dem og også kalde dem for flygtninge? Er det det, Enhedslisten vil?

Ordføreren.

Næh, og Dansk Folkeparti ved også ganske udmærket, at vi ikke har noget ønske om åbne grænser. Vi har et ønske om, at man i højere grad tager imod verdens flygtninge, dem, der flygter fra nød, dem, der flygter fra krig, og vi har ikke mindst et ansvar for at tage imod flygtninge, der kommer fra krige, som vi selv er en aktiv part i. Det er jo det, vi har sagt. De mennesker skal have nemmere ved at få afprøvet deres sag, når de kommer hertil, og man skal se på, om de har mulighed for at komme ind i Danmark. Det er det, vi ønsker.

Men dem, der f.eks. transporterer unge kvinder til København, for at de skal gå og være prostituerede, skal stoppes; selvfølgelig skal de det. Man skal stoppe det, der hedder trafficking, og det ved Dansk Folkeparti også ganske udmærket at vi vil. Men det, der har været hovedsagen i forhold til Dansk Folkepartis optræden i den her sag, har været, at man har villet vise, at man var fremmedfjendsk, og at man har villet forhindre flygtninge i at komme til Danmark.

Hr. Søren Espersen for en kort bemærkning.

Jamen prøv lige at høre her: Flygtninge, der kommer til landet, er det, vi kalder asylansøgere, og de bliver behandlet fuldstændig normalt, altså efter alle vores gældende regler. De kommer til et flygtningecenter, og deres sag bliver behandlet, så lad nu det ligge. Men det her er folk, som er menneskesmuglere, det er folk, der har ulovligt ophold, det er personer med indrejseforbud, det er personer, der er efterlyst; der er en hel liste med dem. Så lad os lige glemme flygtningene et øjeblik, for de går via nogle helt andre kanaler, og det er ikke dem, vi her taler om.

Men i forhold til dem, vi taler om her, og dem, som justitsministeren nævner i svaret på spørgsmål 371 vedrørende nogle personers ulovlige adgang til Danmark, vil jeg gerne have at vide, om hr. Frank Aaen ikke synes, det var godt, at de blev taget ved kravebenet og smidt ud igen, eller at de blev sat i fængsel. Var det ikke godt? Eller var det skidt? Hvad synes Enhedslisten?

Ordføreren.

Jamen med hensyn til forbrydere, der kommer til landet, er det ganske udmærket, at de bliver stoppet og sendt ud igen. Det startede jeg med at sige. Det var de allerførste ord i min ordførertale. Dem, der begår grænseoverskridende kriminalitet, menneskesmuglere, narkosmuglere skal nappes, og de skal smides ud, eller hvad der nu skal ske med dem, for en dommer og i fængsel.

Det, jeg bare har tilladt mig – og det må Dansk Folkeparti meget undskylde, hvis det er generende, det kan da godt være, at det er generende – er at sige, at i den aftale, vi har debatteret i dag, og som Dansk Folkeparti lavede med regeringen som betaling for at ødelægge efterlønnen og forhøje alderen for folkepension, står der, at det var en opgave at stoppe flygtninge, og det er noget ganske andet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Liberal Alliance må være partiet for den frie bevægelighed. Med den sidediskussion, der har været, er vi jo sådan set det eneste parti, som både er imod betalingsringen og har været imod de faste grænseanlæg ved grænsen i Sønderjylland. Så den frie bevægelighed er sådan set noget, der ligger os stærkt på sinde.

I Liberal Alliance er vi jo tilhængere af EU. Vi er tilhængere af et måske mere klassisk EU, der beskæftiger sig med sine kerneopgaver, bl.a. værner vi meget om det indre marked, som jo netop handler om fri bevægelighed, fire forskellige former: varernes frie bevægelighed, arbejdskraftens frie bevægelighed, tjenesteydelsernes frie bevægelighed og kapitalens frie bevægelighed. Vi synes sådan set, at Danmark som en del af det indre marked og en del af Schengen, hvilket vi også støtter, skal gøre meget, for at denne frie bevægelighed for både varer og mennesker har de bedst mulige betingelser.

Derfor er vi også glade for, at vi har lavet en aftale med regeringen og Enhedslisten om at ændre på grænsekontrollen. Vi har jo et svar, vi har fået fra regeringen på et udvalgsspørgsmål, om, at genindførelse af grænsekontrollen efter Rigspolitiets vurdering hverken var et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Det har vi sådan set taget til efterretning. Vi synes, man skal have noget for pengene.

Så er det blevet diskuteret, om man ikke fik pågrebet lidt flere i de par måneder, efter man indførte en mere permanent grænsekontrol i forhold til året før. Men når man ser, at man faktisk brugte 90 årsværk mere i den nye periode end i den forrige periode, er det jo faktisk helt urimeligt, så lidt man fik ud af det enkelte årsværk. I virkeligheden kunne jeg jo med et liberalt glimt i øjet sige, at det her tilsiger, at der sagtens kunne spares og effektiviseres på antallet af medarbejdere i forhold til grænsekontrollen, lige meget om man vælger den ene, den anden eller den tredje model.

Så er der spurgt ind til, om vi ved nok om, hvad der kommer til at ske. Det kan man jo selvfølgelig aldrig vide hundrede procent, men man må da i hvert fald rose spørgerne for, at de kerer sig så meget om, hvad der vil komme til at ske, når der laves den her form for mere efterretningsbaseret mobil kontrol i forhold til det med de stationære anlæg, når man tænker på, at da de selv indførte de stationære anlæg, var de faktisk ikke særlig optaget af, hvad der ligesom kunne tyde på, at det ville give et bedre resultat. Så tallene flyver lidt i luften. Det eneste, vi ved, er, at der bliver brugt flere penge, og at der bliver øget kontrol. Den bliver så foretaget på en lidt smartere måde, end den er blevet foretaget på det seneste, eller det er i hvert fald hensigten, og det er der vel sådan set ingen der kan have noget imod, da det er vores ufattelig vigtige pligt som lovgivere i dette samfund at sørge for, at de midler, som vi med nidkærhed indkradser fra hårdtarbejdende skatteydere, bliver brugt på den bedste måde, sådan at vi ikke spilder de penge, som skatteyderne betaler til samfundsfællesskabet.

Derfor er Liberal Alliance ikke alene tilfredse med, men stolte over at være med i den aftale, som annullerede planerne om at lave permanente toldanlæg ved grænsen i Sønderjylland.

Den første for en kort bemærkning er hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Nu er Liberal Alliance jo et meget liberalt – for ikke at sige liberalistisk – parti, det må hr. Simon Emil Ammitzbøll vel kunne svare på. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge, om Liberal Alliance er så liberale, at de ønsker, at det fortsat skal være sådan, at man forholdsvis uhindret kan komme ind i Danmark og lave kriminalitet, hvis man f.eks. kommer fra Østeuropa.

Grunden til, at jeg spørger om det, er, at hvis vi kigger på de statistikker, der er over sigtelser i forbindelse med, at østeuropæere har lavet kriminalitet i Danmark, så kan vi jo se, at der er tale om en meget voldsom stigning igennem de sidste 4-6 år. Det er ikke længe siden, at der blev begået et meget voldsomt hjemmerøveri i Herlev, der medførte, at den person, der blev frarøvet sine ting, afgik ved døden. Og vi har oplevet mere end en fordobling af antallet af sigtelser vedrørende østeuropæere.

