Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 45:

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 60 af 21. februar 2012 om bemyndigelse til Finansministeriet vedrørende en række dispositioner i Aarhus Lokalbank A/S og Vestjysk Bank A/S tilbage fra Finansudvalget.

Af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

(Fremsættelse 02.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Finansministeren.

Mange tak, hr. formand. Jeg skal indlede med at gøre gældende, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at vestjyskBANK skal drives ansvarligt og ordentligt. Det gælder selvfølgelig i almindelighed og særlig, efter at staten er trådt ind som majoritetsaktionær. Som medejer af vestjyskBANK forventer staten klart, at vestjyskBANK efterlever lovgivningen og de kodekser og anbefalinger, der eksisterer, i forhold til hvad der må anses som god skik i banksektoren og mere generelt selskaber, hvor staten er medejer.

Vi er også fuldstændig enige i, at ledelsens aflønning skal være rimelig, at der skal være grænser for, hvor store udbytter der kan udbetales, og at der skal være grænser for muligheden for at gennemføre aktietilbagekøbsprogrammer. Det er imidlertid forhold, der allerede er reguleret i de aftaler, som staten har indgået med vestjyskBANK om både statslige kapitalindskud og individuelle statsgarantier. Det samme gælder forslaget om, at vestjyskBANK skal reducere sit indlånsunderskud. Det vil indgå i aftalen om en individuel statsgaranti, og banken har fremlagt en klar plan, der vil føre til det ønskede resultat.

Når regeringen alligevel ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag, skyldes det, at forslagsstillerne på en række punkter går videre, end hvad regeringen finder hensigtsmæssigt og muligt. Det gælder bl.a. forslaget om, at banken skal have et særligt program for at udvikle bæredygtige virksomheder, og i øvrigt opererer med renter, der ligger i underkanten af markedets rentemarginal. Det er ikke krav, staten har mulighed for at pålægge banken. Det vil for det første være i konflikt med statsstøttereglerne, og det vil for det andet være åbenlyst problematisk i forhold til selskabslovens beskyttelse af mindretalsaktionærer.

Jeg kan så forstå, at forslagsstillerne vil håndtere sidstnævnte forhold ved at kræve, at vestjyskBANKs øvrige aktionærer skal indvilge i ikke at påkalde sig centrale bestemmelser i selskabsloven. Det anser jeg ikke for at være en hensigtsmæssig og mulig farbar vej. I den forbindelse skal jeg også bemærke, at vestjyskBANK har flere tusinde aktionærer, der må have en helt berettiget forventning om, at den bank, de har investeret i, fremadrettet bliver drevet ud fra normale forretningsmæssige principper.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jeg skal selvfølgelig takke regeringen for på nogle stræk at støtte Enhedslistens ønsker til, hvordan sådan en bank her skal ledes. Men det mere principielle om, hvad man egentlig talt vil med en bank, man har bestemmende indflydelse i, nemlig f.eks. at sørge for, at det er en god bank for det område, banken er placeret i, som jo er en del af Udkantsdanmark, og at sørge for, at banken støtter bæredygtige projekter, kunne vi ikke få tilslutning til.

Jeg går ud fra, at det ikke er, fordi regeringen er imod bæredygtighed eller imod, at man tager særlige hensyn til Udkantsdanmark. Det er kun hensynet til de øvrige aktionærer, der får regeringen til at være så tilbageholdende.

Så vil jeg bare sige, at hvis man spørger de øvrige aktionærer, om de hellere vil miste al deres værdi, fordi banken krakker, end tage imod statens hjælp og gå ind på de betingelser, staten stiller, er det så ikke enkelt? Og hvad mon de andre aktionærer så siger til det?

Finansministeren.

Jeg kan jo starte med at bekræfte over for hr. Frank Aaen, at regeringen hverken er imod bæredygtighed eller en aktiv udvikling i Udkantsdanmark – bestemt ikke. Jeg kan også starte med at kvittere for hr. Frank Aaens vurdering af, at regeringen på visse stræk imødekommer forslaget og den tankegang, der er bærende for forslaget.

Det er, som jeg prøvede at gøre rede for, min vurdering, at man på de stræk, jeg har anmeldt som begrundelsen for at afvise beslutningsforslaget, går for langt fra forslagsstillernes vedkommende. Jeg mener, at de krav, der stilles fra statens side, er rimelige, og jeg mener, at det ville være at overskride en grænse, jeg ikke ønsker at overskride, hvis vi går videre, end de almindelige selskabsretlige principper tilsiger over for de tusindvis af aktionærer, der har penge i vestjyskBANK. De har en rimelig forventning om, at den drives på forretningsmæssige betingelser. Det skulle gerne være til gavn for det område, banken eksisterer i, hvilket i øvrigt gælder bankens overlevelse som sådan, som staten nu har medvirket til at sikre.

Hr. Frank Aaen.

Nu står banken jo over for at krakke, hvis ikke den får statens hjælp, så jeg er sikker på, at aktionærer er interesserede i dog at beholde en vis værdi og derfor vil lytte til, hvad staten har af rimelige krav til styringen af en sådan bank. Det er derfor, jeg siger, at det selvfølgelig kunne være en betingelse for statens hjælp, at banken drives bæredygtigt og tager hensyn til lokalområdet og udviklingen af lokalområdet. Det burde der ikke være nogen problemer i at få tilslutning til fra de øvrige aktionærer på den generalforsamling, der holdes her i slutningen af marts.

Må det ikke være sådan, når staten går ind og får bestemmende indflydelse i en bank, at så skal hele banksektoren og for den sags skyld hele Danmark kunne se, at det gør en forskel, altså, om det er staten, der styrer en bank, eller om det er private aktionærer, der styrer en bank, og at det ikke bare for statens vedkommende drejer sig om maksimal profit, men at det drejer sig om at have en samfundsnyttig bank, der drives på en forsvarlig måde?

