Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 41:

Forslag til folketingsbeslutning om sikkerhedsseler i busser og andre køretøjer, der transporterer børn og unge.

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Transportministeren.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg og regeringen naturligvis ser positivt på ethvert tiltag, der har til formål at forbedre trafiksikkerheden.

Dansk Folkeparti har fremsat det på mange måder, synes jeg, sympatiske forslag om krav om sikkerhedsseler i busser og andre køretøjer, der transporterer børn og unge. Da det er praksis at have sikkerhedsseler i alle andre biler end busser, er det kun i busser, at der ikke er et ubetinget krav om anvendelse af sikkerhedssele og sikkerhedsudstyr til børn.

Området har selvfølgelig stor fokus fra forældre og medierne, og det er jo altså sådan, at kommunerne ved udbud af skolekørsel har mulighed for at kræve sikkerhedsseler i busserne, og jeg tror, at man derfor må antage, at mange kommuner bruger det som et kriterium i udbuddet. Det vil jeg i hvert fald håbe. Rent faktisk er det så heldigvis også sådan, at der forekommer meget få uheld med busser, men det skal selvfølgelig ikke forhindre os i, hvis vi kan, at gøre noget yderligere på området.

Ressortområdet for sikkerhedsseler er delt imellem Transportministeriet, som jo fastsætter de tekniske krav til sikkerhedsselerne i køretøjet, og Justitsministeriet, der fastsætter krav om anvendelse af sikkerhedsseler. Som mange sikkert er klar over, er det sådan, at busser, der er registreret første gang fra 1. oktober 1999 eller senere, skal der være sikkerhedsseler i. Så er det spørgsmålet, om man kan eftermontere sikkerhedsseler i busser, der er ældre. Og der må man sige at vurderingen er, at det ikke yder den samme sikkerhed, fordi en eftermontering, installation i busserne osv. ikke yder den samme sikkerhed. Det er den vurdering, Trafikstyrelsen har, så det er måske ikke så ligetil. Styrelsen oplyser også, at EU-lovgivningen på området sætter nogle begrænsninger, netop når det gælder eftermontering af sikkerhedsseler.

Min umiddelbare opfattelse er derfor, at den bedste løsning ville være en ændring af Justitsministeriets anvendelsesregler. Det har jeg som sagt ikke ressortansvar for, men jeg vil meget gerne, hvis man i øvrigt ønsker det i udvalget, tage en drøftelse med Justitsministeriet om, hvorvidt der er nogle ting, vi kan gøre her, og så i givet fald vende tilbage i forbindelse med udvalgsarbejdet. Min indstilling til Justitsministeriet vil også være, at anvendelseskravet af hensyn til effektiviteten og den kollektive transport ikke skal omfatte almindelige bybusser og rutebiler med ståpladser. Det tror jeg vil være til skade for den kollektive transport. Men mere specifikt der, hvor den kollektive trafik, altså busserne, også bliver brugt til skolebusser, synes jeg at vi skal prøve gennemgå kravene, for som jeg startede med at sige, er det selvfølgelig et sympatisk forslag, der kan være med til at øge sikkerheden for ikke mindst vores børn og unge.

Tak til transportministeren. Den første ordfører er hr. Karsten Nonbo fra Venstre, værsgo.

Også jeg vil som transportministeren sige, at det er godt, at vi kigger på, om der er noget, vi kan gøre bedre. Men det her beslutningsforslag er, heldigvis vil jeg sige, lidt som at sparke en åbenstående dør ind, for der har heldigvis ikke været nogen problemer, og det er jo også godt. Vi skal løse problemerne, før de opstår, og derfor er det helt fint at få den debat, som vi har nu.

Men jeg vil i hvert fald gerne i første omgang sende en meget, meget stor tak til busvognmanden Carsten Rasmussen fra Vedde Turistfart, som jo havde en chauffør, der helt uforskyldt kørte galt, fordi en personbil kørte ind foran, og som væltede med, jeg tror, det var 41 børnehavebørn, der heldigvis alle sammen sad fastspændt i sikkerhedsseler, for ellers kunne det være gået gruelig galt. Det er jo altid positivt at lære af ting, der er gået godt, frem for at have lært af dem, hvis det var gået gruelig galt.

