B 2 - 2011-12 - Bilag 1: Diverse materiale vedr. vederlag og pensioner til folketingsmedlemmer og ministre.

1. IndledningNotatet er udarbejdet efter ønske fra Udvalget for Forretningsorden på bag-grund af den debat om folketingsmedlemmernes pensionsalder, som er blevetaktualiseret med indgåelsen af en aftale i foråret 2011 mellem den tidligereregering, DF og RV om en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Lov-sekretariatet har indhentet oplysninger fra Finansministeriet (Personalestyrel-sen), Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet (Pensionsstyrelsen) tilbrug for notatet.2. Indhold og sammenfatningAfsnit 3 indeholder en gennemgang af en række relevante overgangsreglerved tidligere ændringer af regler vedrørende forskellige pensionsformer m.v. Iafsnit 4 beskrives den juridiske litteratur om grundlovens § 73, navnlig i for-hold til spørgsmålet om beskyttelse af pensionsrettigheder. Afsnit 5 indehol-der en række overvejelser om den nye aftale om senere tilbagetrækning ogfolketingspension i relation til grundlovens § 73.På baggrund af notatets gennemgang konkluderes i afsnit 5 følgende:Medlemmer valgt ind efter 1. juli 2007Hvis aftalen om senere tilbagetrækning gennemføres vil det efter den nuvæ-rende retstilstand betyde, at der for disse medlemmer sker en forhøjelse afpensionsalderen til 64 år i 2023, når aftalen er fuldt indfaset.Medlemmer valgt ind før 1. juli 2007Disse medlemmer vil som retstilstanden er nu fortsat kunne få udbetalt folke-tingspension, når de fylder 60 år. En eventuel ændring af pensionsalderen fordisse medlemmer skal overvejes i forhold til grundlovens § 73 om ekspropria-tion.En ændring af udbetalingsalderen for pensionsret for medlemmer, derallere-de får udbetalt pension,vil efter praksis, jf. ovenfor, være beskyttet af grund-lovens § 73. En ændring af reglerne for pensionsalder i forhold til disse tidlige-re medlemmer vil derfor kræve, at der til de omfattede blev udbetalt fuldstæn-dig erstatning.

En ændring, hvorefter den pensionsret, somoptjenes efter nye reglersikrafttrædenførst udbetales fra et senere tidspunkt end fra det 60. år, kanderimod ikke antages, at have karakter af ekspropriation, og en sådan æn-dring kan derfor antageligvis gennemføres uden problemer i forhold til grund-lovens § 73.En ændring af udbetalingsalderen for pensionsret, somallerede er optjent,vil efter omstændighederne have karakter af ekspropriation efter grundlovens§ 73. En sådan ændring vil kræve nøje overvejelser og nærmere undersøgel-ser af bl.a. antallet af medlemmer, som vil blive ramt af en sådan ordning,samt disse medlemmers alder m.v.Det må antages, at netop vanskeligheden ved at fastslå, hvorvidt en ændringaf en pensionsalder vil have karakter af ekspropriation er baggrunden for, atman ved ændringen af pensionsalderen - både i forhold til tjenestemands- ogministerpensioner, men også i forhold til arbejdsmarkedspensioner – har valgtat indføre overgangsordninger. En ordning, hvor der gives virkning for allere-de optjent pensionsret, vil således være et brud på den hidtidige tradition medat fastsætte overgangsordninger i forbindelse med ændring af udbetalings-tidspunktet for optjent pension.Om en konkret ændring af udbetalingsalderen for allerede optjent pensionsreter beskyttet vil afhænge af en konkret vurdering af navnlig intensiteten af æn-dringen. En ændring af pensionsalderen vil alt andet lige være mindre inten-siv, hvis ændringen kun gælder for pensionsret optjent i en kortere årrækkeop til ændringen.Herudover