Det er derfor, jeg spørger: Har Liberal Alliance virkelig ikke et svar på, hvad vi skal gøre ved den situation, eller er det o.k., at vi er så liberale, at grænserne er åbne, bare kasserne er lukkede?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil undlade at gå ind i en nærmere ideologisk definition af Liberal Alliances principprogram m.v. Jeg tror heller ikke, det var den del af spørgsmålet, hr. Peter Skaarup var mest interesseret i et svar på.

Derefter vil jeg overgå til det, der vel er den egentlige kerne, nemlig spørgsmålet om, hvor åbne vi skal være, og hvad vi kan gøre i forhold til noget af den hårde kriminalitet, som også bliver begået af folk, der kommer hertil fra andre lande.

Jeg tror, vi alle blev meget berørt af den sag fra Herlev – det blev jeg i hvert fald selv – og vi ønsker jo ikke, at der skal være voldsom kriminalitet eller kriminalitet i det hele taget. Jeg vil sige, at vi gerne vil være med til at drøfte, hvad man kan gøre for at have mere afskrækkende straffe i forhold til nogle af de mere grove former for voldskriminalitet, hvis det er det, Dansk Folkeparti ønsker. Det kunne jeg forestille mig at vi i hvert fald havde et fælles ønske om, og det vil vi gerne arbejde sammen med Dansk Folkeparti om.

Men sandheden er jo bare den, at vi i virkeligheden ønsker, at de penge, der skal bruges på kriminalitetsbekæmpelse, bliver brugt på egentlig effektiv kriminalitetsbekæmpelse i stedet for investering i dyre anlæg. Altså, lad os dog bruge pengene på noget, der virker, i stedet for på nogle smukke symbolske anlæg, som man så kan gå og glæde sig over og sætte folk til at pudse en gang imellem. Det får man jo ikke noget ud af. Det vil ikke hjælpe nogen af de mennesker, som er ofre for den kriminalitet, som hr. Peter Skaarup og jeg er enige om at vi gerne vil gøre noget ved.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning. Værsgo.

Nu kan man jo diskutere de her anlæg meget frem og tilbage, men hvis man snakker med toldere, der ved noget om det her, så siger de, det er en kendsgerning, at 90-95 pct. af al narko smugles ind over grænsen præcis ved Frøslev, altså lige dér, hvor et af de her store, dyre anlæg skulle være. Så præcis dér er der jo et stort behov. Og det samme kunne man tænke sig var tilfældet, når det gælder hjemmerøvere. Det er meget tænkeligt, at netop hjemmerøvere også bruger motorvejsadgangen til Danmark og kører op igennem Jylland – måske kører nogle til Sjælland – og laver kriminalitet, f.eks. indbrud og hjemmerøverier, der kan udvikle sig. Så præcis dér har vi et behov for grænsekontrol set med Dansk Folkepartis øjne.

Men jeg mangler et svar på, hvad Liberal Alliance mener. Man vil godt være med til at drøfte nogle højere straffe, og det vil vi meget gerne drøfte med Liberal Alliance, men det gør det jo ikke alene. Det nytter ikke noget at straffe, efter at det er gået galt. Var det ikke en idé, at vi først og fremmest – i forhold til nogle af de østeuropæiske lande, hvorfra der kommer rigtig, rigtig mange kriminelle, f.eks. Bulgarien, Rumænien, Litauen – gjorde en indsats på grænsen, både ved indrejsekontrol og ved udrejsekontrol? Det er nu engang helt enkelt at kontrollere tingene ved grænsen, i stedet for at politi og toldere skal køre rundt i det her – hvad angår kontrol – forholdsvis store land og prøve at finde ud af, om der foregår noget et eller andet sted i landet.

Ordføreren.

Man kan jo sige, at straf har mange formål, og at den bl.a. kan have et afskrækkende formål. Det troede jeg sådan set var en del af Dansk Folkepartis politik. Men det har jeg så misforstået, og det beklager jeg.

I forhold til hvad vi skal gøre med hensyn til den sønderjyske grænse, for det er jo meget det, vi diskuterer, kan jeg bare henholde mig til, at vi har fået oplyst, at det er Rigspolitiets vurdering, at det i forhold til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet hverken er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at genindføre grænsekontrollen.

Så når hr. Peter Skaarup har mødt en eller anden, som har sagt et eller andet, som er noget andet end det, Rigspolitiet vurderer, er det bare, vi tillader os i Liberal Alliance at sige, at så stoler vi mest på Rigspolitiets vurdering i den her sag. Så kan det jo godt være, at man hist og her kan møde en, der siger noget andet, og det er fair nok. Men skulle vi ikke koncentrere os om, hvad det egentlig er, der virker i forhold til at bekæmpe kriminaliteten, i stedet for at have sådan nogle fastlåste forestillinger om, hvad det kunne være, der havde en effekt?

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den sidste ordfører i ordførerrækken er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Verden har ændret sig. Internationaliseringen, digitaliseringen, opbruddet i forskellige politiske regimer har medført mere grænseoverskridende kriminalitet, end der var for blot et par årtier siden. Narkotikasmugling, våbensmugling, menneskesmugling foregår over grænserne i Europa. Politiet og SKAT yder en fremragende indsats i dag for at stoppe det, ofte med meget, meget stor succes i koordinerede aktioner, i aktioner hver for sig og også som led i internationale operationer. Så langt, så godt: Der er succes med indsatsen.

Men lad os tage udfordringen, og lad os se på, hvor der er nogle konkrete problemer henne. Hvis vi ser på den hærgen, som østeuropæiske bander har medført rundtomkring i Danmark i form af indbrudsforsøg osv., ved vi, at det er en trafik, som ruller hen over grænsen. Vi ved, at de kører ind i landet med tomme biler, hen over den danske grænse med værktøj, begår indbrud i Danmark og fragter tyvekosterne ud af Danmark igen, hen over grænsen. Der vil en mere effektiv indsats ved grænsen kunne være med til at bremse noget af det.

En mere effektiv indsats ved grænsen sammen med en baglandsindsats udelukker jo ikke, at man samtidig har en effektiv efterretningsindsats, mere mobilitet og mere fleksibilitet. Det ene udelukker ikke det andet.

Derfor må jeg helt ærligt sige, at jeg synes, at regeringens nye indsats er et tilbageskridt, for det har ikke den samme fokus på den grænseoverskridende kriminalitet, som man havde før. Vi står i Det Konservative Folkeparti ved regeringens aftale med Dansk Folkeparti, som vi indgik i sommeren sidste år. Men verden har jo også forandret sig siden, så hvordan vi skal indrette grænseindsatsen for den internationale kriminalitetsbekæmpelse i årene fremover, har vi ikke taget stilling til. Vi vurderer det. Vi mener, at den aftale, som vi indgik med Dansk Folkeparti sidste år, var en fornuftig, en effektiv aftale. Hvordan det så kommer til at se ud i de kommende år, vil vi følge. Vi vil også følge regeringens indsats, som den er skitseret, efter regeringen tiltrådte. Der er også positive tiltag i den indsats, som regeringen har skitseret – indsatsen med SKAT og politiet virker sådan set ganske fornuftig, og den vil vi selvfølgelig også følge.

