Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om en national kortlægning af omfanget af radon ved daginstitutioner for børn under skolealderen.

Af Liselott Blixt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Klima-, energi- og bygningsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg er glad for den opmærksomhed, der med dette forslag er kommet om den vigtige problemstilling med radon i bygninger. Radon er for dem, der ikke skulle vide det, en naturligt forekommende gasart, og forekomst af radon i bygninger er medvirkende til omkring 300 tilfælde af lungekræft årligt. Radon er derfor en sag, som jeg tager yderst alvorligt, og som jeg kan forsikre om at der fra min side er stor bevågenhed omkring.

Bekæmpelsen af radon i boliger er en af regeringens prioriteter, når vi taler om indeklima i bygninger. Byggelovgivningen indeholder derfor strenge indeklimakrav, der sikrer, at vores bygninger er sunde og rare at opholde sig i, og de danske regler om det maksimalt tilladte niveau af radon i bygninger følger anbefalingerne fra FN's sundhedsorganisation, WHO, og der har siden 1998 også været et krav om, at alt nybyggeri skal radonsikres. Vi stiller yderligere skrappe krav til luftskifte i opholdsrum, fordi netop luftskifte har meget stor betydning for radonkoncentrationen, da koncentrationen stiger, hvis der ikke sørges for god ventilation. Kravene til luftskifte i daginstitutioner, som er den bygningstype, som forslagsstillerne her har fokus på, er mange gange højere end kravene til øvrige bygninger og opholdsrum.

Som et nyt initiativ har regeringen derudover i januar i år iværksat en intensiv informationskampagne om radon i boliger. På www.radonguiden.dk kan borgerne således ud fra en trin for trin-guide finde frem til, hvor stor risikoen for et højt radonniveau er i deres hjem. Guiden indeholder også praktiske råd til, hvordan radonniveauet kan nedbringes. www.radonguiden.dk er ganske velbesøgt. Siden lanceringen den 16. januar 2012 har der allerede været ca. 16.000 besøgende.

Den naturlige forekomst af radon varierer i Danmark, afhængigt af sammensætningen af undergrunden. En kortlægning har vist, at 14 kommuner er særligt udsat, og præcis disse 14 kommuner er som en del af vores informationskampagne i januar blevet kontaktet af Energistyrelsen, og jeg er glad for at kunne sige, at langt størstedelen af kommunerne også siden hen har øget informationsniveauet om radon på deres hjemmesider. Endelig er der på både DR1 og DR2 blevet vist en oplysningsfilm om radon, og informationskampagnen er blevet iværksat, da øget information om radon vurderes at være et af de vigtigste værktøjer til at nedbringe de risici, der er forbundet med radon.

Forslagsstillerne til nærværende beslutningsforslag opfordrer regeringen til at iværksætte en national kortlægning af omfanget af radon ved daginstitutioner for børn under skolealderen. Man forestiller sig, at kortlægningen vil kunne ske, ved at kommunerne pålægges at foretage radonmålinger ved daginstitutionerne. Kommunerne er, som det sikkert er forslagsstillerne bekendt, bygningsejere af mange af de danske daginstitutioner og har som sådan pligt til at sikre, at disse ikke har et for højt niveau af radon. Yderligere har kommunerne generelt tilsynspligt og handlepligt i forbindelse med sundhedsfarlige forhold i øvrige bygninger og dermed også i daginstitutioner, der ikke er ejet af kommunerne selv. Og jeg har ingen grund til at tro, at kommunerne ikke lever op til deres ansvar i denne sammenhæng, og jeg ønsker derfor ikke at pålægge kommunerne en egentlig pligt til målinger.

