Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 78:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod menneskers seksuelle omgang med dyr.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 17.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Tak, formand. Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti har til formål at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder menneskers seksuelle omgang med dyr, og som indebærer, at overtrædelse skal straffes på linje med andre overtrædelser af dyreværnsloven. Ifølge beslutningsforslaget skal det fremgår af lovforslaget, at det er selve den seksuelle handling, der forbydes, således at den overtrædelse af loven ikke er betinget af, at dyret udsættes for smerte m.v. Lovforslaget skal desuden indebære, at enhver form for seksuel udnyttelse af dyr, herunder fremstillelse og udbredelse af dyrepornografi, skal forbydes.

Som forslagsstillerne også har nævnt i bemærkningerne til beslutningsforslaget, er der tale om en delvis genfremsættelse af en række tidligere beslutningsforslag. Senest havde vi i maj og i august 2011 lejlighed til at drøfte emnet, og også i maj 2010 tog vi stilling til to beslutningsforslag om spørgsmålet. De tidligere beslutningsforslag er alle blevet forkastet af et bredt flertal i Folketinget. Det er altså ikke noget nyt emne, der er på dagsordenen.

Lad mig starte med at slå fast, at det er hævet over enhver tvivl, at dyr, der er i menneskers varetægt, skal behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Det tror jeg at vi alle er enige om. Jeg tror også, at vi alle kan tilslutte os, at mishandling og vanrøgt og uforsvarlig behandling af dyr er en meget alvorlig sag, som samfundet skal slå hårdt ned på. Det gælder naturligvis også, hvis der er tale om mishandling, vanrøgt eller uforsvarlig behandling i forbindelse med seksuel omgang med dyr.

Det, som vi vel nok ikke er helt enige om, er, hvordan samfundet skal beskytte dyr mod at lide overlast som følge af seksuel omgang med mennesker. Her er det regeringens holdning, at vi allerede har den lovgivning, der skal til.

Som reglerne er i dag, er menneskers seksuelle omgang med dyr allerede forbudt efter dyreværnslovens § 1, hvis dyret derved udsættes for smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe. Herudover indeholder dyreværnslovens § 17 et forbud mod at bruge dyr til filmoptagelser eller lignende, hvis dyret i den forbindelse udsættes for væsentlig ulempe. Straffen for vanrøgt og uforsvarlig behandling er efter dyreværnslovens § 28 bøde eller fængsel i op til 1 år, mens straffen for mishandling af dyr er fængsel i op til 1 år og i gentagelsestilfælde op til 2 års fængsel.

For så vidt angår seksuel omgang med andres dyr, følger det af straffelovens § 264, der handler om husfredskrænkelser, at det er strafbart uberettiget at skaffe sig adgang til en fremmeds hus eller et andet ikke frit tilgængeligt sted. Det er altså ikke tilladt uberettiget at gå ind på en anden persons indhegnede mark eller i en anden persons stald, uanset om formålet er at have seksuel omgang med vedkommendes dyr eller ej.

Overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, straffes med fængsel indtil 6 måneder. Desuden følger det af dyreværnslovens § 20, stk. 1, at en dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, har pligt til at anmelde forholdet til politiet, medmindre forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes.

Dyreværnslovgivningen indeholder således allerede i dag en beskyttelse mod, at mennesker misbruger egne og andres dyr seksuelt. Det gælder også, hvis der skulle være tale om misbrug i organiseret eller kommercielt regi. Forslaget om at kriminalisere enhver seksuel omgang med dyr vil derfor alene have betydning i de tilfælde, hvor den seksuelle omgang med dyret ikke er i strid med dyreværnsloven, fordi den ikke volder dyret smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe.

Efter min mening er der ikke grundlag for sådan et forbud. Jeg mener, at langt de fleste allerede nu også uden et mere generelt forbud tager afstand fra mennesker, der har seksuel omgang med dyr. Et generelt forbud mod menneskers seksuelle omgang med dyr vil næppe hverken forøge eller formindske denne afstandstagen.

Hertil kommer, at det vil være forbundet med betydelige vanskeligheder for politi og domstole at håndhæve et generelt forbud, da politiet vil have meget svært ved at løfte bevisbyrden i tilfælde, hvor dyret ikke har pådraget sig fysiske skader.

Spørgsmålet om at kriminalisere enhver seksuel omgang med dyr har også allerede været behandlet på et mere overordnet etisk plan. Det er jo ikke en sag, som ikke er blevet endevendt alle vegne her i Folketinget.

Som den tidligere justitsminister har været inde på, da spørgsmålet om et generelt forbud sidst var til behandling her i Folketinget, blev Det Dyreetiske Råd i 2005 bedt om en udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr for at sikre en samlet gennemgang og vurdering af de undersøgelser, der foreligger om emnet. Det Dyreetiske Råd afgav sin udtalelse i november 2006. Et stort flertal af rådets medlemmer fandt, at der ikke er behov for lovgivning, som forbyder privatpersoners seksuelle omgang med egne dyr. For så vidt angår seksuel omgang med andres dyr og seksuel omgang med dyr i organiseret og kommercielt regi, f.eks. dyresexshow eller dyrebordeller, kunne der imidlertid efter rådets opfattelse være et behov for lovgivningsmæssige initiativer, hvis den nuværende lovgivning ikke yder tilstrækkelig beskyttelse.

Siden dengang har Justitsministeriet, som jo tidligere havde ressortansvaret for dette område, gennemført to undersøgelser om emnet. Som opfølgning på behandling af beslutningsforslag B 176 og B 213 fra 2010 blev Rigspolitiets samt Reden, Sexarbejdernes Interesseorganisation og Den Danske Dyrlægeforening bedt om at oplyse, om de var bekendt med eksistensen af seksuel omgang med dyr i organiseret eller kommercielt regi, herunder dyresexshow, dyreklubber og dyrebordeller og i givet fald om udbredelsen af det fænomen. Rigspolitiet og foreningerne oplyste, at fænomenet dem bekendt enten ikke forekommer eller alene forekommer i ekstremt sjældne tilfælde. Retsudvalget blev orienteret om disse oplysninger i september 2010.

