Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om bindende retningslinjer for lægekonsulenters arbejde og kompetence.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Social og integrationsministeren.

Regeringen er enig i, at det er uholdbart med den tilbagevendende kritik, der har været af ordningen med lægekonsulenter. Den omstændighed, at kritikken gennem de senere år er vendt tilbage i debatten med jævne mellemrum, må betegnes som et tegn på, at der er behov for at gøre noget.

I debatten i medierne, i de mange spørgsmål fra Folketingets udvalg og i henvendelser fra borgere er det blevet fremhævet som det store problem, at de udsendte vejledninger og orienteringsskrivelser ikke er retligt bindende for lægekonsulenterne. Alle inklusive forslagsstillerne er enige om, at indholdet i de gældende vejledninger og orienteringsskrivelser om lægekonsulenter er fornuftige og udmærkede, og at problemerne bør kunne løses, ved at de vejledende retningslinjer bliver gjort retligt bindende ved at indføre hjemmel i de relevante love til at kunne fastsætte retligt bindende regler for lægekonsulenter.

Jeg kan oplyse, at regeringen er indstillet på, at problemerne med lægekonsulenterne skal løses, og hvis det er bindende regler, der skal til for at løse problemet, så er regeringen indstillet på det. Det er dog regeringens opfattelse, at drøftelserne om den konkrete løsning eventuelt vil komme til at indgå i de pågående drøftelser om reform af førtidspension og fleksjob, hvor det også vil være relevant at drøfte lægekonsulenternes rolle i forbindelse med etableringen af rehabiliteringsteam og det nye tværfaglige samarbejde mellem kommuner og regioner. Det vil jeg også komme nærmere ind på, når vi lige om lidt skal behandle forespørgsel nr. F 22, der også handler om lægekonsulenter, og hvor der ligeledes spørges til regeringens intentioner med hensyn til egentlig lovgivning på området.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at regeringen i forhold til F 22 er indstillet på at tilslutte sig, at regeringen forpligter sig til at fastsætte en egentlig lovgivning på området, enten i forbindelse med aftalen om reform af førtidspension og fleksjob eller senere i indeværende år. Jeg vil derfor henvise behandlingen af problemstillingen til den kommende drøftelse under behandlingen af F 22.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak til ministeren. Der er en underlig selvmodsigelse, jeg gerne vil prøve at få opklaret. Ministeren siger jo i den første halvdel af sit indlæg, at vi sådan set er enige i, at det er et problem med den her tilbagevendende kritik, og at der er behov for retligt bindende regler. Så forstår jeg bare ikke rigtigt, hvorfor problemstillingen skal udskydes enten til et senere punkt på dagsordenen eller til nogle eventuelle forhandlinger eller til senere på året, for så burde vi være rørende enige om at vedtage det beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat. Jeg mangler ligesom en forklaring.

Ministeren.

Forklaringen er, at vi lige nu sidder og forhandler om etablering af rehabiliteringsteam, og i den forbindelse vil det være naturligt, at lægekonsulenter kommer til at være omfattet. Derfor giver det ikke meget mening at tilslutte sig et beslutningsforslag, som man sidder og forhandler om et andet sted. Det, jeg i stedet for siger, og det, regeringen peger på, er, at vi er enige i, at vi skal have den skriftlighed, som også Enhedslisten ønsker. Vi vil bare gerne sørge for, at vi ikke vedtager et beslutningsforslag, hvori der er nogle andre detaljer, der er anderledes i de forhandlinger, vi sidder i nu. Det er simpelt hen forklaringen. Det passer bare ikke sammen tidsmæssigt.

Hr. Finn Sørensen.

Det må jo så være, fordi man i de forhandlinger har tænkt sig at ændre lægekonsulenternes rolle. Og så forstår jeg det ikke, for så er det stadig væk selvmodsigende, fordi ministeren jo starter med at sige, at vi er enige om de vejledninger, som skiftende ministerier har udsendt, og at problemet er, at der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt de er retligt bindende, og at det skal vi have klaret. Det eneste, Enhedslisten sådan set foreslår, er, at de vejledninger skal være retligt bindende ved den foreslåede ændring i den relevante lovgivning. Jeg forstår ikke, hvad det har med eventuelle forhandlinger om rehabiliteringsteam at gøre, medmindre man vil ændre på lægekonsulenternes rolle, og derfor må jeg spørge helt konkret, om det er det, man er i gang med.

