Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af forældremyndighedsindehaverens opholdstilladelse ved udsendelse af eget barn til genopdragelse i udlandet.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 06.12.2011).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Regeringen betragter genopdragelsesrejser og andre æresrelaterede konflikter med stor alvor. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Derfor er det også en del af regeringsgrundlaget, at indsatsen mod sådanne konflikter skal forstærkes. En genopdragelsesrejse har meget alvorlige konsekvenser for det enkelte barn, og vi skal som samfund gøre, hvad vi kan for at forhindre, at børn bliver udsat for den slags overgreb.

Men vi skal bruge de rigtige midler. Det skal være midler, der virker og har en effekt. For mig at se handler det om at sætte ind, før et barn bliver sendt af sted på genopdragelsesrejse. Vi skal derfor styrke den integrationsmæssige og forebyggende indsats. Deri ligger bl.a., at vi skal arbejde for en holdningsændring hos forældrene. De skal ikke straffe deres børn for at være blevet – i gåseøjne – for danske ved at sende dem på genopdragelsesrejser. De skal i stedet acceptere, at børnene integrerer sig i det samfund, de lever i.

Regeringen arbejder for at styrke indsatsen mod æresrelaterede konflikter, og det omfatter som sagt også genopdragelsesrejser. Det fremgår således af regeringsgrundlaget, at regeringen vil udarbejde en national strategi mod æresrelaterede konflikter, og det er blevet fulgt op med en satspuljeaftale på 24 mio. kr. over de næste 4 år til lige nøjagtig denne strategi. Arbejdet med strategien er sat i gang. Det sker i en tværministeriel arbejdsgruppe under social- og integrationsministeren, og strategien forventes klar ved udgangen af marts 2012. En af overskrifterne i strategien handler netop om genopdragelsesrejser, og arbejdsgruppen vil bl.a. se på muligheden for at styrke samarbejdet med oprindelseslandet og på, hvordan der kan tilrettelægges en informationsindsats både over for børnene, de unge, deres forældre og skolerne, så vi altså kan styrke forebyggelsen af genopdragelsesrejser.

Vi er desuden i gang med at udvikle skræddersyede kurser til kommunale frontmedarbejdere om håndteringen af æresrelaterede konflikter. Her vil genopdragelsesrejser også blive et tema. Vi skal bl.a. sørge for, at lærere, sagsbehandlere og andre med kontakt til børn reagerer hurtigt ved mistanke om genopdragelsesrejser, og at de ved, hvordan de skal reagere. På samme måde skal børnene og de unge vide, hvor de skal gå hen, hvis de er bange for at blive sendt på en genopdragelsesrejse. Alle disse forhold vil vi adressere i den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter.

Med det beslutningsforslag, der er til behandling lige nu i salen, ønsker forslagsstillerne, at det skal have udlændingeretlige konsekvenser for de forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejse. Hertil vil jeg gerne bemærke følgende: Det er jo i dag allerede således, at det har konsekvenser for både barnet og forældrene, hvis et barn sendes på genopdragelsesrejse. Udlændingeloven indeholder således regler om bortfald af en opholdstilladelse, hvis et barn ikke opholder sig her i landet. En sådan regel rammer naturligvis barnet, men har jo i høj grad også alvorlige konsekvenser for forældrene. Dertil kommer, at det kan have økonomiske konsekvenser for forældrene, hvis et barn opholder sig i udlandet. Det er jo således en betingelse for at modtage økonomisk hjælp f.eks. i form af børne- og ungeydelse til børnene, at børnene faktisk opholder sig fysisk her i landet. Der kan også ske en reduktion i boligstøtten, hvis barnet er sendt udenlands.

Jeg kan sådan set godt forstå logikken bag beslutningsforslaget, men jeg tror ikke, at det i den virkelige verden vil virke som et effektivt værn mod genopdragelsesrejser. Det har som nævnt allerede alvorlige konsekvenser for forældrene, hvis et barn sendes på genopdragelsesrejse. Vi skal endvidere varetage barnets tarv. I nogle tilfælde, hvor barnet f.eks. har levet hele sit liv her i landet, kan det være bedst for barnet at komme tilbage til landet. Det giver udlændingeloven allerede mulighed for, og i så fald giver det ikke mening at inddrage forældrenes opholdstilladelse.

Forslaget rejser endvidere nogle principielle og praktiske spørgsmål. Der kan f.eks. være tale om forældre, der er danske statsborgere, eller som har boet her i landet i mange år og f.eks. har andre børn. Det betyder, at der enten ikke er nogen opholdstilladelse at inddrage, eller at det er meget svært at inddrage den. En gennemførelse af forslaget vil også give anledning til alvorlig tvivl i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Det vil efter min opfattelse således som oftest være uproportionalt at inddrage en ansvarlig forældres tidsubegrænsede opholdstilladelse alene med henvisning til, at denne har truffet en muligvis uhensigtsmæssig, men dog lovlig beslutning for et af sine børn.

Der vil således under alle omstændigheder ikke kunne være tale om en automatisk sanktion som den foreslåede. Inddragelsen af en forældres opholdstilladelse vil ikke kunne ske uden en konkret vurdering af, om dette vil være foreneligt med forældrenes ret til respekt for deres families liv og privatliv, således som det følger af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, herunder i lyset af forældrenes tilknytning til Danmark og herboende personer. Forældrene vil endvidere ikke kunne blive mødt med et sådant indgreb, hvis de måtte være flygtninge. Det følger af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3 og FN's flygtningekonvention. Endelig kan det bemærkes, at forslaget endvidere vil kunne rejse alvorlige spørgsmål i forhold til diskriminationsforbuddet i artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Forslaget vil således kun ramme forældre, der ikke har dansk statsborgerskab, idet Danmark som bekendt ikke kan udsende egne statsborgere.

Jeg tror således ikke, at en trussel om inddragelse af forældrenes opholdstilladelse er et reelt og egnet instrument til at hindre genopdragelsesrejser. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg er selvfølgelig glad for, at justitsministeren godt kan se logikken bag beslutningsforslaget og vel derfor et eller andet sted også kan følge den tankegang, som ligger i det. Men jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at regeringen ikke kan bakke op om beslutningsforslaget.

Jeg kan forstå, at regeringen har en række betænkeligheder, og det er jo rimeligt nok, at man har en række betænkeligheder ved et beslutningsforslag, men er det her noget, som justitsministeren vil arbejde videre med, nu hvor justitsministeren godt kan forstå logikken bag det? Altså, vil justitsministeren kigge på, om der så er andre måder, man kan indrette det på, sådan at forældrenes opholdstilladelse bortfalder, hvis de sender deres barn på en genopdragelsesrejse?

Jeg synes i øvrigt også, det er værd at bemærke, at hvis forældrene kan sende deres barn tilbage til deres hjemland på en genopdragelsesrejse, så må man jo også antage, at forældrene er i stand til at vende tilbage til det land, selv om de på et eller andet tidspunkt har fået asyl hos de danske myndigheder.

Ministeren.

Som det er fremgået af min tale, har regeringen jo allerede nu og i øvrigt med støtte fra satspuljepartierne iværksat en hel række initiativer, som skal være med til at forebygge æresrelaterede konflikter, herunder også genopdragelsesrejser. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det ligger regeringen meget på sinde at gøre, hvad vi kan for også at forebygge, så genopdragelsesrejser ikke finder sted.