Ministeren.

Jeg mener faktisk, at det bør gøre en forskel, om staten engagerer sig i banker – det gør staten jo kun af nød, om man så må sige. Det er jo en særlig situation, vi har med at gøre her, ligesom vi desværre har haft andre særlige situationer under den her finanskrise, og det gør også en forskel på baggrund af de principper, jeg har skitseret, og som jo i øvrigt ligger i forlængelse af dele af de forslag, forslagsstilleren rejser. Jeg mener bare, at det er meget sundt, at man driver de banker, der skal drives i Danmark, på forretningsmæssige principper. Det tror jeg også er udmærket for det pågældende lokalområde, og jeg mener, at det ville være at gå for langt, hvis man stiller de krav, forslagsstilleren lægger op til. Men det synes jeg også er en rimelig uenighed at have – den afspejler måske en mere grundlæggende uenighed mellem mit parti og forslagsstillerens parti.

Mange tak til finansministeren. Herefter er det hr. Kim Andersen som Venstres ordfører.

Den fortsættende vestjyskBANK skal naturligvis drives fornuftigt og ud fra sunde bankmæssige principper og overholde den gældende lovgivning på området. Det antager vi også at vestjyskBANK kommer til at gøre efter fusionen med Aarhus Lokalbank.

Vi kan i Venstre ikke støtte beslutningsforslaget fra Enhedslisten, som vi anser for at være overordentlig ideologisk præget, og der er mere end ideologi brug for pragmatisme i forhold til pengeinstitutsektoren i den aktuelle situation. Som et ansvarligt parti i forligskredsen, som skal søge at sikre maksimal finansiel stabilitet her i landet, synes vi, det i situationen mellem de to pengeinstitutter er yderst fornuftigt, og vi synes ikke, det ville være hensigtsmæssigt at forsinke denne proces ved at trække aktstykket tilbage fra Finansudvalget og dermed udskyde en behandling og dermed en formel stillingtagen til det, som vi har tilsluttet os i forligskredsen, og som er nødvendigt i forhold til pengeinstitutsektoren i Vestjylland. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg kan sige fra den konservative erhvervsordfører, hr. Brian Mikkelsen, at også De Konservative er imod beslutningsforslaget og altså heller ikke kan støtte det.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Det er jo lidt den samme plade, som vi hørte, da vi behandlede det forrige aktstykke vedrørende bankredning, nemlig at det var utidig forsinkelse af processen at trække det ned i Folketingssalen. Jeg er helt uforstående over for den måde at argumentere på. Det må være udtryk for, at man har en dårlig samvittighed over det, man er med til at gøre, når man ikke synes, at det er godt at få det herned. Det, der er lagt op til, skulle altså åbenbart være gennemført af en forligskreds bag lukkede døre og vedtages af forligskredsen bag lukkede døre i Finansudvalget. Det her drejer sig om noget så usædvanligt, som at staten får aktiemajoritet i en fortsættende bank. Synes man så virkelig ikke, at det er værd at tage en debat i Folketingssalen om, hvordan det sker, og efter hvilke principper staten skal forvalte sin afgørende indflydelse i den pågældende bank?

Ordføreren.

Vi har haft lovgivningen om bankpakkerne, og der har vi jo haft de principielle diskussioner. Der er jo ikke nogen, der bebrejder et parti, her Enhedslisten, der fremsætter et forslag, som det er tilfældet her. Det er helt efter Folketingets forretningsorden og ganske o.k., men det er jo også helt i orden at sige, at det her er fornuftigt at få gennemført i forhold til realiteterne for bankkunderne ovre i Vestjylland, og at det gerne skal ske i den takt, som det nu er lagt til rette i forhold til de godkendte generalforsamlinger i de involverede pengeinstitutter. Det er sådan set det, vi siger stille og roligt og fornuftigt. Vi har jo haft fuld debat i salen om pakkerne og lovgivningen, der er tilknyttet, og der har også været meget offentlighed om forhandlingerne i ministeriet, i forligskredsen. Hr. Frank Aaen har måske det problem, at han ikke er en del af forligskredsen, og derfor ikke har haft indflydelse på præmisserne for det, der foregår i pengeinstitutsektoren, men det kan hr. Frank Aaen jo snakke med sig selv og sine fæller om.

Hr. Frank Aaen.

Nej, vi er ikke en del af den forligskreds omkring det her, som startede med at udstede en garanti til alle spekulanter, der havde penge i en bank, på 4.000 mia. kr. Det sagde vi fra over for. Vi syntes ikke, at det var rimeligt, at skatteyderne skulle betale for spekulanter, der stod til at miste deres penge. Men har det her været diskuteret i Folketingssalen i forbindelse med pakkerne? Hvor henne i de pakker, der er vedtaget i Folketingssalen, har man taget højde for en situation, hvor man ikke bare afvikler en bank og sælger en bank videre, men driver den videre som en fortsættende bank? Hvor henne i pakkerne er der på nogen måde antydet den situation, at staten skal være bankejer med henblik på at videreføre en bank? Det kunne jeg godt tænke mig at vide som det første, og som det andet bliver det også fra regeringens side sagt, at det her skal ske ud fra forretningsmæssige principper. Er vi ikke enige om, at alle de banker, der er gået ned, er styret efter forretningsmæssige principper?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at det her er helt lovmedholdeligt i forhold til bankpakke IV med tillæg, og det er helt klart i samfundets interesse. Det er jo det spor, vi har valgt for længst fra politisk side, nemlig at holde hånden under den finansielle sektor i en situation, hvor den internationale finanskrise skyller ind over landene og dermed også ind over Danmark. Der har vi valgt at beskytte den finansielle sektor, og vi har valgt at sikre maksimal tryghed for de virksomheder, private kunder, landbrug m.v., som er afhængige af pengeinstitutterne. Det tror jeg er fornuftigt set i det lange perspektiv, og det er det, som bankpakkerne er udtryk for, og det er det, som den her disposition omkring Aarhus Lokalbank og vestjyskBANK er udtryk for.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Benny Engelbrecht.

