Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 42:

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2012).

Jeg skal bede medlemmerne lægge samtalerne ud i sidegemakkerne. Ja, må jeg bede om bare lidt mere ro i salen, så vi kan gå i gang med første behandling af beslutningsforslag nr. B 42.

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget pålægges regeringen i denne samling at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage andre fornødne administrative ændringer, der skal gøre det muligt for danske fodboldklubber på divisionsniveau at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere, der har taget del i grovere fodboldrelaterede uroligheder eller gentagne gange har gjort sig skyldige i alvorlige brud på stadionreglementerne.

Beslutningsforslaget skal med andre ord skabe mulighed for, at fodboldklubber kan oprette deres eget private hooliganregister og udveksle oplysninger med hinanden. Uromagerne skal efter forslaget kunne registreres i op til 2 år, og de registrerede personer skal orienteres om indsamlingen og videregivelsen af de pågældende oplysninger. Klubberne skal kunne føre bevis for de uroligheder, som har ført til registreringen.

Det er et vigtigt emne, som forslagsstillerne med beslutningsforslaget sætter på dagsordenen her i Folketinget i dag, og det vil jeg gerne kvittere for, og jeg ser derfor også frem til dagens debat. Men lad mig med det samme gør en ting klart: Regeringen er meget opsat på at gøre mere for at bekæmpe uroligheder i forbindelse med fodboldkampe, men regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det vil jeg uddybe senere.

I Danmark har vi jo i bund og grund en god fankultur. Langt de fleste fodboldfans er fredelige mennesker, som dyrker deres interesse uden at begå ulovligheder eller lave ballade. Det er almindelige mennesker, som er mere end trætte af, at en lille gruppe foldboldballademagere, som under dække af at være fodboldfans tilsyneladende ser det som deres kald at skabe uro ved kampene. Og jeg kan godt forstå det.

For det er ikke acceptabelt, at hooligans møder op og er til gene og ligefrem til fare for de mange tilskuere, som blot ønsker at følge deres hold på fredelig vis. Det er også uacceptabelt, at de samme personer med deres uroskabende og hærgende adfærd lægger beslag på store samfundsmæssige ressourcer, herunder ikke mindst politiets ressourcer. Lad mig blot som eksempel nævne begivenhederne i Aalborg den 4. marts i år. Her udviklede det, som skulle have været en festlig dag med fodbold i centrum, sig som bekendt til en dag, hvor uro og hærgen i Aalborgs gader kom til at spille hovedrollen, og hvor fodboldkampen måtte afbrydes, fordi der opstod fare for publikum, spillere og officials.

Det siger sig selv, at den slags episoder ikke hører nogen steder hjemme.

Både myndigheder og klubber har i øvrigt igennem årene iværksat en række tiltag, der har medvirket til at udvikle og fastholde den grundlæggende gode fankultur, som vi har i Danmark.

Den såkaldte hooliganlov blev vedtaget af et bredt flertal her i Folketinget i 2008. Lovforslaget byggede dels på anbefalingerne fra Rigspolitiets arbejdsgruppe om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark, dels på oplysninger fra en række andre lande.

Hovedelementet i loven er en karantæneordning. Den indebærer, at politiet, når betingelserne selvfølgelig er opfyldt, kan forbyde personer at opholde sig i nærheden af bestemte sportsbegivenheder, herunder fodboldlandskampe samt alle kampe, hvor der deltager hold fra Superligaen eller fra 1. eller 2. division. Hvis karantænen overtrædes, straffes den karantæneramte med bødestraf og i særlig grove tilfælde eller ved gentagelse med fængsel i op til 4 måneder.

Loven giver politiet mulighed for at videregive oplysninger til fodboldklubberne om, hvilke personer der har fået en generel karantæne. Det sker for at forbedre håndhævelsen af loven. Ifølge Rigspolitiet er 74 personer siden lovens ikrafttræden meddelt karantæne, og pr. 1. maj i år var der 54 personer med en verserende generel karantæne. Det svarer nogenlunde til det forventede niveau, idet man forudså, at der ville være behov for i størrelsesordenen 50-100 generelle karantæner. Siden lovens ikrafttræden er ca. 40 personer sigtet for overtrædelse af en meddelt karantæne.

Sideløbende med hooliganlovens ikrafttræden iværksatte politiet et nationalt koncept for politiets indsats ved fodboldkampe, den såkaldte fodboldhåndbog. Politiet reviderer løbende fodboldhåndbogen. Den adresserer bl.a. politiets fremtræden og synlighed i forbindelse med fodboldkampe, og et af de overordnede formål er at tydeliggøre politiets rolle over for tilskuerne, herunder også at betragte de potentielle ballademagere som medspillere snarere end som modspillere, alt sammen naturligvis uden at det kompromitterer politiets evne til at sætte hurtigt og effektivt ind, hvis en konfliktsituation udvikler sig.

De foreløbige erfaringer med indsatsen og det såkaldte dialogkoncept er gode, men det udelukker naturligvis ikke, at indsatsen kan blive endnu bedre.

Ved siden af muligheden for at give karantæne efter hooliganloven har politiet fået mulighed for at registrere uromagere med en særlig kode i Kriminalregisteret. Meningen med dette er at skærpe politiets opmærksomhed på den pågældende. Samtidig kan registrering medvirke til at sikre et kvalificeret grundlag for en eventuel senere vurdering af, om der er anledning til at give den pågældende en karantæne. Aktuelt er i alt 441 personer ifølge Rigspolitiet registreret som uromagere og dermed omfattet af politiets såkaldte boblerliste over personer, som læner sig op ad en generel karantæne.

Også fodboldklubberne har i høj grad taget ansvaret på sig, og flere klubber har selv indført ordninger, som medvirker til at oprette ro og orden i forbindelse med afvikling af fodboldkampe. Et godt eksempel er F.C. Københavns såkaldte AWAY-program. Jeg ved, at også klubber og fanklubber på tværs samarbejder om at forhindre uroligheder i forbindelse med kampene. F.C. København og Brøndby IF har f.eks. for nylig indledt et sådant samarbejde.

De senere års tiltag på området ser heldigvis ud til at have haft en positiv effekt. Tal fra Rigspolitiet viser nemlig en generelt faldende tendens i antallet af anholdelser i forbindelse med afviklingen af større fodboldkampe. Men når det er sagt, må vi jo selvfølgelig også se i øjnene, at der stadig væk er alvorlige problemer at tage fat på. Jeg nævnte før de voldsomme uroligheder i Aalborg den 4. marts i år. Det var dem, som fik bægeret til at flyde over, ikke mindst for mit eget vedkommende. Og direkte foranlediget af urolighederne i Aalborg har jeg således indkaldt Divisionsforeningen, DBU, relevante klubber og Rigspolitiet til et stormøde i Justitsministeriet, som snart vil blive afholdt. Formålet med mødet er, at vi åbent og konstruktivt skal drøfte, hvad vi fremadrettet og i fællesskab kan gøre for at forhindre uroligheder som i Aalborg, altså forhindre, at de uroligheder gentager sig.

For som jeg sagde indledningsvis, skal det være en positiv og tryg oplevelse at overvære en fodboldkamp, og det bør også være sådan, at man uden betænkeligheder kan tage sine børn med. Jeg har som optakt til mødet siden marts besøgt flere klubber fra Superligaen for at høre deres forslag til, hvordan vi kan gribe endnu mere effektivt ind over for fodboldbøllerne. Inden længe skal jeg også mødes med Superligaklubbernes fanklubber for at få deres syn på, hvordan tingene kan gøres endnu bedre, og, hvad der er nok så væsentligt, jeg skal høre, hvad fanklubberne selv kan og vil bidrage med i denne sammenhæng.

Disse formøder skal skabe det bedst mulige udgangspunkt for drøftelserne på det kommende stormøde, som jeg i øvrigt selvfølgelig ser meget frem til. Jeg har af samme grund bedt Rigspolitiet om, at de venter med at afslutte den evaluering af hooliganloven og indsatsen mod fodbolduroligheder, som Rigspolitiet siden efteråret har arbejdet på. De ideer og forslag, som jeg håber bliver resultatet af mødet, bør Rigspolitiet efter min mening inddrage i sine afsluttende overvejelser om behovet for nye initiativer på området.

