Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 51:

Forslag til folketingsbeslutning om en ny YJ-ordning.

Af Erling Bonnesen (V), René Christensen (DF) og Lene Espersen (KF).

(Fremsættelse 13.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

I det beslutningsforslag, vi skal behandle i dag, foreslår Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at regeringen skal fremsætte et lovforslag om en ny yngre jordbrugere-ordning inden sommerferien. Forslagsstillerne foreslår, at der bliver oprettet en ny selvfinansierende garantiordning, der giver garanti for lån med maksimumsloft. Ordningen skal være selvfinansierende, og det skal man sikre, ved at de yngre jordbrugere skal betale et variabelt gebyr, der dækker tab på ordningen. Ordningen skal tage udgangspunkt i scenario 3 i Fødevareministeriets rapport om mulige scenarier for en selvfinansierende yngre jordbrugere-ordning.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er lidt overrasket. Jeg er lidt overrasket i den forstand, at nedlæggelsen af yngre jordbrugere-ordningen jo faktisk er en proces, der blev startet under den tidligere regering – under Venstres og Konservative regeringsmagt. Det vil sige, at man nu kommer med forslag, som går imod det, man egentlig selv har lagt op til i sin regeringstid. Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at den yngre jordbrugere-ordning, vi har nedlagt, er nedlagt, fordi der var tale om statsstøtte.

Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke er optaget af, at yngre landmænd også skal have mulighed for at komme ind i erhvervet. Derfor har regeringen som bekendt oprettet en natur- og landbrugskommission, som bl.a. skal se på, hvordan vi sikrer strukturudviklingen og også generationsskiftet i landbruget. Her har vi netop muligheden for at se på problematikken i et helhedsperspektiv – altså ikke snævert som i en særlig yngre jordbrugere-ordning, men i et helhedsperspektiv: Hvordan sikrer vi de unge landmænd, som står derude i dag, og som jo for nogles vedkommende desværre på et forholdsvis tyndt grundlag har optaget lån i form af tocifrede millionbeløb for at investere i et landbrug, som måske ikke engang er rentabelt?

Der er ingen tvivl om, at en yngre jordbrugere-ordning kan være en mulighed for at lette yngre landmænds etablering, men der skal også være andre muligheder. Med Natur- og landbrugskommissionen har vi chancen for at tænke nyt og for at overveje de bedste løsninger for unge landmænd – og for alle de andre landmænd. Derfor er kommissionen blevet bedt om at se på mulighederne.

Vi er jo godt klar over i regeringen, at landbruget befinder sig i en gældskrisen eller en kreditklemme, som der er nogle, der kalder den. Det er netop en af grundene til, at erhvervs- og vækstministeren har indgået en aftale om udviklingspakken, hvor en vækstkautionsordning er blevet forbedret og udvidet, og yngre jordbrugere kan jo fortsat benytte den ordning. Så jeg vil sige, at jeg synes, at vi faktisk har brug for nogle samlede løsninger på det her område, og regeringen kan ikke støtte det foreliggende forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Tak. Jeg vil gerne spørge ministeren, om hun egentlig ikke selv betragter den her landbrugskommission som noget, der bare er en syltekrukke. For det er jo sådan, at der er nogle af de tiltag, som man fra det tidligere nedsatte udvalgs side egentlig er kommet med, bl.a. i forhold til at løse op på det med miljøgodkendelser og den slags ting, som den nye landbrugskommission skal til at arbejde på. Synes ministeren, at det er noget, der hjælper landbruget i den krise, de er i?

Så vil jeg også gerne spørge ministeren, om hun ikke erkender, at det med dyreenhederne på jorderne egentlig var noget, der førhen var med til at jage jordpriserne op, og dermed, kan kan sige, binde en stor del af kapitalen i landbruget og også tvinge dem ud i den krise, som de står i i dag. Tak.

Ministeren.

Jeg anerkender fuldt ud, at landbruget står i en gældskrise, og jeg er sådan set enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at den tidligere regering igennem 10 år – igennem 10 år – intet har gjort for for alvor at hjælpe dansk landbrug. Men jeg er til gengæld ikke enig i, at Natur- og landbrugskommissionen er en syltekrukke. Vi sagde inden valget, at vi ville lave en kommission, og vi har efter valget nedsat denne kommission, og det har vi gjort, fordi vi mente, at der var brug for nogle brede løsninger.

Vi er nødt til at sætte nogle klare linjer for, hvordan landbruget kan komme ud af deres problemer, hvordan de kan få indtægter, og hvordan vi kan sikre, at landbruget på bæredygtig vis og med overholdelse af reglerne i forhold til naturen også kan producere, eksportere og skabe job, ikke mindst i Udkantsdanmark. Så der er ikke tale om nogen syltekrukke, men om en hurtigtarbejdende kommission, som skal komme med nogle konkrete løsninger.

Hr. Jørn Dohrmann.

Ja, så er det lige, hvad man forstår ved et hurtigtarbejdende udvalg. Det, jeg bare må spørge ministeren, om hun ikke er enig i, er, at man står i en situation, hvor dansk landbrugs indtjening er faldet med ca. 40 pct. siden 2008. Jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren er gået 40 pct. ned i løn siden 2008. Nej, det er hun ikke. Det er en krise, som man politisk har været med til at skabe i landbruget ved netop at indføre, man kan sige, nogle klare restriktioner i form af et antal dyreenheder pr. hektar og på den måde være med til at jage priserne op. Der vil jeg bare spørge ministeren, hvornår ministeren vil foretage sig noget, som virkelig vil hjælpe landbruget, i stedet for at nedsætte en landbrugskommission, som først kommer med nogle resultater om et år eller to, eller hvornår de nu bliver enige. Da vil vi se, at mange af de her landbrug vil være kørt fast og have brug for en gældssanering. Er det det, ministeren stiler efter, for det er det, der er lagt op til på nuværende tidspunkt?

Ministeren.

Jamen jeg kan vel kun give Dansk Folkeparti ret i, at den tidligere regering bidrog til landbrugets krise og ikke har gjort noget særligt for at hjælpe landbruget ud af den krise. Det må man jo desværre konstatere. Man skulle jo have troet, at man med en Venstreregering kunne få noget bedre for landbruget, men det har man altså ikke fået.

Men det har da ikke noget som helst at gøre med, at vi ikke fra den her regerings side tager landbrugets situation meget, meget alvorligt. Ja, vi har nedsat Natur- og landbrugskommissionen, for vi tror på, at vi er nødt til at se på, hvordan man bæredygtigt laver en grøn omstilling af landbruget, giver landbruget nogle fremtidsmuligheder. Men der, hvor det på kort sigt er nødvendigt at handle, gør vi det – f.eks. i form af den her nye økonomiske udviklingspakke, som vi rent faktisk mener vil hjælpe også landbruget. Og så er der ikke mere taletid, men jeg kan lige nå at sige, at det er et klart eksempel på, at vi også handler, når det er nødvendigt, og ikke venter med alting i Natur- og landbrugskommissionen.

Fru Lene Espersen for en kort bemærkning.

Jamen jeg vil også sige tak til ministeren for talen, hvor jeg i hvert fald ikke hørte en total afvisning af, at der kan komme en ny YJ-ordning. Det vil nok være at drive det for vidt, når vi behandler det her beslutningsforslag, at begynde at foretage en gennemgang af, hvad fru Mette Gjerskov, der dengang ikke var minister, men som nu er minister, foreslog af stramninger i forhold til landbruget. Så jeg tror ikke, man skal begynde at gå 10 år tilbage og se på, hvem der egentlig har gjort mest for at fremme landbrugets konkurrenceevne. Jeg kan i hvert fald sige, at VK-regeringen gjorde mere for det end de partier, der i dag er en del af den nuværende regering.

Jeg vil gerne stille ministeren et spørgsmål. Jeg kan forstå, at en ny YJ-ordning ikke kan komme på tale, før kommissionen er færdig med sit arbejde, og begrundelsen er, at man skal se det hele i en helhed: Er det ikke ministeren bekendt, at det, der var problemet med den gamle YJ-ordning, var, at EU underkendte den, fordi den ikke overholdt statsstøttereglerne, og at en ny ordning derfor skal være en fuldstændig isoleret ordning, der ikke skal have noget som helst med noget som helst andet at gøre, men være en ordning, der er selvfinansierende og selvbærende? Og så er mit spørgsmål: Hvorfor så ikke gøre det nu, når den alligevel ikke må vikles ind i andre forslag?

Ministeren.

Jeg vil gerne minde den konservative ordfører, fru Lene Espersen, om, at jeg faktisk selv i min indledning sagde, at der havde været tale om, at den tidligere ordning ikke kunne overholde reglerne i forhold til statsstøtte.

Jeg har ikke sagt, at i og med Natur- og landbrugskommissionen skal tage det her spørgsmål op, er det ensbetydende med, at der skal komme lige præcis en specifik yngre jordbrugere-ordning. Jeg mener, der skal kigges meget mere bredt på spørgsmålet om generationsskifte i landbruget.

Fru Lene Espersen.

Jamen jeg vil gerne spørge ministeren, om det vil sige, at ministeren nu har den holdning, at der måske slet ikke er behov for at hjælpe de yngre landmænd i gang. Det synes jeg da er noget af en udmelding at komme med fra en ministers side, når ministeren ellers selv for ganske få minutter siden redegjorde for, hvor store problemer landbruget har, og hvor store problemer der netop er for de yngre med at komme ind i erhvervet.

Så jeg vil godt spørge ministeren, om ministeren kan gentage, om det er sådan, altså at regeringen sådan set ikke har tænkt sig at lave en ny ordning for de yngre jordbrugere, så de også får en chance for at komme ind i erhvervet.

Ministeren.

Jeg synes, den konservative ordfører drager nogle konklusioner, der er meget, meget skarpe, og som der ikke rigtig er hold i i forhold til det, jeg faktisk prøver at sige her. I forbindelse med bankpakke V, udviklingspakken, arbejdes der på en model, hvor der etableres et specialiseret landbrugsfinansieringsinstitut. Formålet med dette er at yde anlægsfinansiering til landbrug med effektive driftsledere og nye unge landmænd, sådan at strukturtilpasningen kan genetableres.

Altså, jeg synes faktisk, det er ret vigtigt at sige, at vi forsøger at gøre noget i forhold til landbruget og også i forhold til de yngre landmænd, men det er jo ikke ensbetydende med, at der skal være en ny YJ-ordning.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak for det. Ministeren starter med at sige, at man er overrasket, fordi det forslag, der kommer nu, skulle være noget, der går imod den tidligere YJ-ordning. Det synes jeg er noget af en gradbøjning og meget forkert at sige. Jeg anerkender, at ministeren har sagt, at den gamle ordning blev nedlagt, fordi der var noget, der var i strid med statsstøttereglerne. Men det her er jo netop en ny ordning, som er helt selvfinansierende og helt selvbærende, og som hverken koster staten eller nogen andre en krone, ud over dem, der er i ordningen. Derfor ligger det så at sige lige til højrebenet med hensyn til, at man får den bold skudt ind i kassen, og at man kommer på banen nu, og det er jo nu, der er brug for den. Hvorfor vil man ikke hjælpe erhvervet med at komme i gang? Det her er jo så et af de redskaber, der er i værktøjskassen, det koster ikke staten en krone, og det koster ikke nogen andre en krone, ud over dem, der er i ordningen. Så giv dem dog muligheden.

Hvad er det egentlig, der strider imod det? Det er jo nu, der er brug for det. Der er jo ikke brug for, at man venter et års tid, til de i Natur- og landbrugskommissionen bliver færdige med deres øvrige arbejde, og det er noget, der efterspørges blandt de unge landmænd, som gerne vil starte op. Så det var jo sådan set en måde, hvorpå man aktivt kunne hjælpe erhvervet. Hvad er det, der gør, at man ikke vil starte med at give den mulighed nu og så følge op med de andre ting senere?

