B 84 - 2011-12 - Bilag 1: Henvendelse af 2/6-12 fra Skibsbevaringsfonden

Faktuelle oplysningerPå baggrund af debatten i Folketingssalen d. 31. maj 2012 mener Skibsbevaringsfonden, at det vil værenyttigt at give nogle faktuelle oplysninger om arbejdet på skibsbevaringsområdet, der yderligere kankvalificere udarbejdelsen af en beretning i Kulturudvalget.De maritime museers bevaring af historisk værdifulde fartøjer under museumslovenDe sejlende museumsejede fartøjer udgøres af 50 større og mindre skibe og både. Af disse er 20kopibygninger af ældre forsvundne bådtyper, bl.a. vikingeskibe.Der resterer således 30 fartøjer, som er originale - og dermed historisk værdifulde – skibe/både. De seksstørste af disse tilhører Nationalmuseet, som ud over et fast årligt driftsbudget finansierer skibenesrestaurering og vedligehold med donationer fra eksterne fonde.Det er almindelig anerkendt, at så store museumsgenstande som tremastede skonnerter, galeaser og jagter, eren endog meget stor udfordring for museerne. Men også de mindre fartøjer og både er en byrde formuseerne, der har store vanskeligheder ved at bevare deres fartøjer, idet arbejdet kræver både økonomiskemidler og håndværkskompetence. Ud over de sejlende fartøjer rummer de museale samlinger også landsattefartøjer, hvis vedligehold ligeledes rummer betydelige udfordringer, da skibe opbevaret på land nedbrydeshurtigere end skibe i drift.De danske museers økonomi hviler på en kombination af offentlige tilskud fra stat og kommuner, fondsstøttesamt egenfinansiering i form af bl.a. entré og salg af forskellig karakter. Set over ét er mange museer alleredei dag stærkt presset på økonomi og ressourcer, og det er derfor et åbent spørgsmål, hvorvidt museerne – somder lægges op til i den politiske debat – kan belastes med yderligere fartøjsbevaring, end man allerede har.

Skibsbevaringsfonden har allerede i dag et tæt samarbejde med en række museer.Af de 24 museumsfartøjer, som består af småjoller og mellemstore fartøjer, har ni mellemstore fartøjermodtaget støtte fra Skibsbevaringsfonden i form af rente- og afdragsfri lån, idet de små museer har lige såstore problemer med at finansiere vedligehold og restaurering som de private ejere.De ni fartøjer er:RYLEN – Kertemindeegnens MuseerELLEN – Læsø MuseumELISABETH – Museum AmagerHJORTØ – Svendborg MuseumVIKING – Svendborg MuseumMJØLNER – ØhavsmuseetGL. TURISTEN – Ferskvandsmuseet i RyANNA KAROLINE – Marstal SøfartsmuseumKDL LODSBÅDEN – Museet for Holbæk og OmegnUd over den økonomiske støtte stiller Skibsbevaringsfonden også sin skibsbevaringstekniske ekspertise tilrådighed for museerne, der ikke i udgangspunktet har den fornødne bevaringsmæssige indsigt til at løseopgaverne.Endvidere anvender museerne i stadig stigende grad Skibsbevaringsfonden som ekstern rådgiver for deresfartøjer. Således har Skibsbevaringsfonden på foranledning af Vikingeskibsmuseet udarbejdet en størrebevaringsmæssig evaluering af Nationalmuseets fartøjer, ligesom man har udarbejdet en vurdering af fiskeri-og Søfartsmuseets landsatte fartøjer.Endelig skal det nævnes, at de nære kontakter mellem Skibsbevaringsfonden og museerne understøttes af, atfem ud af syv pladser i Skibsbevaringsfonden besættes af museumsfolk. To fra Handels- og Søfartsmuseet,en fra Nationalmuseet, en fra fiskeripuljen og en fra søfartspuljen.De to sidste pladser i bestyrelsen repræsenteres af interesseorganisationen for træskibene, TræskibsSammenslutningen TS, der har godt 400 fartøjer i alle størrelser på fartøjslisten, hovedparten ejet af private,men også en del forenings- og museumsejede skibe. Træskibs Sammenslutningens formål er at fremmebevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhedved fartøjernes brug, samt medvirke til, at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til dereskulturhistoriske værdi.FredningsproblematikkenEn landbaseret ejendom kan erklæres bevaringsværdig eller fredes, og på fartøjsbevaringsområdet kanSkibsbevaringsfonden erklære et fartøj for bevaringsværdigt.I den politiske debat er det blevet nævnt, at man uden synderlig risiko kan misligholde en fredet ejendom. Tilsammenligning har det straks større konsekvenser for ejeren af et støttet bevaringsværdigt fartøj atmisligholde dette. Det rente- og afdragsfri lån, som Skibsbevaringsfonden har ydet, kan kræves tilbagebetalti tilfælde af ejeres misligholdelse af skibet.I Skibsbevaringsfondens levetid er to fartøjer blevet afkrævet tilbagebetaling af udbetalt lån, og et enkeltprojekt har tilbagebetalt en del af et lån grundet et ikke aftalt motorskift.

