Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 73:

Forslag til folketingsbeslutning om en strategi for at nedbringe antallet af tvangsudsatte lejere.

Af Lars Dohn (EL) og Rosa Lund (EL).

(Fremsættelse 10.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for by, bolig og landdistrikter

Forslagsstillerne vil pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag, der indeholder en strategi for at nedbringe antallet af tvangsudsættelser af lejere, og et sådant forslag skulle fremsættes inden udgangen af 2012.

Jeg skal starte med at sige, at jeg faktisk er enig i de intentioner, der ligger i beslutningsforslaget. Der skal ikke være tvivl om, at det er regeringens mål at nedbringe antallet af udsættelser væsentligt. Lige nu går vi imidlertid og afventer resultaterne af en igangværende SFI-undersøgelse om udsættelse af lejere. Den blev igangsat i starten af 2011 under den tidligere regering, og jeg forventer, at vi med denne undersøgelse vil afdække baggrunden for effekten af de mange udsættelser, og vi vil få et rigtig godt grundlag for det videre arbejde. Vi forventer at få resultaterne engang lige efter sommerferien.

Udsættelse af lejere er en problemstilling, som vi ikke bare kan finde en enkel løsning på. Vi er nødt til at have noget viden, for at vi kan sammensætte og igangsætte den rigtige indsats. Den viden får vi med SFI-undersøgelsen. Selv om jeg godt forstår, at Enhedslisten er ivrige efter at sætte gang i nye initiativer, synes jeg da, at vi lige skal vente på den viden, som er nødvendig, for at vi kan vurdere, om der er behov for yderligere tiltag og i givet fald hvilke. Hverken jeg eller andre har på nuværende tidspunkt de helt nødvendige forudsætninger for at kunne udarbejde en strategi for at nedbringe antallet af udsættelser af lejere. Jeg kan derfor heller ikke nu forpligte mig til at fremsætte et lovforslag inden et bestemt tidspunkt.

Jeg kan dog sige så meget, at jeg meget gerne ser den forebyggende indsats styrket, så chancerne for at afværge en udsættelse forbedres. Vi ved, at den forebyggende indsats, der består af rådgivning af udsættelsestruede lejere, virker. Om det er sådanne ordninger, der skal udbygges, kan i hvert fald komme på tale. Det er også muligt, som forslagsstillerne er inde på, at vi skal se på, om kommunerne har de redskaber, de skal have, og om de skal have bedre muligheder for at afværge en udsættelse. Det er jo noget af det, vi også får afdækket af de eksisterende redskaber i forhold til SFI-rapporten.

Når det er sagt, vil jeg da godt have lov at sige, at regeringen inden for en forholdsvis kort periode allerede har taget en række vigtige skridt for at nedbringe antallet af udsættelser af lejere. Som noget af det første sikrede et bredt flertal sammen med regeringen, at der med satspuljeaftalen for 2012 blev afsat i alt 40 mio. kr. til igangsættelse af flere forsøg med rådgivning i den almene sektor. Der vil jeg godt sige, at det ved vi virker. Vi ved det fra flere forskellige undersøgelser. Det, at man kommer ud, når man har udsætningstruede lejere, og opsøger dem og giver dem en hånd med at få styr på deres økonomi, ved vi virker.

Dernæst har regeringen afskaffet de fattigdomsskabende ydelser. Dette har hjulpet en række af de borgere, som simpelt hen ikke havde råd til huslejen, og endelig har vi fremsat forslag om afskaffelse af lejelovens løbedage. Forslaget ser ud til at blive modtaget positivt, og det bliver, om alt går vel, vedtaget, inden vi går på sommerferie i det høje Ting.

Til sidst vil jeg knytte nogle bemærkninger til forslaget om en overordnet boligpolitisk plan, der sikrer bedre og billigere boliger. Dette får mig til at bemærke, at ifølge SFI-rapporten for 2008 bor udsatte lejere til helt almindelige og gennemsnitlige huslejer. Der er således ikke belæg for at antage, at udsatte lejere bor for dyrt.

Det er i øvrigt min opfattelse, at vi med det samlede boligmarked har et godt og passende udbud af boliger, og at vi med de muligheder, der ligger i den almene boligdel, er ganske godt dækket ind. Der er allerede et stort antal gode almene boliger til en rimelig husleje. Kommunerne har igennem deres anvisningsret og efter aftale med boligorganisationerne mulighed for at disponere over det nødvendige antal boliger.

Herudover kan nævnes, at vi med afsæt i regeringsgrundlaget er i gang med at kigge på, hvordan vi kan se nærmere på finansiering og på huslejefastsættelse i den almene sektor. Sigtet er at sikre billige lån til nye boliger med tilsvarende billigere husleje. Der skal også under dette arbejde kigges på mulighederne for at effektivisere og billiggøre driften af de eksisterende boliger.