Men det her forslag er som sagt behæftet med så mange betænkeligheder fra regeringens side, ikke mindst i forhold til helt grundlæggende og principielle spørgsmål, og det er det, der er årsagen til, at regeringen selvfølgelig ikke kan støtte forslaget. Men arbejdet med at forhindre æresrelaterede konflikter, herunder selvfølgelig også genopdragelsesrejser, ruller sig jo nu ud i form af den aftale, hvor der, som jeg sagde, er sat 24 mio. kr. af til det arbejde. Strategien er under udarbejdelse, og det arbejde foregår under social- og integrationsministeren.

Hr. Martin Henriksen.

Jamen det er fint og dejligt, at det arbejde foregår, og den aftale er Dansk Folkeparti også med i. Vi synes, det er en udmærket aftale, fordi der er nogle ting i det, som peger i den rigtige retning. Vi går også ind for at forebygge genopdragelsesrejser, det er klart. Men vi ved jo også, at det finder sted, og der er jo nogle, som er uden for pædagogisk rækkevidde, og hvor der skal mere til, for at de kan forstå, at det her er uacceptabelt set med Folketingets øjne. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at justitsministeren ikke vil gå skridtet videre.

Med hensyn til det her med, at man har nogle betænkeligheder i forhold til de internationale konventioner, vil jeg sige, at vi jo også så, at den tidligere regering en gang imellem havde nogle betænkeligheder i forhold til de internationale konventioner, og de betænkeligheder kunne den altså godt komme ud over og arbejde sig igennem og få vedtaget nogle fornuftige stramninger, også med hensyn til genopdragelsesrejser. Hvis den nuværende regering havde den samme vilje til at sætte hårdt ind på det her område, kunne man selvfølgelig også finde en vej, så man enten kunne støtte det her beslutningsforslag eller selv komme med nogle initiativer, der sikrede, at man, hvis forældrene sender deres barn på en genopdragelsesrejse, kan inddrage deres opholdstilladelse, for så er det nok ensbetydende med, at de heller ikke ønsker at være i det danske samfund.

Ministeren.

Først er det værd at understrege, at vi skal gøre, hvad vi kan for at forhindre genopdragelsesrejser, som er helt uacceptable, og vi skal jo stadig væk sikre, at vi forebygger genopdragelsesrejser – der er allerede i dag alvorlige sanktioner i forbindelse med genopdragelsesrejser. Og så er strategien jo nu glædeligvis blevet suppleret med en meget stor aftale i regi af satspuljekredsen, hvor man vil forsøge at forstærke indsatsen, og det synes jeg er fint; det er den måde, man skal gøre det på.

Jeg tror måske, det er en tilsnigelse at sige, at regeringen har en række betænkeligheder. Som jeg selv hørte det, jeg læste op, drejer det sig om mere grundlæggende og principielle betænkeligheder, vi har ved forslaget, men lad det nu ligge. Det rykker ikke ved, hvad regeringens holdning til det her forslag er. Det er ikke et forslag, regeringen hverken kan eller vil støtte.

Tak til justitsministeren. Fru Inger Støjberg som ordfører for Venstre.

Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at rejse det her meget væsentlige spørgsmål omkring genopdragelsesrejser. I 2010 blev udlændingelovens regler om genopdragelsesrejser strammet. Det skete som følge af en aftale mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti. Stramningen betyder, at et udenlandsk barns opholdstilladelse kan bortfalde allerede efter 3 sammenhængende måneder på genopdragelsesrejse. Og hvis der er mistanke om, at der er tale om netop en genopdragelsesrejse, har kommunen således pligt til at indberette det til Udlændingeservice.

Det aktuelle beslutningsforslag lægger op til en skærpelse af gældende regler, så det ikke kun er barnet, men også forældrene, der kan miste deres opholdstilladelse. I praksis vil det så betyde, at forældrenes opholdstilladelse inddrages, i det øjeblik Udlændingeservice vurderer, at der er anledning til at inddrage barnets opholdstilladelse.

Socialministeriet skønnede i 2004, at 250 børn årligt sendes på genopdragelsesrejser. Præcise tal for problemets omfang er af gode grunde svære at få, men i Venstre kunne vi absolut godt tænke os, at det blev undersøgt lidt nærmere, også at vi fik undersøgt nærmere, om tingene har ændret sig. Vi må også sige, at der på netop det her felt er mange forskellige vurderinger af, hvor omfattende problemet er. Det vil jo så også i givet fald kunne lægge op til en eventuel ændring af de gældende regler, hvis vi nu ser, at omfanget stadig væk er meget stort.

Der kan ingen tvivl være om de ødelæggende konsekvenser, som genopdragelsesrejser har for børnenes selvværd og danskkundskaber i forhold til familien og også i forhold til integrationen i Danmark, idet opholdet jo også ofte forværrer et i forvejen svært forhold mellem barnet og forældrene og mellem barnet og det samfund, som det lever i. Flere husker nok også Informations temaserie om den 12-årige somaliske pige Aisha, som blev sendt på genopdragelsesrejse til forældrenes hjemland for at blive renset for sin moderne danskhed. Jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at en lille pige som hende netop har krav på beskyttelse. Det sagde i hvert fald den nuværende ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen, som dengang var indvandrerkonsulent i Københavns Kommune. Dengang udtalte den nuværende minister: Vi svigter disse børn ved stiltiende at acceptere, at de tages ud af skolen og ud af det danske samfund. Mange børn, der kommer tilbage, har tabt en masse i forhold til skolen og i forhold til integrationen.

Så det kan jo undre meget, at den nuværende regering vælger at bløde op på en ellers fast og fair udlændingepolitik, som vi har set virke. Og på mange felter kan vi jo netop se, at der bliver blødt op allerede nu her i starten af regeringens levetid. Det er bl.a. afskaffelsen af det fleksible pointsystem, bankgarantien, men også andre centrale emner, som jeg ved kommer til debat, og som dermed også bliver ændret.

Det centrale problem i, at regeringen nu lemper udlændingepolitikken, er jo netop, at det kan være med til at hindre en ellers vellykket integration i Danmark. Med andre ord er 1990'ernes slappe udlændingepolitik roden til mange af de integrationsproblemer, som vi står og diskuterer netop i dag, og desværre er den slappe udlændingepolitik på vej tilbage igen.

De børn, som sendes af sted på genopdragelsesrejser, er meget svære at få tilbage i en fornuftig integrationsproces, og et manglende indgreb vil derfor også være et massivt svigt fra samfundets side. Det er dog også sådan, at vi selvfølgelig skal holde fast i, at udlændingepolitikken er forankret i de internationale konventioner – det er jo bl.a. FN's børnekonvention – og som følge af det vil Venstre også stille en stribe spørgsmål til justitsministeren, bl.a. om, hvilke konventioner der kan være i spil, og om der kunne blive problemer i forhold til konventionerne.

Men alt taget i betragtning er Venstre positivt indstillet over for forslaget, og i hvert fald er intentionen om at forhindre disse dybt skadelige genopdragelsesrejser fuldstændig delt fra Venstres side, men der er også lagt op til spørgsmål, inden vi går til en eventuel afstemning.

Tak til Venstres ordfører, der er ingen korte bemærkninger. Hr. Jacob Bjerregaard som socialdemokratisk ordfører.