Der er jo en naturlig sammenhæng mellem dette beslutningsforslag og beslutningsforslag nr. B 43, som vi behandlede for nylig her i Folketingssalen. Sidstnævnte forslag er stadig væk under udvalgsbehandling.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at Socialdemokraterne har stor respekt for, at Enhedslisten ønsker at benytte sine parlamentariske muligheder for at behandle aktstykker i et bredere forum end i Folketingets Finansudvalg – det er helt i orden. Som bekendt står alle andre partier i dette Folketing bag den aftale, der ligger til grund for fusionen mellem Aarhus Lokalbank og vestjyskBANK. Det vil derfor næppe heller komme bag på nogen, at Socialdemokraterne finder, at aktstykke 60 bygger på en god og fornuftig aftale. Detaljerne i forslaget har finansministeren så udmærket redegjort for allerede, og jeg kan henholde mig til dette.

På den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte forslaget.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nu er der jo sket det interessante, at staten har en offentligt ejet bank, som kan drives efter de formål, som vi som ejer, dvs. Folketinget repræsenteret ved Finansministeriet, mener er den rigtige måde at styre en bank på ud fra samfundets interesser. Og jeg bemærkede tidligere, at Socialdemokratiet har udtalt sig til fordel for, at man skulle have en statsbank, altså en fællesejet bank, fordi den kunne løse forskellige opgaver, der er nødvendige, herunder opgaven Udkantsdanmark, som ikke bliver varetaget af f.eks. Danske Bank.

Derfor er mit spørgsmål til Socialdemokratiets ordfører: Var det ikke en god idé, når vi nu har sådan en fællesejet, samfundsmæssigt ejet bank, at vi så satte nogle præcise retningslinjer for, hvordan den kunne gøre en forskel i samfundet, herunder gøre en forskel i Udkantsdanmark?

Ordføreren.

Jeg tror, at kunderne i vestjyskBANK og Aarhus Lokalbank faktisk oplever deres lokale bank som værende en, der gør en forskel for lokalsamfundet. Jeg tror faktisk, man vil kunne finde rigtig mange tilfælde på lige præcis det, altså hvor netop de små banker er i stand til eksempelvis at kreditvurdere og langt bedre vurdere forretningsmulighederne hos en mindre erhvervsdrivende, fordi man bor i lokalområdet, og fordi man ved, om der lige er behov for eksempelvis at åbne en ny damefrisørsalon nede på hjørnet; det ved man på en helt anden måde, end man nogen sinde ville kunne gøre i en stor banks hovedsæde – nu skal jeg ikke nævne nogen bestemte navne – i eksempelvis København. Så på den måde gør de her banker selvfølgelig en forskel, og jeg er også glad for, at der netop er mulighed for, at vi kan få hjælp af det her aktstykke til at sikre, at de intentioner, der er i bankpakke II, kan videreføres.

Hr. Frank Aaen.

Jo, jo, jeg har forstået, at det, som forligskredsen er glad for, er, at man viderefører banken, at den ikke krakker, og det er man garanteret også glad for i området, hvor den her bank virker. Helt i orden.

Det, der bare undrer mig, er, at man så står tilbage med et princip, der ud over nogle begrænsninger i lønninger og bonusordninger – ting, vi støtter – alligevel indskrænker ledelsesretten til at være et krav om, at banken skal drives efter forretningsmæssige principper, oven i købet jo af den ledelse, der var der i forvejen, og som jeg går ud fra ledte banken i uføre efter forretningsmæssige principper.

Jeg forstår simpelt hen ikke, at Socialdemokratiet i det forløb ikke langt skarpere har krævet, at der blev stillet nogle indholdsmæssige krav til, hvordan det aktive ejerskab fra i det her tilfælde en stat skal udøves til gavn for lokalbefolkningen og til gavn for samfundet i almindelighed.

Ordføreren.

Som ejer og som hovedaktionær er det jo også staten, der sætter bestyrelsen i virksomheden, og det er bestyrelsen, der også bestemmer, hvordan ledelsen skal se ud. Jeg tror, at det er meget fornuftigt, at man har et sådan armslængdeprincip, om jeg så må sige, hvor det netop er en bestyrelse, der bestemmer, hvordan den konkrete ledelse skal være sammensat, og dermed også bestemmer, hvilke krav banken i øvrigt skal drives efter. Det skal jo heller ikke være sådan, at vi enevældigt fra dette sted – vi er jo ikke den eneste aktionær, til trods for at vi er den største aktionær – ikke skal lytte til andre gode kommentarer, der måtte komme fra andre aktionærer. På den måde tror jeg at staten og dermed også finansministeren, når han har fået dette godkendt ved hjælp af aktstykket, kan sørge for, at dette bliver en bank, der bliver drevet på god og fornuftig vis til gavn for samfundet.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg vil egentlig gerne starte med at sige, at det undrer mig en smule, at behandlingen af et beslutningsforslag, der handler om et aktstykke indgivet af Finansudvalget, skal placeres i Erhvervsudvalget. Det må da være lidt mere logisk, at et aktstykke, der er givet af Finansudvalget, også vil blive behandlet i Finansudvalget. Men det er jo ikke op til os at beslutte det, og jeg tror egentlig heller ikke, at resultatet af debatten her i dag ville være blevet ret meget anderledes. Det ser det i hvert fald indtil videre ikke ud til.