På den baggrund vil jeg sige, at jeg forstår tankegangen bag det her og jeg sympatiserer med den. Jeg synes også, at vi har for mange udsættelser. Dog ser det ud til, at antallet kun er steget med 0,5 ifølge de sidste tal fra Domstolsstyrelsen, og at der er kommet sådan en stagnation i det – i hvert fald er udviklingen ikke eksploderet så voldsomt. Men jeg mener, at vi skal afvente SFI-rapporten. Jeg forstår baggrunden for forslaget, og vi arbejder sådan set med at kigge på billigere boliger.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Der er jo ingen tvivl om, at hele det her spørgsmål om udsættelse af lejere er meget vigtigt, og derfor har det altid ligget Venstre meget på sinde, også igennem vores regeringstid. Men jeg kan godt forstå, at Lejernes Landsorganisation og Enhedslisten er frustrerede, for det er jo noget lidt andet, vi hører fra Socialdemokraterne i dag, end vi gjorde før valget. Således lovede statsministeren i et brev til Lejernes Landsorganisation den 12. september sidste år et forbud mod at sætte børnefamilier på gaden. Kan boligministeren fortælle, hvad der er blevet af det løfte?

Ministeren.

Nu er der ingen grund til at være frustreret, for der er jo sket en masse på området. Som jeg har redegjort for, har vi afskaffet fattigdomsydelserne; vi har sat gang i en rådgivningsindsats, som er blevet vedtaget, og som kører derudad; og derudover har vi afskaffet løbedage. Nu afventer vi SFI-rapporten. Jeg synes, det vil være klogt af alle at tage den SFI-rappport og bruge den som afsæt for det videre arbejde. Jeg er i øvrigt enig i, at antallet af udsatte lejere er alt, alt for højt, og det er jo eksploderet igennem de sidste 10 år, hvor vi har haft en anden regering.

Fru Louise Schack Elholm.

Vi er jo helt enige om, at det er meget vigtigt at sikre, at folk ikke bliver sat ud af deres boliger, og derfor har der været en massiv indsats i de sidste 10 år med at prøve at fokusere på det her emne og gøre noget ved det. Men kan ministeren bekræfte, at det løfte, som statsministeren gav den 12. september 2011, ikke bliver opfyldt? Det glemte ministeren at svare på.

Ministeren.

Nu siger fru Louise Schack Elholm, at der er gjort en stor indsats de sidste 10 år. Hvis man kigger på, hvordan folk er sat ud af deres lejemål, så skal jeg bare sige, at fra 2002 til 2003 steg det med 28 pct., fra 2003 til 2004 steg det med 12 pct., det steg med 8 pct. igen fra 2004 til 2005, og sådan kunne jeg blive ved. Så vi er oppe på en meget, meget betragtelig stigning. Vi er gået fra 1.823 i 2002 til 4.405 i 2011. Det er jo en voldsom stigning. Det er over 100 pct., så det er rigtig meget. Så det, man har gjort, har ikke rigtig hjulpet.

Nu har vi taget tre meget konkrete initiativer, vi afventer SFI-rapporten, og så synes jeg, vi alle sammen skal være enige om at se på, hvad det er for nogle redskaber, der virker, og hvad der ikke virker. Og så skal vi have nedbragt antallet af dem, der bliver udsat, betragteligt.

Tak til ministeren. Var der en kort bemærkning, der lige kom? Jeg vil godt bede om, at man lige trykker lidt tidligere, men fru Karina Adsbøl vil også gerne have en kort bemærkning.

Jeg vil lige høre, om ministeren kan bekræfte, at det var VKO, der fik indført det her med, at man skulle føre statistik over udsættelser?

Ministeren.

Det er i hvert fald sådan, at statistikken jo er startet op under den tidligere regering, det er rigtigt, men tallene her lyver ikke, nemlig at vi er gået fra 1.823 til 4.405, der er blevet udsat. Ifølge regning for stråtækte skoler er det sådan, at det altså er en stigning på over 100 pct. i antallet af udsættelser af lejere, og hvis man fremhæver de mange resultater, man har i den borgerlige regering, er det vel ikke det her, man er mest stolt af.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg kan forstå, at ministeren så bekræfter, at der er sat en masse initiativer i gang på det her område, og dermed kan vi nu også føre statistik over det og se, hvilke stigninger der har været. Det er da i hvert fald et godt redskab at have ligesom at kunne handle ud fra, så det er da noget positivt, der er sat i gang. Så kan man handle ud fra det. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Altså, jeg ved ikke, hvordan fru Karina Adsbøl har hørt, hvad jeg har sagt, men jeg har ikke bekræftet, at de initiativer har virket, og jeg har heller ikke bekræftet, at der er sat en masse initiativer i gang. Jeg vil sige, at der er sat nogle initiativer i gang, og det skal man selvfølgelig altid anerkende. Men jeg må bare sige, at de jo ikke har virket. Med de her meget store stigningstakter, der har været frem til 2007, i en tid, hvor velfærden og lønsomheden i det danske samfund nærmest er eksploderet, har vi set flere og flere bliver udsat af deres boliger, og det synes jeg ikke er rart. Derfor tror jeg da også, vi skal gå anderledes til værks. Vi har i den nye regering nu allerede taget tre initiativer, og vi vil også komme med flere, men vi afventer lige SFI-rapporten.