Men det, vi skal se på i første omgang, er, at nu står der i det her beslutningsforslag, og det er der, hvor vandene nok skilles i forhold til beslutningsforslaget og Venstre, at regeringen skal pålægges at sørge for, at der bliver taget initiativer »for at sikre, at institutioner, foreninger m.v. udelukkende må benytte busser og andre motoriserede køretøjer«. Det vil sige, at det, man sådan set beder om i det her beslutningsforslag, er, at vi skal vride armen om på ryggen af foreninger og institutioner og sige til dem: Nu har I bare kun at bestille en bus, der er sikkerhedsseler i, og hvis I ikke gør det, skal vi komme efter jer. Og det kan man vel egentlig kun gøre med bøder og bål og brand. Men vi kan jo heldigvis konstatere, at det, der rent faktisk sker i virkeligheden, er, at de kun bestiller sådanne busser. Altså, ansvarlige institutionsledere og ansvarlige skoler osv. bestiller heldigvis kun sådanne busser, det er der meget der tyder på. Så her behøver vi vel ikke at vride armen om på ryggen af nogen, som gør det helt frivilligt.

Så kan man endelig sige: Jamen hvis alle bestiller dem, hvad så med dem uden sikkerhedsseler, har de så ikke noget at lave? I mine øjne skal vi have undersøgt, hvor mange der kører rundt med busser, der er registreret første gang før 1999, altså, hvor mange der kører rundt uden at have monteret seler, og så lige se på, at det formentlig er en uddøende race, for indimellem skifter man busser ud. Det vil sige, at der bliver færre og færre af dem og der bliver flere og flere med sikkerhedsseler. På et eller andet tidspunkt kunne jeg godt forestille mig at vi sagde: Så er det slut, nu laver vi lovgivning med tilbagevirkende kraft, og så siger vi, at nu har eksempelvis 80 pct. allerede installeret sikkerhedsselerne, fordi de er fra efter 1999, og nu tager vi de sidste 20 pct. og vrider armen om på dem og siger: Hvis I skal køre busser lovligt, skal I have sikkerhedsseler i dem.

Men vi skal også se på, hvordan vi håndhæver det. Det er nemt nok at håndhæve et påbud om at have sikkerhedsseler monteret, men så kommer det vanskeligste, og det er jo at håndhæve, at de også rent faktisk bliver brugt. Så der er noget arbejde foran os, og vi skal lige tænke os om, inden vi bare kaster os ud i lovgivning, fordi vi skal have vores ryg fri og stå som de initiativrige folk.

Så skal vi også lige huske, at busvognmændene er nået langt ad frivillighedens vej. I det sidste nummer af Busmagasinet siger direktør Steen Bundgaard jo direkte, at de er parate til at levere varen og vil gøre alt, hvad de overhovedet kan. Endelig skal vi huske, at busser er verdens mest sikre transportmiddel. Der er ikke sket busulykker med tilskadekomne de sidste 4-5 år. Og går vi tilbage og ser på, hvornår vi sidst havde dræbte i busulykker, ser vi, at det jo var frontalsammenstød. Så var der også noget med en ung pige, der mistede livet, fordi bussen mødte en rendegraver, og den havde løftet skovlen op i vindueshøjde. Så skal det jo gå galt, med eller uden sikkerhedssele.

Men jeg synes, vi i første omgang lige skal se på, hvor stort behovet er, og hvor mange busser der i dag kører rundt uden sikkerhedsseler, og så finde ud af der fra, om vi skal gøre det til et egentligt lovkrav i forhold til busserne. For jeg synes ikke, som der lægges op til her i beslutningsforslaget, at vi skal gøre det til et lovkrav og komme efter institutionsledere og foreninger. Altså, det kunne jo være en forening som Folketingets Øl Laug, der var taget på tur, og så skulle formanden for øllauget jo have en bøde, hvis han havde taget en bus uden sikkerhedsseler i, og sådan er der så meget. Jeg mener, at det hellere må være passagererne, som vi stiller krav til om at bruge sikkerhedsselerne, og vognmændene, som de stiller krav til om at have selerne, for så har man noget vælge mellem.