Ministeren.

Det er jo svært at stå og kommentere et forhandlingsforløb fra talerstolen. Det, vi som regering siger, er, at vi er villige til at sørge for, at der bliver retligt bindende regler, men vi vil ikke støtte op om Enhedslistens forslag, fordi vi sidder og forhandler. Og i den forbindelse kan det jo godt være, at noget af det, vi forhandler om, kommer til at blive en anelse anderledes.

Det kan også være, at vi ikke kommer til at indbefatte lægekonsulenterne i det reformudspil, vi lige nu sidder og forhandler om. I den forbindelse siger vi så, at vi har forpligtet os til – jeg forstår det sådan, at det er alle partier i Folketinget – som noget af det første i den kommende folketingssamling at løse problemet. Så jeg kan ikke se, at problemet er så meget større, for vi er sådan set alle sammen enige.

Tak til socialministeren. Så er det hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Jeg skal ikke sige så meget om det her forslag, for ministeren har på sin måde argumenteret for regeringens holdning til det her beslutningsforslag. Men jeg vil sådan set godt rose Enhedslisten for at tage den her problemstilling op, for det er en vigtig problemstilling at få taget fat på og vigtigt ligesom at få klarhed over, hvad lægekonsulenternes rolle er, også i fremtiden. Vi har alle sammen fået mange henvendelser fra folk, som er usikre, og som er utilfredse med den måde, det kører på. Så det er jeg helt enig i, men som ministeren sagde, foregår der i øjeblikket nogle forhandlinger om bl.a. førtidspension, som indebærer, at det her emne også er på banen. Det ville ikke være særlig smart at gå ind og begynde at realitetsbehandle det her forslag, for der kan komme noget, som viser sig at være noget, man bliver enige om i et stort fællesskab i et forlig.

Men jeg vil ud over det godt sige, at det undrer mig lidt, at Enhedslisten med det her forslag udviser en enorm slaphed politisk. Det er ikke normalt, at Enhedslisten udviser sådan en slaphed. Men her står, at man giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte bindende retningslinjer. Man bemyndiger altså ministeren, og det vil sige, at Enhedslisten ikke selv vil have nogen indflydelse på, hvad der skal ske, og i øvrigt ikke ved, om det sker. Når vi hører socialministeren udtale sig om sager, er det jo et spørgsmål om, at det vil hun snakke med kommunerne om, og at hun nedsætter et udvalg, der finder ud af det, og at nogle eksperter skal komme med et oplæg. Hvornår havde Enhedslisten egentlig overhovedet tænkt sig at der skulle ske noget, hvis man bemyndigede ministeren til at gøre noget? Der mener jeg, at det, som vi kommer til at drøfte under det næste punkt, nemlig forespørgslen, er langt mere klart.

Så vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag, selv om det sådan set er udmærket at tage fat på det her område.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Nu tror jeg sådan set, det er en meget traditionel formulering i forhold til den slags retningslinjer, vi taler om her. Det centrale er jo, at vi alle sammen er enige – siger vi. Det eneste, jeg bare gerne vil have opklaret, er, hvad der skulle ændre sig i forbindelse med forhandlinger om førtidspension, fleksjob og rehabiliteringsteam i forhold til den problemstilling, vi diskuterer. Det, vi konstaterede i enighed, senest på et samråd den 10. januar, var, at de vejledninger, som vi ellers er enige om indholdet af, ikke er retligt bindende, og flere af os har derefter konkluderet, at så må der noget lovgivning til. Det er sådan set det, Enhedslistens forslag går ud på. Medmindre man vil ændre i lægekonsulenternes rolle, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, hvad det så er, der skal forhindre, at vi vedtager det her forslag.

