Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) Forespørgsel nr. F 18:

Forespørgsel til ministeren for by, bolig og landdistrikter:

Hvilke tiltag vil regeringen tage for at skabe vækst i de såkaldte udkantsområder, og vil regeringen lade sig inspirere af den norske model med at indføre tiltagszoner til gavn for udviklingen i udkantsområderne?

Af Mette Hjermind Dencker (DF), Karina Adsbøl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Bent Bøgsted (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Morten Marinus (DF).

(Anmeldelse 31.01.2012. Fremme 02.02.2012. Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 27. marts 2012).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 27. marts 2012.

Ordføreren for forespørgerne, fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti, har ordet for begrundelse. Værsgo.

Tak for det. Da der kom et ministerium for landdistrikter, var vi rigtig mange, der blev begejstrede, ikke kun i Dansk Folkeparti, men også ude i Danmarks landområder. Vi var rigtig mange, der tænkte: Endelig et ministerium, der tager yderområderne alvorligt. Når vi i dag går ture i landområderne, kan vi dog høre, at begejstringen for ministeriet er til at overse. Der er endnu ikke kommet et eneste initiativ til forbedring af vilkårene for landområderne – ikke ét. Til gengæld var der akutfunktionen på Svendborg Sygehus samt nedrivningspuljen, der måtte lade livet. Det er ting, der desværre trækker i den stik modsatte retning af vækst i yderområderne.

Selv om der ikke er kommet et eneste forslag fra landdistriktsministeren til forbedring af landområderne, altså ud over et forslag om et par komikere, der skal underholde ministeren med deres visioner, så vælger vi i Dansk Folkeparti at se positivt på det. Vi tror ikke, det er, fordi ministeren ikke vil landområderne det godt. Vi tror simpelt hen, at han har lukket sig inde med sine embedsmænd for at skabe noget mere revolutionerende på området, der virkelig skal få danskerne til at huske ministeren som den minister, der for alvor sparkede liv i landområderne.

Det kan f.eks. være, at ministeren har ladet sig inspirere af den norske model, hvor der er de såkaldte tiltagszoner. Her giver man dem, der bosætter sig i landområderne i Norge, nogle økonomiske fordele. Det er en metode, der må siges at have haft stor effekt i Norge. Måske brygger ministeren på noget lignende i Danmark. I Dansk Folkeparti vil vi til enhver tid hjælpe ministeren med inspiration til, hvad han kan gøre for at give landområderne i Danmark et løft. Det er derfor, vi her peger på Norge som et eksempel, vi kunne lade os inspirere af.

Så min begrundelse for forespørgslen er, at jeg har et håb om, at ministeren her vil løfte sløret for, hvad det er, der foregår inde bag ministeriets vægge, så alle i landområderne forhåbentlig kan ånde lettet op og vide, at der snart vil komme en lang række forbedringer af landområderne. Jeg har også et håb om, at ministeren vil lade sig inspirere af den norske model, og jeg må da sige, at vi i Dansk Folkeparti også har en forventning om, at det er noget stort, der er på vej, siden det har taget ministeren og hans embedsmænd et halvt år at brygge på det – et halvt år, hvor ministeriet ikke er kommet med et eneste lovforslag. Endelig har jeg en forventning til ministeren om, at han i dag vil give os i udvalget samt danskerne et klart svar på, hvad yderområderne er.

Jeg ser frem til en god, konstruktiv og forhåbentlig udbytterig debat.

Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Tak for muligheden for i dag at tale om regeringens tiltag til at skabe vækst i landdistrikterne. Jeg er lidt ked af den negative tilgang, fru Mette Hjermind Dencker fra DF har. Nogle gange spekulerer man på, hvad det er for en planet, Dansk Folkeparti lever deres liv på. Så sent som i går fremlagde regeringen jo – og det skal jeg nok vende tilbage til – et forslag til en udligningsreform, der kommer vores landdistrikter til gode.

Men som sagt er jeg her i dag blevet spurgt om, hvorvidt regeringen vil lade sig inspirere af den norske model om de såkaldte tiltagszoner for at skabe vækst og udvikling i danske yderområder, og hvad regeringens politik er på det område, og det svarer jeg altid gerne på. Den nuværende regering ønsker også at indgå i et bredt samarbejde om landdistriktspolitikken, og jeg håber, at vi i dag kan få en rigtig god drøftelse af, hvad vi i Danmark skal sætte som ambition for vores landdistrikter.

Hvis jeg sådan skal snakke lidt om regeringens initiativer – og nu håber jeg, at fru Mette Hjermind Dencker har tid til at høre efter, for det er jo lidt vigtigt i forhold til de spørgsmål, der er blevet stillet – så vil jeg gerne komme med svar på spørgsmålene om, hvad regeringen vil gøre for at skabe vækst i landdistrikterne. Det er jo ingen hemmelighed, at vi udvikler det løbende.

Der er udfordringer i vores landdistrikter. Der er udfordringer med faldende beskæftigelse, med affolkning og med forringet adgang til offentlig service. Hvad angår alle de her mange spændende forslag, vi nu hører fru Mette Hjermind Dencker komme med, undrer det mig, at man i 10 år med den forrige regering ikke havde et eneste forslag til det, men det kan vi jo så også tage under diskussionen og debatten. I regeringen ser vi med stor alvor på disse udfordringer, for vi ønsker, at der er ordentlige rammer for livet i alle dele af Danmark, også for dem, der bor langt fra de større byer, og dem på de mindre øer.

Det første, vi gjorde, var at få sat landdistrikterne på dagsordenen på en konstruktiv måde. Det gjorde vi faktisk ved at oprette et ministerium, der arbejder målrettet med at koordinere regeringens indsats i landdistrikterne. Jeg lægger meget vægt på, at vi får en løbende konstruktiv debat om, hvad vi vil med landdistrikterne, og jeg synes jo, at vi skal væk fra den der nedsættende tale om ruiner, det rådne Danmark osv. Jeg synes i stedet for, at vi skal fokusere på de mange helt særegne kvaliteter og styrker, som kendetegner landdistrikterne – det, som jeg selv kalder landdistrikternes potentiale.

Jeg har været rundt i alle dele af landet i de sidste måneder. Jeg har lyttet til beboernes og borgernes bekymringer og ønsker til fremtiden. Jeg har faktisk besøgt rigtig mange lokalt forankrede virksomheder og fantastisk spændende projekter, både offentlige og private. Jeg ønsker at støtte op om disse aktiviteter, som jeg mener er afgørende for udviklingen i landdistrikterne. Derfor har jeg også sikret mig, at vi bruger pengene bedst muligt. Det har jeg gjort ved at målrette midlerne til lokale projekter, til landdistriktsforskningen, og pengene går målrettet til det, som er allervigtigst i disse tider, nemlig vækst og jobskabelse.

Her var altså et konkret initiativ, hvor vi har målrettet de 122 mio. kr., vi bruger på LAG-midlerne, og vi har også målrettet de midler, vi bruger til landdistriktspuljen. Det handler bl.a. om landdistriktspuljen på 22 mia. kr. Puljen får fremadrettet et skarpere fokus på indsatsområdet vækst og nye job. De landdistrikter, der oplever vækst og erhvervsudvikling, satser typisk på de lokale styrkepositioner. I 2012 vil der derfor blive uddelt midler til forsøgsvirksomhed, som formår at udvikle, realisere og fremhæve eller på anden måde sætte fokus på lokale ressourcer. Det har jeg faktisk store forventninger til.

Så er der LAG-midlerne, som jeg omtalte. De skal i højere grad understøtte projekter, der skaber arbejdspladser. Det har jeg faktisk aftalt med LAG-formændene, og jeg har også været ude på LAG-konferencerne og sige det. Jeg har ansvaret for administrationen af de midler til de lokale aktionsgrupper. Det er EU-midler til projekter, der skaber nye arbejdspladser, samt projekter, der skaber alternative eller attraktive levevilkår i landdistrikterne. Det er mange penge, som bliver investeret direkte i landdistrikterne. Det er 110 mio. kr. og ikke 122 mio. kr., som jeg sagde før. Projekterne spænder bredt fra fritids- og kulturtilbud til tilskud til mikrovirksomheder, naturstier, turisme og landsbyfornyelse. Jeg målretter nu disse midler, så de fremadrettet gives som støtte til projekter, som vedrører jobskabelse og økonomisk vækst. På den måde får vi endnu mere for pengene.

Så vil jeg også nævne et andet område inden for mit eget ministeriums område, som betyder meget for udviklingen i landdistrikterne. Det er byfornyelserne og områdefornyelserne. Det er vigtigt for mig, at der bliver skabt nogle attraktive rammer for livet i de mindre byer, og her spiller byfornyelsen og områdefornyelsen faktisk en meget vigtig rolle.

Jeg har netop meldt ud, at kommunerne i år kan bruge 214 mio. kr. på at renovere nedslidte bygninger eller rive de bygninger, som ikke længere bruges, ned. Det betyder, at vi cirka kan gange med fire – og det er et faktuelt tal – så der bliver en aktivitet derude for omkring 1 mia. kr., og det betyder faktisk, at vi investerer rigtig mange penge i at løfte bygningskvaliteten i bl.a. de mindre byer i landdistrikterne. Det får beboerne stor glæde af, samtidig med at det bliver lettere at tiltrække nye tilflyttere.

Jeg vil også gerne udbrede viden om alt det, der fungerer rigtig godt derude, så man på den måde kan blive inspireret til at udnytte landdistrikternes store potentiale. Apropos inspiration har jeg netop nedsat en visionsgruppe med engagerede og kreative folk, der kender vilkårene i landdistrikterne, fordi de bor derude alle sammen. Visionsgruppen er en blanding af kulturpersonligheder, iværksættere og ildsjæle sammen med folk, der har en anden tilgang til emnet. Jeg synes, det er en lidt nedladende holdning at kalde dem komikere og musikere – det er faktisk folk, der har skabt en tilværelse derude, og som kan gøre en forskel i debatten, og jeg forstår ikke, hvorfor de skal nedgøres af Dansk Folkeparti på den måde, jeg hørte det i starten.

Men jeg ser frem til en masse gode input fra de aktører, som arbejder i og med landdistrikterne, når de samles til den konference om visioner for vækst, som jeg afholder om godt en måned. Der skal arbejdes med forslag til jobskabelse, der skal forskes, der skal arbejdes med vækst i et forum, hvor embedsmænd, politikere, professionelle og ildsjæle kan mødes til en åben og konstruktiv drøftelse – det glæder jeg mig meget til.

Hvad angår erhvervsudvikling og jobskabelse, vil jeg nævne nogle af de områder, hvor regeringen gør en forskel. Først og fremmest har vi lagt vægt på erhvervsudvikling, fordi der er et stort behov for at gøre noget ved arbejdsløsheden. Erhvervsudviklingen handler om jobskabelse og fastholdelse af job – og her skal man huske på den kickstart på 18 mia. kr., som regeringen har lavet – samt gode vilkår for erhvervslivet. Det vedrører naturligvis hele landet, men arbejdsløsheden er desværre alt for høj i mange af vores landdistrikter. Her er det de naturlige arbejdspladser, altså landbrug, fiskeri og råstofudvinding, som faktisk mister flest arbejdspladser i de her år.

Derfor er det en stor hjælp til landdistrikterne, at vi har valgt at kickstarte økonomien, så tusindvis af mennesker får arbejde i de kommende år. Vi bruger faktisk 18 mia. kr. på at fremrykke en række offentlige investeringer, og på den måde får vi jo gang i væksten i hele Danmark og ikke mindst i landdistrikterne.

Ud over den generelle indsats for at sætte gang i økonomien arbejder regeringen også på en lokal og regional jobskabelse. Her vil jeg godt fremhæve de regionale vækstpartnerskaber, som jo er en del af regeringens politik. Der skabes en positiv udvikling i hele Danmark via Erhvervs- og Vækstministeriet, der på vegne af regeringen her i foråret indgår vækstpartnerskaber med de regionale vækstfora. For at sætte fokus på den vækstindsats i de områder, deltager jeg også i drøftelserne, og jeg ser bl.a. frem til at drøfte muligheden for at styrke samarbejdet mellem vækstforaene og LAG'erne i erhvervsindsatsen i landdistrikterne, således at vi både fokuserer på den lokale, den regionale og den centrale, landsdækkende vækstindsats. Jeg tror, at der er et stort behov for at fokusere og samarbejde om vækstindsatsen, så den hænger sammen hele vejen rundt.