Socialdemokraterne arbejder for en god integration i Danmark. Børn skal uddannes, vokse op og være en aktiv del af vores danske samfund. Derfor skal de her børn også være en hel og fast del af Danmark. Vi ønsker at fastholde de bestemmelser i udlændingelovgivningen, der værner børn mod at blive udsat for genopdragelsesrejser, bestemmelser, som vi selv har været med til at indføre i 2004. Genopdragelsesrejser har pr. definition til formål at modvirke integration af børn i Danmark, fordi hele formålet jo er, at børn ikke skal fordanskes. Det er uacceptabelt og til skade for børnene og deres fremtid.

Som sagt ligger vores fokus på at styrke integrationen og give børn mulighed for et godt liv og en aktiv deltagelse i Danmark. Hvis man som forældre vælger, at ens børn skal vokse op i et fremmed land, så har man et stort ansvar for, at ens børn bliver velintegrerede. Derfor ønsker vi fortsat at sende et klart signal om, at det har konsekvenser, hvis man aktivt modvirker integration og svigter sine børn. Den nuværende lovgivning betyder, at der er alvorlige konsekvenser for både barnet og forældrene, hvis et barn sendes på genopdragelse.

Det fremsatte forslag finder vi ikke er en brugbar løsning på det problem. Regeringen har i regeringsgrundlaget varslet en revidering af reglerne om familiesammenføring, da der er mange eksempler på, at børn kommer i klemme. Den revidering pågår lige nu. Det fremsatte forslag kan Socialdemokratiet ikke støtte.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg kan ikke sige så mange tak for indlægget, og jeg synes, det er ærgerligt, at Socialdemokratiet ikke lægger op til at gøre mere på det her område. Altså, den aftale, som der ligger, og som justitsministeren også var inde på, har Dansk Folkeparti også været med i, og det er jo nogle initiativer, som rækker tilbage i tiden. Kan hr. Jacob Bjerregaard slet ikke forestille sig, at Socialdemokratiet kunne ende med at støtte det her beslutningsforslag? For hvad er egentlig argumentet for, at man skal holde hånden over nogle forældre, som sender deres børn på en genopdragelsesrejse? Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvad argumentationen er for ikke at gribe ind over for de forældre.

Jeg er helt med på, at der er forskellige sanktionsmuligheder i dag, det kan gå ud over de sociale ydelser osv., men er der egentlig noget godt argument for, at Danmark skal holde på mennesker, som ønsker, at deres børn ikke skal blive til en del af det danske samfund, og tilmed ønsker det så brændende, at de ønsker at sende deres børn hen et sted, hvor de måske kan gå på koranskole, eller hvad ved jeg, for at sikre, at de ikke bliver til en del af vores samfund? Hvad er egentlig argumentet for at holde hånden over dem? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Nu har Dansk Folkeparti jo domineret dansk udlændingepolitik i 10 år og bestemt det meste, så i og med at der ikke er sket noget de sidste 10 år med det her forslag, må der være nogle ting ved forslaget, som er behæftet med så store betænkeligheder, at selv Dansk Folkeparti måske har haft svært ved at få det igennem med den tidligere regeringskonstellation herinde.

Det er klart, at når der er ting, der strider imod internationale forpligtelser, og når det er behæftet med så store betænkeligheder, som vi får at vide det er, er det selvfølgelig ikke noget, vi kan støtte.

Hr. Martin Henriksen.

Men hvad mener Socialdemokratiet? Altså, jeg er helt med på, at den nye stil er, at hver gang der kommer et forslag fra Dansk Folkeparti, så siger man, at det kan man ikke gennemføre, fordi der er betænkeligheder i forhold til internationale konventioner; det er sådan argumentationen. Men hvad mener Socialdemokratiet, hvad mener den socialdemokratiske ordfører? Er det fornuftigt at holde på forældre, som ikke ønsker, at deres børn bliver til en del af det danske samfund? Synes man politisk, at det er godt, at der i dag ikke er udvidede muligheder for at tage deres opholdstilladelse fra dem, som vi her lægger op til fra Dansk Folkepartis side?

Eller kan hr. Jacob Bjerregaard godt inderst inde se, at der måske er meget sund fornuft i, at når man iværksætter en lang række initiativer, forsøger at forebygge, forsøger at nå dem på forskellig vis i skoler osv. med informationskampagner og de alligevel ikke hører efter og det ender med, at de sender deres børn på en genopdragelsesrejse, så siger man fra det danske samfunds side: Hvis I gør det, har det altså også konsekvenser i forhold til jeres opholdstilladelse? Kan hr. Jacob Bjerregaard ikke godt se, at det kan der være en vis logik i?

Ordføreren.

Det her er et meget komplekst område, og der kan ses logik i mange ting. Det er sådan i dag, at der er en række ret skrappe sanktioner mod familier, der vælger den her løsning, og det er nogle sanktioner, som vi støtter og har været med til at støtte. Men der er jo nok en årsag til, at man ikke har lavet den løsning, som Dansk Folkeparti foreslår nu, f.eks. at mange forældre er danske statsborgere, og der kan man slet ikke gøre det.

I det hele taget er der meget, der peger på, at det strider mod internationale forpligtelser, og det betyder også, at så langt vil vi ikke gå. Det er så nogle gange lidt uvist, hvor langt Dansk Folkeparti vil gå i det spørgsmål, men det er vi i hvert fald overhovedet ikke klar til. Og på den baggrund må jeg bare sige, at vi mener, der er nogle ret skrappe konsekvenser. De skal selvfølgelig hele tiden revideres og kigges på, men det, som der lægges op til her fra Dansk Folkepartis side, mener vi ikke er en farbar vej at gå.

Fru Inger Støjberg for en kort bemærkning.

Jeg tror, at forvirringen lige så stille breder sig her i Folketingssalen, for vi så en justitsminister, der afviste forslaget, men dog alligevel var en lille smule positiv, og nu har vi så en ordfører fra Socialdemokratiet, der ikke rigtig ved, hvilket ben han egentlig skal stå på. Er det, fordi ordføreren inderst inde også godt kan se logikken i det her forslag, præcis som justitsministeren jo kunne? Ordføreren må gerne betro sig til mig. Der er jo ikke så mange her i Folketingssalen, så det kommer ikke ret meget videre end blot mellem ordføreren og mig.

Ordføreren.

Det var dejligt at høre. Jeg synes, at jeg tidligere hørte Venstres ordfører være sådan lidt i tvivl. Jeg forstod faktisk ikke helt, hvad Venstres position er, men jeg er da utrolig glad for, at jeg nu kan få lov at gentage, hvad vores position i Socialdemokratiet er. Den ligger fuldstændig i forlængelse af det, som justitsministeren tidligere sagde, nemlig at der allerede i dag er en række forskellige sanktionsmuligheder. Der kan være en logik i at diskutere, hvordan man griber det her an, men sandheden er bare, at når det er behæftet med så store betænkeligheder at gå ind og lave den her form for indgreb, er det selvfølgelig ikke noget, vi kan bakke op om.

Fru Inger Støjberg.