Så er jeg selvfølgelig ked af, hvis hr. Eyvind Vesselbo synes, at det er for slapt, og så er jeg da er åben for, at vi kan lave noget, der er langt skarpere, hvis det ikke er skarpt nok. Det er klart. Men selve indholdet, nemlig at de skal være retligt bindende, kan jeg ikke få en forklaring på hvorfor man ikke bare kan hugge til.

Ordføreren.

Det er jo egentlig meget nemt at forstå, også for Enhedslisten. Det burde det i hvert fald være. Så længe der er forhandlinger om netop noget, der indeholder nogle elementer af det her beslutningsforslag, og forhandlingerne ikke er færdige, hvordan skulle jeg så kunne fortælle ordføreren, hvad der kommer ud af de forhandlinger? Hvis det var så nemt, at de var færdige, så var det jo meget rimeligt, at vi kunne drøfte det i forhold til det her beslutningsforslag, men da forhandlingerne jo ikke er færdige, da de stadig pågår, synes jeg da ikke, at det er så svært at forstå, at det så er meget, meget svært at blive konkret om, hvad det her ender med.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Karen J. Klint som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Vi er fortsat i den situation, at vores oprindelige ordfører på det sociale område ikke er tilbage i dag, hvorfor jeg faktisk burde læse den tale op, hun har forberedt.

Jeg vil dog vælge at gøre det på en lidt anden måde, også under hensyntagen til den tidsfrist, der er, eller rettere den tid, det er på aftenen, men også fordi vi jo faktisk nu har fået tilkendegivet fra ministeren, at der vil blive set på nogle mere bindende retningslinjer. Det har vi også fået en tilkendegivelse om fra Venstres ordfører, og vi som Socialdemokrater er også enige i, at det er uholdbart, at man gentagne gange over så mange år har fået en berettiget kritik for den ordning, der eksisterer, ikke fordi der sådan set er noget galt med vejledningerne, men fordi der er noget galt med den brug af lægekonsulenterne, der er. Vi synes, at når der pågår nogle aktuelle forhandlinger, er det meget fint at afvente forløbet af de forhandlinger, når vi har konkrete tilsagn om, at problemerne bliver løst enten som en del af forhandlingerne eller ved siden af forhandlingerne. Tilsagnet ligger helt klart fra ministeren på, at problemerne løses.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Jeg er helt med på, at fru Karen Klint er stedfortrædende ordfører, så jeg vil bare prøve, om jeg kan forklare fru Karen Klint, hvad mit problem er. Der er jo kun grund til at udskyde en stillingtagen, hvis man agter i de forhandlinger, der bliver nævnt, at ændre på lægekonsulentens rolle, dvs. ændre på de vejledninger, som vi indtil nu har været enige om. Ellers er det jo fuldstændig uinteressant at henvise til de forhandlinger. Man kunne lige så godt henvise til forhandlinger om sygedagpenge, hvor lægekonsulenterne jo også spiller en rolle. Så det er ikke et spørgsmål, det er bare et forsøg på, om jeg kan forklare i det mindste fru Karen Klint, hvad mit store spørgsmålstegn går ud på.

Ordføreren.

Jeg takker for forsøget. Jeg tror nu nok, jeg havde forstået hensigten i forvejen, men jeg synes egentlig også, at målet er nået. Man har et positivt tilsagn fra ministeren om, at det her problem løses, og det må være det mål, der er. Jeg synes faktisk, at det er rigtig fint, at det kommer med i en pakke om de mennesker, det vedrører. Det er jo mennesker, der ansøger om førtidspension, det er mennesker, der ansøger om fleksjob, så jeg synes egentlig, at det hører med i en pakke og ikke som en solobeslutning.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, hr. formand. Jamen det her problem er et kendt problem, der har været der i rigtig lang tid, og som der er behov for at få løst. Vi har jo indkaldt til samråd den ene gang efter den anden, det ene år efter det andet. I den tid, jeg har siddet i Folketinget, har vi altid haft samråd om lægekonsulenter. Derfor er det et vigtigt emne at få taget op, og det er også vigtigt, at vi får gjort noget ved det.