Regeringen foretog derudover også i forbindelse med finanslovforhandlingerne en større omprioritering af midlerne i landdistriktsprogrammet, så vi kan hjemtage landdistriktsmidler fra EU – penge, der kan understøtte nye lokale initiativer, og som med tiden kan få egne ben at gå på og skabe nye arbejdspladser og liv på landet.

Jeg vil også nævne landbruget, hvor vi jo i forhold til landdistrikterne er i gang med en vigtig grøn omstilling, hvor regeringen vil sikre, at der skabes et mere økonomisk bæredygtigt landbrug, og vi ønsker samtidig et landbrug i vækst, som gerne skulle være med. Og selv om den grønne omstilling handler om naturbeskyttelse, så handler den også om at fremtidssikre landbruget, så der skabes arbejdspladser, vækst og eksport.

Derudover vil jeg pege på det, nogle kalder bankpakke V eller udviklingspakken. Der har vi jo meldt ud, at der skal arbejdes for et landbrugsfinansieringsinstitut; det er et institut, som skal bidrage til levedygtige landbrugsbedrifter, således at de kan foretage investeringer, der er nødvendige for vækst og udvikling. Resten af udviklingspakken kan faktisk også få meget stor betydning for små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne. Ligesom virksomheder i resten af landet har en del af disse jo haft vanskeligheder ved at få risikovillig kapital til f.eks. udviklingsprojekter og eksport. Udviklingspakken kan forventes at generere yderligere lån til vækst på i omegnen af 2 mia. kr. samt eksportlån til større virksomheder for 15 mia. kr. Det vil stimulere virksomhedernes vækstmuligheder og give mulighed for nyansættelser. Det er et rigtig godt forslag, som jeg gerne vil benytte lejligheden til at rose, og jeg vil også rose den store kreds af partier, der står bag aftalen om gennemførelsen af en udviklingspakke.

Hvis vi kigger fremad, kan vi se, at regeringen altså har taget fat på at udvikle en langsigtet erhvervs- og vækstpolitik i et tværgående ministerudvalg, og her er også sundhed, klima, miljø, fødevarer og ikke mindst de mindre produktionsvirksomheder i fokus, og det er vigtigt, fordi den type virksomheder har stor betydning for vores yderområder og landdistrikter.

Et andet af regeringens indsatsområder, som jeg gerne vil fremhæve, og som måske er forbigået forespørgernes opmærksomhed, er turismen. Det er et af de erhverv, som har et meget stort potentiale til at bidrage til en positiv udvikling i landdistrikterne, og jeg vil sige, at det faktisk er derfor, regeringen er gået i gang med at formulere en national turismestrategi, som bl.a. skal sikre, at vi får flere turister til landdistrikterne og dermed en øget vækst. Endvidere er der jo, også under den tidligere regering, blevet etableret en række nationalparker, som skal bidrage til turismeindsatsen.

Så er der et emne, jeg vil tale om, som ligger mig meget på sinde, og det er det, der vedrører mobil- og bredbåndsdækningen. For de mennesker, der bor og driver virksomhed i landdistrikterne, er det helt afgørende, at der er en ordentlig mobil- og bredbåndsdækning. Det er et område, hvor vi skal være mere ambitiøse, end vi har været de sidste 10 år, hvor DF jo har været et parti, der har haft afgørende indflydelse. Derfor synes jeg, det er positivt, at erhvervs- og vækstministeren på statens vegne har indgået en aftale med KL og regionerne og telebranchen om at skabe en bedre mobildækning. Aftalen forpligter bl.a. teleselskaberne til i de kommende 3 år at investere 6,5 mia. kr. i en udbygning af mobilnettet.

Jeg ved også, at det med bredbåndsdækningen er noget, der ligger beboerne i landdistrikterne meget på sinde. Der har netop været afholdt Landsbyernes Dag, hvor man virkelig har drøftet dette emne. Det var tydeligt, at der er et rigtig stort behov for gode internetforbindelser derude. Det er noget, som vi faktisk imødekommer med den seneste teleaftale, hvor der fra 2014 nu bliver en 10-megabit-dækning. Uden at jeg vil kalde mig ekspert, vil jeg sige, at man på dette 10-megabit-net faktisk vil kunne streame sit fjernsyn. Nettet skal dække 98 pct. af Danmarks areal, og det sker via de nye teleaftaler, der er blevet lavet. Derudover siger vi, at man fra 2020 skal have mindst 100 Mb. Så mobil- og bredbåndsnettet er altså noget, der har stor betydning for landdistrikternes beboere; der bliver mulighed for at drive erhverv, og man kan i øvrigt få fat i hinanden.

Så vil jeg bare kort nævne, at vi på uddannelsesområdet har en meget ambitiøs målsætning, hvor vi jo fra 2012 har lagt maskinmesteruddannelsen ud. Vi har styrket videnpilotordningen, og vi har skaffet 3.000 flere praktikpladser. Lad mig nævne, at vi jo i går foreslog en ny udligningsordning, og den er der faktisk grund til at fremhæve. For den flytter 400 mio. kr. direkte på udligningen og mere end 160 mio. kr. i forhold til beskæftigelsesområdet ud til vores landdistrikter, så de får flere penge at arbejde med. Det er en lille justering, men den betyder rigtig meget for landdistrikterne. Lolland får 80 mio. kr., og Langeland får 23 mio. kr. Vi ønsker et Danmark, der hænger sammen. By og land skal udvikles og ikke afvikles, og udviklingen det ene sted skal ikke skabes på bekostning af det andet.

Lad os kigge på de norske tiltag. Jeg synes, der er mange forskelligheder at fremhæve mellem Norge og Danmark, og der er grundlæggende forskelle. Det er absolut nødvendigt at kunne forholde sig til de forskelle for at kunne vurdere de norske initiativer i en dansk kontekst. Men lad mig bare, når vi kigger på det med tiltagszonerne, sige, at det betyder noget i forhold til fritagelsen for arbejdsgiverafgiften, muligheden for at nedskrive et studielån med 10 pct. årligt, en fritagelse af afgiften for elforbruget, en reduktion af personbeskatningen, et ekstra børnetilskud, et større kommunalt tilskud. Det er faktisk nogle voldsomt store udgifter, der er forbundet med tiltagszonerne, bare i 2010 er det 3,4 mia. kr., og effekterne er ikke kendte. Med hensyn til tiltagszonerne er det, som jeg siger, sådan, at der også er arbejdsgiverrettede tiltag, hvor man fritager arbejdsgiverne for afgift. En differentieret arbejdsgiverafgift koster 12,5 mia. kr. om året. Derudover kan vi lægge vægt på, at det andet kostede 3,4 mia. kr.

Så har man i Norge oprettet Innovasjon Norge. Det er en sammenlægning af Norges Turistråd, Norges Eksportråd og Statens nærings-, og distriktsudviklingsfond og Statens vejledningskontor for opfindere. Det ejes af Norges 19 regioner og den norske stat. Der har været 9.000 projekter, og de koster 5,3 mia. kr., og det vil sige, at vi er i omegnen af 20 mia. kr. Det, der er vigtigt at forstå med hensyn til de beløb, jeg nævner, er, at de er langt fra de tilskuds- og låneordninger, vi kender herhjemme. Måtte jeg ikke sige, at det jo er underligt, at man peger på de her initiativer, uden at man anviser en finansiering.

Jeg vil nu runde af og sige, at der er en række af de norske initiativer, der er rettet mod deres yderområder, både tiltagszonerne og andre, som er ret spændende, men jeg vil bare sige, at det med det håndværkertilbud, vi har overtaget, så er svært at finde en finansiering til det, og jeg er spændt på at høre, hvad der er fru Mette Denckers og Dansk Folkepartis forslag til en finansiering af det. Jeg synes bestemt, det er nogle interessante ideer, men jeg vil bare sige, at vi i Danmark har nogle geografiske udfordringer, der er helt anderledes end dem, man har i Norge. Så har jeg også bidt mærke i, at en række af de norske initiativer ikke har været igennem en effektevaluering. Jeg kan forsikre Folketinget om, at jeg gerne søger inspiration alle steder, også i det norske, men jeg synes bare, vi skal have forståelse for, at det er voldsomt dyrt.

Til sidst vil jeg gerne opsummere, at vi altså lægger vægt på en positiv udvikling i hele Danmark, også i yderområderne. Jeg har store ambitioner med hensyn til udviklingen af vores landdistrikter, hvoraf jeg i dag har nævnt fire fokusområder: erhvervsudvikling, digitalisering, udvikling og udligning. Jeg tror på, at der er et potentiale i landdistrikterne. Vi og regeringen arbejder for det bedste på de områder, og vi samarbejder både lokalt, regionalt og nationalt, men, håber jeg, også på tværs af politiske skel, og derfor vil jeg afslutte med at opfordre oppositionen til at gå aktivt ind i debatten: Hvad vil vi med vores landdistrikter i fremtiden? Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen spørgsmål til ministeren på nuværende tidspunkt. Vi går videre til ordføreren for forespørgerne, fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti, som har mulighed for at kommentere ministerens tale.

Tak for det. Jeg synes jo, det var rigtig dejligt at høre ministeren fortælle om de samme visioner, som vi hørte regeringen havde før valget, men jeg håber ikke, at de også vil gå samme vej. Ministeren sagde noget om en hel del ting, som jeg har skrevet ned, og om dem vil jeg gerne stille nogle spørgsmål, som jeg håber ministeren kan svare på her. Det handler om at flytte nogle flere arbejdspladser, for jeg kunne forstå på det, ministeren sagde, at der skulle være flere arbejdspladser ude på landet. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det helt konkret er.

Jeg er også meget optaget af den turismestrategi, som ministeren talte om her i sin tale, og vi kan godt være enige om, at turisme faktisk er det, som baner vejen til yderområderne, for der er jo ingen på Vesterbro, der sidder og tænker, at hvor kunne det være dejligt at bosætte sig ude ved Vesterhavet. Hvis de skal derud, kræver det jo, at de først kommer derud via turismen, via at tage derud på ferie, og derfor ser jeg meget turismen spille en central rolle i det her. Så jeg er derfor interesseret i at høre om, hvad der ligger i ministerens turismestrategi.

Det er dejligt at høre det om mobil- og bredbåndsdækningen, nemlig at ministeren har valgt at afsætte 6 mia. kr. til udbygning af den, så jeg vil også høre, hvornår vi kan se frem til, at man i yderområderne får en bredbånds- og mobildækning, der dækker lige så bredt, som Post Danmark gør. Jeg er ked af, at ministeren så har misforstået mig og tror, at jeg bare vil kopiere den norske model. Det er pænt af ministeren at have siddet med regnemaskinen og regnet ud, hvad det vil koste, hvis man overfører den til danske forhold, men det var jo slet ikke det, jeg mente. Jeg mente bare, om ministeren ville lade sig inspirere af den norske model; det betyder ikke, at vi skal indføre hvert eneste tiltag, der er i den norske model, men sådan set bare, at ministeren kunne hente inspiration derfra. Men jeg ser frem til en god og livlig debat. Tak.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Vi tager nu den første ordfører i ordførerrækken, og det er fru Birgitte Josefsen fra Venstre, værsgo.

»Udkant? Aldrig i livet«, sådan lød overskriften faktisk på en artikel i tirsdags, og overskriften dækker over en udmelding fra Jammerbugt Kommune, som ligger i det yderste nordvestjyske hjørne nord for Limfjorden. Tirsdag morgen åbnede Jammerbugt Kommune for salg af 31 nye byggegrunde, og selv om kommunen er placeret i det, vi kalder Udkantsdanmark eller yderområdet, lå folk faktisk i kø i 26 timer for at købe en af de her nye grunde.

Det handler om at tænke på fremtiden, siger borgmester Mogens Gade, Jammerbugt Kommune, og han har så sandelig ret. Hvert eneste år er der faktisk ca. 900 mennesker, der flytter fra Aalborg Kommune til Jammerbugt Kommune. Det betyder, at den her kommune nu skal til at bygge en ny skole, en ny idrætshal og tænke over, hvad moderne familie vægter højt, og forsøge at matche de her krav inden for de økonomiske rammer, som kommunen nu har fået stillet til rådighed. Når man så går ud og spørger de her borgere om, hvad de vægter, er det rolige omgivelser, det er en skøn natur, det er en god busforbindelse til Aalborg, for det er jo der, nogle af dem arbejder eller tager på besøg, det er gode skoler, og det er gode fritidsfaciliteter. Det her er jo et eksempel på, at det kan lade sig gøre at rykke en udvikling i en positiv retning. Udfordringerne er selvfølgelig af meget forskellig karakter i de forskellige områder af Danmark, men vi skal fra Folketingets side, mener vi i Venstre, sikre, at de muligheder, der er ude lokalt, kan man bruge og udnytte.

