Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om dummebøder.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 06.12.2011).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget foreslås det, at regeringen pålægges inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte forslag til en lov, der får den virkning, at bandemedlemmer, som dømmes for at uddele dummebøder, får mindst 1 års fængsel. Forslagsstillerne har begrundet forslaget med et synspunkt, der skal have været fremme i debatten, om, at det i de fleste tilfælde angiveligt er ret omkostningsfrit at true folk til at betale penge, for det første fordi politiet ikke har ressourcer nok til at efterforske sagerne, og for det andet fordi det oftest kun giver omkring 6 måneders fængsel, hvis man bliver dømt.

Forslagsstillerne anfører, at strafferammen allerede i dag giver mulighed for fængsel i op til 1 år og 6 måneder, men at strafferammen ikke udnyttes. Det er derfor nødvendigt ifølge forslagsstillerne, at Folketinget sikrer, at straffen for at uddele dummebøder kommer op på et afskrækkende niveau.

Jeg vil starte med at slå fast, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at uddeling af og inddrivelse af dummebøder og anden form for bandekriminalitet i øvrigt selvfølgelig skal bekæmpes effektivt, men regeringen er ikke enig i, at det skal ske ved at indføre en minimumsstraf på dette område, sådan som forslagsstillerne ønsker.

Inden jeg redegør for regeringens nærmere holdning til emnet, er der efter min opfattelse behov for at få nogle fakta på plads. Der findes i straffeloven eller andre steder ikke nogen juridisk definition af begrebet dummebøder, men man kan, som forslagsstillerne også gør, tage udgangspunkt i Det Kriminalpræventive Råds definition. Ifølge den er en dummebøde, hvis nogen prøver at afpresse sig til penge ved at påstå, at offeret har gjort noget dumt. Gerningsmanden fastsætter selv gældens størrelse og får pengene inddrevet ved at true eller at bruge vold. Det afgørende er efter denne beskrivelse således, om en person afpresses til at betale et beløb på grund af sin opførsel, et påstået gældsforhold eller lignende.

Der vil i sådanne tilfælde normalt være tale om en overtrædelse af straffelovens § 281 om afpresning. Som også anført i beslutningsforslaget er strafferammen for afpresning som udgangspunkt fængsel indtil 1 år og 6 måneder, men i særlig grove tilfælde kan straffen efter bestemmelsen i § 286 stige til fængsel i indtil 6 år. Anvendelsen af § 281 om afpresning forudsætter, at gerningsmanden vil opnå at få et beløb, som han ikke har krav på. Inddrivelse af en reel gæld ved anvendelse af vold eller trusler vil normalt være ulovlig tvang efter straffelovens § 260. Her er strafferammen fængsel i indtil 2 år.

Hvis der ikke er tale om trusler om fremtidig anvendelse af vold, men derimod at en dummebøde inddrives ved vold eller trusler om øjeblikkelig anvendelse af vold, ja, så vil forholdet være omfattet af straffelovens § 288 om røveri. Strafferammen er her fængsel i indtil 6 år, som kan stige til fængsel i indtil 10 år, hvis røveriet er af særlig grov beskaffenhed. Sker der frihedsberøvelse af offeret, er forholdet også omfattet af straffelovens § 261. Her er strafferammen bøde eller fængsel i indtil 4 år, som kan stige til fængsel i indtil 12 år, hvis frihedsberøvelsen f.eks. sker for vindings skyld eller er langvarig.

Det er således, som det burde være fremgået, sagens konkrete omstændigheder, der er afgørende for, om dummebøder må anses for at være afpresning, ulovlig tvang eller røveri, og dermed er det selvfølgelig også det, der afgør, hvilken strafferamme der er relevant.

Om den politimæssige indsats på området har Rigspolitiet oplyst, at politiet kun yderst sjældent modtager anmeldelser om afpresning af dummebøder foretaget af bander og rockere. Samtidig er det vigtigt at få sagt, at i det omfang politiet på anden måde bliver bekendt med sådanne sager, vil politiet selvfølgelig tage dem meget alvorligt, og sagerne vil naturligvis blive efterforsket grundigt. Rigsadvokaten har undersøgt strafniveauet i sagerne om dummebøder nærmere og har i den forbindelse bedt alle politikredsene og de regionale statsadvokater om at indsende eksempler på sådanne sager til Rigsadvokaten. I de fleste sager er der sket domfældelse for flere andre forhold, og der er samtidig stor forskel på overtrædelserne, herunder på antal og på grovhed. Så det kan være svært at sige noget generelt om niveauet, men det er dog Rigsadvokatens umiddelbare vurdering, at straffen for en enkeltstående overtrædelse af straffelovens § 281 om afpresning normalt vil blive udmålt til fængsel i omkring 4-6 måneder afhængigt af sagens konkrete omstændigheder.

Er der tale om flere eller grovere overtrædelser af straffelovens § 281 og eventuelt andre overtrædelser, kan straffen dog stige betydeligt. Som eksempel kan nævnes en dom fra 2003 fra Vestre Landsret, hvor en person blev idømt 1 års fængsel for i to tilfælde at have truet den samme person til at betale dummebøder på henholdsvis 2.000 og 5.000 kr. Gerningsmanden havde desuden efterfølgende truet offeret og en anden person, som havde vidnet mod ham i retten. Som det fremgår af den nævnte dom, skal der ikke så meget til, før straffen efter gældende praksis stiger betydeligt, i det nævnte eksempel altså til fængsel i 1 år. Jeg mener derfor, at man kan sige, at der allerede i dag fastsættes ret mærkbare straffe for at uddele og inddrive dummebøder.

Så er der spørgsmålet, om der bør indføres en minimumsstraf på fængsel i 1 år for uddeling og opkrævning af dummebøder, der foretages af rockere eller banderelaterede personer. For det første vil det i givet fald indebære en noget vanskelig afgrænsning af det område, der skulle være omfattet af minimumsstraffen. Det skyldes bl.a., at det som sagt er vanskeligt at angive en mere præcis juridisk definition af dummebøder, fordi det er afhængigt af sagens konkrete omstændigheder, hvilken overtrædelse der er tale om. Hertil kommer spørgsmålet om afgrænsning af, hvornår en person er rocker eller banderelateret.

Men for det andet rejser anvendelsen af minimumsstraffe nogle mere principielle spørgsmål. Det er således et generelt princip i dansk ret, at domstolene fastlægger straffen i den enkelte sag på baggrund af en konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvor der kan tages hensyn til både formildende og skærpende omstændigheder.

Lad mig i den forbindelse minde om, at Straffelovrådet for tiden ser på, hvordan Folketingets ønske om, hvad straffen for bestemte lovovertrædelser bør være, mest hensigtsmæssigt kan udtrykkes med respekt for domstolenes rolle som den dømmende magt. Straffelovrådet skal i den forbindelse forholde sig specifikt til spørgsmålet om brug af minimumsstraffe i lovgivningen. Dette arbejde er snart afsluttet, og det er derfor regeringens opfattelse, at eventuelle overvejelser om anvendelse af minimumsstraffe under alle omstændigheder bør afvente Straffelovrådets udtalelse.