Det her beslutningsforslag kan vi så desværre ikke støtte i Dansk Folkeparti, fordi vi har vores egen forespørgsel her bagefter, hvor vi fremsætter et forslag til vedtagelse, der er mere bindende end det, der ligger i dette beslutningsforslag. Samtidig sidder Dansk Folkeparti med til forhandlinger om ændringer vedrørende førtidspension og fleksjob, og hvor der kan komme nogle ændringer i forbindelse med lægekonsulenternes rolle. Så vi kan godt se noget fornuftigt i, at man venter, til efter de forhandlinger er ovre, med at få en lovgivning om lægekonsulenternes rolle, for man skal jo ikke lovgive om noget, der måske bliver løst.

Jeg tror ikke på, at det er det hele, der bliver løst i forbindelse med de forhandlinger, men der kan godt være nogle grene af lægekonsulenternes rolle, der bliver ændret, og det skal vi selvfølgelig tage højde for. Men som sagt har vi en forespørgsel med fremsættelse af forslag til vedtagelse bagefter, der er mere håndfast end det her beslutningsforslag, så vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Så får jeg nok heller ikke rigtig nogen forklaring der, men så vil jeg stille et meget konkret spørgsmål. Er det hr. Bent Bøgsteds opfattelse, at der skal ændres i indholdet i de vejledninger, som skiftende ministre har sendt ud, og som vi indtil nu har været enige om indholdet i, vi har bare konstateret et behov for noget retligt bindende? For indholdet har vi jo alle sammen været enige om. Er det hr. Bent Bøgsteds opfattelse, at der skal ændres ved indholdet i de vejledninger i forbindelse med de forhandlinger, der henvises til?

Jeg kan også spørge, om lægekonsulentens rolle skal være uændret set fra Folketingets synspunkt, altså som den er som beskrevet i vejledningerne, eller om der skal ændres i lægekonsulentens rolle, eventuelt i forbindelse med de forhandlinger, der henvises til.

Værsgo til ordføreren.

Jamen altså, da vi ikke er kommet i gang med reelle forhandlinger endnu og der er mange spørgsmål, der er rejst i den forbindelse, kan jeg ikke sige, hvad det er, der bliver ændret på. Det kommer som et punkt på dagsordenen i forbindelse med forhandlingerne, men vi står jo ikke og forhandler her i salen, så derfor er det svært at sige noget om det nu.

Jeg forholder mig også til, hvad socialministeren og beskæftigelsesministeren har sagt på samråd, hvor de har slået fast, hvad de mener om det her, noget, som vi egentlig alle sammen synes godt om.

Derfor er det også fuldt ud berettiget, at Enhedslisten fremsætter et beslutningsforslag. Dansk Folkeparti har valgt at stille en forespørgsel, og den får vi her bagefter.

Værsgo til hr. Finn Sørensen til den anden korte bemærkning.

Jamen den skal jeg jo nok rose hr. Bent Bøgsted for, når vi kommer til det punkt på dagsordenen.

Jeg spurgte ikke til, hvad der kom ud af forhandlingerne. Jeg spurgte til hr. Bent Bøgsteds holdning til spørgsmålet om lægekonsulenternes rolle, som den er beskrevet i de vejledninger, vi alle sammen er enige om. Skal der ændres i den rolle, eller skal der ikke – nu eller i forbindelse med eventuelle forhandlinger eller senere? Skal der ændres i lægekonsulenternes rolle, som den er beskrevet i de vejledninger, eller skal der ikke? Hvad er hr. Bent Bøgsteds holdning til det?

Værsgo til ordføreren.