Når jeg indledningsvis tilkendegav, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det jo først og fremmest, at vi fra regeringens side nu har sat en ambitiøs proces i gang, hvor vi vil inddrage de relevante aktører på området, ikke blot for at lytte til deres tanker og ideer, men også for at involvere og ikke mindst ansvarliggøre dem. Jeg synes derfor ikke, at det vil være på sin plads, at jeg allerede her i dag lægger mig fast på, hvilke initiativer der er de rette. Det vil ganske enkelt ikke være fair over for de aktører, der beredvilligt og engageret har stillet sig til rådighed for den proces, som vi altså lige nu befinder os midt i. Men som jeg også har sagt tidligere her i salen og givet udtryk for her i salen, er jeg åben over for at drøfte ethvert forslag, som vil kunne bidrage til, at vi kommer problemerne til livs. Det er jo sådan set formålet med hele den proces, som regeringen også har sat i gang. Jeg har selv peget på muligheden for at udstyre politiet med nye magtmidler på området, herunder en hjemmel til at kunne flytte spilletidspunktet for højrisikokampe, men også andre politimæssige initiativer vil kunne komme på tale. Jeg er også helt indstillet på at se, om der er svagheder ved det eksisterende hooliganregister, som kan være til hinder for, at registeret i praksis har den funktion og nytte, som var det tiltænkt. Og viser det sig at være tilfældet, er jeg selvsagt både rede til at foretage de fornødne justeringer og tilpasninger af lovgivningen.

Alt det vil vi vide meget mere om, når drøftelserne er afsluttet, og når Rigspolitiets evaluering af hooliganloven og indsatsen mod fodboldrelaterede uroligheder foreligger. Det er min forventning, at regeringen i det tidlige efterår vil kunne præsentere en samlet pakke for en forstærket indsats mod fodbolduroligheder. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, at der er grund til hilse velkommen, at ministeren har været så flittig til at besøge diverse fodboldstadioner. Jeg kan se en hel perlerække af besøg, når man ser pressemeddelelser fra ministerens kontor. Det er jo fint, at man både besøger jyske og sjællandske klubber. Nogle kunne måske mene, og herunder Dansk Folkeparti, at det jo er udmærket med besøg, men man kunne også overveje at handle. Man kunne også overveje at gennemføre nogle af de gode ideer, der ligger på bordet allerede. Vores forslag her i dag handler jo om, at fodboldklubberne skal have mulighed for at udveksle oplysninger, der kan gøre, at man også, når hold f.eks. spiller på udebane, kan sikre, at dem, der har lavet ballade gang på gang, ikke kommer ind på stadion. Der må vi bare erkende, at f.eks. den fodboldbølle, der løb ind på Aalborgs stadion, som også er omdrejningspunkt for debatten, ikke kommer i det hooliganregister i dag. Så jeg vil spørge ministeren: Hvorfor ikke handle nu, i stedet for at besøge alle de her stadioner?

Ministeren.

Jeg har det altså sådan, at jeg helt grundlæggende tror på, at det er meget udmærket at lytte til dem, der står midt i det. Hvis man så, hvad der skete i Aalborg, da F.C. København var på besøg, tror jeg, at det er meget fornuftigt lige at tage op at høre, hvad det i grunden var, der skete, og hvad årsagerne var til, at det udviklede sig, som det gjorde, og hvad baggrunden var for, at folk, der gerne ville gå til en fodboldkamp, lige pludselig befandt sig i et inferno. Det tror jeg er den rigtige måde at håndtere det på. Det er derfor, at regeringen har igangsat en meget ambitiøs proces nu, hvor jeg besøger klubber, hvor vi holder stormøde med både Divisionsforeningen, DBU og fanklubberne og så på den baggrund drøfter problemerne, og så kommer der som sagt en plan for det her i det tidlige efterår. Det mener jeg er måden at gøre det på, og jeg er også glad for, at klubberne har været meget imødekommende over for de ideer, jeg har præsenteret. Jeg håber også, at de har fået en fornemmelse af, at det er en regering, der lytter til dem og deres ideer til, hvordan de her ting skal håndteres.

Hr. Peter Skaarup.

Nu må vi bare sige, at det jo ikke er et nyt problem. Det er et problem, vi har kendt i lang tid, og vi har i hvert fald kendt det siden marts måned fra stadion i Aalborg med den her omtalte episode. Der kan man selvfølgelig vælge at sige, at nu evaluerer vi, og nu mødes vi med diverse fanklubber. Men man kunne godt gøre tingene sideløbende. Divisionsforeningen støtter det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat og vi har til behandling her i dag, om at give mulighed for at udveksle de her oplysninger.

Det er jo også sådan, at justitsministerens regeringspartner, Det Radikale Venstre, fremsatte et lignende forslag for omkring 1 år siden. Der vil jeg spørge, om man taler sammen i regeringen. De, der var med til at fremsætte det forslag på vegne af De Radikale for 1 år siden, var jo den nuværende kirkeminister, den nuværende forskningsminister og den nuværende økonomiminister, så det er fremtrædende personer i regeringen, der stod bag det forslag: Så taler man sammen, og hvornår sker der noget?

Ministeren.

Jeg lytter til hr. Peter Skaarup og kommentarerne derfra og synes, at det går lidt i ring. Jeg ved ikke, om det er, fordi man er sådan lidt ked af, at regeringen har igangsat en god proces nu, hvor vi rent faktisk lytter til dem, som har med problemerne at gøre. Det tror jeg er vigtigt.

Det, der skete i Aalborg, er der ikke sådan et knipssvar på. Det var meget alvorligt, og det var jo desværre en gentagelse af noget af det, som vi tidligere har set. Derfor er jeg tilfreds med, at den melding, jeg har fået fra klubberne og også fra de fangrupperinger, som jeg har talt med, er, at vi skal se på det her i et samlet hele. Lad os se på de værktøjer, der er sat gang i nu, lad os se på, om der er nye, der skal findes til den værktøjskasse, som vi skal have skabt, som forhåbentlig kan gøre, at vi kan komme det her til livs. Det er der mange, der peger på kan blive svært endegyldigt at få dæmmet op for. Noget af det, vi har set her, er jo som sagt, som jeg også sagde i min tale, at vi har folk i og omkring fodboldklubberne og tilskuergrupperingerne, som går til fodbold ikke for at se fodbold, men for at opsøge ballade og slagsmål. Det kræver en bred tilgang at få fat i kraven på dem så at sige, og det er det, som regeringen har lagt an til med den proces, som vi nu har iværksat. Der mener jeg at den mest holdbare vej frem er at gøre det i samarbejde med klubberne, med fangrupperingerne, således at vi kan få skabt et grundlag for det, fodbold skal være, nemlig en festlig begivenhed, som man trygt og roligt kan gå til med hele familien.

Tak til justitsministeren. Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre.

Brøndby IF er officiel danmarksmester i hooliganisme, idet mere end halvdelen af de 50 personer, der har fået karantæne efter hooliganloven, er klædt i blåt og gult. Om det er udsigten til, at Brøndby ryger ud af Superligaen, der har fået forslagsstillerne til at fremsætte det beslutningsforslag, vi behandler i dag, ved jeg ikke, men jeg ved, at Venstre ikke er overbevist om, at der er behov for at udvide den lov, vi vedtog i 2008, nemlig lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som i folkemunde bliver kaldet hooliganloven. Dansk Folkeparti har nemlig foreslået, at vi udvider hooliganloven, så den også skal kunne anvendes af fodboldklubber på divisionsniveau.

Venstre er naturligvis enig i hensigten med beslutningsforslaget, da vi i lighed med forslagsstillerne mener, at det er trist, at fodboldkampe ikke altid afvikles under trygge forhold. Der skal være plads til alle slags tilskuere på stadion, også til familiefaren med sin knægt på 6 år. Derfor er det vigtigt, at fodboldkulturen ikke bliver ødelagt af enkelte uromagere, som skaber utryghed for andre tilskuere.