Men er der problemer med dummebøder og andre former for bandekriminalitet – og her er regeringens holdning selvfølgelig klar – hvad er så svaret på de problemer, der er? Ja, vi skal fastholde den stramme kurs over for rockere og bandemiljøet. Vi skal som borgere, og som samfund i øvrigt jo, på ingen måde acceptere den rå kriminalitet, som udspringer af de her modbydelige grupperinger. Med henblik på at lægge et massivt pres på kriminelle bander er der jo bl.a. udarbejdet en overordnet strategi for politiets indsats på området og iværksat en række initiativer, der skal forhindre den kriminalitet, der udspringer af miljøet, herunder afpresning og det, vi diskuterer her i dag, altså dummebøder.

Regeringen vil fortsat prioritere den indsats højt, og derfor har vi også ved den seneste finanslovaftale afsat midler i fællesskab, i øvrigt med forslagsstillerne, til, at der kan oprettes en Task Force Vest, som i lighed med den allerede kendte Task Force Øst er en specialenhed, som kan bekæmpe den kriminalitet, der relaterer sig til rockere og bandemiljøet. Samtidig vil regeringen selvfølgelig løbende følge området og være opmærksom på, om politiet f.eks. har behov for yderligere initiativer på bandeområdet, således at vi sikrer, at indsatsen selvfølgelig er så effektiv som overhovedet muligt.

Så for at opsummere: Der udmåles allerede mærkbare straffe i sager om dummebøder, navnlig i de grovere sager. Minimumsstraffe er ikke umiddelbart vejen frem i forbindelse med bekæmpelse af dummebøder. Dummebøder og anden banderelateret kriminalitet skal mødes med og bliver mødt med en prioriteret politiindsats med henblik på at lægge et massivt pres på bl.a. rockere og bandemiljøet, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Når jeg hører justitsministeren fortælle om det her område, kommer jeg til at tænke på en gammel film, jeg så, der hed Dr. Jekyll and Mr. Hyde. Man havde altså en person, der på det ene tidspunkt af dagen var én person og på det andet tidspunkt af dagen var en helt anden og meget mere farlig person. Når jeg kommer til at tænke på den film, er det, fordi justitsministeren fortæller os, at det hele ser godt ud, og at politiet faktisk ikke rigtig får nogen anmeldelser på området, og at man, når der endelig kommer nogle anmeldelser, slår hårdt ned, og så kommer der nogle høje straffe på helt op til 10 års fængsel ud af det.

Når jeg så fortæller justitsministeren, at dem, der sidder med de her ting i det daglige, siger, at der ikke kommer ret mange anmeldelser, fordi de bliver taget meget lidt seriøst, fordi de ikke hos politiet har ressourcer nok til at tage sig af anmeldelserne, og fordi der bliver givet meget korte straffe på området, så synes jeg, at der er et problem. Jeg synes, at justitsministeren er nødt til at forholde sig til den forskel, der er mellem det, ministeren siger, og det, der er virkeligheden.

Tak. Ministeren.

Jeg skal ikke udtale mig om, hvilket grundlag hr. Peter Skaarup har for at kritisere politiets håndtering af de her sager. Det er ikke noget, jeg overhovedet vil bevæge mig ind i. Min helt klare opfattelse er den, at når det handler om rocker- og banderelateret kriminalitet, er det noget, politiet tager ganske alvorligt. Hr. Peter Skaarups kommentar skal i hvert fald ikke hos dem, der lytter til debatten, efterlade noget indtryk af, at politiet ikke tager det her alvorligt. Det vil jeg da i hvert fald gerne gøre mit til at mane i jorden, og jeg vil sige til folk, at hvis de er udsat for det her, skal de – og det kan de selvfølgelig trygt gøre – henvende sig til politiet, som vil tage sig af den her type af sager.

Hr. Peter Skaarup.

Undskyld mig, vil jeg sige til justitsministeren. Det her er ikke en kritik af politiet. Det er en konstatering af, at politiet ikke har tilstrækkelige ressourcer til at grave ned i alle de her sager, der er om dummebøder. Det er det, der er konstateringen. Politiforbundet har sagt det i offentligheden ved flere lejligheder, bl.a. i forbindelse med at et folketingsmedlem oplevede at betale en dummebøde af hensyn til det pågældende folketingsmedlems familie. Politiforbundet siger, at der er et problem, men at man ikke har ressourcer nok til at tage sig af de sager. Som sagt siger bandeeksperten Jean-Jacques Royal, som Folketinget har haft inde i forbindelse med bandehøringer for at spørge mere detaljeret om, hvad der foregår i de her bandemiljøer, til Newspaq følgende:

»For det første har politiet slet ikke ressourcer nok til at efterforske de mange sager om dummebøder, der opstår hver eneste dag. Og hvis de så endelig bliver anmeldt og dømt, får de som oftest kun omkring seks måneders fængsel. Det er slet ikke nok til at afskrække dem.«

Det er det, der er sagens kerne. Kunne man ikke godt forholde sig til det i stedet for at male et skønmaleri og sige, at det hele er fantastisk?

Ministeren.

Jeg forsøger ikke at male et skønmaleri af noget som helst. Jeg er faktisk ret stolt af den indsats, som politiet gør for at komme rockerbandeuvæsenet til livs. Hr. Peter Skaarup må udlægge udtalelserne på sin egen måde. Jeg synes ikke, der er grundlag for kritik af politiets indsats. Hvis man ser på, hvordan politiet har håndteret spørgsmålet om rockerbander de senere år – og det er jo det, vi i regeringen fortsætter med den aftale, vi har lavet vedrørende politi- og anklagemyndigheder i efteråret og i øvrigt med Dansk Folkeparti – kan man se, at virkeligheden er den, at op mod en femtedel af alle registrerede rockere og bandemedlemmer enten er i fængsel eller er varetægtsfængslet. Etableringen af Task Force Øst og nu med regeringens finanslov også en taskforce i Vestdanmark er en generel styrkelse af indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet. Den har været en endog meget stor succes.

Det, at så mange er i fængsel, siger selvfølgelig også noget om, hvor mange problemer der er, og det er derfor, vi selvfølgelig skal fortsætte den indsats. Der er jeg glad for, at der som sagt er et bredt flertal bag politiaftalen, og på det grundlag vil vi fortsætte at lægge det pres, der skal til, på bandemiljøet, så vi også kommer det her uvæsen til livs. Jeg er enig i, at hvis det eksisterer, er der et problem, og så skal politiet selvfølgelig tage sig af det, og det gør de også.

Ville hr. Jan E. Jørgensen have en kort bemærkning? Værsgo.

