Retsudvalget 2011-12
B 3
Offentligt
Lovafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:29. februar 2012Kontor: StrafferetskontoretSagsbeh: Mette Kjølby Miller-HarrisSagsnr.: 2011-732-0001Dok.:327431
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folke-tingsbeslutning om en særskilt straf for identitetstyveri og identitetssvindel(B 3), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23.januar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om en
særskilt straf for identitetstyveri og identitetssvindel (B 3) fra Folke-
tingets Retsudvalg:
”Man har i den norske straffelovs § 190 a en særskilt strafbe-stemmelse om fængselsstraf i indtil 2 år for identitetssvindelog –tyveri mm.. I forbindelse med 1. behandlingen af B 3 den17. januar 2012 udtalte SF’s ordfører, Anne Baastrup, at en så-dan særskilt bestemmelse ikke vil harmonere godt med danskstrafferetlig tradition, som ifølge hende på dette punkt adskillersig fra den norske. I forbindelse med debatter om en særskiltstrafbestemmelser om identitetstyveri fra før regeringsskiftet ioktober 2011 har SF’s daværende retsordfører, Karina D. Lo-rentzen, støttet tanken om en særskilt dansk straffelovsbe-stemmelse bl.a. med henvisning til Norges og at norsk ret min-der om den danske. Vil ministeren redegøre for sin vurderingaf forskelle og ligheder i tradition og praksis i Danmark ogNorge mht. til sådanne særskilte strafbestemmelser i forhold tilspecifikke kriminalitetsformer? Og vil ministeren i forlængelseheraf redegøre for, hvad de norske erfaringer med at indføre ensærskilt bestemmelse med strafferammeangivelse vedrørendeidentitetssvindel har været i forhold til antal sigtelser, domfæl-delser m.v.?”Svar:
1.
Indledningsvis bemærkes, at en sådan samlet redegørelse for forskelleog ligheder mellem norsk og dansk strafferetlig tradition og praksis, somefterspørges i spørgsmålet, i givet fald vil kræve indhentelse af et omfat-tende og tidskrævende bidrag fra de norske myndigheder, som ikke vilkunne nås inden for fristen for besvarelse af spørgsmålet.Justitsministeriet har allerede af den grund ikke fundet anledning til at ud-arbejde en sådan samlet redegørelse.2.
Når det gælder de norske erfaringer med en særskilt kriminalisering afidentitetstyveri mv., kan der henvises til Justitsministeriets besvarelse af16. januar 2012 af spørgsmål nr. 1092 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-valg, der er vedlagt en udtalelse fra det norske justitsministerium om denorske erfaringer med bl.a. efterforskning og forebyggelse af identitetsty-veri.Som det fremgår af den nævnte udtalelse, blev der i december 2010 indførten særskilt bestemmelse om identitetstyveri i den norske straffelov. Efterbestemmelsen (§ 190 a) straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der2
uberettiget sætter sig i besiddelse af en andens identitetsbevis, eller optræ-der med en andens identitet eller en identitet, som er let at forveksle meden andens identitet, med forsæt til at opnå uberettiget vinding for sig selveller en anden eller påføre en anden tab eller ulempe. Medvirken straffespå samme måde.Det fremgår af udtalelsen, at bestemmelsen alene har været anvendt i gan-ske få sager, siden den trådte i kraft. Det fremgår endvidere, at identitets-tyveri også efter norsk ret i vidt omfang vil falde ind under andre bestem-melser i den norske straffelov, herunder om dokumentfalsk og bedrageri.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrø-rende beslutningsforslaget, hvor spørgsmålet om en særskilt kriminalise-ring af identitetstyveri er nærmere omtalt.
3