Men vi mener, det er et tilbageskridt i forhold til den aftale, som vi indgik sidste år, da vi sad i regering, og som vi indgik sammen med Dansk Folkeparti. Det er årsagen til, at vi deltager i forespørgselsdebatten, og det er årsagen til, at vi er med i et forslag til vedtagelse, for det har topprioritet for Det Konservative Folkeparti at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Hr. Jens Joel for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti, om han stadig mener det samme, som han sagde på et tidspunkt i Folketingssalen, nemlig følgende:

Som det er fremgået, er det regeringens opfattelse, at udbyttet af en mere mekanisk grænsekontrol ikke vil stå mål med de betydelige ressourcer, der vil skulle tages fra andre og mere målrettede indsatser mod kriminalitet. I stedet er det afgørende, at der foregår et målrettet internationalt samarbejde, hvilket også er en af grundideerne i Schengensamarbejdet.

Så det første spørgsmål til hr. Brian Mikkelsen er: Er ordføreren stadig væk af den opfattelse, at det er mere effektivt at rette det et andet sted hen, end den mekaniske kontrol er, og ønsker man derfor at støtte den indsats, som regeringen nu har prioriteret om til, eller vil man gå tilbage til det, som man tidligere har haft, hvis man igen får magt, som man har agt?

Ordføreren.

Jamen sagen er jo den, og det kan jeg betro spørgeren, at kriminalitetsbekæmpelse ikke er et spørgsmål om enten-eller. Kriminalitetsbekæmpelse er et spørgsmål om både-og.

Lad mig tage hele paletten med: Jeg tror personligt, at en mere effektiv grænsekontrolindsats vil hjælpe – sammen med en baglandsindsats, sammen med en efterretningsindsats, sammen med en fleksibel, mobil indsats i hele Danmark. Så det er jo hele paletten, man skal se på.

Vi kan se, at der er et stigende problem med grænseoverskridende kriminalitet. Vi kan også se, at hvis man sammenligner med for bare 10, 15, 20 år siden, er det jo accelereret kraftigt, og det er der et væld af forskellige årsager til. Derfor vil jeg også godt komplimentere regeringen, for jeg synes da, det er nogle fornuftige tiltag, man har lavet, men de erstatter ikke de tiltag, som vi tog initiativ til sammen med Dansk Folkeparti, og som effektivt ville være med til at bekæmpe international, grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det betyder ikke, at den indsats, regeringen yder i dag, er ringe, for det synes jeg sådan set ikke den er, hvis jeg skal være helt ærlig. Den er sådan set ganske fornuftig. Men den indsats, vi vedtog, vil være langt mere effektiv i forhold til at bekæmpe international kriminalitet i Danmark.

Hr. Jens Joel.

Så er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår det, for jeg synes, jeg hører ordføreren sige, at det jo ikke er et spørgsmål om enten-eller, at det netop er et spørgsmål om både-og. Men det citat af hr. Brian Mikkelsen, jeg lige har læst op, antyder jo, at der er en form for prioritering, at man ikke kan få det hele for det halve, og at den klare tilkendegivelse på daværende tidspunkt fra hr. Brian Mikkelsen som justitsminister var, at det er mere effektivt, hvis man kanaliserer pengene over.

Derfor melder det centrale spørgsmål sig: Mener hr. Brian Mikkelsen stadig væk, det er mere effektivt at kanalisere pengene over, eller ønsker hr. Brian Mikkelsen, hvis et borgerligt, højreorienteret flertal skulle genopstå i Folketinget, at genindføre grænsekontrollen, som man altså i 2009 ikke opfattede som den mest effektive måde at bruge pengene på?

Ordføreren.

Nu var det jo en flerhed af mange forskellige spørgsmål, der var i ét spørgsmål her, men først og fremmest vil jeg godt slå fast, at vi selvfølgelig står ved den aftale, som vi indgik sammen med Dansk Folkeparti, da vi sad i regering, for det var en effektiv måde at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet på. Verden ændrer sig hele tiden, og så må man jo se på, hvad der er mest effektivt næste år og næste år igen og om nogle år, og det kigger vi så fordomsfrit på. Og vi kigger på regeringens indsats og evaluerer den, når vi kommer til den tid.

Grænseoverskridende kriminalitet bekæmpes også ved en grænseindsats. Grænseoverskridende kriminalitet bekæmpes også, ved at man stopper biler ved grænsen som spotaktioner, som koordinerede aktioner med SKAT. Så derfor skal man ikke udelukke grænseindsatsen, den vil have en effekt. Det politiske initiativ, vi tog sammen med Dansk Folkeparti sidste år, da vi, Det Konservative Folkeparti, sad i regering med Venstre, var jo ekstra ressourceallokering til grænseindsatsen. Så det var ikke et spørgsmål om, at man skulle tage noget fra den indsats, som politiet ydede på andre indsatsområder. Det var ekstra penge, som vi ydede, og derfor vil det have en effektiv forhindringsmulighed i forhold til at stoppe international kriminalitet, som vandrer hen over grænsen til Danmark. Så det var et ganske fornuftigt tiltag, vi tog, og derfor ser jeg også frem til at vurdere den nuværende regerings tiltag på området for at se, om det har nogen effekt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til den konservative ordfører. Justitsministeren.

Tak for debatten. Jeg vil koncentrere mig om politiets bidrag til en styrket indsats mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet, men det er vel fair nok lige at komme med et par generelle kommentarer til debatten og jo her særlig til spørgsmålet om det reelle indhold af det forslag til vedtagelse, som er fremsat af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, for det rejser jo unægtelig spørgsmålet: Hvad er det, man får, hvis de tre partier genvinder regeringsmagten? Hvad er det så, danskerne kan regne med?

Lytter man lidt til debatten, må man jo sige, at det er en opposition, der igen og også på dette område er i indre splid. Dansk Folkeparti vil ikke bare genindføre, men, må man forstå, markant forstærke en permanent grænsekontrol. Med hensyn til Venstre er det stadig et åbent spørgsmål, men jeg tror, man kan forstå det sådan, at de i Venstre står ved en annulleret aftale, ergo står de ved ingenting. Og hvad angår Konservative, er jeg helt enig i, at verden forandrer sig, det kan ingen være uenig i, men hvilken konsekvens det har for den konservative politik i forhold til indsatsen mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet efter en eventuel valgsejr, blev vi ikke klogere på.

Så derfor er konklusionen vel, når man læser forslaget til vedtagelse, at selv om man ønskede en debat om en aftale, som grundlæggende handler om en ny, rigtig, moderne og effektiv efterretningsbaseret måde at styrke indsatsen mod bl.a. grænseoverskridende kriminalitet på, ja, så blafrer det sådan lidt i vinden, hvad det er, oppositionen rent faktisk vil.

Som sagt vil Dansk Folkeparti ikke bare genindføre, men forstærke den permanente grænsekontrol. Venstre – må man forstå på det, der bliver sagt – står ved en annulleret aftale, altså ingenting. Og De Konservative siger, at verden forandrer sig, og det kan bestemt ingen være uenig i. Det havde selvfølgelig været bedst, hvis vi havde fået fremlagt et klart alternativ i dag, for det er vigtigt, at vi får klare svar, ikke mindst når man selv er med til at starte en forespørgsel om et så vigtigt emne.