Det, Enhedslisten ønsker med det her beslutningsforslag, er, at der stilles nogle andre krav end dem, der blev stillet i aktstykke 60, som Finansudvalget har tiltrådt. Det er sådan set fair nok, men i Dansk Folkeparti er vi bare ikke enige i mange af de krav, man vil stille, da vi vedrørende mange af dem ikke mener, det er noget, man fra statens side skal gribe ind i. Jeg synes, det er godt, at staten har lavet bankpakkerne for at lave et sikkerhedsnet under vores finansielle virksomheder, men når der f.eks. i beslutningsforslaget står, at banker, der har konverteret deres lån fra staten til aktier, skal lave en udlånspolitik, der ligger i underkanten af markedets rentemarginal, alene af den grund at man vil presse markedet, så mener jeg faktisk, man har overskredet en grænse, som jeg ikke mener man fra Folketingets side skal overtræde. For jeg mener ikke, det kan være meningen, at man fra statens side skal ud at konkurrere med sunde og raske banker, som netop ikke har haft brug for hjælpepakken, alene fordi man gerne vil have den her statsbank, og jeg tror egentlig, at baggrunden for Enhedslistens forslag er, at man har hede drømme om, at det her skal være en totalt finansieret statsbank, hvor man selv kan styre alt, hvem der skal have pengene, hvem der ikke skal have nogen penge, men den idé bider vi ikke på i Dansk Folkeparti.

Grunden til, at vi har lavet bankpakkerne, er jo bl.a., at vi i Danmark frygtelig gerne vil have, at der er stor troværdighed omkring den politik, der føres i Danmark, og vi vil gerne have en stor troværdighed omkring banksektoren i Danmark, så banksektoren har mulighed for at gå ud og få noget finansiering, bl.a. fra udlandet. Det er der heldigvis et stort, bredt forlig om i Folketinget, hvor Enhedslisten er det eneste parti, som ikke er med omkring bankpakkerne. I og med at vi er med i den forligskreds omkring bankpakkerne, stemmer Dansk Folkeparti også nej til det her forslag.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Når nu Dansk Folkeparti har været med til at beslutte det her, har man så ikke i Dansk Folkeparti gjort sig en overvejelse om, om det er klogt, at den direktion, der fortsætter i banken, er den samme direktion som den, der har kørt banken ned, og at den bestyrelsesformand, man indsætter, er en bestyrelsesformand, der fra en anden bank er kendt for bl.a. at arbejde i skattely og hjælpe rige med at slippe billigere i skat?

Er det klogt? Har Dansk Folkeparti virkelig bare støttet det, at dem, der har kørt en bank ned, nu får chancen for at køre en mere ned, og at man så sætter en ind, der er ekspert i skattely og at hjælpe folk med skatteunddragelse? Er det virkelig Dansk Folkepartis bankpolitik?

Ordføreren.

Man kan jo sige mange sjove ord fra Enhedslistens side, men jeg tror egentlig, at det, der ligger bag det her, er, at man ønsker den her statsbank. Enhedslisten vil så gerne have, at man har en bank, man kan styre herindefra, så man kan sige, at den kun skal finansiere lån til f.eks. økologi, at den ikke må finansiere lån til en dyr dieselbil, der kan bruge ret mange liter på at køre et kort stykke vej.

Det er simpelt hen den hedeste drøm, man prøver på at få opfyldt ved det her. Jeg tror slet ikke, at det her har noget at gøre med den her snak om, om det er den ene bankdirektør eller den anden. Jo, det tror jeg også det har, for Enhedslisten har et eller andet ideologisk imod bankdirektører; det har man jo haft i mange år.

Så jeg synes egentlig, at spørgsmålet rammer lidt ved siden af sit eget forslag. Hvorfor indrømmer man ikke bare, at det er en statsbank, man er ude efter i stedet for?

Hr. Frank Aaen.

Men det er jo en statsbank. Det er jo staten, der ejer langt størsteparten af aktierne og har puttet et milliardbeløb i. Så det er jo en statsbank. Vi siger bare, at vi skal være sikre på, at den så bliver styret på en ordentlig måde. Vi har så nogle ønsker om, at den skal fremme bæredygtighed, at den skal fremme udviklingen i Udkantsdanmark.

Med hensyn til det sidste kunne jeg da godt tænke mig at spørge Dansk Folkepartis ordfører: Skal det ikke være en målsætning, at en statsejet bank, som staten bestemmer over, som særligt formål skal være med til at medvirke til en god udvikling i Udkantsdanmark, som ellers er så hårdt ramt af økonomiske problemer?

Ordføreren.

Jeg kan starte med at sige, at jeg nok skal vende tilbage til slutningen af spørgsmålet.

Men der er altså stor forskel på at være hovedaktionær i en bank og at have en statsbank, som er hundrede procent ejet af staten. Her er man midlertidigt hovedaktionær i en bank med det mål, at man gerne vil af med aktierne igen – så hurtigt som muligt, så snart der er en ejer til dem. Så vidt jeg husker, står det faktisk også tydeligt i det aktstykke 60, som Enhedslisten gerne vil have trukket tilbage igen. Så der er altså en stor forskel.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er godt, at nogle lokale banker gerne vil støtte initiativer i udkantsområdet. Det er jo netop det, vestjyskBANK er kendt for. Jeg kommer selv fra det område, hvor vestjyskBANK er, og har selv tidligere været kunde, også som barn. Og det er netop en bank, der har været stærk netop på det her område, kender til de lokale initiativer og ved, hvad der er behov for rundtomkring. Det er en bank, der har støttet op om lokale fiskerkuttere osv. for at sørge for, at der er en industri derude. Og det tror jeg ikke på bliver bedre ved at lave en hundrede procent statsligt finansieret bank, som kan blive styret f.eks. her fra Christiansborg eller fra ministerierne.

