B 43 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om hvilke særlige lånefaciliteter Nationalbanken har stillet til rådighed for finansielle virksomheder siden 2008, under hvilke betingelser og i hvilket omfang er de udnyttet, til erhvervs- og vækstministeren

I maj 2008 åbnede Nationalbanken midlertidigt for belåning af en ny type obligationer,kaldet låneobligationer. Låneobligationerne kunne udstedes af et pengeinstitut i Danmarkog sælges til et andet institut, der kunne rejse likviditet ved at belåne låneobligationen iNationalbanken.Låneobligationer kunne stilles som sikkerhed i Nationalbanken hver fredag for et lån med7 dages løbetid. Låneobligationerne skulle opfylde en række standardvilkår. Lånerentenblev indledningsvist fastsat til Nationalbankens udlånsrente plus et rentetillæg på 1procentpoint. Rentetillægget blev senere i flere omgange justeret. Belåningsværdien blevberegnet som obligationernes nominelle værdi fratrukket et haircut på 10 pct.Låneobligationen kunne medregnes i den lovmæssige likviditetsopgørelse, jf. § 152 i lovom finansiel virksomhed, frem til en måned inden lånefacilitetens udløb.Denne lånemulighed blev i første omgang annonceret til at have virkning frem til 21. maj

I alt 49 institutter udstedtelåneobligationer. Udeståendetsteg betydeligt i efteråret 2008og nåede op på omkring 30 mia.kr. I løbet af første halvdel af2009 faldt udeståendet gradvist.De udstedte låneobligationerblev kun i beskedent omfanganvendt som sikkerhed for lån iNationalbanen. I oktober ognovember 2008, hvor ordningenblev udnyttet mest, pantsatte 4-5institutter låneobligationer for

I september 2008 indførte Nationalbanken midlertidigt en ny lånemulighed, hvor penge-og realkreditinstitutterne fik adgang til at låne et beløb (låneramme), der afhang af deresoverskydende lovmæssige solvens (opgjort som forskellen mellem basiskapital ogindividuelt solvensbehov).Institutterne skulle ansøge om en låneramme, der blev bevilget af Nationalbankensdirektion. Lånerammen blev opgjort som instituttets overskydende lovmæssige solvensfratrukket en margin på 1 procentpoint, almindeligvis maksimalt 800 mio.kr. Penge- ogrealkreditinstitutterne kunne hver fredag optage 7-dages lån op til lånerammen iNationalbanken. Lånerenten blev indledningsvist fastsat til Nationalbankens udlånsrenteplus et rentetillæg på 2 procentpoint. Rentetillægget blev senere justeret.Lånerammen kunne regnes med i den lovmæssige likviditetsopgørelse, jf. §152 i lov omfinansiel virksomhed, frem til en måned inden lånefacilitetens udløb.Denne lånemulighed blev i første omgang annonceret til at have virkning frem til 30.januar 2009. Ordningen blev senere forlænget, og den blev afskaffet i februar 2011.

Den samlede ramme for dennetype af lån var på sit højeste iapril 2009 med 13,7 mia. kr. Afde 38 institutter, der havde enlåneramme, var det kun toinstitutter, der trak på denneramme. Lånene var mellem 10og 25 mio. kr.

I september 2008 blev Nationalbankens sikkerhedsgrundlag midlertidigt udvidet medaktier, investeringsforeningsbeviser og seniorgæld udstedt i tilknytning til SDO (juniorcovered bonds, JCB). Værdipapirerne skulle være udstedt af foreninger eller selskaber iKongeriget Danmark, registreret i VP Securities, noteret til handel på OMX NASDAQKøbenhavn og denomineret i danske kroner eller euro. Ved beregning afbelåningsværdien af noterede aktier og investeringsforeningsbeviser blev der fratrukket etbørskurshaircut i markedsværdien på 15 pct. Børskurshaircut for junior covered bonds varinitialt på 5 pct. og blev senere forøget til 10 pct. For værdipapirer denomineret i eurotages et valutakurshaircut på 3 pct.