vil intensiteten af en ændring af udbetalingsalderen for folketings-pension kunne afhænge af alderen på det enkelte (tidligere) medlem af Folke-tinget. Hvis et medlem er tæt på 60 år på tidspunktet for ændringen af pensi-onsalderen, vil ændringen alt andet lige være mere intensiv end for et yngremedlem, idet et yngre medlem vil have længere tid til at indrette sig efter denye regler.Det kan i den forbindelse også have betydning, hvorvidt der er tale om et nu-værende eller tidligere medlem af Folketinget. Det må dog på baggrund afden statsretlige litteratur om tjenestemandspension antages, at retten til op-tjent pension er beskyttet for både nuværende og tidligere folketingsmedlem-mer.Selv om man måtte lave en ordning, der inddrager ovennævnte hensyn, vildet stadig være vanskeligt at udelukke, at der med rette vil kunne blive rejstspørgsmål om ekspropriation.3. Tidligere overgangsregler

Nedenfor gennemgås eksempler på overgangsregler for de forskellige typeraf pension. Indledningsvis skal det bemærkes, at der grundlæggende er toforskellige typer af pension. Tjenestemandspension, folketingspension, mini-sterpension, arbejdsmarkedspension og efterløn har en tilknytning til ar-bejdsmarkedet, idet disse pensioner eller ret til pensioner optjenes som en delaf et ansættelsesforhold, hverv eller ved indbetaling. Derimod har folkepensi-on karakter af en social pension, idet denne er uafhængig af tilknytning tilarbejdsmarkedet.3.1. TjenestemandspensionSom følge af en reform af reglerne om tjenestemænd i 1969 fik tjenestemændret til udbetaling af alderspension fra det 60. år.Ved velfærdsaftalen i 2006 blev aldersgrænsen ved lov nr. 1587 af 20. de-cember 2006 ændret, således at 60-års-grænsen ændredes til efterlønsalde-ren. Loven trådte i kraft den 1. juli 2009 og gælder kun for tjenestemænd, derer ansat 1. januar 2007 og senere.Med lovforslaget L 19 (2011-2012), som udmønter den ovenfor nævnte aftalefra foråret 2011, bibeholdes denne ordning, dog således at alderen for udbe-taling ændres fra efterlønsalderen til pensionsudbetalingsalderen efter pensi-onsbeskatningsloven, jf. nedenfor om arbejdsmarkedspension. Ændringen eren følge af, at der i pensionsbeskatningsloven indsættes en pensionsudbeta-lingsalder, men ændringen ændrer ikke på alderen for udbetaling af tjeneste-mandspension i forhold til den nuværende udbetalingsalder. Ændringen gæl-der kun for tjenestemænd, der er ansat 1. januar 2007 eller senere.3.2. FolketingspensionIfølge§ 110, stk. 1,i lov om valg til Folketinget er et tidligere medlem beretti-get til egenpension, når den pågældende har nået efterlønsalderen, jf. § 74 ilov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Henvisningen til efterlønsalderen indebærer, at folketingsmedlemmernespensionsalder udskydes fra 60 til 62 år i perioden fra 2019 til 2022 som op-følgning på velfærdsaftalen, der tilsvarende medførte en gradvis forhøjelse afefterløns- og folkepensionsalderen.§ 110, stk. 1, fik sin nuværende formulering ved lov nr. 513 af 6. juni 2007som en konsekvens af velfærdsaftalen fra 2006. Forud for lovændringen varalderskravet 60 år. Lovændringen har virkning for personer, der første gangbliver medlem af Folketingetden 1. juli 2007 eller senere.Overgangsreglensvarer til principperne i den tilsvarende ændring af bestemmelser i lov omtjenestemandspension (jf. ovenfor), hvorefter forhøjelsen af tjenestemands-pensionsalderen fik virkning for personer, der blev ansat som tjenestemændefter disse reglers virkningstidspunkt (den 1. januar 2007).

