Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skær-

pede beføjelser for politiet til at lukke hashklubber (B 19) fra Folke-

tingets Retsudvalg:

”Vil ministeren tage initiativ til at der foretages en juridiskvurdering af om de skærpelser af hashklubloven, som foreslåsmed B 19 bryder med grundloven og relevante konventioner,herunder især en vurdering af om det vil være stridende modgrundloven og relevante konventioner, hvis politiet ved lov fikmulighed for at nedlægge forbud mod besøg i bestemte lokale,i hashklublovens forstand, første gang politiet konstatererstrafbare handlinger i forbindelse med lokalet, hvis den der rå-der over lokalet tidligere har fået et sådan besøgsforbud i for-hold til et andet lokale, eller hvis den pågældende har fået enadvarsel fra politiet pga. der i et lokale, som denne har rådetover eller råder over, er konstateret overtrædelser af straffelo-ven, herunder i forhold til salg af hash?”

Svar:

1.

Som det er redegjort for i forarbejderne til lov om forbud mod besøgen-de i bestemte lokaler, jf. pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til det op-rindelige lovforslag, som blev fremsat den 27. april 2001 (L 234), kan etforbud mod besøgende i bestemte lokaler efter omstændighederne berørespørgsmål, der er reguleret i grundlovens § 79 om forsamlingsfriheden og iDen Europæiske Menneskerettighedskonvention.Som det fremgår af forarbejderne, var det Justitsministeriets opfattelse, atden foreslåede ordning ikke var i strid med grundlovens § 79 eller Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention.

2.

Efter grundlovens § 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelseat forsamle sig ubevæbnede.Som det fremgår af ovennævnte pkt. 5 i de almindelige bemærkninger tildet oprindelige lovforslag, udtalte Højesteret i dom af 16. august 1999 omden såkaldte rockerlov (lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud modophold i bestemte ejendomme), jf. Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side1798 ff., bl.a., at bestemmelsen i grundlovens § 79 ikke hindrer, at der vedlov fastsættes regler, som uden at være rettet mod en forsamlings menings-tilkendegivelser begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyt-telse af andre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd. Dethedder i dommen bl.a., at sådanne begrænsninger ikke må gå videre end,2

hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11.I forbindelse med vurderingen af, om det oprindelige lovforslag var i over-ensstemmelse med grundlovens § 79, lagde Justitsministeriet bl.a. vægt på,atordningen er begrundet i hensynet til at forebygge og bekæmpe syste-matiske strafbare handlinger, som udøves fra bestemte lokaler,atder kunnedlægges forbud, hvis der er tale om regelmæssige strafbare handlinger afet vist omfang, ogatdet er en betingelse, at de strafbare handlinger er eg-net til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.

3.

For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ernavnlig følgende bestemmelser relevante: Artikel 8 om retten til privatliv,artikel 11 om forsamlingsfriheden og artikel 2 i 4. Tillægsprotokol om ret-ten til frit at vælge opholdssted.Det kan ikke afvises, at meddelelse af forbud efter loven efter omstændig-hederne vil indebære et indgreb i rettigheder, der er beskyttede efter kon-ventionens bestemmelser.Som omtalt i forarbejderne skal et indgreb i de interesser, som er værnetved de ovenfor nævnte konventionsbestemmelser, generelt sagt være fore-skrevet ved lov og være ”nødvendigt i et demokratisk samfund” til vareta-gelse af de nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, som fremgåraf bestemmelserne.Hensynet til at bekæmpe kriminalitet samt at skabe tryghed hos borgernemå generelt anses for et anerkendelsesværdigt formål, der kan begrunde etindgreb i de beskrevne rettigheder. Det vil herudover være et krav, at ind-grebet er proportionalt i forhold til det forfulgte formål. Dette vil bero påen konkret vurdering, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolfor at konstatere, at Danmark har fundet en rimelig balance i afvejningenmellem de interesser, som er værnet ved de nævnte konventionsbestem-melser, og hensynet til at bekæmpe kriminalitet samt at skabe tryghed hosborgerne, vil skulle overbevises om, at der har været et presserende socialtbehov (”pressing social need”) for at indføre de pågældende regler.I forbindelse med vurderingen af, om det oprindelige lovforslag var i over-ensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention, lagde Justitsministeriet bl.a. vægt på, at politietshidtidige øgede og betydelige indsats mod navnlig enkeltpersoner ikke3

havde kunnet stoppe hashklubbernes udbredelse til skade for øvrige beboe-re i nærmiljøet. Endvidere blev der lagt vægt på, at det ville være en betin-gelse for at nedlægge et forbud, at der i de pågældende lokaler systematiskforegik strafbare handlinger, som var egnede til at medføre ulempe ogutryghed hos omkringboende.

4.

Spørgsmålet om, hvorvidt en ændring af lov om forbud mod besøgendei bestemte lokaler, hvorefter politiet får skærpede beføjelser til at lukkehashklubber, vil være i overensstemmelse med grundloven og Danmarksmenneskeretlige forpligtelser, vil bero på en nærmere vurdering af ordnin-gens konkrete udformning.Efter det fremsatte beslutningsforslag skal det være muligt at udstede etforbud mod at modtage besøgende i et lokale første gang, der konstatereset strafbart forhold, når den, der råder over lokalet, allerede i forbindelsemed et andet lokale har fået en advarsel om, at lokalet bliver lukket, hvisder igen konstateres et strafbart forhold. Dermed lægges der op til, at detikke længere vil være en betingelse for at nedlægge forbud mod ophold i etbestemt lokale, at der i lokalet systematisk er foregået strafbare handlinger,som er egnede til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.Som Justitsministeriet forstår beslutningsforslaget, ønskes der en ordning,der bl.a. vil indebære, at en person, der i forbindelse med et andet lokalehar fået en advarsel om, at lokalet vil blive lukket, hvis der igen konstate-res et strafbart forhold, og som efterfølgende f.eks. findes i besiddelse afen mindre mængde hash på sin bopæl, vil få udstedt et forbud, hvorefterdet – med de undtagelser, der fremgår af lovens § 1, stk. 3 og 4 – genereltvil være forbudt for vedkommende (og andre beboere) at modtage besø-gende på sin bopæl.Efter Justitsministeriets opfattelse kan der rejses væsentlig tvivl om, hvor-vidt en sådan ordning vil være i overensstemmelse med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention. Ordningen vil desuden rejse spørgsmål iforhold til grundlovens § 79.