Ministeren bedes, i forlængelse af svar på spørgsmål 15 ad B 70, oplyse hvorvidt tilføjelsen af "finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt" som betingelse for at kunne afvige fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien, udgør en yderligere betingelse, og altså en skærpelse, af de forudsætninger, der skal være på plads før et land kan tillades at afvige fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien i forhold til de gældende regler under Vækst- og stabilitetspagten, idet der er tale om to forskellige slutmålsætninger (hhv. 3 procent samlet underskud og 0,5 procent strukturelt underskud). Ministerens svar efterlader det indtryk, at der er tale om samme sæt betingelser for afvigelse, til trods for, at der i finanspagten findes den tillægsbetingelse, at den "finanspolitiske holdbarhed" skal være sikret.
Dato: 16-05-2012
Status: Endeligt besvaret
Emne:
Danmark og EU, økonomi og finans