Så jeg synes faktisk, det er en ganske fornuftig model, man har valgt som en overgangsordning, nemlig at staten er nødt til at træde til som hovedaktionær for senere hen så igen at kunne give aktiemajoriteten tilbage til lokale ejere.

Tak til ordføreren. Så er det De Radikales ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Finansministeren har redegjort for regeringens synspunkt i den her sag, nemlig at når vi giver statsgaranti til en ny bank og også er blevet hovedaktionærer, skal der selvfølgelig stilles krav til både ledelse og til genopretning af banken. Det er i øvrigt også sådan, at vi her i Danmark, i EU og globalt er ved at vedtage en ny regulering af bankerne, så vi igen kan få en reguleret banksektor til gavn for samfundet, en banksektor, hvor der forhåbentlig er mindre spekulation.

Det, der ligger i forslaget her, er jo, som finansministeren også redegjorde for, konkurrenceforvridende, fordi man altså vil gå ind og sætte én bank til at underbyde andre banker. Det er ikke muligt, og derfor kan vi heller ikke støtte forslaget.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jeg hørte, at Det Radikale Venstres ordfører i starten af talen sagde, at der skulle være krav til ledelsen ivestjyskBANK. Kan vi ikke lige få de krav, som Det Radikale Venstre synes der skal stilles til ledelsen i denne statsdominerede bank?

Ordføreren.

Som det også står i aktstykket, har staten været med til at sætte en ny bestyrelsesformand ind, som man har tillid til. Det andet er, at man har stillet en lang række krav til kapital i denne bank, altså krav til, at banken rent økonomisk skal komme op at køre igen, så staten kan trække sig ud. Der stilles en lang række krav – og hr. Frank Aaen kan få besvaret det nærmere ved spørgsmål i udvalget – til f.eks. udbetaling til aktionærer, lønninger og alle mulige andre ting. Det ligger jo i de bankpakkeaftaler, der er.

Hr. Frank Aaen.

Den bestyrelsesformand, der så åbenbart skal være garant for statens interesser, er altså en, der i en tidligere bank virkelig har drevet tingene ud på kanten af skattereglerne og har prøvet at hjælpe folk, der ikke havde lyst til at betale så meget i skat, i udenlandske filialer. Det er jo helt uforståeligt, at Det Radikale Venstre synes, at det er manden, der skal garantere, at den her bank bliver drevet på en ordentlig måde.

Jeg spørger så bare igen: Skal det være sådan, at den her bank, som jeg har forstået det, drives forretningsmæssigt, eller har Det Radikale Venstre også et ønske om, at banken tager ordentlige hensyn til det område, den er i, nemlig et udkantsområde med store økonomiske problemer?

Ordføreren.

Der var vist to spørgsmål. Finansministeriet og regeringen har tillid til den person, der nu bliver sat ind i ledelsen. Der er stillet en lang række krav til driften af denne virksomhed, som det jo er. Det skal den nye ledelse leve op til, og det har vi tillid til.

Der bliver så spurgt, om man skal lave en bank, som går ind og giver særlige udlån til et område. Det skal man selvfølgelig kun gøre, hvis det er rentabelt. Det skal jo ikke være sådan, at vi herindefra dikterer, hvilke områder man skal låne til, og hvilke områder man ikke skal låne til. Det er det, der er hele princippet i, at banker skal køre på markedsvilkår og på forretningsvilkår, og det er derfor, vi ikke kan lave det, som hr. Frank Aaen og Enhedslisten ønsker, nemlig at vi skal stå herinde og definere, hvordan man skal låne, og til hvem man skal låne.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Som de øvrige ordførere har fortalt, vedrører denne ordførertale B 45, der er en opfordring fra Enhedslisten om at trække aktstykke 60 af 21. februar 2012 tilbage. Enhedslisten fremsætter i dag et forslag om at trække aktstykket tilbage, fordi kravene, der stilles til den fusionerede vestjyskBANK, ikke er skrappe nok.

For et par uger siden stod vi også her i salen og behandlede et lignende beslutningsforslag, og her blev det gjort klart, at der i forbindelse med statsgaranti for pengeinstitutter stilles en række krav til drift, økonomi og lønninger. Derfor kan vi i SF igen sige, at vi er helt enige i, at der skal stilles krav til de banker, som staten ejer aktier i, og vi er også med på, at vi kan diskutere, om de krav, der stilles, er strenge nok og har konsekvenser, som rækker langt nok.

Hvis fusionen mellem Aarhus Lokalbank og vestjyskBANK bliver godkendt, vil staten eje majoriteten af aktierne i den fusionerede bank. Derfor bliver der også i det tilfælde stillet en række fornuftige krav til banken gennem statens ejerskabspolitik og aftalen om statsstøtte. Bankens sundhedstilstand skal f.eks. vurderes, og den skal leve op til forskellige krav, der sikrer, at fusionen ikke kan skade indskydere, obligationsindehavere og investorer. Og i perioden for statsgaranti vil der desuden være et forbud mod, at bestyrelsen og direktionen modtager udbytte, ligesom der heller ikke må foretages nye aktieoptionsprogrammer eller tilbagekøbsprogrammer. I SF er vi enige i, at direktionerne ikke skal aflønnes uhensigtsmæssigt højt. Derfor er vi glade for, at der allerede eksisterer strenge begrænsninger for aflønning af direktion og bestyrelse i banker, som modtager statsstøtte, f.eks. må den variable del af direktionens løn maksimalt udgøre 20 pct. af den faste løn.