Som opfølgning på beslutningsforslag B 102 fra foråret 2011 foretog Justitsministeriets Forskningskontor en spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende dyrlæger i Danmark, hvor man spurgte dyrlægerne om deres eventuelle mistanker om eller kendskab til tilfælde, hvor mennesker havde seksuel omgang med dyr.

Undersøgelsen viste, at en forholdsvis lille del af de medvirkende dyrlæger, dvs. 17 pct., i løbet af deres tid som praktiserende dyrlæger havde haft bare en mistanke om, at dyr, de havde undersøgt, havde været genstand for seksuel omgang med et menneske. For de dyrlæger, der havde haft sådan en mistanke, havde langt de fleste kun haft mistanken en eller to gange. Samlet set havde 78 dyrlæger haft mistanken 130 gange. Det kan måske lyde som et stort tal, men det skal altså ses i sammenhæng med, at dyrlægerne i gennemsnit havde praktiseret i 23 år. Kun 7 pct. af alle dyrlægerne i undersøgelsen havde fået havde en mistanke om seksuel omgang mellem dyr og mennesker bekræftet.

Samlet set tror jeg, at vi må konkludere, at seksuel omgang mellem dyr og mennesker er et meget sjældent fænomen.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget kommer forslagsstillerne ind på det generelle forbud mod seksuel omgang med dyr, der enten er gennemført eller er under overvejelse i nogle af Danmarks nabolande, særlig de tanker, man gør sig om spørgsmålet i Sverige. Fødevareministeriet er bekendt med de svenske overvejelser om et eventuelt forbud. Emnet blev også drøftet på den høring om menneskers seksuelle omgang med dyr, som det danske Folketings Retsudvalg holdt i 2011.

I en betænkning fra november 2011 om en ny svensk dyreværnslov indgår der en anbefaling om et generelt forbud mod seksuel omgang med dyr. Anbefalingen i den svenske betænkning bygger på en bred vifte af forskellige argumenter, men bygger i vidt omfang på et synspunkt om risikobegrænsning, altså på, at menneskers seksuelle omgang med dyr måske ikke i alle tilfælde fører til, at dyret lider overlast, men at der er risiko for overlast, og at det kan et forbud modvirke.

Til det er der vel at indvende, at mange forskellige menneskelige handlinger kan føre til risiko for forskellige former for skade. Det fører dog ikke nødvendigvis til, at de pågældende aktiviteter kategorisk bør forbydes. Det er i den forbindelse også vigtigt at minde om, at det efter gældende danske regler allerede er forbudt at have seksuel omgang med dyr, hvis dyret derved lider skade.

Desuden kan jeg nævne, at risikosynspunktet ikke er nyt. Faktisk er det et synspunkt, som Det Dyreetiske Råd i sin udtalelse fra 2006 også har taget højde for; man har både understreget i udtalelsen, at seksuel omgang med dyr kan indebære en risiko for, at dyrene kan lide overlast, og at personer, der ønsker at have seksuel omgang med dyr, derfor påtager sig et stort ansvar, som de skal holdes fast på.

Det er min opfattelse, at den gældende lovgivning giver god mulighed for at holde de pågældende fast på deres ansvar, og Det Dyreetiske Råd anbefaler som bekendt heller ikke et generelt forbud. Sammenfattende er det regeringens opfattelse, at dyreværnsloven og straffeloven allerede i dag indeholder en tilstrækkelig beskyttelse mod, at mennesker misbruger egne eller andre menneskers dyr seksuelt. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Først vil jeg sige tak til ministeren for en meget grundig redegørelse. Den er jeg meget glad for. Det er jo altid et godt udgangspunkt for en debat, at vi er kommet godt omkring tingene.

Det er rigtig, at det er en sag, der har været oppe mange gange i Folketinget, men det nye er jo netop den her undersøgelse, som Justitsministeriets Forskningskontor er kommet med. Som ministeren siger, er det omkring 17 pct. af dyrlægerne, der har oplevet eller haft mistanke om seksuelt misbrug af dyr. Jeg synes faktisk, at det er et meget højt tal, modsat ministeren, som syntes, det var et lavt tal. For det, man skal lægge i det, er jo, at der er betydelige mørketal i det. Jeg kan ikke forestille mig, at folk, der har misbrugt dyr, ringer til dyrlægen med det samme. Jeg kunne forestille mig, at de nok var lidt mere lede ved det og måske lod dyret lide endnu mere derhjemme.

Jeg vil høre, om ministeren kan bekræfte, at det faktisk var nøjagtig samme resultat, som en undersøgelse i Norge viste før den danske, hvilket resulterede i, at man i Norge lavede et forbud mod seksuelt misbrug af dyr. Det kan jo virke lidt sjovt, at de norske politikere og den norske stat kan se, at det er et problem, at der er et så stort antal dyrlæger, der har haft mistanke om seksuel udnyttelse, mens ministeren siger, at det faktisk er et ret lavt antal. Jeg synes da, at det er lidt sjovt, at man kan have den modsatte argumentation.

Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi træffer beslutning i Danmark om, hvad vi synes. Jeg synes også, det er vigtigt at holde fast i, at de her 17 pct. var dyrlæger, der havde haft en mistanke, og at de i gennemsnit havde tilset dyr i 23 år. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange tusinde dyr en dyrlæge kan nå at tilse på 23 år.

Jeg synes også, det er vigtigt at holde fast i, at når man så spørger Rigspolitiet, Reden, Sexarbejdernes Interesseorganisation og Dyrlægeforeningen siger de, at dyresex, -shows, -klubber og -bordeller ikke er noget, de kender til. Så samlet set må jeg sige, at jeg ikke mener, at der er grundlag for det her. Folketinget har behandlet det her beslutningsforslag så mange gange i forskellige afskygninger, og jeg kan ikke se, at noget er ændret ved det.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg synes, det sidste var et lidt tomt argument. Jeg ved ikke, om man kunne forestille sig et bordel, hvor der var kvinder til højre og grise og heste til venstre. Jeg synes, det lyder lidt søgt, at man spørger sexarbejdere, om de har oplevet dyresex. Det tror jeg ikke er så realistisk.