Når det er sagt, vil jeg gerne sige, at problemets alvor taget i betragtning, vil jeg gerne være med til at overveje, om vi i forlængelse af beslutningsforslaget her kan gøre en endnu bedre indsats, ikke mindst over for kommunerne. En mulighed kunne være, at www.radonguiden.dk kommer til at indeholde en egentlig sektion, der direkte er rettet mod kommunerne, og den kunne f.eks. indeholde informationer om forhold vedrørende radon i daginstitutioner. I givet fald kunne en sådan del af www.radonguiden.dk også blive tilføjet kontaktoplysninger til de myndigheder, der arbejder med radon. Man kunne også forestille sig, at jeg sammen med ministeren for by, bolig og landdistrikter sender et brev til kommunerne om deres ansvar og om den nye sektion, der i givet fald bliver udviklet. Endelig kunne problematikken omkring indeklima og radon også indgå som en del af den overordnede strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, som vi skal lave som en del af den energiaftale, der netop er indgået. Og jeg hører gerne, om det er forslag, der kunne have forslagsstillernes interesse.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Jeg takker for ministerens svar. Jeg skal blot høre, om jeg hørte korrekt, da jeg hørte ministeren sige, at kommunerne har pligt til at sikre, at radonindholdet ikke er for højt i deres institutioner.

Ministeren.

Kommunerne har pligt til at sikre, at den regulering, der er på området, rent faktisk bliver ført ud i livet, og en del af det er, at kommunerne har generel tilsynspligt og handlepligt over for sundhedsfarlige forhold i øvrige bygninger og dermed også i daginstitutioner. Og de bygninger, som de selv ejer, har de selvfølgelig pligt til at sikre ikke har et for højt niveau af radon.

Fru Liselott Blixt.

Jamen så siger ministeren jo, at kommunerne har en pligt til at sikre, at der ikke er for højt radonniveau, men hvordan holder vi kommunerne op på det? Det er det, der er min problemstilling, for jeg sidder selv i en kommunalbestyrelse, og jeg ved også, at når man bringer det på bane, er kommunen bange for, at det her vil komme til at have nogle omkostninger, og det er jo derfor, at vi måske herindefra skal sikre, at der er nogle regler, eller at man kan se, hvordan vi sikrer det her i fremtiden. Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt med en kortlægning. Så hvordan får vi kommunerne til at leve op til den forpligtelse, de har? Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne lever op til den forpligtelse?

Ministeren.

Der er jo en lang række områder, hvor vi har overgivet vores myndighedsansvar til det kommunale niveau, fordi vi sådan set tror, det er bedre, at det tilsyn og den myndighedsudøvelse ligger tæt på borgerne og i det her tilfælde tæt på daginstitutionerne, fordi det er den enkelte kommune, som kender både kommunen, daginstitutionen og de forhold, der er. Som jeg nævnte, har jeg ikke nogen grund til at tro, at kommunerne ikke løfter det ansvar. Vi har jo haft et glimrende samarbejde med kommunerne, i forbindelse med at vi lavede www.radon.dk, hvor Energistyrelsen var i kontakt med de kommuner, der har en særlig risiko, og det er vores helt klare indtryk, at man faktisk tager det her ganske alvorligt. Det er trods alt kommunens egne borgere, egne børn, som det handler om, og på den baggrund tror jeg ikke, der er brug for sådan et, om jeg så må sige, overopsyn på det her område fra statslig side.

Men som jeg også indikerede, er jeg sådan set åben over for at fortsætte informationsindsatsen og også gerne udbygge den, hvis vi kunne blive enige om det, sådan at der også bliver noget, som kommunerne kan bruge mere aktivt i lige præcis deres opgavevaretagelse, om jeg så må sige.

Tak til klima-, energi- og bygningsministeren. Fru Jane Heitmann som ordfører for Venstre.

Fra Venstres side finder vi beslutningsforslaget om kortlægning af eventuelle radonproblemer i daginstitutioner sympatisk, og vi vil gerne rose initiativet. Vi er positive over for bekæmpelse af radon i bygninger, særlig fordi vi anerkender, at radon kan være sundhedsskadelig og kan øge risikoen for udvikling af lungekræft. Derfor er det glædeligt, at der er lovgivning, som sikrer nybyggede huse.