Så siger jeg tak til ministeren. Så er det fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre.

Venstre ser med stor bekymring og alvor på stigningen i antallet af lejere, som bliver udsat. Boligen er hjemmet, og hjemmet er vigtigt for enhver. Samtidig ved vi også, at det er lettest at hjælpe folk, mens de stadig væk bor i deres bolig, og derfor er indsatsen vigtig over for de udsatte lejere. Det var også årsagen til, at den tidligere VK-regering satte stort fokus på emnet. Det var under VK-regeringen, at man begyndte at opgøre antallet af udsættelser. Indtil da vidste ingen, hvor stort problemet var, og det var derfor et klart første skridt. Herefter satte VK-regeringen en undersøgelse i gang i regi af SFI. Den undersøgte, hvor mange lejere der blev sat ud af deres bolig, den undersøgte, hvad årsagerne til udsættelserne var og kom med forslag til, hvordan man kunne imødegå udsættelsen af lejerne. Med undersøgelsen under armen gik Venstre til forhandlingsbordet og var med til at sikre en pakke, der skulle imødegå udsættelser. Den gav bl.a. kommunerne mulighed for bedre at kunne hjælpe lejerne, så udsættelserne kunne undgås.

Desværre stiger antallet af udsættelser stadig væk, og derfor igangsatte den daværende VK-regering en ny undersøgelse af udsættelser af lejere. Denne undersøgelse forventes færdig til efteråret. I mellemtiden har vi sikret, at der blev sat penge af i satspuljen til økonomisk rådgivning af lejerne, og det til trods for, at kommunerne allerede er forpligtede til at sikre dette. Den økonomiske rådgivning i de almene boligorganisationer har vist sig at fungere rigtig godt.

Der er et andet sted, hvor vi også har gjort noget, mens vi har ventet. Jeg noterer nemlig med glæde, at det nu bliver til virkelighed, at boligsikringen nu skal betales direkte til lejeren for beboere i almene boligorganisationer – noget, der har været en af mine små mærkesager. Det tror jeg kan hjælpe på at modvirke nogle af udsættelserne. Det er en af de sager, jeg har taget med videre fra et af mine besøg i de almene boligorganisationer.

I beslutningsforslaget nævnes desuden, at der skal sikres bedre og billigere lejeboliger. I 2009 var Venstre med til at gennemføre en finansieringsreform, som netop var med til at skaffe billigere boliger i Danmark, og det stemte Enhedslisten ikke for. Det gjorde Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i øvrigt heller ikke. Jeg forstår godt, hvis lejere og Enhedslisten er skuffede over den røde regering i denne problemstilling. Det er jo kun godt et år siden, at den nuværende beskæftigelsesminister bebudede et forbud mod at udsætte børnefamilier, og statsministeren lovede stort set det samme i et brev til Lejernes Landsorganisation den 12. september lige op til valget. Nu er Socialdemokraterne kommet i regering, og nu har piben fået en anden lyd, nu er der ikke noget forbud på vej.

Men når den nye SFI-undersøgelse er færdig, forventer vi at blive indkaldt til forhandlinger om udmøntning af nye initiativer, og da vil vi have det bedst mulige informative grundlag og dermed de bedste muligheder for at skabe den bedste løsning. På den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Jan Johansen.

Jeg og Socialdemokraterne er sådan set fuldstændig enige i intentionerne i forslaget fra Enhedslisten. Vi skal sætte aktivt ind for at nedbringe antallet af tvangsudsatte lejere. Som forslagsstillerne også bemærker, er antallet af lejere, der er sat ud af deres boliger, eksploderet i de seneste år, fra 1.800 i 2002 til 4.400 sidste år. Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Vi skal vende udviklingen med en styrket social boligindsats. Det er vi allerede startet op med ved at igangsætte flere initiativer, som skal hjælpe de udsatte familier. Vi har afskaffet fattigdomsydelserne; vi er i gang med at afskaffe løbedagene; vi har afsat penge i satspuljen til forsøg med rådgivning i almene boligområder; vi har med andre ord allerede sat et arbejde i gang med at nedbringe antallet af udsatte. Det har vi selvfølgelig gjort, fordi der er meget alvorlige konsekvenser for de mennesker og familier – ikke mindst familier – som bliver sat ud af deres hjem. Samtidig må vi erkende, at vi ikke ved nok om de udsættelser, der sker.

Som ministeren allerede har været inde på, afventer vi derfor også undersøgelsen fra SFI-rapporten. Den skal være med til at give os en langt bedre viden på området om, hvad baggrunden er for de mange udsættelser, og hvad det mere korrekt betyder for de mennesker og familier, som udsættes og står i en meget, meget svær situation. Løsningen kan ikke findes med et enkelt snuptag, der skal flere initiativer til, som vi ser frem til at gå videre med, når vi har resultatet af undersøgelsen.

