Spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om en

særskilt straf for identitetstyveri og identitetssvindel (B 3) fra Folke-

tingets Retsudvalg:

”Ministeren var i forbindelse med 1. behandlingen af B 3 ikkeindstillet på at støtte forslaget, bl.a. med henvisning til, at mi-nisteren ikke så et behov for en særskilt strafbestemmelse omidentitetssvindel m.v. i straffeloven. Vil ministeren i den for-bindelse redegøre for, hvorfor ministeren i indeværende folke-tingssamling har fremsat lovforslag L 10, som indebærer en nysærskilt bestemmelse, der betyder, at såkaldt ’stalking’, dvs. ensystematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane, skal væreen skærpende omstændighed ved fastsættelse af straf for over-trædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning? Vil ministe-ren uddybe, hvorfor der er et behov for en sådan særskilt be-stemmelse om strafskærpelse ifht. tilfælde af stalking, mensministeren ikke mener, at der er behov for en særskilt strafbe-stemmelse ifht. tilfælde af misbrug af andres identitet?”

Svar:

Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisningindebærer, at reglerne om tilhold mv. nu er samlet i én ny lov. Tidligerevar reglerne om tilhold, opholdsforbud (geografisk bestemt tilhold) ogbortvisning fordelt mellem flere love og måtte til dels udledes af praksis.Loven indebærer bl.a. – som noget nyt – at det ved straffastsættelsen forovertrædelser af et tilhold skal indgå som en skærpende omstændighed, atforholdet har udgjort et led i en systematisk og vedvarende forfølgelse el-ler chikane (det vil sige stalking). Den form for forfølgelse, der karakteri-seres som stalking, er ikke særskilt kriminaliseret i den nye lov. Med lovenfastlægges derimod, hvilke omstændigheder der i forbindelse med straf-fastsættelsen skal tillægges betydning i skærpende retning.Når det gælder spørgsmålet om en særskilt kriminalisering af identitetsty-veri, indeholder straffeloven allerede i dag en række bestemmelser – her-under reglerne om formueforbrydelser og freds- og ærekrænkelser – somdækker denne form for kriminalitet. De handlinger, der vedrører misbrugaf en andens identitet, og hvor der i praksis kan være behov for et straffe-retligt værn, er således allerede kriminaliseret. Jeg kan i den forbindelsehenvise til mine bemærkninger under førstebehandlingen den 17. januar2012 af beslutningsforslaget.Hertil kommer, at identitetstyveri spænder meget vidt. En særskilt be-stemmelse herom ville således i givet fald skulle omfatte såvel meget al-2

vorlige former for formueforbrydelser begået ved identitetstyveri, herundergroft bedrageri med en strafferamme på helt op til 8 års fængsel, som til-fælde, der (i dag) falder helt uden for det strafferetlige område.Når henses til ønsket om størst mulig præcision og forudsigelighed i straf-felovgivningen, vil det kunne være vanskeligt at indordne en egentligstrafbestemmelse om identitetstyveri i den systematik, som straffelovenbygger på. En sådan særregel vil kunne medføre afgrænsnings- og sam-menstødsproblemer og dermed være unødigt kompliceret i lyset af, atidentitetstyveri allerede er kriminaliseret i de situationer, hvor det kan væ-re praktisk relevant.