Så på den baggrund vil jeg bare til den forvirring, der i øvrigt er om oppositionens politik på det her område, tilføje, at jeg er helt enig med Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, når han, som det er blevet fremført flere gange i dag, udtaler i Ritzau den 4. oktober 2011, at han selvfølgelig som jeg og regeringen synes, det er vigtigt, at vi har en ordentlig toldkontrol, og at det er vigtigere, end at vi har nogle fysiske anlæg ved grænserne. Det sagde hr. Lars Løkke Rasmussen til Ritzau den 4. oktober 2011.

Jeg står et hundrede procent bag de citater af den perlerække af konservative forgængere, som jeg har i mit nuværende hverv som justitsminister. Det gælder hr. Lars Barfoed, det gælder fru Lene Espersen, og det gælder ikke mindst den forrige taler, hr. Brian Mikkelsen. De har jo alle som en peget på det fornuftige i det, regeringen gør, nemlig at man i stedet for at placere folk ved grænsen gør det mobilt, fleksibelt og på baggrund af efterretningssamarbejde. Det er Rigspolitiets vurdering, det er Europols vurdering, det er den tidligere regerings egen vurdering, det er tidligere justitsministres egne vurderinger, at der her er tale om et samarbejde, som er mest effektivt, hvis man gør det mobilt, fleksibelt og på baggrund af efterretningssamarbejde. Det er derfor, jeg er helt enig i de citater, som også i debatten her i dag er blevet fremhævet af mine konservative forgængere som justitsminister.

Med hensyn til hvad regeringen gør, når det handler om politiets bidrag – spørgsmål om told vil skatteministeren svare på, jeg skal prøve at koncentrere mig om politiets bidrag – skulle der, som jeg sagde i min indledning, som led i grænseaftalen afsættes 6 mio. kr. til politiets og anklagemyndighedens understøttelse af den styrkede toldkontrol. De bliver videreført, det er aftalt med finanslovaftalen for 2012.

Dernæst er jeg glad for at kunne sige, at regeringens politik baserer sig på et endog meget bredt flertal i Folketinget, herunder med stemmer fra, som vi har snakket om, Dansk Folkeparti. Jeg er glad for, at vi har lavet en meget, meget bred aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2012-2015.

Jeg er glad for, at den er så bred, at vi ikke kun har Venstre og Konservative, men også Dansk Folkeparti med til en målrettet, styrket og effektiv indsats mod organiseret kriminalitet, som vi jo ved, når vi beskæftiger os med det her område, er en kæmpe udfordring og har forgreninger til internationale netværk og indgår i forskellige sammenhænge, hvor det er tydeligt, at der er et tæt samarbejde med bander, med grupperinger på den anden side af grænsen.

For bl.a. at få stoppet det, hvad gør vi så? Så sætter vi jo i vores aftale adskillige millioner kroner, faktisk et meget, meget stort millionbeløb, af til at sætte ind over for den organiserede kriminalitet. Det gør vi i alle årene i aftaleperioden, altså frem til år 2015. Vi styrker indsatsen mod rocker- og bandemiljøet, vi styrker indsatsen mod bandemiljøet der, hvor de bor, vi styrker indsatsen ved ikke bare at have en såkaldt taskforce i Østdanmark, i Karlslunde – den kender vi, og den fortsætter i øvrigt – men vi opretter en ny i Sydøstjyllands Politi i Horsens, og dermed er der en pendant til det, vi kender i Karlslunde. Den dækker godt nok et større område, det er også nødvendigt, men altså for Vestdanmarks vedkommende.

Vi sætter samtidig penge af – og det havde jeg da i hvert fald på fornemmelsen var at stort ønske fra Dansk Folkeparti under forhandlingerne – til, at der kan investeres 20 mio. kr. i aftaleperioden til udvidet mobil videoovervågning til brug for politiets indsats mod bl.a., og så kommer det, tilrejsende udenlandske kriminelle og organiseret indbrudskriminalitet. Det står i aftaleteksten, og det er en god aftale, som vi synes er glimrende, og det kan jeg se på hr. Peter Skaarups ansigtsudtryk at han forhåbentlig er enig i. Ud over de 20 mio. kr. blev der aftalt et supplement hertil, som skal sikre yderligere 8 mio. kr. til en forstærket indsats mod hvad? Grænseoverskridende kriminalitet.

Der er altså en hel række tiltag i regeringens politik, som er målrettede, og som specifikt retter sig mod indsatsen mod grænseoverskridende og organiseret kriminalitet. Det ligger fuldkommen i forlængelse af de prioriteringer, som en perlerække af mine konservative forgængere i sædet, hr. Lars Barfoed, hr. Brian Mikkelsen og fru Lene Espersen, har udtalt er den rigtige vej at gå, som også Rigspolitiet har vurderet er den rigtige vej at gå, og som Europol har vurderet er den rigtige vej at gå, fordi vi jo ved, at der er en udfordring fra grænseoverskridende kriminalitet, og fordi den rigtige måde at håndtere det på er et tæt samarbejde mellem myndighederne i Danmark og et tæt samarbejde mellem myndighederne på tværs af grænser. Og det er lige nøjagtig det, regeringen lægger op til.

Med hensyn til den politimæssige indsats redegjorde jeg for det politiprojekt, som nu rulles ud i Sydjylland. Det er en ny måde at tilrettelægge indsatsen på, og det har jo allerede vist ganske gode resultater, og der er slet ikke nogen grund til ikke at have forventninger om, at det samarbejde fortsat vil vise gode resultater.

Så summa summarum er jeg som justitsminister ganske godt tilfreds med, at der er en meget bred opbakning til den aftale, der er lavet for politi og anklagemyndighed. Den synes jeg vi skal fastholde, og jeg synes i særlig grad, vi skal fastholde dens fokus, som nemlig handler om, at når vi taler om kriminalitet generelt og i særlig grad grænseoverskridende organiseret kriminalitet, er forudsætningen en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats. Tak for ordet.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Tak til ministeren for besvarelse af forespørgslen her i anden omgang. Jeg hæfter mig ved, at ministeren bryster sig af, at der nu er nået en bred aftale omkring politiets og anklagemyndighedens forhold, og at der har Dansk Folkeparti også være tilfredse med sådan og sådan. Og det er da fuldstændig rigtigt. Når vi deltager i forskellige fora, hvor vi kan opnå en indflydelse, så kæmper vi da, som meget vi kan, i den retning, vi ønsker. Men det ændrer jo ikke ved, at når vi kigger på de faktiske resultater af den permanente toldkontrol, som regeringen skrotter – og det er jo det, vi debatterer her i dag – så er der meget flotte resultater.

I den forbindelse synes jeg godt, jeg vil spørge justitsministeren: Det svar, vi har fået i Folketingets Retsudvalg i dag, der viser, at den permanente toldkontrol har affødt en meget stor mængde ekstra sager for politiet, er det ikke ærgerligt at skrotte den indsats? Vi taler om menneskesmugling, vi taler om fund af efterlyste personer, vi taler om våben. Er det ikke ærgerligt, at det ikke længere kan fungere, fordi regeringen af hensyn til EU vælger at gøre det, de gør?

Justitsministeren.

Jeg synes ikke, der er nogen grund til at forsøge at tegne et billede af, at politiets og SKATs indsats så at sige vil blive svækket. Tværtimod. Virkeligheden er jo den, at det her er en udfordring, som regeringen er fast besluttet på at håndtere. Læser man regeringsgrundlaget, kan man se, at der på ingen måde er nogen som helst tvivl om, at det står højt prioriteret på regeringens dagsorden. Den første chance, vi overhovedet havde for at udmønte det her, var som sagt den aftale, som Dansk Folkeparti også er med i.