Det har hele tiden været planen, at hooliganloven efter en passende periode skulle evalueres. Det er nødvendigt, så vi får et overblik over, om loven har virket efter hensigten. Rigspolitiet gik i gang med evalueringen sidste efterår, og vi venter derfor på resultaterne og eventuelle forslag til nye tiltag. I et svar til udvalget har ministeren dog løftet lidt af sløret for anvendelsen af loven. Tal fra den 10. april 2012 viser, at i alt 69 personer har været meddelt generel karantæne siden lovens ikrafttræden. Heraf har 50 personer aktuelt en generel karantæne, og de registrerede personer fordeler sig hovedsagelig på tre af de største klubber. Det drejer sig om Brøndby IF, som jeg indledte med at fortælle er på førstepladsen med 29 personer i karantæne, men FCK kan desværre også være med på en flov andenplads, ligesom FC Midtjylland blander sig i toppen. Det er altså ganske få klubber, som har registreret langt størstedelen af uromagerne, og mit gæt vil være, at når vi kommer ned i divisionsniveau, er antallet af hooligans meget lavt.

De seneste års uroligheder viser samme billede. Balladen opstår typisk i forbindelse med højspændingskampe, hvor FCK har gæstet en af de andre store klubbers stadion. I Parken er der som oftest styr på tropperne, men udebanekampene giver problemer. Efter de voldsomme uroligheder i superligakampen mellem AaB og FCK den 4. marts 2012 indgik de fem største klubber i Superligaen – AGF, FCK, Brøndby, AaB og OB – en udebaneaftale. Aftalen skal sikre, at der ikke opstår uroligheder i forbindelse med klubbernes udebanekampe. Udebaneaftalen betyder, at FCK tilbyder udebaneafsnit til klubbens fans i en periode. Dette vil også ske for de fire øvrige klubber, hvis der skulle opstå flere uroligheder. Samtidig er udebaneaftalens hovedformål, at Divisionsforeningen i samarbejde med klubberne har planer om at indføre et registreringssystem, hvor fans fremover skal lade sig registrere med navn og adresse for at komme ind på udebaneafsnittet til de fem klubbers kampe. Systemet skal altså sikre, at klubberne igen kan tilbyde tilskuere og fans udebaneafsnit til alle kampe uden uro og optøjer.

Den slags tiltag fra klubberne ser vi rigtig positivt på i Venstre. Vi foretrækker helt klart, at fodboldklubberne selv løser de problemer, der kan opstå i forbindelse med en fodboldkamp. Jeg vil dog ikke udelukke, at der kan blive tale om at udvide lovgivningen på området, hvis det er begrundet i saglige og nødvendige tiltag. Venstre mener dog ikke at kunne træffe beslutning om en udvidelse af hooliganlovens anvendelsesområde, så længe evalueringen af den nugældende lov ikke er afsluttet. Venstre vil derfor afvente resultaterne af evalueringen og udbyttet af ministerens dialog med fodboldklubberne om tiltag, der skal dæmme op for problemerne med ballademagere på stadion. Jeg kan også godt løfte sløret for, at Venstre er særdeles skeptisk indstillet over for det forslag, der er kommet fra justitsministeren, om at ændre kamptidspunktet.

På baggrund af det, jeg lige har sagt, må jeg desværre meddele Dansk Folkeparti, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg er selvfølgelig lidt ked af, at Venstre ikke vil støtte forslaget, som det foreligger, men jeg er til gengæld tilfreds med, at Venstre siger, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at kigge på det, når den her evaluering fra Rigspolitiet er færdig.

I den forbindelse vil jeg spørge: Vækker det ikke bekymring hos Venstres ordfører, at den baneløber, som havde den meget uheldige optræden på Aalborg Stadion, og som var med til at ødelægge kampen, der måtte afbrydes med uroligheder til følge, ikke kommer i hooliganregisteret efter de nuværende oplysninger, men kun får en lille bøde? Er det ikke et tegn på, at det register, vi har i dag, og som Divisionsforeningen gerne vil have udvidet præcis i retning af det forslag, Dansk Folkeparti har, ikke fungerer efter hensigten, når notoriske fodboldbøller ikke kommer i registeret, selv om de er med til at ødelægge kampene?

Ordføreren.

Jamen når vi får evalueringen fra Rigspolitiet, vil den her episode jo helt sikkert indgå. Som jeg sagde i min tale, er vi åbne over for at se på eventuelle stramninger. En af de stramninger, der kunne komme på tale, kunne jo godt være, at man skulle sænke barren for at blive optaget i registeret, for jeg kan godt følge ordføreren i, at det umiddelbart kan virke lidt besynderligt, at den pågældende ikke bliver optaget i registeret.

Jeg siger tak til Venstres ordfører. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Med det her forslag vil Dansk Folkeparti fremme, at fodboldklubberne kan indsamle og udveksle oplysninger om uromagere, og det er noget, som vi allerede har været nogenlunde inde omkring. Socialdemokraterne er helt enige i det, der er intentionen med forslaget, altså det her med, at man trygt skal kunne gå til en fodboldkamp, at man trygt skal kunne tage sine børn med til en kamp en søndag eftermiddag, og det er noget, som fodboldklubberne og fanklubberne heldigvis også er enige i. I virkeligheden er det jo – heldigvis – de færreste personer, der ønsker, at det skal udvikle sig til vold, men vi ved jo også godt, at nogle få personer kan ødelægge meget for mange, og at de kan ødelægge meget for fodboldsporten. Jeg er generelt enig i det, der allerede er blevet sagt, om, at vi jo i Danmark faktisk har en god fodboldkultur, og at vi har en god fankultur, særlig når man sammenligner det med, hvordan det kan gå for sig i andre ligaer rundtomkring i verden.

Men vi skal i vores samfund selvfølgelig heller ikke på nogen måde finde os i, at der er nogen, der ved uroligheder forsøger at ødelægge det, der ellers bare burde være en glad og en tryg oplevelse, nemlig det, at man overværer en kamp. Som det også allerede er blevet nævnt, er Rigspolitiet ved at afslutte evalueringen af hooliganloven. Samtidig har justitsministeren som lige omtalt taget initiativ til at samle klubberne, Dansk Boldspil-Union, politiet m.fl. for at man kan se på, hvad man kan gøre for at forhindre uroligheder og vold. Det her med at tage fat i klubberne, i fanklubberne, i politiet osv. er et godt initiativ, for det er jo netop i et samarbejde med dem, vi kan komme problemerne med de her bøller til livs. For det er jo også dem, der står med problemerne i hverdagen, og det er også dem, altså fanklubberne, der synes, det er irriterende, at der er nogle få, der ødelægger det for alle de andre, og derfor synes jeg, det er rigtigt, at man tager fat i dem, og at man laver et tæt samarbejde med dem i forhold til at løse det.

Til efteråret bliver der, som ministeren så omtalte, brug for at se på nogle nye initiativer i forbindelse med at bekæmpe det med disse fodbolduroligheder, og det kan man så gøre med en dialog med Boldspil-Unionen, med klubberne osv. i den ene hånd og med erfaringerne fra Rigspolitiet i den anden hånd.

Vi stemmer i dag nej til det her beslutningsforslag. Vi deler som sagt den grundholdning, der ligger bag forslaget, om, at man vil bekæmpe hooliganisme, og at man vil bekæmpe uro ved fodboldkampe, men vi vil altså gerne afvente, hvad Rigspolitiet får ud af at evaluere hooliganloven, og vi vil gerne afvente, hvad der kommer ud af justitsministerens møder med klubberne, med fanklubberne, med Dansk Boldspil-Union osv., og på den baggrund kan vi ikke stemme for forslaget.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg synes da, det er ærgerligt, at man ikke snakker så meget sammen i regeringspartierne, for det er jo Det Radikale Venstre, der har foreslået det her for omkring 1 år siden i Folketinget, hvor vi havde en god første behandling af det. Det var den nuværende kirkeminister, Manu Sareen, der var ordfører på forslaget eller fremsatte forslaget – han endte med ikke at blive ordfører, da han på det tidspunkt så var trådt ud af Folketinget igen – men han fremsatte det og havde mange gode tanker og var godt fremme i medierne om, at det var vigtigt at gøre det her. Derfor undrer det mig, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det, når regeringspartneren faktisk selv kom med forslaget i sin tid. Men det er en ting.