Socialdemokraterne kan på nuværende tidspunkt ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Louise Schack Elholm.

Jeg vil høre, om den socialdemokratiske ordfører kan bekræfte vores statsministers løfte til Lejernes Landsorganisation den 12. september 2011 om et forbud mod at udsætte børnefamilier fra lejeboliger.

Ordføreren.

Kommunerne har jo i dag tiltag, hvormed de kan forhindre, at familierne bliver udsat, og samtidig har de også nogle værktøjer, de kan benytte, for at få familierne hurtigt sat ind et andet sted. Så de tiltag, vi har gang i nu, er jo også med til at gøre, at der helst ikke skulle blive så mange familier sat på gaden, som der har været tidligere.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg ville sætte pris på, hvis ordføreren vil besvare mit spørgsmål: Lovede den nuværende statsminister den 12. september 2011 Lejernes LO, at der ville komme et forbud mod udsættelse af børnefamilier?

Ordføreren.

Når vi har fået SFI-undersøgelsen, og vi tager den undersøgelse og går i forhandling om, hvad vi gør for, at ikke flere familier bliver udsat, så er det jo klart, at det så også indgår. Derved finder vi også på et eller andet tidspunkt et forslag, der gør, at vi ikke har alle de udsættelser, som vi har i dag.

Tak til ordføreren for Socialdemokraterne. Så går vi til Dansk Folkeparti, og det er fru Karina Adsbøl.

Dette forslag handler om en strategi for at nedbringe antallet af tvangsudsatte lejere. Hver femte gang fogeden sætter folk ud af deres lejeboliger, er der tale om en børnefamilie. Boligselskabet KAB, Københavns Almennyttige Boligselskab, havde sidste år en stigning på 25 pct. i antallet af udsættelser, og det er selvfølgelig utrolig trist. Direktør Jesper Nygård fra KAB har udtalt, at det er stærkt bekymrende, fordi det nu i langt højere grad er almindelige familier, som ikke er i stand til at betale deres husleje. Han appellerer til kommunerne om at sætte ind med hjælp, inden det ender med en udsættelse.

En undersøgelse har vist, at flertallet af udsatte er lønmodtagere. I Dansk Folkeparti mener vi også, det er dybt tragisk, at børnefamilier bliver sat ud af deres bolig, og vi mener ligesom direktør Jesper Nygård, at kommunerne skal tage hånd om det og hjælpe. En familie, som er blevet udsat, kan gå hen og blive en rigtig stor økonomisk byrde for kommunerne, da kommunerne har ansvaret for genhusning. Så derfor handler det om at få fokus på den forebyggende indsats, så det kan undgås.

Kommunerne kan i dag anvende flere værktøjer. De kan have øget indsats og fokus på økonomisk rådgivning. Samtidig kan de oprette rådgivning på jobcentrene, det var et forslag, for så kan dem, der står uden arbejde, få hjælp til styring af økonomi og samtidig få hjælp til at komme i gang med arbejde eller andet, så det bliver en helhedsorienteret indsats. Dansk Folkeparti vil gerne opfordre ministeren til at sende en opfordring til kommunerne om at give deres indsats et eftersyn og følge op på, at de efterlever loven.

For knap et år siden blev der sat fire rådgivningsprojekter i gang. Det er en indsats, vi i Dansk Folkeparti tror vil kunne hjælpe udsættelsestruede lejere. På satspuljen for 2012 er der afsat yderligere 40 mio. kr. over 4 år til igangsættelse af endnu flere forsøg. En SFI-undersøgelse viser, at tre ud af fire udsatte lejere erkender, at udsættelsen bl.a. skyldes deres manglende evne til at administrere deres privatøkonomi. Denne betydelige grad af selverkendelse tyder på, at mange udsættelsestruede lejere vil være villige til at indgå i en eller anden form for frivillig administration, hvis bare de får vejledning i hvordan. Her spiller kommunerne en vigtig rolle, da kommunernes hjælp f.eks. kan være at få oprettet en PBS-aftale eller en budgetkonto eller andet, så huslejen bliver betalt som det første.

SFI-rapporten fra 2008 viser også, at kun 50 pct. har søgt om boligsikring. Her kunne kommunen også træde til for at oplyse borgerne om deres muligheder. I 2007 kom der en lov, ifølge hvilken kommunen har pligt til at genvurdere hjælpen til personer, som udsættes af beboelseslejemål. Efter § 5 a skal kommunen straks behandle spørgsmål om hjælp, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål og der er børn under 18 år i husstanden, eller når kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp. Så der er sat en række initiativer i gang, og det handler også om, at man ude i kommunerne efterlever det.

I øjeblikket afventer vi så den her rapport fra SFI. Vi vil gerne afvente den, den skulle komme hen over sommeren, og når den er færdig, mener vi i Dansk Folkeparti, at vi skal evaluere på det.

