Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 31:

Forslag til folketingsbeslutning om at afholde folkeafstemning om Danmarks tilslutning til den internationale traktat om en styrket økonomisk union.

Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.01.2012. 1. behandling 23.02.2012. Betænkning 30.04.2012).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen ordet? Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, som ordfører for forslagsstillerne.

Flertallet i Folketinget har nu besluttet, at Danmark skal tilslutte sig finanspagten. Det må stå for flertallets egen regning, men jeg synes ærlig talt, at det ville klæde flertallet, hvis man havde mod til at spørge befolkningen, om befolkningen deler flertallet i Folketingets entusiasme for EU's økonomiske styring.

Det er jo ikke en ligegyldig traktat, vi her taler om. Det er med hovedarkitekten bag finanspagten, den konservative tyske kansler, Angela Merkels ord et krav, at traktaten og finanspagten og de budgetlove, som den kræver, skal være bindende og gyldige for altid, og de vil aldrig kunne ændres af et parlamentarisk flertal. Det er Merkels ord. Kommende flertal i Folketinget skal altså bindes til at føre en bestemt økonomisk politik. Det skal ikke længere være vælgerne, der fra valg til valg stemmer og vælger den økonomiske politik. Det skal ikke længere være skiftende folkevalgte regeringer, der lægger retningslinjerne for den økonomiske politik. Nej, den økonomiske politik er bestemt i finanspagten.

Jeg ved, at der er rigtig, rigtig mange danskere, der er utilfredse med det, som Folketinget gør i dag. Jeg har i den seneste tid været mange timer ude i de danske gader og stræder for at samle underskrifter for en folkeafstemning. Det er der rigtig, rigtig mange andre, der også har. Der er mange, der har gjort en stor indsats, og i samarbejde med Folkebevægelsen mod EU har Enhedslisten indsamlet 35.410 underskrifter med kravet om en folkeafstemning. Dem afleverede vi til Folketingets Europaudvalg i tirsdags. Kigger man på meningsmålingerne, er der 60 pct. af danskerne, der bakker op om, at vi skal have en folkeafstemning om finanspagten. Jeg synes ærlig talt, at Folketinget burde lytte til de rigtig, rigtig mange danske borgere.

Mens den nye socialdemokratiske regering i Danmark i år gennemfører en kickstart, der med offentlige investeringer skaber arbejdspladser, vil netop en sådan politik ikke være mulig for hverken den nuværende eller kommende regeringer efter 1. januar 2013, når Danmark nu har tiltrådt finanspagten.

Indholdet i finanspagten er borgerlig nedskæringspolitik, som lægger EU-landene i en økonomisk stram spændetrøje. Nedskæringspolitikken har det problem, at den ikke vil genrejse økonomierne og skabe beskæftigelse. Det ses desværre med al mulig alvorlighed lige nu i Europa. Arbejdsløsheden eksploderer som et resultat af års massive velfærdsforringelser. Den her politik vil gøre krisen værre. Den vil skabe mere fattigdom, og den vil skabe mere arbejdsløshed i Europa. Det ses i lande som Grækenland, Spanien og Portugal, men også i Irland – Irland, som jo er det land, der i dag som det eneste får lov at stemme om finanspagten. Indtil videre har befolkningerne i Frankrig og Grækenland ved de seneste valg afvist nedskæringspolitikken. Jeg glæder mig til og håber meget på, at irlænderne tør stemme nej, trods de skræmmekampagner der har været ført, så også de kan få lov at afvise nedskæringspolitikken.

I Enhedslisten mener vi, at det er den danske befolkning, som skal have muligheden for at sige nej. Derfor mener vi, der skal være en folkeafstemning. Den danske befolkning sagde ved sidste folketingsvalg nej til Dansk Folkepartis, Venstres og Konservatives nedskæringspolitik. Jeg synes derfor ærlig talt, at den danske befolkning har fortjent bedre end at få listet den selvsamme nedskæringspolitik ind ad bagdøren uden at blive spurgt.