Jeg vil bare gøre justitsministeren opmærksom på, at når en femtedel af rockerbande- og bandemedlemmerne sidder i fængsel, er der altså fire femtedele af medlemmerne, som ikke gør, og som har mulighed for at fortsætte med deres kriminelle aktiviteter. Som jeg vil løfte sløret for om lidt, støtter Venstre ikke beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, men alligevel kan det godt være, at Dansk Folkeparti har peget på et reelt problem, og at de straffe, der udmåles, ikke er af en tilstrækkelig længde til at virke afskrækkende.

Justitsministeren.

Som jeg sagde i min tale, er det, når vi taler om dummebøder, lidt mere spredt, end der umiddelbart gives udtryk for i beslutningsforslaget. Afhængigt af, hvilken type trusler, tvang og vold der er tale om, falder det ind, og det ved hr. Jan E. Jørgensen ganske udmærket, på forskellige hylder i straffeloven. Og som jeg sagde, kan der gives temmelig alvorlige straffe i de her sager. Derfor tror jeg, man skal lade være med at se det, dummebøder er udtryk for, altså tvang og trusler, som en særlig, isoleret ting. Det kan jo være flere forskellige typer af tvang og trusler, og derfor er jeg ganske tryg ved, at mulighederne er til stede i straffeloven i dag, og jeg synes, at effekterne af politiets indsats er meget tydelige. Det er klart, at når man har op mod en femtedel af registrerede rockerbandemedlemmer i dag enten i fængsel – og mange af dem med meget lange straffe – eller varetægtsfængslet, er det selvfølgelig et udtryk for, at der så at sige har været noget at komme efter, og derfor er jeg også tilfreds med, at politiet tager opgaven så alvorligt, som de gør.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det betvivler jeg ikke, men omvendt kunne hr. Peter Skaarup altså referere til betjente, som udtaler, at strafniveauet ikke er afskrækkende i tilstrækkelig grad, og at der er mange anmeldelser om dummebøder, der ikke fører til videre sagsbehandling hos politiet.

Er det noget, som vi i Retsudvalget kan arbejde videre med, er det noget, justitsministeren vil være villig til at se på med andre midler end det af Dansk Folkeparti foreslåede med minimumsstraffe? Er det noget, vi kan arbejde videre med, eller mener justitsministeren, at alt er fint?

Ministeren.

Som sagt stiller jeg mig altid til rådighed for Retsudvalget. Det ved Retsudvalgets medlemmer også, og det ser man ikke mindst på antallet af de samråd, jeg allerede har været igennem i mine 4 måneder som justitsminister. Det skal ikke betvivles, og jeg kommer gerne igen, også til det her emne.

Jeg vil dog sige, at spørgerens parti, Venstre, jo er med i den flerårsaftale, vi har lavet. Lige nøjagtig når vi taler om det her uvæsen, trusler relateret til rocker- og bandemiljøet, at det et meget, meget højt prioriteret område i flerårsaftalen. Vi sætter målrettet ind der, hvor de her grupperinger holder til, der, hvor medlemmerne af grupperingerne bor. Vi forsøger med en meget bred og meget fokuseret politimæssig indsats at få det stoppet. Jeg vurderer, at det, der nu ligger i den flerårsaftale, der er lavet, er et betydeligt løft af indsatsen mod rocker- og bandemiljøet. Problemet er stort, og derfor sætter vi øget fokus på det nu, men jeg har også en forventning om, at den indsats, der kører nu, selvfølgelig vil blive videreført, men selvfølgelig også blive forbedret.

Tak til justitsministeren. Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre.

Venstre forstår og støtter ønsket om at bekæmpe dummebøder. Vi ønsker ikke et samfund, hvor den kriminelle underverden har sin egen junglelov, en parodi på et retssystem, hvor bander med vold eller trusler om vold indkasserer dummebøder for overtrædelse af regler, som banderne selv har fundet på.

Uddeling af dummebøder er naturligvis ulovligt. Det er omfattet af straffelovens bestemmelser om afpresning, her er strafferammen fængsel i op til 1½ år og helt op til 6 år, hvis forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed, navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben. Dummebøder kan også være omfattet af straffelovens bestemmelser om røveri, hvor strafferammen ligeledes er 6 år eller helt op til 10 år i særlig grove tilfælde. Straffen kan dog også sættes ned til bødestraf eller helt bortfalde, hvis der er formildende omstændigheder. Der er således et ret stort spænd fra ingenting til 10 års fængsel, som domstolene kan arbejde inden for.

I beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti foreslås det, at der fastsættes en minimumsstraf på 1 års fængsel for bandemedlemmers uddeling af dummebøder.

Vi er i Venstre enige med forslagsstillerne i, at der skal slås hårdt ned på de forskellige former for afpresning og trusler, som finder sted i bandemiljøerne. Det er både krænkende for retsbevidstheden og en undergravning af vores retssamfund. I Venstre tilslutter vi os derfor målet om at bekæmpe den kriminelle kultur omkring dummebøder.

Hvad angår midlet og det konkrete beslutningsforslag, er vi dog meget skeptiske – ja, vi er faktisk imod – og vores modstand skyldes tre ting:

For det første lægges der i beslutningsforslaget op til, at det alene er bandemedlemmers brug af dummebøder, der skal være omfattet. Vi kan ikke se, at det skulle gøre nogen forskel, om man får en dummebøde af et bandemedlem eller en anden kriminel, og forslaget strider mod princippet om lighed for loven. Jeg vil dog gøre forslagsstillerne opmærksom på, at det allerede i dag er en skærpende omstændighed, hvis afpresning foretages af flere i forening, hvilket kan medføre, at man går fra en strafferamme på 1½ års fængsel til 6 års fængsel, og hermed er der mulighed for at straffe bandekriminalitet hårdere end kriminalitet begået af enkeltpersoner.

For det andet er vi ikke enige i, at dummebøder pr. definition er værre end andre former for afpresning. Hvis en rocker truer dig med vold, hvis du ikke betaler ham 10.000 kr., så gør det vel ikke forbrydelsen være, at han samtidig siger, at du har gjort noget dumt, som du nu skal betale for.

For det tredje er Venstre med ganske få undtagelser modstander af minimumsstraffe. Vi skal overlade det til domstolene at fastsætte straffene inden for de strafferammer, som Folketinget har vedtaget, for der vil nemlig altid være konkrete tilfælde, hvor en minimumsstraf vil være urimelig hård. Vi skal huske på, at vi er den lovgivende magt, ikke den dømmende magt.

Venstre vil dog meget gerne overveje, om vi bør hæve strafferammerne for afpresning, altså ikke kun for dummebøder. Hvis vi ønsker, at domstolene straffer hårdere, er midlet højere maksimumsstraffe og ikke minimumsstraffe. I Retsudvalget kunne vi bede om en yderligere redegørelse for strafniveauet og samtidig høre, om det kunne være hensigtsmæssigt at sikre, at dummebøder og anden form for afpresning straffes hårdere end i dag, hvis det er det, som vi vil.