Som ministeren også har redegjort for, vil det være i strid med principperne om mindretalsbeskyttelse samt statsstøttereglerne fra EU, hvis Finansministeriet stiller krav til de private aktionærer om, at banken ikke længere skal drives med det formål at få et overskud. I og med at Finansministeriet vil blive den største aktionær, får ministeriet også til opgave at ansætte bestyrelsen. Jeg mener, at ministeriet fuldt ud er kompetent til at vælge den bestyrelse samt formand, der kan få vestjyskBANK på ret køl igen. Det er så denne bestyrelse, som har bemyndigelse til at ansætte og afskedige ledelsen, såfremt denne ikke lever op til sin opgave. Regeringen vil altså ikke, som Enhedslisten foreslår, direkte udskifte bankens ledelse. Den opgave påhviler bestyrelsen, som er valgt af staten. I forhold til principperne om, hvordan staten agerer over for andre statslige selskaber, kan man ikke stille specifikke krav til beskæftigelse, bæredygtighed osv. i bankens udlånsarbejde.

Det, der står tilbage – som jeg også nævnte for ca. 14 dage siden, da vi havde et lignende forslag – er, at det her i høj grad er et spørgsmål om moral, og at vi skal benytte enhver lejlighed til også at diskutere med de kunder, som er i pengeinstitutterne, om de hver især mener, at deres pengeinstitut lever op til de krav, som man som kunde vil have til et sundt pengeinstitut.

På baggrund af disse forhold kan SF ikke stemme for Enhedslistens beslutningsforslag.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jamen det er da i høj grad et spørgsmål om moral. Derfor undrer det da også, at den direktion, der har kørt én bank ned, nu bliver den, der skal køre den næste bank videre – og hvad ved jeg – og at den formand for bestyrelsen, man har udpeget, er en person, som er kendt for at have drevet et skattely, og som har spekuleret i skattereglerne til det alleryderste til fordel for rige, der har store pensionsformuer. Altså, det har da ikke ret meget med moral at gøre. Mener SF ikke, at det ville være rimeligt at sige til en sådan bank: Nu er det staten, der bestemmer, vi har set spekulation drive andre banker ned, ergo er spekulativ virksomhed forbudt? Her har vi set banker, der har været ude i andre dårlige forretninger, så mener SF ikke, at man kan sige, at man ønsker, at banken skal drives bæredygtigt? Er det ikke et fair krav at stille til en bank, som staten bestemmer over?

Ordføreren.

Jo, det er i allerhøjeste grad et fair krav at stille til en bank, men vi skal også skelne imellem, om der foregår ulovlige ting, som er kriminaliserede, eller om der foregår umoralske ting, som man må forsøge at rette op på ved også at have en dialog. Principielt mener vi ikke, at det skal være staten, som går ind her og bestemmer, hvem der bliver ansat som pengeinstituttets leder. Det er heller ikke vores indtryk, at det, så længe der ikke er faldet dom for ulovligheder, faktisk er det afsæt, vi skal tage.

Hr. Frank Aaen.

Jamen så er staten som ejer af en bank vel nødt til at læse lidt på det, man kalder god virksomhedsledelse, hvor § 1, 2, 3 og 4 går ud på, at ejeren skal være aktiv. Det er altså ejerens ansvar at være aktiv for at sikre, at en bank, som i det her tilfælde, drives optimalt. Men jeg synes ikke, det lyder som om, der er noget aktivt ejerskab. Har man slet ikke diskuteret det i forligskredsen? Har man bare sagt, at nu får man valgt en bestyrelse, og så kan bestyrelsen vælge en direktion – det er så i øvrigt gengangere fra andre banker, hvoraf f.eks. en er gået ned – og er det så aktivt ejerskab? Kan vi ikke komme det nærmere i retning af, hvilke krav der skal stilles, når staten faktisk driver en bank?

Ordføreren.

Jo, men nu er det jo sådan, at jeg ved tidligere lejligheder – og jeg vil gøre det igen – har opfordret Enhedslisten til at være med. For hvis Enhedslisten var med i forligskredsen, ville Enhedslisten jo også kende til de diskussioner og samtaler, som går forud for, at der nu ligger en beslutning i hvert fald fra SF's side om, at vi ikke kan støtte opfordringen til at trække det her aktstykke tilbage. Det er jo sådan, at når vi sidder som en del af forligskredsen, kan vi naturligvis ikke få alt det igennem, som vi kunne ønske os, men vi har i hvert fald mulighed for at påvirke debatten.

Det kunne også være, det var en god anledning til, inden vi kommer hertil en anden gang, at starte dialogen på et tidligere tidspunkt, sådan at det ikke opleves, som om der indgås en aftale i sådan et rimelig lukket rum, og at der så er nogle, der står udenfor og ikke har indflydelse. Jeg glæder mig stadig væk til, at Enhedslisten kommer og bidrager med de gode løsninger til, hvordan vi får Danmark på ret køl igen. Det vil jeg stadig væk invitere hr. Frank Aaen til, og jeg vil glæde mig til, at vi i fællesskab kan nå frem til det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Det aktstykke, som ligger bag beslutningsforslaget om at fjerne aktstykket, som vi behandler i dag, handler ligesom sidst, da vi behandlede B 43 fra Enhedslisten, om at give mulighed for, at staten kan redde nogle af de penge – forhåbentlig så mange som muligt – som i forbindelse med bankpakkerne er blevet lånt ud til bankerne. Det kan bl.a. gøres ved at facilitere en fusion mellem Aarhus Lokalbank og vestjyskBANK, så den fortsættende vestjyskBANK kan blive en rentabel virksomhed. Det sker bedst, hvis den får mulighed for at drive bank så godt, som den kan.

Hvis banken ønsker at have en helt særlig udlånsprofil baseret på corporate social responsibility eller en særlig aflønningsstruktur, er det fint, men vi mener ikke, at staten skal detailstyre bankens drift og styre, hvem banken skal give lån til. Vi ønsker derfor ikke, at aktstykket trækkes tilbage, og at vi erstatter det med Enhedslistens virksomhedsfilosofi. Det vigtigste i denne sag er at få virksomheden til at fungere profitabelt, og vi ønsker i den forbindelse at henlede Enhedslistens opmærksomhed på, at en af årsagerne til, at vi overhovedet fik en finanskrise, var, at den amerikanske stat opfordrede banker i USA til at udlåne til bl.a. huskøbere, som ikke havde den kreditværdighed, som de burde have haft. Det, som Enhedslisten således foreslår her, er faktisk det, der har været medvirkende til, at vi overhovedet fik en finanskrise.

