Tak til formanden for overbærenhed med at jeg skulle finde mit talepapir frem.
Det Konservative Folkeparti foreslår med B 83, at den kommunale ejendomsskat, populært kaldet grundskylden, fastfryses på 2012-niveau.
Regeringen er enig i, at stabilitet er godt på boligmarkedet.
Set i forhold til boligskatterne er der imidlertid allerede med de nuværende regler indbygget et værn mod pludselige udsving i beskatningen, for som bekendt indeholder den kommunale ejendomsskattelov et såkaldt grundskatteloft.
Det er regler, der blev indført af den tidligere regering helt tilbage i 2003, og det, der er lovens pointe, er at lægge en begrænsning på, hvor meget grundskylden kan stige fra år til år.
Grundlæggende går reglerne ud på, at der hvert år laves en sammenligning af den aktuelle grundværdi og den grundværdi, skatten blev beregnet af sidste år forhøjet med en reguleringsprocent.
Denne reguleringsprocent fastsættes årligt og kan højst være på 7 pct.
Den laveste af de to værdier bliver så skatteårets afgiftspligtige grundværdi, som bruges ved beregning af årets grundskyld.
Eller sagt helt enkelt – hvis noget er enkelt, når man beskæftiger sig med grundskyld – kan den grundskyld, man skal betale, højst stige med 7 pct.
fra år til år.
Det er selvfølgelig under forudsætning af, at der ikke sker andre ændringer.
Hvis der f.eks.
sker ændringer i grundskyldspromillen eller grunden f.eks.
udvides, slår det igennem i skatten.
Men sker der i øvrigt ingen ændringer, kan boligejerne altså højst opleve stigninger på 7 pct.
fra år til år.
Hvad angår grundskyldspromillen, fastsætter kommunalbestyrelsen denne hvert år i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget.
Siden 2009 har der været en lovgivning, som indebærer sanktioner over for kommunerne, hvis den samlede kommunale skat bliver forhøjet.
Det omfatter også grundskylden.
Hvis nogle kommuner nedsætter grundskylden, vil andre kunne forhøje den tilsvarende.
Men hvis der vedtages forhøjelser, som medfører en stigning i den samlede kommunale beskatning, vil det udløse sanktioner over for de kommuner, som har forhøjet skatten.
Sanktionerne indebærer, at gevinsten vil blive modregnet i bloktilskuddet til kommunerne.
Den modregning indeholder både kollektive og individuelle elementer, og det individuelle element styrker den enkelte kommunes tilskyndelse til at holde skatten i ro.
Der er på den baggrund kun sket forholdsvis få ændringer i de kommunale grundskyldspromiller i de senere år.
Det foreliggende beslutningsforslag lægger så op til at gå endnu længere end de nuværende regler ved at fastfryse grundskylden på 2012-niveau.
Det kan da godt sådan lyde forjættende; kan vi ikke bare sige stop og tage den herfra?
Men at fastlåse skatten på et bestemt kronebeløb her i 2012 vil jo efterhånden udhule kommunernes provenu fra ejendomsskatten.
Reelt svarer det jo til at love en skattelettelse, men hvordan den skal finansieres leder man forgæves efter i forslaget.
Hertil kommer, at den nuværende lovgivning betyder, at stigende grundværdier giver kommunerne et stigende provenu, men dog ikke hurtigere end den årlige opregulering af grundskatteloftet, altså de omtalte 7 pct.
Derfor må man jo igen spørge, hvordan det skal finansieres, for ellers er det jo selvfølgelig sådan – og det er jo en ting, man kan sige helt lige ud – at man bare synes, at der skal være en skattelettelse; ganske vist lige så stille, men en fortsat ufinansieret skattelettelse.
Som sagt er regeringen enig i, at boligejerne skal beskyttes mod store pludselige stigninger i grundskylden, men med de nuværende regler har grundejerne allerede en sikkerhed imod sådanne voldsomme stigninger.
Og endelig bryder forslaget med princippet om, at der er en sammenhæng mellem de faktiske grundværdier og de værdier, der betales skat af.
Hvis der sker en fastfrysning, vil den sammenhæng gradvis blive ringere og ringere.
Det betyder, at skatten vil blive oplevet som uretfærdig og vanskelig at anvende som en del af den lokale beskatning.
Men det er måske også det, forslagsstillerne ønsker, nemlig at man stille og roligt bevæger sig derhen, hvor grundskatten helt kan afskaffes.
Det kan vi ikke støtte, og dermed kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget.