Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om at fastfryse grundskylden på 2012-niveau.

Af Brian Mikkelsen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 24.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Økonomi- og indenrigsministeren. Tag bare den tid, det tager; det gør ikke noget.

Tak til formanden for overbærenhed med at jeg skulle finde mit talepapir frem.

Det Konservative Folkeparti foreslår med B 83, at den kommunale ejendomsskat, populært kaldet grundskylden, fastfryses på 2012-niveau. Regeringen er enig i, at stabilitet er godt på boligmarkedet. Set i forhold til boligskatterne er der imidlertid allerede med de nuværende regler indbygget et værn mod pludselige udsving i beskatningen, for som bekendt indeholder den kommunale ejendomsskattelov et såkaldt grundskatteloft. Det er regler, der blev indført af den tidligere regering helt tilbage i 2003, og det, der er lovens pointe, er at lægge en begrænsning på, hvor meget grundskylden kan stige fra år til år.

Grundlæggende går reglerne ud på, at der hvert år laves en sammenligning af den aktuelle grundværdi og den grundværdi, skatten blev beregnet af sidste år forhøjet med en reguleringsprocent. Denne reguleringsprocent fastsættes årligt og kan højst være på 7 pct. Den laveste af de to værdier bliver så skatteårets afgiftspligtige grundværdi, som bruges ved beregning af årets grundskyld. Eller sagt helt enkelt – hvis noget er enkelt, når man beskæftiger sig med grundskyld – kan den grundskyld, man skal betale, højst stige med 7 pct. fra år til år. Det er selvfølgelig under forudsætning af, at der ikke sker andre ændringer. Hvis der f.eks. sker ændringer i grundskyldspromillen eller grunden f.eks. udvides, slår det igennem i skatten. Men sker der i øvrigt ingen ændringer, kan boligejerne altså højst opleve stigninger på 7 pct. fra år til år.

Hvad angår grundskyldspromillen, fastsætter kommunalbestyrelsen denne hvert år i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget. Siden 2009 har der været en lovgivning, som indebærer sanktioner over for kommunerne, hvis den samlede kommunale skat bliver forhøjet. Det omfatter også grundskylden. Hvis nogle kommuner nedsætter grundskylden, vil andre kunne forhøje den tilsvarende. Men hvis der vedtages forhøjelser, som medfører en stigning i den samlede kommunale beskatning, vil det udløse sanktioner over for de kommuner, som har forhøjet skatten. Sanktionerne indebærer, at gevinsten vil blive modregnet i bloktilskuddet til kommunerne. Den modregning indeholder både kollektive og individuelle elementer, og det individuelle element styrker den enkelte kommunes tilskyndelse til at holde skatten i ro. Der er på den baggrund kun sket forholdsvis få ændringer i de kommunale grundskyldspromiller i de senere år.

Det foreliggende beslutningsforslag lægger så op til at gå endnu længere end de nuværende regler ved at fastfryse grundskylden på 2012-niveau. Det kan da godt sådan lyde forjættende; kan vi ikke bare sige stop og tage den herfra? Men at fastlåse skatten på et bestemt kronebeløb her i 2012 vil jo efterhånden udhule kommunernes provenu fra ejendomsskatten. Reelt svarer det jo til at love en skattelettelse, men hvordan den skal finansieres leder man forgæves efter i forslaget. Hertil kommer, at den nuværende lovgivning betyder, at stigende grundværdier giver kommunerne et stigende provenu, men dog ikke hurtigere end den årlige opregulering af grundskatteloftet, altså de omtalte 7 pct. Derfor må man jo igen spørge, hvordan det skal finansieres, for ellers er det jo selvfølgelig sådan – og det er jo en ting, man kan sige helt lige ud – at man bare synes, at der skal være en skattelettelse; ganske vist lige så stille, men en fortsat ufinansieret skattelettelse.

Som sagt er regeringen enig i, at boligejerne skal beskyttes mod store pludselige stigninger i grundskylden, men med de nuværende regler har grundejerne allerede en sikkerhed imod sådanne voldsomme stigninger. Og endelig bryder forslaget med princippet om, at der er en sammenhæng mellem de faktiske grundværdier og de værdier, der betales skat af. Hvis der sker en fastfrysning, vil den sammenhæng gradvis blive ringere og ringere. Det betyder, at skatten vil blive oplevet som uretfærdig og vanskelig at anvende som en del af den lokale beskatning. Men det er måske også det, forslagsstillerne ønsker, nemlig at man stille og roligt bevæger sig derhen, hvor grundskatten helt kan afskaffes. Det kan vi ikke støtte, og dermed kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Herefter er det Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen.

Venstre er enig med forslagsstillerne i, at de voldsomme stigninger i ejendomsvurderingerne i en række kommuner er et alvorligt problem, ikke mindst i den kommune, hvor jeg selv bor, Frederiksberg, der har oplevet en stigning på intet mindre end 76 pct. fra det ene år til det andet efterfulgt af Gentofte Kommune med 63 pct. Heldigvis har den forrige regering lagt et loft over, hvor meget grundskyldsbetalingen må stige, men det ændrer jo altså ikke ved, at de nye vurderinger er gift for et boligmarked, der i forvejen har det hårdt. Jeg kan med sikkerhed sige, at priserne på bebyggede grunde på Frederiksberg ikke er steget med 76 pct. – det ville ellers have været dejligt. Stigningen i vurderingerne har ikke meget med virkeligheden at gøre, og de højere vurderinger vil presse priserne ned på et marked, der i forvejen hårdt presset.

Vurderingerne bygger nemlig på handel med ubebyggede grunde, og dem er der ikke mange af, hverken på Frederiksberg eller i Gentofte. Det giver slet ikke mening at bruge ubebyggede grunde som parameter for udviklingen i grundpriserne i bykommuner, hvor der er bygget ud stort set til sidste kvadratmeter. Oven i købet får kommunerne kun en kortvarig glæde af pengene. Hvis grundskylden blev liggende i kommunekassen, kunne kommunerne jo vælge at holde deres borgere skadesløse ved at bruge det øgede provenu til at sænke grundskyldspromillen. Det gør grundskyldskronerne imidlertid ikke, for de stigende vurderinger betyder, at det såkaldte balancetilskud til kommunerne bliver sat tilsvarende ned. Det er således kun en nærmest symbolsk del af de øgede indtægter, som kommunerne får lov til at beholde. Resten ryger direkte i statskassen i form af et mindre balancetilskud.

Venstre og Konservative er således enige i, at det ville være godt at fastfryse grundskylden på 2012-niveau. Når Venstre imidlertid ikke er klar til at stemme for beslutningsforslaget, skyldes det, at forslaget ikke er finansieret. For Venstre har det førsteprioritet at sænke skatten på arbejde, men det betyder ikke, at vi slet ikke vil se på, om der er andre områder, hvor skatter og afgifter bør sænkes. Vi vil derfor i udvalgsarbejdet bede om beregninger fra ministeren på, hvad det i givet fald vil koste at gennemføre det konservative beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Og der er en, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne.

Nu har Venstre og Det Konservative Folkeparti jo igennem 10 år dannet regering, og så kan det jo være svært for begge pludselig at komme i opposition og finde sine ben. Jeg forstod bare på ordførerens tale, og jeg kunne jo have taget fejl, at Venstre og Det Konservative Folkeparti er slemt uenige om det forslag, der ligger til behandling i Folketingssalen i dag, og at Venstre agter at stemme imod.

Kunne ordføreren ikke starte med at forklare sådan helt præcis, hvad det er, der gør, at Venstre er så uenige med De Konservative på et så centralt punkt som boligskatten?

Ordføreren.

Jeg synes nu nok, at Venstre og Konservative har klaret omstillingen fra regering til opposition væsentlig bedre, end den forrige opposition har klaret omstillingen fra opposition til regering. Så det billede kan jeg ikke genkende, og det mener jeg nu også at jeg har et vist belæg for at sige – hvis man ellers læser sådan noget som meningsmålinger, og det ved jeg godt at man sikkert ikke gør hos regeringspartierne. Jeg mener ikke, at man ud fra min tale kan udlede, at der er nogen stor uenighed mellem Venstre og Konservative.

En kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup.

Nu er jeg da i hvert fald helt rundt på gulvet. Der skal måske heller ikke så meget til, men jeg forstod bare på ordføreren, at man vil stemme imod De Konservatives forslag, og hvis ikke det er uenighed, synes jeg da, alting ophører. Jeg vælger i hvert fald at tolke det som uenighed, at man stemmer imod et forslag fra De Konservative, og det kan ordføreren jo så korrekse mig i, hvis det er forkert.

Men kan ordføreren ikke godt forstå, at hvis der sidder nogle boligejere ude i stuerne og på skærmen følger med i, hvad der sker lige nu i Folketingssalen, kan de godt blive lidt bekymrede over, at hvis regeringsmagten skulle skifte i Danmark og V og K igen skulle danne regering, ville der ikke være fælles fodslag om boligskatten – et så centralt emne som boligskatten. Kan man ikke godt forstå det, hvis det bekymrer ude hos boligejerne?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget godt forsøgt af den socialdemokratiske ordfører. Jeg tror ikke, der er stor bekymring hos befolkningen for, at Venstre og Konservative kommer tilbage i regeringskontorerne. Tværtimod tror jeg, der er stor bekymring for, at den nuværende regering bliver siddende alt for længe, så der er vi uenige.

Jeg sagde ikke, at vi ville stemme imod det konservative beslutningsforslag. Jeg sagde, vi ikke var klar til at stemme for. Jeg synes, der er en stor forskel, og det tror jeg da også godt at hr. Simon Kollerup kan høre, hvis han gør sig lidt umage.

Tak. Så er der en ny spørger. Det er hr. Lars Dohn fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Nu fortæller ordføreren, at ordføreren har bolig på Frederiksberg. Jeg kan da lige nævne et par tal, som viser, hvilke fordele boligejere på Frederiksberg har haft i forbindelse med skattestoppet. Hver boligejer på Frederiksberg haft en gevinst på 208.000 kr. – det, som for ganske almindelige danskere vil være en formue – på skattestoppet. Det har gjort, at der er 300 mio. kr. mindre i Frederiksberg Kommunens kasse, og for det danske samfund har skattestoppet på grundskyldsområdet kostet 24 mia. kr. Så man må vel sige, at der har været fest i foretagendet.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Enhedslisten vælger at gøre reklame for den forrige regerings politik. Det er ganske rigtigt, at den politik, som den forrige regering indførte, har betydet, at en række boligejere er sluppet billigere i skat, end de ellers ville være sluppet. Det er sådan set hele meningen med at indføre et skatteloft. Så det er jeg glad for at man gør opmærksom på.

Enhedslisten har ikke ret i, at Frederiksberg Kommune ville have haft 300 mio. kr. mere i kassen. Det, der var sket med de 300 mio. kr., var, at de var røget i statskassen i form af et mindre balancetilskud til kommunerne. Udligningsgrundlaget indgår i beregningerne for, hvad kommunerne får i balancetilskud. Så det var ikke penge, man på Frederiksberg havde haft gavn af, hverken som boligejer eller som kommune.

Hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Jeg må så tilstå, at det bestemt ikke var noget reklameindslag for Frederiksberg Kommune. Det var en konstatering af, at den politik, som den forrige regering førte på det her område, var medvirkende til at skabe den krise, som vi nu omtaler hver eneste dag herinde, og som det danske samfund i den grad lider under, og som har kastet mange, mange tusind mennesker ud i en ganske ulykkelig situation. Så det var ikke noget reklameindslag, må jeg lige understrege.

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at det af de mange grundejere vil blive opfattet som reklame, at Enhedslisten fortæller, hvor mange penge det ville have kostet dem, hvis vi ikke havde fået en borgerlig regering i 2001. Så hvad enten det har været tænkt som en reklame eller ej, vil boligejerne på Frederiksberg være rigtig, rigtig glade for, at det bliver slået fast, hvor mange penge det rent faktisk ville have kostet dem, hvis vi ikke havde fået en anden regering dengang.

Så synes jeg også, at Enhedslistens spørgsmål vidner om, at de har en sådan lidt pudsig tilgang til begrebet skat. Altså, får folk noget forærende, fordi de ikke skal betale så meget? Det gør man jo ikke. Man får lov til at beholde nogle flere af sine egne penge, men man får ikke noget forærende. Men det er jo meget sigende for den socialistiske tilgang, at man dybest set vel egentlig helst ville have en skat på 100 pct., for så kunne vi få betalt lidt tilbage i form af lommepenge, mens vi har det andet udgangspunkt: at pengene er borgernes egne, og når man så betaler skat, er det noget, som vi i stat og kommune faktisk tager fra folk. Det er altså ikke noget, folk får lov til at beholde; det er ikke noget, som staten giver folk.

Tak. Så er der endnu en kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Jeg er helt enig med Venstres ordfører i, at De Konservatives forslag er ufinansieret, og det er rart at se, at Venstres ordfører ikke kan bakke op om det, trods det at vi har set 10 år med ufinansierede skattelettelser. Men der er en detalje, jeg er meget interesseret i at høre om. Venstre og Konservative taler nok sammen en gang imellem, og når Konservative kommer med et forslag som det her, kunne Venstre så finde på at sige, at det vil man gerne støtte, sådan som ordføreren gav udtryk for, men at man synes, at det skal finansieres? Kunne ordføreren fortælle lidt om, hvor den finansiering eventuelt kunne komme fra?

Ordføreren.

Nej.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

O.k. Jeg synes jo bare, at det er interessant, at man, når vi diskuterer herinde i Folketingssalen, giver udtryk for, at man er helt enig i, at der skal flere skattelettelser på bordet, at man er enig i De Konservatives forslag, men at man i Venstre, når det, som vi alle sammen kan se, er ufinansieret, så ikke vil fortælle os – Folketinget, og de tv-seere, der sidder derhjemme – hvordan det kunne blive finansieret, som man kan få opfyldt sit ønske om skattelettelser på det her område.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at det er et sympatisk forslag, men det er lidt svært at anvise finansiering af noget, vi end ikke ved hvad koster. Det var derfor, at jeg i min ordførertale sagde, at noget af det, vi skal arbejde videre på, så er at få belyst, hvad en gennemførelse af det her forslag i givet fald vil koste. Man kunne jo også forestille sig andre modeller. De Konservative peger på en fastfrysning, men det kunne også være en fastfrysning med mulighed for en lille stigning. Det kunne også være, vi skulle holde op med at lave de her vurderinger fremadrettet, for man kan sige, at vi jo dybest set ikke bruger dem til så meget. Så der er mange forskellige muligheder. Nu er der kommet et forslag, og det er noget, der selvfølgelig vil blive arbejdet videre med. Men vi er helt enige med De Konservative i intentionen, for det er altså et problem, at de her vurderinger er steget så voldsomt, som de er, uden megen hold i virkeligheden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Kollerup, der er ordfører for Socialdemokraterne.

Vi står her med et forslag, der går ud på at fastfryse grundskylden på 2012-niveau. Det vil i virkelighedens verden sige, at der er tale om et forslag om en skattelettelse. Det, vi ikke står med, er, som Venstres ordfører også påpegede, en anvisning af, hvordan forslaget skal finansieres. Det betyder altså, at vi står med et forslag om ufinansierede skattelettelser – ufinansierede skattelettelser, som efterhånden vil udhule kommunernes økonomi til at sørge for velfærdsydelser så som skoler, daginstitutioner, ældrepleje, fordi grundskylden er en kommunal indtægt.

I Socialdemokratiet er vi selvfølgelig enige i, at stabilitet er godt for boligmarkedet. Derfor konstaterer vi også bare, at der allerede er indbygget en afskærmning mod pludselige udsving i beskatningen af grundværdierne i de regler, som gælder i dag. Det er det, der tidligere er blevet omtalt som grundskatteloftet, som jo er et loft, der helt overordnet sætter en begrænsning for, hvor meget grundskylden må stige fra et år til det næste. Reglen siger slet og ret, at den grundskyld, man skal betale, højst kan stige med 7 pct. Dermed har grundejerne også et værn mod voldsomme stigninger.

Vi er selvfølgelig enige i, at grundejere skal beskyttes mod pludselige og voldsomme stigninger i grundskylden, men vi er også enige i, at det er helt fast princip, at der skal være en klar sammenhæng mellem de faktiske grundværdier og de værdier, som der bliver betalt skat af. Alt andet ville jo også virke uretfærdigt, og i øvrigt ville det være svært at bruge det i den lokale økonomi i kommunen som fundament for at sikre de velfærdsydelser, man har, altså skoler, daginstitutioner, ældrepleje m.v.

Så opsummeret betyder forslaget ufinansierede skattelettelser, manglende finansiering, et brud med tanken om skatteloftet og et brud med princippet om, at skatten skal have en sammenhæng med virkeligheden. Jeg synes allerede nu, at det har været tankevækkende at se, hvordan en borgerlig opposition, der mener at være klar til at overtage regeringskontorerne igen, ikke kan blive enige om så centralt et spørgsmål, nemlig hvordan den kommunale grundskyld skal fastsættes her i landet. Jeg synes, det er tankevækkende, og jeg synes, at det er interessant at få det på banen her i dag. Jeg tror, at der sidder mange grundejere og følger med, og at de måske synes, det er en lille smule utrygt. Men ikke desto mindre er det jo altid rart at få tingene lagt åbent frem. Så kan man træffe sin beslutning på det grundlag.

Derfor skal jeg meddele, at Socialdemokratiet stemmer imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti, for en kort bemærkning.

Jeg ved godt, at for en regeringspolitiker er skattelettelser, altså det at gøre det lidt billigere at være dansker, et fyord. Regeringspartierne har jo sat skatter og afgifter op med 5 mia. kr., 4.000 kr. pr. familie, siden man tiltrådte. Men de nye vurderinger her betyder endnu større skatter, endnu flere afgifter. For en familie i det socialdemokratiske Albertslund vil det i gennemsnit betyde 7.879 kr. i større grundskyld, i det socialdemokratiske Herlev vil det betyde 9.907 kr., i det socialdemokratiske Aarhus vil det betyde 6.098 kr. i gennemsnitlig ekstra grundskyld for hver familie, når det bliver fuldt indfaset. Altså, det er øgede skatter og afgifter, som vil gøre det sværere at være husejer.

Så spørgsmålet til den socialdemokratiske ordfører er, om man ikke også tænker på, at der er nogle familier, som kan risikere at gå fra hus og hjem på grund af skatter og afgifter, altså fordi man ikke sætter en prop i i forhold til den eksplosion i grundværdierne, som skattevæsenet lige pludselig kom med i marts måned.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at byde hr. Brian Mikkelsen velkommen hjem og sige, at han endelig må hilse de socialdemokratiske borgmestre ude i de kommuner, jeg forstår hr. Brian Mikkelsen har været rundt at besøge; det kan der komme meget godt ud af.

Men må jeg ikke bare starte med at sige en ting: Forslaget, som er blevet fremsat af hr. Brian Mikkelsen selv og hans parti, er jo ufinansieret, og en ufinansieret skattelettelse i grundskylden, som er en kommunal indtægt, er lig med, at de familier, som hr. Brian Mikkelsen selv foregiver at være så bekymret for, må vinke farvel til velfærdsydelser inden for enten skole, daginstitution eller ældrepleje. Så jeg mener ikke, at hr. Brian Mikkelsen kan gå ret hårdt til værks i sin argumentation, før man anviser finansieringen af det forslag, man har bragt på banen. Alt andet mener jeg faktisk er useriøst.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Brian Mikkelsen.

Det er kutyme, at man svarer på de spørgsmål, der bliver stillet. Her bliver der jo ikke svaret på det spørgsmål, som handler om, hvad det betyder for de familier. Altså, hvad er konsekvensen for familierne i et marked, hvor huspriserne er faldende, hvor renten måske er stigende, at de kommer til at opleve at skulle betale mere i grundskyld? Det vil beløbe sig til mange tusinde kroner for mange familier, at man ikke sætter en prop i hullet i de her tilfælde.

Selvfølgelig vil det blive finansieret. Vi lægger op til et mindre offentligt forbrug, end regeringen lægger op til, og det betyder, at familierne kan blive i deres boliger, altså at de ikke bliver smidt ud af dem, fordi de ikke kan betale deres regninger.

Så spørgsmålet er igen til den socialdemokratiske ordfører: Hvad vil man gøre for de familier, som risikerer, at de ikke kan betale deres regninger, når nu grundværdierne er eksploderet, som de gjorde ved den sidste vurdering her?

Ordføreren.

Ja, nu kommer spørgeren jo så selv lidt tættere på det, som jeg antydede i mit svar i første runde, nemlig hvad der vil ske i den offentlige velfærd, hvis det her forslag bliver gennemført. For spørgeren var jo selv på vej ind i en argumentation, der handlede om, at man skulle minimere det offentlige forbrug.

Som jeg forstår det, er ordføreren jo så tilhænger af, at man lægger et loft over den kommunale grundskyld, sådan at der bliver lavet en ufinansieret skattelettelse ude i kommunerne. Og det har jo den ene konsekvens, at den velfærdsservice, man modtager ude i kommunerne, bliver forringet. Det er slet og ret det, der er på vej med det her forslag.

Når det så er sagt, skal jeg også give et svar til spørgeren på spørgsmålet om borgerne. For det er klart, at det for Socialdemokratiet er afgørende, at der for boligejerne er tryghed om boligmarkedet og om den grundskyld, de skal betale. Derfor konstaterer vi også, at der er et grundskatteloft, som jeg ved at spørgeren selv er bekendt med, der minimerer udsvingene og sikrer, at de ikke bliver for store.

Tak til ordføreren. Og der er endnu en for en kort bemærkning, og det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Ordføreren nævner, at en vedtagelse af det konservative forslag vil indebære, at kommunernes økonomi bliver udhulet. Jeg skal så høre ordføreren, om han er bekendt med, at kommuner får tilskud fra staten, herunder et såkaldt balancetilskud, som skal sikre, at der er balance mellem kommunernes indtægter og udgifter, og at det forholder sig sådan, at stigende grundskyldsvurderinger ikke medfører, at kommunerne netto får flere penge, idet det bliver modsvaret af et mindre balancetilskud. Hvis ordføreren er klar over, at det forholder sig sådan, er ordføreren også klar over, at det, han sagde før, er forkert.

Ordføreren.

Nu når forvirringen da i hvert fald nye højder, for jeg ved ikke, om jeg skal forstå spørgsmålet sådan, at hr. Jan E. Jørgensens parti nu ligefrem bakker op om det foreliggende forslag. Det kunne jo næsten godt lyde lidt i den retning. Men uanset hvor mange led man skal igennem økonomisk set, er det sådan, at hvis en skattelettelse ikke er finansieret, kommer det til at koste i den anden ende. Det her forslag om at fastfryse grundskylden er en reel skattelettelse, og så længe der ikke er anvist nogen finansiering på det, er det kun nogle helt specielle mennesker, der skal betale, og det er de mennesker, der bor ude i kommunerne, og som modtager en offentlig velfærdsservice. Så længe der ikke er anvist finansiering på det her forslag, er det dem, der kommer til at betale.

Men jeg skal da kvittere for det, hvis det er nye toner, jeg hører fra hr. Jan E. Jørgensens parti, om, at man måske ligefrem finder det her så interessant, at man kunne finde på at støtte det. Det synes jeg da er tankevækkende.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

I stedet for at hr. Simon Kollerup gætter på, hvad der kan være mit motiv for at stille mine spørgsmål, ville det da klæde ordføreren, at han i stedet for svarede på det spørgsmål, jeg stillede. Jeg spurgte, om ordføreren var klar over, at der findes noget, der hedder et balancetilskud. Det kan jo også være, at Socialdemokraterne har planer om at afskaffe det såkaldte balancetilskud.