Der er bedt om en kort bemærkning af hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

Jeg kan næsten ikke finde hoved og hale i det, for hr. Karsten Nonbo væver jo rundt i det her med åbne døre, og det sidste vrøvl om Folketingets øllav vil jeg egentlig vælge at forbigå mere eller mindre i tavshed. Jeg vil sige til hr. Karsten Nonbo, at det jo ikke er det, det handler om. Det her er faktisk et seriøst forslag. Det er i hvert fald lige så seriøst som at sidde på den flade i 3 timer i frostvejr for at få lidt pressedækning. Så fik vi ligesom det på plads.

Jeg er helt med på, at vi i udvalgsarbejdet spørger ind til, hvad problemets omfang egentlig er. Men med hensyn til at det her skulle være en hetz mod foreninger og institutioner, vil jeg sige, at vi overlader vores børn i nogle institutioners varetægt, og vi betaler oven i købet fyrstelige summer hver den første, for at personalet tager ordentlig vare på vores børn, og så er det vel et rimeligt krav at stille, at de ikke skal rasle rundt i nogle gamle busser, når de skal på udflugt, bare fordi kommunen skal spare lidt på budgettet.

Ordføreren.

Lad mig sige det enkelt, så der er ikke er så meget at sortere i for spørgeren: Jeg foreslår, at vi i stedet for at stille kravet til institutionen, til foreningsformanden lige så kan gå den direkte vej og overveje at stille det krav til busselskaberne, at de har selerne. Det er jo dem, der kører busserne, og dem, der lever af det, og så har vi et direkte krav frem for at stille krav til tredjemand. Det er såmænd bare det, jeg vil sige. Og jeg skal da beklage, hvis det gør ondt, at der bliver puttet en lille smule udenomsfortællinger ind i sagen.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Jeg har ikke spor imod udenomsfortællinger, når de bare ikke bliver brugt til at negligere, at vi står med et alvorligt problem. Vi kan godt fortælle røverhistorier indimellem, hvis de ikke bliver brugt til at latterliggøre ting.

Hr. Karsten Nonbo er inde på, at man jo faktisk kun bestiller busser med seler i. Det forkynder hr. Karsten Nonbo nærmest, som om det bare er sådan, faktum er. Jeg kan nævne adskillige sager fra bl.a. det nordjyske, hvor man har kørt rundt i gamle skolebusser. Heldigvis er der ikke sket alvorlige skader; der er sket småuheld. Så det er jo ikke rigtigt, og jeg vil da i hvert fald bede hr. Karsten Nonbo om at dokumentere under udvalgsarbejdet, at alle bestiller busser med seler i. Jeg har i hvert fald nogle oplysninger, der siger, at det bare ikke er sådan, virkeligheden ser ud.

Om vi skal stille det her krav til kommunerne eller til den enkelte institution, er jeg sådan set fuldstændig ligeglad med. Det kan vi godt tage en snak om. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi får et krav om, at der altså ikke fragtes børn rundt, der er i det offentliges varetægt, uden at der er sikkerhedsseler i busserne. Vi har set glimrende eksempler på situationer – som f.eks. den med de 41 børnehavebørn, hr. Karsten Nonbo selv nævnte – som heldigvis endte lykkeligt, fordi alle børnene netop var spændt fast.

Synes hr. Karsten Nonbo ikke, at det måske er lige groft nok at sige, at alle bestiller busser med seler, og vil hr. Karsten Nonbo fastholde det? Omvendt opfatter jeg det også sådan, at hr. Karsten Nonbo vil gå konstruktivt ind i at lave et egentligt påbud. Vi kan så diskutere, hvem det skal gælde.

Tak. Ordføreren.

