Spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om en

særskilt straf for identitetstyveri og identitetssvindel (B 3) fra Folke-

tingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere Jyllands Posten artiklen ’Danske-re skal kunne melde sig selv i RKI’, herunder oplyse om mini-steren vil tage initiativ til, at der i Danmark skabes den nød-vendige lovhjemmel til, at man kan lade sig registre frivilligt iRKI, bl.a. for at forhindre identitetssvindel, sådan som det idag er muligt i Norge, hvor mere end 10.000 personer har regi-streret sig frivilligt siden 2001? (se Jyllands Posten den 19. fe-bruar 2012 side 4).”

Svar:

1.

Justitsministeriet kan om den omhandlede problemstilling oplyse, at Da-tatilsynet i en afgørelse af 16. august 2011 har godkendt, at en privat virk-somhed kan føre et register med frivillige registreringer, som kan gøres til-gængelig via de systemer, som findes hos kreditoplysningsbureauet Expe-rian A/S (der driver RKI), men på en sådan måde, at det fremgår, at der ertale om en frivillig registrering.Det fremgår af Datatilsynets afgørelse, at de personer, som kan blive regi-streret i registret, er1. personer, som af den ene eller anden grund ønsker at gøre kreditgi-vere opmærksomme på, at disse ikke umiddelbart skal sige ja til atgive vedkommende kredit, og2. personer, som har mistet et identitetspapir og i den forbindelse erbekymret for, at det vil blive misbrugt.Datatilsynet har i afgørelsen opstillet en række vilkår, som skal gøre en re-gistrering – og videregivelse via et kreditoplysningsbureaus system – be-tryggende. Det drejer sig bl.a. om, at det af søgeresultatet tydeligt skalfremgå, hvis der er tale om en frivillig registrering, og at det pågældenderegister skal være indrettet således, at grunden til den frivillige registreringsom udgangspunkt ikke oplyses.

2.

Justitsministeriet har i sommeren 2011 – via den danske ambassade iOslo – undersøgt reglerne for frivillig registrering i kreditoplysningsbu-reauer i Norge.Ambassaden har i den forbindelse oplyst, at når et kreditoplysningsbureau2

i Norge får tilladelse til at behandle personoplysninger, kan det på vissevilkår få tilladelse til også at foretage frivillige registreringer (kaldet kre-ditspærringer). Det skal fremgå af registeret, at der er tale om en kredit-spærring, således at borgeren med kreditspærring ikke fremtræder som endårlig betaler. På dette punkt svarer den norske ordning således til denordning, som Datatilsynet har godkendt ved ovennævnte afgørelse af 16.august 2011.

3.

Justitsministeriet finder på den anførte baggrund ikke anledning til at fo-reslå reglerne om registrering i kreditoplysningsbureauer ændret, da enordning med frivillig registrering allerede er mulig inden for rammerne afde gældende regler om behandling af personoplysninger.