Der skal laves klare retningslinjer ved lov, der fastslår, hvad lægekonsulenternes rolle er, så kommunerne ikke kan mistolke det, der kommer ud.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerækken er Hans Vestager, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Der har i tidens løb været drøftelser om lægekonsulenternes rolle, og der har været stadige spørgsmål om det. Det er sådan, at man nu arbejder med førtidspensionsreformen og disse rehabiliteringsteam, og det, som en lægekonsulent kan bidrage med, vil jo også indgå i drøftelserne. Derfor er der efter Det Radikale Venstres mening ikke nogen grund til på nuværende tidspunkt at udstede bindende retningslinjer. Derfor kan jeg tilslutte mig det, som er blevet sagt af de foregående ordførere.

Det var vist talen. Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Ja, det er til ordføreren. Tak for redegørelsen. Jeg skal bare spørge, om det er ordførerens opfattelse, at der i forbindelse med disse rehabiliteringsteam eller ressourceforløb, og hvad det nu er for noget, skal ændres på lægekonsulenternes rolle i forhold til indholdet af de vejledninger, som vi alle er sammen enige om.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det afhænger af, hvad der kommer ud af det, og hvordan det ligger i forhandlingerne, men det har jo været sådan en almen holdning, at det, som ligger på nuværende tidspunkt i de der vejledninger om lægekonsulenter, har været udmærket. Men hvad der vil ske i forbindelse med forhandlingerne er uvist, for vi kan jo risikere at komme ned i detaljer, og hvis vi sådan skal til at komme ned i detaljer om noget, der eventuelt vil komme til at ske, så vil jeg i hvert fald ikke være med til at forhandle herfra og i situationen i øjeblikket.

Hr. Finn Sørensen for den anden korte bemærkning.

Nej, jeg prøver skam ikke at komme ind i en forhandling. Jeg spørger bare til ordførerens holdning, til indholdet. Er det ordførerens holdning, at der skal ændres i lægekonsulenternes rolle, sådan som den er beskrevet i de vejledninger, som vi alle sammen har været helt enige om, i hvert fald indtil nu?

Det ville jeg kunne svare mere konkret på, i det øjeblik vi sad og skulle arbejde med det, man når vi ikke sidder og skal arbejde med det, kan jeg jo ikke svare mere konkret, end jeg allerede har gjort. Men det er jo godt at gøre sig sådan nogle overvejelser frem og tilbage, for det kan da i hvert fald holde mig beskæftiget i et stykke tid.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Eigil Andersen fra SF, værsgo.

Tak for det. Igennem mange år har der været problemer med de kommunalt ansatte lægekonsulenter. De har især til opgave at forklare eller oversætte andre lægers erklæringer om sygdom og helbred hos langtidssyge, og den hjælp til sagsbehandlerne til at forstå lægernes vanskelige ord er bl.a. aktuel, når man skal tage stilling til, om den pågældende borger skal have fleksjob eller førtidspension. Men der er som nævnt meget store problemer på det her område.

Lægekonsulenterne har i mange tilfælde overskredet deres kompetence. De har – populært sagt – i mange tilfælde skrevet, at det, som de andre læger var nået frem til, var forkert. Altså, med andre ord har lægekonsulenterne ofte underkendt de speciallægeerklæringer, der som regel ligger i sådan nogle sager, og det er så det, som strider imod de retningslinjer, som Socialministeriet har udstedt, sådan som det også er blevet nævnt heroppefra. Det vil sige, at lægekonsulenterne ofte har vurderet patienten til at være mere rask og dermed mere arbejdsfør end de specialister, der har undersøgt hovedpersonen. Med andre ord har lægekonsulenterne gjort langt mere end at oversætte andre lægers erklæringer.

Der kan man spørge sig selv: Hvorfor har lægekonsulenterne gjort det? En tanke kunne f.eks. være, at de måske har gjort det, fordi de også er instrueret om, at de skal tage hensyn til kommunekassen, som jo får en væsentlig udgift, hvis folk skal have fleksjob eller førtidspension.