Noget andet er: Er Socialdemokraternes ordfører enig i det forslag, der er kommet frem om, at man skal flytte fodboldkampe, og at det sådan er det, der er løsningen på de uroligheder, og som kan dæmme op for urolighederne til gavn for dem, der er fredelige fodboldtilhængere? Er det det, vi skal tro på, der ligesom er det, der kan medføre, at man stopper uroen, altså at man flytter kamptidspunkterne, eller hvordan skal man forstå Socialdemokraternes ordførertale her i dag?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror ikke på, at man kan forhindre alle typer uroligheder ved at kigge på kamptidspunktet. Jeg håber i virkeligheden, at den snak, som justitsministeren skal have med klubberne osv., og den evaluering, Rigspolitiet laver af den gældende lovgivning, betyder, at man kan tage fat i mange initiativer for at sørge for, at der bliver færre uroligheder. Kan det være, at nogle af de initiativer kommer til at handle om politiets registrering af fodboldbøller, som det her beslutningsforslag jo bl.a. handler om? Det kan jo godt være. Jeg håber da meget, at politiet kan komme og sige, hvad deres evaluering er. Kan det være, at noget af det, der kommer ud af snakken, er en evaluering af kamptidspunkter? Det synes jeg er fremragende. Hvis det viser sig, at man kan sige, at der er nogle ganske få højrisikokampe, hvor det virkelig kan gå galt, noget af det der FCK-Brøndby eller nogle af de andre højt profilerede kampe, og vi kan undgå meget af det ved at lægge det på et andet tidspunkt af dagen, så synes jeg da, at det er en god idé. Så synes jeg da, at vi skulle tage at gøre det.

Men jeg tror bare, at vi skal gøre os klart, at vi ikke sådan med et snuptag herinde fra Christiansborg kan sige, at det er sådan her, vi løser alle uroligheder. Der tror jeg tværtimod at vi har brug for at snakke med fanklubberne, med klubberne, med Dansk Boldspil-Union, dem alle sammen om, hvad det er for nogle forskellige initiativer, vi skal tage. Vi skal snakke med politiet og høre, hvad deres evaluering er af hooliganloven, som vi nu har haft i 4 år, og hvad kan vi gøre bedre.

Derfor ønsker jeg jo ikke, at vi i dag snakker os fra hinanden. Der håber jeg jo at vi til efteråret kan være fælles om at tage nogle initiativer. Hvad det præcis bliver for nogle initiativer synes jeg dybest set afhænger af, hvad politiet, klubberne, boldspilunionen osv. siger med hensyn til, at det og det kunne være rart at have, for at vi kunne komme lidt videre.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg tror heller ikke, at der er nogen her i Folketinget, der har et ønske om at snakke sig fra hinanden. Tværtimod er der et fælles ønske om at gøre noget, og der er det så bare, at vi fra Dansk Folkepartis side siger, at nu har vi fremsat vores forslag til, hvad man kan gøre, og Divisionsforeningen bakker det op. Klubberne vil altså gerne have det her værktøj og er bekymrede for, at man ikke i tilstrækkelig grad har dem i registeret, som virkelig laver balladen til ugunst for de fredelige fodboldtilhængere. Der er spørgsmålet så, hvad der så skal laves. Hvis det ikke skal være det her forslag, må man jo have nogle andre forslag. Der kan jeg bare konstatere, at det forslag, justitsministeren er kommet med, nemlig at man skal flytte kampene, kan den socialdemokratiske ordfører ikke se kommer til at hjælpe noget særlig på situationen. Det er jo sådan lidt mærkeligt, hvis det er tilfældet.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge den socialdemokratiske ordfører: Er Socialdemokraterne enige i, at vi skal udvide adgangen til at få oplysninger fra det eksisterende hooliganregister? For der er det jo sådan, at klubberne klager over, at man ikke har adgang til at få de oplysninger, som man faktisk har liggende i registeret.

Ordføreren.

Den der udlægning, hr. Peter Skaarup havde, bliver vist lidt ligesom en vis herre læser biblen. Jeg sagde jo netop, at Socialdemokraterne var fuldstændig enige i, at alle de initiativer, man kunne finde på at tage for at forhindre uro, vold ved fodboldkampe, synes vi er værd at kigge på. Vi håber, at der kan komme mange ideer op i dialogen med klubberne, med fanklubberne osv. Er en af de mange ideer, at man skal kunne flytte nogle kamptidspunkter, er det glimrende. Hvis det kan hjælpe til mindre uroligheder, til mindre vold, synes vi, at det er en fremragende idé. Vil man så kunne løse alle problemer med uroligheder ved at flytte rundt på kamptidspunkter? Nej, det tror jeg ikke. Men hvis det kan forhindre vold eller uroligheder ved en kamp, at man har flyttet tidspunktet, synes jeg bestemt, at man skal gøre det. Alt andet ville da være helt vanvittigt.

Derfor synes jeg, at det er en fremragende idé, men jeg håber da så sandelig, at der kan komme andre ideer, netop fordi jeg siger, at det ikke er nok kun at kunne flytte kamptidspunkter. Der er sikkert også mange andre ting, vi skal have taget fat i. Og hvor skal vi så få ideen til, hvad det er for nogle ting, vi skal tage fat i, ud over at flytte kamptidspunkter? Er vores registrering god nok f.eks.? Der er det da superoplagt at spørge for det første politiet, for det andet spørge klubberne, spørge fanklubberne, spørge alle dem, der sidder med fingrene dybt nede i problemerne og ved, hvor skoen trykker. Det er lige præcis dem, vi skal tage fat i. Det er dem, der kan svare os på, at det og det fungerer bedre, og det er i virkeligheden også mit svar på hr. Peter Skaarups andet spørgsmål, nemlig, hvad med registrering, som også ligger i det her beslutningsforslag. Vi skal spørge politiet, hvad deres erfaring er med registrering, og om politiet synes, det virker tilfredsstillende i dag, og hvis nej, må vi kigge på det.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Øv. Jeg synes ellers lige, hr. Ole Hækkerup var ved at rygsvømme langt væk fra det synspunkt, at man kunne ændre kamptidspunktet, men her til sidst vender hr. Ole Hækkerup alligevel tilbage og siger, at hvis alle andre mennesker synes, det er en god idé, så synes Socialdemokratiet også, det er en god idé.

Kan vi ikke prøve at forholde os lidt til, hvad det egentlig betyder at flytte kamptidspunktet? For hvad er det, man opnår? Man opnår i så fald, at de fleste mennesker er på arbejde på det tidspunkt, hvor der bliver spillet fodbold. Man vil opleve, at børn og unge er i skole på det tidspunkt, hvor kampene bliver spillet. Og hvem er der så tilbage til at se fodboldkampene? Ja, det er ballademagerne. De har muligheden for at møde op, hvorimod de fleste andre mennesker enten er på arbejde eller er i skole og passer deres uddannelse. Er det ikke det, man opnår ved at flytte kamptidspunktet fra, hvor det ligger i dag, hvor vi alle sammen har fri og mulighed for at komme?

Ordføreren.

Det synes jeg var en besynderlig udlægning – en virkelig besynderlig udlægning. Sådan som jeg har hørt diskussionen om kamptidspunkter, handler den om, at man skal kunne flytte en kamp fra at ligge sent søndag eftermiddag til f.eks. at ligge søndag formiddag. Men det kan selvfølgelig være, at hr. Tom Behnke har hørt noget andet. Jeg kan ikke garantere, og det kan hr. Tom Behnke sikkert heller ikke, at det vil føre til mindre uroligheder ved den fodboldkamp. Men jeg tror da, at hr. Tom Behnke og jeg kan være enige om, at hvis erfaringen er, at der er nogle højrisikokampe, hvor det ville forhindre uroligheder at flytte dem til et andet tidspunkt, f.eks. fra søndag eftermiddag til søndag formiddag, ja, så er det en god idé. Nu har hr. Tom Behnke jo ikke holdt De Konservatives ordførertale endnu, men vi er formentlig enige om den grundværdi, at man stille og fredeligt skal kunne tage sine børn med til en kamp om søndagen.

