Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skær-

pet straf for medvirken ved straffelovsovertrædelser (B 55) fra Folke-

tingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre nærmere for forskellene mellemdansk retspraksis vedrørende medvirken, herunder især med-virken til drab, og den 'felony murder rule’, der bl.a. findes iden såkaldte common law retstradition, herunder om muligtredegøre for eventuelle væsentlige forskelle i den praksis, derer for anvendelsen af 'felony murder’ reglen i hhv. USA, Ca-nada, Storbritannien og Den Irske Republik? Vil ministeren iforlængelse heraf redegøre for om ministeren vil arbejde for atindføre en tilsvarende regel i dansk strafferet og hvad dettevurderes at kræve?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Udenrigsministe-riet om at indhente de ønskede oplysninger fra de lande, der omtales ispørgsmålet.Den danske ambassade i Washington har i den forbindelse bl.a. oplyst føl-gende om retsstillingen i USA:”I spørgsmålet om medvirken sondres der først og fremmest mel-lem enprincipalog enaccessory.Sondringen er ikke altid let afdrage og vil som regel afhænge af, hvor aktiv den pågældendesmedvirken til forbrydelsen har været.(…)Per august 2008 havde 46 stater en

felony murder-regel;

i 24 afdisse stater kan domfældelse føre til dødsstraf (strafudmålingenfor en bestemt forbrydelse skal dog altid ses i sammenhæng medden 8. forfatningsændrings forbud mod ”cruel and unusual pu-nishment”). I forhold til spørgsmålet om felony murder er detvigtigt at forstå, at reglen i princippet ikke har noget med med-virken at gøre. Ligesom ved andre typer af kriminalitet er der dogikke noget i vejen for, at enaccessorykan dømmes for felonymurder. Historisk har felony murder-reglen udvidet de situatio-ner, hvor en person kan dømmes for drab i to tilfælde: 1) hvor enperson – i et tilfælde hvor der ikke er forsæt til drab – bliver slåetihjel i forbindelse med udøvelsen af visse forbrydelser, se neden-for; og 2) en person kan retsforfølges for alle de drab, der måtteske i forbindelse med udøvelsen af en forbrydelse, til trods for atdet nødvendige drabsforsæt udelukkende forelå i forhold til én afde dræbte personer.2

Felony murder-reglen er dog underlagt en lang række begræns-ninger. For det første skal den underlæggende forbrydelse væreenfelony.Det betyder, at der skal være tale om en forbrydelse,som vil medføre mere end 1 års fængsel. For det andet skal dervære tale om personfarlig kriminalitet. I Maryland betyder deteksempelvis, at der kun er 7 underliggende forbrydelser, herun-der voldtægt, røveri og kidnapning, der kan udløse en anklage(og domfældelse) for felony murder. For det tredje er det et krav,at den oprindelige forbrydelse (felony) er uafhængig af det efter-følgende drab. Eksempelvis kan ”assault,” selvom det måtte med-føre ofrets død ikke udløse strafforfølgelse for felony murder, daassault (i nogle stater sondres der mellem assault og battery) eren del af selve homicide-definitionen. (I visse stater kan ”aggra-vated assault” dog føre til, at den tiltalte særskilt kan dømmes forfelony murder.). For det fjerde er det – jf. den ovenstående dis-kussion af medvirken – vigtigt at understrege, at en person alenekan dømmes for felony murder, hvis den pågældendes medvirkeni sig selv klassificeres som en felony. Enaccessory,der bidragertil en forbrydelse, hvor hovedmanden bliver tiltalt for eller dømtfor felony murder, kan således ikke tiltales for felony murder,hvis den pågældendes bidrag til forbrydelsen ”alene” var enmis-demeanor.Dette proportionalitetsprincip følger af forfatningens8. tilføjelse, jf. ovenfor. Endelig finder felony murder-bestemmelsen ikke anvendelse, hvis den relevante felony begåsefter drabet.”

2.

Den danske ambassade i Ottawa har indhentet oplysninger fra det cana-diske justitsministerium. Det canadiske justitsministerium har i den for-bindelse angivet, at ministeriet ved ”felony murder rule” forstår en henvis-ning til regler, hvorefter ansvaret for drab er udvidet på én af to følgendemåder:“(1) the rule allows a person to be convicted of murder for deathsthat occur while the person is committing another serious crime,even where the person did not intend to kill the person who died;and (2) the rule allows a person to be convicted of murder wheretheir co-perpetrator of the felony kills someone.“Når det gælder anvendelsen af ”felony murder rule” i canadisk ret, op-summerer det canadiske justitsministerium retsstillingen på følgende må-de:“In summary, there remain in the Criminal Code statutory provi-sions that provide for various forms of the felony murder rule,but the Supreme Court of Canada has held such provisions to beunconstitutional. A murder conviction can only lie where there isproof beyond a reasonable doubt of the intent required for thatoffence, due to the stigma and penalty associated with it.”3

3.