Skibsbevaringsfondens arbejde og behov for øgede midlerSkibsbevaringsfonden har siden 1994 haft en årlig bevilling på 3 til 3,5 mio. kr. En undtagelse er årene 2000og 2001, hvor bevillingen var på 5 mio. kr. Siden 2002 har den årlige bevilling ligget på ca. 3,5 mio. kr.Af disse 3,5 mio. uddeles ca. 2 mio. kr. som rente- og afdragsfrie lån til restaurering af sejlende historiskværdifulde fartøjer, mens den resterende 1,5 mio. kr. anvendes til bevaringsrådgivning, dokumentation ogadministration. 185 skibe er indtil dato erklæret bevaringsværdige.De bevaringsværdige fartøjer, som til sammen er Skibsbevaringsfondens arbejdsområde, udgøres af træskibeog -både, nittede jernskibe samt svejsede stålskibe. Bevaringsværdigheden er således ikke bestemt af skibetsbyggemateriale men derimod af skibstypens historiske kvaliteter samt af mulighederne for at restaurere påden eksisterende tilstand.Skibsbevaringsfondens arbejdsfelt begrænses endvidere af skibets størrelse; under 2 bruttotons antages det,at omkostningerne til restaurering og vedligehold kan overkommes med private midler; over 300 bruttotonskommer man op i skibsstørrelser, hvor det er økonomisk urealistisk for Skibsbevaringsfonden at deltage i enrestaurering.Som en illustration af, hvor meget 300 bruttotons er, kan det nævnes, at skoleskibet GEORG STAGE er 281bruttotons og har en længde i vandlinjen på 36 meter.ArbejdsformMed henblik på at udvise sparsommelighed i administrationen for derved at kunne anvende så mange midlersom muligt til bevaringsopgaver, valgte Skibsbevaringsfonden i 2011 at afskedige en deltidsansatadministrativ medarbejder, samtidig med at en outsourcing af visse administrative opgaver iværksattes.Endvidere har Skibsbevaringsfonden på eget initiativ gennemført en fuldstændig digitalisering af sineadministrative rutiner og arkiver (sagsarkiver, fotoarkiver og dokumentation).De daglige rutiner varetages af Fondens sekretariat, der har to ansatte, som har opbygget et indgåendekendskab til det maritime miljø.Medarbejdernes opgaver består i at udføre besigtigelser, dokumentation, opmåling, rekonstruktion,udarbejdelse af tegningsmateriale til værfterne, deltagelse i byggemøder, godkendelse af udførte arbejder,registrering af pantebreve, udbetaling af støtte m.m.Desuden foregår der et udbredt formidlingsarbejde i form af artikler, foredrag og kurser.Man kan i kort form sige, at Skibsbevaringsfonden er den sejlende kulturarvs svar på Center for Kulturarv ogArkitektur.Med henblik på at billiggøre den daglige drift har Skibsbevaringsfonden valgt at lade dagligleder/fagkonsulent udføre sit arbejde fra hjemmet, der samtidig er fondens officielle adresse, mens den andenfagkonsulent, der er bosiddende i Jylland, arbejder fra et mindre kontorfælleskab i nærheden af hans bopæl.Skibsbevaringsfondens bestyrelse mødes 5-6 gange om året, og ind i mellem bestyrelsesmøderne følgerbestyrelsesformanden det daglige arbejde; dels kommunikerende pr. telefon og e-mail, dels gennemafholdelse af kvartalslige sekretariatsmøder med de 2 medarbejdere.Det er således Skibsbevaringsfondens opfattelse, at man har trimmet organisationen til et minimum afbureaukrati, samtidig med at man opretholder et højt niveau af faglighed og effektivitet.