Men som sagt: Lægekonsulentens underkendelse af de andre lægers erklæringer er og bliver en overtrædelse af de vejledninger, Socialministeriet har udsendt. Derfor kan vi i SF støtte, at vejledningerne bliver retligt bindende for kommunerne. Det er et emne, som det også er blevet nævnt, der også indgår i de aktuelle forhandlinger om førtidspension og fleksjob, og også efter vores opfattelse må vi først have en konklusion på de forhandlinger vedrørende lægekonsulenter, før vi kan tage stilling til, om der skal gøres yderligere, og hvordan en eventuel yderligere løsning skal se ud. Det rigtige tidspunkt at tage stilling til det på er, når førtidspensions- og fleksjobforhandlingerne er slut, og derfor vil vi stemme imod beslutningsforslaget.

Men jeg har en tilføjelse, for spørgsmålet er desuden, om juridisk bindende regler for kommunerne er tilstrækkeligt. Der kan f.eks. være en risiko for, at lægekonsulenterne så bare kommer med nogle mundtlige kommentarer over for sagsbehandleren, som mundtligt underkender speciallægeerklæringerne. Så er der ikke opnået ret meget, og så er forskellen jo kun den, at den pågældende speciallægeerklæring kun bliver sagt mundtligt og ikke bliver skrevet ind i sagens papirer, og så er vi lige vidt.

I SF har vi derfor den idé, at man – foruden at reglerne skal være bindende – kunne ansætte lægekonsulenterne i regionerne, altså en mere neutral instans. Hvis man gjorde det, ville man fjerne mistanken om, at lægekonsulenterne beskytter kommunekasserne som kommunalt ansatte, for så er lægekonsulenterne ikke længere ansat i kommunen, men vil altså i givet fald være ansat i regionen.

Det er som sagt SF's tanker, som kan indgå i de videre overvejelser, og jeg vil understrege, at det ikke er afklaret på det her tidspunkt, om det også er vores regeringspartneres mening. Men jeg mener her som på mange andre områder, at der er god brug for nogle gode ideer, og derfor stiller vi den her idé til rådighed.

Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Finn Sørensen, værsgo.

Jeg vil bare takke ordføreren for et usædvanlig klart og tydeligt indlæg. Nu skal man passe på med at give kollegaer karakterer, men jeg vil klart ophøje det her til det bedste, der har været indtil nu. Det er også, fordi der var en meget præcis beskrivelse af de problemer, som vi har med lægekonsulenterne.

Jeg vil også kvittere for den klare udtalelse om, at det indhold, der er i de vejledninger, vi har diskuteret så mange gange, er godt nok, og at ordføreren vil arbejde for, at det indhold også bliver slået fast og gjort retligt bindende.

Så vil jeg også gerne kvittere for den idé, som ordføreren kalder det, om, at man måske skulle placere de her lægekonsulenter et andet sted rent juridisk og måske også fysisk. Det synes jeg er en spændende idé, som vi fra Enhedslistens side gerne vil arbejde videre med. Man kan sige, at det ikke har så meget med juraen i det, vi diskuterer her, at gøre, men at det netop har noget at gøre med, at det måske ikke er nok bare at sørge for juraen. Måske skal der også ske nogle ændringer i, hvem der bestemmer over lægekonsulenterne.

Jeg har ikke yderligere spørgsmål. Jeg vil takke for det klare og tydelige indlæg.

Værsgo til ordføreren.

Jeg siger mange tak for de venlige ord. Vi må arbejde videre med tingene. Jeg vil sige, at der er mange langtidssyge i Danmark, som er kommet voldsomt i klemme på grund af de ting, som hidtil er sket fra de kommunale lægekonsulenters side, og derfor er det på høje tid, at vi får gjort noget ved det.

Tak til ordføreren. Det var åbenbart så klart, at den anden, der havde bedt om en kort bemærkning, trak sig. Det var godt.

Den næste i talerrækken er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, værsgo.

Tusind tak. Jeg står her på vegne af fru Thyra Frank, som har bedt mig overtage hendes ordførerskab i dag, og det gør jeg med glæde, fordi jeg elsker Thyra Frank.

Liberal Alliance kan ikke støtte B 53, fordi vi afventer resultatet af forhandlingerne om en reform af førtidspension og fleksjob, da vi forventer, at disse forhandlinger også vil berøre problemstillingen om lægekonsulenternes rolle og funktion. Vi anerkender, at der gentagne gange har været rejst tvivl om kommunernes brug af lægekonsulenter, og vi er enige i at få fastsat klare regler for lægekonsulenternes virke.

