Jeg skal starte med at takke ordførerne for de faldne bemærkninger, og jeg vil især gerne rette en tak til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for deres opbakning til beslutningsforslaget.
Jeg synes så, at det er rigtig ærgerligt, at man ikke fra de andre partiers side har vist større imødekommenhed med hensyn til at se på, hvad der vil være det mest hensigtsmæssige fremover.
Jeg synes, at regeringen i denne sag har haft en ualmindelig arrogant optræden.
Det er underligt, at der på intet tidspunkt er blevet rakt en hånd frem i forhold til netop at vise i praksis, at man ønsker det stærke sammenhold.
Vi har spurgt kulturministeren uddybende om den her sag, og i svaret fra kulturministeren hedder det, at der ikke er noget princip om, at partier uden for finanslovaftalen skal inddrages, når der afsættes nye midler til EU-oplysning.
Det er godt nok en arrogant måde at svare på, når man tænker på, at vi i 20 år har stået sammen om at finde ud af, hvordan vi skulle prioritere midler til EU-oplysning.
Det kan godt være, at der ikke er noget princip om, hvordan man gebærder sig, men det her handler jo om et politisk håndværk og om at sætte handling bag alle de fine ord om, at man gerne vil det brede og konstruktive samarbejde på europaområdet.
Jeg synes, det er ærgerligt, at vi heller ikke har fået det uddybet i dag, men kun har bevæget os rundt i en overskrift, for kulturministeren har jo på intet tidspunkt i dag gjort os klogere på, hvorfor der var behov for at lave det her uden om nogle af de EU-positive partier.
Vi har slet ikke fået uddybet de spørgsmål, vi har stillet, og det står stadig væk hen i det uvisse, hvorfor der skulle opbygges en parallel administration og være to særskilte puljer med stort set de samme kriterier for ansøgninger.
Så jeg vil bare sige til kulturministeren, at jeg synes, man mangler at vise i praksis, at man også vil det her stærke EU-sammenhold.
Jeg beklager, at ikke flere partier har ønsket at diskutere det her med at have den EU-faglige baggrund.
Det er jo altså interessant, at vi har at gøre med at administrere nogle bevillinger, hvor både minister og embedsmænd erkender, at de slet ikke har den faglige kompetence på området – for nu igen at citere den omtalte kontorchef i Kulturministeriet:
Vi er jo ikke eksperter på europapolitik her i Kulturministeriet, men vi konstaterer, at man har lagt opgaven her, og det forvalter vi så efter.
Kulturministeren har sagt i en diskussion om tipsloven, at man så fortsat skal administrere en række støtteordninger, hvor man egentlig ikke har det faglige kendskab.
Der er ikke megen konsistens fra ministerens side i forhold til ministerens ageren vedrørende de forskellige støtteordninger.
Igen synes jeg faktisk, at ministeren godt kunne have været lidt mere i dybden i forhold til, hvorfor ministeren så synes, det er en opgave, man skal tage på sig.
Jeg var meget skuffet over ministerens kommentar til mit spørgsmål om opfølgning på projekterne.
Jeg spurgte faktisk til effektmålinger på, hvad der kommer ud af projekterne, og ikke bare til evalueringer.
Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi kommer forbi det her med at tælle antallet af aktiviteter og antallet af deltagere, men får set på, hvad det egentlig flytter i den europapolitiske diskussion.
Og igen synes jeg, det her er rigtig vigtigt, fordi regeringen har valgt at lave to parallelle puljer med stort set de samme formål.
Så er det jo vigtigt at se, hvad der kommer ud af det.
Når jeg gør en del ud af det her, er det også, fordi jeg igen har eksempler på, at ministeren ikke har ønsket at svare ordentligt på spørgsmål.
Vi har spurgt til, hvorfor en række af de projekter, der har fået bevillinger, lige præcis er blevet valgt.
Det gælder Projekt UDENFOR og forskellige ungdomsprojekter, og den konsevative ordfører nævnte også et par stykker.
Der er det jo altså ikke nok bare at henvise til, at de opfyldte kriterierne, og at de blev vurderet ud af det samlede ansøgerfelt.
Man må gå ind og svare på, hvad det konkret er for nogle aktiviteter, der skal foregå, og hvad det er man forventer af det.
Men vi må så vende tilbage til det med opfølgende spørgsmål for at kunne få bedre indsigt i, hvad der egentlig kommer ud af de penge, som man fra regeringens side har valgt at håndtere på den måde, man har.
Afslutningsvis vil jeg bare sige, at jeg håber, at det er den
ene
gang, vi ser, at man gebærder sig sådan fra regeringens side, og at vi fremover vil opleve en helt anderledes imødekommenhed, som i praksis viser, at man fra regeringens side faktisk mener noget med det her brede og konstruktive samarbejde med de europapositive partier.
Det mener jeg vi har brug for i den europapolitiske debat, vi skal have fremover, frem for at man på den her måde lukker nogle ude og egentlig ikke kan redegøre ordentligt for, hvorfor man har ageret, som man har.
Med disse ord vil jeg sige tak til ordførererne for debatten.