Regeringspartierne har tidligere, da regeringen var i opposition, fremsat forslag om afdækning af radonproblematikken. S og SF fremsatte et beslutningsforslag i maj 2011 om udarbejdelse af en national handlingsplan mod radon i bygninger. Fra Venstres side foreslår vi derfor, at regeringen tager forslaget om kortlægning af radon i daginstitutioner med til økonomiforhandlingerne med KL. I og med at regeringen selv tidligere har fremsat et lignende forslag, forventer vi fra Venstres side, at radonproblematikken har høj prioritet for regeringspartierne, og vi har da svært ved at forestille os, at regeringen vil stemme imod og løbe fra egne tidligere forslag. Vi vil således fra Venstres side se frem til, at regeringen vender tilbage med en handlingsplan, som tilgodeser institutionsområdet, i samarbejde med KL.

Tak til Venstres ordfører. Fru Karen J. Klint som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Også i den her sag er vores oprindelige ordfører, fru Sophie Hæstorp Andersen, fraværende, og jeg har lovet at tage ordførertalen.

I Socialdemokratiet er vi enige med forslagsstillerne i, at radon, der siver ind i boliger og huse, hvor vi opholder os, er et problem, der skal tages seriøst. Radon, der er et naturligt forekommende radioaktivt stof, er langt den største enkeltkilde til den bestråling, danskerne modtager fra radioaktive stoffer. Stoffet er den hyppigste årsag til lungekræft efter aktiv rygning og er dermed den hyppigste årsag blandt ikkerygere. I Danmark anslås det, at 9 pct. af alle lungekræftdødsfald skyldes radon i boliger, og det svarer faktisk til ca. 300 dødsfald om året. Rygerne har op til 25 gange større risiko for lungekræft ved radonudsættelse, men risikoen er altså også betydelig for ikkerygere.

Derfor fremsatte Socialdemokratiet sammen med SF i maj 2011 et beslutningsforslag om en national radonhandlingsplan. Målet var, at Danmark skulle kunne leve op til Verdenssundhedsorganisationen WHO's anbefaling om, hvad der maksimalt måtte være pr. kubikmeter af radon i indeluften. Forslaget nåede dog aldrig at blive behandlet her i Folketingssalen, men selv om det ikke blev behandlet, medvirkede det alligevel til – også sammen med andre ting, selvfølgelig – at der skete noget, og radon blev sat på den politiske dagsorden. Danmark har således i dag Nordens skrappeste krav til nye bygningers radonsikring, og i forbindelse med forhandlingerne om en huseftersynsordning blev radon medtaget som et alvorligt sundhedsproblem, der skal oplyses særskilt om i forbindelse med hussalg.

Med lanceringen af den såkaldte www.radonguiden.dk i januar 2012 igangsatte regeringen en styrket offentlig informationsindsats til borgere og boligejere om radon og også om, hvordan man kan sikre sit hjem mod for meget radon. F.eks. er der mange, der slet ikke er opmærksom på, hvorfor det ikke er lovligt at have beboelse i kælderen, og at det faktisk godt kan skyldes indsivning af radon fra undergrunden, som kan være ekstra stor visse steder og derfor også primært rammer ind i kælderetagen. Imidlertid er der mange, både kommuner og borgere, der tilsyneladende ikke aner det, for der udlejes rigtig mange kælderrum til beboelse, selv om det absolut ikke er lovligt, og selv om de slet ikke er egnede hertil. Derfor er den styrkede informationsindsats over for boligejerne et vigtigt element, der også var med i den del af S og SF's beslutningsforslag. www.radonguiden.dk henvender sig imidlertid ikke til kommuner i forhold til den forpligtelse, de har til at sikre, at der ikke er sundhedsfarlig radon i daginstitutioner og andre steder, hvor der passes børn.