Derfor er det Venstres holdning, at vi via politiske tiltag skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre et Danmark i balance. De danske landdistrikter og yderområder fortjener de samme gode betingelser for at skabe arbejdspladser og fastholde arbejdspladser, muligheder for at skabe vækst og at uddanne sig, som man kan i resten af landet. Det mener vi bl.a. at vi sikrer bedst ved at give kommunerne størst mulig frihed til at udvikle og investere i deres lokalområde, hvilket vi bl.a. ser i eksemplet fra Jammerbugt Kommune. Via politiske tiltag må vi sikre gode rammevilkår for erhvervslivet, så konkurrenceevne, produktivitet, vidensniveauer og innovation kan vækste bedst muligt i yderområderne.

Desuden skal vi, og det er et punkt, der er meget afgørende for os, altid sikre, at der er mulighed for, at alle unge i alle dele af landet kan tage en ungdoms- og videregående uddannelse med et højt fagligt niveau. Det må aldrig nogen sinde være distancen fra hjem til skole, der afgør, om de unge vælger uddannelsesvejen. Det mener vi i Venstre er helt afgørende for at sikre, at man kan skabe og holde fast i væksten og udviklingen også ude i det, vi kalder yderområderne.

Derfor har vi i Venstre en klar forventning til regeringen om, at regeringen er medspiller i forhold til at finde gode løsninger og tage gode tiltag, så vi kan få indfriet nogle af de ovennævnte elementer, som vi, set fra vores platform, mener er det, vi skal kigge på, for det, der er vigtigt for os, er, at vi sikrer et Danmark i balance i en globaliseret verden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne, værsgo

Da vores landdistriktsordfører, hr. Simon Kollerup, er forhindret i at være til stede her i salen, skal jeg læse hans tale for Tinget.

Folketinget er kendetegnet ved, at hele Danmark er repræsenteret på stolene her i salen. Som folketingsmedlemmer kommer vi fra hver vores del af landet og indtager vores plads i de grønne stole for at lave politik og for at skabe forandringer i respekt for vores politiske overbevisning og i respekt for de dele af landet, vi kommer fra. Jeg har selv det privilegium, at jeg er både født og opvokset i det, som den nordjyske Niels Hausgaard kalder for Luksusdanmark, og jeg må sige, at jeg synes, at det er befriende med folk som Niels Hausgaard og andre gode kræfter, der formår at bruge en anden tone i debatten og tale yderområderne op og ikke ned. Derfor bliver jeg så meget desto mere skuffet over, at dagens forespørgsel har fået en titel med ordet Udkantsdanmark. Tonen og stemningen i dagens debat havde fra start været slået meget bedre og mere positivt an, hvis den havde handlet om Luksusdanmark.

Når det er sagt, vil jeg indledningsvis kvittere for, at vi får anledning til at tage debatten, for det er en vigtig debat. Udviklingen i yderområderne står og falder med, at der skabes vækst og arbejdspladser, og ikke kun i yderområderne naturligvis, men også i yderområderne. Socialdemokraterne roser regeringen for at sætte så klart fokus på Luksusdanmark, at vi med en minister, som er særlig dedikeret til netop den opgave, sikrer en koordinerende kraft for regeringen i al dens arbejde. Netop Luksusdanmark og yderområderne er med i regeringens løbende overvejelser. Det er en central forandring i dansk politik til gavn for yderområderne, så sagerne er i regeringskontorerne, og den lokale vækst og jobskabelse kommer på dagsordenen centralt her i København.

Derudover fokuserer regeringen sine støttemidler til lokale projekter og landdistriktsforskningen, så pengene går målrettet til det, som er allervigtigst lige nu, nemlig vækst og nye arbejdspladser lokalt.

Samme målrettede fokusering vil gælde for LAG-midlerne, så også de i højere grad skal understøtte lokale projekter, der skaber arbejdspladser. Jeg ser i øvrigt frem til den drøftelse, vi skal have, af netop en mulig styrkelse af de lokale aktionsgrupper og vores regionale vækstfora i forhold til den regionale og lokale erhvervsindsats.

Jeg vil også gerne fremhæve, at det med vedtagelsen af udviklingspakken, der i medierne har navnet bankpakke V, er sat målrettet ind for at øge udlånet til små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det er netop de små og mellemstore virksomheder, der tegner sig for en stor del af erhvervsstrukturen i yderområderne. Derfor vil det øgede udlånsniveau med yderligere 2 mia. kr. i nye vækstinitiativer være en motor for nye arbejdspladser lokalt. Jeg håber, at pengeinstitutter og små og mellemstore virksomheder benytter de nye muligheder. Det er vores hensigt med dem.

Derudover arbejdes der lige nu med justeringer i udligningsordningen, hvor regeringens udspil er, at de mest velhavende kommuner skal bidrage lidt mere til de kommuner, som har det sværest på grund af de underliggende lokale strukturer. En stor del af de sidstnævnte kommuner findes netop i vores yderområder, og derfor vil justeringerne i udligningsordningen også kunne ses som et bidrag til at sikre alle danskere nogenlunde ensartet service, uanset hvilken del af landet de bor i, og det er vigtigt.

Så har regeringen endelig sammen med Enhedslisten valgt at målrette 18 mia. kr. til en kickstart af den danske økonomi, så vi dermed får skabt flere tusinde arbejdspladser i Danmark. Arbejdspladserne kommer i hele Danmark og derfor også i yderområderne. Som det fremgår, er det her bare et udpluk af regeringens indsats til gavn for yderområderne.

Vedrørende de konkrete initiativer i Norge, som også er en del af den her forespørgsel, må jeg sige, at jeg har en del betænkeligheder ved nogle af de nævnte forslag fra vores nordlige naboer. Dertil kommer spørgsmålet så: Hvor skal pengene komme fra? Store statsstøttede initiativer lyder altid som spændende ting, som vi skal overveje, men i Norge brugte de i 2010 alene 12,5 mia. kr. på bare et af deres initiativer. Så siger jeg bare, at vi skylder hinanden og ikke mindst de mange seere i yderområderne, som måske følger med i dag, at man overvejer grundigt, hvor finansieringen skal komme fra. Det savner jeg i hvert fald et konkret svar på i dag, ellers synes jeg hurtigt at debatten bliver uinteressant. Men jeg synes, at det er fint at kigge nærmere på effekten af de norske initiativer. Det mener jeg er afgørende, før man binder sig til at gennemføre konkrete initiativer, som man ikke kender, så man ikke køber katten i sækken. Derfor kan jeg meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det fremsatte forslag til vedtagelse.

Tak til ordføreren. På grund af en misforståelse for kort tid siden får fru Mette Hjermind Dencker lov til at holde sin ordførertale her og fremsætte forslag til vedtagelse.

Tak for det. Da jeg selv har indkaldt til forespørgslen i dag, har jeg fuld forståelse for det, hvis der sidder et par stykker i salen, der har et behov for at dispensere fra den uskrevne regel, vi har blandt MF'ere, om at frede det medlem, der holder sin jomfrutale på Folketingets talerstol.

Der var så dejligt ude på landet. Sådan starter H.C. Andersens eventyr »Den grimme ælling«. Og det havde han jo ret i. For ude på landet er der højt til himlen, der er langt til naboen, man kan bedre høre fuglenes sang, og man kan bedre se stjernerne på nattehimlen. Det er også der, man dyrker fællesskabet. Man kerer sig om hinanden. Folk sælger ud af deres hjemmelavede marmelader og honninger. Man ser mange kunstnere, der flytter derud eller tager derud, når de har brug for ro til at male eller digte. Det er vigtigt, også som ministeren var inde på, at vi politikere fremhæver alle de positive ting, der er ved at bo ude på landet, for i Dansk Folkeparti er vi kede af at se, hvordan den politiske debat bærer præg af, at man taler landområderne ned. Hvis vi skal have folk til at bosætte sig på landet, skal vi huske at tale positivt om landområderne. Men vi skal ikke bare tale positivt om landområderne, vi skal også agere positivt over for dem, for de har nogle udfordringer, som vi skal hjælpe dem med at løfte: Affolkningen vokser; uddannelsesniveauet er generelt lavere; mange boliger og forretningslokaler står tomme og er usælgelige; der er ringe mobil- og bredbåndsdækning. Det er blot for at nævne nogle af dem.

Vi politikere står i dag over for et meget vigtigt valg. Vil vi se til, at affolkningen i landområderne bare vokser dag for dag og dermed risikere, at der om 20-30 år er store områder af Danmark, der vil ligge øde hen, områder, hvor der før lå små lokalsamfund, og hvor livet og fællesskabet blomstrede? Skal vi bare sige: Det var ærgerligt, lad falde, hvad ej kan stå, eller vil vi investere i at give landområderne i Danmark et kærligt og tiltrængt løft ved at belønne de mennesker, der vælger at bosætte sig og skabe virksomheder og arbejdspladser i landområderne? I Dansk Folkeparti har vi valgt det sidste.

Vi vil gerne se nærmere på den model, de har i Norge, hvor de giver særlige økonomiske fordele til de mennesker, der vælger at bosætte sig i de norske yderområder, men vi er også opmærksomme på, at Norges yderområder er usammenlignelige med Danmark. Der er steder i Norge, hvor man har 200 km til nærmeste købmand. I yderområderne i Norge er temperaturen tit 10 grader lavere end i byerne. Det er udfordringer, som vi gudskelov ikke har i Danmark. Men i Dansk Folkeparti tror vi på, at vi, når man i Norge kan få folk til at flytte helt derud, hvor der er 200 km til nærmeste købmand, hvor der er 10 grader koldere end i byerne, blot ved at give dem nogle få økonomiske fordele, så har al mulig grund til at antage, at lignende tiltag i Danmark vil være en kæmpe succes. I den anledning vil jeg gerne sætte tre tykke streger under, at vi har valgt at lade os inspirere af modellen. Det betyder, at vi gerne vil kigge nærmere på, om der er noget af den, som vi kan overføre til danske forhold og eventuelt supplere dem med initiativer, der er mere relevante for de konkrete udfordringer, vi har i Danmark.

Derfor har vi i Dansk Folkeparti valgt at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen at undersøge norske erfaringer med såkaldte »tiltagszoner«, der går ud på at understøtte og lette bosætningen i udkantsområder i Norge gennem f.eks. ekstra børnepenge, reduktion i personskatten, fritagelse for elafgiften, sanering af studiegæld m.m., og derigennem lade sig inspirere til at foreslå lignende initiativer for tilsvarende områder i Danmark, herunder at vurdere de økonomiske aspekter af en sådan politik.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 37).

Vi håber, at Folketinget er positiv over for at pålægge regeringen i det mindste at undersøge, hvad mulighederne er, for som Albert Einstein sagde: Fordømmelse uden efterforskning er toppen af uvidenhed. Det er den efterforskning, vi i Dansk Folkeparti hermed appellerer til at få iværksat.

Tak til ordføreren. Forslaget til vedtagelse vil nu indgå i debatten. Der er ikke mere til ordføreren nu.

Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Lad os i dag aftale, at vi afskaffer begrebet Udkantsdanmark. For hvilke byer, hvilke områder er det, som er Udkantsdanmark, og hvilke er det, der ikke er Udkantsdanmark? Og hvorfor skal vi vælge at tale nogle bestemte områder ned? Det har sjældent – jeg vil også vove mig helt ud til at sige aldrig – gavnet noget som helst at få talt noget ned.

Den her diskussion bliver tit til en debat om at dele goder ud til bestemte geografiske områder. Men faktisk er landdistrikternes problemer fælles for hele landet, uanset om man snakker Lolland-Falster eller Vestjylland eller Nordjylland. Vores konkurrenceevne er svag, og mange virksomheder lukker og fyrer mennesker. Det rammer især byer langt fra de store universitetsbyer, hvor der har været mange og stadig er mange produktionsvirksomheder. Derfor er det især uden for de større byer, man er blevet ramt af krisen, og der er kun én vej, og det er at genoprette tilliden til dansk økonomi og få genoprettet konkurrenceevnen.

Vi skal have styr på de offentlige udgifter. Hvis virksomheder og privatpersoner får tillid til den offentlige økonomi igen, vil man begynde at bruge de penge, som er opsparet. Det vil skabe vækst og job. Samtidig skal vi flytte flere fra overførsler til arbejde, og skatten på arbejde skal ned. Det vil også øge virksomhedernes konkurrenceevne.