Ministeren.

Jeg synes, vi skal holde fast i, at det var den tidligere regering, der gerne ville nedlægge yngre jordbrugere-ordningen, og at det var den tidligere fødevareminister, der stod på mål for at nedlægge yngre jordbrugere-ordningen. Så kom det ind som sådan et politisk hjørnespark, at der skulle laves en undersøgelse af, hvorvidt man kunne lave nogle nye ordninger. Der er så kommet et resultat af det, som siger: Ja, man kan teknisk set godt lave nogle nye ordninger. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man synes, det er den rigtige løsning. Vi synes ikke, det er den rigtige løsning.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen jeg synes, at ministerens svar er noget tyndt, for ikke at sige meget tyndt. Ministeren siger nu, at den tidligere minister gerne ville nedlægge ordningen. Det er jo fuldstændig, lodret forkert. Man var nødt til at forholde sig til det, fordi situationen var den, at man så ellers måtte begynde at sige o.k. til statsstøtte og midler fra EU osv., og det var jo ret klart noget, der ikke kunne lade sig gøre. Ergo var der ikke andet at gøre end at sige: Vi må nedlægge den gamle ordning. Men samtidig blev der så også lige præcis nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at få etableret nye muligheder. Så derfor blev der fra starten af sagt, at når det er, at de unge i erhvervet selv efterspørger det, skal vi selvfølgelig som politikere leve op til vores ansvar og prøve at styrke rammevilkårene.

Så jeg synes, at ministeren med sin argumentation går lidt i den gale retning. Tværtimod undrer den da så meget desto mere, når jeg også har hørt ministeren sige før og på landbrugets årsmøde, at man gerne ville kæmpe for erhvervet og støtte erhvervet. Her kan man gøre det, uden at det koster staten eller nogen andre en krone, og så er det da, synes jeg, oplagt at hjælpe.

Ministeren.

Jeg vil gerne holde fast i, at den proces, der var i forhold til at nedlægge yngre jordbrugere-ordningen, var en proces, der blev startet af den tidligere regering. Men det ændrer ikke ved, at jeg står på mål for det. Jeg mener ikke, at vi skal have yngre jordbrugere-ordningen, som den er skitseret her. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ser meget bredere på hele generationsskiftet i landbruget. Vi har brug for at gå ind og kigge på landbrugets ejerformer, vi har brug for at gå ind og se, om det er sådan, at man som ung landmand, i stedet for at man er alene om at skulle gå ud og optage lån i tocifrede millionbeløb, så måske kan være flere om at gå med i det. Vi har brug for at se på, om der skal være nogle helt nye ejerformer, om der skal være nogle helt nye driftsformer, og hvad angår alle de ting, er det jo noget, vi beder Natur- og landbrugskommissionen om at kigge på.

Jeg vil gerne give de yngre landmænd en fremtid, ikke bare en eller anden hovsaordning, men en fremtid, som gør, at de på en bæredygtig måde kan drive deres landbrug i fremtiden.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Jeg må da sige, at med ministerens gennemgang af historien er jeg glad for, at jeg har mulighed for at være i Folketingssalen i dag. Jeg kan oplyse om, at den tidligere ordning blev afskaffet, fordi alle nytilkomne i YJ-ordningen skulle dække tab for dem, der var i den. Det ville betyde, at tillægget for at få den her YJ-ordning ville nærme sig 7, 8, 9 pct., fordi der desværre er nogle tab for unge, der har etableret sig i årene 2006, 2007 og 2008. Så den overlevede sig selv på den måde, den var bygget op.

Så skal jeg bare gengive lidt historie. Da vi afskaffede ordningen, nedsatte vi en gruppe med alle involverede parter, der sidste år i september skulle være færdig med et forslag. Det blev så i oktober i stedet for, men det var klar til Folketingets samling og kunne være besluttet, så det kunne træde i kraft og afløse den gamle ordning. Det er en selvfinansierende ordning, som de unge er meget interesseret i. Så de kunne være fortsat, de kunne være kommet i gang. Hvad tror ministeren hjælper de unge mest – at vi havde fortsat med en ny model, eller det, som ministeren nu gør, nemlig lægger det i Natur- og landbrugskommissionen, så der kan blive reageret på det her omkring årsskiftet 2013/14? Jeg spørger bare, for ministeren udtalte sig jo om, at den tidligere regering ingenting gjorde. Hvilke af de to modeller hjælper de unge bedst, tror ministeren?

Ministeren.

Jeg vil gerne understrege, at når det gælder landbruget, har vi i den nye regering truffet nogle konkrete beslutninger, som skal hjælpe her og nu. Deri ligger udviklingspakken med et landbrugsfinansieringsinstitut og i øvrigt også en styrkelse af lånerammen for vækstkaution. Det er noget, der virkelig batter. Det er det, vi har gjort i den akutte situation, hvor der aktuelt er landmænd, som har brug for en hjælpende hånd fra regeringens side. Det har vi gjort. Derudover har vi så nedsat Natur- og landbrugskommissionen, som skal se på de samlede problemstillinger med, hvordan vi sikrer landbruget en bæredygtig fremtid.

Hr. Henrik Høegh.

[Lydudfald] ... hvad ministeren mener om de unge landmænd, der her siden nytår ikke har kunnet skaffe finansiering i en periode, hvor landbrugspriserne er faldet rigtig meget, og hvor der er mange landbrugsejendomme til salg.

Så snakkede ministeren meget om nye landbrugsformer og nye ejerformer. Det er jeg sådan set enig i. Det er nødvendigt, og ministeren pegede på, at man gerne vil være meget åben for alle modeller. Det blev der sådan set skabt mulighed for, dengang landbrugsloven stort set blev afskaffet. Det skal jeg så bare hilse og sige at Socialdemokraterne var imod på det tidspunkt. Men nu er ministeren altså meget interesseret i alle nye ejerformer. Jeg skal bare sige, at det er muligt at gå ud og gøre det i morgen. Det er sådan set ikke nødvendigt at sidde og vurdere det lang tid i en kommission.

Ministeren.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at vi jo rent faktisk gør noget. Vi taler om at have lavet en vækstkautionsordning, som hjælper her og nu. Vi taler om at have lavet et landbrugsfinansieringsinstitut, som hjælper her og nu. Derudover vil vi gerne se langsigtet på problemstillingerne for landbruget. Det mener jeg faktisk er en rigtig god kombination af at gribe ind, når det er nødvendigt, og samtidig give rum for overvejelse og eksperter og inddragelse af interessenterne i hele diskussionen om fremtidens landbrug.

Tak til ministeren. Hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

Jeg skjuler jo ikke nogen større hemmelighed ved at sige, at Folketinget vedtog en noget anstrengt finanslov for et stykke tid siden. Den var anstrengt, på grund af at det grundlag, der blev afleveret af den tidligere regering, efterlod et gab mellem indtægter og udgifter på 100 mia. kr. Den nye regerings parlamentariske grundlag har som et selvstændigt indsatsområde at sikre en fornuftig økonomi for det danske samfund og prioritere at bringe Danmark ud af den fastfrosne økonomi med tab af job og arbejdspladser. I denne øvelse for at skaffe økonomi til den indsats måtte der også findes reduktioner. En af reduktionerne var bortfald af den ordning, hvis formål var at lette generationsskiftet i landbruget med særlige gunstige støtteordninger for yngre jordbrugere. Det var ingen nem eller enkel beslutning, men en trængt økonomi kan tvinge til beslutninger, man ikke synes voldsomt godt om. Det understøttedes jo dog af det, som også er fremgået af diskussionen her indtil nu, nemlig at EU også satte spørgsmålstegn ved lovmedholdeligheden i YJ-ordningen.

Socialdemokraterne anerkender, at der ligger en stor udfordring i at sikre generationsskiftemulighederne inden for landbruget, der er særdeles kapitaltungt og forudsætter store summer, for at enkeltpersoner kan opnå at få foden under eget bord. Vi er glade for initiativet fra fødevareministeren til etablering af en hurtigtarbejdende natur- og landbrugskommission, der skal udrede problemerne i forhold til landbrugets struktur, ejerforhold og balance og i forhold til naturen. Denne kommission har som en del af sin opgave at belyse, hvordan vi sikrer generationsskiftet i landbruget også i årene fremover. Vi hilser med tilfredshed initiativet fra erhvervsministeren, som har etableret en låneramme for vækstkaution på 500 mio. kr., der også kan anvendes i relation til landbruget. I øvrigt er det jo et bredt flertal i Folketinget, der står sammen om den ordning, så jeg forstår ikke helt, at man kommer med den der lidt negative tilgang på området.

Det nye flertal i Folketinget har således allerede bidraget til at løse det problem, den tidligere regering efterlod sig. Lægger man hertil, at VKO- regeringen selv fremsatte forslag om at nedlægge den eksisterende YJ-ordning, forekommer dagens beslutningsforslag en anelse hult og i al fald som en opfyldelse af udsagnet om, at hvor man står, afhænger ofte af, hvor man sidder. For den socialdemokratiske gruppe er det vigtigt, at vi kan bidrage til at se på konstruktive nye initiativer, som kan være med til at bringe landbruget videre og sikre landbrugets overlevelse. Vi synes faktisk ikke, at dette lidt paradeagtige forslag, som råder bod på egne tidligere synder, er særlig klædeligt.

Der er vist lidt uorden med knapperne til mikrofonsystemet. Jeg forstår, at hr. Henrik Høegh og hr. Erling Bonnesen har bedt om korte bemærkninger. Er der andre, som har forsøgt sig, men ikke er kommet igennem? Fru Lene Espersen, ja. Vi tager det i den rækkefølge. Først hr. Henrik Høegh.

Lyden virker måske heller ikke? ( Kommentar fra salen : Så gælder det om at råbe højt). Vi skal helst have det ud i højtalerne af hensyn til fjernsynet og referatet.

Det viser det sig nu, ifølge den nyeste viden, der er kommet frem, at de meget omtalte 100 mia. kr. slet ikke er et tal, men en størrelsesorden. Lad det så ligge.

Ordførerens begrundelse for, at man ikke kunne køre det forslag med en YJ-ordning videre, der lå, var, at der var en stram økonomi. Er ordføreren bekendt med, at det forslag, der faktisk lå klar til at beslutte med ikrafttræden den 1. januar, var selvfinansierende, det kostede ikke staten penge?

Ordføreren.

Ja, jeg har set, at det er indgået i de begrundelser, som har været givet, men jeg anerkender jo også, at det, når man i forvejen har en intention om at gøre dansk landbrug langtidsholdbart, er klogt at have de forskellige elementer, der kan være med til at sikre det, inde i en større sammenhæng. Derfor anerkender vi, at det er klogt at lægge det ind under den natur- og landbrugskommission, som ministeren har nedsat, og deri kan der så udvikles forskellige elementer, som kan sikre langtidsholdbarheden af dansk landbrug.

Hr. Henrik Høegh.

Jeg forstår det sådan, at ordføreren accepterer, at det her ikke har noget med økonomi at gøre – i hvert fald ikke for staten. Så skal jeg bare spørge, om ordføreren er bekendt med, at der lå et forslag i detaljer, udarbejdet af alle de involverede parter, klar til beslutning, som kunne have fungeret fra den 1. januar?

Ordføreren.

Ja, jeg har set, at det fremgår af de papirer, som vi har haft til rådighed op til dagens debat, men jeg forsøger også at få spørgeren til at anerkende, at der er sat et stykke arbejde i gang for at sikre en samlet langtidsholdbarhed af dansk landbrug, så det ikke tages stykkevis og delt og dermed giver nogle uhensigtsmæssigheder. Jeg tror også, at det fremgik af det, jeg sagde her fra talerstolen, at økonomidelen jo understøttes af, at EU havde sat spørgsmålstegn ved ordningen, og jeg tror også, det understøttes af, at der vist er et citat fra en tidligere fødevareminister, som sagde noget i retningen af, at landbruget ikke skal have særbehandling i den her sammenhæng.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

(Problemer med mikronfonanlægget) . Det er måske mig, der ikke taler tydeligt nok til teknikerne. Det er hr. Erling Bonnesen, der skal have en kort bemærkning.

O.k., så er den der. Nu går lyden igennem. Tak for det.

Når Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative fremsætter et forslag nu, er det, fordi der er brug for det nu, og så synes jeg, at det er ærgerligt, at en sådan debat skal ende i polemik om tidligere ting. Ordføreren må åbenbart have behov for at bruge lidt polemik for at komme lidt væk fra det.

Kernen, substansen i det her er, at det her jo faktisk er en af de bedste måder, som vi fra Folketingets side kan hjælpe de unge landmænd på, så de kan komme videre og komme i gang. De efterspørger det selv, og så koster det oven i købet ikke staten en krone. Mange gange kan ting jo ikke komme igennem, fordi de lige præcis koster penge eller der er en masse andre tekniske ændringer. Her er der sådan set en række unge landmænd, der siger: Giv os lov til at bruge det her forslag – som vi så kommer med nu. Det må i den grad undre, at man forsøger at stille sig på tværs. Hvis det om et års tid, eller hvornår det nu måtte være, skulle resultere i andre forslag fra Landbrugskommissionen, der kunne lægges ved siden af, forhindrer det i øvrigt ikke, at man også kan betjene sig af dem. Vi ved jo, at der er mange forskellige måder, det skal etablere sig på, så det her er bare ét værktøj. Giv dog de unge landmænd muligheden. Hvorfor vil man ikke det, når man nu har sagt, at man vil hjælpe erhvervet? Det vil man så tilsyneladende ikke alligevel.

Ordføreren.

Jamen det, hr. Erling Bonnesen siger, er jo ikke rigtigt. Det, der er åbnet mulighed for, er den generelle ordning med vækstkaution, som ligger hos erhvervsministeren. Yngre jordbrugere kan trække på den ordning, lige så vel som andre erhverv kan. Den er udvidet med 500 mio. kr., og det er jo partierne bredt i Folketingssalen, der står bag ordningen. Så jeg forstår ikke, at ordføreren vil negligere den indsats, der faktisk er foretaget for at være med til at afhjælpe den her problematik. Vi har så på den lange bane ønsket om at sikre en samlet strategi for dansk landbrug også i årene fremover.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg kan forstå, at den socialdemokratiske ordfører åbenbart ikke er helt bekendt med reglerne for de nuværende vækstkautionsordninger. Jeg synes, det er helt fint, at der er de muligheder til rådighed for dem, der er i gang og skal til at have vækst og udvikle sig. Det her handler om dem, der er færdige med deres uddannelse på f.eks. landbrugsskolen og gerne vil i gang. De kan jo ikke bare lige gå ind og betjene sig af de ordninger, som den socialdemokratiske ordfører nævner. Det er derfor, der er brug for det her ekstra værktøj, og det er derfor vi så udvikler det. Det har vi så gjort, uden at det koster staten en krone, og uden at det koster nogen som helst andre en krone. Det er et værktøj til at hjælpe dem i gang, som gerne vil i gang. Det er fint, at der er alle de andre ordninger, som den socialdemokratiske ordfører peger på, men de kan bare ikke løse lige det her problem. Derfor siger vi, at værktøjskassen skal fyldes op, så de kan betjene sig af den og komme i gang.

Man kan så stille det spørgsmål: Vil det her forslag, som vi jo nu fra Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative fremfører, så forhindre nogen af de andre ting? Nej, det vil det ikke. Det her er faktisk et supplement, så det må i den grad undre, at man stiller sig på tværs og ikke vil være med til det her, der ikke engang forhindrer nogen af de andre ting, man er i gang med. Hvorfor vil man ikke det?

Ordføreren.

Hovedårsagen er jo, at der er igangsat et stykke arbejde i den natur- og landbrugskommission, som ministeren har nedsat. Der skal der jo naturligvis være mulighed for at tilvejebringe de instrumenter, som man mener skal til, ud fra en saglig og faglig vurdering af jordbrugserhvervets situation. Derfor er det klogt at få det ind i en sammenhæng, og derfor vil vi ikke tage det som et løsthængende element i en her og nu-situation. Vi beklager da lige så meget, at det har været nødvendigt for dansk landbrug at gældsætte sig i så høj grad, som det har, hvilket har gjort, at det er blevet så svært for yngre jordbrugere at komme til på markedet, men det har vi jo ikke haft voldsom stor indflydelse på.

Fru Lene Espersen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne følge lidt op på det spørgsmål, der allerede er stillet til den socialdemokratiske ordfører. Jeg tror, det er vigtigt at få understreget, at den eneste grund til, at den YJ-ordning, der var, blev nedlagt, er, at den simpelt hen ikke kunne holde sig inden for EU's statsstøtteregler. Det skal være en selvfinansierende ordning og ikke en ordning, der giver tab, og derfor iværksatte den daværende minister i VK-regeringen også en arbejdsgruppe, der så skulle se på, hvordan man lavede en ordning, der var selvfinansierende.

Der ligger tre gode forslag til det nu, og vores eneste oplæg her i dag fra Venstre og Dansk Folkeparti og Konservatives side er, at vi giver de yngre jordbrugere en mulighed for at få en hjælp til at komme i gang. Og det koster ikke skatteborgerne en eneste krone; det er en selvfinansierende ordning. Så jeg vil godt bede hr. Orla Hav komme med en forklaring på, hvorfor Socialdemokraterne ikke vil være med til at hjælpe landbruget i gang.

Ordføreren.

Jeg kan jo kun over for den konservative ordfører gentage det, jeg har sagt. Ministeren og regeringen har jo som en af de første gerninger nedsat en hurtigtarbejdende natur- og landbrugskommission, som har til formål at være med til at langtidssikre dansk landbrug. Dertil kommer så, at der også er indført generelle ordninger i Erhvervsministeriets regi, som landbruget har mulighed for at trække på. Derfor synes vi ikke, det er klogt at hive enkeltelementer ud på et tidspunkt, hvor kommissionen arbejder.

Fru Lene Espersen.

Jeg har simpelt hen så svært ved at forstå den argumentation, som hr. Orla Hav nu gentager, og som også var ministerens argumentation, altså at fordi man har nedsat en kommission – hvilket man har været næsten et halvt år om, og jeg vil ikke ligefrem sige, at det er et hurtigt stykke arbejde; man var lang tid om til at nedsætte kommissionen – kan man ikke tage andre initiativer i forhold til landbruget. Men hele pointen er jo netop, at YJ-ordningen skal være selvfinansierende og altså være en fuldstændig lukket kasse, der ikke har noget som helst at gøre med andre initiativer. Og derfor har jeg altså svært ved at forstå, at man ikke bare kan tage det her ene gode initiativ nu, og så efterfølgende se på, når kommissionens arbejde er færdigt, om der er andre initiativer på andre områder, der også kan gavne landbruget.

Ordføreren.

Vi anerkender jo, at der er en problematik for dansk landbrug, en problematik, som i høj grad hænger sammen med de vilkår, dansk landbrug har haft, bl.a. under den tidligere regering, og det skal der selvfølgelig findes nogle løsninger på. De løsninger tror vi ikke på opstår ved sådan enkelte snuptagsinitiativer. Vi tror på, at der skal komme et samlet overblik over, hvad det er, der skal få yngre landmænd til at ønske at være selvstændige. De skal have en samlet oversigt over, hvad det er, samfundet har af systemer i forhold til det, og derfor synes vi, det er klogt at afvente, at vi har en samlet strategi.

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning

Tak for det. Man kan godt blive lidt forvirret af at høre på den socialdemokratiske ordfører på det her område. På den ene siger de, at de gerne vil en hel masse, og på den anden side er de ved at afvikle dansk landbrug. Vi kan jo konstatere, at man ikke afventer noget som helst, når det gælder randzoner. Der har man lavet om på, hvad landmændene egentlig skulle dyrke derude og måske tjene nogle penge på. Det gør man her og nu ved at nedlægge nogle ting, altså hvor der ikke må dyrkes i randzonerne. Når der samtidig kommer nogle gratis tiltag for at få yngre landmænd i gang, vil man ikke være med.

Så det eneste, vi kan udlede af den her debat, er vel, at Socialdemokraterne står for afvikling af landbruget, for man står og siger, man gerne vil have vækst, man vil gerne skabe nogle muligheder, men for de nystartede yngre landmænd vil man ikke give muligheden for, at de kan få adgang til nogle billigere lån. Man vil gerne sige, at vækstområdet kan fortsætte med at vækste, men vi skal endelig ikke hjælpe de nystartede, for de må ikke få de her lidt attraktive lån. Så jeg vil bare spørge: Hvordan har man tænkt sig at gribe det an?

Ordføreren.

Det har vi jo tænkt os at gribe an på den måde, at vi har bedt nogle kloge folk om at være med til at beskrive, hvilke udfordringer dansk landbrug har, og hvordan vi får det til at gå op i en højere enhed, så vi ikke bare sikrer, at vi kan have et landbrug, vi kan leve af og med på en klog og begavet måde, men også, at de unge landmænd går ind i noget, hvor de har overblik over, hvordan deres vilkår er, og ikke må ryge ud i gældsætningsøvelser, som vi har måttet konstatere fandt sted under den tidligere regering. Det er vigtigt, at man har overblik over de instrumenter, som samfundet stiller til rådighed, og derfor synes vi, det er klogt at have det samlede overblik, og derfor er vi indstillet på at afvente kommissionens gode råd.

Hr. Jørn Dohrmann.

Vi kan jo så konstatere, at de gode råd nok først skal komme til Socialdemokraterne henad omkring 2014. Jeg må bare lige minde om, at man har lige gjort op, at i sidste kvartal af 2011 faldt værdien af landbrugsejendomme med 13 pct. Det er et frit fald. Så kan der spekuleres lidt over, hvor lang tid landbruget kan holde til den socialdemokratiske politik, hvor man fjerner grundlaget for, at de kan tjene penge, og hvor man ikke vil starte med at give dem en gratis ordning, så de kan få et lån, som er til at betale, og vi kunne få handlet nogle af de her landbrugsejendomme, som i dag venter på at blive handlet.

Man kan sige, at Socialdemokraterne nok går op i, at der bliver tab af arbejdspladser, for vi skal virkelig ned og vende, inden man vil begynde at hjælpe.

Det her var en gratis omgang, men den ønsker man ikke at benytte sig af fra Socialdemokraternes side. Det er vel det, vi må forstå.

Ordføreren.

Det var jo i høj grad også en gratis retorisk omgang, som hr. Jørn Dohrmann afleverede. De konsekvenser, som dansk landbrug døjer med og skal overvinde, er jo ikke konsekvenser af den korte tid, der er gået siden regeringsskiftet. Det er jo konsekvenser af den politik, som hr. Jørn Dohrmanns parti har været med til at understøtte, så jeg synes, der er god grund til selv at overveje, hvad man har gjort. Jeg kan sagtens forstå frustrationen hos danske landbrugere over, at man har oplevet gode ord og slesk tale, men meget lidt handling.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil sige, at det er rigtig godt, at vi i dag får det her forslag til diskussion i Folketingssalen, fordi det netop viser, hvad de forskellige partier egentlig står for. Vil man egentlig hjælpe de yngre landmænd med at få et selvfinansierende lån? Det er ikke engang statskassen, der skal have pengene op af lommen. Det er de yngre landmænd, der selv betaler, men det, det gælder om, er at lave en ordning, så de yngre landmænd kan etablere sig som selvstændige jordbrugere.

Vi ved alle sammen i dag, at landbruget er under pres. Vi har set en opgørelse over, at der i sidste kvartal af 2011 er forsvundet værdier for ca. 58 mia. kr., fordi ejendommenes værdi er faldet med 13 pct. i det kvartal. Så man kan spørge, hvor lang tid vi har råd til at vente på, at Folketinget vil træde i karakter og give dem mulighed for også at lave generationsskifter ude i landbruget.

Vi ved, at der er en bankkrise, en gældsklemme, men vi har altså ikke tid til – som Socialdemokraterne og regeringen lægger op til – at vente på en landbrugskommission. Den kommer måske først frem til et resultat sidst i år 2013 eller først i 2014, før der overhovedet kommer til at ske noget. Vi har også set en minister for landdistrikter, som har tyet til at bruge underholdningsbranchen, for at komme med ideer. Det er måske det bedste, vi har i regeringen lige nu: At man skal hyre folk fra underholdningsbranchen for at få ideer i stedet for at komme med selvstændige løsninger. Derfor har oppositionen i dag ligesom været nødt til at vise ministeren, at der altså er muligheder, der ligger lige for, som vi kunne bruge, uden at det ville koste staten en eneste krone.

Vi har set en regering, som den ene gang efter den anden kommer med forslag, som belaster landbruget, og som gør, at man f.eks. ikke kan bruge sine randzoner i fremtiden. Det er beskæmmende, at man på den ene side siger, at vi skal afvente en kommission, som skal komme med ideer til, hvordan vi kan komme videre, samtidig med, at man på den anden side kommer med alle de tiltag, som måske gør det svært for landmanden, at få det til at løbe rundt i fremtiden. Det gør det svært at få finansieret sit landbrug. Må jeg ikke bare minde om – for man kører hele tiden på den tidligere regering – at der altså er partier i den nuværende regering, som er med i husdyrforliget, så man kan da sige, at hvis der er nogle, der er medskyldige, så er det altså også nogle af dem i regeringen, der sidder med et medansvar for de ting, som man egentlig prøver at skyde over til oppositionen.

Vi er nødt til at kigge lidt på de regler og muligheder, og der mener vi i hvert fald i Dansk Folkeparti, at vi skal bruge de ting, som ligger lige for, og som ikke koster staten en krone, og dem skal vi tage og sætte i værk lige med det samme. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at man har en udvikling i landbruget og sørge for, at der er arbejdspladser, i stedet for – som regeringens linje er lige nu – at følge afviklingens spor. Man ønsker ikke, at hjælpe de her landmænd, som er en krise. Så derfor: Vi hilser det meget velkommen, at vi får denne diskussion om den her ordning for yngre jordbrugere, for vi mener, det er vigtigt, at vi får sat gang i, at de unge kan overtage nogle af de gårde, som trænger til at blive generationsskiftet.

Vi vil selvfølgelig også gerne være med til, at vi tænker nye tanker om, hvordan vi kan få en finansiering af hele landbrugssektoren, som holder hele vejen hen til banken, så man ikke bliver sat under administration undervejs. Det, der i hvert fald også er vigtigt for os at sige, er, at situationen i landbruget er alvorlig nu, når vi kan konstatere, at der siden 2008 har været et prisfald på ca. 315 mia. kr. Det er ikke småpenge, vi taler om her. Derfor står vi over for mange udfordringer, og vi forstår simpelt hen ikke, at regeringen ikke kommer med løsningsforslag. Vi hører en gang sniksnak både fra ministeren og fra Socialdemokraterne, uden at der kommer løsningsforslag.

Her er der et løsningsforslag – hvor ingen skal have pungen op af lommen – som vi mener, at alle skulle tage stilling til og være glade for og sige: Det gør vi. Men det er åbenbart ikke tilfældet.

Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Det Radikale Venstre ønsker, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland og et landbrugsland, hvor udviklingen bevæger sig i en stadig mere bæredygtig retning. Det kræver selvfølgelig også, at der er yngre mennesker, uddannede mennesker, som har en interesse i at etablere sig som landmænd. Når det er sagt, vil jeg sige, at der jo er bred enighed om, at den hidtidige model for yngre jordbrugere ikke kunne opretholdes – både fordi den var blevet uattraktiv, og fordi den måde, den var skruet sammen på, ville betyde, at EU kunne vurdere ordningen som statsstøtte. Jeg tror også, at alle er enige om, at det er væsentligt, at en fremtidig finansieringsmodel i en eventuel ny ordning skal være robust.

Vi kan måske blive uenige om, hvorvidt landbruget fortsat skal betragtes som et erhverv og for sig selv, eller om løsningen i højere grad er at etablere ordninger for iværksættere og for generationsoverdragelse, som har en mere generel karakter. Vi kommer helt sikkert til her i salen og uden for salen, i udvalget, at have en diskussion om, hvordan afvejningen skal være mellem landbrug, natur og miljø. Det har regeringen nedsat en hel kommission til at kigge på.

Det Radikale Venstre har stor forståelse for den frustration, det kan medføre for unge mennesker, der står lige for at etablere sig, men vi mener, det er nødvendigt med robuste ordninger, der kan stå distancen i forhold til de langsigtede målsætninger, vi har som samfund. Og så vil jeg i al stilfærdighed anføre, at der jo også har været et aftagende træk på den tidligere ordning. I 2010 blev der indgivet 44 ansøgninger, hvoraf mere end halvdelen vedrørte familiehandler. Det er altså med andre ord ikke ikke YJ-ordningen, som er fuldstændig afgørende for dansk landbrug og dansk landbrugs fremtid.

Det er nok ikke nogen hemmelighed for nogen, at vi i Det Radikale Venstre har været meget skeptiske over for denne form for særordninger, uanset om det landbruget eller andre hverv, det angår, men vi er ikke argumentresistente, og vi anerkender, at der kan være hjørner lige nu, hvor det er svært at etablere et generationsskifte. Vi mener dog, at tingene må ses i en større sammenhæng, og derfor mener vi, at spørgsmålet bedst afklares i Natur- og landbrugskommissionen. Vi vil derfor afvise beslutningsforslaget og afvente kommissionens rapport, før vi lægger os fast på, hvilken ordning, om nogen, vi fra radikal side kan støtte.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg havde håbet lidt på, at De Radikale, som i hvert fald tidligere har haft nogle traditioner for historiske bånd og tæt tilknytning til jordbrugserhvervet, også måske kunne have tænkt en lille smule mere konstruktivt i retning af det, som forslaget går på. Jeg noterer mig også, at ordføreren ligesom var nødt til at trække lidt andre argumenter ind for at nå frem til en afvisning af det. Men det skal jeg ikke trampe længere rundt i, for det har vi jo også haft fat i lidt tidligere i debatten.

Når vi nu har et forslag liggende her, som ikke koster staten en krone eller koster nogen andre en krone og heller ikke forhindrer noget af det, der måtte komme af forslag i det videre arbejde og i afløbet af den kommende landbrugs- og naturkommission, så kan vi jo sådan set meget hurtigt konkludere, at der intet er til hinder for, at man kunne vedtage det her nu. Hvorfor vil man ikke bare være med til det og skabe den mulighed, som erhvervet selv ønsker? Vi er her sådan set netop for at styrke rammevilkårene.

Ordføreren.

Jamen vi synes ikke, at det, at der ikke er noget til hinder for at vedtage en ting, er ensbetydende med, at man skal gøre det. Vi synes, at det er vigtigt, at man samlet set ser på udviklingen i landbruget, herunder hvordan det skal finansieres, hvad enten der er tale om generationsskifte, om at yngre skal ind i erhvervet, eller noget helt tredje. Det er det, Natur- og landbrugskommissionen har fået i opdrag.

Man kan så sige, at hvis det var sådan, at samtlige yngre landmænd, der gerne ville etablere sig, brugte den her ordning, og den var fuldstændig afgørende for dansk landbrug, så ville det jo være en anden diskussion. Men jeg synes, at tallet taler for sig selv. Der var 44 ansøgninger i 2010. Det er altså ikke ret mange, og derfor synes jeg i virkeligheden, det er at forvride folks opfattelse af, hvad der er afgørende, at lægge så meget vægt på en ordning, som ganske, ganske få har benyttet, og hvor aftrækket er styrtdykket hen over årene. Det, jeg synes vi har en forpligtelse til som politikere, og som vi jo også er interesseret i regeringen, er at bringe lidt optimisme til torvs, sådan at man også har lyst til og har et engagement i fortsat at drive landbrug i Danmark. Jeg synes, at der er store perspektiver i det. Jeg er overbevist om, at vi kan fortsætte ad en god, bæredygtig, grøn vej – og nu har formanden rejst sig op, så jeg stopper.

Hr. Erling Bonnesen.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at antallet af ansøgere til den gamle ordning var faldende, og det var det netop, fordi den her ordning havde overlevet sig selv. Den blev sat i verden for mange år tilbage, dengang der var en anden ejerstruktur med mindre og mange flere ejendomme osv., så den ødelagde så at sige sig selv qua udviklingen. Derfor var det også, at vi, som vi har markeret tidligere i debatten, fik sat gang i at udvikle noget nyt. Vi sagde: Vi bliver nødt til at fjerne den gamle ordning, og så skal vi have noget nyt sat i værk, lige præcis fordi erhvervet selv efterspørger det.

Så hæfter jeg mig også ved, at den radikale ordfører nu siger, at vi skal prøve at fange den optimisme, som måtte være der. Der er jo netop blandt nogle en optimisme og tro på det. Jeg er helt enig i, at ordningen ikke er noget, som alle vil betjene sig af, men der er nogle, som gerne vil betjene sig af den. Der er nogle, der faktisk er afhængige af den. Så det her kunne lige præcis hjælpe dem, som gerne vil, til at komme i gang, og så er det sådan set ligegyldigt, om det er 10 eller 100, for hvis det kunne være med til at understøtte nogle, ville det jo være godt. Så kan der være nogle, der betjener sig af nogle andre finansieringsformer. Fred være med det. Men lad os dog, uden at det koster statskassen en krone, hjælpe dem, der, om jeg så må sige, har behovet og gerne vil betjene sig af den.

Ordføreren.

Jeg er helt opmærksom på, at der har været et udvalgsarbejde, og at der ligger tre forskellige modeller, men udvalget har jo ikke taget stilling til, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at indføre en ny model. De er bare blevet bedt om at beskrive tre forskellige modeller. Der er det vores ønske, at vi ser det i en større sammenhæng og diskuterer, om det overhovedet er hensigtsmæssigt, eller om man skal finde andre måder.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Jeg kan anbefale ordføreren at spørge de unge mennesker, om de har taget stilling til, om det er hensigtsmæssigt at have en YJ-ordning.

Ordføreren bruger som argumentation, at nu er det vigtigt med en afvejning af forholdet mellem natur, miljø og landbrug. Jeg er sådan set ikke uenig i, at en fremadrettet miljøindsats skal være specifik og målrettet, og det må man finde ud af hvordan man gør. Så vil jeg godt spørge ordføreren: Er ordføreren enig med mig i, at den her YJ-ordning intet har med den afvejning at gøre? Det er selvfølgelig noget, der kommer til at gælde for både eksisterende og kommende landmænd, hvis man laver ændringer i det.