Det er da rigtigt. Jeg har hørt lidt om problemerne i Nordjylland, og det er vel egentlig, som ministeren også var inde på, fordi man laver for dårlige eftermonteringer og det er for dårlige seler, man putter ind senere. Det er et problem, og det problem vil jo ikke være løst, hvis vi bare siger, at der skal en sele i for alle eventualiteters skyld. Nej, der skal en sele i, fordi den virker. Det er derfor, jeg siger, at langt, langt de fleste institutionsledere, skoler, foreninger osv. heldigvis bestiller en bus med sikkerhedsseler, og når de gør det, bliver der jo ikke noget at lave for det busselskab, der ikke har sikkerhedsseler i. Og det har jeg det nemlig rigtig godt med, for så vil de frivilligt sige, at de sætter seler i.

Derfor er jeg da enig i, at vi skal være konstruktive i udvalgsarbejdet, og der vil jeg bl.a. stille det spørgsmål: Hvor mange busser har vi tilbage fra tiden før 1999? Da kan vi gå ind og vurdere, om det her er et stort problem, og om vi så vil lovgive, for at der også kommer sikkerhedsseler i de busser. Det, at vi sørger for, at busselskaberne har sikkerhedsseler i busserne, anser jeg egentlig for at være et bedre instrument end at rende og dele bøder ud til institutioner, foreninger osv.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne, værsgo.

Ligesom både ministeren og Venstres ordfører har været inde på, tror jeg, at vi alle sammen kan være enige om, at hvis der er noget, vi vægter højt, er det trafiksikkerhed. Navnlig når man hører om de her ulykker, der kan ske indimellem på tragisk vis, så tror jeg, at vi alle sammen tænker: Nu må vi søreme gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vi kan undgå ulykker, der får alvorlige konsekvenser.

Derfor er det også positivt, at hr. Kim Christiansen og Dansk Folkeparti fremsætter et beslutningsforslag, hvor vi får lejlighed til at diskutere det her vigtige emne, nemlig børns sikkerhed, når man befordrer sig med bus. Jeg synes ikke, at der er nogen tvivl om, at man skal anspore til og gøre alt, hvad man kan, for at institutioner og andre vælger busser, der har sikkerhedsseler, men som ministeren var inde på, er det faktisk også sådan, at det har været et lovkrav siden 1999, at alle nye busser skal være påmonteret seler. Så det må være sådan, at langt, langt de fleste busser, der kører rundt med børn, rent faktisk er monteret med seler. Hvis det er sådan, som Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at hvis man eftermonterer seler, er det ikke den samme sikkerhed, der gør sig gældende, som hvis det er en bus, der, om jeg så må sige, er født med seler, så tror jeg, at vi skal passe på, at vi tvinger de her institutioner og andre til at køre med busser, som har fået påmonteret seler. Men lad os kigge på det i en sammenhæng. Lad os få undersøgt omfanget af problemet. Jeg forstår, at der også er EU-regler, der spiller ind, i forhold til hvad man kan stille af krav og andet.

Fra socialdemokratisk side synes vi, at det lyder meget fornuftigt, at transportministeren nu går ind i et tæt samarbejde med justitsministeren, der jo har hele ansvaret for anvendelsesreglerne, og få diskuteret, hvad man kan gøre, for at det rent faktisk er sådan, at når man kører rundt i bus med børn, så skal de køre med en sele, fordi vi ved, at det er det sikreste. Det kunne være rigtig godt, hvis sådan en aftale kunne opnås.

Jeg synes også, at det er vigtigt at understrege, at vi jo ikke skal derhen, hvor der bliver selekrav i samtlige rutebiler og busser. Det tror jeg faktisk heller ikke hr. Kim Christiansen og Dansk Folkeparti er indstillet på.

Når jeg stiger på bus 2A ude ved Lergravsparken og kører ind til Børsen, hvor jeg stiger af for at komme på Christiansborg, ville det måske være lige lovlig nidkært og uhensigtsmæssigt, hvis jeg skulle sætte mig ned og iføre mig en H-sele, når det er sådan, at der i øvrigt er lagt op til, at 20 pct. af dem, der befordrer sig med en almindelig bybus, kan stå op. Så der skal man altså passe på, at der er nogle proportioner, der er på plads.