Relativt få pengeinstitutter harbenyttet sig af ordningen.Ultimo 2010 havde 16, primærtmindre institutter, stillet aktiertil sikkerhed for lån iNationalbanken for 3,7 mia. kr.,hvoraf hovedparten var noteredeaktier. Omfanget af pantsatteaktier var nogenlunde stabilt iHerudover blev sikkerhedsgrundlaget udvidet med unoterede aktier udstedt af foreninger hele perioden. I ordningenseller selskaber i Kongeriget Danmark og denomineret i danske kroner eller euro. Vedlevetid stillede kun fåberegning af belåningsværdien for unoterede aktier blev der anvendt et haircut på 20 pct. i pengeinstitutter sikkerhed iden skønnede dagsværdi.investeringsforeningsbeviser.Værdipapirerne kan regnes med i den lovmæssige likviditetsopgørelse, jf. § 152 i lov omfinansiel virksomhed, frem til en måned inden udvidelsens udløb.Udvidelsen af sikkerhedsgrundlaget blev i første omgang annonceret til at have virkningfrem til 28. august 2009. Udvidelsen blev senere forlænget, og den blev afskaffet i februar

2011.1. juni 2009-30.september2010/30.december 2013Midlertidig udvidelseafsikkerhedsgrundlagetmed børsnoteret- usikret gæld medgenerel statsgaranti- ikke-efterstilletusikret gæld ognoterede JCB’er medindividuelstatsgarantiSikkerhedsgrundlaget blev i juni 2009 midlertidigt udvidet med børsnoteret usikret gældmed generel statsgaranti, jf. lov om finansiel stabilitet § 1, og udvidet med børsnoteretikke-efterstillet usikret gæld og børsnoteret seniorgæld udstedt i tilknytning til SDO(junior covered bonds, JCB) med individuel statsgaranti, jf. lov om finansiel stabilitet §16 a.Ingen institutter havde benyttetsig af muligheden for at belåneusikret gæld med generelstatsgaranti.

Ingen institutter belånteVærdipapirerne skulle være udstedt af penge- eller realkreditinstitutter i KongerigetDanmark, registreret i VP Securities, noteret til handel på OMX NASDAQ København og statsgaranterede JCB'er ultimo2011.denomineret i danske kroner eller euro. Børskurshaircut var på 10 pct. afmarkedsværdien. For værdipapirer denomineret i euro var der et valutakurshaircut på 3Belåningsværdien afpct.institutternes ikke-efterstilledeUsikret gæld med generel statsgaranti var belånbar frem til 30. september 2010, og gældusikrede gæld med individuelmed individuel statsgaranti er belånbar indtil 30. december 2013.statsgaranti var ultimo 2011 3,5

Sikkerhedsgrundlaget blev i juni 2009 midlertidigt udvidet med unoteret usikret gældomfattet af den generelle statsgaranti, jf. lov om finansiel stabilitet § 1, og med unoteretikke-efterstillet usikret gæld og unoterede JCB’er med individuel statsgaranti, jf. lov omfinansiel stabilitet § 16 a.Værdipapirerne skulle være udstedt af penge- eller realkreditinstitutter i KongerigetDanmark, registreret i VP Securities, og denomineret i danske kroner eller euro.Børskurshaircut var på 20 pct. af den nominelle værdi og valutakurshaircut forværdipapirer denomineret i euro var på 3 pct.Usikret gæld med generel statsgarant var belånbar frem til 30. september 2010, og gældmed individuel statsgaranti er belånbar indtil 30. december 2013.

Sikkerhedsgrundlaget blev i februar 2010 udvidet med SPV-obligationer, der er udstedtpå basis af lån med individuel statsgaranti til danske penge- og realkreditinstitutter, jf. lovom finansiel stabilitet § 16 a. SPV-obligationerne skal opfylde de af Nationalbankenfastsatte standardbetingelser og godkendes af Nationalbanken.

Nationalbanken udvidede i oktober 2011 sikkerhedsgrundlaget med pengeinstitutternesegne udlån af god kvalitet. Simple fordringer i form af udlån og kassekredit i danskekroner eller euro er omfattet af ordningen. Debitor skal være en ikke finansielvirksomhed, en offentlig myndighed eller en husholdning hjemmehørende i Danmarkeller på Færøerne.Udlån værdiansættes til deres aktuelle restgæld og kassekreditterne til deres aktuelle saldofradraget 10 pct. Udlån og kassekreditter i euro fradrages yderligere 3 pct. Ved beregning

Belåningsværdien afpengeinstitutternes egne udlånblev på tidspunktet forordningens annoncering skønnettil 400 mia. kr. Den faktiskebelåningsværdi vil være lavereend dette skøn. Det skyldes fx,at en del af udlånene er pantsat

af belåningsgrundlaget fratrækkes derudover debitors modregningsadgang. Instituttetssamlede belåningsgrundlag fratrækkes et haircut på 25 pct. og en margin på 10 pct. for atfå udlånenes belåningsværdi, som er det beløb, instituttets trækningsret i Nationalbankenkan opskrives med ved pantsætning af udlånene.Låneadgangen kan inden for visse grænser indgå i pengeinstitutternes opgørelse aflovpligtig likviditet i medfør af § 152 i lov om finansiel virksomhed, uden at udlånene erpantsat til Nationalbanken.