Hr. Tom Behnke.

Det, der er sagen, synes jeg, er, vi skal overlade det til klubberne at finde ud af, hvornår det er hensigtsmæssigt at afvikle de her kampe. For at flytte dem fra søndag eftermiddag til søndag formiddag betyder ikke, at de, der vil lave ballade, bliver væk. De, der virkelig vil lave ballade, er da ligeglade. Om det så er kl. 3.00 om natten, kampen bliver spillet, så skal de nok sørge for at komme frem. Men det, man risikerer ved at flytte kampene, er at genere alle mulige andre almindelige, fredelige mennesker.

Tilbage står kun spørgsmålet: Hvem er det, man ønsker at gribe ind over for fra Socialdemokratiets side? Er det klubberne, man vil gøre noget ved? Er det spillerne? Er det de almindelige fredelige tilskuere? Er det de hundredvis af frivillige vagter, der hjælper weekend efter weekend? Eller er det ballademagerne, man ønsker at gå efter?

Ordføreren.

Ja, det er da lige præcis ballademagerne. Men igen formoder jeg, at hr. Tom Behnke og jeg – jeg har stadig ikke hørt den konservative tale endnu – har samme udgangspunkt: at vi fra samfundets side skal lave en så effektiv regulering som muligt for at ramme dem, der laver balladen, og ikke ramme alle dem, der bare vil hen at opleve en god fodboldkamp. Det er da det, der er formålet med det, vi foretager os.

Jeg synes også, det er det, der er fokus. Rigspolitiet evaluerer den gældende hooliganlovgivning. Den har været i kraft i 4 år. Så kommer politiet tilbage og siger, at deres erfaringer med lovgivningen, med registeret, med at give karantæne er sådan og sådan. På den baggrund kan vi derefter sætte os ned, og det er det, justitsministeren har taget initiativ til, med fanklubber, klubber, Dansk Boldspil-Union og spørge: Hvad synes I, vi kan gøre for at komme det her problem yderligere til livs? Og så har vi to rigtig gode steder at få inspiration til, hvordan vi skal tage fat, sådan at der kommer mindre uro og vold til fodboldkampe.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Tak for det. Med et glimt i øjet kunne jeg jo næsten sige, at jeg ikke rigtig behøver at stå her i dag og fortælle om min stilling til forslaget, for den har forslagsstillerne jo allerede været så venlige at redegøre for i bemærkningerne til beslutningsforslaget, og det skal de da have tak for. Jeg tænker dog, jeg vil sige et par ord om vores holdning til dette forslag, så har forslagsstillerne og de, der sidder og følger debatten, jo også hørt det fra hestens mund, om man vil.

Jeg synes, emnet er meget vigtigt, og jeg tror, alle i salen her er enige om, at få hooligans ikke må ødelægge det for alle de fredelige fans. Det vil vi gerne arbejde for, men ikke med dette forslag. For som forslagsstillerne skriver, kan vi ikke støtte forslaget, om end et lignende forslag tidligere har været fremsat af Det Radikale Venstre. Det skyldes især, at der faktisk de senere år har været et markant fald i antallet af anholdelser i forbindelse med superligakampe. I 2008-09-sæsonen blev 714 anholdt, i 2009-10-sæsonen blev 406 anholdt, og i sidste sæson var det her tal reduceret til 255 anholdte. Det synes jeg jo er et imponerende fald. Jeg synes også, det er imponerende, taget i betragtning af at der sidste sæson var 1,4 millioner tilskuere til superligakampe. Jeg synes simpelt hen, det er så synd, at sådan nogle historier ikke altid når mediernes søgelys.

Faldet skyldes nok delvis, at Folketinget i 2008 tog initiativ til nogle nye redskaber på baggrund af anbefalinger fra politiet. Det er der ved at blive lavet en evaluering af nu, og det glæder vi os til at kigge på og til at se på, hvordan det går med ordningen i øjeblikket. Så tror jeg også, at vi langt hen ad vejen skylder politiet tak for deres store indsats. Det her er ikke nogen nem opgave, og jeg vil gerne rose politiet for deres ihærdige arbejde og for at sætte så mange ressourcer af til det, som de gør.

Det ændrer selvfølgelig ikke på, at 255 anholdte er 255 for mange, så jeg ser gerne, at vi tager ved lære af de gode eksempler, som findes rundtomkring i landet. Her er dialogbetjentkonceptet et af midlerne. Det er udviklet af Østjyllands Politi til at afmontere nogle af de mere tilspidsede situationer frem for at møde dem med knipler. Ifølge mine oplysninger bliver det her koncept udrullet på landsplan i løbet af 2012, så der sker jo hele tiden forbedringer. Og så har vi justitsministeren til at turnere rundt i øjeblikket for i dialog med klubberne, spillerne og fangrupperingerne at se, om vi kan blive endnu bedre. Det ser vi også frem til, og vi er meget imødekommende over for at drøfte det.

Derudover har vi selvfølgelig også lyttet til de røster, der var i forbindelse med vores forslag i sin tid. Der var røster ude at påpege, at retssikkerheden i det her forslag ikke var på plads, og det har vi også lyttet til.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne, at der jo allerede findes store registre på det her område. Først og fremmest har vi politiets hooliganregister – det er blevet nævnt heroppe fra talerstolen. Ministeren fortalte, at der i dag er 54 personer med karantæne. Derudover har klubberne også interne registre, som de først og fremmest benytter ved hjemmebanekampe, men de kan på sin vis også benytte dem på udebane. Jeg har fundet et citat fra fanforsker Jonas Havelund, som beskriver systemet i Tipsbladet den 16. marts 2012. Han skriver meget kort: Når Brøndby er i Aarhus, sender de 4-6 mand til Aarhus, som er med til at udpege folk. De har indgående kendskab til folk, der har lavet ballade.

Det er jo en måde, hvorpå klubberne til højrisikokampe kan hjælpe hinanden, og det tror jeg faktisk de gør langt hen ad vejen.

Så systemet findes langt hen ad vejen i dag, men det foregår, uden at klubberne indbyrdes udveksler personfølsomme registre, og det er altså derfor, vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, som Dansk Folkeparti skriver i bemærkningerne.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en situation som den her i min tid i Folketinget: Et parti fremsætter et forslag i Folketinget og slår virkelig på stortromme for det i medierne, i læserbreve og på alle mulige måder, og så oplever man, at det samme parti her bare 1 år efter ikke vil støtte nøjagtig det samme forslag. Det tror jeg simpelt hen ikke, jeg har oplevet før. Jeg ved godt, at De Radikale nogle gange har haft en tradition for ikke rigtig at vide, hvad de mener, altså om man skulle stå på det ene ben eller det andet ben, men her har man trods alt været så meget fremme i skoene, at man decideret har fremsat et forslag i Folketinget, som vi alle sammen har taget stilling til. Og der har været en første behandling af det, hvor partierne har givet deres mening til kende.

Så er det dog mærkeligt, at man ikke kan støtte det samme forslag. Og jeg kunne godt tænke mig at spørge den radikale ordfører, om ikke man var meget godt klar over, da man fremsatte sit tidligere forslag, at der var nogle retssikkerhedsmæssige problemstillinger. For i det forslag, man fremsatte, omtalte man jo netop loven om behandling af persondataoplysninger, og det var den lov, man nødvendigvis måtte ændre. Så man gjorde det med helt åbne øjne; man vidste, der var en udfordring, og den ville man så gerne tage hånd om ved at ændre den lov, som omhandlede det pågældende spørgsmål. Så jeg kan ikke se, at den radikale ordfører overhovedet kommer med nogen begrundelse for ikke at støtte forslaget.

Ordføreren.

Som jeg sagde, er der for det første kommet ny statistik. Det var der ikke sidste år, da vi fremsatte beslutningsforslaget. Den viser jo et endnu større fald, end der allerede var på vej, og det er jo rigtig positivt. Det er den ene ting.