Det bemærkes, at aftalen fra 2011 og udmøntningen heraf vil betyde, at tje-nestemænd vil kunne få udbetalt tjenestemandspension fra den såkaldte pen-sionsudbetalingsalder, som vil være 5 år før folkepensionsalderen, som bliver67 år, dog med undtagelse af alle født før 30. juni 1960, for hvem denne aldervil være mellem 60 og 61,5 år. Folketingsmedlemmer vil derimod først kunnefå udbetalt folketingspension fra efterlønsalderen, som vil være 64, dog medundtagelse af alle personer født efter den 30. juni 1959, for hvem efterlønsal-deren vil være mellem 60 og 63,5 år.3.3. MinisterpensionOgså for så vidt angår ministerpensioner har der ved ændringer til ugunstværet indført overgangsregler. Der ses i nyere tid at være to tilfælde.Ved lov nr. 1095 af 29. december 1999 ændredes reglerne, således at denoptjente ministerpension tidligst kan komme til udbetaling ved det 60. år ogefter udløbet af en eventuel eftervederlagsperiode. Hidtil fik ministre udbetaltoptjent pension i forbindelse med fratræden.Som konsekvens af velfærdsaftalen i 2006 ændredes 60-års-reglen ved lovnr. 1587 af 20. december 2006 til, at optjent ministerpension tidligst kan udbe-tales ved efterlønsalderen.I begge tilfælde indførtes overgangsregler som indebar, at ministerpensionoptjent før lovændringen udbetales i medfør af de hidtil gældende regler,mens ministerpension optjent efter lovændringen udbetales efter de nye reg-ler.3.4. Arbejdsmarkedspension mv.Lov nr. 347 af 18. april 2007, der implementerede velfærdsaftalen bl.a. for såvidt angår pensionsbeskatningsloven, forhøjede aldersgrænsen for, hvornårpensioner kan udbetales uden betaling af en særlig afgift. Loven blev alenetillagt virkning for så vidt angår pensionsordninger oprettet efter 1. maj 2007.Med lovforslaget L 19 (2011-2012), som udmønter den ovenfor nævnte aftalefra foråret 2011, ændres aldersgrænsen for, hvornår pension kan udbetalesuden betaling af en særlig afgift, således at disse pensioner kan udbetalesved den såkaldte pensionsudbetalingsalder, og ikke som tidligere ved efter-lønsalderen. Pensionsudbetalingsalderen er ifølge forslaget fem år før folke-pensionsalderen, dog med en række undtagelser for personer født mellem 1.januar 1954 og 30. juni 1960. Ændringen ændrer ikke på alderen for udbeta-ling af arbejdsmarkedspension i forhold til den nuværende udbetalingsalder.Ændringer tillægges kun virkning for pensionsordninger oprettet efter 1. maj2007.

3.5 EfterlønSom led i implementeringen af velfærdspakken forhøjedes ved lov nr. 1540 af20. december 2006 efterlønsalderen fra 60 år til 62 år i perioden 2019-2022.Loven indeholder ingen formel overgangsregel på linje med de ovenfor nævn-te, men den nye efterlønsalder indføres gradvist over en periode om en rækkeår.Med lovforslaget L 19 (2011-2012), som udmønter den ovenfor nævnte aftalefra foråret 2011 for så vidt angår efterløn hæves efterlønsalderen gradvistmed et halvt år ad gangen fra 60 til 64 for personer, som er født mellem den1. januar 1954 og 30. juni 1959. For personer født efter den 31. december1962 er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen. Idet lovforslaget in-debærer væsentlige ændringer i efterlønsordningen indføres også en mulig-hed for, at personer som har indbetalt efterlønsbidrag kan få udbetalt bidragindbetalt i perioden fra 1999 til udbetalingen af bidragene på gunstigere vilkår,end de som normalt gælder.3.6. FolkepensionVed lov nr. 1589 af 20. december 2006, som implementerede velfærdspak-ken, forhøjes folkepensionsalderen gradvist fra 65 år til 67 år i perioden 2024-2027. Loven indeholder, ligesom loven om ændring i efterlønsalderen, somsådan ingen overgangsregel, men den nye pensionsalder indføres – somefterlønsalderen - gradvist over en periode om en række år.Folkepension vurderes endvidere at falde uden for grundlovens § 73, ogovervejelser i forhold til ekspropriation har derfor ikke været relevante.Med lovforslaget L 22 (2011-2012), som udmønter den ovenfor nævnte aftalefra foråret 2011 for så vidt angår folkepension hæves folkepensionsalderengradvist med et halvt år ad gangen fra 65 til 67 år for personer, som er fødtefter den 1. januar 1954, og således at pensionsalderen er 67 år for alle, somer født efter 30. juni 1955.4. Grundlovens § 73 og den juridiske litteratur herom4.1.Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, udenhvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændigerstatning.”For at bestemmelsen i grundlovns § 73 finder anvendelse, skal der såledesvære tale om afståelse af ”ejendom”. Det er fast antaget i den juridiske littera-tur, at begrebet ejendom i relation til § 73 må forstås bredt. Som det fremgår

