Retsudvalget 2011-12
B 5
Offentligt
1138701_0001.png
1138701_0002.png
1138701_0003.png
Lovafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
25. juni 2012StatsretskontoretThomas Klyver2011-750-0008449898
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag tilfolketingsbeslutning om opløsning af rocker- og indvandrerbander (B 5),som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2012.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov/Jens Teilberg Søndergaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om opløs-

ning af rocker- og indvandrerbander fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, om der er lande, som vi normalt sam-menligner os med, hvor man har opløst bander eller lignende or-ganisationer og hvad erfaringerne efterfølgende har været?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet op-lysninger via de danske ambassader i Sverige, Norge, Finland og Tyskland.De danske ambassader i Sverige, Norge og Finland har om opløsning afrockergrupper og bander oplyst, at der ikke er nedlagt forbud eller sket op-løsning af rockergrupper eller bander i de pågældende lande.Den danske ambassade i Tyskland har bl.a. oplyst, at forbud mod rocker-grupperinger er hjemlet i den tyske foreningslov og til dels i den tyske straf-felovs § 129 vedrørende kriminelle sammenslutninger. Forbud mod lokaleforeninger i Tyskland er som udgangspunkt et delstatsanliggende. Strækkerforeningens virke eller organisation sig ud over en delstats grænser, er for-bundsindenrigsministeriet (BMI) forbydende myndighed. Ifølge forenings-loven er det tillige forbudt at grundlægge foreninger, der ligner den forbudteeller på anden måde at danne stedfortrædende foreninger.Ambassaden har fremsendt det tyske indenrigsministeriums oversigt overforbud af rockergrupper siden 1983, som vedlægges i ambassadens oversæt-telse. Heraf fremgår det, at BMI har forbudt én organisation, nemlig HellsAngels Hamburg i 1983. Siden da har fremgangsmåden været at udstede lo-kale forbud af rockergrupperinger (de såkaldte ’chapters’).For så vidt angår de tyske myndigheders erfaringer med forbud af rocker-grupper, har den danske ambassade oplyst følgende:”De tyske myndigheder har bemærket, at et lokalt forbud umid-delbart skaber uro, og rockermiljøet ’hvirvles op’, hvilket i før-ste ombæring betyder, at politiet ikke straks kan gennemskue,hvor aktørerne bevæger sig hen. Dog finder man, at nytten af etforbud opvejer denne korte periode af ustabilitet. Ved et forbudforbydes tillige det pågældende chapters supportergruppe. Klub-huse, rygmærker og andre synlige symboler, der udtrykker til-hørsforhold til gruppen, er omfattet af forbuddet.
2
Ud over at dæmme op for rockerkriminaliteten, der især tegnersig for voldskriminalitet og overtrædelse af loven om euforise-rende stoffer, har forbuddene andre fortrin. Signalværdien i be-folkningen anses som værende politisk vigtig. Derudover styr-kes politiets status efter et forbud, f.eks. i forbindelse med poli-tikontrol, da rockerne er presset i defensiven. Rockernes attitudeses stækket og deres magthåndhævelse angrebet. Et forbud vir-ker endvidere afskrækkende på nye rockeraspiranter, hvorveddet gøres uattraktivt at tilslutte sig en rockergruppering. Endeligreduceres rockernes aktionsradius.Forbuddene i Tyskland sigter ikke mod at ophæve eller pålandsplan at forbyde en hel rockerorganisation. Det, medgiverman, vil ikke ske med denne metode. De tyske forbud betegnesaf nogle kritikere derfor også som værende ’politiske nålestik’.På ambassadens spørgsmål om et forbud vil føre til en forskyd-ning af rockerkriminaliteten lyder svaret, at man ikke ser dettesom en reel fare. Forbud vil ikke presse rockerkriminalitetenlængere ned i undergrunden; dels vil de lokale forbud ikkekomme rockergrupperne til livs på landsplan, dels bør forbudde-ne ikke overvurderes. Som en generel overvejelse anføres det, atman i så fald skulle betragte al klassisk politiarbejde som resul-terende i en forskydning derhen, at kriminalitet gøres usynlig, jomere politiet afdækker og sanktionerer, hvilket ikke er tilfæl-det.”
3