Med hensyn til om det er en skattelettelse eller ej, vil jeg sige, at det måske nok er at vride det danske sprog til det yderste at tale om, at folk får en skatte lettelse , fordi de ikke fremover skal betale mere i skat, men bare skal betale den skat, de betaler nu.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald fjerne hr. Jan E. Jørgensens frygt for, at Socialdemokratiet skulle have lyst til at afskaffe balancetilskuddet, som jeg også godt kender til. Men jeg vil samtidig sige, at når man fremsætter et forslag om at fastfryse grundskylden ude i kommunerne – og det er det, forslaget her går ud på – så giver det jo sig selv, at der over årene vil komme et mismatch, at der vil komme en forskel mellem det, som grunden faktisk er værd ude i virkeligheden, og den skat, som man betaler. Det hul er i virkelighedens verden en skattelettelse, fordi det er en indtægt, som kommunen ikke har til at drive sine velfærdsydelser for – velfærdsydelser, som kommer helt almindelige familier til gavn. Og derfor mener jeg også, at oppositionen i sidste ende skylder et svar på, om man står samlet i forhold til at give ufinansierede skattelettelser, og gør man det, så synes jeg, man skal lægge det helt klart frem, så borgerne ude i kommunerne kan få et svar.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti.

Det beslutningsforslag, vi behandler her i dag, er jo i sig selv ganske sympatisk. Vi kan jo godt være enige med Det Konservative Folkeparti så langt, at landets boligejere ikke skal beskattes hårdere, end tilfældet er i dag. Derfor kan vi også godt støtte intentionerne bag forslaget, men der er jo forskellige modeller, og vi skal altid sikre den mest effektive måde at fastholde skattestoppet på, også for boligejere.

Derfor kan vi heller ikke låse os fast på den ene eller anden model i dag, bl.a. også fordi, som det er nævnt, at vi skal kigge på finansieringen. Dog skal vi jo heller ikke ud i den situation, at f.eks. et ældre pensionistpar, som har betalt deres hus ud og faktisk ikke har ret meget mere at gøre godt med, skal sættes ud af hus og hjem, fordi de her værdistigninger fortsætter.

Men vi vil i vores gruppe have mulighed for at afveje de enkelte modeller nøje over for hinanden, og så vil vi i dag nøjes med at konstatere, at De Konservative i deres bestræbelser på at sikre boligejerne imod, at der kommer nye skattestigninger, sådan set gør det godt nok, men vi vil også have fundet ud af, om den her model er den rigtige, for vi skal også sikre os, at finansieringen er på plads.

Der er en spørger. Det er Simon Kollerup fra Socialdemokraterne for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har den her debat. Jeg synes også, at det er ganske agtværdigt, at Det Konservative Folkeparti lægger sin politik frem i Folketingssalen, for så ved man, hvad man har at forholde sig til. Det gælder både for os, som sidder i regeringspartierne, og sådan set også for de borgere, som følger med. Så cadeau for det til Det Konservative Folkeparti.

Nu begynder man jo at stykke argumenterne fra oppositionen sammen for at se, om man kan lave et samlet billede. Jeg er altså ikke nået dertil, hvor jeg har det samlede billede endnu, så kan ordføreren bekræfte for mig, at Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er uenige i det boligskattespørgsmål, som ligger til folketingsbehandling i dag?

Ordføreren.

Den model, som Det Konservative Folkeparti lægger frem i dag, støtter Dansk Folkeparti ikke, sådan som den foreligger. Der kan være andre muligheder for at gøre det, men som det ser ud lige nu, er det ikke noget, som vi går ind og stemmer for.

Hr. Simon Kollerup for en kort bemærkning.

Så var mit billede jo ved at være rigtigt. Det var nemlig, at oppositionen ikke kan finde sig selv og hinanden i spørgsmålet om boligskatten.

Jeg kan godt forstå, hvis der sidder mange boligejere og grundejere derude og følger med i dag og tænker: Gad vide, hvad der sker, hvis vi får en borgerlig regering her i landet? Det kunne da ellers blive et eksperiment, det kunne være værd at følge med i. For De Konservative vil en ting, nemlig fastfryse grundskylden på 2012-niveau, Venstre ved man ikke helt, hvor man har, og Dansk Folkeparti er meget klart imod den model, som er lagt frem i dag.

Kan ordføreren ikke godt forstå, hvis der sidder nogle grundejere og boligejere derude, som måske føler sig en lille smule utrygge ved, hvad der kunne komme med oppositionens boligskattepolitik, og er usikre på, hvad den egentlig betyder?

Ordføreren.

Nu siger man jo godt nok, at årene imellem folketingsvalg er valgkamp alle årene. Jeg har ikke indtryk af, at den nuværende regering er ved at udskrive valg, så vi er i en egentlig valgkamp. Jeg tror faktisk, der sidder endnu flere derude, som har stemt på den nuværende regering, og som undrer sig over, hvilken politik regeringen har, ikke kun på det her område, men på mange andre områder.

Jeg kan godt se, at spørgeren ryster på hovedet. Det kan da godt ske, at jeg tager fejl, men vi er jo bare nødt til at konstatere, at den nuværende regering jo heller ikke har fundet sine ben at stå på i en lang række sager. Det tror jeg der er mange flere vælgere der faktisk undrer sig over.

Tak til ordføreren. Og så er det den næste ordfører. Det er fru Liv Holm Andersen, der er ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Konservative Folkeparti ønsker med beslutningsforslaget her at fastfryse grundskylden på 2012-niveau. Det er Det Radikale Venstre lodret uenig i. Og det virker da også som en besynderlig timing, når man selv har siddet i regering i 10 år, hvor der gennemgående var en stigning i grundskylden, for systemet var nøjagtig det samme, som det er under den her regering. Således blev den kommunale ejendomsskat heller ikke fastfrosset under den tidligere regering, og det er fortsat vores indstilling, at den ikke bør blive det, da det væsentlige jo netop er, at borgerne er sikret mod voldsomme stigninger i grundskylden, da der er en stigningsbegrænsning, således at skatten fra år til år højst kan stige med 7 pct.