Derfor forstår jeg sådan set ikke, at man er sådan lidt halvskuffet. Det er der ingen grund til. Det er jo en fin aftale, vi har lavet. Den går målrettet efter de problemer, der er, og den ligger helt i forlængelse af, hvad tidligere justitsministre, Rigspolitiet, Europol og andre, som har beskæftiget sig med det her igennem mange år, har anbefalet. Så det synes jeg da bare Dansk Folkeparti skulle tage imod. Man er med i en bred aftale. Den viser resultater. Vi investerer i videoovervågning, vi styrker i øvrigt det, vi havde som aftaleudgangspunkt, og det synes jeg man skal tage positivt imod, for det er en god vej og den rigtige vej at gå.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg vil sige til justitsministeren: Lad os nu forholde os til facts og ikke de der meninger om, at der måske står et eller andet i en aftale, og at der måske står noget andet i en anden aftale. Facts er, at vi i Retsudvalget i dag har modtaget et svar fra justitsministeren, der viser, at den forbedrede, permanente toldkontrol har medført, at politiet har fundet sager om menneskesmugling og personer med ulovligt ophold. Man har ved den her grænsekontrol fundet personer med indrejseforbud, personer, der er efterlyst, og man har fundet et forholdsvis stort antal narkosager, dopingsager, hashsager, et stort antal våbensager – det er mest ulovlige knive, peberspray osv. Der er jo masser i det her, der viser, at det virker.

Derfor forstår jeg ikke, at justitsministeren vil skrotte den indsats, samtidig med at man altså skærer ned på toldernes virksomhed, der i forvejen er mangelfuld. Der er langt færre toldere i Danmark, end man forholdsmæssigt bruger i tolderindsatsen i Sverige. Det vi prøver at påpege, er jo altså, at der er store mangler i det, regeringen har tænkt sig – meget, meget store mangler – og det får regeringen at føle fremover i form af øget kriminalitet. Det er der ingen tvivl om.

Ministeren.

Hr. Peter Skaarup må undskylde mig, men jeg forstår slet ikke, hvorfor han står og taler med så stor skepsis om en kæmpestor milliardaftale, som han selv lige har været med til at lave. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Den aftale, vi har lavet, har lige nøjagtig til hensigt at dæmme op for mange af de ting, som hr. Peter Skaarup her nævner. Og som jeg sagde i min indledning, har det nye samarbejde og nye projekt, som eksempelvis Syd- og Sønderjyllands Politi har etableret, nu resulteret i, at man har fået udleveret mere end 50 udenlandske kriminelle til retsforfølgning i Danmark.

Det kan godt være, hr. Peter Skaarup ikke hørte efter, da jeg sagde det, fair nok, men det er det, der er virkeligheden. Og hvad er det et udtryk for? Det er udtryk for, at Syd- og Sønderjyllands Politi baserer deres indsats på lige nøjagtig det, der er grundessensen i den aftale, hr. Peter Skaarup selv har været med til at lave. Det er målrettede indsatser, samarbejde på tværs af grænser og efterretningsarbejde, så man ved, hvor og hvornår man skal være bedre forberedt. Jeg synes da, man skulle stille sig op og sige, at når der nu er udleveret mere end 50 udenlandske kriminelle til retsforfølgning i Danmark, er det en rigtig god aftale, man har lavet sammen med regeringen. Jeg synes, det er en god aftale, og det håber jeg da også at hr. Peter Skaarup synes.

Mange tak til justitsministeren.

Skatteministeren.

Tak, formand. Jeg vil også sige tak for en glimrende debat. Jeg synes sådan set, at noget af det, der er kommet ud af debatten, er, at det nu står helt klart, at symbolpolitik ikke hører til i en tid, hvor Danmark er i krise. Jeg synes også, det er blevet slået fast igennem flere runder, at den beslutning, som regeringen har valgt at træffe, viser, at vi nu har et politisk flertal i Danmark, der faktisk har viljen til at prioritere politik, der virker, i stedet for symbolpolitik.

Jeg kan også fornemme, at der sådan set i virkeligheden er en ret bred politisk alliance – også langt ind over midten – der er enige om, at der nu skal anvendes fleksible baglandspatruljer, som uventet skal dukke op i de grænsenære områder, så ingen kriminelle kan føle sig sikre. Og jeg er tryg ved, at det intensiverede samarbejde mellem SKAT og politi er den rigtige vej at gå, netop for at sikre en opgaveløsning, der er så bred som mulig. Regeringen har sikret, at toldkontrollen kommer til at blive tilrettelagt på en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret måde. Vi har fået gjort op med den ufleksible og symbolpolitiske tilgang, som det tidligere flertal bar præg af.

Hvad angår det her med flertal og muligheder, synes jeg også har været interessant – det, man har kunnet udlede af debatten. Som jeg tolker situationen, viser det samlede billede, at det nu står ret tydeligt, at der kun er et parti i Folketinget, som ønsker at indføre en permanent og stationær grænsekontrol forstået som fysiske kontrolanlæg ved grænsestregen, og det er Dansk Folkeparti. Det er jo et politisk synspunkt, som er helt legitimt og i orden, men jeg er uenig i det. Jeg mener, at det er en forkert prioritering af Danmarks toldressourcer, og jeg fornemmer sådan set også, at både Venstre og De Konservative på lidt forskellig vis gør det klart, at tiderne skifter, at der er brug for at se på tingene på en ny måde, og at fysiske kontrolanlæg næppe kommer til at være en realitet, heller ikke hvis det uheldige skulle ske, at flertallet skulle skifte. Det er jeg sådan set glad for, og jeg vil også gerne kvittere for, at Venstre og De Konservative på den måde udviser en eftertænksomhed i det her spørgsmål. Så det kvitterer jeg for.

Med hensyn til diskussionen om anvendelsen af toldressourcer vil jeg sige, at jeg synes, det er et tydeligt og vigtigt spørgsmål, der har rejst sig, nemlig om man mener, at 50 toldere, altså 50 årsværk, gør bedst gavn på selve grænsestregen, eller om man er modtagelig over for de ret klare meldinger, som kommer fra både told- og politimyndigheder, om, at mere fleksible baglandspatruljer, mobile og efterretningsbaserede tilgange til toldarbejdet er vejen frem. Det er jo der, den politiske prioritering skal foretages, og der har Dansk Folkeparti så truffet sit valg, men det har regeringen da heldigvis også, nemlig at vi fravælger den vej, hvor det er grænsestregen, der skal være det magiske omdrejningspunkt for indsatsen, men at vi derimod anerkender, at den effektive tilgang til at bekæmpe international og grænseoverskridende kriminalitet er, at man har et stærkt, mobilt og efterretningsbaseret samarbejde mellem politi og skattemyndigheder i mobile enheder.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Tak for ordet, formand. Skatteministeren gjorde det i sit første indlæg klart, at han syntes, det handlede om symbolpolitik, og siger også her i anden omgang, at det er symbolpolitik. Men man kan ved at kigge på tallene se, at det var en kæmpe succes, som det er svært at komme uden om er det stik modsatte af symbolpolitik, for det er en stigning på 13.700 pct. for euforiserende stoffer og omkring 500 pct. for beslaglagte pengebeløb.