Nu må man jo forvente, at den socialdemokratiske ordfører faktisk godt forstod min tale, i og med at den socialdemokratiske ordfører undlod at stille spørgsmål til talen, hvilket der ellers var rig lejlighed til. Så deraf må jo følge, at ordføreren er fuldstændig klar over Venstres position, og den er naturligvis, at vi går ind for en fast og fair udlændingepolitik, hvorimod man allerede nu kan se kæmpestore opblødninger i den udlændingepolitik, der skal føres fremover. Det vil skabe flere problemer. Det vil også skabe flere problemer i forbindelse med f.eks. sådan noget som genopdragelsesrejser.

Så derfor vil jeg sige til hr. Jacob Bjerregaard, at jeg faktisk synes, at Socialdemokratiet skylder os et svar på, hvad Socialdemokratiet egentlig ønsker på det her felt. For jeg kan bare sige, at hvis man har den tilbagelænede holdning, som man nu udviser, så har man jo også på forhånd opgivet, og så har man i virkeligheden også sagt, at det ikke interesserer en, men det er måske egentlig også det, der er sandheden?

Ordføreren.

Tusind tak til ordføreren for spørgsmålet. Socialdemokratiet går ind for en god integration i Danmark. Det er sådan set noget, som vi mener man har svigtet de sidste 10 år, og det er noget, som vi arbejder meget målrettet for. Så den der motivforskning kan ordføreren godt pakke væk.

Sandheden er sådan set, at vi har etableret et regeringsgrundlag, som jeg synes er utrolig fremadrettet, og hvor vi holder fast i en udlændingepolitik, der gør, at det er svært at komme til Danmark, og at man, når man kommer til Danmark, skal integreres langt bedre, end man er blevet i den senere tid. Det er meget vigtigt for os, og det står vi fast på. Det er sådan set den linje, som vi har lagt, og som vi vil stå fast på. Det dejlige ville jo sådan set være, hvis vi kunne få opbakning fra et parti som Venstre til at føre den linje, men det kan være, at der går lidt tid, før vi når dertil.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det fru Zenia Stampe som radikal ordfører.

Tak. Radikale Venstre vil også bekæmpe genopdragelsesrejser. Vi vil forebygge dem, i det omfang det overhovedet er muligt, og hvor det ikke er muligt, vil vi opspore børnene og få dem hjem. Udgangspunktet må til enhver tid være barnets tarv, og derfor har vi et meget stort problem med det her forslag. Det kan godt være, at truslen om at få frataget sit opholdsgrundlag vil afskrække nogle forældre fra at sende deres børn på genopdragelsesrejse. Men i de sager, hvor det ikke er tilfældet, vil forslaget blot stille barnet i en endnu mere håbløs situation. For hvem skal det egentlig vende hjem til, hvis vi har kylet forældrene ud? Og hvad med de søskende, der bliver revet op med rode? Det er ikke i barnets tarv.

Vi vil finde måder at bekæmpe genopdragelsesrejser på, men vi vil ikke være med til at bruge redskaber, der blot forværrer børnene situation, og det er desværre, men ikke overraskende, det, der er tilfældet med det her forslag.

Radikale Venstre kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen bemærkninger, og så er det fru Anne Baastrup som ordfører for SF.

Genopdragelsesrejser er noget af det mest modbydelige, man kan forestille sig at en forælder kan udsætte sit barn for, så derfor er det uden for enhver diskussion, at det er noget, vi skal forhindre. Men det, der er det centrale, må være, hvordan vi forhindrer, at der er børn, der overhovedet kan blive bragt i den situation, og derfor så jeg gerne, at man gav kommunerne en ordentlig vejledning om, hvad det egentlig er for nogle spilleregler, der er, når ens barn går i en folkeskole. Det er jo sådan, at man fra skolens side, en uge efter at man har måttet konstatere, at et barn ikke er kommet i folkeskolen, så er forpligtet til at tage kontakt med forældrene for at høre, hvorfor barnet ikke kommer – det er der mange skoler der må gøre – og man er som kommunal myndighed også forpligtet til at eftersøge, hvad der foregår. Men hvor mange kommuner er det, der gør det?

Der tror jeg ikke, det skyldes ond vilje fra kommunernes side, når de ikke gør det, men der handler det om, at den tidligere regering ikke klart nok har præciseret over for kommunerne, hvordan spillereglerne er. Hvor er der den vejledning om, hvad man skal gøre, hvis et barn er truet i forhold til eventuelt at blive udsat for at blive sendt på genopdragelsesrejse? Hvad er det for et kontor, man som kommune konkret kan ringe til for at få at vide, hvad det er, man har af muligheder? Hvor mange kommuner var egentlig opmærksomme på, hvad det var, der skete i den sag, der var tilbage i begyndelsen af det her årtusinde i Kalundborg? Svaret blæser i vinden, og det er der, vi står.

Det, som Dansk Folkeparti her kommer med, er så et forkrampet forsøg på at straffe lidt mere. Men er det det, der flytter noget? Er det, som er det centrale for Dansk Folkeparti ikke blot at få fjernet nogle mennesker, der har opholdstilladelse her i landet; er det ikke det, der ligger bag det her forslag? For hvor er hensynet til barnet i det her forslag? Jeg mindes ikke, at jeg i forslaget har set, at der står noget som helst om barnets tarv. Hvor er det, Dansk Folkeparti har et forslag om at forhindre de her genopdragelsesrejser, ved at der sørges for, at barnet ved, hvordan det kan blive kontaktet, at barnet ved, hvor man kan gå hen, hvis man er truet? Svaret blæser i vinden.

SF støtter ikke det her forslag.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Martin Henriksen.

Først vil jeg sige, at jeg, for at sige det mildt, synes, det er kritisabelt, at justitsministeren forlader Folketingssalen, mens vi behandler et beslutningsforslag på ministerens ansvarsområde.

Det er altid formandens afgørelse, om ministeren får lov til at gå ud et øjeblik, og det har jeg givet lov til.

Hvad var det, hr. Martin Henriksen ville spørge ordføreren om?

Ikke desto mindre synes jeg det er kritisabelt.

Det, jeg vil spørge ordføreren om, er i forhold til, at jeg synes, det er tankevækkende, at man fra Socialistisk Folkepartis side har den opfattelse, at det er nødvendigt at holde hånden over forældre, som ønsker at sende deres børn på genopdragelsesrejser.

Lad mig i øvrigt med hensyn til det med at lave forebyggelse for at forhindre, at genopdragelsesrejser rent faktisk finder sted, bare sige, at vi fra Dansk Folkepartis side jo, sådan som justitsministeren også har fremhævet, og som andre ordførere har fremhævet, i satspuljeregi har været med i en aftale. Og det har vi selvfølgelig været, fordi vi ønsker at forhindre, at genopdragelsesrejser finder sted, netop fordi det ikke er i barnets interesse, at det bliver sendt på genopdragelse. Men når det sker, for det gør det jo, så skal der selvfølgelig være nogle konsekvenser, og der skal være nogle sanktioner. Og hvis forældrene sender deres barn af sted på en genopdragelsesrejse, fordi de ikke ønsker, at deres barn skal blive præget af det danske samfund, så er det vel meget rimeligt, at man siger, at forældrene også kan rejse samme vej, for de ønsker jo ikke at blive en del af det danske samfund. De ønsker, at deres familie skal leve i noget, der kulturelt og socialt er en lomme i det danske samfund, og hvis de gør det, så kunne de jo lige så godt leve deres liv et andet sted.

Ordføreren.