Derfor skal der lyde en meget, meget klar opfordring lige nu til Folketinget: Jeg synes, vi skal respektere demokratiet, jeg synes, vi skal spørge befolkningen, om den også i fremtiden vil have mulighed for at investere for at skabe arbejdspladser, eller om den vil binde sig til den tyske konservative kanslers drøm om en permanent nedskæringspolitik. Jeg håber rigtig, rigtig meget, at Folketinget vil stemme for vores forslag om en folkeafstemning om finanspagten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Helt lade være med at sige noget til den her sag kan man jo altså ikke. Jeg nævnte lidt om det under den forrige sag, men jeg synes også, at det er meget, meget flot, at 35.410 underskrifter er blevet afleveret i tirsdags. Det er rigtig mange underskrifter, der er samlet ind på meget kort tid, min skulle også gerne være blandt, vil jeg bare sige, for jeg synes nemlig, det er vigtigt, og jeg kan se, at der uden for de store vinduer bag ved mig står folk med noget, hvorpå de har skrevet »traktatafstemning«, og det er jo folk, der ønsker, at vi får en folkeafstemning om det her. Det er væsentligt.

Det, som jeg egentlig også gerne vil sige, er, at jeg faktisk studsede lidt over at se, da underskrifterne blev afleveret, at der rent faktisk er nogle EU-kritikere i unionspartierne herinde. Det var bl.a. Kristoffer Beck, landsformand for Konservativ Ungdom, det synes jeg De Konservative skal lytte til, og det var Lave K. Broch, talsperson for Radikalt EU-kritisk Netværk, og det kan ministeren jo så lytte til. Man hører dem ikke herinde, men man hører dem udenfor. Det synes jeg er væsentligt at sige.

Så vil jeg gerne kommentere en enkelt ting, som ministeren sagde under det forrige emne, nemlig at hvis ikke der skal være en folkeafstemning, skal der ikke være en folkeafstemning. Der vil jeg så samtidig lige henvise til, at da vi talte betalingsring, var det ingen ringere end den nuværende økonomi- og indenrigsminister, der udtalte sig til Politiken.dk den 26. august 2011 under overskriften »Radikale kræver folkeafstemning om betalingsringen«.

Betalingsringen blev jo ikke til noget, fordi regeringen lyttede til folket, og det håber jeg sådan set også at man vil gøre i den her sag og så lave en folkeafstemning, for det er egentlig det, folket har bedt om. Folket har ikke sagt, om de siger ja eller nej. Folket har sagt: Vi vil have en folkeafstemning. Så lyt dog! Og lad os så få den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Undskyld, det har ministeren. Ministeren.

Det skal ikke hedde sig. Jeg har blot to bemærkninger. For det første har jeg en bemærkning til hr. Nikolaj Villumsen. Jeg vil bare sige det meget enkle og fredsommelige, at den økonomiske politik ikke bliver bestemt af finanspagten. Jeg er faktisk helt sikker på, at Enhedslisten godt kunne føre en økonomisk politik, som ville passe Enhedslisten, hvis Enhedslisten havde flertal i Folketinget, under forudsætning af, at man synes, at man skal overholde sine budgetter. Jeg vil egentlig tro, at også Enhedslisten finder det rimeligt nok, at man overholder de budgetter, man har. Men der er ikke noget i finanspagten, der hindrer, at man kan opkræve meget høje skatter, hvis det var det, et parti ønskede at gøre. Og så kunne man bruge det provenu, som man ønsker det. Det, som finanspagten siger, er, at det handler om balance; det handler om at sørge for, at vi faktisk gør det, vi siger vi gør.