Jeg forstår ikke, hvordan man når frem til at sige, at det er symbolpolitik, når tallene viser det stik modsatte. Hvordan kan skatteministeren stå og smile, samtidig med at han siger: Jamen vi vælger en politik, der virker? Tallene viser, at det jo virkede, og tallene var for en periode på tre måneder, hvor man kun havde indfaset en ud af tre faser. Hvordan kan skatteministeren så i øvrigt stå at sige, at man vælger en politik, der virker, når man lige har skrottet det modsatte?

Skatteministeren.

Det er en interessant måde, statistikken bliver anvendt på. For det første er skattemyndighedernes egen konklusion jo temmelig entydig, og det vil sige, at den samlede vurdering er, at der ikke kan siges at være nogen nævneværdig effekt af den aftale og den indsats, som Dansk Folkeparti sammen med den tidligere regering stod bag. Det er skattemyndighedernes egen konklusion, som Dansk Folkeparti så drager i tvivl. Det er også rimeligt nok.

Men konsekvensen af det synspunkt må også være, at den aftale, som hr. Dennis Flydtkjær synes var så god, havde en nærmest negativ effekt på ulovlig import af lægemidler. Derfor går logikken sådan lidt ud af hak, og det samme gælder i forhold til de øvrige tal. Det med pengekategorien skyldes et særligt projekt, og en enkelt beslaglæggelse af kat er årsag til den store stigning i forhold til euforiserende stoffer.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er meget flot, at skatteministeren henviser til sit eget embedsværk og ellers efter bestilling fra skatteministerens egne folk kommer og siger, at det ikke har nogen bemærkelsesværdig effekt. Erling Andersen, som er direktør for SKAT København, sagde, at man faktisk slet ikke kan evaluere det på 3 måneder, men faktisk skal have helt op til 1 år. Men det er så den politiske beslutning, man har taget, med at vælge at sige, at man ikke vil have det til at køre i længere tid end 3 måneder. Men når skatteministerens egne folk siger, at det er for tidligt at evaluere det efter 3 måneder, så må skatteministeren da også acceptere det og sige: O.k., det er måske også at drage en lidt forhastet konklusion at sige, at det slet ikke har nogen effekt. For kigger man samtidig på de tal, vi trods alt har fået og som jo er dem, vi i Dansk Folkeparti baserer det på, må man sige, at det er ret bemærkelsesværdigt. Der har været et fald på 4 pct. for våben, men hvad med kat, når der er sket en stigning på over 13.000 pct.? Og så er det rigtigt, at der var en fangst på 3 t kat, men hvem siger, at det ikke var på grund af den øgede grænsekontrol – det kunne det lige så godt have været? Og selv om man ser bort fra den, var stigningen stadig væk på små 2.000 pct.

Jeg tror altså, at der er mange, der undrer sig over, hvordan man sådan meget hårdnakket kan fastholde at sige, at det ikke har nogen effekt, når vi kan se på tallene, at det har haft det.

Ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt lige at holde fast i, hvad det er, vi drøfter her. Det er vurderingen af en ekstra ressourcetilførsel på 50 årsværk, og dem er der ikke tale om at den nuværende regering har fjernet. Der er tale om, at den nuværende regering anvender de ressourcer endnu mere effektivt, og i stedet for at fastlåse indsatsen til selve grænsestregen, ja, så breder vi indsatsen ud på nogle mobile enheder, der opererer i det grænsenære område, i et tæt samarbejde mellem politi og skattemyndigheder, der med en efterretningsbaseret tilgang faktisk sikrer endnu bedre resultater. Og det er også baggrunden for, at man, synes jeg, meget klogeligt fra regeringens side har valgt at omprioritere ressourcerne.

I forhold til de resultater, som hr. Dennis Flydtkjær nævner, kan jeg blot gentage, at hvad angår euforiserende stoffer, skyldes den meget dramatiske udvikling kun et enkelt beslag, og at det er det, som er hovedforklaringen, og at der derfor er fuldt belæg for skattemyndighedernes konklusion om, at der ikke var nogen nævneværdig effekt af det tidligere flertals aftale.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg synes godt nok, det er lidt beskæmmende, at skatteministeren benægter de fakta, som skatteministeren selv har viderebragt til Folketinget om den her meget massive stigning i beslagene, og de fakta, som vi i dag har fået fra Justitsministeriet, der også viser, at politiet har fået overdraget mange sager som konsekvens af den permanente toldkontrol. Men uanset det har jeg to spørgsmål til skatteministeren. Det ene går på, at SF's ordfører tidligere i debatten var inde på, at det var meget vigtigt med den mobile indsats, og vi synes jo også i Dansk Folkeparti, at det er vigtigt, samtidig med at det er vigtigt at være på grænsen. Men det minus, der er ved den mobile indsats, er, at det mig bekendt er blevet beordret, at den mobile indsats ikke må foregå på grænsen, den skal primært foregå inde i baglandet. Kan skatteministeren bekræfte det? Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål går på, at i sommer rejste Dansk Folkeparti en debat om toldernes beføjelser, og SF bakkede ivrigt op om, at tolderne skulle have øgede beføjelser. Jeg har fået forskellige svar fra skatteministeren, og de tyder alle sammen på, at det vil man ikke være med til længere; man vil kun give de beføjelser, tolderne har i dag. Kan det være rigtigt?

Skatteministeren.

Jeg kan bekræfte, at den tilgang, regeringen har til anvendelse af toldressourcer, er, at vi skal sikre den mest effektive udnyttelse af hver eneste tolder, og det gør vi bl.a. ved at fokusere indsatsen i mobile efterretningsbaserede enheder, som opererer i det grænsenære område. Derfor er det et helt klart politisk signal, at vi ikke ønsker at opstille begrænsninger for, hvor den mest effektive indsats foregår, som det tidligere flertal valgte at gøre, nemlig ved at sætte den begrænsning, at det skal foregå på grænsestregen. Tværtimod har vi sagt, at tolderne selvfølgelig skal sættes ind der, hvor der er den største effekt af ressourcerne, så vi netop kommer den grænseoverskridende kriminalitet til livs.

I forhold til hele diskussionen om, om der er nok ressourcer, og om der er nok beføjelser osv., vil jeg sige, at vi da løbende vil være optaget af, om der skal ske yderligere forbedringer, og om der skal ske justeringer. Men for indeværende er vi godt tilfredse med den indsats, der er lagt for dagen. Vi ser frem til at følge resultaterne, og det håber jeg også at Dansk Folkeparti vil være med til.

Hr. Peter Skaarup.

Hvad det sidste angår, kan jeg bare konstatere, at der er skatteministeren ikke enig med sin egen tidligere skatteordfører, hr. Jesper Petersen, der i sommer som reaktion på debatten om de her ting, altså Dansk Folkepartis forslag om at give tolderne mere magt, sagde:

»Vi skal have mindre dobbeltarbejde og bureaukrati. Så jeg er positiv over for at øge toldernes beføjelser« .

Det var altså hr. Jesper Petersen, der sagde det. Det er man åbenbart gået væk fra i SF, kan jeg konstatere, siden svarene til os her i dag går på, at man ikke vil give øgede beføjelser, hvilket ellers kunne være godt for at øge indsatsen fra toldernes side.

