Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Det Europæiske Råds afgørelse af 25. marts 2011 om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Af europaministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 30.11.2011).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er ordfører hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. For et par uger siden, da vi senest debatterede EU og Europas økonomi netop i denne sal, var om ikke alle så de fleste af os enige om, at det er godt, at man nu vil rydde op i økonomien. Det er godt, at man gør en indsats for at sikre mere ansvarlighed og mere disciplin og en større solidaritet. Jeg sagde ved den lejlighed, at jeg netop er glad for, at EU viser handlekraft og reagerer på krisen, og at det farligste for Europa netop vil være, hvis man ingenting gør.

Det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag, er netop et lille eksempel på, at EU faktisk handler og faktisk har prøvet at handle i noget tid i forhold til den globale finans- og gældskrise. Der tales om traktatændringer mange steder i dag, og den, vi drøfter nu her, er ganske vist en meget begrænset og noget teknisk ændring af traktaten. Men ændringen er forudsætningen for, at eurolandene kan etablere en stabilitetsmekanisme, hvis det skønnes strengt nødvendigt, og det har det jo med al ønskelig tydelighed vist sig at være.

Jeg vil ikke gøre mit indlæg her langstrakt, for det er jo ret beset en justering, der skal laves, fordi vores tyske venner og naboer har den opfattelse, og det synes jeg sådan set er fair nok. Det får ikke direkte betydning for Danmark, da vi står uden for eurosamarbejdet, men som bekendt skal alle traktatændringer ratificeres af alle 27 medlemslande. Derfor har vi fornøjelsen af at være her i dag.

Men vi har i Venstre intet problem med tiltaget. Den indirekte betydning for Danmark af, at Europa stadfæster mere finansiel stabilitet i eurozonen, hilser vi endnu en gang velkommen. Med et dansk ja lever vi også op til det løfte, vi gav i forbindelse med Edinburghaftalen, om, at Danmark ikke vil forhindre eurolandene i at gå videre i deres samarbejde på de områder, hvor Danmark gennem vores forbehold har valgt at stå uden for.

Venstre kan således støtte det af europaministeren fremsatte forslag til folketingsbeslutning.

Tak til ordføreren. Der er foreløbig lige to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er fru Pia Adelsteen, værsgo.

Tak for det. Nu bliver det her jo betragtet som en lille teknisk ændring. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ordføreren mener, at ændringen har nogen reel effekt. Hvis alle lande ratificerer den, træder den i kraft den 1. januar 2013, det vil sige om 1 år. Vil den, set i lyset af den debat, der har foregået den sidste måned om yderligere traktatændringer osv., overhovedet have nogen effekt, altså, giver det her så overhovedet nogen mening?

Værsgo til ordføreren.

Altså, baggrunden for den her traktatændring er jo den tyske regerings bekymring i forhold til forfatningsdomstolen om, at man skal have det her redskab, som gør, at man uden om EU-samarbejdet kan lave de nødvendige tiltag. Derfor tror jeg, at det, hvis vi ikke får den her teknikalitet på plads, så vil være vanskeligt for primært Tyskland at kunne være med til de her tiltag, som skal foretages. Så derfor ser jeg det som en klar forudsætning for, at man kan rykke de skridt videre og altså få truffet nogle af de beslutninger, som man sidder og drøfter dernede i dag.

Fru Pia Adelsteen til den anden korte bemærkning.

Så det her beslutningsforslag går egentlig ud på at skabe et grundlag for, at den debat, der foregår nu, kan komme videre, hvis jeg har forstået ordføreren ret. Altså, det virker jo meget, meget underligt. Jeg kan huske, at man, da vi havde debatten for et års tid siden, sagde, at det skulle være små traktatændringer. Og når man siger små traktatændringer, er det i mine øjne altid et udtryk for, at man helst vil undgå en folkeafstemning om noget som helst.

Det her skaber, kan jeg forstå på ordføreren, så grundlag for, at man kan gøre det, man taler om, nu, selv om alle 27 lande ikke har ratificeret, og selv om det ikke er trådt i kraft.