Lån bør gives efter, hvorvidt det er sandsynligt, at de bliver betalt tilbage, og ikke efter, hvorvidt Enhedslisten synes, at låntagerne er gode virksomheder eller det er gode mennesker, der står bag. Vi stemmer imod beslutningsforslaget fra Enhedslisten.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nu kan man jo give amerikanerne skylden for meget – det er jeg sådan set helt med på – men det var nok ikke amerikanere, der fik Aarhus Lokalbank og vestjyskBANK drevet ud i en massiv ejendomsspekulation i Aarhus og andre dele af Danmark, eller som fik drevet banken ud i enorme spekulative lån til jyske landmænd, der blev lokket til at placere al deres gæld i schweizerfranc og derefter blev ruineret. Det kan man trods alt nok ikke beskylde amerikanerne for. Det tror jeg vi er enige om.

Derfor vil jeg spørge: Er det virkelig klogt, at den direktion, som er medskyldig i, hovedansvarlig for den udvikling, der fik vestjyskBANK ud i uføre, nu skal drive banken videre?

Ordføreren.

Enhedslistens ordfører har da fuldstændig ret i, at vi ikke kan give amerikanerne skylden for de problemer, som vestjyskBANK og Aarhus Lokalbank har. Og Enhedslisten har også ret i, at vi er enige om det. Derfor er det lidt mærkeligt, at Enhedslistens ordfører taler, som om jeg har sagt det, for det har jeg jo ikke. Jeg har sagt, at baggrunden for, at vi fik en finanskrise, bl.a. var, at den amerikanske regering var meget fokuseret på, at flere amerikanske borgere skulle eje deres egen bolig. Derfor opfordrede de bestemte banker til at udlåne til folk, som egentlig ikke var kreditværdige. Det var så medvirkende til at føre til, at vi fik finanskrisen, da disse lånere ikke længere kunne betale deres afdrag og renter.

Så jeg forstår ikke helt, hvorfor den stråmand skal stilles op af Enhedslistens ordfører.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Jeg vil starte med SF, som mente, det var fint, hvis Enhedslisten var med i forligskredsen. Altså, nu er det jo sådan, at forligskredsen har været fuldstændig koncentreret om en ting, nemlig at redde bankerne på det grundlag, de kørte på i forvejen, og som førte til krise i den danske finansielle sektor og med garanti fører til endnu en krise, hvis man ikke laver grundlæggende om på den finansielle sektor i Danmark. Vi kan jo også se på debatten i dag, at mulighederne for, at Enhedslisten skulle kunne præge nye bankpakker i en mere fornuftig retning end det, vi har set hidtil, nok mildest talt er ikkeeksisterende.

Derfor tror jeg, at det i virkeligheden er meget klogere for den demokratiske debat og for muligheden for at diskutere om det, der sker, er klogt, at vi får debatten her i Folketingssalen, og at der som minimum er et parti, der siger fra. Jeg så sågar forleden, at vi – jeg tror, det var i Dagbladet Børsen – blev rost for, at der i det mindste er et parti, der siger fra og siger, at man ikke bare kan fortsætte.

Jeg har i spøg kaldt den bankpakke, vi behandler i dag, for bankpakke nr. 17, og det gør jeg, fordi jeg endnu ikke har fået et svar fra ministeren på, hvor mange bankpakker vi ligesom har haft. Nogle af dem hedder bankpakker, nogle af dem hedder aktstykker, og nogle af dem hedder flere trecifrede milliardbeløb fra Nationalbanken, hvor bankerne kan låne til 1 pct., hvilket jo er en god forretning, når inflationen er 2 pct. Så jeg har slet ikke styr på nummereringen, og vi er nok oppe i nærheden af nummer 17.

Det er jo en ad hoc-løsning på bankkrisen, som er totalt uansvarlig, og som efter vores opfattelse i øvrigt i høj grad sker på kanten af, hvad der er lovmedholdeligt. Nu skal man selvfølgelig passe på med at påstå, at flertallet i Folketinget laver love, der ikke er i overensstemmelse med grundloven. Men jeg vil alligevel sige, at når der findes en lov, som siger, at der i forbindelse med banker, der går ned, kun kan gives statsgarantier i begrænset omfang, så laver man lige pludselig en forlængelse af tidligere begrænsede garantier, som man forlænger og giver til en bank, der skal fortsætte. Vi synes da, det er meget tvivlsomt, at man sådan på den måde – med et aktstykke i Finansudvalget – grundlæggende kan ændre forudsætningerne i en bankpakke. Men det har man i hvert fald lagt op til, og vi har så sat spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan passe, at man på den måde kan lege med skatteydernes penge. Det drejer sig jo om enormt store milliardbeløb.

Vi synes også – vi har prøvet før, men her synes vi, at der er en rigtig god anledning – det er på tide, at der kommer en debat om, hvorvidt banker, som staten går ind og redder, bare skal reddes for at fortsatte på samme måde som før, eller om man skal gå ind at sige, at vi skal prøve at indføre nogle fundamentale forandringer i den finansielle sektor og i de principper, som en bank drives efter. Vi synes, at når staten på den her måde har en altovervejende majoritet i en bank, så bør staten også udstikke nogle retningslinjer om, at man f.eks. ikke skal deltage i spekulative forretninger, som har drevet andre banker ned, og at man skal fremme, at der kommer bæredygtige virksomheder i et område.