Det skal også være sådan, at er man en skoleklasse, eller er man en børnehave på udflugt, skal man kunne stige på 2A eller en anden bybus og befordre sig med den, uden at der er selekrav.

Som også Venstres ordfører var inde på, er det faktisk sådan med buskørsel, at det er en af de mest, om ikke den mest sikre måde at transportere sig på, men det er klart, at vi altid skal gøre vores yderste for at øge sikkerheden, og derfor er det positivt, at hr. Kim Christiansen fremsætter et forslag, hvor vi får lejlighed til at diskutere det her. Fra Socialdemokraternes side er vi overordentlig tilfredse med, at transportministeren tager det så alvorligt og vil gå i en tæt dialog med justitsministeren, så vi sikrer, at der bliver kigget på anvendelseskravene.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det, og først og fremmest tak for den positive tilgang til det her forslag. Så vil jeg godt bare lige kommentere, med hensyn til at hr. Rasmus Prehn siger, at det jo selvfølgelig ikke skal være i linje 2A og sådan noget. Det står også i forslaget, at det her er møntet på institutioner og foreninger – det er i hvert fald ment på den måde – som primært har børn i varetægt, som de passer eller skal tage vare på.

Jeg har et ganske kort spørgsmål. Er hr. Rasmus Prehn ikke enig med Socialdemokraternes trafiksikkerhedsordfører, hr. Jan Johansen, når han udtaler til www.avisen.dk, at man burde stille det her krav til alle kommuner i licitationerne, altså når man udliciterer det her arbejde med at fragte børn?

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at Socialdemokraterne har en fantastisk dygtig og stærk færdselssikkerhedsordfører, hr. Jan Johansen, og når han giver udtryk for, at det er en god idé, når man laver udbud i kommunerne, er det, fordi det er socialdemokratisk politik, som jeg også som transportordfører bakker op om. Jeg tror, at langt de fleste, hvis ikke alle, socialdemokratiske kommuner selvfølgelig har det her som et krav. I hvert fald er man stærkt, stærkt optaget af, at børnenes sikkerhed er i top. Så det er en vej at gå, at man har det som et krav, når man har udbud og andet.

Jeg tror så heller ikke, at de busvognmænd, som byder ind på de her opgaver, har ret mange busser, hvor der ikke allerede er etableret seler. Det er vel mindre institutioner og andet, som har deres egen bus, hvor man måske kan se, at der ikke er seler endnu. Det er det, vi forhåbentlig skal have udfaset og have et anvendelseskrav for, sådan at vi kan sikre, at der bliver kørt med sele alle steder.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Busser, der er købt efter 1999, har sikkerhedsseler. Det sikrer loven i dag. Dansk Folkepartis forslag vil betyde, at kommuner og regioner, der har busser af ældre dato eller benytter busser af ældre dato, skal udskifte busserne. Det vil koste penge. Samtidig ved vi, at kun ét barn er omkommet ved en ulykke med en bus de sidste 10 år. Derfor synes vi ikke, det er nødvendigt at tvinge busser fra før 1999 ud af drift. I øvrigt er det sådan med den lov, vi har, at alle busser stille og roligt vil få sikkerhedsseler, fordi busser fra før 1999 selvfølgelig bliver skrottet på et eller andet tidspunkt. Derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anne Baastrup, SF.

Vi fik alle sammen et chok, dengang en bus med 41 børn væltede. Vi så også, at det beredskab, som man stillede til rådighed fra regionens side, var meget, meget klart og hurtigt. Vi stod i en situation, hvor det kunne gå rigtig, rigtig galt. Derfor er det naturligt, at Dansk Folkeparti her bringer spørgsmålet ind på Folketingets dagsorden.