Ordføreren.

Jeg synes, at ordningen har noget med det at gøre i den forstand, at Natur- og landbrugskommissionen jo skal se på landbruget i et fugleperspektiv, om jeg så må sige, både hvad angår, hvordan man kan udvikle det under hensyn til natur og miljø, og hvad angår, hvordan finansieringen af landbruget er. Vi synes egentlig, at det her også er et spørgsmål, der hører til der, for for os er det ikke bare et valg mellem tre modeller. Det er også en diskussion af, om vi overhovedet skal have en model.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Ida Damborg som ordfører for SF.

Beslutningsforslaget fra Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative er mig en smule komisk. Det var jo netop de partier her, som selv nedlagde ordningen for yngre jordbrugere, da der var tvivl om, om den stred mod EU's regler om statsstøtte. Den tidligere regering talte en del om en ny støtteordning til nye jordbrugere, men det blev ved snakken. Dengang vi skulle tage stilling til afskaffelsen af ordningen for yngre jordbrugere, mente SF, at spørgsmålet skulle tages op sammen med spørgsmålet om en langsigtet finansiering af landbruget og burde behandles i en landbrugskommission. Vi undlod at stemme, da man afskaffede ordningen.

I SF mener vi faktisk, hvad vi siger. Derfor har regeringen nu nedsat en natur- og landbrugskommission, som bl.a. skal se på finansieringen af landbruget i fremtiden. For det er en stor beslutning, når man som ung jordbruger skal beslutte sig for at gå ind i erhvervet. Det er en meget stor beslutning. Det kunne jo være, at der for unge jordbrugere var helt andre måder at finansiere, at de kunne komme ind i erhvervet, som jeg synes man skal undersøge. SF har meget store forventninger til Natur- og landbrugskommissionen, som skal aflevere sine anbefalinger i foråret 2013. SF mener derfor, at vi må vente et år mere med at komme med de langsigtede løsninger for landbruget.

SF mener, at der skal gives gode muligheder for, at unge landmænd kan komme ind i erhvervet. Derfor kæmper regeringen også med næb og kløer i EU-forhandlingerne om den fremtidige landbrugspolitik for, at der bliver mulighed for at få etableringsstøtte for yngre jordbrugere gennem den direkte støtte. Vi håber naturligvis, at disse anstrengelser bærer frugt, og at der kan gøres brug af det ved CAP'ens ikrafttræden i 2014.

Desuden har regeringen i dette forår fået vedtaget en bankpakke IV. I denne øges lånerammen for vækstkaution med 500 mio. kr., og den enkelte jordbrugers lånegaranti øges fra 10 mio. kr. til 25 mio. kr. For der skal ikke herske tvivl om, at SF er meget optaget af landbrugets problemer. Vi synes blot, at det er vores opgave som folkevalgte at se lidt ud over en særlig gruppe i landbruget. Vi skal løse landbrugets problemer på lang sigt og ikke komme med hovsaløsninger, hvor vi hopper fra tue til tue. SF vil gerne være med til at bygge hele broen, så vi kan komme tørskoet i land.

SF kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Ordføreren fra SF siger, at man gerne vil se på og også eventuelt støtte nyetablerede landmænd igennem EU-støtten. Jeg må lige minde om, at i det forslag, vi behandler her i dag, er der ikke en eneste krone i støtte. Så det burde være ligetil, for jeg kan forstå, at SF gerne vil arbejde for støtte og omlægning, og ordføreren brugte meget tid i sin ordførertale på at tale om støtte, men det her forslag har intet med støtte at gøre. Det koster ikke EU en krone, det koster ikke staten en krone, det koster ikke nogen andre en krone. Det er sådan set bare at sige: Værsgo, de af jer, der har lyst til det, må også gerne betjene jer af det her.

Det kan jo ikke være noget problem, så lad os komme i gang.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at hr. Erling Bonnesen gerne vil hoppe fra tue til tue, men jeg vil gerne have tørre sko. Hvad SF mener om EU-støtten, har jeg gjort rede for.

I forhold til det, der ligger her, vil jeg sige, at i de tre scenarier, der blev gjort opmærksom på i den rapport, som udvalgte lavede i efteråret 2011, kan man ikke fuldstændig garantere en selvfinansiering, og derfor synes jeg, at vi ikke skal begynde at kigge på alle de her mange ordninger. Jeg synes, at vi lige nu og her er nødt til at kigge på det langsigtede. Vi vil gerne hjælpe landbruget med de problemer, som de til dels selv har været med til at skabe; vi mener, det er nødvendigt, at vi kommer ud af de problemer, men vi mener, at vi skal gøre det med en langsigtet planlægning.

Jeg synes, jeg må henvise til den forrige ordførertale af fru Camilla Hersom, som siger, at trækket på den tidligere ordning var 44 ansøgninger i 2010. Altså, jeg tror måske ikke, at hele landbruget ramler sammen i store portioner, hvis vi stemmer imod det her forslag, hr. Erling Bonnesen har fremsat.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg kan jo forstå, at ordføreren har sådan et vist behov for at bruge voldsomme sprogblomster for at prøve at få afledt opmærksomheden lidt fra det. Det taler næsten for sig selv. Hver gang vi holder et målrettet fokus på det – og det er faktisk det, jeg har bestræbt mig på – får vi jo løbende pillet argumenterne fra hinanden, et for et.

Med hensyn til at der ikke var så mange, der brugte den tidligere ordning, vil jeg sige, at det jo er, fordi den ordning netop ikke kunne længere, og så kommer vi med et nyt forslag. I forhold til det med støtte er argumenterne også faldet fuldstændig fra hinanden. Og i forhold til at det ikke er alle i landbruget, der vil betjene sig af det her, vil jeg sige: Nej, men det er det heller ikke tænkt til, for det er netop tiltænkt dem, der selv har lyst til at bruge ordningen, og som har behov for at bruge den. Og så koster det oven i købet hverken staten eller nogen som helst andre noget som helst – ikke en krone. Altså, vi er sådan set valgt herind for at prøve at hjælpe lidt med at styrke rammevilkårene og give nogle muligheder. Vi skal jo ikke stå herinde og drive erhvervet, vi skal give nogle muligheder for, at de kan gøre det. Her beder de om at få de her muligheder, så de, når de stiller i banken og skal have deres samlede finansiering på plads, også kan bruge den her selvfinansierende ordning som en garantiordning. Jeg har ikke hørt nogen saglige argumenter, heller ikke fra SF, der går imod det her. Så lad os komme i gang. Og det er jo ikke at hoppe fra tue til tue, det er faktisk at udføre vores arbejde.

Ordføreren.

Jamen der ser vi forskelligt på det, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen. Hr. Erling Bonnesen vil lave hovsaløsninger, han vil lave kortsigtede løsninger, men SF har den holdning, at vi skal løse problemet for landbruget på lang sigt.

Når hr. Erling Bonnesen kommenterer ordningen og siger, at det ikke koster en krone, vil jeg sige: Nej, men samtidig kan vi ikke garantere, at den kan fungere som selvfinansiering. Det står i de papirer, vi har fået; det er det, vi har set i den rapport, som blev lavet og afleveret til den tidligere minister i efteråret 2011.

Så der må jeg sige, at SF rigtig gerne vil løse landbrugets problem, men vi ser landbruget som en ud af mange aktører på et marked i Danmark. Og jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal lave nogle særlige ordninger for lige præcis landbruget på en masse områder. Der ser Det Radikale Venstre og SF fuldstændig ens på det her. Landbruget skal have gode muligheder, ja, det er der rigtig mange erhverv i Danmark der skal have, for vi skal skabe arbejdspladser i det her land, og der skal være en god vægtning mellem brugen af vores landbrugsjord, vores natur, investeringer og fremtidig vækst. Og der er jeg nødt til at sige, at SF mener, at landbruget skal have samme vilkår.

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Jamen jeg kan jo forstå på ordføreren, at det ligesom bare gælder om at skyde skylden væk fra sig, og at man ikke vil komme med løsninger; ikke engang når det er gratis, vil man deltage. Jeg er bare nødt til at minde om, at det er de politiske partier, der tidligere har vedtaget det her med dyreenhederne pr. hektar, det vil sige en begrænsning, og at man som politiker jo dermed selv har været med til at jage prisen op, når man stiller sådan nogle krav. Det er bare noget, man skal forholde sig til. Så vil jeg, når SF's ordfører siger, at man nu skal vente, sige, at vi gerne vil vente til 2013, inden vi tager nogen beslutninger, men tror ordføreren virkelig på, at der ikke vil kunne komme nye spørgsmål op, inden 2013? I stedet for kunne man afslutte det her kapitel, hvor der er et færdigt forslag, noget, som er selvfinansierende, noget, som man kan gå lige til, og så var den sag afsluttet. Men det ønsker ordføreren ikke. Man ønsker kun at sige, at man nu venter til 2013. Tror ordføreren ikke, at der ville kunne komme nogle nye spørgsmål op, som den her kommission egentlig også skulle tage sig af? For det kunne de da gøre uanset hvad, eller hvordan er det?

Ordføreren.

Jeg synes, hr. Jørn Dohrmanns syn på landbruget er sådan meget ensporet, for der kunne sagtens være mange andre spændende måder at finansiere nye landbrug på. Der er også yngre landbrugere, der måske siger: Jeg synes, det her er en stor beslutning; jeg kunne godt tænke mig, at vi var flere om at drive en eller to gårde; jeg kunne godt tænke mig, at vi var flere, der kunne sparre om, hvordan vi skal udvikle det her landbrug. Det synes jeg er noget vi skal kigge på. Der kunne være nogle nye måder at finansiere landbruget på, og det er en mulighed jeg ikke vil afskære mig fra at se på. Jeg synes bare, det er rigtig vigtigt, at vi ser bredt på landbruget. Men det synes hr. Jørn Dohrmann ikke, og det er fint nok; det er der, vandene skilles.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jamen indtil nu har vi jo ikke hørt om et eneste nyt forslag. Til det, som ordføreren siger med, at der er flere, der kan gå sammen om at købe et landbrug og investere i det og sparre, vil jeg sige, at det er noget, man allerede kan i dag. Det er noget, man kan gøre i dag, så derfor er det bare, jeg spørger: Hvor er det nye? Hvad er det, man gerne vil have undersøgt her? Og hvorfor er det, man vil vente til 2013 og man så bare tror på, at der ikke kommer nogen nye spørgsmål op, der skal undersøges? Der er fint nok, at man vil undersøge tingene, men hvorfor skal vi ikke løse de problemer, der er der i dag? Vi ved, at man i landbruget gerne vil have de her generationsskifter, og der er der så 44 personer – og der kan vi diskutere det med tallet – der har søgt om at få den her ordning. Men hvorfor løser vi ikke problemet og siger, at de her folk, de 44, hvis vi skal tage det tal, nu kan få muligheden for det?

Vi kan gøre det, at vi kan skabe noget for de nystartede. Vi kan også gøre det, at vi giver nogle muligheder for dem, der er i gang, altså med vækstpakken – det kan også bruges – i stedet for at man kun begrænser mulighederne og afvikler arbejdspladserne. For det er faktisk det, man er i gang med. Det, der foregår lige nu, er, at der sker en afskaffelse af arbejdspladser, og det er da noget, som man i den røde blok også må kunne indse.

Ordføreren.