Derfor ophører den økonomisk-politiske debat om, hvilken vej vi skal gå, hvad vi vil investere i, og hvilke skatter vi vil have, på ingen måde med finanspagten. Det håber jeg i hvert fald ikke, for så ville jeg kende Enhedslisten meget, meget dårligt. Det er blot for at slå fast, at vi med den beslutning, Folketinget lige har truffet om at ratificere finanspagten, ikke har fastlagt den økonomiske politik i al evighed. Vi har ikke stoppet den politiske debat om, hvilken økonomisk politik der skal føres, men vi har fastslået noget, som jeg egentlig tror at også de partier, som er, hvad skal man sige, skeptiske over for Det Europæiske Fællesskab, er enige i, nemlig at det sådan set er en meget god idé, at der er balance mellem indtægter og udgifter.

Så har jeg bare en bemærkning til om spørgsmålet om afstemning. For jeg synes, det bliver en lidt underlig diskussion, hvis vi, der mener, at der ikke skal være en folkeafstemning, indirekte bliver beskyldt for ikke at respektere demokratiet. Jeg synes sådan set, at det også er i orden at respektere det repræsentative demokrati. Danmark afgiver ikke suverænitet ved at ratificere finanspagten ifølge grundloven. Dansk tilslutning til finanspagten forudsætter ikke en ændring af vores grundlov. Når der ikke afgives suverænitet, når en grundlovsændring ikke er nødvendig, er det op til Folketinget at træffe beslutning om dansk tilslutning med almindeligt flertal.

Det, som jo er lidt mærkeligt, og som vi også kunne tænke os at illustrere med det her forløb, er, at vi er EU. EU er ikke udenrigspolitik, EU er ikke noget fremmed. Det her er et spørgsmål ligesom mange, mange andre spørgsmål, store som små, nærværende som vidtgående, som Folketinget tager stilling til. Derfor mener jeg også, at det er rigtigt og vigtigt, at Folketinget tager stilling, som Folketinget har gjort i dag, og dermed også tager ansvaret i det repræsentative demokrati på sig. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger til økonomi- og indenrigsministeren. Først er det hr. Nikolaj Villumsen.

Tak til ministeren. Selvfølgelig går Enhedslisten ind for at føre en ansvarlig økonomisk politik. Det er også derfor, vi lige præcis bl.a. har lavet en kickstart sammen med regeringen for at skabe arbejdspladser. Jeg tror, der er mange, der er enig med mig i, at det er det at skabe arbejdspladser, der er en ansvarlig økonomisk politik. Nu risikerer vi så for fremtiden her i Folketinget, fordi vi har tilsluttet os finanspagten, at hvis vi bryder med indholdet i finanspagten, kan vi få en bøde af Europa-Kommissionen.

Så jeg vil bare gerne bede ministeren om at bekræfte, at vi vil kunne gennemføre en kickstart efter den 1. januar 2013, når finanspagten træder i kraft. Vi har flere gange klart sagt, at det kan vi ikke. Jeg har lige sagt det i min ordførertale. Men hvis nu ministeren i dag kunne sige til danskerne, at vi, efter vi har tiltrådt finanspagten, faktisk kan vælge en regering – som man lige har gjort – der vil skabe investeringer og arbejdspladser, kunne det være rart. Jeg tror, det ville berolige rigtig, rigtig mange danskere.

Ministeren.

Først og fremmest må jeg sige, at jeg ikke mener, at man har udtømt diskussionen om, hvad der er en ansvarlig økonomisk politik, ved at sige, at der skal skabes job. For hvis man gør det på de kommende generationers bekostning med en massiv gældsætning, som måske ikke er bæredygtig i et længere perspektiv, synes jeg, at man fører en særdeles uansvarlig politik. Det er det ene. Jeg går meget stærkt ind for, at der er balance i økonomien.