Jeg synes også, at den idé, transportministeren lægger op til, er god. Han tager nu kontakt til justitsministeren for at se, om vi kan lave et eller andet omkring anvendelsesområdet. Det ville også være meget rart, hvis vi brugte udvalgsarbejdet til at finde ud af, hvor mange kommuner det i virkeligheden handler om i dag. Det, vi i hvert fald kunne se i de fynske medier, umiddelbart efter den her forfærdelige ulykke skete, som ikke gik så galt, som vi kunne have frygtet, var, at forældrene begyndte at reagere. Der var i hvert fald en kommune, der måtte finde en ny bus, fordi forældrene ikke ville acceptere, at børnene kørte i den gamle bus, og det tror jeg er sket rigtig mange steder.

Jeg synes, vi skal bruge det her beslutningsforslag til at finde ud af, hvad konsekvensen af det egentlig er. Hvor mange penge ligger der i det? Jeg tror, at enten har kommunerne af sig selv taget initiativer, nemlig at når de laver udbud, skal det være nye busser, eller også stiller de, lige så snart de kan komme til det, krav om, at der skal være sikkerhedsseler i dem. Hvis vi skal kunne komme videre ad den her vej, er det meget rart at finde ud af, hvor mange institutioner der i dag ikke bruger seler.

Jeg synes, Dansk Folkeparti skal have ros for det beslutningsforslag, og jeg synes altså også godt, jeg kan rose transportministeren for, at han nu også tager et initiativ på baggrund af det her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, værsgo.

Hvis der var nogen, der ikke skulle vide det, vil jeg sige, at Venstres transportordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, er formand for Folketingets Øllaug, og at det jo kunne være helt morsomt, hvis det var, at hr. Kristian Pihl Lorentzen ikke sørgede for, at der var seler på, når øllauget tog på tur – men spøg til side.

Jeg må sige, at vi i Enhedslisten langt, langt hen ad vejen er enige med Venstres ordfører på det her område, altså hr. Karsten Nonbo; vi anser ikke problemet her for at være et, der er voldsomt stort. Vi har da prøvet at ringe til Danske Busvognmænd, og de oplyser, at det på landsplan er færre end 200 busser, vi snakker om, der kører rundt, uden at der er seler i, og som altså er fra før 1999. Vi ved, som det også er blevet sagt herfra, at bussen er et af de mest sikre transportmidler, der findes, og det er jo noget, der også kan ses på de lave døds- og skadestal, som der er i forhold til busserne. Statistisk set er busserne jo – med eller uden seler i – en transportform, der er langt mere sikker, end f.eks. cyklen eller forældrenes bil er det, når vi snakker om børn, der faktisk farer rundt til nogle ting. Jeg synes måske også, man et eller andet sted rammer lidt forkert. Jeg er meget enig med hr. Karsten Nonbo i, at beslutningsforslaget her lægger op til, at man skal komme efter de foreninger og de institutioner, der ikke efterlever det, og der synes jeg jo i virkeligheden det er en opgave, man sætter sig for at løse, der er voldsomt stor.

Så var det jo egentlig nemmere, hvis man i forhold til de der under 200 busser uden seler i, som det måske er der er tilbage, stillede krav til busvognmændene om, at de måtte få selerne eftermonteret. I mange af busserne er de jo blevet eftermonteret, og det er ikke i alle tilfælde blevet gjort godt nok, har man konstateret. Men det er vel egentlig også noget, der skyldes, at det, der hedder Detailforskrifter for Køretøjer og Vejledning om syn af køretøjer, i virkeligheden ikke beskriver, hvordan man eftermonterer den slags seler, og at man der ikke kan læse, at de jo selvfølgelig skal eftermonteres et eller andet sted på bussens faste dele. Der bliver altså i dag godkendt busser, uanset om selerne er i orden eller ej, og der bliver ikke krævet omsyn, der er måske højst en anmærkning, sådan som vi i hvert fald har forstået det. Der er også et problem med hensyn til f.eks. minibusser, hvor der ikke er et selekrav, men jeg ved ikke i hvor stor udstrækning det er.