Jamen det her er jo en problemstilling, som man startede med at forholde sig til i 2004. Der er nu gået nogle år siden da, og jeg spørger stadig væk: Hvad har Dansk Folkeparti gjort for at forhindre genopdragelsesrejserne? Og der fik jeg ikke noget svar fra hr. Martin Henriksen.

Hr. Martin Henriksen.

Nu forholder det sig jo sådan, at det er fru Anne Baastrup, der står og holder et indlæg, og jeg stiller så spørgsmål. Senere kommer jeg op og holder et indlæg, og så kan fru Anne Baastrup stille spørgsmål. Det er den normale procedure i Folketingssalen. Det kan være, at tingene er anderledes nu – der kan man bare se.

Vi har jo rent faktisk taget en række initiativer. Det er jo heller ikke noget nyt, at der er informationskampagner, at kommunerne bliver orienteret om, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til unge mennesker, som kan være i fare for at blive sendt på en genopdragelsesrejse. Det er jo ikke noget nyt. Det arbejde er der jo i dag. Det arbejde foregår også i kommunerne i dag, og dermed har det også foregået, mens Dansk Folkeparti har haft indflydelse i Folketinget under den tidligere regering.

Spørgsmålet er bare nu: Hvad ønsker Socialistisk Folkeparti at gøre over for de forældre, som sender deres børn af sted på en genopdragelsesrejse? Kan fru Anne Baastrup ikke se, at der er en vis logik i det, ligesom justitsministeren faktisk godt kunne se det? Men er det sådan, at det eneste argument, SF har for ikke at støtte det, er det samme som justitsministerens og Socialdemokraternes, nemlig at man har nogle betænkeligheder i forhold til de internationale konventioner? Man er bange for, at konventionerne forhindrer, at man gør det, men inderst inde kan man egentlig godt se, at det måske er meget fornuftigt.

Ordføreren.

Jeg kan godt beskrive, hvordan jeg mener, at forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejse, har en manglende forældreevne. Jeg kunne også godt forestille mig, at man anvendte den sociale servicelovgivning, således at man tvangsfjernede et barn, der udsættes for genopdragelse. Jeg ved også, at de mister børnetilskud, huslejetilskud og meget andet. Men ikke desto mindre tror jeg, at hvis vi skal varetage barnets reelle tarv og de børns tarv, der i øvrigt måtte være i familien, er det ikke vejen frem at fjerne forældrenes opholdstilladelse. Når justitsministeren så oven i købet siger, at der er problemer med konventionerne, finder jeg ikke, at Dansk Folkeparti er kommet med det rette svar.

Fru Inger Støjberg for en kort bemærkning.

Tak. Først og fremmest vil jeg da gerne sige, at jeg er meget beæret over, at justitsministeren fandt anledning til at være her, mens jeg holdt min ordførertale. Jeg er udmærket godt klar over, at formanden kan give en minister lov til at gå uden for salen, men det er immer væk to ud af fire ordførertaler, ministeren har undladt at høre.

Når det så er sagt, vil jeg gerne sige nogle positive ting til fru Anne Baastrup, fordi jeg hørte faktisk en vilje til også at kigge på de udenomsting, kan man sige, der ligger på det her felt, altså f.eks. at få set på kommunernes indsats, måske også få kigget på – jeg ved ikke, om jeg forstod det ret – om antallet af genopdragelsesrejser er stigende eller faldende. Det kunne jo være godt, hvis vi faktisk kunne samles omkring sådan nogle ting. Der vil jeg blot høre fru Anne Baastrup, om det er noget af det, som Socialistisk Folkeparti kunne være med til, for så er der ingen som helst tvivl om, at så er vi også meget interesseret, fordi jeg er sådan set ikke i tvivl om, at vi har den samme intention i alt, hvad der handler om genopdragelsesrejser, nemlig at vi vil forhindre det. Så må vi jo prøve at se, hvad vi kan samles om.

Ordføreren.

Jeg havde først startet med at skrive voksenmobning mod justitsministeren. Det må vel være en definition på voksenmobning, at justitsministeren får en over næsen. Men så tager jeg i øvrigt varmt imod fru Inger Støjbergs opfordring til, at vi i fællesskab får løst problemerne på den rigtige måde, således at vi forhindrer genopdragelsesrejser. Det er jo simpelt hen så afskyeligt, at børn ikke kan få lov til, når de bor her i landet, at blive danske – ingen tvivl om det.

Fru Inger Støjberg.

Så håber jeg meget, at fru Anne Baastrup, som jo er medlem af et regeringsparti nu, enten selv vil tage initiativ til, eller at vi eventuelt i fællesskab kan tage initiativ til netop at få boret det her problem ud og få taget nogle initiativer i fællesskab. Det kunne jo f.eks. være i den videre behandling i udvalget, og der skal fru Anne Baastrup i hvert fald slet ikke tvivle på Venstres opbakning til sådan et arbejde.

Så jeg takker meget for svaret, og jeg synes faktisk også, at det borger for et godt samarbejde på lige præcis det her felt, som er så altafgørende for de børn, der jo ellers kommer i nogle gevaldige vanskeligheder. Jeg er fuldstændig enig med fru Anne Baastrup i, at det er noget af det mest afskyelige, man næsten kan forestille sig, at sende sit barn på en genopdragelsesrejse.

Ordføreren.

Det er helt nye toner fra Venstre, og dem tager jeg selvfølgelig imod. Tak.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Indledningsvis vil jeg sige, at vi i Enhedslisten selvfølgelig er fuldstændig enige med ministeren i, at det forebyggende arbejde er helt afgørende. Målet, som alle vel bør have, må jo være, at vi undgår de her genopdragelsesrejser.

Jeg synes, at Dansk Folkeparti faktisk tager fat i en relevant problemstilling med det her forslag, nemlig at man i dag straffer børnene for at blive sendt på genopdragelsesrejse. Det gør man jo ved at tage opholdstilladelsen i Danmark fra dem, hvis de har været på genopdragelse i 3 måneder. Det vil sige, at man straffer børnene, på trods af at det jo er forældrene, der sender dem af sted. Hvis et barn er blevet sendt på genopdragelsesrejse imod dets vilje, så siger det danske samfund til barnet: Det synes vi er så forkert, at du kan få lov til at blive væk. Det er den måde, man på nuværende tidspunkt reagerer på genopdragelsesrejser på. Man straffer børnene.

Oven i købet skriver Dansk Folkeparti i bemærkningerne til det forslag, vi behandler nu:

»Ofte kamoufleres genopdragelsesrejsen over for barnet som en helt almindelig ferierejse til forældrenes familie i hjemlandet, og først efter ankomsten går det op for barnet, at formålet med »ferierejsen« er et helt andet.«

Det vil sige, at Dansk Folkeparti altså anerkender, at børnene er ofre i de her sager. Men alligevel handler forslaget, vi behandler i dag, ikke om at stoppe med at straffe børnene, nej, det handler om, at man også skal straffe forældrene. Nu har det ikke været diskuteret, men jeg synes, det er værd at nævne, at Danmark jo faktisk sidste sommer blev dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den såkaldte Osmansag for at krænke et barns rettigheder. Hun havde været sendt på genopdragelsesrejse – det var en pige – imod sin vilje af sine forældre, og hun fik frataget opholdstilladelsen i Danmark. Danmark blev dømt. Det var et brud på den piges menneskerettigheder. Men det er desværre ikke det, forslaget handler om, nej, det handler om, at man også skal straffe forældrene.