Jeg vil også benytte lejligheden til at rose de mange ansvarlige overenskomster, som bliver indgået i øjeblikket, og som holder lønningerne i ro. Det skaber også arbejdspladser på lang sigt.

By, bolig og landdistriktsministeren har også i sin tale nævnt en lang række fornuftige måder at investere på rundtomkring i landdistrikterne, som kan være med til at skabe vækst og udvikling. Jeg vil nævne uddannelse som et område, som Radikale Venstre sætter meget stort fokus på, for uden for universitetsbyerne gælder jo det, at uddannelsesniveauet er væsentlig lavere end i universitetsbyerne, og derfor skal vi, når vi får råderum i økonomien, investere i uddannelse også uden for universitetsbyerne.

Konkurrenceevne, uddannelse, styr på økonomien er løsninger på Danmarks udfordringer, og det er faktisk også en løsning på landdistrikternes udfordring, fordi vi har en fælles udfordring, uanset om vi snakker by eller land, og uanset hvilket landområde vi snakker om.

Dansk Folkeparti foreslår i dag ekstra børneydelse, lavere skat, færre afgifter og eftergivelse af studiegæld i bestemte områder. Det vil selvfølgelig koste rimelig mange penge, og det vil ikke løse det grundlæggende problem, som er, at produktionsvirksomhederne er pressede og lukker. Vi synes generelt heller ikke så meget om at eftergive gæld. Altså, hvis man har gældsat sig, skal man selvfølgelig betale sin gæld tilbage. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Annette Vilhelmsen fra SF.

Først og fremmest vil jeg sige tak til ordføreren for, at vi kan få indledt en debat om landdistrikter. Vi har brug for at se på alle forslag, gode ideer og initiativer. Jeg er jo selv en af dem derudefra, der sådan set både er født og vokset op derude og har arbejdet og haft det ganske godt med det derude, og jeg tænker nogle gange, også med den nye hverdag, vi har her i København, at måske er der også nogle i det, der ikke kaldes landdistrikter, folk, der er meget centralt placeret her i det indre København, der sådan set kunne have godt af lidt frisk luft – og så kan vi altid diskutere, hvor de største udfordringer egentlig er.

Som ordfører på området landdistrikter og øer kan jeg være glad for, at den nye udligningsordning har givet flere midler til trængte kommuner i landdistrikterne. Vi kunne godt have ønsket os, at der var kommet mere, men det her er et klart signal om en omfordeling af midler, altså midler, der går fra de større byer og til landdistrikterne. På den måde kan de her kommuner tilbyde bedre velfærd og vilkår og dermed også blive mere attraktive.

I SF bakker vi også op om den visionsgruppe, som ministeren har nedsat. Der er brug for at få sat landdistrikterne på den offentlige dagsorden. Her havde jeg også skrevet det ind, som Dansk Folkeparti startede med: Der var så dejligt derude på landet. Og jeg vil egentlig også sige, at ja, der er så dejligt derude på landet, men der er også rigtig meget andet. Derfor er det vigtigt for os i SF, at vi ikke gør problematikker i landdistrikterne specifikt til landdistrikternes problem og noget, vi kan sætte en pulje af til, som så særlig tager sig af det, men at vi får en oplevelse af, at vi i Danmark er et fællesskab, og at de udfordringer, der er, løser vi også i fællesskabets navn.

Derfor støtter vi ikke umiddelbart op om ej heller lader os voldsomt inspirere af at indføre tiltagszoner, sådan som man bruger det i Norge. I første omgang vil vi i stedet afvente ministerens plan for yderligere tiltag for landdistrikterne. Vi har for det første ikke råd til at indføre de her skatterabatter til de danskere, der vælger at bosætte sig uden for de større byer, og vi er heller ikke sikre på, at pengene bliver tjent ind. Vi risikerer, at vi skaber en social ubalance, og at vi oven i købet – hvad skal man sige? – blåstempler den her sociale ubalance. F.eks. vil det kunne betyde, at nogle af de allerrigeste bliver tilgodeset, mens den almindelige dansker må se langt efter økonomiske gaver. For det andet er der også nogle særlige forhold i Norge, hvor der er meget langt mellem storbyer og de yderste landdistrikter. Der er en infrastruktur, som er helt særlig, og derfor kan vi også tænke os til, at nordmændene har brug for helt anderledes incitamenter, end vi sådan set har brug for her.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at tage fat i de gode eksempler. Jeg har lige hørt fra Varde Kommune, hvordan man faktisk ved at lægge en meget positiv strategi har valgt at satse meget på at få lagt en it-infrastruktur ud, sådan at hele kommunen kan komme op at køre og være med i den digitale udvikling. Det er en politisk beslutning, man har taget, og der er skabt rigtig gode vækstmuligheder med det. Vi har allerede rigtig mange folk ude i landdistrikterne, som arbejder med tingene. Vi har lige været på Langeland og hørt nogle folk der sige, at de ønsker nogle nye aktiviteter, og så går de sådan set i gang. Det er nogle initiativer, som giver energi til lokalområderne, og det kan vi kun bakke op om.

Jeg vil under alle omstændigheder hilse ideer velkommen, men jeg vil også understrege, at det er vigtigt at skabe en positiv gejst omkring landdistrikter og øer. Der er brug for at skabe andet end bare økonomiske incitamenter til at flytte ud på landet og på øerne. Vi skal sikre en infrastruktur; vi skal f.eks. sikre, som før nævnt, mobildækning. Vi håber, at udligningen kan gøre noget. Vi vil gerne have, at samarbejdet med lokalråd kommer mere frem i lyset, at LAG-midlerne bliver udnyttet på bedste vis, og at man måske også kan opfordre til en endnu større erfaringsudveksling områderne imellem.

Der er grøde i det derude, men der er også meget andet. Så i betragtning af at det her er et fælles ansvar, er vores opfordring, at vi fortsætter debatten, som nu på bedste vis er rejst af Dansk Folkeparti, men på baggrund af de argumenter, jeg lige har fremhævet her, kan vi fra SF's side ikke støtte op om forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ikke det er korrekt, at før valget lovede Socialdemokraterne og SF at komme med et udkantskommissionsforslag, som der skulle sættes 100 mio. kr. af til. Det er så ikke rigtig blevet til noget, det er ligesom taget af bordet igen.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om det da ikke er positivt, at Dansk Folkeparti rejser den her debat. Jeg oplevede det sådan, at ordføreren sagde »under disse omstændigheder« eller »på bedste vis«, eller at det ligesom var på bedste beskub, vi havde rejst den her debat. Det kunne måske godt misforstås, for uanset hvad vi kalder de områder derude, handler det jo om, at de har behov for noget ekstra hjælp, fordi de måske er ekstra udsatte omkring vækst og erhverv. Det var mine spørgsmål til ordføreren.

Tak, og så er det ordføreren.

Det må jeg meget beklage, for jeg sagde udtrykkeligt mange tak, fordi Dansk Folkeparti tager debatten op, og jeg afsluttede med at takke Dansk Folkeparti for at tage debatten op. Så jeg mener sådan set ikke, at der kan være nogen tvivl om, at det også ligger os meget på sinde.

Så bliver der nævnt flere forskellige ting, og jeg vil forsøge at svare på det. Jeg tænker, at det egentlige spørgsmål var det om mere hjælp, det går jeg ud fra at det var. Op til valget var vi inde omkring at sige, at vi ønskede nogle flere midler til landdistrikterne. Det er jo åbenbart for enhver, at pengene ikke er der, og vi har også lovet hinanden, at for at vi bl.a. kan bekæmpe ulighed, skal vi sikre os, at der er balance i vores finanser. Så vi siger, at vi ønsker, at hele landdistriktsudfordringen, både de ressourcer og de problematikker, der ligger i det, bliver en del af den fælles strategi for at øge væksten, for at øge beskæftigelsen. Nu må vi i dag virkelig være glade for, at der er kommet et energiforlig, som også betyder en stor satsning på miljø, på energi, på endnu flere arbejdspladser, og det skal selvfølgelig også komme landdistrikterne til gavn.

Så nej, vi fik ikke de 100 mio. kr., men vi har f.eks. fået en udligning, vi har fået et energiforlig, og der er helt sikkert også noget af det, der bliver til gavn for landdistrikterne.

Ønsker fru Karina Adsbøl en kort bemærkning mere? Ja, værsgo.

Samtidig er nedrivningspuljen fjernet, og de 10 mio. kr. til børne- og ungeaktiviteter m.m. er fjernet. Og med hensyn til de valgløfter, man gav før valget, kan det jo ikke komme som nogen overraskelse, at man i sin tid har fået en henstilling fra EU. Så er det fuldstændig overraskende, at der ikke var penge til det, eller hvordan og hvorledes?

Ordføreren.

Altså, vi må sige, at vi nok er overraskede over, hvor få penge der var, men det skal jo ikke afholde os fra at være aktive i forhold til den her problematik. Hvad angår de 10 mio. kr. til børn og unge, er det altid beklageligt, når midler, der egentlig har været brugt godt, ikke kan fortsætte. Det har der været en lang diskussion om, det har der også været om satspuljen, og det regner jeg med fortsætter. Vi er jo ikke holdt op med at kere os om, hvordan det foregår med børn og unge.

Med hensyn til nedrivningspuljen vil jeg sige, at der jo stadig væk er penge tilbage i puljen, og der er lagt midler over til byfornyelse, som også kan bruges til det her. I betragtning af hvor betrængt vores økonomi egentlig er, er det rigtig svært for mig som SF'er at skulle bevilge penge til at rive ned, når nu vi ved, hvor meget der faktisk er behov for at kunne bygge op. Så at der er store problemer med misligholdte bygninger ude i landet, ved vi. Vi ved også, at det vil koste omkring 4 mia. kr. – det tror jeg er det, vi har sagt – før vi nogen sinde når at komme omkring alle de her mange bygninger, som det handler om.

Vi er sådan set bare optaget af, at vi skal have sat gang i det, at vi skal have skabt vækst, at vi skal have skabt arbejdspladser. Lad os nu se i forbindelse med hele det her energiforlig, om ikke vi også kan få det til at smitte af på optimismen, så vi kan komme videre. Det er dejligt, at Dansk Folkeparti stadig væk er interesseret i at være med til at løfte det her område, og det forventer jeg et rigtig godt samarbejde omkring.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren for en glimrende ordførertale.

Jeg blev lidt nysgerrig på det her med social ulighed, hvor ordføreren sagde, at det ville øge den sociale ulighed, for mener fru Annette Vilhelmsen ikke, at der allerede nu er mange i de socialt lave indkomstgrupper, der bor i yderområderne? Og mener fru Annette Vilhelmsen ikke, at det at flytte til yderområderne er noget, der er alle i kongeriget Danmark forundt, noget, som vi alle sammen kan gøre, hvis det er det, vi har behov for? Hvori består den sociale ulighed, altså at de mennesker flytter ud og oven i købet får nogle ekstra penge på lommen ved det?

Ordføreren.

Det, vi mener om social ulighed, er, at vi ikke skal, hvad skal man sige, stabilisere den sociale ulighed. Vi vil rigtig gerne bekæmpe den sociale ulighed. Ulighed er mange ting, det kan selvfølgelig både være økonomi, livsforhold og uddannelsesniveau. Det kan være rigtig meget forskelligt. Men vi mener bare, at incitamentet, altså at man betaler folk for, at de kan flytte ud i et område, også kan være med til at stigmatisere, og det ønsker vi faktisk ikke. Det, vi egentlig ønsker, når og hvis vi forhåbentlig får rettet op på økonomien og den her energiaftale og udligning osv. giver mulighed for det, er, at det skal blive attraktivt og muligt, ved at vi skaber en god infrastruktur, ved at vi sikrer digital dækning, og ved at vi sikrer, at man faktisk både kan have arbejdspladser og bevare sine arbejdspladser.

Vi kan se på nogle af øerne, f.eks. Ærø som et rigtig godt eksempel, hvordan man har lavet en rigtig, rigtig god strategi, hvor øen står sammen om at få etableret og fastholdt arbejdspladser, og hvad det har af betydning. Det har de gjort, selv om der ikke har været sådan en økonomisk kompensation ved det, men folk siger: Skal vi slå os ned på Ærø, er der andre forhold, som gør sig gældende. Så vi ønsker faktisk at gøre det muligt at have nogle yderområder, nogle landdistrikter, nogle øer, som kan få lov til at vokse ved det, de blomstrer ved, og det er, at folk føler, det er attraktivt at flytte dertil, og at man kan have sit hverdagsliv der.

