B 52 - 2011-12 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 31. maj 2012

Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftaler om foranstaltninger, dersikrer udmøntning af afsoning i hjemlandet, efterforskning ogkriminalitetsforebyggelse[af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF) og Tom Behnke (KF) m.fl.]1. UdvalgsarbejdetBeslutningsforslaget blev fremsat den 14. marts 2012 ogvar til 1. behandling den 3. maj 2012. Beslutningsforslagetblev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval-get.MøderUdvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.SpørgsmålUdvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller be-slutningsforslaget tilforkastelse.Etmindretali udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller be-slutningsforslaget tilvedtagelse uændret.Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og DetKonservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, atDanmark hurtigst muligt bør gå i gang med at iværksætte enrække foranstaltninger og samarbejder med såvel EU-med-lemsstater som lande uden for Unionen, der sikrer et effek-tivt samarbejde omkring grænseoverskridende kriminalitet,men især har til formål at sikre effektiv overførsel af uden-landske domfældte til afsoning af straf i hjemlandet.For at belyse omfanget af Danmarks udfordringer på det-te område har Retsudvalget stillet justitsministeren en rækkespørgsmål og har bl.a. fået svar på, hvor mange personer derer indsat i danske fængsler, og hvor mange af disse der ikkeer danske statsborgere (svar på spørgsmål nr. 422 på alm.del af 2. februar 2012). Tallene viser, at der på opgørelses-tidspunktet var 4.075 indsat i Kriminalforsorgens fængslerog arresthuse, hvoraf 988 indsatte havde et andet statsbor-gerskab end dansk. Det svarer til, at ca. 24 pct. af de pågæl-dende indsatte ikke er danske statsborgere. Ministerens svarviser i øvrigt, at en ret betydelig del af de indsatte udendansk statsborgerskab kommer fra østeuropæiske lande.Ifølge ministerens svar kom 78 indsatte fra Rumænien, 56fra Litauen og 49 fra Polen.Tallene viser efter partiernes mening, at der er god grundtil at gøre en betydelig og fokuseret indsats fra den danskeregerings side for at få disse domfældte til at afsone i hjem-landet og dermed spare danske skatteborgere for finansierin-gen af den dyre danske fængselskapacitet, der i dag er nød-vendig for at huse de udenlandske afsonere, og som desvær-re bidrager til, at ofre for kriminalitet i Danmark skal venteuacceptabelt længe, før deres gerningsmænd kan komme tilat afsone deres straf i et dansk fængsel.Partierne mener ikke, at Danmark skal forlade sig på, atder er kommet en EU-rammeafgørelse, der for EU-med-lemsstaterne formelt betyder, at man skal tage imod egneborgere, som er dømt til afsoning af straf i andre lande. EU-medlemsstaterne har på papiret pligt til at tage sådanne per-soner hjem til afsoning. Men som det er fremgået af ministe-rens svar til Retsudvalget, er situationen den, at f.eks. Polen,hvis borgere som nævnt udgør en ret stor del af de uden-landske indsatte i de danske fængsler og arresthuse, har fåetlov til ikke at gennemføre EU-rammeafgørelsen før fra2016. Det betyder altså, at man skal regne med, at det forPolens vedkommende først er personer, der domfældes efter2016, der kan komme ind under sådan en rammeafgørelsesforpligtelser. Dertil kommer, i hvilket omfang rammeafgø-relsen generelt kommer til at virke effektivt nok til, at afso-nere i større omfang vil blive overført tidsnok til, at der ermere af deres straf at afsone. Erfaringerne fra de hidtidigeregler er, at det er få, der overføres, og som justitsministerenskriver i svar på spørgsmål 1 til forslaget, kan sagsbehand-

lingen i dag vare mellem flere måneder og flere år. Man kanfrygte, at noget tilsvarende også vil kunne blive realitetenfremover, på trods af at Danmark har implementeret den nyeEU-rammeafgørelse i december 2011. Endelig indebærerEU-rammeafgørelsen, at hvis anmodningen om afsoning ihjemlandet først fremsættes over for den domfældtes hjem-land, når vedkommende mangler at afsone mindre end 6 må-neder, vil det pågældende land kunne afslå at tage den dom-fældte hjem til afsoning. V, DF, LA og KF mener ikke, atdette er tilstrækkeligt, og vil derfor opfordre regeringen til,at der i de bilaterale aftaler, regeringen måtte indgå, indføjesen pligt til så vidt muligt at hjemtage egne borgere til afso-ning, også selv om der mangler mindre end 6 måneders af-soning, når anmodningen fremsættes.V, DF, LA og KF mener således ikke, at EU’s rammeaf-gørelse kan stå alene. Danmark bør ligesom Norge tage ini-tiativer, som kan ledsage EU-rammeafgørelsen, herunder bi-laterale aftaler, der bygger ovenpå, med konkrete samarbej-der med de lande, hvorfra der sidder særlig mange afsonere ide danske fængsler. Norge har haft mindst lige så stor en an-del af udenlandske statsborgere blandt landets indsatte, somvi har i Danmark. Det har den norske regering bl.a. reageretpå ved at indgå deciderede bilaterale soningsaftaler, somman kalder det i Norge, med flere østeuropæiske lande. Manhar i den forbindelse bidraget økonomisk via øremærkningaf de EØS-midler, som Norge bidrager med til Schengen-samarbejdet. Midlerne bruges i samarbejdslandene i Østeu-ropa bl.a. til forebyggelse, resocialisering og uddannelse afmyndighedspersoner, herunder politibetjente (se pressemed-delelserne »Signerte soningsoverføringsavtale med Latvia«og »Flere skal sone i hjemlandet«, lagt på det norske Justis-og beredskapsdepartements hjemmeside den 29. april 2011under www.regjeringen.no). I Norge tror man på, at der skal

noget bilateralt og konkret forpligtende til mellem de invol-verede lande for at sikre, at det kommer til at fungere effek-tivt med overførsel af domfældte til afsoning i hjemlandet.Det samme gør V, DF, LA og KF.En anden vigtig grund for partierne er, at udlændingedømt for kriminalitet i Danmark ikke sjældent begår krimi-nalitet i Danmark vel vidende, at straffen er relativt kort, ogat afsoningen i danske fængsler er relativt behagelig set iforhold til de forhold, de indsatte ville blive underlagt ihjemlige fængsler. Der er med andre ord gode argumenterfor bl.a. organiserede kriminelle til at tage til Danmark, fordider er gode værdigenstande at hente, f.eks. når det handlerom indbrud, og de danske fængsler er ikke særlig afskræk-kende. Mens de sidder i de danske fængsler, kan disse orga-niserede kriminelle så skaffe sig kriminelle netværk her ilandet og blive godt bekendt med deres muligheder for atbegå ny kriminalitet i Danmark. Dette ville kunne forhin-dres, hvis de straks efter dommen blev overført til afsoning ihjemlandet.Det er nok ikke muligt at få hjemsendt alle dømte uden-landske statsborgere uden tilknytning til Danmark, men deter vigtigt, at der bliver gjort, hvad der kan gøres, og partier-ne mener, at en række af de foranstaltninger og aftaler, somNorge har foretaget i de senere år, kan bruges som inspirati-on for den danske regering til kommende danske initiativer.Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-talelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.