Den danske ambassade i London har bl.a. oplyst, at UK formelt ophæ-vede princippet om ”felony murder” for England and Wales’ vedkommen-de vedThe Homicide Act 1957og for Nordirlands vedkommende vedTheCriminal Justice Act 1966.Princippet har, så vidt det er ambassaden be-kendt, aldrig været anvendt efter skotsk lov. Ambassaden har dog tilføjet,at det britiske justitsministerium oplyser, at princippet om ”felony murder”fortsat anvendes i en eller anden udformning, idet dødsfald, hvor den på-gældende lovovertræders hensigt er at påføre alvorlig legemsskade (”grie-vous bodily harm”),også kan bedømmes som drab.

4.

Den danske ambassade i Dublin har indhentet oplysninger fra det irskejustitsministerium og oplyser i den forbindelse bl.a., at ”felony murder ru-le” blev afskaffet i Irland med vedtagelsen af bestemmelsen i Section 4 iCriminal Justice Act 1964.Ambassaden har oplyst, at den nævnte be-stemmelse i dag har følgende ordlyd:“4. (1) Where a person kills another unlawfully the killing shallnot be murder unless the accused person intended to kill, or causeserious injury to, some person, whether the person actually killedor not.(2) The accused person shall be presumed to have intended thenatural and probable consequences of his conduct; but this pre-sumption may be rebutted.”

5.

Det følger af den danske straffelovs § 23, at en straffebestemmelse om-fatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til den pågæl-dende lovovertrædelse.Som jeg nærmere redegjorde for under 1. behandlingen af beslutningsfor-slaget den 15. maj 2012, forudsætter ansvar for medvirken bl.a., at den på-gældende person har den fornødne subjektive tilregnelse. For en overtræ-delse af straffeloven er udgangspunktet, at overtrædelsen kun er strafbar,hvis den er begået forsætligt, jf. straffelovens § 19. En person handlerf.eks. forsætligt, hvis den pågældende affyrer en pistol med den hensigt atdræbe en anden person.Når det gælder overtrædelser af straffeloven, som begås, mens flere perso-ner er til stede samtidig, er det – som jeg også redegjorde for under 1. be-handlingen af beslutningsforslaget – allerede i dag muligt at idømme straf-ansvar for alle personer i den pågældende gruppe.Hvis det således kan lægges til grund, at den strafbare handling lå indenfor rammerne af, hvad personerne i gruppen på forhånd havde aftalt eller4

var indforstået med, så vil samtlige personer i gruppen kunne straffes forhandlingen. Det gælder også, selv om det ikke kan bevises, hvem af de til-stedeværende personer der begik handlingen.Hvis situationen imidlertid udvikler sig ved, at én af gruppens deltagerepludselig gør noget uforudsigeligt og uventet, så vil de øvrige gruppedel-tagere derimod som regel ikke kunne dømmes for denne del, da de ikkemåtte forudse, at situationen ville udvikle sig på den måde. De øvrigegruppedeltagere vil almindeligvis ikke have forsæt til denne uforudsetedel, og kun den egentlige gerningsmand vil derfor kunne straffes for detteforhold.Efter min opfattelse ville indførelsen af et princip om ”felony murder” –sådan som det er beskrevet i de ovenfor omtalte bidrag – i relation til dedanske regler om medvirken indebære en fravigelse af kravet om subjektivtilregnelse som forudsætning for ansvar for medvirken.Som jeg i den forbindelse redegjorde for under 1. behandlingen af beslut-ningsforslaget, er det et grundlæggende princip i dansk strafferetspleje, atman er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og at det er anklagemyndig-hedens opgave at bevise den tiltaltes skyld ud over enhver rimelig tvivl.Jeg finder ikke grundlag for at fravige dette princip på en sådan måde, atdet skal være muligt at straffe personer, der er til stede, når en forbrydelsebegås, uden krav om et minimum af deltagelse. Som jeg således gav ud-tryk for under 1. behandlingen, vil en sådan udvidelse af medvirkens-reglerne betyde, at personer, der blot har været det forkerte sted på det for-kerte tidspunkt, vil kunne dømmes for en forbrydelse, som de ingen andelhar i.