Til den del må jeg sige, at det at fratage forældrene deres opholdstilladelse i Danmark i hvert fald ikke kan have noget at gøre med at støtte barnet. Det kan ikke fra Dansk Folkepartis side handle om, at man ønsker at hjælpe børnene, for konsekvensen af det er jo bare, at hele familien så skal holde sig væk, også de børn, som ikke har været på genopdragelsesrejse. Jeg går også ud fra, Dansk Folkeparti vil sige ligeud, at det her ikke handler om at varetage barnets tarv, for man varetager jo bestemt ikke det barns tarv, der er blevet sendt ud, eller de søskendes tarv, der er tilbage i Danmark, ved at sige: I kan alle sammen blive væk og aldrig komme tilbage til Danmark igen.

Så vi støtter bestemt ikke forslaget. Og så vil jeg afslutningsvis sige, at jeg jo synes, at det er så behageligt, at vi har fået en regering, som rent faktisk tager internationale konventioner alvorligt. Det er ikke for det, for min primære grund til at være imod det her forslag er ikke, at det er i strid med internationale konventioner, men jeg synes da, det er så dejligt, at vi har fået en regering, som faktisk mener, at de internationale forpligtelser, vi har – og menneskerettighederne – er noget, man tager seriøst. Det er ikke sådan noget, som man hele tiden siger følgende om: Kan vi lige gå til kanten, kan vi måske ikke komme lidt ud over kanten, hvor langt kan vi gå? Nej, hvor er det behageligt.

Men Enhedslisten støtter som sagt ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Det er da dejligt, at fru Johanne Schmidt-Nielsen har det godt. Det er godt, når mennesker har det godt. Jeg vil godt anfægte det, som fru Johanne Schmidt-Nielsen kommer med, nemlig at Dansk Folkeparti ikke skulle være interesseret i, at børn har godt. Vi synes, at det er alle tiders, når fru Johanne Schmidt-Nielsen har det godt, og på samme måde synes vi, at det er alle tiders, når børn har det godt.

Man kan have masser af indsatser, forebyggende indsatser, informationsarbejde osv., og kommunerne ved, at når der er et ungt menneske, som er ved at blive sendt af sted på en genopdragelsesrejse, skal de aktivere systemet. Der er en socialarbejder, der skal ud at tale familien med og forsøge at forhindre det osv. Alt det kan man jo gøre i dag og gør det heldigvis også mange steder. Og mere kan der ganske givet også gøres, og mere bliver der ganske givet også gjort.

Men det er jo bare sådan børn eller ej – det er jo virkeligheden, og det kan man forholde sig til eller ej – at der er nogle forældre og familier, som ikke ønsker, at deres børn blive integreret i det danske samfund. Når deres børn bliver for danske efter deres opfattelse, er det, de vurderer, at de skal sende deres børn af sted på genopdragelsesrejse. Så synes jeg, at der et eller andet sted er en vis logik i, at når et barn har været af sted i lang tid og måske bliver til et ungt menneske, mister man jo også forudsætningerne for at blive integreret i det danske samfund.

Jeg kan så forstå, at Enhedslisten er uenig i den regel. Betyder det så, at Enhedslisten ønsker at lempe udlændingereglerne på det her tidspunkt, og forhandler man måske med regeringen om det?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det kommer som et chok for nogen, at vi i Enhedslisten mener, at udlændingereglerne i Danmark er alt, alt for stramme, og at vi i Enhedslisten ønsker at ændre udlændingereglerne. Det kan da heller ikke komme som et chok for hr. Martin Henriksen.

Jeg synes, det er meget forkert, og i Enhedslisten synes vi, det er meget forkert, at man straffer børn for at blive sendt på genopdragelsesrejse. Når hr. Martin Henriksen siger, at Dansk Folkeparti interesserer sig for barnets tarv og for, at barnet har det godt, kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man kan støtte en lovgivning, der siger, at det, man gør ved et barn, der imod sin vilje bliver sendt væk fra Danmark, væk fra forældre, væk fra venner, fra skole og fra søskende for at blive genopdraget i forældrenes hjemland, er, at man fra det danske samfunds side siger til det barn: Vi synes, at det er så forkert, at du er blevet sendt på genopdragelsesrejse, så nu kan du få lov til at blive der og aldrig komme tilbage til Danmark. Det kan da ikke være varetagelse af barnets tarv, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen.

Hr. Martin Henriksen.

Hvad er det så, fru Johanne Schmidt-Nielsen vil gøre, når et barn er blevet sendt af sted på en genopdragelsesrejse? Skal forældrene så bare vide, at deres opholdstilladelse er i sikkerhed og barnets opholdstilladelse er i sikkerhed, så det barn kan være af sted på genopdragelsesrejse i hvor lang tid efter Enhedslistens opfattelse? 5 år, 10 år? Så kan man vende tilbage til Danmark. Så har man ikke de store forudsætninger for at blive velintegreret i det danske samfund. Altså, hvad forestiller Enhedslisten sig på det her område?

Nej, det kommer ikke som en overraskelse, at Enhedslisten ønsker at lempe udlændingepolitikken på det her område. Det gør det ikke. Men Enhedslisten er jo støtteparti for regeringen, og der foregår masser af forhandlinger derovre. Så forhandler man med regeringen om at lempe udlændingepolitikken på det her område?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at hr. Martin Henriksen bevæger sig meget let hen over det faktum, at mange af de her børn bliver sendt af sted imod deres vilje. Der foregår overgreb på børn, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen. Den måde, det danske samfund svarer på, er ved at straffe børnene. Selvfølgelig vil Enhedslisten gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at påvirke den nye regering til at ændre de her regler. Det er klart. Det var vores holdning, da der var et borgerligt flertal, og det er vores holdning med den nye regering.

Så er der spørgsmålet om, hvad man skal gøre ved forældrene. Hvis forældre ikke opfører sig ordentligt over for deres børn, skal man jo skride ind. Fru Anne Baastrup siger, at det i sidste ende kan føre til en tvangsfjernelse. Det er jo fuldstændig korrekt, at hvis forældre ikke behandler deres børn ordentligt, er vi som samfund forpligtet til at reagere.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance.

I Liberal Alliance er vi selvfølgelig også meget kritiske over for de såkaldte genopdragelsesrejser, men for nylig har vi i Liberal Alliance indgået en aftale med regeringen og Enhedslisten om, at der skal skabes en bedre balance i udlændingepolitikken. Vi synes, at der i de sidste 10 år har været et for ensidigt fokus på mere kontrol, på skærpelse af lovgivningen på udlændingeområdet, og beslutningsforslaget, som her foreligger, lægger faktisk op til en fortsættelse af den linje.

I Liberal Alliance mener vi ikke, at det ensidige fokus på mere kontrol og skærpelse af lovgivningen er den bedste vej at gå, hvis vi gerne vil opnå en bedre integration, selv om vi anerkender, at f.eks. parallelsamfundsdannelse er et problem. I stedet for har vi i Liberal Alliance anvist en helt anden vej. Vi ønsker hverken at lukke helt af for indvandringen eller at invitere alle til Danmark. I stedet for har vi formuleret princippet om åbne grænser og lukkede kasser, som i al sin enkelthed betyder, at alle, der har lyst til at komme til Danmark, som kan forsørge sig selv og vil bidrage til vores samfund, skal være velkomne, mens man omvendt ikke skal kunne komme hertil blot for at blive passivt forsørget på skatteydernes regning. Jeg skal for god ordens skyld understrege, at her taler jeg om almindelig indvandring, ikke om flygtninge, for hvem der gælder andre regler.