Jeg har ikke nået at komme ind på turisme, f.eks. kulturturisme. Det ville være et oplagt element til også at få andre folk til at interessere sig for at tage til landdistrikterne, men som sagt håber jeg, at vi fortsætter debatten.

Tak. Ønsker fru Mette Hjermind Dencker en kort bemærkning mere? Nej, så er det næste ordfører, hr. Lars Dohn fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med lige at kommentere det spørgsmål om nedrivning, for der er også ting, som Folketinget faktisk kan gøre noget ved. Nu er nedrivningspuljen ikke fortsat, men det er jo sådan, at boligkommissionerne kan og skal skride ind. Nu har vi lavet den mærkværdighed i lejelovgivningen, at det er frivilligt for kommunerne, om de vil oprette en boligkommission. Det var måske værd at overveje, om ikke man skulle have boligkommissioner i alle danske kommuner. Lige for øjeblikket er der 10 eller 11, der er på vej til at blive lukket ned, så det kører jo den forkerte vej.

Ellers vil jeg sige tak til ministeren for, at han har nuanceret problemstillingen. Det er jo altid godt at tage afsæt i virkeligheden. Krisen er hård ved Danmark, og der er sandelig noget at tage fat i, må man sige, og derfor skal der også probate midler til. Jamen det nytter altså ikke med Wunderbaum; der skal mere til, hvis man vil have lys på landet og lys i hele Danmark.

Nu har vi fået at vide, at den fulde gennemførelse af den norske model koster 12 mia. kr., så jeg tror, vi skal prøve at se os omkring efter andre løsninger. Men der kunne godt være enkelte elementer i det, der kunne bruges til noget. Det er jo sådan, at hvis vi sætter gang i antal arbejdspladser i Danmark, løser vi også stort set alle de andre problemer. Det handler jo så om at se, hvad det er for nogle muligheder, vi har.

Enhedslisten har bragt et forslag frem om en fremtidsfond, hvor man fremrykker beskatningen af de her pensionsmilliarder. Vi har faktisk 2.600 mia. kr. stående i opsparet pension. Det er lige så mange penge, som nordmændene – nu vi snakker om Norge – har stående i deres oliefond. Hvis man fremrykker bare 1 pct. af den beskatning og så modregner det i pensionisternes beskatning, når de går på pension, så er der 26 mia. kr. at gøre godt med, altså til at investere i nye grønne arbejdspladser, så vi bruger mindre energi, så vi sparer dagpenge, så vi sparer sygehusudgifter og alle de afledte udgifter. Så det er altså et spørgsmål om at bruge sin fantasi og tænke lidt politisk frækt, havde jeg nær sagt, på, hvilke muligheder vi har. Så hvis vi vil, kan vi sætte gang i Danmark; så kan vi virkelig rykke.

Det blev udmærket beskrevet af Venstres ordfører, hvor stor betydning det kunne have med en fremtidsfond, der kunne forbedre den kollektive trafik og sætte gang i nogle energirenoveringer. Vi ved, at alle de, der bor ude på landet, nu ryster for, hvad pokker der skal ske med det her oliefyr. Hvordan vil de stigende oliepriser komme til at true os? Fonden kunne starte en økologisk omstilling af landbruget, sådan at vi i stedet for svinefabrikker kunne fortsætte den levende kultur på landet og skabe nogle flere fornuftige arbejdspladser derude.

Så derfor er det altså tid til at tænke anderledes, og når vi fra Enhedslistens side siger, at vi ikke kan stemme for forslaget til vedtagelse, så betyder det ikke, at vi ikke vil medvirke til, at vi får gang i de her ting. Der kommer jo en rapport allerede i april måned, og jeg kan forstå på ministeren, at når den rapport kommer, skal vi i gang med konkret at se på, hvad det er for nogle ting i de her forslag, vi kan realisere. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Det er godt, at Christiansborgs mure er tykke, for mens vi nu står her og diskuterer, om vi kan skrue på et par knapper og tilgodese et par egne af Danmark, er der en række partier her i Folketinget, der har indgået en energiaftale, som koster danskerne 3 mia. kr. om året, dvs. 1.300 kr. pr. familie.

Det svækker vores konkurrenceevne. Hvad betyder det? Det betyder, at den nedadgående kurve, vi har set i 10 år, hvor 25 pct. af vores industriarbejdspladser er flyttet ud af Danmark, nu vil fortsætte, uanset hvilke pæne ting vi står her og siger. Den vil fortsætte. Hvor er det, de forsvinder fra? Det gør de sådan set fra de områder, vi står og taler pænt om og berømmer.

Jeg kender sådan set områderne. Jeg har levet det meste af mit liv i det folkelige foreningsarbejde, i forsamlingshuse, i idrætshaller, på skoler. Og der er faktisk egne af Danmark, hvor det begynder at knibe med at skabe hold i idræt, i gymnastik. Hvorfor? Fordi folk er flyttet. Og det er de, fordi der ikke er arbejde. Alligevel fortsætter vi med at svække vores egen konkurrenceevne, og så skal vi lappe lidt på situationen.

Derfor er det sådan set et meget større spørgsmål. Det er væsentligt at få rejst debatten, men det er et meget større spørgsmål, end om vi kan give subsidier eller tilskud eller svække nogle af de tåbelige afgifter, vi lige har fundet på at lave.

Grundlæggende skulle vi jo have fat på, om erhvervslivet i Danmark kan tjene penge. Ubalancen mellem den offentlige og den private sektor har ført til den situation, at der ikke er job, at der ikke er arbejde, og at de arbejdsopgaver, der skulle udføres i de egne, vi taler om, går til Tyskland eller Sverige, eller hvor de nu går hen. Det er ikke et spørgsmål om, at vi konkurrerer med kineserne, nej, vi konkurrerer med vores nærmeste, det er vores nærmeste, vi har mistet konkurrenceevne over for. Alligevel fortsætter vi med en sådan lidt idyllisk snak om, om ikke vi kunne lappe lidt på det og give fritagelse og særlige subsidier.

Det, der er bærende, og det, der får folk til at ville bo i de egne, er sådan set, at der er noget at leve af, at man kan skabe vilkår, der er ordentlige for sin familie, og få et liv, der har mening. Det er sådan set det, der er opgaven. Og efter min mening fører lappeløsninger eller kunstigt åndedræt aldrig nogen sinde til noget bæredygtigt.

Så vi skal sådan set tilbage til kernen og etablere ordentlige vilkår, så der er nogle arbejdspladser, som menneske kan arbejde på, så de kan leve fornuftigt sammen, hvis de skal bosætte sig på landet. Der er sket en kraftig flytning i årene, der er gået, også i de 10 år under en borgerlig regering, og det ser desværre ud til, at det vil fortsætte.

Det er der god grund til at gøre noget ved, så hvis ministeren på det her område virkelig vil gøre noget, der gavner, er det et spørgsmål om at snakke alvorligt med skatteministeren og få ham til at holde fast i det signal, som der har været fra De Radikale, om, at der skal ske reelle skattelettelser, som kan mærkes i Danmark. Det er vejen. Og så skal han sige til sine udmærkede ministerkolleger, at den der energiaftale er den værste gift, der længe er set, den koster os 3 mia. kr. mere. Vi ved jo, at regeringen startede med at hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr., da den kom til, og den har lige nappet 1 mia. kr. mere fra bilejerne, som den deler rundt til kollektiv trafik, som så i øvrigt kører mest i byerne.

Der er meget romantisk snak, men alt, hvad man foretager sig, går præcis den anden vej, og det er derfor, at også en del af det, by-, bolig- og landdistriktsministeren står og siger her fra talerstolen, desværre klinger hult. Der skal andre boller på suppen, hvis der skal være alvor i det her, hvis det ikke bare skal være sådan noget idyllisk, romantisk snak, der måske hører fortiden til. Tak for ordet.

Det er fru Mai Henriksen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Undskyld, når vi skifter formand, kan der være lidt vanskeligheder med kommunikationen. Det er hr. Mikkel Dencker for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at jeg desværre ikke er overrasket over det, ordføreren for Liberal Alliance sagde, nemlig at løsningen på problemet med affolkning af udkantsområderne i Danmark åbenbart bare er skattelettelser. Det er jo den sædvanlige sang, vi hører fra Liberal Alliance. Hver eneste gang, der er et problem, kommer Liberal Alliance med den forklaring, at løsningen er at give nogle skattelettelser. Har Liberal Alliance som parti virkelig ikke andet at byde på end skattelettelser til højre og venstre?

Ordføreren.

Nu kunne jeg så spørge: Hvad har Dansk Folkeparti at byde på? Sagen er jo den, at Liberal Alliance har peget på, at vi har tabt konkurrenceevne, også i de 10 år, hvor hr. Mikkel Denckers parti har været støtteparti. Vil hr. Mikkel Dencker bestride det? 25 pct. af industriarbejdspladserne er forsvundet ud af Danmark, er det ikke et reelt problem? Og er det ikke især et problem for de områder, vi står og taler om? Og hvordan løser vi det? Hvordan løser vi problemet med konkurrenceevnen? Er det ikke skatter og afgifter, der gør, at vi ikke er konkurrencedygtige? Eller hvad er det ellers, der afgør det?

Det er muligt, at det irriterer hr. Mikkel Dencker, men det er der ikke noget at gøre ved, men sagen er, at vi sådan set bliver ved med at sige, at løsningen og svaret sådan set er en sænkning af skatter og afgifter. Det er det eneste, der kan sikre en konkurrenceevne i Danmark, så vi beholder arbejdspladser for ganske almindelige mennesker. Det troede jeg faktisk at Dansk Folkeparti var enig med mig i, men det er måske ikke rigtigt?

Hr. Mikkel Dencker.

Det er da godt, at vi fik slået fast, at løsningen på affolkningen af udkantsområderne simpelt hen er skattelettelser. Det er jo rart at få slået fast.

Jeg må bare indskyde, at i liberalismens højborg, USA, og jeg går ud fra, at det må være et stort forbillede for Liberal Alliance, har man jo også kørt den her linje med at lade falde, hvad ikke kan stå, og man tager ikke nogen særlige tiltag for at løse nogle problemer. Der har man jo bare oplevet, at man, hvis man lader udviklingen fortsætte, får rene spøgelsesbyer, altså byer, der står fuldstændig tomme, fordi der ikke er nogen mennesker tilbage. Er det virkelig den udvikling, Liberal Alliance gerne vil have? Hvis det nu viser sig, at de skattelettelser, som Liberal Alliance mener er løsningen, ikke virker, skal vi så bare være ligeglade og sige, at så må vi lade falde, hvad ikke kan stå, og så må de her byer jo stå tomme, og at det bare er ærgerligt?

Ordføreren.

Nu kunne hr. Mikkel Dencker jo tage en køretur i visse egne af Danmark, hvor der i dag er landsbyer, der, uden at der er ført den politik, ser ret triste ud, fordi skatter og afgifter bare er steget og arbejdspladserne bare er smuttet. Der er i dag i anden sammenhæng blevet diskuteret behovet for at rive bygninger ned osv. Så jeg må sige til hr. Mikkel Dencker, at virkelighedens verden er uden for de her mure, og den tror jeg at man skulle kigge lidt på.

Hr. Mikkel Dencker forholder sig ikke til, om han er enig i, at konkurrenceevnen i Danmark er gået fløjten. Det er sådan set det, jeg siger. Og løsningen på at genetablere konkurrenceevnen er bl.a. at sænke vores skatte- og afgiftstryk. Det er for højt, og det skal sænkes. Det er sådan set fuldstændig reelt. Det viser alle undersøgelser, det siger alle kommissionerne, og alle vismandsrapporterne siger det. Det er muligt, det er gået fuldstændig forbi Dansk Folkepartis gruppeværelse, men det siger alle rapporter. Derfor bliver vi også ved med at sige, at det sådan set er svaret og ikke bare at flytte rundt med nogle penge. Mit svar er sådan set præcis det samme, og det har hr. Mikkel Dencker helt ret i, og det er, fordi svaret er det rigtige. Det er forskellen. Svaret er det rigtige, og derfor er det værd at sige igen og igen.