I øvrigt henviser vi til forslag til vedtagelse i forbindelse med behandlingen af F 22, der er næste punkt på dagsordenen.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Fra konservativ side er vi for så vidt enige i beslutningsforslaget. Der er et behov for ikke bare bindende retningslinjer, men regulær lovgivning, for det, et enigt Folketing har været enig om siden midt i 1990'erne, har man til stadighed set bort fra i administrationen, ministerierne, kommunerne og hos lægekonsulenterne. Det er meget, meget utilfredsstillende, for når ikke bare et flertal i Folketinget, men et enstemmigt Folketing beslutter, at noget skal være på en bestemt måde, holder det overhovedet ikke, at ikke en eneste efterlever de regler, vi vedtager herinde. Det er, fordi man i sin tid nøjedes med at lave en vejledning og sagde, at nu var det hele i orden, og nu havde man efterkommet Folketingets ønske. Nej, det havde man ikke, og det tror jeg godt at man vidste.

Det er så utilfredsstillende. Så vi er fra konservativ side med hele vejen, frem til at vi får lavet lovgivning på det her område, for det skal være fuldstændig nagelfast, at det, vi bestemmer i Folketinget, er den lovgivning, der gælder her i landet. Så som udgangspunkt støtter vi beslutningsforslaget, men vi er også indstillet på at afvente de forhandlinger, der er, og hvis det går, som det er forudset, når vi såmænd nok også de forhandlinger, inden vi når frem til en anden behandling af det her beslutningsforslag. Så lad os nu tage en ting ad gangen. Her i dag er det førstebehandlingen, og der er en klar positiv tilkendegivelse fra konservativ side, og lad os så se, hvad forhandlingerne munder ud i.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Når nu ordføreren siger, at man skal tage en ting ad gangen, og den første ting altså har taget måske 10 år længere, da der ikke er sket noget under den tidligere regering, så vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad er årsagen til, at Konservative så ikke har taget den ene ting med, mens man havde regeringsmagten?

Værsgo til ordføreren.

Da jeg sad i Folketinget op gennem 1990'erne, kæmpede vi den kamp her, og vi vandt til sidst. I 1997 var Folketinget enstemmigt af den opfattelse, at lægekonsulenterne ikke måtte komme med indstillinger. Så blev det skrevet ned, og man lænede sig tilbage og tænkte, at nu var alt i den skønneste orden, for når et enigt Folketing vedtager noget, må det være i orden. Jeg har været væk fra området i nogle år, men da jeg kom tilbage ved et samråd i denne folketingssamling, hvor jeg opdagede, at alt var ved det gamle, så besluttede jeg mig for, at det ville jeg ikke finde mig i. Og derfor har vi talt sammen på tværs af partierne og er blevet enige om, at den her opgave skal løftes, og den bliver løftet. Nu bliver der lavet lovgivning på det her område, for det er helt utilfredsstillende, helt uhørt i virkeligheden, at man ikke efterkommer det, som Folketinget vedtager. For der er, som det bliver sagt, ingen over og ingen ved siden af Folketinget, og derfor er det så utilfredsstillende.

Med hensyn til at vi ikke har gjort noget i 10 år, vil jeg sige, at jeg ikke har været opmærksom på det her område i den tid, vi har haft regeringsmagten, men lige så snart jeg blev opmærksom på det, blev der handlet.

Hr. Christian Juhl for den anden korte bemærkning.

Jamen det var sådan set ikke ordførerens opmærksomhed, jeg spurgte om. Jeg spurgte, hvorfor Det Konservative Folkeparti ikke har taget vare på det her spørgsmål om at sikre, at det bliver juridisk bindende, når man nu har siddet i regering og haft ministersekretærer, og hvad ved jeg, til rådighed, hvorfor man så ikke har gjort noget ved det. Det har da været alment kendt, også for almindelige mennesker uden for Folketinget, og så må man vel formode, at det også har været kendt i den konservative folketingsgruppe.