I Liberal Alliance går vi ind for, at den enkelte skal have et ansvar, og at vi som politikere skal holde os til at skabe de rammer, som gør, at den enkelte kan løfte sit ansvar. Det kan f.eks. ske, ved at vi skaber et arbejdsmarked, som kan rumme alle borgere her i landet, og det kan ske ved at give den enkelte et incitament til at deltage på arbejdsmarkedet. Arbejde og ikke mindst samarbejde er den bedste vej til vellykket integration.

Forslaget, som det ligger her, fortsætter imidlertid i det spor, som allerede har vist sig at være blindt, nemlig sporet med mere kontrol, mere tvang og skærpelse af lovgivning og sanktioner. Forslaget vil tilmed i endnu højere grad straffe den fejlslagne integration i stedet for at belønne vellykket integration, og det synes vi er forkert, og det er en forkert tilgang til de mennesker, det handler om. At man kan blive udvist på baggrund af, at ens barn har opholdt sig uden for landets grænser i mere end 3 sammenhængende måneder, er ikke udtryk for en retstilstand, som Liberal Alliance kan tilslutte sig. Det problem skal løses på anden vis. Det skal være attraktivt at integrere sig i det danske samfund, og uanset hvor meget vi straffer de mennesker, der ikke lever op til statens definition på god integration, bringer det ingen videre, og derfor støtter Liberal Alliance ikke beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg er helt med på Liberal Alliances udlændingepolitik, som vel dybest set handler om at oversvømme Danmark med indvandrere, bare de har en privat forsikring. Det er så, hvad det er. Det er jo ikke det, vi diskuterer her i dag.

Men jeg synes, det er en mærkværdig indgangsvinkel til en alvorlig problemstilling, som fru Mette Bock har. Hvilken interesse har vi i at holde på nogle forældre, som ikke ønsker, at deres børn skal blive en del af det danske samfund, og som allerede har sendt deres børn ud af Danmark? Deres børn befinder sig ikke i Danmark. De er sendt ud af Danmark. Hvilken interesse har det danske samfund i at beholde dem? Risikerer man ikke, at hvis man holder på sådan nogle mennesker, vanskeliggør man rent faktisk integrationsprocessen, også for de mennesker, som er omkring dem i deres nærmiljø, fordi man jo sender et signal om, at det sådan set er i orden, at man sender sit barn på genopdragelsesrejse? Der er selvfølgelig forskellige former for sanktioner, men man beholder sin opholdstilladelse i Danmark. Sender det ikke også et uheldigt signal?

Ordføreren.

Vi går i Liberal Alliance ikke ind for sindelagskontrol. Vi mener ikke, at vi skal ind og kigge i hovederne på folk og på baggrund af det vurdere, hvem vi ønsker her i landet, og hvem vi ikke ønsker her i landet. Det, vi er optaget af, er, at de mennesker og de borgere, der er i landet, overholder samfundets love. Hvis det fælles mål er, og det tror jeg faktisk er et fælles mål for os alle, at vi gerne vil have en vellykket integration, må vi jo diskutere, hvilke veje der fører til vellykket integration. Den vej, som Dansk Folkeparti her forsøger at anvise, er ikke en vej, som vi tror på vil virke, og det er sådan set det, som er grunden til, at vi ikke kan støtte forslaget.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg forstår ikke, at fru Mette Bock siger, at det er sindelagskontrol. Det er det jo ikke. Der er tale om, at forældrene har sendt deres børn af sted på en genopdragelsesrejse. Det konstaterer myndighederne; det kan de jo allerede gøre i dag. Når myndighederne så har konstateret det og inddrager barnets opholdstilladelse, fordi der er gået 3 måneder og der er tale om en genopdragelsesrejse, så skal de ifølge forslaget også inddrage forældrenes opholdstilladelse. Det har ikke noget med sindelagskontrol at gøre. Det har noget at gøre med, at det har en konsekvens, hvis man sender sit barn ud i den store verden, fordi man synes, at barnet er blevet for dansk. Det kan jeg så forstå at Liberal Alliance ikke kan støtte, men ønsker Liberal Alliance så på linje med Enhedslisten at lempe udlændingepolitikken på det her område? Er det det, man forhandler med regeringen om?

Ordføreren.

Nu er det jo det konkrete beslutningsforslag, vi taler om her i dag.

Jeg vil gerne også anfægte opfattelsen af, hvad det egentlig er at sende folk på en genopdragelsesrejse. Hvordan ved vi, hvornår der er tale om genopdragelse? Hvordan ved vi, hvornår der er tale om, at man sender sine børn tilbage på besøg hos bedsteforældrene? I vores familie havde vi en gammel moster, som udvandrede til Canada i 1920. Hun sendte sin søn til Danmark adskillige gange på ophold over 3 måneders varighed, og jeg tror bestemt, at hun ville have afvist at kalde det genopdragelsesrejse, men hun ville gerne give sit barn et indtryk af den danske kultur, som hun selv kom fra.

Tak til ordføreren. Så går vi til den sidste ordfører, hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Da vores egentlige ordfører på området, hr. Mike Legarth, er optaget af andre møder, har jeg lovet at sige, at vi som udgangspunkt fra konservativ side er positive over for det her beslutningsforslag. Hvis man starter med at kigge på, hvad det her egentlig er udtryk for, så er man måske også tættere på at forstå, hvad det er, forslagsstillerne foreslår. For hvis man bor her i landet, lever her i landet, men foragter Danmark og alt, hvad der er dansk, så meget, at man tvinger sine børn på genopdragelsesrejse i hjemlandet, så bliver vi også nødt til at stille os spørgsmålet: Hvad vil de forældre egentlig i Danmark? Hvad er formålet med at blive i et land, som man hader, som man foragter, som man afskyr så meget, at man vil tvinge sine børn på genopdragelsesrejse? Hvad er formålet så med at blive her?

Det spørgsmål synes jeg godt man kan stille. Og når man så har stillet det spørgsmål, synes jeg ikke, at der er langt til det forslag, som er fremsat af Dansk Folkeparti, nemlig at hvis man gør det mod sine børn, børn, der trives og har det godt i Danmark, men hvor man som forældre synes, at uh nej, nu bliver de for danske, så mener jeg også helt klart, at det bør have en konsekvens.

Vi vil ikke acceptere, at man laver de overgreb på børn. Vi vil ikke acceptere genopdragelsesrejserne, og derfor skal de selvfølgelig have en konsekvens. Jeg tror så i øvrigt, at det i sig selv vil have en ret præventiv konsekvens. Alene det, at man kan se frem til, at man som forældre mister sin opholdstilladelse og ikke længere kan få lov til at blive i Danmark – for der må jo være en eller anden grund til, at man trods alt gerne vil være her – alene udsigten til det kan gøre, at man lader være med at sende sine børn på genopdragelsesrejse i hjemlandet, og så har vi faktisk opnået det, vi gerne ville, nemlig at beskytte børnene.