Tak til fru Karina Adsbøl. Og jeg går videre til den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Jeg skal starte med at sige, at jeg vikarierer for fru Liv Holm Andersen, som desværre ikke kunne være her i dag, men jeg har fået en tale fra hende, som jeg vil læse højt. Lad mig gøre det kort:

Enhedslisten ønsker med dette beslutningsforslag, at regeringen laver en strategi inden udgangen af 2012 for at nedbringe antallet af tvangsudsættelser. Radikale Venstre er helt enige i problematikken. Tvangsudsættelser er et kæmpe problem, og et kæmpe problem, som også Radikale Venstre ønsker at løse. Der er også allerede taget skridt i den retning. Vi har forhøjet de laveste ydelser, vi ændrer løbedagene i lejeloven, og i satspuljekredsen blev vi enige om at afsætte midler til gældsrådgivning. Således kan man gøre en masse forebyggende, og det skal vi gøre.

Vi vil dog gerne afvente den yderst relevante undersøgelse, som SFI lige nu er ved at lave om netop dette emne, for det er altså vigtigt at vide noget om den gruppe, der tvangsudsættes, om deres indkomster, sociale udfordringer, levevis osv. Ellers kan vi ikke lave noget, der virker, og så kan vi ikke hjælpe ordentligt. Men det er en vigtig problematik, som vi både socialt og boligpolitisk er nødt til at tage alvorligt, såvel herinde som i samarbejde med både kommuner og boligforeninger. Radikale Venstre støtter retningen i forslaget, men vi ønsker en tidsramme, der dels fordrer, at vi får mere viden, og dels giver rum til, at vi kan se, om nogle af de ting, vi allerede gør, virker.

Tak til den radikale ordfører. Vi går straks til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Özlem Sara Cekic.

Det er altid alvorligt, når børnefamilier bliver sat på gaden – især når børnefamilier bliver sat på gaden. Jeg siger det, fordi det først og fremmest rammer børnene rigtig, rigtig hårdt. Det er jo ikke kun en lejlighed eller et værelse, de mister, men de mister også deres netværk; de mister også deres venner; de mister deres klassekammerater; og de mister også deres trygge rammer.

Derfor er det her beslutningsforslag faktisk et rigtig, rigtig godt initiativ, i forhold til at vi skal blive ved med at sætte fokus på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at vi kan forebygge, at mennesker ender på gaden. Det er jo en meget, meget kompleks problemstilling. Noget af det skyldtes jo de lave sociale ydelser, som har gjort, at folk ikke var i stand til at betale deres husleje og derfor blev sat på gaden. Det har den nuværende regering afskaffet. Men der er også nogle andre problemstillinger, som også ifølge SFI-rapporten omhandler, at der er stor gæld blandt de her folk, og at der er sociale problemer. Når man kombinerer det med en lav indkomst, betyder det jo, at mange af de her mennesker er ekstra udsatte. Der har vi jo i fællesskab taget en masse initiativer, bl.a. i forhold til gældsrådgivning, løbedage; og jeg håber også, at vi fortsat kan blive ved med at sætte fokus på det her.

Nu har jeg også hørt ministeren sige, at vi har bestilt en SFI-rapport, som snart skal komme. Der vil jeg mene at det er helt oplagt, når SFI-rapporten kommer, at vi i fællesskab sætter os ned og får diskuteret, hvad det er for nogle ting, vi gerne vil gøre i fællesskab for at kunne komme det her til livs. Så mit svar til Enhedslisten vil lidt være, at det er vi meget, meget indstillet på, for som jeg kan forstå, er det også noget, der optager stort set alle partier herinde, hvordan vi kan forebygge, at de her mennesker ender på gaden. Tak for det.

Tak til SF's ordfører. Vi går videre til Enhedslistens ordfører – nej, vi går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Når personer eller hele familier sættes på gaden, fordi de ikke har betalt deres husleje, er det en alvorlig social begivenhed, som man må gøre hvad man kan for at forhindre. Problemstillingen kan imidlertid deles i to.

Der er dem, der bliver sat på gaden, fordi de ikke har betalt deres husleje med deres egen løn, altså folk, der går på arbejde og har deres egne penge. Det er vanskeligt at gøre noget ved, at disse mennesker vælger at bruge deres penge på andre ting end husleje. Vi lever i et frit land, hvor man kan bruge sin løn, som man vil, når man har betalt sin skat. Vi kan ikke forpligte udlejere til at huse folk, som ikke betaler deres husleje.

Det betyder ikke, at vi ikke kan sætte ind med gældsrådgivning, og at der f.eks. skal tilbydes gældsrådgivning af frivillige organisationer, men der er grænser for, hvad man kan gøre her.

En anden gruppe er imidlertid den, der betaler huslejen med penge, som de får af det offentlige via overførselsindkomster som kontanthjælp, dagpenge, førtidspension osv. Der kan man stille krav efter Liberal Alliances opfattelse. Der kan man som kommune gå ind og sætte familier eller enkeltpersoner under administration, hvis de har problemer med at styre deres økonomi, så de får betalt huslejen. Der kan man trække pengene ud af de penge, de modtager af det offentlige, og indbetale dem til husleje, sådan at huslejen bliver betalt, og så vi ikke står i den situation, at folk bliver sat på gaden.