Det andet er, at jeg desværre bliver nødt til at bruge taletid på at sige, at jeg er helt uenig i vurderingen af, at Danmark får en bøde, hvis vi bryder med indholdet i traktaten. Jeg tror, det var spørgerens formulering. Spørgeren har nemlig stillet en række spørgsmål om finanspagten og dens indhold. Derfor tror jeg, at spørgeren lige så godt som jeg ved, at det, som er kernen, er, at vi er forpligtet til at lave en lov i Danmark. Det vil blive påset, om vi gør det. Det kan i yderste konsekvens i flere led ende der, hvor EU-Domstolen vil kunne give os en bøde. Men det er jo noget specifikt, som handler om, hvorvidt vi vil indføre en lov i Danmark. Det er ikke indholdet i finanspagten som sådan.

Jeg tror, at nogle af dem, der følger den her debat, kunne få det indtryk, at hvis vi ikke førte en bestemt økonomisk politik, som hr. Nikolaj Villumsen lige har udlagt på en måde, som jeg er helt uenig i, ville vi få en bøde. Det er jo forkert, og jeg tror, hr. Nikolaj Villumsen er udmærket klar over det.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Nu svarede ministeren jo meget belejligt ikke på, om vi ville kunne lave en kickstart efter den 1. januar 2013, så det ser jeg frem til at få svar på her i anden omgang.

Problemet ved finanspagten er jo, at den forudsætter en vedtagelse af en budgetlov, og hvis den budgetlov ikke lever op til kravene i finanspagten, kan Danmark få en bøde. Kan ministeren ikke bekræfte, at det vil være situationen? Altså, hvis et flertal her i Folketinget ikke vedtager en tilfredsstillende budgetlov i forhold til finanspagten, eller hvis Europa-Kommissionen eller andre EU-lande skulle være utilfredse med budgetloven senere hen, kan vi risikere, at der kommer en bøde dumpende ned her i Folketingssalen.

Det er en meget, meget ny situation. Det er jo ikke ofte, at vi sidder her i Folketinget og får dummebøder, hvis vi ifølge andre lande ikke fører en tilfredsstillende politik, sådan som det tydeligvis bliver nu med finanspagten.

Så jeg vil bare gerne have ministerens bekræftelse af, at det er rigtigt, at vi kan få en bøde, hvis ikke Europa-Kommissionen eller andre EU-lande er tilfredse med vores budgetlov. Og kunne ministeren ikke svare på mit første spørgsmål om, hvorvidt vi kan lave en kickstart efter den 1. januar 2013?

Økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg er meget glad for, at ordføreren præciserer det, for det synes jeg er rigtigt at gøre i den her debat, i stedet for at brede det ud og, som en tidligere ordfører gjorde, sige lidt udefinerbart, at alt er på spil.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at hvis Danmark ikke vedtager en budgetlov, eller hvis vi vedtager en, som ikke er det papir værd, den er skrevet på, så har vi et problem, og så kan vi i sidste ende få en bøde. Det fremgår åbenlyst af de svar, som er givet, og det fremgår også af selve pagten. En anden ting er, at pagten giver mulighed for, at der kan skabes rum, hvis man kommer i uforudsete og ekstreme omstændigheder. Jeg synes, det er meget vanskeligt bagudrettet at vurdere, om den kickstart, som vi har gennemført, vil falde ind under den kategori.

En af de ting, som jeg synes er vigtig at bemærke sig, er jo dog, at den kickstart, som er blevet gennemført, er blevet gennemført, samtidig med at Danmark overholder den henstilling, vi har fået, om at bringe vores økonomi tilbage på sporet igen. Det synes jeg er godt og rigtigt, for det viser noget om de balancer, som vi fra regeringens side synes der skal være i den økonomiske politik, nemlig at man gør, hvad man kan, for at skabe job, men at man også gør det, uden at det sker på de næste generationers bekostning, ved at gøre det inden for rammen af, at vi stabiliserer vores økonomi og offentlige saldo.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Når man nu skal have respekt for det repræsentative demokrati, hvilket jeg for så vidt er ganske enig i, og det skal man nu, når vi har en debat som den om finanspagten, hvor var ministerens respekt for det repræsentative demokrati, skulle jeg måske spørge, da hun den 26. august 2011 sagde, at der skulle være en folkeafstemning om betalingsringen?