Tak. Nu skulle der ikke være flere korte bemærkninger. Tak til hr. Leif Mikkelsen. Det er fru Mai Henriksen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at tage debatten op i dag. Et Danmark i balance er Konservatives vision for vores land, og det gælder altså både by- og landområderne. For en Konservativ er balance vigtig, og her tænker man jo ofte på balancen mellem individ og stat, balancen mellem personlig frihed og plads til at udfolde sit liv og samtidig hensyntagen til det værdifulde fællesskab, som vi jo alle sammen er en del af. Men det er også nødvendigt at sikre en balance mellem by og land, Østdanmark og Vestdanmark og mellem hovedland og småøer. Det værst tænkelige for os Konservative vil være et Danmark, der brækker over på midten, og hvor udvikling kun finder sted i den ene ende af landet. Derfor arbejder Konservative aktivt for at sikre denne balance.

Nuvel, der var ikke en landdistriktsminister i den foregående regering, men til gengæld arbejdede VK-regeringen målrettet med initiativer til gavn for landdistrikterne, og hellere en aktiv indsats end et ministerium uden indhold. Lad mig bare nævne nogle eksempler: seks regionale vækstfora, 1 mia. kr. om året til regionale erhvervsudviklingsaktiviteter fra 2007-2013, hvoraf 35 pct. af strukturfondsmidlerne bliver anvendt til gavn for yderområderne under ét. Jeg kan også nævne forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner, særligt udkantstilskud for erhvervsskoler og gymnasier i yderområder, vækstkautionsordningen osv. osv.

I slutningen af 2010 kom VK-regeringens strategi for de geografiske områder, der har brug for en styrket indsats, hvis vi skal fastholde et Danmark i balance. Strategien indeholdt 37 konkrete initiativer. Til gengæld venter vi stadig i spænding på landdistriktsministerens udspil, for der må virkelig være noget stort på vej, når der er gået så lang tid med forberedelserne. Konservative vil fortsat følge den aktive strategi, og her vil vi gerne give vores bud på, hvor hovedindsatsen skal være. For helt ærligt, det nytter ikke at lave snuptagsløsninger med enkelttilskud til forskellige grupper. Om det så er højere SU til studerende, lavere skat til iværksættere eller højere børnebidrag til familier, som flytter vestpå, bliver der ikke skabt vækst af det, og det fremtidssikrer ikke erhvervs- og bosætningsstrukturer i bestemte geografiske områder. Den eneste konsekvens vil være, at vi bliver fattigere som land, og vi Konservative tror ikke på de tiltag.

Løsningen er i stedet at skabe rum og mulighed for udvikling. Hele Danmark skal have lige muligheder for at koble sig på globaliseringen og konkurrere på lige vilkår. Fremtidens bosætning kræver god infrastruktur, gode muligheder for uddannelse og sygebehandling, men det allervigtigste er at skabe vækst og at skabe arbejdspladser. Derfor kommer min tale alene til at have fokus på at skabe gode rammevilkår, som understøtter økonomisk vækst i den private sektor.

Vi har været glade for initiativer som vækstkautionsordningen, eksportlåneordningen, kom i gang-lån og senest også – man må gerne rose, når der er grund til det – den nye udviklingspakke, som giver Vækstfonden mulighed for at udbyde lån til små og mellemstore virksomheder, og som altså er med til at afhjælpe kreditklemmen for mange. Spørgsmålet er bare, om det kommer hele Danmark til gavn, eller om det mest er områder med vækst, måske endda Østdanmark, som har profiteret af de her ordninger.

Jeg vil gerne give et eksempel, som viser, at det her spørgsmål faktisk er ganske relevant. På Ærø ligger en virksomhed, som hedder Søby Værft. Det er en virksomhed med en sund og velkonsolideret økonomi, godt drevet og samtidig den største og absolut vigtigste virksomhed på Ærø. Som følge af større skibe har værftet behov for at udvide deres dok for at kunne tage større skibe ind til reparation i fremtiden og til også at kunne skabe flere arbejdspladser, men desværre kan de ikke optage lån, fordi virksomheden er beliggende og har et postnummer på Ærø. Og det er altså virkeligheden for rigtig mange virksomheder; gode, sunde virksomheder diskrimineres alene på grund af deres postnummer. Som politikere skal vi ikke blande os i, hvordan realkreditinstitutterne udlåner penge, men så må vi tage andre midler i brug, så det alligevel bliver muligt at skabe vækst, også i landdistrikterne.

Det kan jo undre, at regeringen ikke er mere offensiv på netop det her emne, for jeg husker da tydeligt, at de i valgkampen var ude at kræve nye lånemuligheder, ja, de ville sågar etablere et helt nyt statsligt låneinstitut alene for udkantsområderne, men det må jo være med i landdistriktsministerens udspil, som vi altså stadig væk afventer med længsel.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Tak for det. Jeg vil først takke for en god debat. Og jeg vil også sige, at jeg synes, det er gavnligt, at vi har fået den her forespørgselsdebat.

Det, vi lidt mangler at få svar på, er, hvordan DF vil finansiere alle de her norske initiativer, og hvordan man er inspireret. Jeg har gjort op, at det ikke, som en ordfører fejlagtigt sagde, koster 12,5 mia. kr., men ca. 20 mia. kr. Bare et enkelt initiativ som f.eks. forskellige arbejdsgiverafgifter koster 12,5 mia. kr. Jeg synes ikke, jeg helt kan lade mig inspirere af, at man skal eftergive gæld til folk, der flytter lidt uden for vores større byer, og jeg synes jo også, at debatten her har vist, at det ikke er den vej, Danmark skal gå. Og det vil jeg gerne kvittere alle ordførerne for.

Til fru Mette Dencker, der var heroppe ad et par gange, vil jeg først sige, at man skal tilgive, at det nogle gange kan gå galt, men i forhold til turismestrategien skal jeg sige, at vi har taget initiativ til en national turismestrategi og er på vej med den. Vi har jo også bl.a. det lokale center for turismestrategier, beliggende i Ringkøbing, og det er noget, vi arbejder videre med. Jeg skal nok vende tilbage til det, når vi har strategien klar i forhold til det.

Så blev der spurgt til mobildækningen. Jeg gjorde faktisk meget ud af at fortælle om den i min første tale, men – en gang til for arveprins Knud – jeg gentager det gerne. Jeg vil godt sige, at når vi snakker digitalisering, drejer det sig jo ikke kun om digitalisering, men også om mobil- og bredbåndsdækning. Og der er jo en aftale på vej, der forpligter teleselskaberne til at investere mellem 6 mia. kr.og 6,5 mia. kr. i udbygning af mobilnettet de kommende 3 år.

Så ved vi jo også, som jeg sagde, at man på den seneste konference i Landdistrikternes Fællesråd har diskuteret bredbånd. Og der ved vi også, at et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om bredbånd med mindst 10 Mb i 2014. Man kigger i øjeblikket på, hvordan sommerhusområderne kan sikres dækning, og det, der ligger nu, svarer til 98 pct. inden udgangen af 2014, men man genforhandler aftalen i forhold til sommerhusområderne, og det synes jeg er positivt. Det ville være godt, hvis vi kunne få dem med, for det betyder meget for turismen, at der også er bredbåndsdækning i vores sommerhuse. Og 10 Mb gør, som jeg sagde, uden på nogen måde at være ekspert i det her, ifølge eksperter, at man kan streame fjernsyn på det, altså se fjernsyn på nettet. Så det er ikke så ringe endda – som man siger – hvis folk ønsker at se det.

Vi har jo så også en ambition om mindst 100 Mb i 2020. Til sammenligning kan man sige, at det er EU's mål, at alle i Europa skal have mindst 30 Mb i 2020. Vi er altså voldsomt meget mere ambitiøse på området – også mere end den tidligere regering, der mente, at det var markedet, der skulle klare det. Det har betydet, at en række virksomheder – det tror jeg, vi alle sammen møder, når vi kommer derud – jo faktisk ikke kan fungere og virke uden for vores større byer; det kan de ikke, hvis ikke der er en ordentlig mobildækning og ikke er en ordentlig dækning af bredbåndet i øvrigt.

Så vil jeg sige, at jeg synes, at fru Birgitte Josefsen havde nogle rigtig gode indspil til debatten og diskussionen, og jeg fornemmer klart, at der er en vilje blandt Folketingets partier til at tale i en ordentlig tone; til at tale vores landdistrikter op i stedet for at tale dem ned. Det betyder ikke, at vi ikke skal være realistiske; vi skal selvfølgelig helt klart se på, hvad det er for udfordringer, vi står over for, og tage bestik af dem. Men jeg tror også, vi skal være med til i fællesskab at tale vores landdistrikter op. Det er der meget brug for, for jeg synes helt ærligt, der er for meget ruin og for meget rådden banan i det.

Jeg bliver af hr. Leif Mikkelsen bedt om at kommentere den seneste energiaftale – han rejser i hvert fald spørgsmål om den. Jeg har lige kunnet sidde og følge en lille smule med på Ritzau her midt i debatten, og jeg vil altså ikke begynde at kommentere en aftale, jeg stort set ikke kender indholdet af. Jeg ved jo, hvad regeringen har spillet ud med, men vi skal lige have lejlighed til at studere den. Det håber jeg at få tilgivelse for. Men lige så snart vi kender indholdet, stiller jeg gerne op i forhold til den.

Så vil jeg sige, at der også har været noget diskussion om nedrivningspuljen. Jeg vil bare erindre Folketinget om, at hverken DF eller den tidligere regering jo havde den såkaldte nedrivningspulje med til videreførelse i finansloven. Det var en engangspulje, der var bevilget til 2010 og 2011. Vi overtog en finanslov og et håndværkertilbud fra den tidligere regering med over 100 mia. kr. i gæld, og det har betød, at vi ikke kunne videreføre den, og den var heller ikke videreført af de tidligere regeringspartier og DF. Nu har jeg så bl.a. hørt, at Venstre har foreslået, at man skulle tage fra Forebyggelsesfonden, og jeg vil gerne sige, at Forebyggelsesfonden skal komme nedslidte mennesker til gode. Jeg synes, det er dybt usympatisk at flytte midler fra nedslidte mennesker til ruiner. Jeg ved, det er Venstre, der har stillet forslaget; det er ikke DF, der har gjort det. Det er bare for at sige det.

Så vil jeg sige, at jeg i dag har været inde på, hvordan vi får gang i væksten med kickstarten, og det er jo det, der er helt afgørende for mobiliteten, også på boligmarkedet. Vi har en ambitiøs og helhedsorienteret dagsorden for væksten i Danmark.

Jeg har også nævnt, at jeg selv lægger vægt på fire fokusområder, nemlig erhvervsudvikling, jobskabelse med vækstfora, med LAG-midler, med landdistriktsmidler og digitalisering, som jeg lige har redegjort for i forbindelse med det, fru Mette Dencker sagde, og med uddannelse, hvor vi jo også har lavet en bred aftale i Folketinget med 3.000 flere praktikpladser. Det er noget, vi arbejder videre med, og jeg tror, at vi også kan komme utrolig langt med sociale klausuler på det område. Vi har videnpilotordningen, og vi har lagt maskinmesteruddannelsen ud. Jeg er overbevist om, at landdistrikterne rummer så utrolig meget potentiale på disse områder. Det skal vi selvfølgelig realisere. Og turisme er helt naturligt på det område.

Jeg har også fortalt om, hvordan jeg synes at vi skal indsamle og udbrede viden om, hvad der virker. Nogle gange, når jeg kommer ud i landet, møder jeg en udstrakt hånd, ikke kun, fordi man vil sige goddag, der er også nogle, der gerne vil have penge. Når jeg kommer derud, tænker jeg tit på, at det er der selvfølgelig ikke noget at sige til, men jeg kan jo se, at selv om man har de samme forhold forskellige steder, er der altså nogle, der evner at løfte, og det er ildsjælene derude.

Jeg vil gerne bruge lidt tid på at rose de her ildsjæle, det er virkelig dem, der gør en forskel. Når man kommer til Bagenkop eller til Jordløse eller tager en tur til Skagen og ser på, hvad de har udrettet oppe i Skagen Havn, kan man se, at det virkelig er ildsjælene, der har sat sig ind i det og er dem, der har arbejdet på det.

Jeg kan også rigtig godt lide det, som fru Mai Henriksen sagde om Søby Værft; der møder jeg en meget realistisk tilgang til det. Jeg er enig i, at der er et voldsomt stort finansieringsbehov, og det er noget af det, vi kommer til at se på. Der er jo nu skabt en § 5 og andre muligheder, lad os se, om det kan være med til at løfte noget. Jeg er enig i, at de faktisk har en meget ordentlig tilgang det, for de siger: Vi behøver ikke særlig støtte, men vi har brug for kapital til at investere for. Det er vigtigt, at vi får kigget på det. Jeg mødte faktisk præcis den samme problemstilling i Skagen med et meget aktivt værft, der på linje med Søby Værft skaber nye arbejdspladser, men mangler kapital til at investere for. Det er noget af det, vi skal have set på.