af citaterne nedenfor, ses der at være enighed i den juridiske litteratur om, at ihvert fald pensionsrettigheder, der er forfaldne, er beskyttet af § 73.4.2.Om pensionsrettigheder har en række juridiske professorer anført følgen-de:I Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, redigeret af H. Zahle, 2. ud-gave, 2006, kommentaren til § 73 af Orla Friis Jensen anføres følgende:”Med hensyn til pensionskrav er ikke blot forfaldne ydelser omfattet, men ogsåmuligheden for i fremtiden at nyde godt af en bestående pensionsordning,som finansieres ved bidrag fra deltagerne selv, jf. UfR 1994 29 H om forsik-ringstagernes rettigheder i forbindelse med privatisering af Statsanstalten forLivsforsikring. Tilsvarende med hensyn til tjenestemandspension Poul Ander-sen: Dansk Forvaltningsret 1965 s. 158, anderledes for så vidt angår eventuelpension dog Max Sørensen 1973 s. 402 og Bernhard Gomard 1968 s. 195f,men hertil Peter Germer 2001 s. 239 samt Michael Hansen Jensen: Minister-pension og ekspropriation i Jur. 1995 s. 318f.”I artiklen ”Ministerpension og ekspropriation” af Michael Hansen Jensen, Juri-sten 1995, s. 318ff anføres følgende:”Sammenfattende kan det siges, at spørgsmålet om, hvorvidt eventuel tjene-stemandspension er at betragte som en ejendom i grundlovens § 73’s for-stand, ikke er afklaret. Et optjenings- eller vederlagssynspunkt – og rimelig-hedsbetragtninger – taler imidlertid for et bekræftende svar.Det synes vanskeligt at begrunde, at ovennævnte betragtninger vedrørendetjenestemandspension ikke skulle kunne overføres på ministerpension. Somomtalt blev ministerpension tidligere betragtet som en almindelig ”embeds-mandspension” og også efter udskillelsen fra tjenestemandsloven er de topensioner opbygget efter samme principper.Betragtninger vedrørende forskel i beskyttelsesbehov for henholdsvis ministreog tjenestemænd kan næppe tillægges nogen større betydning. Der synes idet hele taget ikke at være grundlag for at hævde, at ministres forventningerom pension skulle være mindre berettiget end tjenestemænds. Det må heref-ter antages, at i hvert fald den aktuelle ministerpension er beskyttet af grund-lovens § 73. Gode grunde taler for, at tilsvarende gælder også den eventuelleministerpension.”Max Sørensen, Statsforfatningsret 1973 , 2. udgave v. Peter Germer, s. 401fanfører følgende:”Om pensionsrettigheder kan det ikke generelt siges, om de er beskyttet ellerikke. De forskellige typer af pensionskrav må undersøges særskilt. Alleredeforfaldne pensionsydelser må under alle omstændigheder ligestilles med al-

mindelige fordringer og som sådanne omfattes af begrebet ejendom i grl. §73. Muligheden for i fremtiden at nyde godt af en bestående pensionsordninger ligeledes beskyttet, hvis det drejer sig om en privat pensionsordning elleren anden ordning der som f.eks. Arbejdsmarkedets Tillægspension alenefinansieres ved bidrag fra deltagerne og deres arbejdsgivere. Derimod er of-fentlige pensionsordninger, der som f.eks. enke- og folkepension udelukkendefinansieres gennem skat og skattelignende bidrag ikke beskyttet. En nedsæt-telse kan altså ske med virkning både for fremtidige og aktuelle pensionister,uden at § 73 finder anvendelse. Tjenestemandspensionen er beskyttet nårpensionsretten er blevet aktuel ved tjenestemandens afsked med pension,derimod ikke så længe pensionsretten kun er eventuel, jfr. princippet i HD1935.1*”Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 1980, v. Ole Espersen, s. 649 anførerfølgende:”Vedrørende tjenestemænds krav på lønning og pension m.m. foreligger såvidt vides ingen lovregel eller retsafgørelse om, hvorvidt disse er