Venstre er i hvert fald som udgangspunkt positivt indstillet over for at kigge på strafniveauet. Men hvis vi virkelig vil gøre noget for at bekæmpe dummebøder, vil det imidlertid have langt større effekt, hvis vi i stedet fokuserer på årsagerne til, at uddeling af dummebøder alt for sjældent meldes til politiet. Risikoen for at blive opdaget har større præventiv effekt end længden af en fængselsstraf. Frygten for repressalier afskrækker desværre mange fra at inddrage politiet, og det problem løses ikke med minimumsstraffe for en bestemt form for afpresning begået af en bestemt form for kriminelle.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak for de i det store og hele positive toner om forslaget og problemstillingen, som Dansk Folkeparti her rejser.

Jeg lagde mærke til, at Venstres ordfører var inde på den modstand, der kunne være imod minimumsstraffe. Det, som jeg i den forbindelse hæfter mig ved, er jo så, at vi netop lige har oplevet en meget stor succes med indførelsen af minimumsstraffe i forhold til våbenbesiddelse. Det var noget, der blev indført på et tidspunkt, hvor Venstre var med i regering og der var en konservativ justitsminister. Er der nogen lovgivningsredskaber, politiet er glade for til bekæmpelse af rocker- og indvandrerbandekriminalitet, er det lige præcis det, for det at besidde et skydevåben – selvfølgelig med henblik på at man selv eller andre vil bruge det på et tidspunkt i bandekrigen eller på anden vis, f.eks. i forbindelse med uddeling af dummebøder – har betydet, at man som minimum kommer i fængsel i 1 år, og at den pågældende dermed er fjernet fra gaden med det samme. Det er præcis det, vi ønsker som effekt her.

Vil Venstre være indstillet på, at man drøfter det fordomsfrit? For om det så er minimumsstraffe eller normalstraffe, hvad man nu kalder det, så anser vi det som vigtigt.

Ordføreren.

Jamen Venstre er meget fordomsfri og er med på at drøfte stort set alt fordomsfrit, men som udgangspunkt vil jeg sige, at vi skal være meget påpasselige. Domstolene har udtalt sig meget kritisk omkring brug af minimumsstraffe, for virkeligheden er for kompleks til, at vi herinde i Folketinget, når vi vedtager en lov, på forhånd kan forestille os alle de tænkelige muligheder, der kan være i en konkret retssag. Derfor skal vi altså efterlade et spillerum til domstolene, herunder også et spillerum til at give forholdsvis lave straffe. Derimod kunne forslaget om normalstraffe, så man nogenlunde kan regne med, hvor strafniveauet ligger, godt være spændende, og det er noget, vi gerne vil undersøge nærmere. Når man læser en avis i dag, hvor en journalist har skrevet, hvad en eller anden risikerer i fængsel, har vedkommende slået op i straffeloven og sagt: Han risikerer op til 6 års fængsel – selv om der måske aldrig er nogen, der er blevet idømt maksimumsstraffen. Så det kunne godt være, vi skulle supplere vores strafferammer med et andet middel, som eksempelvis normalstraffe, men det er lidt for stort til, at vi for alvor kan tage hul på den debat her.

Hr. Peter Skaarup.

Det er jo præcis det, vi er ude efter i Dansk Folkeparti, nemlig at der sker noget, og at vi ikke oplever en situation, hvor familier siger: Lad os hellere betale de her dummebøder, for vi ved jo, at politiet ikke har ressourcer til at tage sig af det, og det er i øvrigt farligt at henvende sig til politiet i forbindelse med disse sager. Hvis der er nogle følelige straffe og dem, der uddeler dummebøderne, virkelig kan mærke konsekvensen, kan det omvendt være, at de afholder sig fra det, eller det kan i hvert fald være, at der kommer flere anmeldelser, og at man på den måde kan stoppe kriminaliteten. På grund af de domstole, der giver meget lave straffe i nogle sager, er det svage signaler, der sendes i dag. Det kan vi jo se ud fra, hvad bandeeksperterne siger.

Jeg tager det som udtryk for, at vi helt fordomsfrit kan diskutere, om vi kan bruge normalstraffe, som er næsten lige så gode som minimumsstraffe, og drøfte det videre derfra.

Ordføreren.

Dummebøder er altså efter vores umiddelbare opfattelse i en kategori, som man kan sige er grovere end de andre former, der har samme strafferamme i samme kapitel i straffeloven, eksempelvis underslæb og bedrageri, for dummebøder er jo som anden form for afpresning karakteriseret ved, at det er en formueforbrydelse, altså hvor nogen vil have ens penge, men samtidig bliver man, hvis de ikke får ens penge, udsat for vold. På samme måde som røveri er langt værre end tyveri, er afpresning altså også værre end de andre former for økonomisk kriminalitet. Derfor mener vi, at man, eftersom afpresning jo er blevet et større og større problem, godt kan gå ind og drøfte nærmere, om de straffe, der uddeles i dag, er af en tilstrækkelig længde, for jeg kan godt være enig i, at en straf på 4-6 måneder ikke er tilstrækkelig hård i nogle af den her type sager.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Dummebøder er en sanktionsform, som ligger uden for det danske retssystem, og som hverken skal eller må accepteres. De skal overhovedet ikke anvendes. Ikke desto mindre bliver der jo truet, og der bliver nogle gange slået, og der er også mennesker, som nogen holder fanget for at få dem til at udlevere penge. Sådan et system er helt og aldeles uacceptabelt. Så lad det være sagt med det samme: Socialdemokraterne mener, at der skal følges alvorligt og konsekvent op på anmeldelser til politiet om dummebøder. Det er også vores indtryk, at politiet faktisk selv er opmærksom på det, og der må ikke svækkes på den politimæssige indsats. Politiet gør et godt stykke arbejde.

Med Dansk Folkepartis forslag foreslås det, at man idømmes minimum 1 års fængselsstraf for uddeling af dummebøder. I Socialdemokratiet mener vi jo grundlæggende, at det er domstolenes opgave at vurdere hver sag for sig. Politiet fanger banditterne, og domstolene dømmer dem. Det mener vi faktisk er en udmærket fordeling af arbejdsopgaverne. Og i et retssamfund som det danske bedømmes folk hver for sig og ikke efter en skabelon. Det gælder anklagede såvel som dømte. Vi skærer ikke alle over en kam.

Der er også det problem ved forslaget, at det begrænser sig til rocker- og bandekriminalitet. Andre kan jo også godt udstede dummebøder. Det har man jo et vist kendskab til alene inden for medierne. Men vi erkender, at dummebøder er mest udbredte i de kredse, men det finder altså også sted andre steder, og det betyder, at forslaget faktisk ikke har et lighed for loven-princip indbygget i sig.

Vi mener, at det mest effektive er det, der er aftalt i politiforliget, som Dansk Folkeparti jo selv er med i, nemlig aktivt at styrke kampen mod bande- og rockerkriminalitet, særlig ved hjælp af den nye Task Force Vest, hvor der, som ministeren også var inde på, lægges et massivt pres på miljøet. Det mener vi faktisk er det mest effektive.