Ordføreren.

Jamen det er jeg jo ikke i stand til at svare på. Altså, jeg siger, at da jeg havde det her som ansvarsområde, gjorde vi noget ved det. Da jeg igen fik det som ansvarsområde, blev der igen gjort noget ved det, og det er det, der er faktum på bundlinjen. Og det, som jeg synes man skulle glæde sig over i Enhedslisten, er, at alle partier er enige om det her. Det, vi mundhugges om, er, hvorvidt det her beslutningsforslag skal vedtages, før eller efter man er færdig med forhandlingerne om fleksjob og førtidspensionsreform, og det er jo helt mystisk, at vi skal have så lang en debat om det. Vi er alle enige, lad os nu blive ved med at være det. Vi ønsker alle, at det skal være sådan, at det, vi bestemmer i Folketinget, efterkommer man i alle forvaltningsled, og det kommer til at ske.

Tak til ordføreren. Og den næste er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for den her udmærkede debat og også for de holdninger, der bliver givet udtryk for, i og med at alle siger, at vi sådan set er enige. Vi skal have skabt retligt bindende regler for de her lægekonsulenters rolle.

Så er der nogle, der spørger, hvorfor vi har fremsat det her forslag, når der i forvejen var anmeldt en forespørgselsdebat, som vi så har lidt senere. Det har vi, fordi vi har opfattet det sådan, at i den forespørgselsdebat, som kommer efterfølgende, stiller man spørgsmål om noget, som er afklaret, nemlig spørgsmål til lægekonsulenternes rolle, og om ministeren vil overveje at gøre det retligt bindende osv. Men det var jo det, vi fik afklaret den 10. januar ved det samråd, vi havde der, for der erkendte ministeren, at der ikke er lovhjemmel for de vejledninger, som skiftende ministre har sendt ud igennem årene. Det var vi alle sammen enige om på det samråd, og derfor drog jeg den konklusion, som jeg også fornemmede at andre drog, at så må vi jo sørge for at få trukket den tand ud, at så må vi sørge for, at de vejledninger bliver retligt bindende.

Derfor undrede jeg mig lidt over den forespørgsel, som er anmeldt. Nu har vi alligevel rodet tingene sammen, og så slipper vi for at gentage os selv lidt senere. Så vi undrede os i Enhedslisten over, at man anmelder en forespørgsel, hvor man spørger om det samme, som vi jo har stillet spørgsmål om, ja, 100 gange er overdrevet, men sådan føles det i hvert fald, og som blev afklaret ved samrådet den 10. januar. Det er baggrunden for Enhedslistens forslag, for så siger vi: O.k., så lad os dog skride til handling og få det bragt på plads. Det havde jeg så egentlig troet ville være a piece of cake, som man siger på et fremmedsprog, men jeg kan så forstå, at det er det ikke alligevel. Og jeg skal så nok vende tilbage til senere, hvorfor vi ikke er medunderskrivere på det papir, der er lagt frem i forhold til forespørgselsdebatten.

Jeg vil, positiv som jeg er, glæde mig over de klare tilkendegivelser. Jeg synes dog nok, der måske har været nogle grader af klarhed. Klarest har det været fra SF's ordfører og fra De Konservatives ordfører, for der fremgår det jo meget klart, at der ingen slinger er i valsen i forhold til de vejledninger, som skiftende ministre har udsendt, og der er en bekræftelse af, at det indhold, der er i de vejledninger, er det, det drejer sig om. Der kan jeg komme mere i tvivl om, hvad andre ordførere egentlig mener, fordi jeg ikke kan få et klart svar på, hvad deres holdning er til, om det er indholdet i de vejledninger, der skal nyde fremme i form af retligt bindende lovændringer.

Så tak for debatten. Jeg ser frem til det videre forløb og håber da, det er sådan, som alle siger, at vi nok skal nå i mål med det her, så de her vejledninger bliver retligt bindende.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.