Jeg vil gerne spørge ind til noget andet, som ministeren sagde i sin redegørelse, og det var, at hun mente, at man var dækket ind af den nuværende lovgivning. Der må jeg sige at jeg er stærkt uenig. Jeg synes jo, at der er en meget uklar lovhjemmel, når man siger, at dyr skal have lidt væsentlig ulempe eller være udsat for smerte. Hvem ved det? Man kan jo af naturlige grunde ikke spørge dyret.

Nu lader det alligevel til, at ministeren også tager afstand fra seksuel udnyttelse af dyr, men hvorfor kan man så ikke blive enig om at lave en klar lovhjemmel, som en gang for alle siger, at det synes vi ikke er acceptabelt i det danske samfund?

Så kan man altid være uenig om, hvorvidt eller i hvor stort omfang det forekommer, men kunne vi ikke bare en gang for alle sige, at det vil vi ikke acceptere i stedet for at skulle have en så uklar i lovhjemmel, som politiet i øvrigt har svært ved at bruge, fordi de netop også har svært ved at finde ud af, om det er foregået eller ej, for hvordan beviser man lige, at et dyr er blevet misbrugt?

Ministeren.

Jamen hjemmelen bliver da ikke klarere af, at man laver et generelt forbud. Der, hvor usikkerheden opstår, er i spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er foregået noget med det dyr. Derfor kan jeg ikke se, at vi på nogen måde kan gøre det klarere.

Det må jo bero på en vurdering blandt eksperter, der tilser dyret, om det har været udsat for seksuel omgang, og om det har lidt skade af det. Jeg kan ikke se, at der kan være nogen som helst forskel på, om man har den ene hjemmel eller den anden hjemmel. Det vil stadig væk bero på den konkrete situation.

Mange tak til fødevareministeren. Og så er det Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Lovforslagsændringerne i dette beslutningsforslag er stort set identiske med dem, der var i B 176, som vi behandlede her i salen i maj 2010. Ligesom dengang er vi i Venstre selvfølgelig enige med forslagsstillerne i, at man naturligvis ikke skal mishandle dyr, og at man ikke skal påføre dyrene smerte, angst, lidelse, varige men eller anden form for væsentlig ulempe. Det skal man naturligvis ikke; det tager vi skarpt afstand fra.

Som det allerede i dag er klart beskrevet i dyreværnslovens § 1, er sådanne overgreb på dyr forbudt og kan straffes. Det fremgår også af dyreværnslovens § 17, at det er forbudt at bruge dyr til filmoptagelser, hvis dyret herved påføres væsentlig ulempe. I Venstre synes vi, at der således er lovgivningsmæssig hjemmel til at skride ind over for personer, som misbruger dyr som her beskrevet.

Det står anført i beslutningsforslaget, at et forbud kunne have en præventiv effekt, men her må man nok sige, at det i forvejen er så få mennesker, der bruger dyr på den her måde, at det næppe vil have en sådan præventiv effekt.

Jeg tror desuden, at de fleste, nærmest alle, er udmærket klar over, at i vores samfund og i vores kulturkreds er de her omtalte handlinger nogle, som vi alle tager skarpt afstand fra. Et forbud ville desuden være meget vanskeligt for politiet at håndhæve, og vi synes ikke, at man skal indføre noget, som ikke kan håndhæves. Derfor kan vi i Venstre ikke støtte forslaget.

Så skulle jeg hilse fra Liberal Alliance, som ikke havde mulighed for at være her, og sige, at de også afviser forslaget.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg vil starte med at sige, at det jo er dejligt at høre, at Venstre også tager skarpt afstand fra misbrug og seksuel udnyttelse af dyr. Men så er det bare, jeg ikke forstår, hvorfor man ikke vil være med til at lave en klar hjemmel i loven, hvori vi udtrykkeligt siger, at vi ikke vil acceptere, at man udnytter dyr, i stedet for den vage formulering i dag, at man skal undersøge, om dyret har lidt smerte eller haft angst eller været udsat for væsentlig ulempe, for det kan man jo netop ikke nemt konstatere.

Ministeren sagde i øvrigt, at man så kunne få nogle eksperter ud for at vurdere det, men de kan vel ikke lige rykke ud en halv dag eller 2 dage efter, og så er det nok endnu sværere.

Hvad er det, der gør, at Venstre ikke vil være med til at lave en klar lovhjemmel, sådan at politiet hurtigt og nemt kan rykke ud og redde dyr?

Ordføreren.

Jamen som jeg også klart sagde i min ordførertale og faktisk mere end en gang, tager vi ligesom stort set alle andre skarpt afstand fra disse handlinger. Og som jeg også markerede i ordførertalen, mener vi også, at der er en god og dækkende lovgivning på området nu, sådan at politiet, som jo altså er myndigheden på området, netop kan gribe ind i de her sager, når der er behov for det. Det er sådan set svaret på det.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Når nu man mener, at lovgivningen er så god og så dækkende, kunne man så forestille sig, at den blev rullet ud på andre områder? I dag har vi jo en klar lovhjemmel, der siger, at man f.eks. ikke må misbruge en handicappet seksuelt. Kunne man så godt forestille sig en lov om, at hvis den handicappede ikke har lidt angst eller været udsat for væsentlig ulempe eller smerte, må man godt seksuelt misbruge og voldtage vedkommende? Svaret er selvfølgelig: Nej, det må man ikke. Her har vi en klar lovhjemmel, der siger, at det vil vi ikke acceptere, det er forbudt.

Hvorfor er det, at det skal være så vagt, når det handler om sex med dyr? Hvorfor kan vi ikke have den samme klare lovhjemmel her? For jeg går ikke ud fra, at Venstre synes, det er o.k. at lave en paragraf, der siger, at det er o.k., hvis man misbruger et barn eller en handicappet, hvis de i øvrigt ikke udsættes for væsentlig ulempe. De kan jo heller ikke nødvendigvis fortælle, at de er blevet misbrugt. Er det så i orden? Det er det selvfølgelig ikke. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke kan se, at vi skal have en klar lovhjemmel på dyrevelfærdsområdet.