Samlet set er dummebøder og den meget ofte tilknyttede bande- og rockeraktivitet dækket af allerede eksisterende regler. Og justitsministeren gennemgik jo ganske glimrende lige præcis de forskellige sanktionsformer, der allerede er indbygget i den strafferetlige ramme. Det er jo sjældent, at vi ser en person pænt og nydeligt komme op og anmode om – i øvrigt under påberåbelse af, at vedkommende opkræver en dummebøde – at man skal være venlig at give ham pengene. Jeg kender i hvert fald ikke til tilfældene. Det sker jo tit og ofte sammen med en anden aktivitet, som f.eks. vold, trusler om vold, afpresning eller sågar frihedsberøvelse. Det er jo altid en vurdering af de konkrete omstændigheder, der er afgørende for, om en dummebøde anses for at være det ene eller det andet.

Sidst, men ikke mindst, skal jeg ligesom justitsministeren sige, at Socialdemokratiet også ønsker at afvente, at Straffelovrådet afleverer deres arbejde, så vi kan se, hvilke anbefalinger de kommer med.

Afslutningsvis: Socialdemokraterne kan med de her ord ikke støtte forslaget.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge den socialdemokratiske ordfører, fru Mette Reissmann, hvad Socialdemokraterne vil sige til folk, der har forstand på de her ting, og som påtaler, at dummebøder i dag straffes alt for lavt, og at politiet ikke har ressourcer nok til at gøre noget ved det. Jeg kan læse op, hvad Jean-Jacques Royal, der arbejder med de her ting, siger. Vi har haft ham inde til høringer i Folketinget. Han siger, at det er »ret omkostningsfrit for bande-medlemmerne at true folk til at betale penge, og det er blandt andet derfor, det er så udbredt«.

Er Socialdemokraternes svar virkelig kun, at det er fint, som det er nu, og derfor vil man ikke være med til Dansk Folkepartis forslag? Eller hvad vil Socialdemokraterne så? Jeg synes, der mangler svar. Jeg synes, der er negativ afvisning i stedet for positiv stillingtagen til, hvad man så rent faktisk vil gøre ved det, når nu problemerne tårner sig op. Det kan vi jo høre på eksperterne at de gør.

Ordføreren.

Socialdemokraterne har jo netop bl.a. sammen med Dansk Folkeparti afsat ressourcer til at optimere politiets indsats over for de her ting, sådan at det er politiet, der skal tage sig af de ting. Strafferammen som sådan vil ikke komme til at skulle have nogen afgørende effekt på det. Der er ingen tvivl om, som jeg også sagde i min ordførertale, at i det omfang en dummebøde opkræves, sker det ofte under omstændigheder, der lige præcis medfører, at andre regler i straffeloven bliver bragt i spil, og i den sammenhæng er der ikke andet end at sige, at det er dækkende for, hvad vi mener er passende.

Der er en betænkelighed ved at skulle indføre en minimumsstraf af den her karakter. Det er bl.a. et element, som Straffelovrådet sidder og kigger på. Derfor afventer vi klart det arbejde, som de engang må komme med.

Vi bakker fuldstændig op omkring politiets indsats, og derfor har vi også valgt at styrke dem med yderligere en taskforce, sådan at det bliver fra kyst til kyst, fra grænse til grænse, at politiets indsats faktisk bliver bakket op fra Socialdemokratiets side.

Hr. Peter Skaarup.

Det er jeg helt med på, og Dansk Folkeparti har også i det forløb været med til at presse på for, at der kom flere ressourcer til det, og det er også lykkedes til en vis grad.

Men det, jeg hæfter mig ved, er den problemstilling, at man har meget lave straffe. Justitsministeren sagde jo også, at i de mindre sager gives der normalt fra 4 til 6 måneders fængsel. Der vil jeg spørge fru Mette Reissmann: Mener Socialdemokraterne, at det er afskrækkende? Hvis man forestiller sig, at der uddeles dummebøder til mennesker, der er skræmt fra vid og sans i forbindelse med sådan nogle sager, er det så virkelig afskrækkende, at man kan sætte gerningsmanden i fængsel i 4 måneder, hvorefter vedkommende kan komme ud efter at have afsonet to tredjedele eller halvdelen af straffen? Det er jo situationen med de forholdsvis lempelige regler, vi har omkring sådan nogle ting i Danmark. Kan man virkelig leve med, at den person, der har truet en, kommer ud efter så kort tid, nemlig 2-3 måneder efter at dommen er faldet? Det er jo så kort tid, at man er nervøs for at kunne blive ramt af nye repressalier og derfor ikke vil anmelde det.

Ordføreren.

Jeg vil gentage mig selv og sige, at alt efter de konkrete omstændigheder, der er knyttet til hver enkelt sag, hvor bl.a. en dummebøde bliver opkrævet, er der en mulighed fra domstolenes side for at give hårdere straffe. Der er også faldet afgørelser, hvor det er givet. Der sker en konkret afvejning og en konkret vurdering fra sag til sag. Vi mener ikke, at man skal lave en skabelon for det her, og vi mener faktisk, at det mest effektive er at afsætte ressourcer, som det er sket, til at bekæmpe, at der overhovedet er en basis og en platform, hvorfra disse dummebøder kan uddeles.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak, hr. formand. Først og fremmest vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for dette beslutningsforslag. Jeg tror, alle partier her i Folketinget deler det synspunkt, at vi skal have stort fokus på problematikken omkring rocker- og indvandrerbander, som man jo nok må konstatere er en af de største politiopgaver i dagens Danmark. Spørgsmålet om dummebøder er derfor også alvorligt, ingen tvivl om det, jeg tror blot ikke, at minimumsstraffe er løsningen på problemet. Allerede i dag kan man få op til 1½ års fængsel for afpresning, og ved skærpende omstændigheder kan det faktisk give op til 6 års fængsel. Selv hvis en reel gæld indfries med det, man kan kalde for rockermetoder, kan det faktisk også give fængsel i op til 2 år. Og hvis en dummebøde inddrives ved øjeblikkelig vold, giver det op til 6 års fængsel og op til 10 år ved skærpende omstændigheder. Det synes jeg man skylder at nævne for ligesom at opkvalificere debatten om det her beslutningsforslag. Men jeg tror ikke, at problemets rod er et spørgsmål om strafferammen. Problemet ligger et andet sted, nemlig hvorvidt folk tør melde det til politiet eller ej. Det er et stort problem, og det mener jeg at vi fortsat skal have fokus på i Folketinget, og det tror jeg faktisk at vi, alle partierne imellem, kan være enige om.