Værsgo til ordføreren.

Som jeg ser det her, er det den forudsætning, der skal til, for at man i første omgang har kunnet diskutere ESM'en, som er afløseren af de midlertidige stabiliseringsmekanismer, altså både EFSF'en og EFSM'en. For at man kan få en mere permanent ordning, som så er ESM'en, den europæiske stabilitetsmekanisme, så er det nødvendigt med det her tiltag. Og det er jo ikke her, man går ind og regulerer, hvordan man skal tage de her tiltag. Det, man går ind og regulerer her, er, at man giver muligheden for fremadrettet at gøre det. Det er derfor, jeg ser det som en teknikalitet.

Den næste for en kort bemærkning er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren taler om ansvarlighed. Er ordføreren enig i, at den ansvarlighed ligger hos medlemslandene, således at man må forvente, at det er medlemslandene selv, der bærer broderparten af ansvaret for den økonomiske politik, de fører?

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Det er muligvis en anelse uden for B 17 her, men naturligvis er det medlemsstaterne, der skal optræde ansvarligt. Jeg var lige ved at sige, at intet land er en ø, men det er måske lidt forkert i den her sammenhæng. Naturligvis er det medlemsstaterne, der skal optræde ansvarligt, men derfor har vi jo stadig væk i et forpligtende frit fællesskab en forpligtelse til at passe på hinanden. Det er det, vi gør her, og det synes jeg er ganske fremragende.

Fru Merete Riisager for anden korte bemærkning.

Men er ordføreren ikke enig med mig i, at hvis vi havde haft en struktur, hvor medlemslandene havde måttet bære en større del af ansvaret for deres økonomiske politik, så havde vi slet ikke stået her i dag?

Værsgo til ordføreren.

Jo, hvis alle nationer havde handlet ansvarligt, havde det ikke være nødvendigt med alle de her tiltag, og det havde været glimrende og udmærket. Men vi kan jo ikke forholde os til, hvordan verden ville have set ud, hvis og såfremt alle mulige ting var sket. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan verden faktisk ser ud, i stedet for hvad vi godt kunne tænke os. Det er rigtigt, at hvis man for 10 år siden var skredet ind, da man allerede dengang så problemerne, så havde vi måske, måske ikke stået i den her situation i dag. Sådan er virkeligheden bare ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste taler er hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Vi ved alle sammen, at Europa befinder sig i en alvorlig økonomisk krise. Vi ved også, at en af grundene til krisen er, at ikke alle EU-lande har ført en ansvarlig økonomisk politik. Det er vi nu vidner til konsekvenserne af. Arbejdsløsheden er høj, og væksten er lav. Europa er præget af ustabilitet og usikkerhed om, hvad fremtiden bringer. Vi har i løbet af det seneste år set, hvordan det har været nødvendigt at yde hjælp til Grækenland, Irland og Portugal. Det skete gennem midlertidige lånemekanismer, og dette beslutningsforslag omhandler oprettelsen af en permanent lånemekanisme, så vi i fremtiden ruster os bedre til at håndtere risikoen for økonomisk ustabilitet i Europa.

Selv om Danmark står uden for eurosamarbejdet og således ikke er direkte berørt af den omtalte stabilitetsmekanisme for EU-landene, kræver det dansk tilslutning for at kunne gennemføre denne traktatændring. Derfor er det mit håb, at Folketinget i dag vil stemme ja til beslutningen om ratificeringen af ændringen af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Tak til ordføreren. Der er ingen indtegnet til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Som det blev nævnt, er det her jo en ændring af artikel 136. Danmark har et forbehold i forhold til euroen, og det, der bekymrer mig ved det her beslutningsforslag, er, at man har et EU, hvor der er nogle eurolande, som har valgt at tilslutte sig en fælles valuta, og hvor man så nu har nogle problemer, fordi konstruktionen simpelt hen er lavet forkert. Det siger sig selv, at hvis man har en fælles valuta, er man også nødt til at have en fælles overordnet finanspolitik; man er nødt til at have en koordinering af de systemer, man har i landene, for ellers hænger det ikke sammen.

