Folketingets Europaudvalg har den 16. maj 2012 stillet følgende spørgsmål nr.40 ad B 70 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).Spørgsmål nr. 40:Ministeren bedes, i forlængelse af svar på spørgsmål 23 og 33 på B 70, oplyseom det er regeringens opfattelse, at det sanktionsregime, som finansministe-ren får til opdrag at forvalte gennem budgetloven, er en tilstrækkelig gennem-førelse af finanspagtens pålæg om at indføre et nationalt regime for sanktio-ner, og om regeringen følgelig ikke påtænker at tilføje andre sanktionsregler,f.eks. tildeling af kompetence til et uafhængigt organ til at tage skridt mod re-geringen, herunder finansministeren og Finansministeriet, såfremt disse ikkeanses at tage effektive skridt for at sikre overholdelse af balancereglen.

Svar:Finansministeriet har oplyst følgende:Der henvises til det tidligere svar på spørgsmål 23 (B 70) og det tidligere svarpå spørgsmål 33 (B 70).Det fremgår af svarene bl.a., at bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 1,litra e, om en korrektionsmekanisme foreslås gennemført ved bestemmelsen ibudgetlovforslagets § 3, der lyder sådan:”§

3.

Finansministeren foretager hvert år i august måned en op-gørelse af den strukturelle saldo for det følgende finansår.Stk. 2.Hvis der på baggrund af finansministerens opgø-relse af den strukturelle saldo for det følgende finansår konstateres envæsentlig afvigelse fra det i § 2 nævnte mellemfristede mål eller til-pasningsstien hen imod det mellemfristede mål, skal der gennemføres for-anstaltninger med henblik på at foretage en korrektion af afvigelsen.Stk. 3.Ved en væsentlig afvigelse forstås en negativ af-vigelse på mindst 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.Stk. 4.I det i stk. 2 nævnte tilfælde fremlægger finans-ministeren en samlet plan for de i stk. 2 nævnte foranstaltninger.Stk. 5.De i stk. 2 nævnte foranstaltninger skal samletset indebære en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 pct. afbruttonationalproduktet årligt med virkning fra det følgende finansår.”Der kan om forholdet mellem bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 1,litra e, og bestemmelsen i budgetlovforslagets § 3 henvises til lovforslagetsalmindelige bemærkninger pkt. 3.3 og pkt. 9 samt lovforslagets bemærkningertil bestemmelsen i § 3.

Det er regeringens opfattelse, at en gennemførelse af budgetlovforslaget vilbetyde, at Danmark lever op til bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 2,1. pkt., der bestemmer, at reglerne i stk. 1 – herunder stk. 1, litra e – skal havevirkning i de kontraherende parters nationale ret senest et år efter finanspag-tens ikrafttræden i form af bindende og varige bestemmelser, helst i forfatnin-gen, eller på anden måde, der sikrer, at de fuldt ud overholdes og efterlevesgennem hele den nationale budgetproces.Det kan i den sammenhæng bl.a. tilføjes, at budgetlovforslaget skal ses isammenhæng med det af økonomi- og indenrigsministeren samtidig hermedfremsatte forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Mil-jøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- ogudgiftspolitik mv.).Ved det nævnte lovforslag foreslås det i § 1, nr. 1, at der i § 1 i lov om DetØkonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd – der bestemmer, at der opret-tes et økonomiske råd, hvis opgave er at følge landets økonomiske udviklingog belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samord-ne de forskellige økonomiske interesser – indsættes følgende som et nyt stk.2:”Stk.2.Det Økonomiske Råd skal herunder årligt vurdere hold-barheden i de langsigtede offentlige finanser, den mellemfristede udviklingi den offentlige saldo samt vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er af-stemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser, givetde reformer og finansieringsinitiativer mv., som er besluttet af et flertal iFolketinget. Det Økonomiske Råd skal endvidere vurdere, om de vedtagneudgiftslofter overholdes såvel i planlægningsfasen, som når regnskabet fo-religger.”Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende om den fo-reslåede udvidelse af Det Økonomiske Råds kompetence:”Lovforslaget skal ses i sammenhæng med finansministerens forslag tilbudgetlov, der bl.a. indeholder regler om budgetbalance og om et nyt ud-giftspolitisk styringssystem med udgiftslofter. Udgiftslofterne skal besluttesaf Folketinget og sætte klare grænser for de offentlige udgifter fire år frem itiden. Lofterne skal sikre, at de faktiske udgifter år for år holder sig indenfor de planlagte.Med lovforslag om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljø-økonomiske Råd foreslås det, at Det Økonomiske Råd får til opgave at fo-retage en årlig vurdering af, om udgiftslofterne overholdes.Der er tale om et område, som i forvejen delvis dækkes af Det Økonomi-ske Råds arbejde, men med lovforslaget foreslås det mere konkret, at detDet Økonomiske Råd tilføres opgaven årligt at vurdere holdbarheden i delangsigtede offentlige finanser, den mellemfristede udvikling i den offentli-ge saldo, herunder udviklingen i den strukturelle saldo, samt vurdere, omde vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætningerfor de offentlige finanser, givet de reformer og finansieringsinitiativer mv.,som er besluttet af et flertal i Folketinget. Denne vurdering skal ske underiagttagelse af den usikkerhed, der er i denne type vurdering. Som en del afopgaven skal Det Økonomiske Råd vurdere, om de vedtagne udgiftslofteroverholdes såvel i planlægningsfasen, som når regnskabet foreligger. Med

planlægningsfasen menes en periode, der ligger ud over de enkelte fi-nanslovsår, hvor der foreligger budgetter.Forslaget om en uafhængig, løbende vurdering af den førte finans- og ud-giftspolitik skal ses i lyset af tilsvarende konstruktioner i udlandet, herunderDet Finanspolitiska Rådet i Sverige, som blev nedsat i august 2007. DetFinanspolitiska Rådet har til opgave i en årlig rapport at følge op på fi-nanspolitikkens indretning i forhold til at nå de opstillede mål for de offent-lige finanser og udgiftsloftet. Det Økonomiske Råd har i forvejen mangelighedstræk med Det Finanspolitiska Rådet i Sverige og vurderes at haveden faglige og akademiske tyngde, der kræves for at foretage troværdigeog uafhængige vurderinger af regeringens finans- og udgiftspolitik. DetØkonomiske Råd har tillige de institutionelle rammer, der gør institutionenvelegnet til at varetage den opgave, der følger med lovforslaget.I mellemstatslig traktat om finanspagten henvises til EU-Kommissionensforslag af 23.11.2011 til forordning om, at medlemsstaterne etablerer etuafhængigt finansråd til overvågning af finanspolitiske regler vedrørendebudgetsaldoen. Med lovforslag til ændring af lov om Det Økonomiske Rådog Det Miljøøkonomiske Råd får Det Økonomiske Råd denne rolle.Det Økonomiske Råds øvrige opgaver, hidtidige funktion og sammensæt-ning forbliver i øvrigt uændret. Det Økonomiske Råds centrale virke vilfortsat være at vurdere den økonomiske udvikling på kort og langt sigt oggennemføre analyser af strukturelle forhold i økonomien. Det ØkonomiskeRåds anbefalinger til den økonomiske politik pålægges ikke begrænsnin-ger som følge af lovforslaget.”Der kan samtidig henvises til lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i §1, nr. 1.