Socialdemokratiet kan altså godt forstå hensigten bag Dansk Folkepartis forslag, da radon er en meget alvorlig problemstilling. Vi vil derfor foreslå, at der i Sundhedsudvalget med bistand fra Klima- og Energiministeriet udarbejdes en fælles beretning med deltagelse af alle partier, der sikrer, at de regler, der i dag findes om kommunernes handlepligt over for radon, også indskærpes. Desuden er det en god idé, at der laves en sektion på www.radonguiden.dk, der informerer kommunerne om radon i daginstitutioner m.v. Og endelig vil radonproblematikken komme til at indgå i strategien ved energirenovering af husene.

Så vi er positive over for forslaget, men synes vi skal slutte op om en fælles beretning for at komme videre med den politiske dagsorden.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører. Forslagsstillerne venter.

Undskyld. Jeg sad og glædede mig til, at fru Liselott Blixt skulle tale igen, men hun har jo allerede været heroppe. Beklager.

Dansk Folkeparti har fremsat forslag om en national kortlægning af omfanget af radon ved daginstitutioner for børn under skolealderen. Baggrunden er den reelle og alvorlige sundhedsrisiko, som radon kan udgøre. Det er f.eks. velkendt, at radon kan forøge risikoen for lungekræft. Derfor skal radon tages alvorligt, og forebyggelse mod radonstråling skal indgå i indsatsen og være et parameter for et bedre indeklima.

Uanset at Radikale Venstre har sympati for beslutningsforslagets intention, mener vi, at der kan være god grund til at overveje, hvordan man bedst og mest omkostningseffektivt håndterer radon. Der er allerede i dag regler i bygningsreglementet om radonsikring ved hjælp af effektiv ventilation. Siden 2010 har der endda været tale om en helt specifik grænse. Når der er tale om kommunale bygninger, som daginstitutioner jo ofte vil være, har kommunen ansvaret for, at bygningen ikke er sundhedsfarlig, ligesom kommunen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger på eget område. Man kan med den rette adfærd, herunder udluftning og fokus på indeklima, nedbringe niveauet af radon markant. Der vil også være betydelig variation i radonniveauet fra sted til sted, og det betyder samlet set, at vi mener, at det er at skyde over målet at kræve en national kortlægning.

Vi er dog meget parate til at diskutere, om vi kan styrke kommunernes bevågenhed omkring radon, f.eks. gennem bedre information til kommunerne om deres handlemuligheder. Og her har ministeren jo allerede tilkendegivet, at han er parat til at tage en række skridt for at sikre det. Derfor ser jeg frem til, at vi får mulighed for at diskutere det videre forløb i udvalgsbehandlingen.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

På vegne af SF's ordfører, hr. Steen Gade, som ikke kan være her i dag, har jeg lovet at sige et par ord om beslutningsforslaget, som vi fra SF's side ikke kan støtte.

Radon er en naturligt forekommende gasart, og radonforekomsten i bygninger er medvirkende til omkring 300 tilfælde af lungekræft årligt. Derfor er radon en vigtig sag og også noget, vi fra SF's side prioriterer højt, når vi snakker om bygningers indeklima.

Den nuværende byggelovgivning indeholder allerede strenge indeklimakrav, og de danske regler følger WHO's anbefalinger. Siden 1998 har der været krav om, at alt nybyggeri skal være radonsikret, og der stilles også krav om luftskifte i opholdsrum, og især i daginstitutionerne er kravene mange gange højere end til andre bygninger.

Regeringen har allerede i januar i år iværksat en informationskampagne om radon i boliger, hvor man f.eks. kan kigge på www.radonguiden.dk og få mere information. I Danmark er 14 kommuner særligt udsatte for radon, hvorfor Energistyrelsen allerede har kontaktet dem i januar og bedt dem informere i højere grad om radon.

Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at lave en national kortlægning af omfanget af radon ved daginstitutioner. Det vil kunne ske, ved at kommunerne pålægges at udføre radonmålinger i og omkring daginstitutioner. Kommunerne har dog allerede pligt til at føre tilsyn med radonniveauet samt tilsyns- og handlepligt i forbindelse med for sundhedsfarlige forhold. Derfor er der ingen grund til at tro, at kommunerne ikke lever op til deres ansvar i den sammenhæng, og derfor er der heller ingen grund til at pålægge dem en pligt til at foretage målinger.

Fra SF's side er vi dog klar til at se på radonproblematikken, og det kan indgå som en del af de strategier for energirenovering for eksisterende bygningsmasser, som man arbejder med.

Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til fru Liselott Blixt for at tage initiativ til den her debat om radon, og hvordan vi bliver bedre til at håndtere det. Vi er fra Enhedslistens side enige i, at det er et vigtigt område at tage fat på, for radon er jo for både børn og voksne en af de vigtige risikofaktorer for at udvikle forskellige kræftformer.

Beslutningsforslaget her vedrører jo en kortlægning i forhold til daginstitutioner. Vores synspunkt er, at vi gerne ser, at indsatsen går videre end en kortlægning, sådan at vi allerede nu går i gang med at få taget nogle konkrete initiativer for at nedbringe niveauet af radon.

Forslaget fra regeringspartierne, som jeg hører det, om at øge informationen, synes jeg er rigtig positivt, og jeg har lagt mærke til, at de også allerede har taget flere initiativer, så det synes jeg er rigtig, rigtig fint.

Så vil jeg sige til fru Karen J. Klint, som lægger op til en bred beretning, hvor vi kan prøve at samle nogle af de her initiativer, at det synes jeg lyder rigtig godt, og at det vil vi meget gerne deltage i.

Jeg tror faktisk, at vi godt kan samles i Folketinget om at komme videre. Så det er rigtig, rigtig fint, at debatten er blevet rejst, og lad os håbe, at der kommer noget konkret ud af det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Sundhed er naturligvis altid et vigtigt og alvorligt emne, og som politikere er det vores opgave at sikre, at borgerne her i landet har mulighed for at leve gode og sunde liv. Vi skal også være opmærksomme på, hvilke beslutninger vi skal træffe her i Folketinget, og hvilke beslutninger vi skal overlade til andre. Man kan godt nogle gange få den tanke, at der her i Folketinget sidder politikere, som gerne vil bestemme hver eneste lille detalje i borgernes liv, men det er naturligvis ikke en tankegang, vi går ind for i Liberal Alliance.

Daginstitutionerne er et kommunalt anliggende, og derfor skal vi lade kommunerne beslutte, hvordan de skal varetages. Det er kommunernes ansvar at sørge for gode, trygge og sikre daginstitutioner, og derfor synes vi, at vi skal lade kommunerne selv vurdere, hvordan de bedst løser den opgave, vi har uddelegeret til dem. Det skal stå enhver frit at indstille til kommunalpolitikerne, at man synes, at der skal gøres noget ved radonstråling i daginstitutionerne.

I Liberal Alliance mener vi nu engang, at vi skal turde overlade ansvaret for kommunale opgaver til kommunerne selv, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til Liberal Alliance. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Der skal også lyde en tak fra Det Konservative Folkeparti til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på det her område, som er et væsentligt område – det er noget, man ikke lige tænker over i hverdagen. Så vi har da også sympati over for ideen om en national kortlægning af omfanget af radon ved daginstitutioner for børn under skolealderen. Vi kan forstå – også af det, der er kommet frem i forbindelse med de forskellige ordførertaler – at andre partier har fokus på det her område, som er et væsentligt område, da det har større sundhedsmæssige konsekvenser, end man lige umiddelbart regner med.

