B 70 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om det strukturelle underskud på statens finanser, beregnet efter hhv. Finansministeriets og Kommissionens metode, for de seneste ti år, samt indeværende år, til europaministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7228 2400F +45 7228 2401M[email protected]Woim.dkDato: 10. maj 2012Enhed: INTØKO

Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har den 3. maj 2012 stillet følgende spørgsmål nr.20 ad B 70 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).Spørgsmål nr. 20:Ministeren bedes oversende dokumentation for det strukturelle underskud påstatens finanser, beregnet efter hhv. Finansministeriets og Kommissionensmetode, for de seneste ti år, samt vurderinger af det strukturelle underskud fordet indeværende år.Svar:Økonomi- og Indenrigsministeriet har indhentet nedenstående fra Finansmini-steriet:EU-Kommissionens skøn for den danske strukturelle saldo afviger betydeligtfra Finansministeriets skøn,jf. tabel 1.

Tabel 1Strukturel saldo, 2003-13Pct. af BNPFinansministerietEU-Kommissionen20031,30,720041,01,920052,04,320062,03,120072,42,720082,22,82009-0,50,72010-1,5-0,12011-0,4-2,12012-0,9-2,320130,0-1,4

Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, november 2011 og ”Danmark i arbejde - udfordringer for danskøkonomi mod 2020”.

Der er væsentlige forskelle i både niveauet og de årlige ændringer,jf. figur 1og 2.Når man ser på et gennemsnit for perioden 2003-13, er EU-Kommissionens skøn dog omtrent på linje med Finansministeriets skøn.

Figur 1Strukturel saldo, 2003-13Pct. af BNP543210-1-2-30304050607080910111213Finansministeriet, DK2020EU-Kommissionen, efterår 2011Pct. af BNP543210-1-2-3

Figur 2Årlig ændring i strukturel saldo, 2004-13Pct. af BNP3210-1-2-30304050607080910111213Pct. af BNP3210-1-2-3

EU-Kommissionen, efterår 2011

Finansministeriet, DK2020

Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, no-vember 2011 og ”Danmark i arbejde - udfor-dringer for dansk økonomi mod 2020”.

Beregningen af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i den faktiske of-fentlige saldo, der korrigeres for virkningen af konjunkturforhold og andre mid-lertidige bidrag til de offentlige finanser,jf. tabel 2.

Tabel 2Beregning af den strukturelle saldo, 2003-13Pct. af BNPFinansministerietFaktisk saldoKonjunkturbidragKorrektion for andremidlertidige forholdStrukturel saldo-0,10,40,71,31)1,90,4-1,31,05,0-0,2-2,82,05,0-1,3-1,82,04,8-2,0-0,42,43,3-1,30,22,2-2,71,11,2-0,5-2,71,5-0,3-1,5-1,91,8-0,2-0,4-4,11,81,4-0,9-1,91,50,30,020032004200520062007200820092010201120122013

EU-KommissionenFaktisk saldoKonjunkturbidragKorrektion for andremidlertidige forholdStrukturel saldo0,10,60,00,72,1-0,20,01,95,2-0,90,04,35,2-2,10,03,14,8-2,10,02,73,2-0,40,02,8-2,73,40,00,7-2,62,50,0-0,1-4,01,90,0-2,1-4,51,30,9-2,3-2,10,70,0-1,4

1) Korrigeret med ca. 0,3 pct. af BNP som følge af SP-indbetalinger, der i 2003 ikke var en del af de offentlige fi-nanser.Anm.: EU-Kommissionens skøn for den faktiske offentlige saldo er baseret på Kommissionens EDP-opgørelse,der afviger marginalt fra opgørelsen på nationalregnskabsform.Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, november 2011 og ”Danmark i arbejde - udfordringer for danskøkonomi mod 2020”.

I 2012 skønner EU-Kommissionen et strukturelt underskud på 2,3 pct. af BNP,mens det strukturelle underskud udgør ca. 0,9 pct. af BNP i Finansministerietsberegning. Det skal blandt andet ses i lyset af, at EU-Kommissionens skøn fordet faktiske offentlige underskud i 2012 er lidt større end Finansministeriets

skøn, samt at Kommissionens skøn for konjunkturbidraget til de offentlige fi-nanser er ca. 0,5 pct. af BNP mindre end Finansministeriets skøn. Hertil kom-mer virkningen af, at Finansministeriet korrigerer for midlertidige udsving i ind-tægterne fra blandt andet selskabsskat og registreringsafgift, der i 2012 liggerunder det strukturelle niveau.Forskellene i skønnene for den strukturelle saldo skal blandt andet ses i lysetaf en række forskelle mellem Kommissionens og Finansministeriets metode tilberegning af den strukturelle saldo, herunder:Finansministeriets metode korrigerer for midlertidige udsving i indtægternefra aktiviteterne i Nordsøen, pensionsafkastskat, selskabsskat, registre-ringsafgift, nettorenter og ”øvrige specielle poster”. Dette bidrager typisk tilat give en mere stabil udvikling i den strukturelle saldo, end hvis der ikkekorrigeres for sådanne midlertidige forhold. Fx kan der være meget storeårlige udsving i provenuet af pensionsafkastskatten, som i høj grad påvir-ker udviklingen i den faktiske saldo fra år til år.EU-Kommissionen anvender en budgetfølsomhed, der er lidt mindre endFinansministeriets, der er beregnet på den makroøkonometriske modelADAM. Budgetfølsomheden er et udtryk for konjunkturernes gennemslag1på de offentlige finanser. For en given udvikling i outputgabet, vil Finans-ministeriets metode dermed indebære et større konjunkturbidrag til de of-fentlige finanser og derned en mere jævn udvikling i den strukturelle saldo.EU-Kommissionen anvender EU’s skøn for outputgabet som mål for kon-junkturernes udsving, mens Finansministeriets metode er baseret på ensammenvejning af Finansministeriets skøn for outputgabet og beskæfti-gelsesgabet (idet en række indtægter og udgifter er tættere knyttet til be-skæftigelsen end produktionen). Da beskæftigelsesgabet reagerer forsin-ket i forhold til outputgabet, betyder forskellen blandt andet, at der kan væ-re tidsforskydninger imellem EU-kommissionens og Finansministerietsvurdering af ændringer i den strukturelle saldo.

På baggrund af de nævnte metodeforskelle vurderes Finansministeriets skønfor den strukturelle saldo at være mere retvisende for Danmark end EUs skøn.Der er naturligvis usikkerhed om enhver opgørelse af den strukturelle saldo,herunder Finansministeriets. Det skal herudover bemærkes, at EU-kommissionens metode anvendes på samtlige EU-lande og blandt andet har tilformål at sikre sammenlignelighed på tværs af lande. Metoden tager derfor ik-ke højde for særlige forhold i de enkelte lande.

Budgetfølsomheden angiver ændringen i den offentlige saldo i pct. af BNP ved en ændring i out-putgabet på 1 pct.-point.