Derudover må jeg sige, at vi er blevet klogere. Vi har også fået ny retsordfører osv., og der kan ske ting og sager. Vi er blevet klogere, og jeg vil sådan set også sige, at vi har lyttet til de mange røster, der var, som problematiserede det retssikkerhedsmæssige i det her. Og vi er et parti, der lytter rigtig meget, når folk begynder at påpege, at der kan være noget retssikkerhed i klemme. Så det har vi taget til os, og derfor har vi besluttet os for ikke at støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti.

Hr. Peter Skaarup.

Men jeg vil gøre opmærksom på, at forslaget fra De Radikale netop gik ud på, at man indførte en bestemmelse i persondataloven, som giver fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere. Altså, man havde fuldstændig erkendt, at der var en udfordring i persondataloven, og den ville man tage hånd om ved at lave det her forslag. Så jeg kan simpelt hen ikke få øje på, at De Radikale kan bruge den del af det som argument for ikke at støtte deres eget forslag.

Så er der den anden del, hvor ordføreren siger, at der er kommet nye oplysninger, der er kommet nogle nye tal. Men der kunne jeg da godt tænke mig at spørge hr. Jeppe Mikkelsen, om hr. Jeppe Mikkelsen har læst bemærkningerne til det her beslutningsforslag, hvor vi jo citerer sikkerhedschefen i Brøndby IF for at sige:

»... Det kan godt være, at politiet er blevet flinkere til ikke at skrive folk, for jeg synes ikke ligefrem, at vi kan se, at vore problemer har ændret sig væsentligt inden for de seneste år. Det har ligget på et konstant niveau.«

Så de, der sidder derude på stadioner og holder øje med sikkerheden, siger, at der ikke er sket noget.

Ordføreren.

Altså, en gang imellem synes jeg, det er, som om at vi politikere, når vi har sagt en ting, overhovedet ikke må lære noget nyt. Og jeg vil bare sige til hr. Peter Skaarup, at den dag, hr. Peter Skaarup kommer og fortæller mig, at han er blevet klogere på et område, så skal jeg i hvert fald nok acceptere det. Det vil jeg godt meddele. Jeg kan ikke sige så meget mere. Vi er blevet klogere på det her, vi har lyttet til røsterne, og vi har lyttet til de folk, også fagfolk, som har været ude at påpege, at der kan være store retssikkerhedsmæssige konsekvenser af det her.

Jeg lover hr. Peter Skaarup, at jeg altid læser bemærkningerne, når hr. Peter Skaarup fremsætter beslutningsforslag; det sker jo en gang imellem. Og jeg har også bemærket de kommentarer, der har været fra klubberne. Men jeg synes også, vi skal se det i en større sammenhæng, og jeg vil sige, at f.eks. fanforsker Jonas Havelund, som jeg har citeret tidligere, ikke synes, det er en positiv idé, og at tallene, altså statistikken fra Rigspolitiet, viser, at antallet af anholdte faktisk går nedad. Så man kan sige, at jeg medgiver, at der er mange forskellige interessenter i det her spil. Og vi skal lytte til dem alle sammen. Men så må man jo summere op og samlet set vurdere, om der er behov for nye initiativer. Det har jeg som ordfører ikke vurderet at der er på nuværende tidspunkt.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Man kan jo sige, at det tenderer, at vi er på vej mod mobning. Men jeg tror bestemt ikke, at det er det, der er meningen med forslaget her. Jeg vil også gerne understrege, at det i hvert fald slet ikke er min dagsorden, og jeg tror heller ikke, det er andres, og det vil jeg vise og bevise ved at takke hr. Jeppe Mikkelsen for, at han så krystalklart har sagt, at den tidligere, borgerlige regering faktisk gjorde en fantastisk indsats. Det viser alting jo; alt det, som hr. Jeppe Mikkelsen sagde i sin ordførertale, viser, at det går fantastisk godt i den rigtige retning. Det kan stadig væk blive bedre, men det går jo rigtig godt. Det er stor ros til den tidligere regering, og det synes jeg da at man skal kvittere for og anerkende. Det er jo rart at høre, at der på den måde også kan roses begge veje.

Jeg vil bare høre helt faktuelt: Hvad er forskellen på det forslag, som Det Radikale Venstre fremsatte for 1 år siden, og så det forslag, vi behandler her i dag?

Ordføreren.

Jeg takker for rosen, og jeg takker for takken for min ros til den tidligere regering. Jeg giver hr. Tom Behnke helt ret i, at det går i den rigtige retning, og den borgerlige regering har ikke kun lavet dårlige ting i sin regeringsperiode. Det er jeg helt enig i, omend jeg nok ikke vil rose for alt, hvad den borgerlige regering har gjort i sin levetid.

Jeg mener ikke, at der er de store faktuelle forskelle på det forslag, som blev fremsat sidste år af min forgænger på området, og så det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat i dag.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Holger K. Nielsen som ordfører for SF.

Da mit partis ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af SF sige følgende:

Det er et reelt problem, som Dansk Folkeparti adresserer med det her beslutningsforslag. Der er for mange eksempler på, at tilskueres oplevelser ved fodboldkampe bliver ødelagt på grund af hooligans og fodboldbøller. Derfor er det vigtigt at sætte ind over for de mennesker, der skaber uro på tilskuerrækkerne, og der er derfor tale om gode intentioner med det her forslag. Men jeg er også meget enig i det, som blev sagt af bl.a. justitsministeren, som jeg synes holdt en glimrende tale og havde nogle udmærkede argumenter for, at man ikke lige nødvendigvis skal stemme for dette forslag for at håndtere den her problemstilling. Der er en række muligheder i øjeblikket, og som det er sagt, sker der jo noget på området, også fordi klubberne tager det alvorligt. FCK har indført, hvad de kalder et AWAY -program, og er begyndt at samarbejde med Brøndby IF for at bremse uroligheder ved sportsbegivenhederne, og samtidig er der tiltag i gang i en række klubber. Og det er jo dybt, dybt fornuftigt, at ministeren tager rundt og snakker med klubberne, før man kommer med det endelige bud på, hvad der skal gøres i forhold til det her problem.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti er meget optaget af, om der lige stemmes for deres forslag her i dag. O.k., vi har jo alle sammen forståelse for, at man meget gerne vil have sit beslutningsforslag vedtaget, men tit har et beslutningsforslag også sin virkning ved, at det sætter en proces i gang. Derfor synes jeg da også, at Dansk Folkeparti skal være glade for, at justitsministeren tager det her alvorligt og faktisk tager rundt og snakker med de mennesker, der har forstand på de her ting, og at han siger, at han kommer med en samlet redegørelse og en samlet plan her efter sommerferien. Derfor er der jo en god proces i gang, og det synes jeg da at vi skal være glade for alle sammen.

Tak til SF's ordfører. Jeg ser ikke Enhedslistens ordfører, og så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Fodboldbøllers uroligheder ved fodboldkampe er generende for fredelige fodboldentusiaster. De er omkostningsfulde for såvel klubberne som skatteyderne, og derfor skal vi her fra Folketingets side gøre, hvad vi kan, for at klubberne kan gribe ind over for det. En fredelig måde at gribe ind over for det på er jo ved at udelukke folk, der laver ballade, fra at komme igen. Der har været meget kritik af fodboldklubber for, at de ikke påtager sig nok ansvar i forbindelse med de uroligheder, der er, og at der lægges for meget ansvar over på politiet, men så skal vi jo også give klubberne mulighed for at påtage sig det ansvar, og en effektiv måde fra klubbernes side kunne være at udelukke bøllerne. Det er sådan set også ganske fortjent, kan man sige, for folk, der insisterer på at komme til et arrangement og så bare bruger arrangementet som kulisse for at lave ballade, har jo ikke fortjent at få lov til at komme igen.