Ordføreren.

Spørgeren nåede jo faktisk selv at levere svaret. Nej, naturligvis er det ikke det. Så svaret er allerede givet. Der er ikke behov for yderligere.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Orla Hav som ordfører for Socialdemokraterne.

Det er hævet over enhver tvivl, at man skal være ordentlig over for de dyr, man påtager sig ansvaret for. Det er også hævet over enhver tvivl, at det at udsætte dyr for seksuelle overgreb ikke er et tema, som vi på nogen måde har nogen sympati for. Men hvis man færdes uden for Christiansborg, møder man ikke sjældent udsagnet om, at Folketinget lovgiver og blander sig i for meget. Det meste af tiden forsøger jeg at gendrive det, fordi der ofte er gode argumenter for at beskæftige sig med et emne. Det har jeg imidlertid meget, meget svært ved i forhold til det emne, som Dansk Folkeparti nu igen har sat på Folketingets dagsorden.

Vi taler om et forslag, der nu for tredje gang inden for 2 år skal behandles her i Tinget. Begge de foregående gange har et stort flertal afvist, at der skulle være grundlag for at lovgive.

Vi behandler et emne, der i samme periode har været behandlet i Det Dyreetiske Råd, som ministeren gjorde rede for. Resultatet var, at et stort flertal af disse indsigtsfulde folk i dyrespørgsmål ikke fandt grundlag for at gennemføre lovgivning.

Vi behandler et emne, der i samme periode har været behandlet i to undersøgelser fra Justitsministeriets side, og her slår man fast, at blot mistanke om seksuel omgang med dyr og mennesker forekommer så sjældent, at det ikke giver anledning til fagligt belæg for at lovgive.

Vi behandler et emne, nemlig dyrevelfærd, der her i Tinget gentagne gange prioriteres endog meget højt – heldigvis. Hertil kommer, at vi allerede i dag har en lovgivning, der beskytter dyr mod overgreb – heldigvis.

På den baggrund kan jeg ikke forstå Dansk Folkepartis bevæggrunde til igen at sætte dette emne på Tingets dagsorden. Måske skal vi søge i helt andre lag i det menneskelige sind end hensynet til dyr. Er det ønsket om at skabe mistro, mistænksomhed eller anden afstandskabende adfærd mellem mennesker, der driver det her ønske om igen og igen at sætte det her på dagsordenen? Disse begrundelser kan give anledning til at pege fingre ad andre.

Socialdemokratiet finder, at vi som samfund er dækket ind lovgivnings- og vidensmæssigt, når det gælder dagsordenspunktet, og vi afviser beslutningsforslag nr. B 78.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Det var da en noget overraskende argumentation, man kunne høre til sidst, nemlig at det insinueres, at Dansk Folkeparti skulle fremsætte det her forslag gang på gang alene ud fra et ønske om at pege fingre ad andre. Så kan jeg da oplyse hr. Orla Hav om, at det overhovedet ikke er derfor. Det er, fordi vi tænker meget på dyrenes ve og vel i modsætning til hr. Orla Hav, kan jeg næsten forstå på det, som synes, at vi måske kunne se på, om der var andre steder, hvor der var mere behov for bedre lovgivning.

Vi genfremsætter jo det her, fordi vi synes det er vigtigt, og fordi vi synes, det er helt unaturligt, at man ikke har en klar hjemmel i lovgivningen. Jeg ved ikke, om hr. Orla Hav har forberedt sig så meget på debatten, det lyder det ikke til, men grunden til, at det er blevet genfremsat, er, at der er lavet en undersøgelse, der viser, at ca. en femtedel af dyrlægerne har oplevet eller har haft mistanke om, at et dyr er blevet seksuelt misbrugt. Jeg ved ikke, om man ikke kunne forestille sig, at der var et pænt stort mørketal, i og med at folk ikke render hen til dyrlægen med det. Så det kunne godt være, at det var mere udbredt, end man lige regnede med.

Så er det bare, at jeg igen vil spørge: Mener hr. Orla Hav ikke, at det sender et forkert signal til folk om, at det er o.k. når der er sådan en uklar lovhjemmel? I den rapport, jeg henviser til, er der jo bl.a. en dyrlæge, der skriver, at han er blevet ringet op af folk, der spørger, om det er o.k. at have sex med sine dyr, fordi folk ikke er helt klar over, om det er o.k. eller ej.

Ordføreren.

Jeg skal bare sige til hr. Dennis Flydtkjær, at jeg også hørte ministerens redegørelse for det talmateriale, der foreligger. Ministeren gjorde rede for, at det var dyrlæger, som havde fundet de her ganske få tilfælde i en periode på 23 år, hvor de havde praktiseret. Det er så negligerbare tal, at det er helt uforståeligt, at det gøres til et kæmpestort problem. Jeg synes, at det er ærgerligt, at man bliver ved med at bære det her frem på en formodning om, at der nok er nogle mørketal eller nogle mørkemænd, der er ude at gøre et eller andet forfærdeligt.

Jeg tror, at vi alle tager afstand fra det her tema. Jeg tror, at vi alle sammen gerne vil have, at man behandler dyr ordentligt. Og vi er lovgivningsmæssigt dækket ind på det her felt. Det har Folketinget sagt gentagne gange, og det er oven i købet blevet udtalt af Det Dyreetiske Råd, som består af de mest indsigtsfulde folk på området. Derfor er det, at jeg ikke forstår, at man bliver ved med at rode rundt i det her emne.

Hr. Dennis Flydtkjær.

For alle vore nabolande er det åbenbart ikke så unaturligt. Jeg kan nævne, at bl.a. Norge, Tyskland, Storbritannien, Holland, og Sverige er på vej med et forbud. Jeg kan også nævne flere delstater i USA, men det er så ikke lige vores naboer.