Jeg tror, at et af de første skridt er at sørge for, at der er et politimæssigt fokus på bandekonflikten, og jeg er derfor glad for, at Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og de øvrige partier, der står bag politiets økonomiaftale, fortsat har prioriteret løsning af bandekonflikten højt, og at vi også har udvidet vores prioritering med den nylig indgåede aftale. Jeg håber, at det kan være med til at løse nogle af de problemer, som mange danske familier jo bliver ramt af, for jeg anerkender blankt, at det kan være en meget, meget svær situation at havne i som familie.

Så må jeg ærligt sige, at vi i Radikale Venstre er meget skeptiske over for brugen af minimumsstraffe. Jeg synes, det er en uskik, og personligt ser jeg derfor meget frem til, at Straffelovrådet færdiggør deres arbejde omkring minimumsstraffe. Min skepsis vedrørende denne form for lovgivning bunder i, at jeg meget gerne vil beholde den dømmende magt hos domstolene. Vi respekterer i Radikale Venstre og værner utrolig meget om magtens tredeling og grundlovens § 3, og vi tror på, at det principielt set er domstolene, der er bedst til at afgøre i den konkrete sag, hvordan og hvorledes strafudmålingen skal være. Derfor kan vi desværre ikke støtte forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører for SF.

Det er en god debat, vi får her om noget, som tilsyneladende en del unge er bekymret for. Det er jo ikke lang tid siden, at vi havde et medlem af Folketinget, hvis søn havde været udsat for noget lignende, og det var, synes jeg, en meget god beskrivelse af, hvor alvorligt det er, at man udsættes for de såkaldte dummebøder. Jeg synes også, jeg har forståelse for, at Dansk Folkeparti rejser spørgsmålet, og det var jo heller ikke for sjov, at vi fik Straffelovrådet til at overveje, om de forskellige typer af strafferammer er tilstrækkelige.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag er til dels begrundet i, at det er svært for politiet at rejse sagerne, fordi de ikke anmeldes, men det hjælper en minimumsstraf jo ikke på. Det, der skal til, er et fokus fra politiets side, og alene det blotte forhold, at der er rigtig mange bandemedlemmer, der allerede nu sidder i fængslerne, viser jo, at politiet har fokus på bandekriminalitet og fokus på den kriminalitet, som gør, at bandemedlemmerne rent faktisk får penge nok til at føre det liv, de fører. Og der er nok ikke nogen tvivl om, at dummebøderne er en af de metoder, de bruger til at finansiere deres andre omkostninger. Så derfor er jeg da glad for, at justitsministeren meget tydeligt gør opmærksom på, at det jo ikke er det blotte forhold, at man går hen til en ung mand – det er som regel mænd, det drejer sig om – og slår ham på skulderen og siger: Du skal vist lige af med et par tusinde kroner. Nej, det er jo ikke sådan, det foregår. Man opfører sig således over for ham, at der er en trussel, en alvorlig trussel. Og så er det jo, at man lander i nogle helt andre strafferammer. Så i virkeligheden er mit svar til hr. Peter Skaarup og hans forslag, at ved at indføre en minimumsstraf af den her karakter lokker man i virkeligheden politiet til at sigte for den blotte dummebøde i stedet for at se på, om der er en mulighed for, at det eventuelt kan komme ind under nogle andre bestemmelser.

Hr. Jan E. Jørgensen gav jo en meget god beskrivelse af, i øvrigt i et fremragende og meget nuanceret indlæg, hvordan man kan løse problemerne ved et målrettet politiarbejde og et målrettet arbejde ved domstolene, og det er jo det, som vi så i vores politiforlig skal sikre at der er ressourcer nok til. Det er mit indtryk, når man taler med politiet i dag, at de mener, der er ressourcer nok til at håndtere den her målrettede indsats.

Så der er en afvisning fra SF's side.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg skal bare lige stille fru Anne Baastrup et spørgsmål. Man kan forestille sig, at en dummebøde bliver uddelt, og at der falder en straf ved domstolen på 4-6 måneders fængsel. Vil fru Anne Baastrup tro, at den borger, det er gået ud over, og som måske risikerer repressalier, på grund af at vedkommende har anmeldt det og der er kørt en sag ved domstolen, føler sig tryg ved, at den person, der har truet vedkommende, kun sidder i fængsel i måske 2-3 måneder, inden vedkommende kan komme ud igen og uddele nye dummebøder? Er straffen tilstrækkelig kontant her? Det er mit spørgsmål til SF.

Ordføreren.

Nu kender jeg ikke de konkrete sager, som hr. Peter Skaarup tilsyneladende kender. Jeg ved ikke, hvad forløbet er op til, at der er sket en anmeldelse. Jeg er ikke bekendt med, at den pågældende, der har foretaget anmeldelsen, efterfølgende er blevet udsat for trusler. Jeg er ikke bekendt med, hvad der så i øvrigt er sket efterfølgende i forløbet. Så derfor kan jeg ikke svare på, om det i den ene konkrete sag, som hr. Peter Skaarup beskriver, er tilstrækkeligt til, at den pågældende unge mand slipper for fremtidige dummebøder. Jeg ved det simpelt hen ikke. Altså, jeg har ikke set beskrivelserne af det. Jeg har ikke overværet de retsmøder, der fører frem til den konkrete strafudmåling, og jeg ved ikke, hvad grunden er til, at den konkrete person, som nu har fået en dom på de der 4-6 måneder, som hr. Peter Skaarup omtaler, bliver prøveløsladt. Jeg ved det simpelt hen ikke, men det gør hr. Peter Skaarup, så det bliver jeg nødt til at vide noget mere om.

Hr. Peter Skaarup.

Nu taler jeg ikke kun om en enkelt sag. Jeg taler jo om det generelle billede, og jeg taler om, at folk, der prøver på at arbejde præventivt for at undgå rockerbanders og indvandrerbanders kriminalitet, siger til os i Retsudvalget, at straffene er for lave. Så er det, jeg siger det til SF, for hvis vi skal have straffene op på et højere niveau, skal der et flertal i Folketinget til. Er SF stadig væk et parti, som ikke vil være med til højere straffe for at få den afskrækkende effekt, som f.eks. eksperten Jean-Jacques Royal bl.a. taler for? Det har jo altid været sådan med SF, at man har været imod højere straffe. Det har sådan været dogmet hos SF. Der var en undtagelse, og det var, da man var med på indførelse af minimumsstraffen på 1 års fængsel for besiddelse af skydevåben. Men nu er man åbenbart tilbage i den gamle rille, eller hvordan?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at når vi sætter Straffelovrådet i gang med at tænke sig om, synes jeg, at det simpelt hen er ydmygende og nedværdigende for de mennesker, der sidder der, at man så tilsyneladende fra hr. Peter Skaarups side ikke mener, at det arbejde, de laver, er godt nok. Det er så én ting. Jeg synes, vi skylder dem, at de bliver færdige med deres arbejde.