Det synes vi at man i højere grad bør gøre. Vi har ikke endnu det store overblik over – og det håber vi, at SFI-rapporten kan give et indblik i – hvor problemet ligger her, for kommunerne har jo allerede i dag redskaber, der gør, at de kan gå ind og sætte folk under administration og betale huslejen for dem. Er det, fordi reglerne ikke er gode nok, eller er det, fordi kommunerne ikke benytter de regler, der er, at vi alligevel ser disse mange udsættelser? Det må vi have undersøgt.

Så til selve det her beslutningsforslag vil jeg sige, at det ikke indeholder nogle konkrete forslag om, hvad der faktisk skal gøres, det indeholder hensigtserklæringer. Man skal styrke forebyggelsen, man skal give bedre mulighed for, at kommunerne kan gribe ind, man skal sørge for billigere lejeboliger. Vores stillingtagen til, hvordan sådan nogen ting skal gøres, afhænger jo af, hvad der faktisk konkret skal gøres, så derfor tør vi ikke udstede sådan en blankocheck til regeringen om, at den bare skal gøre, hvad end den måtte finde på for at løse de her problemer. Der må der komme noget mere konkret på bordet, og det kommer så, forstår vi, fra regeringen, når SFI har spillet ud med deres rapport. Det ser vi frem til.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke det vækker til eftertanke, når vi hidtil har fået beskrevet her via ordførerrækken, at det jo er ganske almindelige familier, det er lønmodtagere, som sættes ud. Der har været en voldsom stigning i de 10 år. Giver det ikke anledning til at overveje, om der er et eller andet galt, når stigningen er så stor?

Ordføreren.

Jo, det giver nogle overvejelser om, hvorvidt danskerne efter i årtier at have levet i en velfærdsstat, der i større og større grad tager sig af dem fra vugge til grav, efterhånden er nået til et niveau, hvor de i højere grad end tidligere ikke engang kan finde ud af at betale deres husleje til tiden og hellere bruger pengene på andre ting, som burde være mindre vigtige.

Det er selvfølgelig et problem, hvis der er sket sådan et kulturelt skred, motiveret af den barnepigementalitet, som den socialdemokratiske velfærdsstat står for. Om det er det, der er på spil, kan man vanskeligt sige noget om, men man kan have sine fornemmelser. Men det forekommer mig, at Enhedslistens ordfører måske ikke vil gøre noget ved problemet på den her led.

Hr. Lars Dohn.

Mener ordføreren, at det er et brist hos den enkelte, når der er sket så stor en stigning, og at det ikke kan bunde i f.eks. den amerikanisering af vores boligmarked, som er sket, bl.a. gennem genudlejningsforhøjelser, ødelæggelse af andelsboligsektoren og alle de andre ting, som er sket, og som har medført, at der er et voldsomt pres på vores boligsektor for øjeblikket?

Ordføreren.

Vi har ikke den opfattelse, at huslejerne i Danmark sådan er for høje, og at det skulle begrunde, at folk må gå fra hus og hjem. Vi har haft nogle debatter her i salen, bl.a. om den såkaldte Carinasag, som viser, at det heller ikke er udbetalingerne fra det offentlige, som er for små til, at man burde kunne få en eksistens, også som familie, hvor man betaler sin husleje.

Folk, der har et job, har jo også cirka det samme beløb eller et højere beløb tilovers, efter at skatten er betalt, så også de burde have råd til at betale deres husleje. Men der er nok måske en stigende tendens til, at folk ikke optræder så modent og ansvarligt nu om dage, som de gjorde i gamle dage, dengang der endnu var voksne mennesker til.

Tak til Enhedslistens ordfører ... (Munterhed) ... Liberal Alliances ordfører! Så giver jeg ordet til den konservative ordfører, fru Benedikte Kiær.

Med det her forslag ønsker Enhedslisten, at der skal udarbejdes en strategi for at nedbringe antallet af udsættelser fra lejeboliger. Der bliver fremhævet tre områder, som den her strategi skal omhandle: Der er noget omkring forebyggelse og om bedre mulighed for kommunerne for at kunne gribe ind, så man kan undgå en udsættelse, og så bliver der også nævnt en overordnet boligpolitisk plan om billigere lejemål.

Der er ingen tvivl om, at en udsættelse er en alvorlig social hændelse, som har store konsekvenser. Det har den selvfølgelig for den, det rammer hårdest, nemlig lejeren og familien, der bliver sat ud af en bolig, men også for den almene boligforening og for kommunen, da det koster rigtig mange penge både i manglende husleje, og det går ud over andre lejere i en almen boligforening, og for kommunen, som skal hjælpe den borger, som bliver sat ud af lejligheden. Derfor er det jo klart bedst, at vi forebygger udsættelser, og netop derfor er der også igennem de seneste år sat flere initiativer i gang, som fint lever op til de to første punkter, som forslagsstillerne ønsker skal være med i en strategi.