Så jeg synes faktisk, at vi kan se, at det virker derude. Vi kan også se det ved at fokusere på LAG-midlerne. Nogle synes, at de 110 mio. kr. næsten ikke er nogen penge, men jeg vil bare sige, at de virkelig gør en forskel. Jeg var nede at besøge fire fiskere. Man lukkede fiskefabrikken fra Thorfisks side. Så købte de selv fiskefabrikken og har nu oprettet seks nye arbejdspladser, ja, faktisk syv med en person på støttede vilkår, fordi de var nødt til at beholde iseriet for at kunne fortsætte som fiskere. Nu har de altså skabt nye arbejdspladser, og det har de gjort, bl.a. ved at de har fået et tilskud til en filetteringsmaskine og andet. De midler gør en stor forskel for vores små iværksættere, og jeg håber virkelig, at Folketinget, også Folketingets Landdistriktsudvalg, tager ud og ser, hvad det er, vi får for de LAG-midler. Mange steder kan man geare dem ganske betragteligt op med de få midler, der er til rådighed.

Når jeg kommer derud og møder den udstrakte hånd, hvor man både siger goddag og diskuterer alle de gode ting, tænker jeg, at vi også må stille nogle krav den anden vej. Jeg møder faktisk kommuner, som gerne vil have mere i støtte, men som ikke har en aktiv landdistriktspolitik. Jeg har set, hvad en aktiv landdistriktspolitik kan gøre i Næstved, jeg har set det i Assens, jeg har set det i Frederikshavn. Det, at man har en politisk binding til et byråd, til folk, der aktivt tager sig af det ude i byrådene, er vældig vigtigt for, at der er fokus på det, også i kommunerne, for de har en meget stor del af udførelsen, i forhold til hvordan vi får vores kommuner og vores landdistrikter til at hænge sammen. Der er det altså vigtigt, at vi i fællesskab skaber en forventning om, at kommunerne også tager den her opgave på sig og løfter landdistriktsdelen.

Der er ganske mange kommuner, jeg kommer ud til, der ikke har en aktiv landdistriktspolitik, og der tror jeg at vi kan gøre noget. Jeg vil i hvert fald arbejde utrætteligt videre sammen med Folketinget. Jeg vil sige, at jeg er noget ansporet af en god debat i dag til at arbejde videre med det her. Jeg synes faktisk, at der har været en meget positiv tone.

Der er brug for, at vi alle samarbejder, både lokalt og centralt og også på tværs af politiske skel. Så kan man være enige eller uenige om beskatningsgraden.

Så er jeg rigtig glad ved det, man har sagt i dag, nemlig at det ikke er den norske model, det drejer sig om; vi er for lille et land til at give særlige privilegier, hvor man sådan sætter skatten ned ude i landdistrikterne i forhold til den del af det. Men jeg synes, at det er afgørende, at vi, sådan som vi har gjort det i dag, diskuterer forskellige muligheder, forskellige tilgange til det og de potentialer, der er, ikke mindst skal vi fortsat debattere det og sætte, hvad vi kan gøre over for de udfordringer og de barrierer, der er, på dagsordenen.

Så jeg vil også gerne kvittere for, at man har åbnet for den her debat. Og lad så være, at der på trods af alle de initiativer, jeg har remset op, og hvad jeg selv har gjort, er en enkelt ordfører eller to, der ikke mener, at de har hørt, at den her regering tager det alvorligt. Men jeg nævnte jo udligningsreformen, der overflytter 567 mio. kr. fra nogle af de større byområder til vores landdistrikter. Jeg ved godt, at det er en lille justering på 0,3 pct. af vores samlede udligningsordning, men det betyder rigtig meget med 23 mio. kr. på Langeland, 80 mio. kr. på Lolland osv. – det betyder rigtig meget derude. Og der kan vi gøre en forskel, fordi man gør det en lille smule mere retfærdigt, når man udligner for de sociale skel og de sociale byrder, som også ligger i vores landdistrikter.

Jeg siger tak for en god debat og ser frem til det fortsatte arbejde med landdistrikterne.

Tak til ministeren. Der er lige nogle korte bemærkninger, først fra hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det, og tak til ministeren, fordi han taler landdistrikterne op og ikke ned. Men jeg vil gerne spørge: Er ministeren ikke enig i, at det hårdeste anslag mod de her yderområder, de her landdistrikter, er det tab af arbejdspladser, som er sket de senere år, arbejdspladser, som af konkurrencehensyn er røget til udlandet, endda til vore nabolande? Er det ikke det hårdeste anslag, der er, og er det ikke det, der afgør, at vi kan begynde at tale om nedrivningspulje og andre ting som en følgevirkning af, at arbejdspladserne er forsvundet?

Så spørgsmålet er: Er ministeren enig i, at det er det hårdeste anslag mod de her områder? For dem, der bor derude, synes jo stadig væk, at der er dejligt på landet. Så det er spørgsmålet.

Ministeren.

Når jeg nu kender hr. Leif Mikkelsen særdeles godt og ved, hvilke kredse han er kommet i, og hvad han er rundet af, så tror jeg, at der ingen tvivl er om, at han er enig med Niels Hausgaard, når Niels Hausgaard kalder det Luksusdanmark. Det gør han, for som han siger: Herude har vi naturen, vi har højt til loftet, vi kan se stjernerne, som jeg tror at fru Mette Dencker sagde, og så har vi alle mulighederne. Og det er jeg jo enig i, det er nogle stærke fællesskaber.

Må jeg ikke sige, at når jeg kigger på det, ser jeg det selvfølgelig meget nuanceret fra den ene geografiske del af landet til den anden. Men det er faktisk i høj grad inden for de eksisterende arbejdspladser i landbrug og fiskeri og i råstofudvindingen, der er det største tab af arbejdspladser ude i vores landdistrikter. Det er rigtigt, at Vestas jo har lukket en række fabrikker. Der er en række arbejdspladser for folk i blå kedeldragter – hvis man nu skulle kalde dem det, man kunne også kalde dem brune; for min skyld ingen alarm – som er forsvundet, men den bærende del af det har faktisk været de eksisterende erhverv, der er derude. De bruger mindre og mindre arbejdskraft, og i et vist omfang bruger landmændene jo også polsk og anden udenlandsk arbejdskraft.

Hr. Leif Mikkelsen.

Tak. Det er vi sådan set helt enige om, altså at det er den udvikling, der sker i øjeblikket. Men kan vi ikke blive enige om, at det er konkurrenceevnen, der er problemet? Jeg var på besøg på Danish Crown i Horsens, som jo i højere og højere grad kører grisen til Tyskland og får den skåret op, fordi den tyske slagteriarbejder koster 60 pct. af, hvad den danske gør. De er ved at foretage overvejelser af det – at de er nødt til lige at tage skriget og blodet af, men resten kan man sådan set køre andre steder hen og få skåret op. Og når man tager skriget og blodet af, er det, fordi der er så mange regler i Danmark for transport af levende dyr, at det næsten ikke er til at håndtere. Det er jo et godt billede af, at vores konkurrenceevne er den helt store skurk, og det er jo bare derfor, jeg godt vil vide, om regeringen erkender eller er enig i, at det sådan set er et problem, og om det er noget, man vil gøre noget ved.

Så er der en anden detalje, som vi har diskuteret et andet sted i dag, nemlig lånemulighederne, som har været fremme i pressen, og som har været vanskeliggjort i visse egne af Danmark. Jeg har så forstået, at det, at de i hvert fald fungerer efter normale spilleregler, er noget, regeringen er meget optaget af. Men hvad konkurrenceevnen angår, har ministeren så ikke på sin færd mødt sådan et eksempel som det her? Nu er det ikke sikkert, at ministeren har set grisen blive slagtet, men er der ikke oplevelser, der kunne indikere, at vi kunne blive enige på det felt?

Ministeren.

Jeg har i hvert fald set grise, der er er blevet slagtet – det kan jeg love for. Det eneste, der bliver tilbage, er skriget; resten bliver brugt, de er jo enormt dygtige i dansk landbrug.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at vi jo har nedsat en kommission, der skal se på den her konkurrencekraft, og jeg synes, jeg hørte en forsker sige, at det handler om rigtig, rigtig mange penge. Jeg vil ikke sige et tal, for jeg kan ikke helt præcis huske det, men hvis vi havde fulgt de lande, der er omkring os, i konkurrenceevne, havde det, så vidt jeg husker, været et tocifret milliardbeløb om året. Jeg vil gerne vende tilbage til det. Det er AE, der har lavet en undersøgelse, og jeg kan så ikke lige på stående fod huske, hvor meget det var, men det var et meget stort og betragteligt beløb. Derfor skal vi have kigget på, hvordan vi kan forbedre vores konkurrenceevne. Så tror jeg, at hr. Leif Mikkelsen og jeg ikke er helt enige om, hvordan vi gør det, men det er en helt anden diskussion, og det kan vi jo diskutere principperne i.

Men må jeg ikke lige sige, at når vi så kommer ud, og jeg var som sagt i Skagen i fredags, kan vi se, at når der faktisk er forsvundet arbejdspladser, på trods af at værftet har udvidet, er det i virkeligheden, fordi kommunen er blevet lagt sammen med Frederikshavn Kommune. Kommunekontoret er til salg nu, rådhuset er til salg, og det drejer sig jo om rigtig mange offentlige arbejdspladser. Man kan sige, at noget af det mest centralistiske, vi har set, var den kommunalreform, der blev vedtaget tilbage i 2005.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Jeg kan i hvert fald være enig med ministeren i, at det i Dansk Folkeparti overhovedet ikke er hensigten at tale de områder ned. Tværtimod. Det er derfor, vi har den her debat i dag. Det er jo, fordi vi gerne vil gøre en ekstra indsats.

Når nu ministeren snakker om kickstart, er det så ikke en kickstart af midler, der allerede var afsat, tænker jeg? Altså, de var jo afsat af den tidligere regering, og den nuværende regering vælger nu at kickstarte.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren om den artikel, der har været på Altinget.dk den 7. marts 2012, hvor ministeren bliver spurgt:

»Hvor mange af planerne fra 2010 bliver til noget?«

Og ministeren svarer: »Man kan godt forestille sig, at der er nogle af dem, der bliver til noget«.

Ministeren bliver igen spurgt:

»Kan du nævne et konkret initiativ fra 2010-udspillet, som bliver til noget?«

Og ministeren svarer: »Nej«.

Hvordan kan det forholde sig sådan?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det er gået op for fru Karina Adsbøl, at man har fået en ny regering med det her valg, og at regeringen er en regering bestående af tre partier og ikke af SF og S, som gik til valg på det, som stod i det fælles udspil, vi har lavet. Nu har vi fået en minister for området, og derfor har jeg også sagt, at vi ikke kan nedsætte den kommission, som var med i det fælles udspil herfra.

Så vil jeg sige med hensyn til kickstarten, at det faktisk var 18 milliarder, og at det var, hvad vi overhovedet kunne holde til, jeg tror også, vi spændte buen så hårdt, som vi overhovedet kunne, for dansk økonomi, og det er jo et forsøg på at holde hånden under de arbejdspladser, der er, men også på at sikre, at vi får noget for pengene.

På mit eget område som boligministeren er det sådan, at vi kommer til at renovere for 15,5 milliarder frem til 2015, det giver en renovering af mere end 30.000 almene boliger, og det holder altså hånden under byggeriet, og det er jo noget af det, som skal til. Kickstarten kommer hele landet til gode, og jeg kan sige med hensyn til renovering af almene boliger, at der procentuelt er flere almene boliger, der bliver renoveret, ude i vores yderområder, end der er København.

Fru Karina Adsbøl.

Nu er vi jo selv med i den boligaftale, så jeg er udmærket godt klar over det. Men jeg tror, ministeren misforstår hele den her debat, og jeg vil godt læse det her forslag til vedtagelse op igen:

»Folketinget pålægger regeringen at undersøge norske erfaringer med såkaldte »tiltagszoner«, der går ud på at understøtte og lette bosætningen i udkantsområder i Norge gennem f.eks. ekstra børnepenge, reduktion i personskatten, fritagelse for elafgiften, sanering af studiegæld m.m., og derigennem lade sig inspirere til at foreslå lignende initiativer for tilsvarende områder i Danmark, herunder at vurdere de økonomiske aspekter af en sådan politik.«

Dermed er der altså ikke nogen, der pålægger nogen at gøre det, at det er sådan, det skal være; det er simpelt hen eksempler fra den norske model, som man kan lade sig inspirere af. Så jeg tror, at debatten om, at vi skal ud at finde flere milliarder til en finansiering af det her område, er helt misforstået.