Men man må jo trods alt konstatere, at langt de fleste kommuner – hvis ikke alle, det er muligt, at der er nogle enkelte undtagelser – forlanger, at der, når der er tale om kørsel med børn og unge, så stilles med busser med seler i, og det gælder vel egentlig også, kunne jeg forestille mig, i de tilfælde, hvor der bruges minibusser. Jeg synes, at det, som transportministeren lægger op til, er fornuftigt, at man tager en drøftelse med justitsministeren og ser, om der er nogle muligheder for at gøre noget her. Men jeg synes måske i virkeligheden, at det her med en eftermontering af seler og sådan noget er det problem, man så skal gøre noget ved, og der vil vi da gerne være med til at se på, om der er nogle af problemerne, der kan løses.

Men ellers må jeg sige, at vi ikke er til sinds at stemme for det her beslutningsforslag, i hvert fald ikke som det ligger her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak. Jeg synes, der er grund til at takke Dansk Folkeparti for at have bragt det her alvorlige emne op. Jeg synes, der er kommet gode tilkendegivelser om, at ministeren tager det alvorligt. Der er brug for at få afklaret, hvad omfanget af det egentlige problem er, for én ting er, hvor mange af de ældre busser fra før 1999, der stadig kører, men en anden ting er, hvor mange af dem der har påmonteret seler. Jeg har det nok ligesom de fleste, nemlig at det er lidt betænkeligt at følge lovforslagets formulering om, at det skal pålægges kommuner og andre. Hvis vi mener, at det er et problem af den her størrelse, så er det sådan set bare Folketinget, der ændrer det og vedtager et lovforslag om, at der skal være seler i busser, sådan at det ikke pålægges alle andre at bestemme, hvad man skal, og så er problemet sådan set løst. Så hvis vi på et tidspunkt her i udvalgsarbejdet – og det synes jeg jeg kan høre der vil blive stillet spørgsmål om – får afklaret omfanget af problemstillingen, kan vi også fælles vurdere, om ikke tiden er moden til at sige, at der skal være krav om sikkerhedsseler i busser, der skal anvendes til skolebuskørsel og til turistfart. Jeg tror også, det er nødvendigt at skelne i forhold til almindelig bybuskørsel. Det er mere naturligt, og forventningen fra mange forældres side er vel egentlig, at den slags ting er i orden, og så mener jeg sådan set, det er en forpligtelse at lovgive om det. Så jeg ser frem til, at vi i udvalgsarbejdet får afklaret problemets omfang, og med de her positive tilkendegivelser er der vel også en vilje til at gøre noget ved det, hvis man synes, omfanget er til, at det nu er tid til at få den lovgivning.

Så jeg vil bare gerne over for Dansk Folkeparti kvittere for at have rejst den her problemstilling, og vi kan jo nok alle sammen sætte os ind den, for vi ville prise os lykkelige for, at det var sådan, at der var seler i den bus, der forulykkede, hvis enten vore børn eller børnebørn blev transporteret i den. Så jeg synes, det er en alvorlig sag, som vi bør se alvorligt på. Så tak for det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti.

For mig som konservativ er det egentlig helt naturligt at forvente, at institutioner og foreninger, som rekvirerer busser til at transportere børn og unge, naturligvis stiller krav om, at der skal være seler i busserne. Det er helt almindelig ansvarlighed. Det er jo også det, der gør sig gældende, hvis ikke i alle tilfælde, så i hvert fald i langt de fleste tilfælde, som vi har hørt i debatten her i dag. Det er også helt naturligt for mig som forælder, at jeg påtager mig det ansvar, at jeg har meddelt den institution, hvor mine børn går, at mine børn ikke skal ud at køre med busser uden seler. Så skal de ikke med, og så må institutionen finde ud af, hvad de så gør. Men de institutioner, hvor ungerne går, er med på den her politik, de rekvirerer kun busser, hvor der er seler i, så det er ikke et problem der.

Så at pålægge institutioner og foreninger yderligere er vi ikke sådan lige begejstret for, men til gengæld vil vi gerne være med til at gå den anden vej rundt, nemlig at se på busserne og bussernes indretning, og der har vi jo allerede en lovgivning i dag, der hedder, at nye busser skal være udstyret med seler, og det er jo et krav, vi har haft helt tilbage fra 1999, og det vil sige, at der nu i virkeligheden har været en meget lang overgangsperiode. Der er jo flere år, hvor man har stillet det her krav, så det må være begrænset, hvor mange busser der er tilbage nu, som er fra før den tid, og som stadig væk er i stand til at køre, og som ikke har påmonteret seler.