Det Radikale Venstres holdning er, at systemet, som også var VK-regeringens system, fungerer fint, netop fordi borgerne er sikret mod store ejendomsskattestigninger. Ydermere skal det også bare siges, at en fastfrysning af grundskylden naturligvis vil give et tab i kommunekasserne og jo således færre ressourcer til service. Så vi synes egentlig slet ikke, at det er o.k., at De Konservative på den måde vil føre en ufinansieret skattelettelse ind ad bagvejen, og Det Radikale Venstre kan således ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Det er jo dybt sympatisk, at De Konservative nu er bekymrede for de mange borgere i egen bolig, som føler sig fastlåst eller står som personligt insolvente, fordi boligmarkedet er fastfrosset. Man kunne ønske, at De Konservative havde haft samme bekymring, dengang de selv var med til at sætte kasinoøkonomien på boligmarkedet igennem med muligheder for afdragsfrie lån til gud og hvermand, havde jeg nær sagt. SF støtter dog alligevel ikke forslaget, eftersom den kommunale skatteopkrævning er reguleret via budgetlov, skattesanktionering m.m. Fra SF's side ønsker vi, at kommunerne har den frihed til at regulere inden for de fastsatte rammer, der er mellem 3 og 7 pct.

Endelig er det fortsat sådan, at et rimeligt grundskyldsniveau i mange kommuner er med til at sikre en mere rimelig social balance i den kommunale beskatning, og den mulighed vil blive yderligere indskrænket, hvis vi fastfryser satserne for den kommunale grundskyld.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lars Dohn, der er ordfører for Enhedslisten.

Tak. Det er dejligt at høre den socialdemokratiske ordfører og SF's ordfører her i debatten. Enhedslisten kan helt tilslutte sig de tanker, der er fremsat omkring forslaget fra de to partiers side.

Det er sådan, at grundskyld er erstatningen til samfundet for lån af den jord, man bruger. Lad os følge den gamle indianers ord om, at jorden er noget, du har til låns af dine børnebørn. Grundskyld er et instrument, man kan bruge til at inddrage arbejdsfri gevinster.

Jeg vil henlede opmærksomheden på Henry George, som allerede i 1879 skrev en bog, som hed »Progress and Poverty«. Den blev solgt i 3 millioner eksemplarer, og den beskrev selve den proces, der skete, når jordværdierne fik lov at udvikle sig uden styring. Han beskrev, hvordan velstanden opfanges af jordejerne og monopolisterne, som han kaldte dem, og han sagde: Denne koncentration af ufortjent velstand er roden til fattigdom. Det er i det lys, vi skal se grundskyldtanken. Det burde have været bærende i dansk skattepolitik.

Nu har vi så et forslag om at fastfryse grundskylden på 2012-niveau, og det er Enhedslisten naturligvis aldeles imod.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Den 15. marts i år offentliggjorde SKAT de nye ejendomsvurderinger på kommunalt niveau. De vurderinger var choklæsning for langt de fleste boligejere i hele Danmark. Vurderingerne viste nemlig, at boligejere mange steder i landet kan se frem til en markant stigning i deres grundskyld – ikke blot til næste år, men i de næste mange, mange år ud i fremtiden. Der gælder jo desværre ikke et egentligt skattestop, som vi har gennemført for ejendomsværdiskatten. Det har skabt tryghed, og det har skabt ro for boligejerne, og det har været en kæmpe gevinst i de 10 år, vi har haft en borgerlig regering, og har betydet, at familier har fået tryghed omkring deres økonomi.

Det skattestop gælder ikke for grundskylden, men vi skabte i 2001 et loft over, hvor meget skatten må stige fra det ene år til det andet år. Det loft betyder så, at man får dækket stigningen en lille smule, og det bliver ikke den store eksplosion fra det ene år til det andet år. Men man kan som familie, der ved, at man vil blive boende i sit hus i de kommende år, se det forløb, at det f.eks. vil komme til at koste en gennemsnitlig familie i Gladsaxe 11.629 kr. Det er mange penge, og det kan være den afgørende sten, der gør, at familien i Gladsaxe ikke længere har råd til at bo i deres hus. Vi ved, når vi f.eks. ser på tallene for Hvidovre Kommune, at en gennemsnitlig familie vil komme ud for, når det her bliver fuldt indfaset, at skulle betale 12.412 kr. ekstra. En familie i Holbæk vil skulle betale 3.267 kr., og på det idylliske Læsø, en fantastisk lille kommune, hvor huspriserne altså er banket i bund, skulle jeg hilse og sige, vil en gennemsnitlig familie komme til at betale 3.300 kr., når det er fuldt indfaset.

Det er i en situation, hvor boligpriserne har været faldende, og hvor vi med usvigelig sikkerhed kan konstatere, at renten vil stige i de kommende år. De stigende boligskatter vil udhule familiernes opsparing og vil gøre det sværere at eje sin egen bolig. Det er altså i en tid, hvor det er blevet vanskeligere at være boligejer. Familierne vil også have svært ved at komme af med deres boliger. Det vil skade samfundsøkonomien. Derfor nytter det altså ikke noget, at man accepterer, at der kommer højere boligafgifter, som blot vil være med til at forværre situationen.

Det er derfor, Det Konservative Folkeparti har taget det initiativ, at vi vil fastfryse grundskylden på 2012-niveau. Det finansierer vi ved et lavere offentligt forbrug. Vi kan konkret rulle eksempelvis det helt mærkværdige – når man nu vil øge arbejdsudbuddet – at man har fjernet starthjælpen og kontanthjælpsloftet, tilbage. Det koster et arbejdsudbud på 5.000 personer og et trecifret millionbeløb. Det vil rigeligt kunne finansiere det her projekt. Sagen er nemlig den, at hvis vi får skabt usikkerhed om boligmarkedet og om den enkelte families økonomi, vil det også få dramatiske konsekvenser for samfundsøkonomien. Derfor er det nødvendigt, at vi får skabt ro omkring familiernes økonomi.