Ministeren.

Det er jo selvfølgelig en helt åbenlys debat, om man skal gøre alting ufravigeligt i enhver sammenhæng. Nu blev der så ikke nogen betalingsring at stemme om, så derfor kan man sige, at det er blevet til en lidt hypotetisk diskussion. Men jeg synes, at det er en meget god idé, da en betalingsring jo vedrører en række forskellige demokratiske niveauer. Der var også en lang række kommuner, som stillede sig meget skeptiske over for den, der er også folkevalgte, som skal stå til regnskab for den måde, deres kommune bliver drevet på.

I den region, som bliver påvirket af en betalingsring, kunne man bede borgerne om at give en vejledning til politikerne specifikt om det spørgsmål. Vælgerne i hele landet stemmer jo til et nationalt valg, og det er ikke givet, at man har den samme interesse for betalingsringen her eller der, fordi det nu engang er mest relevant for dem, der vil bo uden for betalingsringen, og som skal krydse den for at komme på arbejde, og derfor kunne det være en måde for vælgerne at komme til orde på. Det kan jeg fuldstændig stå inde for, men jeg synes ikke, at det har noget at gøre med finanspagten.

Fru Pia Adelsteen.

Det her viser jo med meget stor tydelighed i mine øjne, at der, hvor man vil have en folkeafstemning, er der, hvor det passer en. Og det gør det ikke, når det drejer sig om EU-spørgsmål. Det ser vi gang på gang herinde. Vi så det med europluspagten, som også blev ratificeret. Vi ser det gang på gang, når det drejer sig om EU-spørgsmål, så ønsker man ikke at spørge befolkningen. Men om en betalingsring kan man da godt. Det er et spørgsmål om ens politiske holdning – det er jo så tydeligt at høre – og ikke et spørgsmål om respekt for det repræsentative demokrati.

Ministeren.

Det er muligt. Det skal jeg slet ikke kloge mig på, for jeg ved i sagens natur ikke, hvad der er det inderste motiv hos fru Pia Adelsteen for at få en folkeafstemning. Mit bud ville være, at fru Pia Adelsteen ønsker sig en folkeafstemning for at få et nej. Nu synes jeg, at det ville være hensigtsmæssigt at få en folkeafstemning om en betalingsring for at få et ja, for det var sådan set det, der ville være min forventning, altså at folk ville stemme ja til det i modsætning til det, som var en del af kampagnen mod betalingsringen, nemlig, at det skulle man ikke have.

Men jeg vil bare sige en ting. Vi stemmer jo her i Folketingssalen om EU-spørgsmål ret ofte, fordi vi gør direktiver til dansk lovgivning, ligesom vi ratificerer internationale aftaler og gør dem til dansk lovgivning. Der er en lang, lang række tilfælde, hvor vi stemmer om ting, som er vedtaget og lagt på skinner og debatteret, f.eks. i Europa-Parlamentet og i Det Europæiske Råd, og der synes jeg ikke at Enhedslisten er der og synes, at vi skal have folkeafstemning hver eneste gang, også selv om det er helt åbenlyst, at det kunne man sikkert gøre af pædagogiske, vejledende grunde, tror jeg at en tidligere spørger sagde. Så derfor tror jeg egentlig ikke, at vi har noget at lade hinanden høre på det område.

Fru Merete Riisager. Det er den sidste korte bemærkning, jeg har noteret.

Tak. Nils Bernstein sagde til en høring, vi havde om finanspagten, at Europa er på vej til at bureaukratisere den økonomiske politik; udfordringen er, at fleksibiliteten ikke er tilstrækkelig til at imødese uventede udfordringer, og samtidig ville fleksibiliteten blive brugt til at smyge sig udenom. Er ministeren enig i, at finanspagten er en bureaukratisering af den økonomiske politik? Er ministeren også enig i Bernsteins betragtninger omkring fleksibilitet, det vil sige, at der ikke er tilstrækkelig fleksibilitet til at imødese uforudsete udfordringer?

