Tak for det, formand.
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen får pligt til inden den 1.
april 2012 at fremsætte forslag om, at politiet skal kunne lukke en hashklub, første gang politiet konstaterer strafbare forhold i lokalet, når den, der råder over lokalet, allerede i forbindelse med et andet lokale har fået en advarsel om, at lokalet vil blive lukket, hvis der igen konstateres strafbare forhold.
Det anføres i begrundelsen for beslutningsforslaget, at politiet i 2000 vurderede, at der var op mod 100 hashklubber alene i København.
Selv om politiet har lukket mange hashklubber siden vedtagelsen af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler – den er også kendt under den mere mundrette titel hashklubloven – i 2001, er sådanne klubber ifølge forslagsstillerne stadig et problem.
Det anføres, at dette ikke kun er tilfældet i København, idet f.eks.
Fyns Politi har lukket 11 hashklubber i 2011.
Det anføres endvidere af forslagsstillerne, at når politiet har lukket en hashklub, forekommer det, at de samme bagmænd kort tid efter åbner en ny på en anden adresse.
Forslagsstillerne ønsker derfor at give politiet beføjelse til at kunne nedlægge forbud, første gang man i et bestemt lokale konstaterer f.eks.
hashsalg, når den, der råder over lokalet, allerede i forbindelse med et andet lokale har fået en advarsel.
En advarsel skal med andre ord efter beslutningsforslaget ikke være knyttet til et bestemt lokale, men vil skulle følge den, der har fået advarslen.
Efter de gældende regler kan politidirektøren efter forudgående advarsel til den, der råder over lokaler, nedlægge forbud mod, at der modtages besøgende, eller at man opholder sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af lokalerne.
Denne mulighed har politidirektøren efter loven, hvis der i de pågældende lokaler foregår virksomhed på en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger, og som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.
Det kan jo f.eks.
være hashsalg.
Det straffes med bøde at overtræde et forbud efter loven.
Et forbud gælder for 3 måneder og kan forlænges med 3 måneder ad gangen.
Det fremgår af lovforslaget, der ligger til grund for de gældende regler fra 2001, at baggrunden for indførelse af reglerne var, at politiet havde konstateret en væsentlig stigning i antallet af hashklubber, navnlig i København og andre større byer.
Justitsministeriet har til brug for første behandling af beslutningsforslaget indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har hørt Københavns Politi, Østjyllands Politi og Fyns Politi om deres erfaringer med de gældende regler.
Østjyllands Politi har i den forbindelse oplyst, at de i de seneste år ikke har konstateret hashklubber i politikredsen og således heller ikke har anvendt reglerne i loven.
Københavns Politi har oplyst, at man kun har kendskab til ganske få egentlige hashklubber i politikredsen, og at man løbende overvejer den politimæssige indsats på området, herunder anvendelse af reglerne i loven om forbud mod besøgende i bestemte lokaler.
Fyns Politi har oplyst, at de ganske rigtigt i 2011 har behandlet en række sager om lukning af hashklubber, og at dette er blevet løst tilfredsstillende med de gældende bestemmelser.
Rigspolitiet anfører i sit svar til Justitsministeriet sammenfattende, at beslutningsforslagets indhold efter omstændighederne vil kunne lette politiets arbejde i forbindelse med behandlingen af sager om hashklubber, men at Rigspolitiet er opmærksom på, at forslaget bl.a.
rejser visse retssikkerhedsmæssige problemstillinger.
Det er således samlet Rigspolitiets opfattelse, at de gældende regler på området giver politiet dækkende redskaber til brug for indsatsen mod hashklubber.
Herudover kan der peges på, at det fremsatte beslutningsforslag, som Rigspolitiet også er inde på, giver anledning til nogle retlige problemstillinger, som i givet fald måtte afklares.
Jeg skal i den forbindelse oplyse, at det lovforslag, som førte til de gældende regler, indeholder nogle principielle overvejelser om forholdet mellem på den ene side den foreslåede ordning og på den anden side dels grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed, dels en række bestemmelser i den europæiske menneskerettighedskonvention, nærmere bestemt artikel 8 om retten til privatliv, artikel 11 om forsamlingsfriheden og artikel 2 i den fjerde tillægsprotokol til konventionen om retten til at vælge opholdssted.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den gældende ordning ikke vil være i strid med de pågældende bestemmelser.
Justitsministeriet lagde bl.a.
vægt på, at der kun kan anvendes forbud, hvis der er tale om regelmæssige strafbare handlinger af et vist omfang, samt at det er en betingelse, at de strafbare handlinger er egnede til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.
Det forslag, vi behandler i dag, lægger op til at ændre ved dette, idet det, som Justitsministeriet har forstået forslaget, bl.a.
ikke længere skal være sådan, at et forbud efter loven skal knytte sig til bestemte lokaler, hvor der systematisk vil skulle være konstateret strafbare forhold.
En eventuel indførelse af en ordning som den foreslåede må derfor efter Justitsministeriets opfattelse i givet fald forudsætte nærmere overvejelser i forhold til grundloven og menneskerettighedskonventionen, og dette vil i øvrigt desuden forudsætte, at den mere detaljerede udformning af en eventuel ny ordning på området må blive fastlagt.
Justitsministeriet har imidlertid ikke fundet anledning til at gå videre med et egentligt spørgsmål.
Det skyldes, at det afgørende for mig i forhold til at vurdere det konkrete beslutningsforslag, som vi behandler i dag, er, at politiet som sagt vurderer, at de gældende regler på området giver dem dækkende redskaber til brug for indsatsen mod hashklubber.
Samlet set er det således regeringens opfattelse, at der af de grunde, som jeg netop har nævnt, ikke er anledning til at ændre de gældende regler i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.