Så fra konservativ side finder vi det helt rimeligt, at man stiller forældrene til ansvar for den handling, de foretager, at det er deres ansvar at tage hånd om deres børn. Men vi har dog et forbehold i forhold til selve beslutningsforslaget, inden vi når frem til, at vi måske skal stemme om det. Vi kunne godt tænke os at bruge udvalgsbehandlingen til at blive lidt klogere på, hvad rækkevidden af det her beslutningsforslag er. Hvad er konsekvenserne af forslaget? Er vi helt sikre på, at vi ved, hvad rækkevidden og konsekvenserne er? Det er jeg ikke, for det nytter jo ikke noget, at vi indfører nogle regler, og når der så gået en tre-fire-fem måneder eller et år, så opdager vi, at hov, de havde nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, som man ikke lige havde nået at overveje. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi i den her fase tager os den tid, det skal tage at få kigget på det her forslag for at få fundet ud af, hvad rækkevidden er, hvis man gennemfører forslaget her. Men som sagt er vi fra konservativ side positive.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen.

Tak for det, og tak for den debat, vi har haft. Først vil jeg selvfølgelig godt sige tak til Venstre og De Konservative, fordi de har taget pænt imod vores beslutningsforslag. Det er vi selvfølgelig glade for, og det vil jeg gerne kvittere for.

Jeg vil også godt sige, som hr. Tom Behnke var inde på, at det kan virke præventivt. Det fremgår også af bemærkningerne til forslaget, at vores regelskærpelse derfor primært skal virke præventivt. En væsentlig del af formålet er at forhindre, at genopdragelsesrejser rent faktisk finder sted, fordi vi jo ved, at noget af det, som folk, det kan være meget svære at tale fornuft til, at tale til rette, kan forstå, er, hvis man siger: Hvis ikke I følger de spilleregler, vi har her i det danske samfund, kan det faktisk få indflydelse på jeres muligheder for at være i det danske samfund.

Jeg synes, at debatten desværre har båret præg af, at den nye regering og de partier, der bakker op omkring den, ikke rigtig ønsker at foretage sig noget, som har nogle konsekvenser, man kan tage og føle på. Jeg tror, man må forstå, at man kan nå et vist stykke ved at tale til folks sunde fornuft, man kan nå et vist stykke ved at sende socialarbejdere og ansatte i forskellige integrationsprojekter efter familier og lade dem gå ind i familiernes hjem og tale med forældrene – der kan man nå et stykke. Men der er nogle, som vi ikke kan nå; vi kan ikke nå den hårde kerne, medmindre vi taler et sprog, som er til at forstå.

I praksis betyder dette beslutningsforslag, at en forældremyndighedsindehavers opholdstilladelse inddrages, i det øjeblik Udlændingeservice vurderer, at der er anledning til at inddrage barnets opholdstilladelse efter udlændingelovens § 17, stk. 2. Og der er jo allerede i dag nogle bemærkninger i den eksisterende lovgivning om, hvornår Udlændingeservice skal gå ind og fratage et barn dets opholdstilladelse. Det er ikke kun efter 3 måneder, at det automatisk bortfalder, der er faktisk også en vurdering, som indgår i hvert enkelt tilfælde. Der siger vi jo bare, at konsekvenserne af den vurdering skal udvides til også at gælde forældrenes opholdstilladelse.

Så den vurdering, der ligger til grund for en beslutning om at inddrage barnets opholdstilladelse på grund af en genopdragelsesrejse eller en anden rejse, som kan have negativ betydning for barnets mulighed for at blive integreret i det danske samfund, skal altså så automatisk give anledning til også at inddrage forældremyndighedsindehaverens opholdstilladelse.

Beslutningsforslaget ændrer altså ikke på, at Udlændingeservice stadig skal foretage en vurdering af, om der rent faktisk er tale om en genopdragelsesrejse eller blot en harmløs ferierejse. Forslagsstillerne, Dansk Folkeparti, ønsker at udvide sanktionerne for at sende børn på genopdragelsesrejser, så det ikke kun er barnets opholdstilladelse, men altså også opholdstilladelsen for den forælder eller de forældre, der er ansvarlige for beslutningen, der kan inddrages.

Der har jo desværre været flere eksempler fremme både i den offentlige debat, i medierne og i undersøgelser og rapporter, der viser, at genopdragelsesrejser rent faktisk finder sted. Som fru Inger Støjberg sagde, kan man diskutere omfanget. Af indlysende årsager er der jo mange familier, der har en interesse i ikke at komme ud med, at deres børn bliver sendt på en genopdragelsesrejse. Men der er jo faktisk partier her i Folketinget, der har haft fænomenet særdeles tæt inde på livet. En somalisk byrådskandidat til Aarhus Byråd blev presset til at trække sig fra kommunalvalget af tidligere borgmester Nicolai Wammen, som er nuværende minister i regeringen, ganske enkelt fordi man fandt ud af, at den somaliske socialdemokratiske byrådskandidat havde været involveret i genopdragelsesrejser. Så man har jo haft det inde på livet.

Det fik Socialistisk Folkeparti i Aarhus til at forsøge at samle Aarhus Byråd om en fælles udtalelse, hvor man skulle fordømme genopdragelsesrejser og forsøge at lægge afstand til dem, fordi to foreninger i de somaliske miljøer i Aarhus var gået til angreb på daværende borgmester Nicolai Wammen, som har taget afstand fra genopdragelsesrejser. Der er der jo noget der tyder på, at man anerkender, at problemet eksisterer. Man kan se, at nogle af de regelsæt, som fungerer i dag, har gjort en forskel, men der er stadig mere, der skal til. Hvis man kan se det derude lokalt hos nogle af de partier, som i dag står herinde i Folketingssalen og afviser beslutningsforslaget, kan jeg ikke forstå, at man ikke også kan se, at der er behov for at gøre mere herinde nationalt.

Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen udsendte tidligere som medlem af Københavns Borgerrepræsentation en pressemeddelelse på vegne af Det Radikale Venstre, da han sad der – han er nu minister i regeringen – om, at man skulle gøre mere for at sætte fokus på genopdragelsesrejser, man skulle gøre mere for at forhindre genopdragelsesrejser. Hvis man ved og anerkender, at problemet er der, kan jeg ikke forstå, at man afviser at gå videre med behandlingen af forslaget; man afviser at se konstruktivt og positivt på forslaget, fordi man har betænkeligheder i forhold til de internationale konventioner. Det kunne man jo arbejde med. Man kunne jo se, om det kunne lade sig gøre inden for rammerne af de internationale konventioner, men det er man ikke en gang villig til, man afviser bare forslaget.

Jeg vil også fremhæve den sag, der har været fremme – den meget beklagelige sag om en voldtægt fra Gullestrup, hvor der jo var tale om, at den dreng, der var sigtet, havde været sendt af sted på en genopdragelsesrejse. Jeg synes altså, der er meget, der taler for, at der er behov for, at vi gør endnu mere på det her område. Vi har strammet op på det her område; vi har haft en forebyggende indsats, og det har selvfølgelig også konsekvenser for børnenes opholdstilladelse. Jeg synes også, det er rimeligt, at man siger, at det selvfølgelig også har konsekvenser for forældrenes opholdstilladelse, for alt andet lige er det dem, der træffer beslutningen om at sende deres børn af sted, og konsekvensen af den beslutning skal også ramme dem selv.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.