Som forslagsstillerne nævner i bemærkningerne til beslutningsforslaget, er der omkring 300 personer om året, som mister livet som følge af lungekræft på grund af radon i bygninger. Det viser helt klart, at det er et område, som vi skal tage alvorligt, og som ministeren også selv fremhæver, har der været stor interesse for den hjemmeside, som er blevet etableret på området for netop at få borgerne til selv at tage et ansvar i forhold til deres egne boliger.

Men som sagt er der jo også de kommunale institutioner, og derfor er det også væsentligt at debattere, hvordan vi sikrer, at kommunerne er sig deres ansvar bevidst og sørger for, at deres institutioner og bygninger lever op til de krav, så der ikke er så stor skadelig påvirkning, og at deres bygninger er i en god tilstand, så man ikke bliver påvirket negativt i forhold til ens sundhedstilstand.

Da regeringspartierne var i opposition, kom de med et beslutningsforslag, som også omhandlede radon, og derfor kan vi forstå, at der også er fokus på det blandt regeringspartierne. Så vi har da helt klart en forventning om, ligesom Venstre fremhæver, at man vil bringe det her frem, når man i forvejen mødes her i foråret, og at man også lige vil gøre opmærksom på, at vi har et område her, hvor der skal være ekstra bevågenhed.

Men vi glæder os til at diskutere videre på det her område i udvalget – også i forhold til de tanker, der har været fra Socialdemokraternes side, om at lave en fælles beretning, så vi alle sammen er med til at bakke op om, at der er et nationalt fokus på forekomsten af radon i vores bygninger.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Jeg takker for velvilligheden hos de fleste partier.

Man kan ikke se det, og man kan ikke lugte det, men det kan true ens helbred. Radon er en radioaktiv luftfart, som dannes naturligt i jorden, og som kan sive ind i bygninger, der har et utæt fundament. Myndighederne skønner, at omkring 300 danskere dør om året på grund af radon. Til sammenligning dør der 260 mennesker i trafikken. Men specielt udsatte er børn. De har en øget risiko for at udvikle akut lymfatisk leukæmi, der er mest udbredt hos børn. Man anslår, at radon årligt koster tre-fire børn livet i Danmark. Den radonholdige luft er farlig, fordi de radioaktive atomer kan sætte sig fast i luftvejene og beskadige cellerne, hvilket så kan udvikle sig til kræft.

Men hvad er det så, man skal gøre? Ja, man kan måle, om man i det hele taget er udsat. Jeg har selv gjort det i mit hjem. Man går ind på en hjemmeside og bestiller et par målere, og så får man sådan nogle små dåser, man hænger op i sit hjem. De skal helst hænge der i 3 måneder og helst i vintersæsonen. Det gjorde jeg, og jeg var så heldig, at jeg kun havde de her 79 Bq. Jeg ved ikke helt, om det udtales sådan, men det var i hvert fald under den værdi, der måtte være. Og det er præcis det, jeg ønsker der sker i de her institutioner. Det er jo ikke en stor videnskab. Jeg mener godt, at en institutionsleder kan finde ud af at få tre eller fire af de her dåser, der koster et sted mellem 250 og 300 kr. pr. styk. Så en institution kan måle sit radonniveau for 1.000 kr. Det er jo ikke så dyrt, at man behøver gå ud og have store omkostninger på det felt. Jo, hvis man hyrer et ingeniørfirma og konsulenter osv., som man mange gange gør ude i kommunen, men det er altså ikke nødvendigt her. Det er også derfor, vi siger til folk, at de selv kan måle i deres hjem.

Vi ved jo faktisk ikke, om vi har et problem, og det er derfor, det er vigtigt at få lavet en kortlægning for derefter at se, om der er noget, vi skal gøre ved det. For mange af institutionerne vil der ikke være et problem, og hos andre gælder det om, at de måske skal have en årlig udluftning. Der skal eventuelt tætnes nogle revner eller sprækker i fundamentet, eller der skal sættes et ventilationssystem op, der sørger for, at der ikke er den radon. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at koncentrationen af radon i boligen holdes under 100 Bq/m³ luft, men det vurderes, at flere end 400.000 danske enfamilieshuse har en radonkoncentration over det anbefalede.