Det næste er, at hr. Peter Skaarup ikke svarede mig på, om hr. Peter Skaarup rent faktisk ved, hvorfor den pågældende måske er blevet prøveløsladt. Eller hvad er det for en viden, hr. Peter Skaarup har, og som gør, at han ved, at hvis man får 6 måneders fængsel på baggrund af en dummebøde, man har udstedt, kommer man ud efter 3 måneder? Er det sædvanlig praksis? Jeg ved det ikke. Hvor ved hr. Peter Skaarup det fra? Det er jo den type af sådan von hørensagen – eller det der med, at der er en, der har sagt noget. Det synes jeg ikke vi skal lovgive på baggrund af. Jeg synes, vi skal lovgive på baggrund af reel viden, og det er derfor, vi har sat Straffelovrådet til nøje at overveje, om de forskellige strafferammer passer til den konkrete forbrydelse.

Tak til SF's ordfører. Fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Mange tak. I Enhedslisten går vi ind for et straffesystem, der virker. Vi vil gerne have, at vores straffesystem fungerer sådan, at hvis man kommer i karambolage med det, er der størst mulig chance for, at det ikke sker igen. Det tror jeg sådan set vi alle sammen kan være enige i er et vigtigt mål inden for straffesystemet.

Det betyder også, at vi i Enhedslisten meget gerne vil hæve straffen for forbrydelser, hvis det har en reel effekt, hvis det har en afskrækkende effekt, altså hvis vi kan påvise, at det ville afholde nogle fra at begå en kriminel handling, som de ellers ville have begået. Vi har talt om tidligere, at der selvfølgelig, når vi taler om de såkaldte dummebøder, er tale om handlinger, der allerede er kriminaliseret i dag, og spørgsmålet er så, om en minimumsstraf på 1 års fængsel vil betyde, at flere vil afholde sig fra at bruge dummebøder. Det er også det, der er blevet debatteret flere gange mellem andre ordførere.

Der er sådan set forskning, der viser det modsatte. Der er forskningsprojekter, som er generelle, og som tyder på, at det er afskrækkende, hvis man kriminaliserer et nyt område, altså at når noget nyt bliver kriminelt, begynder flere at holde op med at foretage handlingen, og hvis man hæver straffen meget voldsomt, vil det også have en afskrækkende effekt. Men at hæve strafferammen i mindre hak har sådan set ikke i sig selv en afskrækkende effekt.

Samtidig indeholder det her beslutningsforslag forslag om at indføre en minimumsstraf. Allerede derfor kan Enhedslisten af helt principielle grunde ikke støtte forslaget. Det er sådan, at når man indfører en minimumsstraf, fratager man også domstolene kompetence til altid at tage konkret og individuelt stilling i hver eneste sag. Spørgsmålet er så, hvad vi ellers kan gøre. Vi er jo alle sammen enige om her, at det at true eller på andre måder ved fysisk vold afkræve andre mennesker penge eller handlinger er skrækkeligt. Det er jo noget, der skal bekæmpes.

Jeg tror, der er mange problemer. Et af dem, som er en barriere for at udrydde dummebøder som fænomen, er, at det er et fænomen, der sjældent bliver anmeldt, og hvis vi gerne vil have flere til at anmelde, hvilket jo må være første skridt på vejen til virkelig at bekæmpe det, så skal vi gøre forholdene bedre for ofrene, vi skal gøre forholdene bedre for vidnerne, sådan at vi i højere grad oplever, at folk stoler på, at politiet kan hjælpe dem, hvis de går til dem, i stedet for at betale en dummebøde, fordi det er det tryggeste eller det sikreste.

Jeg ved også, at Dansk Folkeparti så sent som i går har sagt i pressen, at det er meget vigtigt, at vi skal blive bedre til de såkaldte exitstrategier. Det var jeg utrolig glad for at høre, for vi har i Enhedslisten plæderet for i mange år, at exitstrategier, altså strategier for, hvordan vi hjælper medlemmer af bander og rockerklubber til at komme ud af det kriminelle miljø, når de ønsker det, er noget, vi skal blive meget, meget bedre til. Og det tror jeg er noget af det, der også kan hjælpe på det store generelle problem med kriminelle bander i Danmark. Det ser jeg frem til at vi forhåbentlig kan gøre noget ved i Retsudvalget sammen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak for indlægget fra Enhedslisten. Vi er jo ikke enige; vi mener, det vil have en afskrækkende effekt over for de kriminelle, hvis man sætter strafniveauet op, og det vil også være godt for anmelder, fordi man på den måde kan sikre, at en person, der uddeler dummebøder, er væk fra gaden i en noget længere periode.

Men jeg hæftede mig ved, at Enhedslisten sagde, at en af metoderne var, at vi skulle gøre vilkårene bedre for ofrene og vidnerne i sådan nogle sager. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, om fru Pernille Skipper kan fortælle, hvad Enhedslisten så mener der skal gøres rent konkret, henholdsvis for ofre og vidner, for at mildne deres situation.

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål. Altså, der er jo mange løse tanker, ting, som der sådan bliver talt om i det miljø af mennesker, som interesserer sig for at gøre straffesystemet bedre. En af tingene er en bedre vidnebeskyttelse, at man måske kan være garanteret en vidnebeskyttelse i højere grad, end man er i dag. Det kunne være ved hjælp af politiets tilstedeværelse ved ofres eller vidners bopæl i en periode, indtil sagen er blevet afklaret eller den sigtede eller mistænkte er indespærret, sat i fængsel, eller er blevet frikendt, det kan jo også ske.

Så jeg er meget åben over for at diskutere de forskellige muligheder. Hvis Dansk Folkeparti har andre forslag til, hvordan vi bedre kan sikre ofrenes tryghed, uden at det går ud over gerningsmandens retssikkerhed, så hilser jeg den diskussion meget velkommen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag for at se på, om man kunne gøre noget i forhold til de her dummebøder, som florerer rundtomkring fra kriminelle miljøer mod ganske almindelige danskere, og jeg vil sige det sådan, at vi ikke kan stemme for det forslag, der ligger her, men at vi sådan set er positive over for intentionerne. Og det vil sige, at vi meget gerne vil være med til at diskutere, hvordan det er, man kan være med til at straffe hårdere på det her område.

Det er jo alment kendt, at Liberal Alliance gerne vil straffe hårdere, når det gælder vold, voldtægt, overgreb mod børn og trusler, og man må sige, at det her falder ind under et, måske flere, af de her fire punkter. Derfor er vi sådan set positive over for intentionen, og det håber vi at vi kan tage en fornuftig drøftelse af i forlængelse af det her beslutningsforslag, der er fremsat, og så kan vi prøve at se, om vi ikke kunne ændre lovgivningen, så vi kan få gjort noget ved det her uvæsen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Fra konservativ side er vi meget tilbageholdende med minimumsstraffe. Vi har gjort det en enkelt gang, det ved vi godt, men vi er meget tilbageholdende, og vi ønsker ikke at gøre det på det her punkt. Vi vil overlade til domstolene at finde ud af, hvad straffen konkret skal være i den konkrete sag.