Jeg vil gerne fortælle hr. Jørn Dohrmann, at jeg, når jeg står heroppe, repræsenterer SF. Hvis han ikke skulle være helt klar over det, vil jeg sige, at jeg ikke repræsenterer hele den røde blok, men SF. Jeg vil sige, at det, når vi siger, at man skal se bredere på det med en ny finansiering og måske også på det med generationsskifter i landbruget, så er, fordi der dér kan være nogle muligheder, som der ikke lige var nogen – heller ikke hr. Jørn Dohrmann og jeg – der havde forestillet sig kunne være det, der var løsningen på det. Der kunne være nogle, der gik sammen, det kunne være i nogle anpartsselskaber, eller det kunne være i andre selskabskonstruktioner, hvor man kunne være med til at sprede risikoen, så det ikke er sådan, at en ung landmand skal stå og tage en stor og alvorlig beslutning om at gældsætte sig rigtig, rigtig meget.

Så der er nogle muligheder, som jeg synes vi ikke skal afskære os fra at have med. Det kan godt være, at hr. Jørn Dohrmann i Folketinget vil lave love, der gælder for 44 mennesker. Jeg synes faktisk, at vores opgave herinde er lidt bredere, end at vi bare skal lovgive for så snæver en gruppe. Og det er jo ikke, fordi vi ikke gør noget. Vi har igennem bankpakke V sørget at øge vækstkautionen med 500 mio. kr., og vi har oven i købet øget landbrugets lånegarantier fra 10 mio. til 25 mio. kr. Så det er jo ikke, fordi vi ikke gør noget. Vi gør faktisk noget, men i forhold til spørgsmålet om en langsigtet planlægning af finansieringen af nye landbrug synes vi, det er en opgave, der skal undersøges grundigt. I de forrige regeringsperioder har vi gentagne gange sagt, at Danmark havde brug for en jordbrugskommission. Da var der nogen, der ikke syntes, at det var en god idé; det var slet ikke nødvendigt. Men SF har sagt det længe, og vi siger det igen.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Jeg kunne jo høre på ordførerens tale, at ordføreren føler med de her unge mennesker og faktisk gerne havde set, at der var en mulighed, og det glæder mig selvfølgelig. Jeg kan også oplyse, at da vi afskaffede og lukkede den gamle ordning, var den daværende ordfører faktisk meget skarp på, at vi måtte sikre, at der var et alternativ klar. Men i dag er SF's ordfører jo bundet af, at fødevareministeren fejede alternativet af bordet og sagde, at det blev udsat i 2 år.

Flere ordførere har henvist til Vækstkaution, og jeg vil bare høre, om ordføreren er enig med mig i, at penge fra Vækstkaution kan bruges til vækst – det vil sige, den kan bruges, når man udvider, og når man bygger, altså, når man udvider sin produktion – og den kan ikke bruges til det, de unge har behov for, nemlig at købe ejendom.

Ordføreren.

Må jeg gerne lige hjælpe hr. Henrik Høegh lidt med historien? Det er jo rigtigt, at SF også var rigtig bekymret for de yngre jordbrugere, da vi afskaffede den tidligere yngre jordbrugere-ordning. Det startede jeg min tale med at sige. SF undlod at stemme til netop det lovforslag, men hvorfor gjorde vi det? Det sagde jeg også i min ordførertale, vil jeg sige til hr. Henrik Høegh: Det gjorde vi, fordi vi ønskede en landbrugskommission nedsat, som kunne kigge på langsigtede løsninger for landbruget. Der gør vi jo, hvad vi siger. Vi siger det ikke kun, vi gør det også. Vi har faktisk nedsat en bred kommission. Regeringen har været enig om, at det var vigtigt at se på det her område bredt set. Det har vi gjort, og det står vi gerne ved, og vi glæder og rigtig meget til foråret 2013, hvor kommissionen kommer med sine anbefalinger.

For så vidt angår Vækstkaution, er det rigtigt, at den også handler om nogle af de ting, hr. Henrik Høegh nævnte, men den handler også om at sikre landbrugene. Der er nogle af de her landbrug, som er frygtelig meget i knibe, og det kan også godt være, at nogle af landmændene har været nødt til at købe, mens priserne var skyhøje, og da gjorde en tidligere regering ikke meget for at hjælpe landbruget med at holde priserne i ro. Det havde været en stor hjælp for landbruget i dag.

Hr. Henrik Høegh.

Jeg skal bare konkludere, at det alternativ, som SF dengang bad om lå klar, når den gamle ordning hørte op, sådan set lå der, det var klar. Er ordføreren enig med mig i, da vi nu også er blevet enige om, at Vækstkaution handler om, at bestående landmænd kan vækste og udvide, at der så bliver 1½ eller 2 år, det kan vi diskutere, hvor der ikke er nogen kautionsmuligheder for de unge, og dermed er det – i den situation, pengeinstitutterne er i – stort set umuligt at finansiere køb for de unge jordbrugere? Er man enige i, at der altså bliver 1½ eller 2 år endnu, hvor det ikke kan lade sig gøre?

Ordføreren.

Jeg vil gerne understrege over for hr. Henrik Høegh, at det jo ikke udelukkende har været i den her periode. Det har været rigtig længe, mens priserne har været så fuldstændig himmelhøje, at ingen eller ganske få har haft mulig for at komme ind i erhvervet. Det vil jeg i hvert fald medregne. Så det er rigtigt, at det bliver lidt sværere i en kort periode til gengæld for nogle langsigtede planer. Vi kan tage det over kaffen bagefter, men vil hr. Henrik Høegh ikke også anerkende, at de ekstremt høje jordpriser har gjort det rigtig, rigtig svært for rigtig mange unge jordbrugere at komme ind i erhvervet? Det kan han desværre ikke svare på nu.

Det er fru Lene Espersen, der får en kort bemærkning nu.

Det, der egentlig fik mig til at stille et spørgsmål, var den utrolig arrogance, vi hørte fra SF's ordfører: at argumentet for ikke at lave en ordning skulle være, at der kun er 44, der har søgt om ordningen. Jeg er faktisk lidt lamslået over, at et nyvalgt medlem af Folketinget har så stor foragt over for borgerne i det her land. Det kan da aldrig være antallet af personer, man forsøger at hjælpe, der er afgørende for, om en sag kan fremmes i Folketinget.

Jeg vil sige til SF's ordfører, der jo kom med halv tilståelse i nummer to svar til hr. Henrik Høegh, at det drejer sig altså om yngre jordbrugere, der nu i løbet af de næste 2 år ikke får den her mulighed, fordi fru Ida Damborg, SF og resten af regeringen har valgt at sige: Vi sidder på numsen og venter og venter, indtil kommissionen er færdig, og før kommissionen er færdig, har vi ikke tænkt os at hjælpe nogen.

Ordføreren.

Det er muligt, fru Lene Espersen anser det for at være arrogance. Jeg synes bare, man er nødt til at sætte proportionerne i perspektiv, når man fortæller om vigtigheden af den tidligere ordning for yngre jordbrugere. Tallet var 44 i 2010. Nu er fru Lene Espersen efter SF og siger, at vi vil sidde på hænderne i 2 år. Der var en rigtig lang periode i 00'erne, hvor jordpriserne steg og steg, og hvor den tidligere regering kunne se det. Den kunne se, at de yngre jordbrugere havde meget, meget svært ved at komme ind i et erhverv, hvor priserne røg i vejret. Er det rigtigt, at den tidligere regering alligevel sad på hænderne og lod det ske, for sådan var markedet jo? Nogle scorede kassen, som de kunne investere i alverdens ting og sager. Det er en af de ting, som har været med til at bringe landbruget i en gældskrise.

Til det næste vil jeg sige, at fælles for de tre scenarier, der lå i den rapport om yngre jordbrugere, og som vi har fået listet op – nu rejser formanden sig, så jeg skal gøre det hurtigt – dog også er, at der ikke kan garanteres en fuldstændig selvfinansiering. Det synes jeg fru Lene Espersen skal huske på.

Fru Lene Espersen.

Jeg vil sige til SF's ordfører, der benytter sig af det velkendte trick, når man er bragt totalt i defensiven, fordi man løber fra tidligere løfter, at begynde at skyde på den tidligere regering – det er jo sådan set det eneste, vi oplever den nuværende regering gøre frem for at agere og handle – at noget af det, der i den grad var med til at bringe priserne på landbruget op, jo var den mængde af miljøkrav, der ustandselig kom ikke mindst fra SF. Det var i den grad med til at lægge et pres på dem til at opkøbe mere og mere jord for at få mulighed for at få en rentabel drift. Så jeg vil sige, at også i den konkurrence er jeg ikke i tvivl om, at SF har en meget stor del af medskylden.

Til fru Ida Damborg, der nu undskylder sig med, at i de tre scenarier, der er fremlagt, kan man ikke få en fuldstændig garanti for, at det er en selvfinansierende ordning, vil jeg sige, at det kan man da lave. Det kan ministeren og ministeriet da sagtens lave. Det er dygtige mennesker, der er i Fødevareministeriet, så hvis der er flertal for det her, laver vi en ordning, der med hundrede procent sikkerhed er selvfinansierende. Vil SF være med til det?

Ordføreren.

SF vil gerne være med til at bygge en lang bro, så alle kommer tørskoet i land. Det startede jeg med at sige. Ordføreren for De Konservative vil rigtig gerne give SF skylden. Jeg plejer at sige, at skyld er noget, der optræder i religioner, og at ansvaret er noget, vi kan løfte, og jeg vil sige, at vi tager gerne ansvaret for at være med til at føre landbruget ind i fremtiden. Det gør vi gerne.

Når der skal skydes på den tidligere regering, er det vel ret og rimeligt at gøre det, når det er fortjent. Når regeringen har lavet nogle ordninger eller undladt at nedsætte en landbrugskommission, der kunne se på fremtiden for landbruget, så er det vel ret og rimeligt at gøre det. Jeg synes, jeg erindrer meget tydeligt fra, dengang vi skiftede til en borgerlig regering, at de første 6-7 år blev brugt til at skyde på den forrige regering.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Til det sidste kan jeg da i hvert fald sige, at da jeg kom i Folketinget i 2005, var det et fast tilbagevendende element i Venstre og Konservatives ordførertaler at påpege, at alle de problemer, der eksisterede og ikke var løst, skyldtes den tidligere regering. Jeg synes selv, det bliver lidt kedsommeligt, hvis vi skal blive ved med det de næste 5 år, så derfor er det da min opfattelse, at den nuværende regering og det nuværende flertal inden for de næste 3-4 år skal løse de problemer, som den gamle regering har skabt, så vi, når der er gået 5 år, ikke behøver at henvise til de ulykker, som VK-regeringen gennemførte.

Men ellers må jeg jo nok alligevel sige, at jeg et eller andet sted håber, at der er rigtig mange landmænd, der lytter til den her debat, for det må alligevel være spændende at opleve, at efter 10 år, hvor landbrugets eget parti har siddet på posten som fødevareminister, står man i den situation, at man har nogle enormt store problemer i forhold til generationsskifte, og landbruget befinder sig på mange måder i en grundlæggende krise. Jeg siger jo ikke, at det entydigt er den tidligere regerings ansvar, at det er gået så galt, men det er dog alligevel forbløffende, at en udfordring, som 10 års Venstreministre ikke kunne løse, mener man så at kunne fikse med det her – og jeg er sådan set enig med dem, der har sagt det – lille og formentlig uskadelige beslutningsforslag. Det synes jeg er ret fantastisk.

Det bliver endnu mere fantastisk, når man så diskuterer, om der findes nogle alternative finansieringsmåder for unge landmænd. Venstre siger så: Nej, det gør der ikke. Men hvordan kan det så være, at Venstre har medvirket til samtlige de bankpakker, der er gennemført, og har medvirket i forhold til de her vækstkautioner – og altså har været med til at lave en lang række løsninger i forhold til at sikre bankernes overlevelse – uden at man har været i stand til at sikre, at unge landmænd, der ønsker at etablere sig, kan låne penge på ordentlige vilkår? Det synes jeg da er en falliterklæring. Man kan sige, at Venstre deler den sidste falliterklæring med Folketingets øvrige partier med undtagelse af Enhedslisten, fordi alle de partier har været med i det her, men det bliver det jo ikke bedre af.