En højere grundskyld vil være med til at slå bunden ud af hele boligområdet. Derfor er det nødvendigt, at man får fastfrosset grundskylden, ligesom vi har fastfrosset ejendomsværdiskatten, på det nuværende niveau. Det vil være med til at skabe tryghed, det vil være med til at skabe sikkerhed for de enkelte familier, og det vil også være med til at forbedre samfundsøkonomien, når der bliver skabt tryghed for de 60 pct. af familierne i Danmark, som bor i egen bolig.

Hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne, for en kort bemærkning.

Nu er det jo ikke så mange måneder siden, at Det Konservative Folkeparti og Venstre og for den sags skyld også Dansk Folkeparti gik arm i arm ned ad gangene i regeringsbygningerne og havde regeringsmagten. Man var enige om det hele, man meldte samlet ud, og man stod sammen. Nu er man kommet i opposition, og det virker, som om det hele er sprængt til atomer. Det er det i hvert fald, når vi ser på et helt centralt område som boligskatten og grundskylden, som vi har til behandling i dag. Man kan f.eks. læse i JydskeVestkysten, at Venstres skatteordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, siger:

Jeg synes, det er et sympatisk forslag, men vi kan ikke støtte det, vi er bekymrede for finansieringen.

Det er jo pludselig nye toner, at man ikke helt ved, hvad man får, hvis man køber blå blok, og hvis blå blok med De Konservative skulle komme til regeringsmagten igen. Kunne ordføreren ikke forklare mig, hvorfor uenigheden er der, og hjælpe mig med at forstå, hvor det er, oppositionen ikke kan blive enige, og måske også sætte et par ord på, hvorfor det skal udstilles her i Folketingssalen?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, diskuterer vi et konkret beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti, som handler om, at man fastfryser grundskylden – det handler ikke om, hvad forskellige partier mener. Jeg kan konstatere, at i de 10 år, jeg sad i regering, og hvor vi havde en borgerlig regering, gjorde vi livet lettere for danskerne, vi gjorde dansk erhvervsliv stærkere, og vi sikrede boligejerne en fornuftig, stabil økonomi ved at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det var der et stærkt, borgerligt flertal for.

Vi kan også konstatere i forhold til de nye vurderinger, der kom i marts måned, at samtidig med at boligpriserne faldt i hele landet, steg grundværdierne – noget aparte, må man jo ligesom sige. Det har betydet, at der har været en usikkerhed om familiernes økonomi, og det forslag, vi tager stilling til i dag, er et konservativt forslag, som jeg hører at Socialdemokratiet og regeringspartierne er inderligt imod. De borgerlige partier er med forskellige begrundelser for, men der skal noget finansiering til, og der har jeg anvist en finansiering, men regeringen vil intet gøre, desværre, for at hjælpe de husejere, som kan komme i klemme, i forbindelse med at grundværdierne er steget så eksplosivt, som de er. Det får jeg ikke noget svar på fra regeringspartierne, desværre, og det vil skabe utryghed og ustabilitet for boligejerne Danmark, og det synes jeg er ærgerligt.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup

Jeg havde faktisk glædet mig til, at den konservative ordfører gik på talerstolen, for så kunne vi måske få skabt lidt klarhed over, hvad det var, man som boligejer kunne forvente, men nu må jeg da sige, at det stritter i alle retninger. Det kan godt være, at den konservative ordfører ikke bryder sig om at tale om det, men jeg mener alligevel, at der må sidde nogle borgere, der følger med i den her debat, og som har krav på at vide, hvad det er, man får – altså, hvad det er, man vil få, hvis De Konservative sammen med Venstre igen skulle få regeringsmagten og Dansk Folkeparti måske endda skulle lægge stemmer til. Jeg spørger bare af den simple årsag, at jeg tror, der sidder mange derude, som er bekymrede over det.

Tror ordføreren ikke, at der faktisk sidder mange, som gerne vil have klarhed over, hvad der sker på boligskatteområdet, og som gerne vil føle sig sikre? Og kan ordføreren ikke godt forstå det, hvis der er mange, der er blevet mere i tvivl om, hvad oppositionen vil, i forhold til hvad regeringen vil? Jeg er det i hvert fald.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om man i Socialdemokratiet har lært et eller andet papegøjesprog, som statsministeren jo også brugte under valgkampen, og som jeg også hører at ordføreren bruger nu her. Jeg har hørt udtrykket »stritter i alle retninger« fem gange i løbet af den debat, vi har haft nu her, men jeg har ikke hørt den socialdemokratiske ordfører overhovedet tale om nødvendigheden af, at man fastfryser grundskylden. Altså, den elementære debat har vi jo ikke haft. Det har været noget om, at det stritter i alle retninger, og det har været alle mulige andre ting. Men debatten her handler altså om, om man vil fastfryse grundskylden eller ej, og der står Det Konservative Folkeparti fast på, at det vil vi arbejde for af hensyn til trygheden for familierne, af hensyn til den samlede samfundsøkonomi.

Derfor er det nødvendigt at sige: Vi har skabt tryghed for familierne i de sidste 10 år, hvor vi sad i regering, ved at fastfryse ejendomsværdiskatterne. Og man kan jo også konstatere, at befolkningen i alle målinger uden undtagelse har stor tillid til, at blå blok vil føre en meget fornuftig økonomisk politik, og der er et stort, overvældende blåt flertal lige nu. Så der er nok ikke så meget utryghed i befolkningen, men det, det handler om nu her, er at skabe tryghed hos boligejerne for, at de har en fornuftig økonomi også i fremtiden.

Tak til ordføreren. Der er endnu en spørger, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF for en kort bemærkning.