Danmark bliver det eneste land her i Skandinavien, som kommer til at lade det være tilladt. Vi bliver sådan et lille slaraffenland, hvortil folk kan komme og misbruge dyr. Når alle andre lande måske godt kan se, at der er et problem, og derfor har taget skarp afstand fra det, forstår jeg bare ikke, hvorfor regeringspartierne ikke også godt kan se, at der kan være et problem, altså når samtlige nabolande rundtomkring og i øvrigt også lande, der ligger længere væk, har et forbud – når de kan se, at der er et problem.

Ordføreren.

Det kunne være, at det er, fordi den danske lovgivning allerede er så robust. Der er jo ikke nogen her, der står og siger, at det her er acceptabelt. Det er det, hr. Dennis Flydtkjær sådan forsøger at pådutte os. Det siger vi jo ikke.

Derimod siger vi, at der er en lovgivning, der allerede tager højde for at beskytte dyrene i dag, og det synes vi er både glædeligt og ordentligt. Der er ikke nogen, der har sympati for det her tema, og jeg forstår stadig væk ikke, at det her igen og igen skal fremsættes af Dansk Folkeparti, fordi man frygter nogle mørkemænd et eller andet sted. Det kan jeg simpelt hen ikke få ind i mit hoved.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Lotte Rod.

I Det Radikale Venstre har vi også drøftet det her forslag, og vi har forsøgt at leve op til alle fordomme om radikale og prøvet at kigge på argumenterne fra både den ene og den anden side.

På den ene side er det helt afgørende for os, at dyr bliver behandlet godt, og at man har de regler, der skal til, for at dyr ikke bliver misbrugt. På den anden side er vi i Det Radikale Venstre helt principielt modstandere af at lave overlovgivning og lave symbollovgivning.

Som reglerne er i dag, er menneskers seksuelle omgang med dyr allerede forbudt efter dyreværnslovens § 1, hvis dyret derved udsættes for smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe. Derudover er det forbudt at trænge sig ind på en anden mands grund og udnytte hans dyr.

Med det sagt er det her jo et forslag, som har været behandlet tidligere, det er blevet grundigt undersøgt, og der findes allerede lovgivning på området, der dækker det. Derfor kan vi i Det Radikale Venstre ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Det er jo rigtigt, som det er blevet sagt af flere, at det ikke er første gang, vi behandler det her beslutningsforslag. Det er sådan set fremsat af Dansk Folkeparti stort set hvert eneste år, siden jeg kom i Folketinget. Den forandring, der er sket de senere år, er, at hvor man i de første forslag lagde meget vægt på de dyrevelfærdsmæssige argumenter, er man nu nået frem til, at det er selve den seksuelle handling, der skal forbydes, uanset om dyrene lider nogen skade eller ej. Så synes jeg måske, det fortaber sig lidt i det uvisse, hvad der er formålet med beslutningsforslaget.

Der er jo rigtig, rigtig mange dyrevelfærdsmæssige problemer forbundet med den måde, vi omgås dyr på. Det gælder den måde, vi udnytter og bruger dyr på i produktionen af fødevarer og i produktionen af skind, hvor vi på en række områder – og jeg medgiver, at der kunne Dansk Folkeparti godt have en pointe – jo har en særlovgivning, som griber ind over for nogle konkrete problemer, som har vist sig i praksis, men som regel i forhold til nogle problemer, som er ganske omfattende og omfatter rigtig, rigtig mange dyr hver eneste dag.

Der er også rigtig mange dyrevelfærdsmæssige problemer i det forhold, der er mellem mennesker og dyr i det private liv – jeg kommer tilbage til noget af det, tror jeg, under den forespørgsel, der kommer senere – hvor der findes mange eksempler på, at den måde, mennesker og dyr omgås på, måske godt kunne være skadelig for dyrene. Og der er også nogle gange, hvor man siger, at sådan burde et forhold mellem mennesker og dyr ikke være, men hvor man må konstatere, at man altså ikke er i stand til at påvise nogen egentlig objektiv skade på dyret. Jeg tror i virkeligheden, at hvis man skulle være helt ærlig, foregår der betydelig mere dårlig behandling af dyr i det private liv, som er begrundet i alt muligt andet end seksualitet.

Jeg har godt lagt mærke til, at Dansk Folkeparti i bemærkningerne forsøger at skabe en stemning af, at det er en meget omfattende problemstilling, vi står over for. Jeg medgiver sådan set på den ene side, at det er rigtigt, at der er mørketal i det her; det er der ingen tvivl om.

På den anden side må jeg jo nok sige, at de tal, der så kommer frem, ikke overbeviser mig om, at det er et kæmpestort problem, og det overbeviser mig slet ikke om, at vi har at gøre med et voldsomt dyrevelfærdsmæssigt problem, som vi bør gribe ind over for lovgivningsmæssigt.

Jeg har tidligere sagt det: jeg synes måske, at det bliver lidt underligt, når man bag det her aner, at det i virkeligheden måske mere er seksualmoral, end det er dyrevelfærd, det handler om. Men kan have mange opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert inden for seksuallivet, og der er jo ikke nogen tvivl om, at menneskers seksuelle omgang med dyr er omgivet med megen afstandtagen fra samfundet. Jeg synes sådan set ikke, jeg behøver at lægge noget til der. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at det er meget omfattende og rammer nogle mennesker meget hårdt, men jeg vil godt sige, at der er meget langt fra, at vi har nogle moralske holdninger til andre menneskers seksualitet, og til, at vi så skal gå ind og forbyde det, fordi vi synes, det er noget griseri, eller hvad vi nu synes.

Jeg vil bare sige, at jeg ikke synes, det er rimeligt og seriøst at sammenligne den måde, vi behandler dyr på, med den måde, vi behandler mennesker på. Jeg kunne nævne mange eksempler på ting, vi gør ved dyr helt bevidst uden næsten at bekymre os det fjerneste om det, som vi selvfølgelig aldrig kunne drømme om at udsætte mennesker for. Så der er altså ikke nogen tvivl om, at der er en klar forskel.

I Enhedslisten har vi ikke noget imod at kigge på, om der kunne være konkrete elementer, hvor man kunne sige der var behov for en opstramning af lovgivningen, hvis man vel og mærke kunne sandsynliggøre, at det ville have en positiv effekt på dyrevelfærden.