beskyttetved grl. § 73, men ud fra det anførte ledende synspunkt bør dette principieltantages. Spørgsmålet bliver da kun, i hvilket omfang erstatning for forringedelønnings- og pensionsvilkår er udelukket ved bestemmelsen i T.L. § 12 (1)opfattet som et ansættelsesvilkår. En allerede forfalden pensionsydelse mådog – på linie med andre fordringer – være beskyttet af grdl. § 73. Tilsvarendemå gælde, at tjenestemandspension må være beskyttet, når denne er blevetaktuel, d.v.s. ved tjenestemandens afsked med pension.”Peter Germer, Statsforfatningsret, 3. udgave, 2001, side 239 anfører følgen-de:”Endvidere kan krav på løn og pension fra det offentlige være omfattet afgrundlovens § 73. Tjenestemandspensionen er i vidt omfang beskyttet eftergrundlovens § 73, jf. Poul Andersen, Forvaltningsret, s. 155-157. AnderledesMax Sørensen, s. 401-402, der fejlagtigt påberåber sig ”princippet” i HD1935.1” til støtte for den opfattelse, at ikke-aktuelle pensionskrav ikke er om-fattet af grundlovens § 73.”Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret, bind 3, 2. udgave, 2000, side 166 anførerfølgende:”Med hensyn til pensionsydelser må antages, at forfaldne pensionsydelser erbeskyttet på linie med andre fordringer. Men også retten til fortsat pension i enaktuel pensionsordning, dvs efter at pensionsperioden er begyndt, såvel somved en eventuel pension, dvs i tiden forud for pensionsperiodens begyndelse,kan i et vist omfang være beskyttet. I bedømmelsen må indgå hensynet til, ihvilket omfang den pågældende selv har bidraget gennem præmiebeløb eller

på anden måde til den pågældende pensionsordning. jf. UfR 1929 239 H,såvel som hensynet til pensionsydelsens karakter og grundlag. Om tjeneste-mandspension P. Andersen: Forvaltningsret 1963 s 155f, J. Mathiassen: For-valtningspersonellet, 1990 s 18 f, M. H. Jensen i Jur 1995 318 (om minister-pension).”4.3.I det omfang der er tale om en ejendom i grundlovens forstand, skal der,for at der er tale om ekspropriation, være tale om en afståelse. Ved vurderin-gen af, om der foreligger en afståelse, indgår en række kriterier. Et væsentligtkriterium er, om der sker en overførelse af retten til det offentlige eller til enanden privat. Der kan også lægges vægt på, om ejendomsindgrebet er gene-relt eller konkret, ligesom intensiteten af indgrebet indgår i vurderingen.Der er – som det fremgår – tale om en konkret og kompleks vurdering. I denlovgivning, der er gennemført i nyere tid, hvor lovgivningen om pension erblevet ændret til ugunst for den berettigede, har man ikke i bemærkningernenærmere beskrevet forholdet til grundlovens § 73, man har derimod valgt atindføre overgangsordninger, som har svækket eller fjernet indgrebets intensi-tet, jf. herved afsnit 3 ovenfor.5. Overvejelser om grundlovens § 73 i forhold til folketingsmedlemmerspension5.1. Medlemmer af Folketinget valgtefter1. juli 2007Hvis aftalen om senere tilbagetrækning gennemføres, vil udgangspunktetefter den nuværende retstilstand være, at der for medlemmer, der er valgtefter 1. juli 2007, sker en forhøjelse af pensionsalderen til 64 år i 2023, nåraftalen er fuldt indfaset.5.2. Medlemmer af Folketinget valgtfør1. juli 2007Medlemmer valgt før 1. juli 2007 vil som retstilstanden er nu fortsat kunne fåudbetalt folketingspension, når de fylder 60 år. Dette gælder både for nuvæ-rende medlemmer og for tidligere medlemmer. En eventuel ændring af pensi-onsalderen for disse medlemmer skal overvejes i forhold til grundlovens § 73om ekspropriation.Som det kan ses ovenfor er der ikke skrevet meget i den statsretlige litteraturom folketingspension. Folketingspension kan dog med god mening sammen-lignes med tjenestemandspension, idet der er tale om en pensionsform, hvorder i kraft af en bestemt type stilling optjenes en pensionsret.Spørgsmålet er herefter, om det har betydning i forhold til vurderingen eftergrundlovens § 73, om der er tale om et nuværende eller tidligere medlem afFolketinget. Som nævnt ovenfor kan Folketingspension med god meningsammenlignes med tjenestemandspension. Der er i den statsretlige litteratur