De Konservatives ordfører har jo siddet i regering i 10 år og beklædt ministerposter og har haft en markant rolle i den tidligere regering, og jeg vil lige høre, hvordan det kan være, at det her store problem i De Konservatives øjne ikke er blevet løst, mens De Konservative sad i regering. Og en lille bonusinfo, som ordføreren selvfølgelig er klar over, men til alle andre, så steg vurderingerne jo i de år i 00'erne, hvor vi havde meget, meget stigende huspriser, men for det knæk, der så er kommet siden hen, er der jo en vis forsinkelse, men vi ved jo, at grundskylden også vil falde som følge af de faldende værdier. Men det var egentlig det første spørgsmål, jeg gerne vil høre ordføreren om.

Ordføreren.

En bonusreplik til SF's ordfører: Grundskylden er steget i den sidste vurdering fra 2009 til 2011, altså det er den periode, man har målt, og det er også den periode, hvor boligpriserne er raslet ned. Det er det misforhold, der gør, at Det Konservative Folkeparti føler, at det er nødvendigt at fremsætte forslag om at fastfryse grundskylden. Vi sikrede boligejerne en god økonomi i 00'erne ved at fastfryse ejendomsværdiskatten og ved at lave et loft over, hvor meget grundskylden kunne stige. Men nu er vi i en situation, hvor vi kan se, at boligejerne er udsat for, at renten jo helt sikkert vil stige på et tidspunkt i fremtiden, samtidig med at boligpriserne er faldet, og det kan betyde, at når man ser på den reelle værdi af boligejernes beholdning – så at sige – i forhold til deres lån, så er der nogle, der nærmest er insolvente. Hvis det så samtidig betyder, at man kommer med yderligere skatter og afgifter, kan det altså vælte læsset for nogle familier, og det vil vi ikke være med til.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning igen fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er rigtigt, at i den 2-årige periode har der været et misforhold, fordi de her ting jo kommer med en vis forsinkelse. Men vil De Konservatives ordfører ikke bekræfte, at grundværdien, trods det fald vi har set, stadig overstiger de afgiftspligtige grundværdier?

Så har jeg lige en kommentar til ordføreren. Jeg synes, det er rigtig spændende, at ordføreren kan forudse, at renten vil stige i fremtiden. Jeg tror, at vi er andre, der godt kunne tænke os den krystalkugle. Tværtimod er renten jo meget, meget lav lige nu. Men jeg vil gerne høre ordførerens kommentar eller bekræftelse på, at grundværdierne trods faldet stadig overstiger de afgiftspligtige grundværdier. Tak.

Ordføreren.

Vi har en historisk lav rente nu. Det er der et væld af forskellige økonomiske årsager til. Bl.a. skyldes det, at vi har en stærk økonomi i Danmark, og det skyldes de ting, der sker i verden omkring os. Men renten vil stige. Om det så sker i morgen, eller det sker næste år, så vil renten stige, for den er på et unormalt, historisk lavt niveau, og det vil betyde, at familierne oplever stigende udgifter, når man bor i ejerbolig. Sammenholdt med at der kommer stigende skatter og afgifter, vil det blive dyrere at bo i egen bolig i Danmark i fremtiden, og det er ikke en prioritering, som vi synes er rimelig. Vi vil gøre det billigere at være familie i Danmark og også billigere at være husejer i en vanskelig situation.

Tak til ordføreren. Der er en mere for en kort bemærkning, og det er hr. Lars Dohn fra Enhedslisten.

Ordføreren bruger betegnelsen husejere om dem, der betaler grundskyld. Jeg ved godt, at det efterhånden er ved at blive sådan herinde i det høje Ting, at der ikke rigtig er nogen, der varetager lejernes interesser. I al beskedenhed mener jeg, at mit parti er ivrige i den sag. Men er ordføreren opmærksom på, at langt de fleste af Danmarks 2 millioner lejere, f.eks. lejere af erhvervslejemål og lejere af private lejemål, faktisk betaler skatter og afgifter over deres husleje?

Ordføreren.

Ja, og derfor ville det også være en lettelse for alle lejere i det her land, for grundskyld betales også, om end ikke i samme udstrakte grad, af boligselskaber. Så derfor ville det være en lettelse for de fleste danske familier.

Hr. Lars Dohn for endnu en kort bemærkning.

Vil det så sige, at vi fremover også skal høre, at De Konservative vil nævne Danmarks lejere, når man argumenterer for, hvem der skal have lettelser i det her samfund?

Ordføreren.

Det siger sig selv, at vores beslutningsforslag handler om, at man fastfryser grundskylden, og grundskylden er jo den base, man har for beregning af ejendomsskatter for både ejere og lejere. Det køres så ikke fuldt igennem for lejerne, men det vil også have en positiv økonomisk konsekvens for lejerne, at vi fastfryser grundskylden. Det vil gøre huslejerne lidt billigere fremover.

Fru Liv Holm Andersen fra Det Radikale Venstre for en kort bemærkning.

Jeg står bare og undrer mig lidt over, at ordføreren ikke svarede på min ordførerkollega fra SF's spørgsmål. Så derfor vil jeg gerne stille spørgsmålet igen: Vil ordføreren bekræfte, at grundværdien trods faldet stadig overstiger de afgiftspligtige grundværdier?

Ordføreren.

Det, jeg kan konstatere, er, at den stigning, der var fra 2009 til 2011, i de fleste kommuner, hvor man har undersøgt det, har været markant større end den reelle salgspris. Det har SKAT jo så vurderet. Min opfordring til alle de boligejere, som er blevet udsat for den situation, er så, at de må klage over det. Så må de klage til skattemyndighederne over det, og så må vi se de sager, der kommer.

Men det, der er kendsgerningen, er: Altså, frem til 2009 var der en situation. Vi fik et nedbrud på markedet fra september 2008, da Lehman Brothers krakkede og papkasserne blev båret ud på gaderne i New York og priserne på boligmarkedet raslede ned i hele verden. Fra 2009 til 2011 raslede priserne ned i Danmark, samtidig med at SKAT altså har opjusteret grundværdierne for boligerne. Det hænger ikke sammen, og det gør det vanskeligere for familierne.

Så er vi nået til vejs ende. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.