Med hensyn til det med den mobile indsats er det ikke korrekt, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti ikke ønskede en mobil indsats, og at det hele skulle foregå på grænsestregen. Det skulle foregå begge steder. Men det, jeg kan konstatere, er, at den regering, der sidder nu, slet ikke vil være på grænsen. Man vil primært operere inde i baglandet. Hvorfor vil man modgå det, som repræsentanter for tolderne gerne vil? De vil jo faktisk gerne have, at man primært er på selve grænsen, men selvfølgelig også er der mobilt.

Skatteministeren.

Vi ønsker ikke at opstille en betingelse om, at man primært skal være på grænsen, eller at man skal prioritere x antal årsværk på grænsestregen, eller at man skal bruge millioner af skattekroner på at opføre fysiske kontrolanlæg, som primært tjener symbolpolitiske formål. Det er helt korrekt, at det ønsker regeringen ikke. Det, regeringen ønsker, er, at samfundets toldressourcer bliver anvendt, hvor de har størst mulig effekt, og det vil sige, at er det ved en aktion punktvis ved grænsen, er det ved en baglandsindsats, eller er det længere oppe i landet, ja, så er det der, indsatsen skal foregå, og det overlader vi trygt til det samarbejde, som er mellem skatte- og politimyndigheder i en efterretningsbaseret tilgang.

Når vi nu er ved spørgsmålet, er det vel også lidt vigtigt at få understreget, at det, som debatten her har afsløret i dag, er, at der intet flertal er, medmindre Dansk Folkeparti virkelig skulle få vind i sejlene og sikre sig 90 mandater, som vil arbejde for at indføre fysiske kontrolanlæg ved grænsen, og det synes jeg er en glædelig konklusion på dagens debat.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Vi har haft en diskussion om de ressourcer, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti tilførte området, og effekten af, at den nuværende regering har rullet det tilbage, og jeg vil bare gerne bede skatteministeren bekræfte, at resultatet af den aftale, som regeringen har lavet, betyder, at der er færre toldere til indsatsen end ved den aftale, der var gældende, da det var VK-regeringen og Dansk Folkepartis aftale, der var i kraft.

Skatteministeren.

Jeg vil gerne bekræfte, at de toldere, som var i operation, da den tidligere regering var ved magten, fortsat er i operation, men nu på en langt mere effektiv måde. Det er korrekt, at en del af de yderligere årsværk, man påtænkte at indføre i forbindelse med aftalen, har vi ikke fundet nødvendige at prioritere til det formål. Men der er ikke tale om, at vi i forhold til det, vi overtog, nedprioriterer indsatsen – tværtimod. Vi opprioriterer den ved at sørge for, at ressourcerne bliver brugt der, hvor de giver størst effekt.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Når man ser på regeringens egne publikationer, kan man se, at der står, at 98 toldere fjernes fra den aftale, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti lavede. Så bruger man 50 til baglandspatruljer, og så er jeg venlig og medregner de 16, som regeringen vil bruge til at bekæmpe den forventelige meget, meget store stigning, der kommer til at ske inden for smugleri og illegale varer som følge af de massive stigende afgifter på en lang række varer. Det giver så 66, som regeringen bruger til én ting, men man fjerner 98 andre. Kan ministeren ikke bare bekræfte, at det betyder, at der er 32 færre årsværk på baggrund af den aftale, som den nuværende regering har lavet, i forhold til hvis VK-regeringen og Dansk Folkepartis aftale havde stået ved magt?

Ministeren.

Det er korrekt, at de fremskrivninger, der lå i den aftale, som Dansk Folkeparti indgik med den tidligere regering, ikke videreføres, netop fordi vi fra regeringens side har været optaget af, at skattemyndighedernes og toldmyndighedernes ressourcer skulle prioriteres så effektivt som muligt og sikre størst mulige effekt. Og ja, det er fuldstændig korrekt, at vi har med en regering at gøre, som ikke mener, at der skal bruges skattekroner på uvirksomme symbolpolitiske tiltag, som bl.a. var en væsentlig udgiftsdrivende faktor i den aftale, som vi heldigvis har annulleret. Så på den måde er det korrekt, men hvis man kigger på den generelle prioritering af området, vil mit klare standpunkt være, at regeringen sikrer en mere effektiv toldindsats end ved den aftale, som den tidligere regering indgik med Dansk Folkeparti. Det har jo været hele hensigten med at lave den uheldige aftale om, og jeg kan da også forstå, at Venstre i hvert fald er på vej til at komme den erkendelse nærmere, i og med at man ikke ønsker at gå tilbage til den nu ikkeeksisterende aftale.

Mange tak til skatteministeren. Så er det hr. Peter Skaarup som ordfører for forespørgerne.

Tak for en interessant debat. Jeg tror ikke, det bliver den sidste, vi kommer til at have i Folketinget om grænsekontrol. Om ikke andet er der sikkert nogle i de andre lande, der finder på noget, vi også skal diskutere omkring emnet her i Folketinget.

Jeg har her i anden runde taget en artikel fra Jyllands-Posten den 12. maj med herop. Jeg tror egentlig, den giver et meget godt billede af, hvad der er sket. Jeg spurgte i starten af debatten om, hvad det egentlig var, der skete fra 2009, hvor den nuværende statsminister sagde, at det var meget vigtigt, at man kom tilbage til tiden før Schengen og genindførte grænsekontrollen, og op til nu, hvor vi sidder med en rød regering, der faktisk har besluttet sig for at fjerne den permanente toldkontrol, som skulle have været et plaster på såret i forhold til vores Schengenmedlemskab. Jeg tror, det giver et meget godt billede af, hvad der er sket.

Jeg vil komme med et citat fra transportminister Henrik Dam Kristensen, der på det tidspunkt var integrationsordfører for Socialdemokraterne. Han sagde nemlig på det tidspunkt:

»Jeg bor ikke langt fra grænsen, og jeg kan se, at østeuropæiske bander har for let ved at komme ind og ud af landet. Så det er godt, at der nu er kommet en aftale om mere kontrol.«

Det var reaktionen på den permanente toldkontrol, som regeringen og Dansk Folkeparti på det tidspunkt lavede. Han sagde videre:

»Mere kontrol er godt for at standse kriminaliteten, og den bliver ikke rullet tilbage.«

Det var et meget godt valgløfte; det holdt bare ikke.

Lidt længere nede i artiklen kommer vi til De Radikale. De ryster på hovedet over de her udtalelser fra Socialdemokraternes ordfører på det tidspunkt og siger så:

»Vi vil rulle så meget som muligt tilbage og bruge pengene på mere uddannelse.«

Det siger hr. Morten Østergaard, som på det tidspunkt var repræsentant for De Radikale og næstformand for partiet. Jeg tror egentlig, det er et meget godt billede af, hvad der er sket.

Socialistisk Folkeparti, altså SF, og Socialdemokraterne syntes egentlig, at det, som regeringen, den gamle regering, og Dansk Folkeparti, havde lavet, var vældig godt, og så havde vi De Radikale og ikke mindst Enhedslisten, som parlamentarisk grundlag, der syntes, det var noget forfærdeligt noget; ja, det var faktisk noget, der ville stoppe – jeg tror, hr. Frank Aaen sagde stoppe – flygtninges mulighed for at komme til Danmark, og at det var det, Dansk Folkeparti var ude efter.