Den danske sundhedsstyrelse er enig i WHO's anbefalinger i forhold til eksisterende huse, men når det handler om nybyggeri, ser man helst et niveau, der ligger under 50 Bq/m³ luft. Ifølge Erhvervsstyrelsen er der fastsat en grænseværdi for radonkoncentrationen i nybyggeri, men når det kommer til eksisterende huse, er der ingen grænser. Jeg tror, at det her forslag og den fokus, der kommer på det, vil gøre, at hvis kommunerne begynder at måle deres institutioner, vil forældrene komme og sige: Hvad søren er det, der hænger der? For det kom folk og sagde, da dåsen hang midt i min stue. Så siger man: Det er, fordi vi måler radonniveauet. Det kan være, de kommer til at tænke lidt over, at de måske også skal måle i deres eget hjem, så det kunne have nogle effekter på den måde.

Sidste år var der et forslag fremme fra S og SF, og jeg var positiv. Jeg sagde det også i pressen, nemlig at jeg godt ville være med til, at vi gik ud og lavede en handlingsplan. Det er måske også derfor, der er sket noget på området, for så var der lige pludselig et flertal imod regeringen på et tidspunkt. Desværre kom den ikke op i Folketingssalen, men som vi også har hørt tidligere, satte det gang i en debat, og det har gjort, at der er sket noget på området. Jeg er også rigtig glad for, at man fra den nuværende regerings side har lavet en hjemmeside, men igen er det jo for de personer, der selv går ind og finder den og selv gør noget ved det.

Jeg har lyttet til, hvad de forskellige ordførere er kommet med af bemærkninger, og jeg kan undre mig lidt. Vi har lige diskuteret rygeloven, som handler om, at det er så vigtigt at få folk til at holde op med ryge. Der vil man sætte priserne op og gøre det svært og alt muligt andet, men når det drejer sig om tre-fire børn, der dør, så er der lige pludselig ikke noget ansvar herindefra. Når der er børn, der bliver dræbt i trafikken, går vi også ind og laver regler. Når det her drejer sig om offentlige bygninger, vil man ikke gå ind og sige: Jamen det her skal vi sikre. Jeg forstår det ikke, jeg mener, det er en ulogisk tankegang. Hvis vi skal sikre, at børn og voksne mennesker ikke dør, fordi der er radon, så har vi et ansvar.

Men jeg er da rigtig glad for, at kommunen, som ministeren også siger, har pligt til at sikre, at deres institutioner ikke har nogen grænseværdier, der går over, og det mener jeg at vi skal påpege over for kommunerne. Og hvis vi kunne gøre det sammen, ville det sende et meget kraftigt signal om, at kommunerne har den pligt. Jeg ønsker heller ikke, at vi altid herindefra skal bestemme, hvad kommunerne skal, men det her drejer sig om sundhed. Det drejer sig om børn, der går i vores institutioner, og det er der, jeg mener at vi har et ansvar. Og hvis kommunerne ikke selv kan leve op til det, så er det, vi må gå ind og trykke på nogle knapper.

Jeg er rigtig glad for, at der er mange, der gerne vil være med til at lave en beretning. Jeg vil glæde mig til, at vi kan få et samarbejde og se, hvor det er, vi kan gå ind og få kommunerne til at påtage sig den her pligt. Jeg vil også stille nogle spørgsmål, for jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange kommuner der har gjort det. Jeg tror faktisk ikke, der er ret mange, for de ved ikke, hvad det er, og puha nej, det koster mange penge. Det ved man fra andre ting, man tester for i de offentlige bygninger.