BevillingsfaktaDa Skibsbevaringsfonden årlige bevilling ikke pristalsreguleres, må det konstateres, at den reelle værdi afbevillingen år for år konstant er blevet forringet.Skibsbevaringsfonden vurderer, at en årlig bevilling på 8 mio. kr. vil sætte fonden i stand til at indhente detaccelererede forfald, som de eksisterende bevaringsværdige fartøjer grundet flere års fravær af nødvendigemidler har været udsat for.Gennemførelse af en langsigtet planlægning for bevaring af umistelige historisk værdifulde fartøjer kræveryderligere midler. Eksempler på sådanne fartøjer er:•Bæltbåden RYLEN som Achton Friis anvendte i årene 1921 til 1925 til indsamling af materiale til sitværk “De Danskes Øer”. I dag ejes RYLEN af Kertemindeegnens Museer.Kutteren KIVIOQ, som Knud Rasmussen anvendte til sin 7. Thuleekspedition samt til flererekognosceringsrejser langs Grønlands østkyst i 1933. I dag er KIVIOQ i privat eje oghjemmehørende i Aabenraa.Fiskefartøjet ELISABETH, der under nazisternes jødeforfølgelser i 1943-44 på mange togter sejlede70 jøder fra Dragørområdet til Sverige, før det med Gestapo i hælene lykkedes skipper og skib atflygte til Sverige. ELISABETH ejes i dag af Museum Amager.Motorskibet ANGELO, tidligere dampskibet SVENDBORGSUND bygget i 1907 og for nylighjemtaget fra Norge med den norske rigsantikvars hjælp. Dette skib vil, hvis det restaureres, være étaf kun fire eksisterende dampskibe i Danmark. ANGELO ejes i dag af Fonden Udviklingsværftet iÆrøskøbing.

Potentialer i skibsbevaringenSkibsbevaringsfonden har gennemført en undersøgelse af de bevaringsværdige skibes betydning påforskellige områder.Oplevelsesøkonomi og turisme14 ud af 23 turistkontorer i havnebyer angiver, at de bevaringsværdige skibe har stor eller afgørendebetydning for turisters valg af destination.23 bevaringsværdige charterskibe oplyser, at de på et år har 37.100 betalende gæster med ombord.18 maritime museer oplyser alle som en, at den sejlende kulturarv har stor eller afgørende betydning forformidlingen på søfartsmuseerne – og er vigtig for vores forståelse af Danmark som søfartsnation.20 havne har svaret, at skibene anslås at medbringe 8.500 gæster til de 20 byer.Uddannelse og erhvervskompetence4 ud af 6 maritime skoler angiver, at de gamle sejlskibe har betydning for rekruttering til søfarten – og virkersom et udstillingsvindue for søfartserhvervet.Håndværk og beskæftigelse16 værfter oplyser, at skibene står for mellem 8 og 90 % af indtjeningen, og at de derfor i flere tilfælde erhelt afgørende for værftet og dets beskæftigelse.__________________________________Skibsbevaringsfonden2012-06-02