Efter Enhedslistens opfattelse ville det være en helt oplagt opgave at få løst den udfordring, der handler om, at vi skal sikre, at nye unge landmænd – i fællesskab med andre unge landmænd – kan etablere sig alene eller for den sags skyld i nogle ejerformer, hvor de ejer landbrugene sammen med andre, som ikke direkte er landmænd, men på anden måde kan være involveret og interesseret i produktionen.

Vi tror bare ikke, at det er nok – som hr. Henrik Høegh sagde tidligere i dag – at sikre, at det er lovligt at gøre det. Man er nok også nødt til at skabe nogle finansielle rammer, der gør, at det kan lade sig gøre. Derfor har Enhedslisten tidligere foreslået etablering af en jordbrugerfond, som kunne være et sådant element i at sikre etablering. Vi kunne også overveje, at man gennemførte nogle særlige ordninger i forhold generationsskifte.

Men jeg må indrømme, at i modsætning til hr. Erling Bonnesen, der sådan set formulerede Venstres politik meget præcist – nemlig at det handlede om at gøre det, landbruget bad om – så har jeg faktisk den opfattelse, at vi skal etablere nogle ordninger, der fører landbruget i den retning, som vi samfundsmæssigt synes det skal gå i. Og det er selvfølgelig derfor, at hvis man etablerer en jordbrugerfond med den klare målsætning at understøtte omstilling til økologi, og hvis man etablerer generationsskifteordninger med den klare målsætning at omstille til økologi, så har det efter Enhedslistens mening et rigtigt perspektiv, nemlig et fremadrettet perspektiv.

Lad mig bare sige, at hvis det var sådan, at det var forslag af den slags, Venstre kom med, og som vi derfor kunne sikre flertal for her i Folketingssalen – også selv om vi gjorde det før den her berømte natur- og landbrugskommission er færdig med sit arbejde – så gjorde vi gerne det, for Enhedslisten er kommet med en lang række forslag, som jeg mener har den kvalitet, der gør, at de kan vedtages i morgen, og for min skyld kunne Venstre da godt korrigere lidt i det, hvis det var det, der skulle til.

Men jeg må sige, at når det, man kommer med, er så visionsløst og perspektivløst, som det, der ligger her i dag, så føler vi os i Enhedslisten langt mere trygge ved at afvente, at der kommer et resultat fra Natur- og landbrugskommissionen, der bl.a. går ind og kigger på finansiering, strukturforhold, ejerformer, ejerskifte og generationsskifte, men med en særlig fremhævelse i forhold til økologi.

Vi tror sådan set, at vi kan lave bedre aftaler med regeringen, når den rapport foreligger, end man er i stand til at lave med Venstre på nuværende tidspunkt.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Jamen man må anerkende Enhedslistens og hr. Per Clausens evne til at blive bedre og bedre til den øvelse både at blæse og have mel i munden, så det kunne være helt godt lige at få nogle ting helt på plads i forhold til de udmeldinger, som ordføreren og Enhedslisten har været ude med i den her sag, da vi fremlagde den for et par uger siden.

Man sagde, at det var sådan lidt spændende, og det ville man da gerne være med til at se lidt nærmere på. Det er lige præcis det, vi lægger op til, så det kunne være rart sådan lige, om jeg så må sige, at få sat stregerne helt præcis for, hvad det er.

Vil Enhedslisten være med til at drøfte det forslag, som vi har lagt frem nu, eller er det en afvisning af det på samme måde, som vi ser fra resten af partierne i den røde blok?

Ordføreren.

Nu skal man jo altid være omhyggelig med sine udtalelser, når man siger noget positivt om et forslag fra oppositionen. Det ved jeg at man, om jeg så må sige, i den anden blok også var opmærksom på tidligere. Man var ikke altid helt opmærksom nok, må jeg sige. Der er nogle, der somme tider har været nødt til at løbe fra, hvad de sagde. Men det behøver jeg ikke, for det, jeg sagde, var, at jeg altid var villig til at diskutere gennemførelse af forslag, som kunne forbedre mulighederne for at gennemføre et generationsskifte, og det er jeg stadig væk. Jeg siger bare, at det her forslag simpelt hen er for dårligt.

Hr. Erling Bonnesen.

Så fik vi det på plads, og så er konklusionen sådan set helt klar, og så er der ingen grund til at spilde ret meget mere taletid på det. Enhedslisten fik jo noget opmærksomhed på det, som man gerne vil have, men som i masser af andre sager har man ladet sig banke på plads. Det er så det, og så ved vi, hvor vi har Enhedslisten.

Ordføreren.

Jeg synes, at det der med at være blevet banket på plads, uden at man har opdaget det, lyder sådan lidt muntert, men det kan selvfølgelig skyldes min velkendte fortrængningsevne. Jeg må faktisk sige, at jeg har været lidt skuffet, for da jeg udtalte mig, sådan som jeg gjorde, fik jeg ikke en henvendelse fra fødevareministeren om, at nu måtte jeg tage mig sammen. Så jeg tænkte, at hun havde overset det, eller også har hun bare tiltro til, at jeg selv er i stand til at vurdere tingene i en sammenhæng.

Men jeg vil bare sige til hr. Erling Bonnesen, at hvis han var kommet med et lidt mere spændende, lidt mere visionært og lidt mere interessant forslag, så kan det være, at vi for alvor havde haft noget at snakke om.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Ordføreren startede jo med de store visioner, med at tage de visionære briller på. Jeg håber, at jeg er enig med ordføreren i, at det, vi taler om her i dag, ikke handler om hele landbruget generelt. Det handler om de unge, altså dem, der gerne skulle ind i erhvervet, for at der kommer nyt blod og ny viden. Det handler om, at de nyuddannede får mulighed for at etablere sig i dansk landbrug. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at det er det, der er formålet med det her forslag, men end ikke den opgave er forslaget jo i stand til at løse. Derfor er jeg nødt til at sige, at der skal helt andre boller på suppen, hvis vi skal gøre noget ved den tilstand, som landbruget befinder sig i efter 10 år med Venstrefolk på fødevareministerposten. Jeg må bare konkludere på baggrund af det, der ligger her, at så er vi åbenbart nødt til at afvente, at der kommer en rapport fra Natur- og landbrugskommissionen, fordi det åbenbart er nødvendigt for at kunne komme til at snakke om de ting, der for alvor kan skabe forandring. Og så må vi jo vente på det.

Hr. Henrik Høegh.

Jeg skal bare gøre ordføreren opmærksom på, at det forslag, der rent faktisk ligger, er udarbejdet af alle de involverede parter. Men ordføreren kan selvfølgelig påstå, at det ikke løser opgaven, og at det ikke hjælper de unge. Dem, der er berørt af det i hverdagen, dem, der er involveret i sagen, mener nu, at det var løsningen, men lad det ligge.

Ordføreren benyttede jo også lejligheden til at sige, at Enhedslistens ønske sådan set er, at al dansk landbrugsjord bliver statsejet, og så kan vi sidde her på stenbroen og bestemme, hvem der skal dyrke dansk landbrugsjord. Er ordføreren bekendt med, hvordan det gik med landbrugsproduktionen i de lande, hvor man havde statsejet landbrugsjord?

Ordføreren.

Jeg har sådan set ikke sagt et ord om, at staten skulle eje al jord i Danmark, men jeg vil da sige, at jeg tror, at det kan være lige så godt for selvstændige landmænd at leje eller forpagte jorden af staten som at være dybt, dybt gældsat til banker og andre finansieringsinstitutter, som man er i dag. Men den tilstand, som Venstre synes er lykkelig for landmænd, er, at de er dybt gældsat, og at man på grund af nogle helt urimeligt høje jordpriser ikke er i stand til etablere sig som ung landmand. Det er jo det, som Venstre betragter som idealsamfundet, og der vil jeg bare sige, at jeg tror, at vi kan gøre det bedre.

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Det er jo helt tydeligt, at hr. Per Clausen er blevet banket på plads af regeringen, for når hr. Per Clausen omtaler det som forslaget fra oppositionen, er det allerede et tydeligt tegn på, at hr. Per Clausen siger, at han ikke selv er en del af oppositionen, men at han faktisk er trådt ind i regeringen. Det kan godt være, at det sker, for det ser ud til, at nogle af de andre partier er ved at blive så små, at de måske bliver sendt ud af Folketinget på et eller andet tidspunkt, og så kan det være, at man skal bruge nogle nye i regeringen.

Men det, jeg bare vil spørge hr. Per Clausen om, er, om hr. Per Clausen er klar over, at det, at man ikke gør noget i længere tid for de yngre landmænd og for landbruget i det hele taget, kan betyde tab af arbejdspladser. Det kan godt være, at det ikke bekymrer hr. Per Clausen, at det koster arbejdspladser, så derfor er mit spørgsmål også: Havde det været meget bedre, hvis det havde set sådan ud, at det havde kostet penge for landmændene at være med i en ordning? Er det bare, fordi det her er en ordning, som ikke betyder store udgifter for den enkelte, og som er neutral for staten, at Enhedslisten ikke kan bakke op om forslaget? Så vil man hellere sige, at så putter man det hen i en syltekrukke, og så gør man det, som regeringen gerne vil. Man tager ingen initiativer, for det skal helst være noget, der koster kroner og øre.

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo et eller andet sted, at det bliver sådan lidt mærkeligt, når hr. Jørn Dohrmann står her og fortæller om den forfærdelige tilstand, der eksisterer i Danmark, og som jeg først vil løse op for, efter at den har været i en syltekrukke. Da hr. Dohrmann var med til at lave landbrugslovgivningen om i det her land, sagde vi, at det ikke ville løse et eneste problem, og at problemerne fortsat ville eksistere. Hr. Dohrmann og hans venner i Venstre og Konservative var åbenbart overbevist om, at nu havde de fundet løsningen.

Dengang sagde vi: Skulle vi ikke nedsætte en kommission for at få det her undersøgt til bunds, for at finde nogle holdbare løsninger? Nej, det var ikke nødvendigt, sagde hr. Dohrmann. Nu har vi opdaget, at det er nødvendigt. Forsinkelsen skyldes altså, at hr. Jørn Dohrmann dengang valgte at bøje nakken for VK og stemme, som de sagde han skulle. Jeg tror såmænd ikke, det var nødvendigt at anvende nogen som helst former for hårdhændede overtalelsesmetoder i den anledning. Dansk Folkeparti var som regel nemme at få sat på plads.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jeg synes bare, at det er vigtigt at sige, at dengang vi støttede VK-regeringen, lavede man også landbrugsloven om. Man gav mulighed for nye selskabsformer netop for at bløde op undervejs. Vi har aldrig sagt, at vi løser alle problemer, sådan som regeringen, hr. Per Clausen og resten af regeringen nu siger de vil. Det kan godt være, at det er forkert, men jeg har forstået, at når man kommer til omkring 2013 eller 2014, lægger man noget frem på bordet og siger: Det her løser alverdens problemer. Tror hr. Per Clausen selv på det? Tror ordføreren ikke på, at der sker en udvikling i det her samfund, som gør, at man også skal gøre brug af nye tiltag i fremtiden? Jeg er bare nødt til at sige det, for det fremstår, som om der ikke er sket noget de sidste 10 år. Der skete jo noget undervejs for at hjælpe landbruget og alle mulige andre virksomheder – ja hele samfundet. Hvorfor er det, vi laver 250 forskellige love hvert eneste år? Det er jo, fordi det er et dynamisk samfund, vi lever i.