Men når det er sagt, er vi fra konservativ side enige med forslagsstillerne i, at strafniveauet i dag er for lavt, og at man bør skærpe strafudmålingerne, men altså ikke ved minimumsstraffe. Så må vi finde en af de andre metoder, vi plejer at bruge her i Folketinget, når vi vil overtale domstolene til at straffe noget hårdere. Og det kan vi jo gøre, for dummebøder er i en alt for alvorlig, kraftig udvikling. Det er en af de nye metoder til at skaffe hurtige og nemme penge, og det skal vi have bremset. Det er helt urimeligt med den adfærd, de kriminelle udviser.

Så vi er med på, at vi skal have skærpet strafudmålingerne, men vi er ikke enige i, at det skal ske ved at lave minimumsstraffe.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup.

Jeg vil sige tak til ordførerne for en forholdsvis positiv modtagelse af forslaget her, i hvert fald fra Venstres, fra De Konservatives og fra Liberal Alliances side. Alle tre partier sagde, at man måske ikke skal gøre det lige præcis sådan, som forslaget her er udformet, men de var mere eller mindre enige i, at der skal gribes ind over for dummebøder, at vi skal stramme skruen, og at der skal højere straffe til. Det er jo et godt udgangspunkt, fordi det betyder, at det alternativ, der er til den nuværende regering i Folketinget, står fast på, at det her er et problem, som vi skal bekæmpe med alle midler, også med højere straffe.

Der er nogle andre partier i Folketinget, bl.a. regeringspartierne, som siger, at der nu forhåbentlig bliver afsat nogle flere ressourcer til, at politiet kan gøre noget ved det. Derfor er man ikke indstillet på at komme med højere straffe, men man siger, at Straffelovrådet sidder og arbejder med nogle ting, og at de måske kommer med et eller andet.

Der må jeg bare sige, at Straffelovrådet jo efterhånden sidder og arbejder med næsten alt det, vi kan forestille os at beskæftige os med i Retsudvalget, i hvert fald når det har med højere straffe at gøre. Altså, det er jo næsten ligegyldigt, hvad man foreslår, så bliver der henvist til, at det skal over Straffelovrådet. Men det er jo trods alt Folketinget, der er den lovgivende forsamling; det er Folketinget, der konstaterer, hvad der foregår, og får henvendelser fra borgere, der føler sig gået for nær af dummebøder, og som ikke tør at gå til politiet, men bare må betale ved kasse et, hvis de ellers skal have deres og deres families liv til at fungere. Og derfor er det også Folketinget, der må tage ansvaret og ikke bare sige, at der er nogle meget dygtige embedsmænd et sted ude i landet, altså Straffelovrådet, der måske engang får set på det, og at så får vi måske i Folketinget engang et grundlag for at gøre et eller andet, og så laver vi måske engang et lovforslag, som vi måske engang om 5 år får første-, anden- og tredjebehandlet. Det kan de mennesker, der må acceptere at betale dummebøder, jo altså ikke leve med og ikke leve af. Vi har set et meget konkret eksempel med et folketingsmedlem, men der er for så vidt mange, mange andre eksempler på, at man ikke tør gå til politiet, men går andre steder hen og betaler. Og det er ikke holdbart ret meget længere.

Sagen er jo, at når man får tildelt en dummebøde, er det en meget hård belastning for den person, det går ud over, for ofte ved offeret jo ikke noget nærmere om, hvad der ligger bag en dummebøde. Det kan være stort og småt, som man ikke umiddelbart er klar over, og som man altså skal betale for. Der var en eksrocker, der fortalte til TV 2 Nyhederne i november måned 2011, at man kan få en dummebøde for at stå og kigge på en anden mands kæreste på en natklub. Eksrockeren fortalte så, at det typisk handler om, at stærke personer simpelt hen tryner svage personer. Det er altså den stærkes ret over for den svage, og det er jo anarki. Det er jo ikke et retssamfund, der griber ind. Det er et eget samfund, som de her mennesker opfinder, og som de åbenbart fortsætter med at praktisere, hvis ikke lovgivningsmagten og politiet gør noget ved det.

Desværre tror jeg, at det uden for Christiansborgs tykke mure forholder sig sådan, at man oplever dummebøder en masse. Man er nødt til at betale og nødt til at indrette sig på den stærkes ret. Sagen er, at offeret som regel ikke har nemt ved at skaffe de penge, som der kræves af den stærke. Det må være et sandt mareridt at tænke på de ting, som måske vil ske, hvis offeret ikke betaler den person eller de personer, der står bag de her dummebøder. Med det rygte, som nogle af landets kriminelle bander har, er det klart, at alene frygten for, hvad de kan finde på, er enorm, når vi ser på ofrenes situation. Og det er intet mindre end en form for psykisk tortur, som gerningsmanden eller gerningsmændene udsætter offeret for.

Men dummebøder er desværre mere end det. De er også et angreb på vores retssamfund i den forstand, at de indikerer, at dem, der udsteder bøderne, har en magt til at udstede bøder for overtrædelse af nogle rent ud sagt perverse regler, som typisk er skabt af nogle kriminelle grupperinger. Og det kan vi ikke som et retssamfund acceptere, det kan vi ikke og må vi ikke acceptere. Det er derfor, det er meget oplagt at gøre noget ved problemet, og det er også derfor, Dansk Folkeparti har rejst debatten her i dag og har beslutningsforslaget på dagsordenen.

En af landets førende bandeeksperter, som Folketingets Retsudvalg havde som ekspert på en høring for et par år siden i forbindelse med bekæmpelse af bandekriminalitet, Jean-Jacques Royal, siger efter sit arbejde med mange unge mænd, der har været på grænsen til bandemiljøet, at en af årsagerne til, at den særlige form for afpresning er så udbredt i de her bandemiljøer, er, at straffene er så lave, og når han siger det, jamen så siger det jo sig selv, at Folketinget er nødt til at være vores opgave voksen og få kigget på de ting og ikke bare henvise til, at Straffelovrådet måske kommer med noget engang. Det er dagligdag, det er hverdag for familierne, og det er den dagligdag og hverdag, vi skal tage stilling til her i Folketinget som valgte af folket.

For de bandemedlemmer, vi taler om her, og som står bag, er ofte meget hårdkogte kriminelle, og de tænker ikke på deres ofre, de tænker på deres levevej, som er kriminalitet. De tænker også kun på, hvad risikoen er for at blive taget, og på, hvilken straf de risikerer for deres kriminalitet. Så det er så at sige i den kriminelles optik sådan, at det kan betale sig at begå kriminaliteten, hvis straffen er 4 måneders fængsel – hvis man overhovedet bliver taget, eller hvis det overhovedet bliver anmeldt. Det er derfor, Dansk Folkeparti har fremsat det her forslag, som får den virkning, at bandemedlemmer, der dømmes for at uddele dummebøder, får mindst 1 års fængsel. For det er samfundets og Folketingets pligt at tænke på ofrene for dummebøder, ikke på de kriminelle.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.