Jeg kan ikke huske alle betegnelser for det, det er heldigvis heller ikke mit område som sådan, men det gør man jo ude i kommunerne, for der kan være svamp, og der kan være alle mulige andre ting. Men med hensyn til radon er det, som om man ikke tør, for hvad skal vi så gøre? Det er måske, fordi man tror, det er så dyrt, fordi man skal rive hele institutionen ned eller et eller andet. Det synes jeg er lidt synd, for det kan vise sig, at der slet ikke er noget problem. Det kan jo godt være, at institutionerne er bygget så godt, at der ikke er nogen sprækker i noget fundament.

Men jeg glæder mig i hvert fald til det videre arbejde, hvor vi sammen kan lave en beretning. Det håber jeg alle er enige om, og det vil jeg se frem til. Men jeg takker for debatten og velviljen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så er forhandlingen sluttet. Ønsker ministeren ordet? Jamen det skal han da have, værsgo.

Det er bare ganske kort. Der er to bemærkninger fra min side. Jeg vil først og fremmest gerne kvittere for det, som fru Liselott Blixt lige har sagt. Jeg vil meget gerne være med til at give et utvetydigt signal til kommunerne om den pligt, de har. Jeg synes, det er en god idé, og jeg vil foreslå, at vi i den her sag prøver at se, om vi ikke kan mødes. Og vi vil selvfølgelig gerne besvare de spørgsmål, der er undervejs.

Når jeg ikke sådan lige skriver under på ideen om, at staten her skal påtage sig et ansvar, som kommunerne sådan set har, er det, fordi det for mig er en ret principiel debat. Jeg synes rent principielt, at når det er sådan, at man ligesom deler et ansvar og pålægger nogen at tage det ansvar, og når de har taget det på sig, så skal kommunerne have det ansvar. Det er grunden til, at jeg ikke har lyst til at gå ind og sige, at nu går staten pludselig ind og overtager det ansvar, som kommunerne egentlig har.

Der er jo sket det, siden S og SF fremsatte deres lovforslag, at vi faktisk har lavet en stor kampagne. Vi har brugt mange penge på det. Det har løftet noget, men jeg er helt med på at gå ind og se på, om vi måske i især de kommuner, hvor vi ved at der er en særlig stor fare, kan gøre noget og kan gøre det mere tydeligt, at vi forventer, at der bliver gjort noget. Det var bare den udstrakte hånd, jeg gerne lige ville give her på falderebet.

Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann.

Tak til ministeren. Jeg har hørt samtlige ordførere her tale imod Dansk Folkepartis forslag. Jeg har også hørt ministeren tale for en fælles beretning, og vi har hørt flere positive tilkendegivelser til det, og det er bestemt værd at overveje. Men jeg synes lige, at jeg bliver nødt til at spørge ministeren: Hvad er det helt konkret, der har ændret sig fra maj 2011, hvor S og SF foreslog en national handlingsplan, til maj 2012, hvor jeg ligesom kan fornemme, at flere taler for en fælles beretning? Hvad er det helt konkret, der har ændret sig?

Ministeren.

Jeg takker for Venstres imødekommenhed med hensyn til en beretning.

Det, der vel først og fremmest har ændret sig, er, at den daværende regering på baggrund af den diskussion heldigvis tog initiativ til at lave en stor informationskampagne, oprette en hjemmeside og gøre det meget lettere for de danske borgere rent faktisk at orientere sig i det her.

Jeg synes, at forslagsstillerne meget præcist gør opmærksom på, at det ikke er, om jeg så må sige, rocket science at gøre noget ved det her. Man kan faktisk gøre noget ved det for forholdsvis overkommelige penge. Vi har kørt kampagner i tv, og vi har rettet direkte henvendelse til alle kommuner. Det er jo ikke sådan, at der ikke er sket noget i de sidste år. Der er faktisk sket en hel masse. Det er ikke det samme, som at vi ikke kan gøre mere. Som jeg også har svaret på et direkte spørgsmål, har vi har sådan set kørt den største informationskampagne i kongerigets historie på det her område i det sidste år.

Så siger vi tak til ministeren.

Og så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er det.