Spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om en

særskilt straf for identitetstyveri og identitetssvindel (B 3):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. april 2012fra Debitor Registret, jf. B 3 - bilag 3.”

Svar:

I den henvendelse, der er omtalt i spørgsmålet, foreslår Debitor Registret,at der gives personer mulighed for at få registreret i CPR, at vedkommendehar været udsat for identitetstyveri eller har problemer med at administreresin økonomi.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraØkonomi- og Indenrigsministeriet, hvor lovgivningen om CPR hører un-der. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den anledning oplyst følgende:”Økonomi- og Indenrigsministeriet forstår forslaget således, atformålet med registreringen i CPR er, at oplysninger herom viaCPR stilles til rådighed for erhvervsvirksomheder til brug forerhvervsvirksomhedernes kreditvurdering og identitetskontrol iden forbindelse.Det foreslås i henvendelsen fra Debitor Registret, at den fore-slåede ordning administreres på tilsvarende vis som ordningenvedrørende navne- og adressebeskyttelse.Efter CPR-lovens § 28 har enhver ret til ved henvendelse til sinbopælskommune at få navne- og adressebeskyttelse, således atvedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives tilprivate, medmindre der er særskilt hjemmel hertil, jf. CPR-lovens § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5, § 43, stk. 1, og § 45.Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommendeønsker et tidligere bortfald, eller kommunalbestyrelsen finder,at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længeretid end ét år.Efter CPR-lovens § 1 er formålet med CPR-loven bl.a. at sikre,at CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om en-hver, der har et personnummer. Navne og adressebeskyttelsehar en sådan sammenhæng med registreringen af grundlæg-gende persondata om navn og adresse i CPR, at det er fundetrigtigst at regulere beskyttelsen heraf i CPR.Oplysning om, at en person har været udsat for identitetstyverihenholdsvis ønsker at begrænse egen adgang til misbrug ogkredit, har ikke på tilsvarende vis en naturlig sammenhængmed de grundlæggende persondata, som registreres i CPR.2

Der er ikke i CPR-lovgivningen i dag hjemmel til at registreredata om, at en person har været udsat for identitetstyveri hen-holdsvis frivilligt ønsker at begrænse egen adgang til misbrugog kredit. Der er endvidere ikke hjemmel til at videregive så-danne oplysninger til private virksomheder m.v. Indførelse afen sådan ordning vil kræve tilvejebringelse af lovhjemmel.Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse vil det væ-re rigtigst, at nærmere overvejelser om indførelse af en ordningfor erhvervslivets anvendelse af oplysninger om identitetstyve-ri henholdsvis eventuelle oplysninger om personer, som frivil-ligt ønsker at begrænse egen adgang til misbrug og kredit, af-klares i den erhvervsrettede lovgivning. Ministeriet finder så-ledes ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for atoverveje indførelse af en ordning, hvor data herom registreres iCPR.Efter CPR-lovens § 29, stk. 3, har enhver ret til ved henvendel-se til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om,at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i mar-kedsføringsøjemed. Det bemærkes i den forbindelse, at detnærmere indhold af markedsføringsbeskyttelsens omfang ogerhvervslivets forpligtelse til at respektere en sådan beskyttelseer reguleret i markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58af 20. januar 2012. Det er således alene selve registreringen afmarkedsføringsbeskyttelse, jf. CPR-lovens § 29, stk. 3, som erreguleret i CPR-loven.”Der kan i forlængelse heraf henvises til Justitsministeriets besvarelse af 16.april 2012 af spørgsmål nr. 7 vedrørende beslutningsforslaget, hvor mulig-heden for en ordning med frivillig registrering i kreditoplysningsbureauerer nærmere omtalt.