Ministeren.

Igen tak for spørgsmålet, men nu har jeg i min tale redegjort for, hvad bare en række af disse initiativer vil koste, og så vidt vi har kunnet summe op, er det sådan bare i nærheden af 20 milliarder. Jeg har ikke hørt et eneste parti ud over Dansk Folkeparti, der syntes, at det var den norske vej, vi skulle gå, og jeg kan afsløre, at det ikke er nogen hemmelighed, at mit parti ikke kan stemme for det forslag til vedtagelse. Vi tror, det er en anden vej, vi skal gå.

Jeg ser med spænding frem til, hvad det er for nogle forslag, Dansk Folkeparti har fundet frem til at lade sig inspirere af. Skal man eftergives gæld, hvis man har studiegæld, eller skal man have særlige skattefradrag for at bo på landet, eller hvad er det, DF vil gøre, og hvordan vil man finansiere dem? I de 10 år under den tidligere regering hørte vi ikke noget til det her, og jeg har heller ikke under debatten i dag kunnet lytte mig til, at det er den vej, vi som et lille land, der jo er vidt forskelligt fra Norge og ikke har alle oliemilliarderne, skal gå; der er heller ingen partier, der under debatten i dag har tilkendegivet over for mig, at det er den vej, vi skal gå.

Så Socialdemokratiet og regeringen kan ikke stemme for dette forslag til vedtagelse.

Hr. Mikkel Dencker for en kort bemærkning.

Nu fik vi jo så slået fast, at regeringen ikke går ind for at kigge på de norske tiltagszoner som en form for inspiration, men jeg vil bare lige minde ministeren om, at den gamle regering og Dansk Folkeparti faktisk lavede en aftale om forhøjet pendlerfradrag for folk, der bor i visse områder, f.eks. i kommuner langt væk fra storbyerne, og som Socialdemokratiet da vist også stemte for. Skal man så forstå det på den måde, at den nye regering vil afskaffe det forhøjede pendlerfradrag, siden man simpelt hen principielt er modstander af de her særlige skattefordele, som det jo er for folk, der bor i de her udvalgte kommuner langt fra de store byer?

Så vil jeg også sige, at jeg hørte masser af ord i ministerens sidste indlæg her, men jeg hørte bare ikke noget til, hvad ministeren selv foretager sig, for vi kan alle sammen være enige om, at vi gerne vil gøre det godt for landdistrikter og øer – ja. Ministeren remsede så en række tiltag op, der var taget på andre ressortområder end ministerens eget, men hvad foretager ministeren sig selv?

Ministeren.

Jeg kan sige, at jeg jo heller ikke har tilkendegivet, at vi skulle afskaffe pendlerfradraget. Jeg ved ikke, hvorfra hr. Mikkel Dencker har fået den inspiration. Jeg ved ikke, hvorfor det kommer ind i debatten, men det hører jeg så gerne om. Men med det, der eksisterer nu, har vi ingen planer om at afskaffe fradraget; det er bare den der norske tiltagszonemodel. Norge er jo et fuldstændig andet land og har en helt anden udkantsproblematik og har mange flere penge, men jeg venter som sagt i spænding på, hvordan DF vil finansiere det her. Hvornår man er begyndt at mene det, kan jeg jo ikke vide, men det må man jo spørge hr. Mikkel Dencker eller hans hustru, fru Mette Hjermind Dencker, om.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg har brugt 25 minutter i dag på at remse op, hvad det er, vi gerne vil. Jeg har fortalt om, hvordan vi administrerer vores egne midler, hvordan vi går ind i vækstpartnerskaber og skaber en tæt sammenhæng mellem det lokale, det regionale, det overordnede, det turismestrategiske, og hvad det er, regeringen har gjort med kickstarten, hvor jeg også på mit eget område har gjort en del og har lavet en bred aftale, som fru Karina Adsbøl sagde.

Regeringen prioriterer det jo helt anderledes, og jeg forventer da også, at Dansk Folkeparti med de meget kærlige udmeldinger om landdistrikterne vil støtte den her udligningsreform, som regeringen har foreslået.

Hr. Mikkel Dencker.

Nu tillod jeg mig at bringe det forhøjede pendlerfradrag på banen her, for ministeren fremhævede, at den gamle regering jo ikke rigtig havde foretaget sig noget for at fremme bosætningen i landdistrikter og på øer. Så vil jeg bare sige, at det foretog den gamle regering sig sammen med Dansk Folkeparti ved at forhøje pendlerfradraget for folk, der bor dér. Så noterede jeg mig jo også, at ministeren sagde, at regeringen var imod at lave særlige skattefordele for folk i udkantsområder, men der er pendlerfradraget jo en del af det. Så det er derfor, jeg lod mig kalde til at spørge, om det egentlig er noget, der så skal afskaffes, nu hvor man jo er imod den slags ordninger.

Men jeg savner stadig væk nogle konkrete svar på, hvad det helt konkret er, ministeren vil foretage sig inden for sit eget ressortområde for at fremme bosætningen i landdistrikter og på øer, for det er jo noget, som er meget vigtigt, kan jeg høre vi er enige om. Så vil jeg da gerne høre meget konkret: Hvad er det, der skal være guleroden, for at flere får større lyst til – ikke bare på grund af den skønne natur, der er, men også fordi der er arbejdspladser – at bosætte sig dér, end de har i forvejen?

Ministeren.

I modsætning til den tidligere regering, som lavede sådan en genopretningspakke, hvor man skar ned på voksenefteruddannelserne, på efterskolerne, der ligger ude i landdistrikterne, har vi faktisk åbnet op for voksenefteruddannelserne. Vi har skaffet flere praktikpladser. Vi er nu i gang med – jeg håber, at Dansk Folkeparti holder ved – at fordele en milliard til den kollektive trafik. Vi har sat gang i kickstarten; vi har redegjort for, hvordan vi får erhverv og beskæftigelse til at hænge sammen. Jeg har også redegjort for, hvad jeg gør med LAG-midlerne i forhold til vækst og beskæftigelse – det er 110 mio. kr. af landdistriktsmidlerne.

Jeg kan jo ikke gentage hele forespørgselsdebatten, fordi hr. Mikkel Dencker kommer lidt senere herned, men jeg vil bare sige, at jeg nu har brugt 25 minutter – ud over det, jeg så har brugt i spørgetiden – på at redegøre for, hvad regeringen og hvad jeg har taget af initiativer. Det er til rådighed på nettet. Men der er rigtig, rigtig mange ting, vi har gjort, som summer op til en langt mere aktiv indsats, der også gavner vores landdistrikter og yderområder, end den tidligere regering gjorde.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Jeg har ligesom mine partifæller i Dansk Folkeparti fuld respekt for, at ministeren ikke ønsker at kopiere den norske model. Det ønsker vi sådan set heller ikke i Dansk Folkeparti. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvornår vi kan forvente at der fra ministeren kommer en definition af, hvad yderområder er, for det er jo en forudsætning for, at vi kan give nogle særlige fordele til yderområderne, at vi på danmarkskortet kan tegne en streg. Så jeg ville være rigtig glad for det, hvis ministeren ville komme med den.

Jeg vil sige, at pendlerfradraget jo er et eksempel på, at man her giver nogle ekstra fordele til dem, der bor i landdistrikterne. Det vil sige, at den norske tankegang jo ikke er helt fremmedartet for os, så kunne ministeren forestille sig, at vi på samme måde som med pendlerfradraget blot kunne få nogle flere ekstra tiltag til dem, der bor i yderområderne, så der er grundlag for bosætning?

Ministeren.

Altså, vi har ingen ambitioner om at ændre på det kørselsfradrag og pendlerfradrag, som der er nu, som er ganske rimeligt, og som vi har fortsat med at have, så det er det. Og jeg er i dag ikke gået særlig meget ind i en norsk model, men jeg vil sige, at det ikke er sådan, at vi ikke kan lade os inspirere ved at kigge på, hvordan det fungerer andre steder – og jeg har da selv planlagt at tage en tur til Norge og se på det – så det er såmænd ikke derfor. Men jeg siger bare, at en række af de norske tiltag er voldsomt dyre. Hvad jeg lige kunne summe det op til – og jeg svarer da gerne også på et skriftligt spørgsmål om det – så koster det noget, der ligner 20 mia. kr., og jeg er spændt på, hvad Dansk Folkeparti kommer med af finansiering på det område. For hvis det er der, man vil bruge alle pengene, skal jeg selvfølgelig være glad, men jeg tror bare ikke, det svarer til den danske model. Og så er der den række af initiativer, hvor man eftergiver gælden til de studerende, hvis de flytter ud på landet, men jeg tror ikke og har i hvert fald ikke hørt Folketingets partier i dag sige, at det er den vej, de vil trække. Jeg har sådan set hverken hørt Venstre eller De Konservative eller andre fra oppositionen være med på den model her, så derfor kan vi ikke stemme for det, som fru Dencker foreslår.

Fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning? (Mette Hjermind Dencker (DF): Nej, jeg frafalder). Ok.

Tak til ministeren. Så er det fru Mette Hjermind Dencker som ordfører for forespørgerne anden gang.

Jeg vil gerne sige tak for en god debat, hvor vi i hvert fald har fået synspunkterne på bordet og nu kan se, hvem det er, der oprigtigt går ind for det her med at give yderområderne et skub i den rigtige retning for at fremme bosætningen. Jeg er lidt ærgerlig over, at det er lykkedes så mange partier at misforstå Dansk Folkepartis forslag, for alle taler om det, som om vi skal kopiere den norske model. Man bliver ved med at sige, at det koster mange penge, og det har vi ikke penge til i Danmark, og at det vil være frygteligt. I Dansk Folkeparti har vi på intet tidspunkt sagt, at vi skal kopiere den norske model. Jeg kan blot nævne et eksempel: En del af en norsk model er, at de i de norske yderområder har fået indført en fritagelse for beskatning af fangst af kongekrabber. Den har jeg vurderet til ikke at være rentabel i Danmark. Det er bestemt ikke alle forslag i den norske model, som vi synes attraktive. Vi beder blot om, at vi kunne tænke de tanker og give nogle ekstra fordele til yderområderne.

Så er vi jo også inde på økonomien i det her, og det er jo sådan, at Norge har nogle fordele, både fordi de har nogle oliemilliarder, og fordi de i den grad er så heldige at stå uden for det socialkontor, som hedder EU. Det har vi jo selvfølgelig ikke lignende i Danmark, kan man sige. Så rent økonomisk, vil jeg sige, er det geniale ved det her med at kigge på den norske model, og det er desværre blevet totalt overset i debatten her, at det her jo skal skabe vækst. Det skal jo skabe arbejdspladser. Det skal jo gøre, at der er en masse, der vil bosætte sig i yderområderne, og at der kommer liv og dermed højere ejendomsskatter. Det skal gøre, at uddannelsesniveauet i yderområderne stiger, når der kommer flere mennesker og der kan oprettes flere uddannelsesinstitutioner. Det er jo noget, der skal skabe, skal give penge i statskassen, og ikke være en udgift for statskassen. Så vi har da sandelig tænkt os, at det om ganske få år skal generere virksomheder og give flere penge i statskassen.

Men indtil da – vil jeg også sige – er fordelen ved det her jo, at vi ikke går ind og siger, at vi nu har en pulje på x antal kroner, og nu sender vi den af sted til landdistrikterne, og så krydser vi bare fingre for, at det holder, og så må det briste eller bære. Nej, det, der karakteriserer de initiativer, de har taget i Norge, er jo netop, at de først skal have pungen op af lommen, når folk er flyttet ud til yderområderne. Så allerede der har vi høstet gevinsterne af det. På den måde er det jo ikke noget, som vi bare poster penge ud til. Det er noget, vi først skal betale for, når gevinsten er der, og når den dermed begynder at generere arbejdspladser osv. Og for bare at tage et eksempel, vil jeg sige, at skilsmisser koster Danmark 3 mia. kr. om året, og at der er undersøgelser, der viser, at der er langt færre skilsmisser i yderområderne. Så der er en hel masse fordele ved at få folk til at flytte til yderområderne, og vi foreslår det her, netop fordi det skal skabe en gevinst for yderområderne, og ikke fordi det skal være en masse penge, som vi poster i det. Det er der ikke nogen af os der er interesseret i. Tak.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 27. marts 2012.