Men det, der er problemet, mener jeg, er, at de bevismæssige vanskeligheder, som Dansk Folkeparti peger på i forhold til, om dyrene lider skade, i øvrigt er et generelt problem i forhold til mange dyrevelfærdsproblemer.

Den bevismæssige vanskelighed bliver efter min opfattelse ikke mindre af, at man forbyder selve det mennesker har seksuel omgang med dyr. I hvert fald tror jeg, det ville kræve en meget omfattende overvågning og politiindsats, hvis man skulle komme ret langt med det her. Og jeg må indrømme, at jeg ikke synes, der er sammenhæng mellem problemets omfang og det, som det ville kræve. Så Enhedslisten er stadig væk afvisende over for det her beslutningsforslag.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

For et par uger siden var der en historie, der blev beskrevet på www.ekstrabladet.dk. Jeg kan ikke huske datoen i hovedet, for jeg har ikke fået historien med herned i salen, men den handlede om, at en mand var gået ind i en anden persons have og havde misbrugt hunden. De melder det selvfølgelig til politiet. Politiet melder så tilbage, at de ikke kan gøre noget i forhold til dyremishandling, men at de vil gøre noget i forhold til blufærdighedskrænkelse, da han selvfølgelig har stået uden tøj på, plus at han er trængt ind på en anden persons grund. Men det med at have misbrugt dyret mente de ikke de havde en klar lovhjemmel til at gøre noget ved.

Når hr. Per Clausen så sætter spørgsmålstegn ved, om der er behov for at lave en ændring for at give en klar lovhjemmel, vil jeg spørge, om hr. Per Clausen ikke kan se, at det i sådan et tilfælde som det her er helt tudetosset. Altså, politiet kan godt se, at det er sket, og ved, hvem der har gjort det, men de vælger selv at sige til ejeren: Ved du hvad, det kan vi desværre ikke gøre noget ved, for vi har ikke en klar lovhjemmel.

Det skriger jo til himlen om, at der er brug for, at der sker en lille opstramning, for at man får et bedre incitament til at kunne gå ind og tage fat i de her sager.

Ordføreren.

Politiets handling her må jo være baseret på det grundsynspunkt, at dyret ikke har lidt skade, for hvis dyret havde lidt skade, er der jo en lovhjemmel til at gribe ind. Og jeg nærer da tillid til, at politiet har undersøgt den sag ordentligt, jeg vil i hvert fald ikke i det her tilfælde udtrykke nogen som helst form for manglende tillid til politiet.

Så vil jeg måske advare mod at bruge Ekstra Bladet som sandhedsvidne, også i den her slags sager. Det er ikke så længe siden, at vi i Ekstra Bladet, tror jeg det var, kunne læse, at ministre nu havde fået deres løn forhøjet med 31 pct. Det viste sig så, at det bare var, fordi journalisterne fra Ekstra Bladet ikke rigtig var i stand til at læse lovteksten. Så jeg tror, at vi skal passe på med at lovgive på baggrund af enkeltstående historier fra Ekstra Bladet.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke altid kan bruge jornalisterne i aviserne som sandhedsvidner. Men det er trods alt dér, mange af os får indblik i, hvad der foregår rundt i samfundet, da det er dem, der kan bringe artiklerne og bringe sagerne op.

Men hvad angår den her sag, kan jeg i hvert fald fortælle, at der stod i artiklen – og jeg har selv været i kontakt med ejeren, som fortalte det – at hunden stod og skreg; det var derfor, hun blev opmærksom på det. Den var bundet hårdt op ad et træ, og der går jeg da ud fra, at man rimelig klart må kunne sige, at hunden om ikke andet så i hvert fald har lidt af angst, som også er et af kriterierne i dyreværnslovens § 1. Så umiddelbart synes jeg da, at der er grund nok til at mene, at der var tale om overskridelse af dyreværnslovens § 1, men det har man åbenbart ikke vurderet fra politiets side.

Så vil jeg gerne ind på noget af det andet, som hr. Per Clausen sagde, nemlig om, hvad argumentationen skulle være for det. Jeg er egentlig ligeglad med, om den er, at dyr har lidt smerte – det kan være et rigtig godt argument og også det vigtigste – eller om den er dannet ud fra en seksualnorm, hvis man kan kalde det det.

Så vil jeg spørge hr. Per Clausen, om han mener, at det er naturligt, at dyr og mennesker har sex sammen. Jeg kan forstå på hr. Per Clausen, at det er ligegyldigt, hvis de ikke har lidt smerte, må man godt rende rundt og gøre det. Er det tilfældet, at man synes, det er meget naturligt? Dyr er jo i menneskets varetægt, og det er os, der har ansvaret for, at de har det godt, da vi er meget mere intelligente og overlegne. Er det så o.k., at man bare misbruger sin øgede intelligens til at misbruge dyr?

Ordføreren.

Til det første om den konkrete sag vil jeg sige, at jeg sagde, at jeg ikke ville udtrykke mistillid til politiet i den her sag, men jeg vil da heller ikke afvise, at politiet kan begå fejl. Hvis det er tydeligt for enhver, at dyret har lidt skade eller lidt af angst, er der tale om en overtrædelse af dyreværnslovgivningen, og så bør der jo gribes ind fra politiets side.

Til det andet vil jeg bare sige, at jeg har meget lidt lyst til, at vi her i Folketinget gennemfører en lovgivning om, hvilke former for seksuelle handlinger vi betragter som naturlige og normale. Jeg er meget nervøs for, at det kunne gå i Danmark, som det er gået i nogle amerikanske stater, hvor man har sodomiparagraffer. Jeg vil bare sige, at de altså nogle steder omfatter handlinger, som faktisk af de fleste mennesker opfattes som helt almindelige seksuelle handlinger mellem mennesker.

Problemet er, hvis man begynder at lovgive om, hvilken form for seksualitet der er normal og tilladt; gør man det, tror jeg, at man kommer ud i noget snavs.

Jeg tror, at det er afgørende at holde fast i, at der ikke må ske misbrug, mishandling af dyr, hverken når det handler om at opnå seksuel nydelse, eller når det handler om at producere fødevarer.

Hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

Med formandens tilladelse er jeg nødt til at forsøge at lappe lidt på min dårlige hukommelse – jeg beklager. Jeg skulle hilse fra SF'erne og sige, at SF også afviser forslaget. SF havde ikke mulighed for at være her i dag.

[Lydudfald] ... om Enhedslistens ordfører har en kommentar til det.

Jeg skal bare udtrykke tilfredshed med, at jeg i den sag er enig med regeringspartierne. Det glæder mig, hver eneste dag det sker. Men jeg er selvfølgelig også glad for at være enig med Venstre og måske endda også De Konservative, for så er vi jo godt kørende i dag, hvad det angår – altså hvad angår enigheden.

Så er det den konservative ordfører, fru Lene Espersen.

Ligesom de ordførere, der har været heroppe tidligere, vil jeg også summe behandlingen af det her beslutningsforslag op til to ting.

For det første skal det være hævet over enhver tvivl, at dyr, der er i menneskers varetægt, skal behandles både forsvarligt og omsorgsfuldt. Mishandling, vanrøgt og uforsvarlig behandling af dyr er alvorlige forseelser, og dem skal samfundet slå hårdt ned på.

For det andet vil jeg sige, at den her sag jo har været behandlet gentagne gange i Folketinget, også i min tid som justitsminister, dengang dyrevelfærdsområdet og dyreværnssager lå i Justitsministeriet. Og jeg må sige, at der ikke er kommet meget frem ved Folketingets behandling i dag, som jeg ikke har hørt talrige gange før.

Jeg føler mig fuldt ud dækket ind af de bemærkninger og den meget grundige gennemgang, som fødevareministeren har givet, og af begrundelsen for, hvorfor regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Og med præcis den samme begrundelse vil jeg sige, at vi i Det Konservative Folkeparti heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Først vil jeg sige tak for debatten, selv om den ikke har udviklet sig helt, som jeg havde håbet på. Sådan er det jo nogle gange, og det må man tage med. Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er lidt mere opbakning til at få lavet en klar lovhjemmel i det her tilfælde, for jeg synes, at det er en meget vag paragraf.

Når man ser på dyreværnslovens § 1, ser man, at der står:

»Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«.

Det er jeg sådan set fuldstændig enig i, men problemet er jo bare, at det er utrolig svært at bevise for den udøvende magt, altså politiet.

Dyret kan jo naturligvis ikke svare på, om det er blevet misbrugt. Hvem skal komme og sige, om det gjorde ondt på det? Hvordan finder man ud af, om det har været angst? Det er jo ret umuligt, og jeg synes da, det kunne være oplagt, at vi greb muligheden for at få lavet en klar lovhjemmel om, at det her synes vi ikke er o.k.

Alle rundtom i salen her udtrykker jo enighed om, at der skal tages afstand fra seksuel udnyttelse af dyr, men jeg synes, det er utrolig ærgerligt, at vi ikke kan stå sammen om at sende et klart signal om, at det her vil vi ikke være med til.

Det er sådan, at dyrene er under menneskenes ansvar, så derfor er det også vores ansvar, at de behandles anstændigt og ikke misbruges seksuelt. For de kan jo netop ikke selv sige fra over for de her ting. Det er simpelt hen vores ansvar at sørge for, at de bliver behandlet ordentligt.

Som jeg nævnte i et af mine spørgsmål: Kunne man forestille sig, at man kunne bruge dyreværnslovens § 1 om væsentlig ulempe og smerte på f.eks. en retarderet eller en handikappet person? De kan jo heller ikke selv sige fra. Skulle det så være o.k., at man misbrugte dem? Der tror jeg at vi alle sammen ville sige nej, men jeg synes alligevel, det er en god sammenligning. Hvorfor skal man acceptere det ét sted, når man så et andet sted vælger at sige, at så er en vag paragraf er god nok? Jeg synes, det er ret tyndt, at vi ikke kan sende et klart signal om, at det her er uacceptabelt.

Så vil jeg hurtigt lige nævne den her dyreundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor, som i august 2011 afsluttede en undersøgelse. Flere partier har jo sagt, at det her bare er en genfremsættelse, og at man ikke forstår, hvorfor Dansk Folkeparti bliver ved med at fremsætte det. Men det gør vi jo, fordi der er kommet den her nye rapport, som fortæller, at 17 pct. af dyrlægerne har haft mistanke om eller har oplevet, at dyr er blevet misbrugt på den ene eller den anden måde.

Det synes jeg da er et ret højt tal, og som sagt er der helt klart også et stort mørketal i det her. Jeg tror, det er langt flere, end man regner med, der har misbrugt et dyr, for hvorfor skulle man gå til en læge, hvis man kan se, at dyret har lidt overlast? Jeg tror, de fleste ville være lede ved det og lade være med at gå til lægen og i stedet lade dyret lide og måske til sidst gå bort.

Som jeg også nævnte – jeg tror, det var for fødevareministeren – er det i øvrigt nøjagtig samme resultat af undersøgelsen, som man har fået i Norge, og som dér var basis for, at man så kunne lave det her forbud.

Jeg har fundet nogle eksempler i den rapport, som jeg egentlig havde planlagt jeg ikke ville sige hernede, for de er lidt vulgære, og jeg er heller klar over, om man må bruge de ord, der står i rapporten, hernede i salen. Men jeg har faktisk besluttet mig for at læse nogle af dem op, for de viser lidt, hvor ulækkert det her på en eller anden måde er. Og jeg vil læse dem op for at overbevise de mennesker, som her i salen giver sådan lidt indtryk af, at man ikke føler, at det foregår, eller sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er et problem.