uenighed om, hvorvidt tjenestemandspension både er beskyttet i forhold tilpersoner, som er afskediget med ret til pension og personer, som ved eneventuel ændring i pensionsvilkår et ansat som tjenestemænd. Det er dogflere steder i nyere juridiske litteratur anført, at gode grunde taler for, at rettentil optjent pension er beskyttet for begge grupper. Tilsvarende må antages atgælde for folketingsmedlemmer.Om en ændring i pensionsalderen vil være omfattet af grundlovens § 73 skalafgøres ud fra en konkret vurdering af navnlig intensiteten af indgrebet. Detses i den forbindelse at være et almindeligt anerkendt synspunkt, at en æn-dring i alderen for udbetaling af pension alt andet lige er mindre intensivt, hvisændringen i alderen for udbetaling af pension først får virkning for den enkelteefter en længere årrække.Ændringer som med stor sandsynlighed ville være omfattet af § 73En ændring af udbetalingsalderen for pensionsret for medlemmer, derallere-de får udbetalt pension,vil efter praksis, jf. ovenfor, være beskyttet af grund-lovens § 73. En ændring af reglerne for pensionsalder i forhold til disse tidlige-re medlemmer vil derfor kræve, at der til de omfattede blev udbetalt fuldstæn-dig erstatning.Ændringer som ville falde uden for § 73En mulighed vil være at ændre udbetalingsalderen for den pensionsret,somoptjenes efter nye reglers ikrafttræden,således at pensionsret optjent efterlovens ikrafttrædelsesdato først udbetales fra et senere tidspunkt end fra det60. år. Dette ville være på linje med ændringen af reglerne om ministerpensi-on i 1999 og 2006. En sådan ændring i pensionsalderen vil ligge i den nedreende af intensitetsskalaen.Et folketingsmedlem har endvidere ikke nogen retligt beskyttet sikkerhed forat forblive i embedet som folketingsmedlem. Regeringen kan således når somhelst – og mindst hvert fjerde år – udskrive valg med den ikke usandsynligekonsekvens, at et folketingsmedlem ikke genvælges, og at medlemmet derforafskæres fra at optjene yderligere pensionsret. Som følge heraf kan et folke-tingsmedlem ikke antages at være grundlovsmæssigt beskyttet mod ændrin-ger i pensionsalderen for fremtidig optjening af pensionsret.Samlet set er det derfor lovsekretariatets opfattelse, at en ændring i pensi-onsalderen for pension optjent efter de nye reglers ikrafttræden ikke vil havekarakter af ekspropriation efter grundlovens § 73.Ændringer som efter omstændighederne ville være omfattet af § 73En ændring af udbetalingsalderen for pensionsret, somallerede er optjent,vil efter omstændighederne have karakter af ekspropriation efter grundlovens§ 73. En sådan ændring vil dog kræve nøje overvejelser og nærmere under-

søgelser af bl.a. antallet af medlemmer, som vil blive ramt af en sådan ord-ning, samt disse medlemmers alder m.v.Det må antages, at netop vanskeligheden ved at fastslå, hvorvidt en ændringaf en pensionsalder vil have karakter af ekspropriation er baggrunden for, atman ved ændringen af pensionsalderen - både i forhold til tjenestemands- ogministerpensioner, men også i forhold til arbejdsmarkedspensioner – har valgtat indføre overgangsordninger. En ordning, hvor der gives virkning for allere-de optjent pensionsret, vil således være et brud på den hidtidige tradition medat fastsætte overgangsordninger i forbindelse med ændring af udbetalings-tidspunktet for optjent pension.Om en konkret ændring af udbetalingsalderen for allerede optjent pensionsreter beskyttet vil afhænge af en konkret vurdering af navnlig intensiteten af æn-dringen. En ændring af pensionsalderen vil være mindre intensiv, hvis æn-dringen kun gælder for pensionsret optjent i en kortere årrække op til ændrin-gen.Herudover vil intensiteten af en ændring af udbetalingsalderen for folketings-pension afhænge af alderen på det enkelte medlem af Folketinget. Hvis etmedlem er tæt på 60 år på tidspunktet for ændringen af pensionsalderen, vilændringen alt andet lige være mere intensiv end for et yngre medlem, idet etyngre medlem vil have længere tid til at indrette sig efter de nye regler.Selv om man måtte lave en ordning, der inddrager ovennævnte hensyn, vildet stadig være vanskeligt at udelukke, at der med rette vil kunne blive rejstspørgsmål om ekspropriation.