Så fra konservativ side vil vi foreslå, at overgangsperioden har varet længe nok, nu er vi klar til at stille kravet til bussernes indretning. Altså ikke, at rekvirenten af en bus skal sikre sig, at der er sikkerhedsseler, men at alle busser, der transporterer, skal være udstyret med sikkerhedsseler. Det krav vil vi gerne være med til at forfølge, altså at vi stiller krav til busserne i stedet for at stille krav til rekvirenterne. Men målet er jo naturligvis det samme, nemlig at når børn og unge er på tur, så skal de have sikkerhedssele på.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil kommentere hr. Tom Behnkes ordførertale, som kom her til sidst, for det er den, jeg bedst kan huske. Jeg vil sige, at selvfølgelig er jeg helt enig med De Konservative i, at hvis man er ansvarlig, så er det en selvfølge, at man fragter børn på sikker og betryggende vis. Det er også helt naturligt for medlemmer af Dansk Folkeparti. Men som hr. Tom Behnke jo også ved – han har beskæftiget sig med retspolitik i mange år – så lovgiver vi jo altid herinde i Folketinget, desværre, for de få, der ikke rigtig kan finde ud af at følge de regler, som alle vi andre følger. Det meste lovgivning er jo faktisk for at tage de her brodne kar. Så jeg køber ikke den der præmis med, at man siger, at det nok kun er nogle få steder. Altså, en bus, hvor børnene ikke er spændt fast, er en bus for meget, hvis den vælter om på taget. Så simpelt er det. Og så er der lige det, hr. Andreas Steenberg siger, nemlig at det jo kun er et barn. Jamen, det var et barn for meget. Det er jeg sikker på forældrene vil være enige med mig i. Så man kan ikke simplificere tingene på den måde med, at det kun er et barn, og at det ikke sker så tit.

Når det så er sagt, er jeg selvfølgelig glad for tilkendegivelserne både fra ministeren og fra andre, som har sagt, at de gerne vil være med til at kigge på det her område. Jeg har altså ikke nogen religiøs holdning til, om vi gør det på den ene eller den anden måde. Selv hos hr. Karsten Nonbo kunne jeg trods alt ane en vis positivitet, da vi fik pillet lidt af den barske politimand.

Men når vi nu nævner, at det skal være institutioner og foreninger, er der jo en grund til det. Jeg synes også, det er helt fint, at vi stiller indretningskrav til busserne, og så siger vi, at jamen så er det jo løst. Men der er jo også institutioner og foreninger, der selv anskaffer sig en bus, og der er vi så bare nødt til at sige: Fair nok, hvis vi stiller kravet til køretøjerne, så er vi i hvert fald nødt til at tage de køretøjer med og sige, at jamen hvis de skal anvendes til det og det formål, så gælder de samme regler, så man ikke køber et nipersoners gammelt folkevognsrugbrød og ligger og kører rundt i det med institutionens børn. Men lad os få undersøgt det her til bunds. Jeg synes, det er positivt, at vi dels får kigget på problemets omfang, dels på, hvordan vi så også rent lovgivningsmæssigt kan løse det her. Og hvem er det, der har ansvaret? For jeg ved godt, at kommunerne jo i dag har mulighed for at kunne bygge det her ind, når de udliciterer kørselsopgaver, men som det altid er, når man kan noget, er der altså også nogle, der undlader det. Derfor kan jeg altid i sådan nogle situationer bedre lide, at der står »skal« i stedet for »kan«. Men det er jo så måske det, vi kan nå frem til i forbindelse med lovgivningsarbejdet, altså om det skal lande i et udspil i form af en enkelt beretning og i sidste ende måske i et udspil fra Justitsministeriet, fordi det måske reelt er deres ressortområde. Det må vi se på i lovgivningsarbejdet.

Jeg takker naturligvis for den positive tilkendegivelse.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.