Lad mig nævne nogle af initiativerne. For godt 4 år siden blev der vedtaget et nyt lovforslag, L 92, og målet med lovforslaget var at give kommunerne mulighed for at kunne komme tidligere på banen for at hjælpe de mennesker, som det egentlig handler om, nemlig dem, der er ved at blive sat ud af deres lejlighed.

Lovforslaget indeholdt syv punkter, og jeg vil gerne fremhæve nogle af dem. Først skal de almene boligorganisationer underrette kommunen om, at de har en sag om en huslejerestance. Derved får kommunen mulighed for at handle; de får viden om en udsættelsestruet lejer. Påkravsfristerne er blevet udvidet fra 3 dage til 14 dage, så der også er tid at handle i for den enkelte kommune. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne med hensyn til de lejere, som gentagne gange har været igennem en udsættelse, eller som har problemer med at styre økonomien, har mulighed for at gå ind og overveje administration af visse gruppers økonomi, så man derved kan forebygge en udsættelse.

I det hele taget var det syv gode forslag, der var i dette lovforslag, og med forslaget fulgte selvfølgelig penge til kommunerne.

Det kan godt være, at regeringen skal sørge for, at kommunerne får genopfrisket loven, for jeg møder faktisk stadig væk mange kommunalpolitikere, der spørger mig, om vi ikke godt kan få gang i de værktøjer, som vi faktisk har vedtaget for over 4 år siden. Så det er meget beklageligt, at der er kommunalpolitikere, der ikke ved, at de faktisk har glimrende muligheder for at kunne gå ind og forebygge udsættelse af lejere.

Mens vi venter på kommunerne, er der jo også blevet lavet andre tiltag. Der er gældsrådgivning, og så har vi også det, som vi kalder for fremskudt rådgivning, noget, som jeg virkelig tror vil rykke meget. Det er de almennyttige boligorganisationer, der skal stå for den fremskudte rådgivning, hvormed de udsættelsestruede lejere får en personlig og opsøgende rådgivning.

Forsøget med fremskudt rådgivning blev sat i gang med satspuljen for 2011, og der var en kæmpe søgning på de 12 mio. kr., der blev sat af til forsøget. Der var så stor interesse, at der allerede året efter – i VK-regeringens tid og i VK-regeringens udspil til en satspuljeaftale – faktisk lå et forslag om at sætte endnu flere penge af til fremskudt rådgivning. Det blev alle satspuljepartierne og regeringen så enige om i efteråret at vi gerne ville, og derfor er der blevet sat yderligere 40 mio. kr. af til endnu flere forsøg og endnu mere arbejde med den fremskudte rådgivning, og jeg venter mig rigtig meget af resultaterne fra disse forsøg.

Det er også væsentligt, at vi finder ud af, hvorfor vi har alle de her udsættelser af lejere, og der er SFI jo i gang med en ny undersøgelse. Vi har flere gange hørt om SFI-undersøgelsen fra 2008, som går lidt bagom de her udsættelser, og der er mange interessante oplysninger i den analyse. Analysen viser, at tre ud af fire af dem, der bliver sat ud af deres lejlighed, siger, at de har uorden i deres økonomi, halvdelen fortæller, at de ikke har søgt boligsikring, og rigtig mange af dem, der blivet sat ud, har en stor gæld. Så der ligger rigtig mange oplysninger i den her SFI-undersøgelse, som vi snart kommer til at se i en ny version, hvor der også bliver noget ny viden om, hvad årsagen til, at vi gang på gang ser en stigning i antallet af udsættelser af lejere, er. Ministeren har lovet os, at vi får konklusionen fra den nye undersøgelse fra SFI inden sommeren 2012 – jeg venter i spænding – og på baggrund af den undersøgelse ved vi mere om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, særlig i forhold til den lovgivning, vi vedtog for 4 år siden, men også hvad vi ellers skal gøre for at forebygge udsættelser.

På baggrund af de ting, der allerede er sat i gang, og det, som vi kan tage fat på, når SFI-undersøgelsens konklusion kommer kort tid før sommeren 2012, kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lars Dohn.

Når Enhedslisten fremsætter det her beslutningsforslag, er det ikke, fordi der ikke har været forslag nok på banen. Vi må erkende, at den tidligere regering havde mange forslag; den nuværende – havde jeg nær sagt – har i forhold til sin hidtige levetid fremsat endnu flere. Det er jo ikke, fordi der ikke har været forslag nok på banen. Det, vi kan konstatere, er, at tallene fortsat stiger, og der nok er forskel på tålmodigheden længst til venstre i salen og så forskellige andre steder i salen.

Når vi fremsætter beslutningsforslaget, er det udtryk for, at Enhedslistens tålmodighed over for at få grebet grundigt fat i det her ikke er særlig stor, for tvangsudsættelser fra en lejebolig er et stigende problem. Tallene er allerede blevet nævnt, altså 4.405 er det sidste tal, og det er ganske foruroligende. Det er et socialt problem, og det skal løses hurtigt.