På samme måde synes det også helt uskyldigt, at klubber kan skrive ned, hvem der laver den ballade, så de kan forhindre, at de kommer igen, og at de kan udveksle de oplysninger med andre klubber. Det kan forhindre, at hooligans, fodboldbøller, kommer ind til kampene og laver ballade gentagne gange, og det kan have en præventiv effekt i forhold til andre, der er fristet af at begå hooliganisme, men som, hvis de får at vide, at det kan resultere i, at de så ikke kan komme ind og se deres fodboldkampe fremover, kan føle sig afskrækket fra at gøre det.

Så vi bakker op om det her beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side. Det fjerner et forbud mod, at klubber kan skrive personer ned og udveksle de oplysninger med andre klubber, og vi er i Liberal Alliance generelt meget skeptiske over for forbud, især unødvendige forbud, og i særlig grad forbud, der forhindrer en gavnlig adfærd som i det her tilfælde. Det er ingen menneskeret at kunne gå til en fodboldkamp, man er der som gæst hos en klub, der har lavet et arrangement, og hvis man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt der, overtrædes ens menneskerettigheder ikke, fordi man så ikke fremover får lov til at komme til fodboldkampe. Vi vil hjælpe klubberne med at holde orden i eget hus, og derfor bakker vi op om beslutningsforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Man kan sige, at det ikke er nogen menneskeret at få lov til at gå til en fodboldkamp, men til gengæld er det en menneskeret at få lov til at gå til en fodboldkamp i fred og ro for ballademagere. Det er en menneskeret. Her har vi som samfund en pligt til at gribe ind og sørge for, at almindelige, fredelige mennesker kan få lov til at overvære en fodboldkamp og gå både til og fra stadion uden at risikere at lide overlast, fordi der er nogle ballademagere, der absolut skal smadre og ødelægge det hele, fordi de er mere interesserede i det, end de er i fodbold. Der kan man tale om menneskerettigheder, for vi skal selvfølgelig alle sammen som borgere kunne færdes frit her i samfundet. Derfor er det så vigtigt, at vi har fokus på, at det er ballademagerne, vi skal gøre livet surt for. Vi skal ikke gøre livet surt for klubberne, for de frivillige, for spillerne, for helt almindelige borgere, som gerne vil ind at se en fodboldkamp. Vi skal gøre livet surt for ballademagerne.

Derfor var hooliganregisteret, som den tidligere regering fik fremsat forslag om og fik gennemført med et meget bredt flertal i Folketinget, et supergodt initiativ. Der kunne man nemlig sørge for, at ballademagerne blev registreret, så man bedre kunne holde øje med, at de ikke turnerede rundt fra stadion til stadion og lavede ballade det ene sted efter det andet. Man kunne med det samme sørge for at få dem holdt ude fra de kampe, der var, i op til 2 år.

Men det, vi kan konstatere allerede på nuværende tidspunkt – og jeg afventer også gerne ministerens redegørelse – er, at det går noget langsomt med at få ballademagerne ind i det her hooliganregister. Det går ikke ret stærkt. Der er flere ballademagere end det antal, der står i hooliganregisteret. Så det, jeg under alle omstændigheder godt kunne tænke mig, var, at man fik sat lidt mere gang i, at man rent faktisk fik stillet ballademagerne til ansvar for deres ballade og fik sørget for, at de kom ind i det her hooliganregister. Det er helt afgørende, hvis det skal have sin effekt.

Det går noget langsomt, og derfor kan jeg godt forstå og har fuld forståelse for, at forslagsstillerne fremsætter beslutningsforslaget i dag. Jeg er helt enig i intentionerne i forslaget, nemlig at man på en eller anden måde ønsker at hjælpe klubberne til at kunne afvikle de her fodboldkampe, uden at ballademagerne skal have lov til at ødelægge det. Det er altså en hjælp til klubberne og ikke mindst til de hundredvis af frivillige, der hver eneste weekend troligt stiller op og hjælper med at afvikle fodboldkampene i god ro og orden. De mennesker yder en kæmpeindsats, og de har selvfølgelig også fortjent, at vi som lovgivere sørger for, at de har nogle gode vilkår at gøre det under. Vi skal hjælpe dem med, at der er mindst mulig ballade.

Derfor forstår jeg godt intentionerne i forslaget her, og vi støtter sådan set intentionerne om, at der skal være en eller anden nemmere mulighed, men spørgsmålet er så bare, hvilke retssikkerhedsmæssige udfordringer det her beslutningsforslag frembyder. For spørgsmålet er jo: Hvordan skal klubberne indsamle de her data? I dag er det jo sådan, at politiet, hvis de ønsker at få at vide, hvem en person er, skal følge retsplejelovens § 750. Kun efter den bestemmelse kan politiet bede om at få at vide, hvad folk hedder, og hvor de bor. Hvad er det for en hjemmel, vi giver klubberne her? Hvad er det for en hjemmel til at indhente informationer? Hvis en ballademager over for klubbens frivillige personale nægter at oplyse, hvem vedkommende er, hvad gør man så?

Hvis politiet alligevel skal ind over for at få dem i det her register, hvorfor så ikke putte dem over i hooliganregisteret, som vi jo har i forvejen, og hvor der er nogle helt klare spilleregler for, hvem der kommer derind, hvad der skal til, for at man kommer derind, hvad oplysningerne kan bruges til, hvordan det skal håndteres osv? Så spørgsmålet er, om ikke det var bedre, at vi fik lavet hooliganregisteret endnu mere solidt og fik sørget for, at dem, der laver ballade, kommer derind.

Når jeg er lidt optaget af det her, er det jo, fordi forslagsstillerne helt præcist skriver, at dem, vi taler om, og som skal kunne komme ind i klubbernes parallelle registre, er dem, der laver grove fodboldrelaterede uroligheder. Men hvis man laver grove fodboldrelaterede uroligheder, er det vel en sag for politiet. Så bør det vel anmeldes til politiet, så bør de pågældende mennesker vel straffes for deres forbrydelser og sættes i hooliganregisteret.

Derfor tror jeg, at selv om vi siger, at vi er meget positivt indstillet over for intentionerne, og at vi er meget indstillet på, at det skal være nemmere at udelukke ballademagerne, så giver forslaget i sin nuværende form nogle retssikkerhedsmæssige problemer, som vi i hvert fald gerne vil være med til at diskutere, inden vi kan stemme for beslutningsforslaget. Det er heller ikke givet, at det er det, der er nødvendigt, og at det er det, der skal ske med beslutningsforslaget her. Jeg hører jo, at regeringen er enig i, at vi skal videre ad det spor, som den tidligere regering lagde ud sammen med Dansk Folkeparti og flere andre partier i Folketinget, så jeg tror, at vi i fællesskab kan nå målet, nemlig at få bekæmpet ballademagerne i stedet for at bekæmpe fodboldkampene.

Tak til den konservative ordfører. Ønsker Enhedslistens ordfører ordet? Fru Pernille Skipper.

Tak. Beklager rodet med talerrækken. Det er jo klart, at vi i Enhedslisten ligesom alle andre har den tilgang, at vold ved fodboldkampe er noget, der skal bekæmpes. Det skal være en god oplevelse at tage til fodbold, man skal kunne tage sine børn med osv. Det er blevet nævnt flere gange, og det er et fælles mål, vi har.

Men Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag, og det kan vi for det første ikke, fordi der er nogle store retssikkerhedsmæssige problemer. Det er et register, et privat register, som udveksler personfølsomme oplysninger om mennesker, som ikke nødvendigvis er dømt for noget. Det siger sig selv, at det giver nogle betænkeligheder i forhold til vores sædvanlige tilgang til retssikkerhed, som er, at et register er noget, man skal være meget påpasselig med. Der er tale om personfølsomme oplysninger, og så længe det er mennesker, der ikke nødvendigvis er dømt for noget, så bliver det endnu mere betænkeligt.

For det andet har vi i Enhedslisten den opfattelse, at den dialogbaserede tilgang over for optøjer faktisk er noget af det, der virker. Vi kan se på forskning, i praksis også, at hvis man har en dialogbaseret tilgang, får man ofte et helt andet udfald af en demonstration eller af en fodboldkamp. Det gælder f.eks. DSB, som har uddannet personale i konflikthåndtering, og efter det er sket, har de meget mindre ballade i togvogne osv., fordi de havde en dialogbaseret tilgang. Vi har også set specialuddannet politi i Aarhus, ja, vi har set eksempler i Portugal, hvor man har fulgt to forskellige politikorps i forbindelse med fodboldkampe, og man så, at når det ene politikorps var på banen, så udviklede det sig til vold og ballade, men når det andet var der, var det fredeligt og en god oplevelse.