Ministeren.

Diskussionen om bureaukratisering er utrolig relevant, for det er klart, at det ville være det enkleste, hvis alle altid gjorde, som de havde lovet at gøre. Det, der jo bare er det kedelige, er, at vi har en forhistorie i forhold til stabilitets- og vækstpagten, som viser, at det ikke altid er tilfældet. Det er jo en del af baggrunden for finanspagten, at der har været brud på stabilitets- og vækstpagten tilbage i det første årti og givetvis også før det – brud, som der ikke er blevet fulgt op på, og som derfor har ført til, jeg tror, at et af de tidligere konservative medlemmer ville kalde det civil slinger i forhold til at holde kursen i den økonomiske politik.

Det havde da været bedre, hvis alle til enhver tid havde gjort, hvad de havde lovet. Det har de så bare ikke. Det har dels ført til finanspagten, det har dels ført til en reform af stabilitets- og vækstpagten, seks tungtvejende direktiver, som gør, at vi får mere regulering på området. Det er jo i lyset af, at mangel på politisk ansvar for den økonomiske politik, uanset i hvilket land det er, kaster borgerne ud i usikkerhed, både i forhold til deres arbejdspladser og i forhold til deres boliger. Derfor er spørgsmålet bestemt relevant, men der er bare det ved det, at det er her, vi er, og jeg mener, at det er en entydig dansk interesse, at finanspagten bliver ratificeret i så mange lande som overhovedet muligt.

Så har jeg ikke noteret flere. Undskyld, værsgo.

Tak. Vil ministeren ikke også give mig ret i, at der, hvor man bureaukratiserer, reducerer man også demokratiet?

Ministeren.

Det ved jeg ikke. I hvert fald er det så at sige med vilje, for vi har jo lige ved en demokratisk proces vedtaget, at vi har tænkt os at holde, hvad vi lover. Det synes jeg sådan set ikke er en reduktion af demokratiet. Der er en vigtig balance at holde mellem det bånd, vi så at sige er inden i, og så at have en fleksibilitet i forhold til det.

Som vi også lige før diskuterede ganske kort, er spørgsmålet, om man kan gøre noget ekstraordinært, hvis man er i en ekstraordinær situation. Og ja, det kan man. Det er meget illustrativt med den diskussion, der lige har været om kapitalkrav, fordi vi der gerne vil have fælles europæiske regler, så der er en ensartet konkurrence, men også at landene stadig væk har et meget stærk ejerskab til at sørge for, at deres finansielle sektor ikke er skyld i boligbobler eller aktiebobler, eller hvad det nu kan være. Derfor er der også i sådan nogle meget konkrete ting en balance imellem en national fleksibilitet og det at kunne tage nationalt ansvar og det at have fælles regler. Det er egentlig det, vi på forskellige niveauer, synes jeg, kan genkende i meget af den europæiske tænkning, og det, jeg synes der er unikt og godt ved Det Europæiske Fællesskab, nemlig at vi er ikke én union, vi er ikke en finanspolitisk union. Vi er også Det Europæiske Fællesskab, men vi er det som en dansk nation og med de rettigheder, vi har, og de pligter, det så påhviler os at tage på os.

Så siger jeg tak til ministeren.

Jeg kunne måske gøre den lille praktiske bemærkning som en del af mine bestræbelser på at blive en endnu mere velfungerende formand, at der jo ikke er nogen forpligtelse til at bruge begge runder af de korte bemærkninger. Derfor vil jeg gerne have, hvis man vil have begge runder, at man så lige trykker på knappen igen. Det letter mit overblik. Det var ikke nogen bebrejdelse. Det var bare for, at jeg kan gøre det så godt som muligt.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 26 (DF, EL og LA), imod stemte 79 (V, S, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.