Det er det, der er sket. Det har jeg fundet ud af her under debatten, plus at Danmark jo skulle have EU-formandskabet den 1. januar, og her var det altså utrolig vigtigt for vores statsminister, at man kunne sige til den højhellige Barroso, kommissionsformanden, at vi nu sandelig har fjernet det, som det forfærdelige Dansk Folkeparti havde sørget for vi havde fået, nemlig den permanente toldkontrol. Vel vidende at alle de andre lande har nogenlunde det samme, var det i hvert fald vigtigt for Danmark at sige. Jeg tror, det er det, der er sket i den her situation.

Når det er vigtigt med grænsekontrol, er det på grund af kriminalitetsudviklingen, og det er jo facts, og det vil hverken justitsministeren eller skatteministeren eller nogen af ordførerne anerkende. Det er heller ikke noget, som en som kommentatoren Marlene Wind vil anerkende. Hvis vi kigger på antallet af sigtede østeuropæere i Danmark i perioden fra 2006 frem til 2010, vil vi se, at der er sket en voldsom stigning, specielt i antallet, der kommer fra Rumænien, men også fra Litauen og fra Bulgarien. Præcis derfra kommer potentielle indbrudstyve, hjemmerøvere, folk, der med forholdsvis få midler, som de kan få ved hjælp af kriminalitet, foretager sig rigtig alvorlige ting. Det er det, danskerne er rigtig, rigtig trætte af, og det er også derfor, der er en meget, meget stor opbakning bag en grænsekontrol her i landet.

Derfor forstår jeg heller ikke, at regeringen ikke vil se det i øjnene og heller ikke vil høre på de facts og faktuelle oplysninger fra Skatteministeriets egen opgørelse og justitsministerens svar, som er kommet i dag. Man vil simpelt hen ikke anerkende, at der har været store resultater. Det nærmeste, vi kom, var, da den radikale ordfører medgav, at det faktisk havde haft en virkning. Men hvorfor vil man ikke det? Hvorfor ikke sige rent ud, at grænsekontrol har en effekt, og at grænsekontrol er man nødt til at lave i et moderne samfund med fri indvandring ind over grænserne uden den gammeldags grænsekontrol mellem landene i EU? Det er nødvendigt, og det er det, der skal til, og det undrer mig, at man ikke bare anerkender det en gang for alle. Essensen af hele det her spørgsmål er, at det er meget nemmere at kontrollere indvandring, at kontrollere kriminalitet, at kontrollere narkotikaindsmugling på grænsen, i stedet for at man skal til at fare land og rige rundt inde i landet, hvor det er gået galt.

Men tak for en udmærket debat. Det, der står tilbage, er, at det her spørgsmål vil blive debatteret igen og igen, og at Danmark på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at lave det, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti havde lavet, eller noget, der er bedre, fordi vi vil komme til at se, at den grænseoverskridende kriminalitet bliver værre og værre.

Der er lige en enkelt kort bemærkning fra hr. Jens Joel.

Det er blot, fordi ordføreren nævner, at det er meget vigtigt at være effektive her. Og der bliver igen henvist til hjemmerøverierne, og det har man gjort før fra Dansk Folkepartis side også her i Folketingssalen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren kan svare på, hvor mange af de sigtede i sager om hjemmerøverier der er bosat uden for Danmark, og som altså ikke er her? For man forstår, at den effektive måde at fange hjemmerøverne på, er at stå nede ved grænsen og kontrollere, om de kommer ind.

Der må man jo formode, at hvis det skal være en særlig effektiv metode, må det dreje sig om borgere, som bevæger sig på tværs af grænserne. Derfor kunne jeg godt være interesseret i – nu når man har været så statistisk diligent , som hr. Peter Skaarup har været hele dagen, når han har snakket om statistikker – at høre, hvor mange af dem, der er tiltalt for de her hjemmerøverier, der egentlig ikke er bosat i Danmark og dermed har krydset grænsen.

Det ord, diligent, ved jeg ikke om det er så godt at bruge.

Værsgo til hr. Peter Skaarup.

Man har mig bekendt ikke nogen præcise tal lige præcis for hjemmerøverier, men man har nogle præcise tal, der handler om sigtelser mere generelt. Og de sigtelser opgøres ikke efter, om de pågældende er uden for landets grænser eller er inden for landets grænser hele tiden, men de opgøres på baggrund af nationalitet. Det vil sige, at man i de statistikker, vi har modtaget, kan se, at der er sket en meget voldsom stigning i kriminalitet begået af rumænere – enten herboende rumænere eller folk, der kommer til os udefra – her i landet. Det er faktisk sådan, at der i 2006 var tale om 589 sigtelser, og det er steget hele vejen op til 2010 til 2.543 rumænere, der er blevet sigtet for kriminalitet i Danmark.

Vi kan jo se det i forskellige avisreportager – senest om det hjemmerøveri, der fandt sted i Herlev, hvor der desværre var en ældre dame, der afgik ved døden. Det var så tilsyneladende en bulgarer, der stod bag ved det. Vi har også set den kendte Skovbysag, hvor det var rumænere, der stod bag.

Hr. Jens Joel.

Jeg beklager, at jeg kom til at sige noget, som skulle have været »adræt« på dansk lige før.

Man så vil jeg godt spørge hr. Peter Skaarup, fordi han jo henviser til den meget tragiske sag og det hjemmerøveri, som jo endte meget, meget tragisk, om han kan give et kort svar på, hvorfor han mener, at den effektive måde at fange dem på, som er sigtet i den sag, skulle være en grænsekontrol, al den stund at de pågældende sigtede for det første faktisk er bosiddende i Danmark og derfor ikke nødvendigvis har bevæget sig over grænsen og at de for det andet hverken var eftersøgte eller mistænkte, altså ikke kendt af politiet. Hvad er det så, tolderen på Krusågrænsen skulle have gjort for at forhindre det her meget, meget tragiske udfald af hjemmerøveriet?

Er det ikke bedre i stedet at bruge de penge på den efterretningsmetode, det samarbejde, man kunne have over grænserne, hvor man har noget større chance for at finde folk og fange dem, også selv om de ikke lige bevæger sig forbi skilderhuset?

Ordføreren.

Man kan jo ikke have sikkerhed for, at den permanente grænsekontrol, hvis den havde eksisteret her i 2012, havde fanget en bande, der så kom fra Bulgarien, i forbindelse med det hjemmerøveri. Men der er en mulighed for, at den ville have gjort det.

I de tal, vi har fået i dag i Folketinget fra justitsministeren, får vi jo at vide, at politiet som konsekvens af den permanente toldkontrol indført af den gamle regering og Dansk Folkeparti har fanget menneskesmuglere – dem har politiet fået overdraget fra toldkontrollen – man har fanget personer med ulovligt ophold, man har fanget personer med indrejseforbud, og man har fanget personer, der er efterlyst i Danmark eller via Schengeninformationssystemet. Der er jo ikke nogen, der ved, om de pågældende har været i karambolage med lovgivningsmagten i Bulgarien eller har indsmuglet varer et eller andet sted til et andet land, hvilket havde kunnet betyde, at man havde kunnet finde dem via et register på den ene eller den anden måde. Det er jo det, som politiet og toldmyndighederne kan bruge i forbindelse med kontrollen.

Tak. Der er ikke flere bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på torsdag, den 2. februar 2012.