For vores skyld må det også meget gerne være sådan, at man støtter selvejende virksomheder, så vi får et medejerskab til virksomheder, i stedet for at det hele bare bliver ejet af store koncerner, og at man siger, at her er en bank, der ligger i et udkantsområde, og den skal virkelig fokusere på – vi er med på, at den selvfølgelig ikke skal låne ud til hvad som helst – hvordan det udkantsområde bliver hjulpet ud af krisen med beskæftigelse og økonomisk fremgang. Altså, når der er et instrument her, som virkelig kan bruges aktivt, i modsætning til mange af de fine taler, der holdes i Folketinget, om, at vi nu skal tænke på Udkantsdanmark – og så har man glemt ordet, inden man er kommet ned fra talerstolen, fordi man i virkeligheden ikke har noget instrument at arbejde med – så er det da rimeligt, at dem, der taler om at gøre noget for Udkantsdanmark, også gør sig overvejelser om, hvordan det instrument, der hedder vestjyskBANK, kan bruges i den forbindelse. Men det er jo åbenlyst nærmest forbudt.

Man lader derimod den direktion, der kørte en af de to banker ned, fortsætte. Man har hyret en bestyrelsesformand, som er meget kendt for at have etableret skattely i Schweiz og inspireret rige med store pensionsformuer til at undgå at betale skat, til at videreføre den nye bank. Vi synes, det er meget underligt, og at det er mangel på etik og refleksion over, om det nu var en god ting bare at køre videre på den måde. Og vi ved jo allerede nu, at bankpakke nr. 18 er på vej. Det er den såkaldte vækst- og erhvervspakke, som den hedder, fordi man også ved hjælp af navngivning prøver at undgå, at antallet af bankpakker bliver alt for stort.

Det betyder store milliardudgifter, som igen skal finansieres, her dog med en lov – og det ser vi frem til – men også med nye aktstykker. Altså, den måde med ad hoc-løsninger, som man bruger til redning af den finansielle sektor i Danmark, er jo enestående i europæisk sammenhæng, for andre steder har man fundet mere helhedsorienterede løsninger. Her hopper vi fra tue til tue, og man kan stort set undgå at få en stor debat, fordi det er så massivt et flertal i Folketinget, der beslutter det bag lukkede døre og også prøver at få det kørt igennem i lukkede møder i Finansudvalget.

Så jeg vil bare sige, at jeg synes, at man bør tage meget større ansvar over for skatteydernes penge og for, hvordan man kan drive en bank i Vestjylland, som er til gavn for borgerne i det område, og også så man i langt højere grad overvejer, hvordan vi kommer ud af den misere, som den finansielle sektor har bragt os i. Man behøver slet ikke at købe Enhedslistens meget langsigtede og meget principielle krav om forandringer i den finansielle sektor, selv om jeg synes, det ville være på sin plads, at man altså sagde, at der er brug for store forandringer i stedet for at have sådan nogle finansielle supermarkeder, hvor der spekuleres vildt i den ene ende og tages kassekreditter fra almindelige mennesker ind i den anden ende, og hvor de efterhånden bliver så store, at vi risikerer, at samfundet bryder sammen, hvis banken bryder sammen.

Så vi burde tage nogle overvejelser om, hvordan vi får skabt en helt anden finansiel sektor. Der er da ikke nogen mere velegnet lejlighed end en finanskrise til at overveje, hvordan finanssektoren principielt skal være sat sammen. Men det er der åbenbart ikke nogen vilje til, og det er jeg ked af, og det skuffer mig. Jeg synes, det er for dårligt, særligt da af partier, der selv har talt om, at vi skal have statslige banker til at rette op på de svagheder, der er ved at have en privatejet finansiel sektor. Vi synes da også, at det er helt rimelige krav at stille, at man f.eks. skal afstå fra at spekulere, og at man f.eks. ikke skal investere i våbenfabrikker. Vi synes da, at det ville være naturligt at sige, at det ikke lige er en opgave for en bank, vi lige har reddet, f. eks. at kaste sig ud i investeringer i våbenproduktion. Sådan nogle helt enkle krav – også krav om at optræde bæredygtigt – synes vi, man bør stille, når man nu har muligheden, som jeg sagde under debatten.

Selvfølgelig er der nogle selskabslove, som bør laves om, men også inden for gældende selskabslovgivning kan en hovedaktionær selvfølgelig sige til mindretalsaktionærerne, at vi nu indfører nogle principper, som vedtages på generalforsamlingen, og at det i øvrigt er en forudsætning for, at staten stiller yderligere milliardbeløb til rådighed for videre drift af en bank. Altså, selve det, at det er staten, der har pengene, gør selvfølgelig, at staten har mulighed for også at sige, hvad der skal ske. Altså, som det siges: Dem, der betaler, har også mulighed for at bestemme, hvilken musik der skal spilles. Det gør man så åbenbart ikke her eller i hvert fald kun i meget begrænset omfang.

Jeg har selvfølgelig – det sagde jeg også som indledning – noteret mig, at man sætter nogle grænser for udbyttebetaling, bonusaflønning og for, at lønningerne trods alt skal være rimelige. Det er da bedre end det, vi lige har set i Dong, hvor den afgående direktør får et håndtryk på 17 mio. kr., så måske skulle vi overføre det princip, der trods alt blev lagt frem her, til andre statslige virksomheder i stedet for det, vi lige har set.

Jeg skal slutte af med at sige, at nye aktstykker, der måtte komme – og rækken er åbenbart uendelig – vil man også få fornøjelsen af at kunne debattere her i Folketingssalen, så befolkningen er i stand til at følge med i, hvordan der debatteres mellem partierne. Vi skal ikke bare se, at der er en lille notits på side 37 i Børsen, hver gang der bliver vedtaget et nyt aktstykke.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.