Nogle af de ting, som dyrlægerne har skrevet, er, at de har haft oplevelser om det. En af dyrlægerne skriver, at en hund havde et kondom hængende ud af anus, det var et tilfælde, han havde oplevet – formanden må stoppe mig, hvis det bliver nogle for træls ord, men det er altså nogle voldsomme tilfælde, der står om i rapporten. Der var også en hund, der var blevet mishandlet og var død, og under obduktionen fandt man sæd i endetarmen på hunden. Der er tre tilfælde, hvor de skriver om, at dyr var nødt til at blive aflivet. Der var endda et andet tilfælde – det er så lidt mere makabert – og jeg citerer, hvad der ordret står i spørgeundersøgelsen:

»Ejeren led overlast. En mand, der fik en hanhund til at indføre penis i sin endetarm, hvorved de hang sammen i næsten en time. Det var angiveligt meget pinefuldt for ham (manden), så det prøver han nok ikke igen.«

Et andet eksempel:

»Manden ringede bestyrtet og fortalte, at konen ikke kunne komme fri af hunden, og hvad han skulle gøre.«

Altså, det er noget, der foregår derude. Det er ikke bare en myte, og det er ikke bare noget, vi i Dansk Folkeparti jævnligt prøver at piske op til en stor sag. Det er altså et problem, som jeg synes vi burde tage seriøst, ligesom man har gjort det i en række andre lande.

Det er jo sådan, at næsten alle vores nabolande nu har lavet et forbud mod dyresex, hvor Danmark kommer til at stå tilbage som et slags slaraffenland, hvor man kan gå hen og finde et dyrebordel eller en anden ting, hvor man så kan få lov til at misbruge dyr i fred og ro. Både i Norge, Tyskland, Storbritannien og Holland har man indført det her generelle forbud, og Sverige er som sagt på vej.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi skal stå som det sidste land, der er en slags fristed for de her ubehagelige ting. I Dansk Folkeparti føler vi, at det simpelt hen er uacceptabelt, og derfor vil vi nok også blive ved med at tage kampen op fremover. Det er heldigvis sådan i Folketinget, at man kan blive ved med at kæmpe for de sager, man nu står for.

For os er det helt klart, at seksuel udnyttelse af dyr er uacceptabelt. Derfor mener vi også, at man i en kommende lovgivning – som der desværre ikke er udsigt til – skal lave en klar lovhjemmel om, at al seksuel udnyttelse af dyr er uacceptabel, og at det ikke blot skal være som i dag, hvor det er betinget af lidelse eller smerte.

Fru Lotte Rod for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne bede hr. Dennis Flydtkjær om at forholde sig til, at det her er overlovgivning. Jeg synes egentlig, at ordføreren selv har argumenteret for det ved i flæng at tale om misbrug af dyr, altså seksuelt misbrug af dyr, for misbruget er jo allerede forbudt.

Ordføreren.

Mennesket er jo en overlegen race i forhold til mange dyr, og der mener jeg også, at det er misbrug, hvis man går hen og bruger sin overlegne intelligens til at udnytte dyr, om det så er en hund, en kat eller en hest, eller hvad det er.

Jeg synes, at det er uacceptabelt, at vi har sådan en uklar lovgivning, hvor man skal ind og definere, om dyret har lidt smerte, om det har haft angst og om det har oplevet væsentlig ulempe. Jeg synes ikke, det er tydeligt nok, at der er den lovhjemmel. Det, jeg ønsker, er bare, at man giver en klar lovhjemmel til politiet, så de kan gribe ind i de her sager.

En af sagerne – som godt nok ikke har været for en domstol endnu – var den, jeg nævnte fra Ekstra Bladet, og den er blevet politianmeldt, men er ikke færdigbehandlet. Den har politiet jo selv afvist, fordi de ikke havde en klar lovhjemmel.

Det er sådan set bare det, jeg ønsker, nemlig at man klart tager afstand fra det i lovgivningen. Det handler ikke om, at man skal have en eller anden overlovgivning, som rammer alt for skævt. Det er overhovedet ikke det, jeg mener. Jeg synes bare ikke, det er acceptabelt, at mennesket udnytter sin intelligens til seksuel udnyttelse af dyr for egen vindings skyld.

Fru Lotte Rod.

Men jeg har svært ved at se, hvor det er, der skulle komme andre sager, og derfor køber jeg heller ikke det her argument omkring, at lovgivningen skulle være uklar. Tværtimod synes jeg, at lovgivningen er fuldstændig klar, når der står, at menneskers seksuelle omgang med dyr er forbudt, hvis dyret dermed udsættes for smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe.

Jeg vil gerne spørge hr. Dennis Flydtkjær: Hvad er det så for nogle ord, man skulle tilføje ud over de her? Altså, hvad er det, der vil være misbrug, og som ikke er dækket af ord som smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe?

Ordføreren.

Nu er det selvfølgelig lidt frækt at stille spørgsmål tilbage, for jeg ved godt, at fru Lotte Rod ikke har mulighed for at stille spørgsmål igen den anden vej. Men hvordan skal man spørge et dyr, om det har lidt angst? Hvordan skal man spørge, om det har oplevet lidelse og smerte? Det kan være ret svært at bevise, og jeg vil vove at påstå, at de færreste dyr ønsker sig at blive misbrugt af et menneske.

Når f.eks. en hund er i løbetid, er den det jo i et par uger, altså, den er ikke i løbetid, hvor den har menstruation, men i brunst – jeg ved faktisk ikke, hvad man kalder det for en hund. Der er en periode på de første 9-10 dage. Så er der en periode, hvor den gerne vil parre sig med hanhunden, og så er der en periode til sidst, hvor den igen afviser hanhunden. Det sker jo hver syvende måned, det er altså en ret kort periode i løbet af 1 år, hvor en hund er parringsklar.

Den periode, hvor den ikke er det, har den nogle slimhinder, der ikke udvider sig og ikke producerer slim. Jeg tror ikke, at en hund synes, det er specielt hyggeligt at blive misbrugt af et menneske i det tidsrum. Og den kan ikke selv sige fra, den kan ikke komme og sige, at den har lidt væsentlig ulempe, eller at den har haft smerter. Men i forhold til dens natur og den cyklus, den har, er det jo ganske unaturligt. Derfor synes jeg også, man burde indføre en klar regel om, at det her vil man bare ikke acceptere, at det er unaturligt, og derfor skal det ikke være noget, som skal kunne forekomme i Danmark.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.