Det har altså en ekstremt stor betydning, hvilken tilgang man har til det, og derfor er det også så vigtigt, at man diskuterer med de fans, der er til stede, dem, der kan tage ansvar for også den sociale stemning, at man taler med hinanden om, hvordan det kan blive løst, og at man altså har den her dialogbaserede tilgang og bruger konflikthåndteringsredskaber og samarbejde. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Peter Skaarup som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for en forholdsvis positiv behandling af det her forslag. Baggrunden for forslaget om en bedre håndtering af problemerne med hooligans i forbindelse med fodboldkampe er jo, at der i mange tilfælde har været sådanne problemer. Det kan godt være, det ikke altid medfører anholdelser, der tæller i statistikkerne over, hvor mange der er anholdt i forbindelse med fodboldkampene, men det er sådan, at klubberne samstemmende mener, der er et problem, og at man gerne ser noget gjort ved det. Vi har jo selvfølgelig i Dansk Folkeparti noteret os, at Divisionsforeningen, som organiserer klubberne, der spiller med i vores divisioner, synes, at det forslag, vi er kommet med, er en rigtig god idé. Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, har jo sagt, at man netop skal skille tingene ad. Den ene ting er, at man skal opgive navn og adresse og identificere sig, hvis man skal på stadion, det andet er, at klubberne hver især har lister over personer, man ikke ønsker at have på stadion. Det er de lister, man har et ønske om at udveksle, så man kan blive bedre til at sikre, at de samme personer ikke kommer ind på andre stadioner. Det er jo egentlig totalt logisk, som også Liberal Alliances ordfører var inde på, og det er også logisk ud fra den ordførertale, som kom fra Enhedslisten, at klubberne selvfølgelig ikke har nogen interesse i at udelukke flere fodboldtilhængere end højst nødvendigt, for klubberne har jo interesse i så høje tilskuertal som overhovedet muligt, og når de vurderer, at der er nogle personer, der laver ballade i forbindelse med kampene, så vurderer de jo så, at de enkeltpersoner er med til at afholde andre fra at gå ind på stadion. Det er meget naturligt, og det er meget grundlæggende for en klubs adfærd, at man ønsker sig ikkeballademagere ind.

Vores forslag i Dansk Folkeparti skitserer så en model, som efter vores mening meget bedre vil afhjælpe problemerne, som vi kender dem i dag, hvor der er hooligans i forbindelse med fodboldkampene. Vi er selvfølgelig glade for, at justitsministeren er åben over for at diskutere forslaget. Vi havde gerne set lidt hurtigere handling, og i forbindelse med debatten har vi også givet udtryk for, at man godt kunne gøre det, men vi synes selvfølgelig, det er positivt, at ministeren her i en travl EU-formandskabstid har haft tid til både at besøge Aalborgs stadion med doorstep for fotografer og pressebriefing osv. osv. og at besøge PARKEN, FCK's anlæg, og Brøndby Stadion. Det er meget, meget fint, at man er så grundig, men jeg synes så bare, at man måske skulle kigge på det, som Divisionsforeningen, som jo lige præcis organiserer de samme klubber og mange flere, siger, nemlig at det er det her, der skal til, og ikke, at man flytter kampene, for det kommer ikke til at hjælpe noget, siger de. Så for os at se kunne man godt handle hurtigere fra regeringens side, men vi håber, at det, ministeren lover skal ske i efteråret, nemlig at den her evaluering bliver færdig, kommer til at betyde, at man i hvert fald i næste folketingssamling kan sikre den nødvendige lovgivning, der betyder, at man giver klubberne og dermed tilskuerne, de fredelige tilskuere, det redskab, de har brug for.

Sagen er, at en vedtagelse af det her forslag kræver, at regeringen fremsætter de nødvendige lovforslag, foretager de nødvendige administrative ændringer, så klubberne lovligt kan indsamle data på de her uromagere, og i og med at det er et beslutningsforslag, var der jo slet ikke noget i vejen for, at regeringen kunne sige: Jamen det er et godt grundlag, og det betyder, at vi nu kan lave vores lovarbejde i form af et lovforslag.

Det har man altså ikke ønsket, og vi synes, det er ærgerligt, at man nøler med tingene, og at der dermed går for lang tid, før klubberne får de redskaber, der skal til, og dermed kan vi jo altså også godt risikere, at der kan komme flere fodbolduroligheder i den kommende tid. Det kunne vi måske så have haft gjort noget ved, hvis man havde støttet det her lovforslag og lavet lovgivning, her inden Folketinget lige pludselig går på sommerferie, og det sker jo nok snart.

Der har så været flere ordførere, der her under debatten har givet udtryk for, at det er bekymrende, at man giver private fodboldklubber mulighed for at få adgang til at indsamle de her oplysninger. Sagen er så bare, at der er rigtig mange private firmaer og virksomheder, der har adgang til at indsamle oplysninger på borgere, så hvorfor ikke lade fodboldklubberne, der jo så kun vil få adgang til at indsamle oplysninger om personer, der laver ballade, få den mulighed? Det synes vi sagtens man kunne gøre uden at være så bekymret for retssikkerheden, for det kræver bare en lille ændring i lovgivningen, som i øvrigt et af regeringspartierne selv har foreslået, og som vi også har været inde på under debatten. Det var et forslag, der blev fremsat af hr. Manu Sareen, fru Margrethe Vestager, hr. Morten Østergaard for 1 år siden i Folketinget. Vi havde en første behandling af det, og det var ih så godt, mente man hos De Radikale, men man står altså ikke ved det her, når det kommer til stykket og man får mulighed for at behandle det. Jeg kan egentlig kun se én ting – og det er ikke de ting, som den radikale ordfører sagde – der har ændret sig, og det er, at det parti, der fremsatte forslaget i sin tid, på daværende tidspunkt sad i opposition. Men nu sidder man så i regering, og så har man altså pludselig en anden holdning til tingene. Det er den eneste grund til, at jeg kan se, at der er holdningsændringer, og det er i øvrigt sket i en række andre tilfælde. Uden vi behøver fordybe os i det, har der ikke helt været overensstemmelse mellem det, man sagde før valget, da man sad i opposition, og det, man gør nu, når man nu har chancen for at gennemføre det samme, når man er i regering.

Konkluderende må man sige, at uromagerne i forbindelse med fodboldkampene er ødelæggende for fodbolden, det er ødelæggende for sporten, det er ødelæggende for klubberne, der har svært ved at trække familiepublikummet til kampe, hvor der ofte opstår ballade, eksempelvis kampe mellem FCK og Brøndby. Meget ofte er det arrangerede uroligheder, hvor de to fangrupper simpelt hen har bestemt sig for at komme op og toppes, og der er spørgsmålet så bare, om ikke vi skulle give klubberne det redskab, der ønskes ude i klubberne i stedet for at være så konservative herinde.

Det er synd for publikum også, for publikum er så dem, der nogle gange bliver hjemme fra en ellers god oplevelse. Det skader klubbernes indtjening, det gør det skidt for klubbernes image, og det betyder i øvrigt, at politiet må bruge meget store ressourcer på at komme ud til kampene, fordi man altså har nogle potentielle ballademagere, der får adgang gang på gang, selv om man havde muligheden for at udelukke dem.

I Dansk Folkeparti vil vi de her uroligheder til livs, og vi har altså fremsat et forslag, som klubberne selv efterlyser, så behandlingen af forslaget burde egentlig være let. Jeg håber derfor, at Folketingets partier, når det nu ikke sker i dag – jo, der var positive toner til forslaget, men det bliver ikke vedtaget i dag – så vil være med til at gennemføre det her forslag i næste folketingssamling, så vi kommer frem med noget, der virker, for ellers gør vi sporten en bjørnetjeneste.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.