Fremsat 10-04-2012
1. behandlet/henvist til udvalg 08-05-2012
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Beslutningsforslaget gik ud på at få indført et bestilleransvar.
Den, der bestilte en tjenesteydelse eller aftalte en entreprise, skulle i sidste ende kunne gøres økonomisk ansvarlig for retmæssige krav fra leverandørens ansatte ved manglende løn (feriepenge, pension m.m.) og retmæssige krav fra myndighederne ved manglende skatteindbetalinger, moms og ATP-bidrag og overholdelse af anden lovgivning. Ansvaret skulle også gælde ved udlicitering af opgaven, og det skulle gælde alle led i kæden. Lovgivningen om bestilleransvar skulle desuden indeholde bestemmelser om sanktioner i form af bøder, fratagelse af muligheden for at drive virksomhed m.v. samt fastsætte en bagatelgrænse. Detailhandel skulle ikke være omfattet af reguleringen.
Forslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 40 fra folketingsåret 2010-11 (1. samling).