Ordføreren.

Man kunne vel også beskrive den store loviver under den tidligere regering som et forsøg på at nedbryde og ødelægge så meget som muligt så hurtigt som muligt. Men pointen her er jo sådan set ikke, at jeg tror, at vi er i stand til at løse alle udfordringer, for der skal også være nogle til vores efterfølgere. De skal ikke have det alt for kedeligt. Jeg vil bare sige til hr. Jørn Dohrmann, at det alligevel er utroligt, at man gennemfører en omfattende reform, hvor man laver om på landbrugslovgivningen, og nogle år senere må vi bare konstatere, at de problemer og udfordringer, den ændring skulle løse, alle sammen bare er her stadig væk. Det er da ikke ret godt.

Så siger jeg tak til Enhedslistens ordfører. Så er det fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Jeg er her i dag på vegne af ordføreren på området for Liberal Alliance, fru Mette Bock.

Alle ved, at dansk landbrug for øjeblikket står i en særdeles vanskelig situation. Den økonomiske krise har ramt meget hårdt, og mange i erhvervet har allerede måttet dreje nøglen om. En del af de tilbageværende rentable landbrug er kommet i en finansieringsklemme, som gør, at de har meget vanskeligt ved at finde supplerende finansieringskapital. Situationen er for en del af disse etablerede landmænd forsøgt håndteret i bankpakke V. Bankpakke V løser imidlertid ikke den udfordring, som yngre nyetablerede landmænd står over for. Generationsskiftet i landbruget er stort set gået i stå, og det er denne udfordring ved etablering, som forslaget om en YJ-ordning skal komme i møde. Ifølge forslaget skal der oprettes en ny selvfinansierende garantiordning for yngre landmænd, hvor der gives garanti til et lån inden for et maksimumloft, så den nyetablerede landmand kan bruge dette som en del af den samlede finansiering ved opstart.

En lignende ordning eksisterede som bekendt indtil den 1. januar 2012, hvor Folketinget nedlagde den på grund af bl.a. vigende benyttelse og modstrid med EU's statsstøtteregler. Regeringen har lagt op til, at overvejelser om etablering af en nyordning skal behandles i den netop nedsatte natur- og landbrugskommission. Denne er imidlertid først færdig med sit arbejde i 2013. Liberal Alliance finder det afgørende, at de yngre landmænds aktuelle udfordringer adresseres omgående og ikke afventer Natur- og landbrugskommissionens arbejde.

Vi finder det også afgørende, at den ordning, der i beslutningsforslaget lægges op til, skal være selvfinansierende, og at der løbende skal betales et gebyr, der dækker de tab, der eventuelt måtte komme med ordningen. Der skal således ikke afsættes midler på finansloven til dækning af eventuelle tab. Vi foreslår desuden, at man ved udformningen af forslaget også indfører en stiftelsesprovision, så vi sikrer ordningens økonomiske robusthed. Forarbejdet til ordningen foreligger allerede, da den forhenværende regering i maj 2011 iværksatte et arbejde, der skulle føre frem til en YJ-ordning, der ikke er i strid med EU's statsstøtteregler. Det fremsatte beslutningsforslag bygger således på scenario 3 i Fødevareministeriets rapport.

Som følge af de yngre landmænds meget pressede situation, der kan have enormt negativ effekt på erhvervets løbende generationsskifte, og som følge af selvfinansieringen kan Liberal Alliance støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Som medforslagsstiller til beslutningsforslaget kan det ikke overraske nogen, at Det Konservative Folkeparti varmt støtter forslaget. Der er for os at se ingen tvivl om, at de yngre landmænd har brug for hjælp til at komme i gang, ikke mindst når vi ser, hvor fastfrosset lånemarkedet stadig væk er, på trods af alle de pakker, der er lavet. Derfor er vi også meget opsat på, at man prøver at finde en løsning for yngre landmænd, der skal nyetablere sig.

Den tidligere ordning, som flere har været inde på, kunne jo ikke fortsætte på grund af EU's statstøtteregler. Man skulle have en fuldstændig sikkerhed for, at det var en selvfinansierende ordning, og derfor iværksatte VK-regeringen naturligvis også, straks efter at den gamle ordning blev erkendt ugyldig, et arbejde, så der kunne findes en alternativ ordning, der ikke ville konflikte med EU-reglerne. Nu ligger der en rapport fra arbejdsgruppen, der stiller tre scenarier op. Vi har sammen med Venstre og Dansk Folkeparti valgt at pege på scenario 3. Det er mindre fleksibelt og bredt end nogle af de andre scenarier, men er i bedre grad med til at sikre, at selvfinansiering opretholdes, og derfor har vi peget på, at det bør være udgangspunktet, hvis og når der skal etableres en ny ordning.

Vi havde selvfølgelig håbet på, at der i dag ville have været en større imødekommenhed fra regeringens side til at sige ja til det her forslag eller til at arbejde videre med det. Desværre har vi hørt regeringen vende tommelfingeren nedad med lidt forskellig begrundelse. Ministeren har henvist til, at der nu er nedsat en kommission, og indtil kommissionen er færdig, kan man slet ikke tage stilling til den her slags ting. Landbruget må vente i 1½ til 2 år, og så ved jeg faktisk slet ikke, hvor lang tid det kommer til at tage, før man så kan gå i Folketinget og lovgive om det, men det kommer i hvert fald til at vare en rum tid, før nogle af problemerne kan blive løst. Vi har hørt SF's ordfører komme med argumenter om, at man ikke kan hoppe fra tue til tue, og at man ikke kan løse de problemer, der er; nej, alle problemer skal samles sammen og løses på en gang. Det er jo så én måde at vurdere det på. Det Radikale Venstre vil jeg sådan set gerne rose, for Det Radikale Venstre har været meget åbne og sagt ganske klart, at man sådan set er total modstander af særordninger. Det er da klar tale. Jeg er ikke enig, men det fortæller i hvert fald, at regeringen også på det her område som på nærmest alle andre politikområder er fuldstændig internt splittet, når det kommer til, hvad man egentlig vil.

Det ærgrer mig naturligvis, at der ikke har været mere opbakning fra de øvrige partier i Folketinget. Uanset dette vil vi nu arbejde for, at der fortsat bliver fokus på den her problemstilling. Vi mener, der er behov for at etablere en ordning. Vi mener ikke, man skal vente i så lang tid, og derfor håber vi også på med tiden at få fremmet de af Folketingets partier, der ikke i dag vil støtte forslaget, til måske på et senere tidspunkt at støtte forslaget, så vi får etableret en ordning.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om en ny YJ-ordning. Der er brug for ordningen nu til at hjælpe nye unge landmænd i gang, når de skal etablere sig og opbygge moderne landbrugsvirksomheder, hvor der kræves store investeringer på adskillige millioner kroner. Vi har søgt at skrue en enkel og ubureaukratisk ordning sammen, og vi foreslår, at den nye ordning skal vedtages nu i foråret 2012 og virke inden sommerferien i år.

Der er tale om en garantiordning, hvor alle, der deltager i ordningen, betaler et garantigebyr, som skal dække et eventuelt tab i ordningen. Det nye er, at dette garantigebyr er variabelt, således at hvis der kun kommer små tab, falder gebyret, og hvis tabene måtte stige, ja, så stiger gebyret naturligvis, således at ordningen er selvfinansierende. Det betyder også, at de unge nystartende landmænd, der deltager i ordningen, ikke belaster nogen andre med ordningen, hverken staten eller for den sags skyld nogen andre. Fordelen ved ordningen er, at man så kan få en garanti for et lån, f.eks. i sit pengeinstitut, hvilket vil gøre det lettere for de nystartende landmænd at få deres samlede finansiering til at falde på plads.

Vi er som forslagsstillere naturligvis parate til at forhandle de nærmere detaljer i forbindelse med udarbejdelsen af det konkrete lovforslag, men et konkret eksempel kunne være at tage udgangspunkt i følgende:

Som garanti ved lånets placering: inden for 90 pct. af lånegrundlaget. Maksimal udmålingsprocent af lånet: 20 pct. af lånegrundlaget. Det maksimale lån i alt på 5 mio. kr. En stiftelsesprovision til robustgørelse af ordningen. Det kunne være garanti for f.eks. et banklån. Kreditvurdering: Den kreditgivende bank skal kunne godkende låntager og dermed garantimodtager. En maksimal løbetid på 10 år. For så vidt også angår eventuel rykning af lånet senere, har vi tænkt over det, således at vi siger ja, men fortsat inden for de 90 pct. af den samlede vurdering og bankgodkendelse.

Det er et konkret eksempel, som kunne være udgangspunktet for at forhandle det endelige lovforslag på plads. Ligesom vi naturligvis er parate til at se på andre modeller og eventuelle gradueringer af garantiafdækning. Blot er det vigtigt, som det er understreget flere gange, at ordningen er og skal være selvfinansierende.

Adskillige unge landmænd vil gerne etablere sig og komme i gang med opbygning af moderne landbrugsvirksomheder, så det er nu, der er brug for garantiordningen, så den kan medvirke til, at de unge nystartende, etablerende landmænd kan få deres samlede finansiering på plads ved opstart. Arbejdsgruppen, som blev nedsat, da den gamle YJ-ordning desværre måtte nedlægges, har afrapporteret.

Der har så også i forbindelse med debatten været spurgt til, om sådan en ordning, som kommer nu, medvirker til kapitalisering. Det tror jeg ikke den vil, fordi der jo netop er tale om en garantiordning målrettet til førstegangsetablerende landmænd, og tanken er, at garantiordningen for den enkelte skal have en maksimal løbetid på 10 år. Sådan er det i hvert fald i det udspil, som vi lægger frem. Der bliver heller ikke det, vi kan kalde frit løb ind i ordningen, da banken, som i øvrigt også selv skal give yderligere finansiering, skal kreditgodkende låntager og dermed garantimodtager. Så der er sat – i citationstegn – lidt bremser på i forsøget på at sikre, at det kun er dygtige landmænd, både fagligt og ledelsesmæssigt, der kommer igennem nåleøjet.

Dette YJ-forslag er tænkt som at skulle være den ekstra og supplerende mulighed til unge nyetablerende og førstegangsetablerende landmænd, således at ordningen sammen med den netop aftalte finans- og bankpakke og de øvrige traditionelt kendte finansieringsværktøjer i markedet gør, at der igen kan komme mere gang i nyetableringer og deraf følgende udvikling af sunde landbrugsvirksomheder.

Landbruget og hele fødevaresektoren er fortsat en meget vigtig sektor for Danmark. Ca. 140.000 danskere er beskæftiget i fødevaresektoren og dermed direkte afhængige af, at landbruget er der og fortsat udvikler sig. Fødevaresektoren genererer en stor eksportværdi og leverer dermed et vigtigt bidrag til finansieringen af velfærdssamfundet. Samtidig producerer fødevaresektoren nogle af verdens bedste fødevarer. Det er derfor påkrævet, at vi her i Folketinget har opmærksomhed på de unge nyetablerende landmænds vilkår, til generationsskifterne og nyetableringerne kan realiseres.

Der er således mange gode grunde til, at vi her i Folketinget lever op til vores forpligtelse til at sikre erhvervet gode rammevilkår, og hertil hører efter forslagsstillernes opfattelse en ny YJ-ordning til erstatning af den gamle ordning. I Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti vil vi se frem til en positiv modtagelse af forslaget til gavn for landbruget og fødevaresektoren, men vi kan selvfølgelig godt høre på debatten indtil nu, at det har lidt trange kår, men det skal ikke afholde os fra som forslagsstillere i Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti at argumentere godt for det. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.