I Enhedslisten har vi sammen med regeringen allerede taget det første store skridt, nemlig ved at fjerne fattigdomsydelserne – det bliver spændende at se, om man kan registrere en virkning af det i de undersøgelser, der kommer – men det er vores klare holdning, at det her problem kræver en større indsats, der spiller på flere og mere vidtgående og mere grundlæggende strenge, nemlig at gøre op med den amerikanisering af den danske boligøkonomi, som er sket det sidste årti. Så derfor må vi styrke forebyggelsesindsatsen.

Der skal for det første være bedre kontakt mellem de sociale myndigheder, boligselskaber og lejere – det er der også flere, der har nævnt her, så det er ikke her, de store uenigheder består. Forsøgene med en fremskudt indsats, som allerede er i gang i udvalgte boligforeninger, hvor socialrådgivere og boligforeninger har kontakt til lejere, som har problemer med huslejebetaling, skal udbredes til hele landet. Den almene sektor har krav på at blive støttet i forhold til den boligsociale indsats, den yder, og en af måderne er at give midler til fremskudt indsats i boligforeningerne, så man kan komme udsættelserne i forkøbet.

For det andet skal kommunerne have lov til at gribe ind for at forhindre udsættelser. En rapport om forebyggelse af udsættelser, som er lavet af Københavns Kommune i samarbejde med de almene boligorganisationer i København, anbefaler, at det skal være muligt for kommunen at overføre boligstøtten direkte til boligorganisationen eller til udlejer. Rapporten anbefaler også nogle lovændringer, f.eks. færre sanktioneringer af borgere med sociale problemer og muligheden for at bevilge afværgeydelse, der på kort sigt forhindrer udsættelse ved restance, for en udsættelse er meget omkostningstung. Det her skal ikke vurderes alene ud fra kroner og øre, men alene det, at en borger kommer på forsorgshjem, medfører en månedlig udgift for det offentlige på cirka 35.000 kr., så der er også rigtig mange penge at spare ved at lave en forebyggelse her.

For det tredje må der i indsatsen mod udsættelser målrettet skabes flere betalelige lejeboliger, og her når vi så til det, som er den egentlige essens, og det er der, jeg gerne vil have boligministeren helt frem på beatet, fordi der jo netop i regeringsgrundlaget er anført nogle ganske fornuftige ting på de områder her, f.eks. det, at vi skal finde en anden og bedre og billigere finansiering af boliger i den offentlige sektor, og at vi også skal kigge på, hvordan huslejestigningerne i den private sektor kan begrænses. Det er noget af det, der også ligger i mit næste forslag.

Så vi ser gerne en strategi, hvor der arbejdes målrettet på at gøre boligerne billigere at leje, for det er her, vi har grundlaget. Selvfølgelig er der hos enkeltpersoner også andre ting, der spiller ind – svigt og måske også, som hr. Ole Birk Olesen nævner, en vis løsagtighed i befolkningen, meget på grund af at man i dag kan få lån over sms, og hvem har ikke en mobiltelefon? Så der er mange ting, der spiller ind, men det helt grundlæggende er, at vi har behov for nybyggeri, altså opførelse af nye boliger, der baserer sig på billige lån med lang løbetid.

Endelig kan der også gøres meget for at forhindre de huslejestigninger på det private lejemarked, som vi har set under VK-regeringen. 30 pct. af udsættelserne sker trods alt på det private lejemarked, og her vil en afskaffelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, gøre meget til at forhindre, at priserne på lejemarkedet bliver pumpet op, og det vil vi så tage med i det næste forslag.

Retsstillingen i dag er meget, meget betænkelig. Altså, jeg nævnte sidst, da vi havde debatten, Erik Henningsens billede »Sat ud« fra 1892, som på gruelig vis illustrerer, hvordan det var at blive sat ud i 1890'erne. I sidste nummer af bladet Vi Lejere, udgivet af Lejernes Landsorganisation, beskrives det, hvordan en ung kvinde – som er en af de 15, der hver dag udsættes af sin bolig i det her land – er blevet udsat for, at man har ryddet boligen og afbrændt alt, hvad der var. Det er nærmest en mere barsk sanktion, end man havde i 1892. Så her mener jeg også, at man i anden sammenhæng skal prøve at se på, om ikke også den retsikkerhedsmæssige side er så ringe, at man i den grad træder på det inderste hos mennesker.

Jeg har selvfølgelig fulgt debatten og konstaterer, at alle partier – måske med undtagelse af Liberal Alliance, det er jeg lidt usikker på – betragter det her som et problem, vi ikke kan og skal leve med, og at der også er et ønske om at arbejde videre med det og afvente SFI-rapporten. Da vi nærmer os sommerferien, er det nok også mest realistisk, at de forslag, der skal på banen, kommer efter sommerferien. Så jeg ser frem til udvalgsarbejdet med lovgivningen.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)