Det her er så grundlaget – efter tysk ønske – for, at man så kan lave yderligere ændringer, hvilket jo har været meget oppe i diskussionen i dag. Vi har netop været til møde i Europaudvalget, hvor vi jo har hørt statsministeren, der skal til rådsmøde i aften, om nye traktatændringer. Det, der bekymrer mig, er, at man helt ukritisk siger: Jamen det her er fint, det tiltræder vi bare, på trods af at vi har et euroforbehold. Der er jo ikke noget at sige til, at de 17 lande, som har en fælles valuta, vil gøre noget for at bevare den fælles valuta, som de har ønsket at være en del af. Det er jo helt legitimt. Men det må også være helt legitimt, at de så aftaler det mellem de 17 lande, og at de 10 lande, som har valgt at stå uden for, overhovedet ikke skal tage stilling til eller blande sig i, hvordan de gør det, for vi har jo netop valgt at stå uden for. Men sådan er det ikke, man ønsker også – hele tiden fra tysk og fransk side – at de 10 lande, som ikke er med i euroen, deltager, og det er selvfølgelig for at forpligte os på en eller anden måde. Og det vælger de her unionspartier, som vi har i Folketinget, altså bare ukritisk at sige ja til.

Man kan måske godt synes, at det her beslutningsforslag er en lille detalje, men i bund og grund munder det her jo ud i, at et flertal af partierne i Folketinget egentlig ønsker den her fælles valuta, og at man synes, det vil være godt for Danmark. Og det mener jeg altså ikke, og det mener vi bestemt ikke i Dansk Folkeparti.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi ser selvfølgelig gerne, at der er økonomisk stabilitet i EU, men vi ser det da også gerne i resten af verden. Altså, boligboblen fra USA ramte også os. Vi kan ikke styre USA's økonomi, vi kan heller ikke styre de andre eurolandes økonomi, og hvordan de har et fælles system, men det er jo helt legitimt, at de har det, hvis de ønsker en fælles valuta. Men jeg vil bestemt ikke støtte, at vi skal involveres i det.

Tak til ordføreren. Der er ingen indtegnet til korte bemærkninger. Den næste taler er ordfører for Radikale Venstre, fru Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Tak for det.

Det Europæiske Råd besluttede jo altså i marts at ændre en teknisk detalje i traktaten om EU's funktionsmåde, sådan at eurolandene kan oprette en permanent stabilitetsmekanisme uden for traktaten, når de krisemekanismer, der lige nu er sat i værk under navnet European Financial Stability Facility og European Financial Stabilisation Mechanism, udløber i juli 2013.

Baggrunden fra traktatændringen var og er jo gældskrisen i Europa, som betød, at man i foråret 2010 oprettede de her to midlertidige krisemekanismer for at kunne iværksætte en redningsaktion af den græske økonomi. Og redningsmekanismen, som så oprettes permanent med det her forslag fra juni 2013, kommer til at hedde den europæiske stabilitetsmekanisme, dog lidt lettere end de øvrige navne, ESM. Og det er jo altså så en mellemstatslig aftale mellem de her 17 eurolande.

Jeg ved godt, det hele bliver lidt teknisk, men hovedpointen er jo, at det er i Danmarks interesse, at eurolandene håndterer den økonomiske krise ansvarligt, og det hjælper en permanent stabilitetsmekanisme til. Så derfor skal vi selvfølgelig også stemme for en teknisk traktatændring, der gør det muligt for eurolandene at oprette en sådan permanent stabilitetsmekanisme. Andet vil i øvrigt også være i strid med Edinburghafgørelsen, hvor Danmark fik tilkendt sine forbehold, herunder forbeholdet over for euroen, men jo samtidig tilkendegav, at vi ikke ville forhindre eurolandene i at gå videre i deres samarbejde på de områder, hvor Danmark har forbehold. Så det ville altså være at løbe fra den aftale, vi lavede med de øvrige EU-lande i 1993, da de netop indvilgede i, at Danmark kunne fortsætte i EU-samarbejdet med sine forbehold, hvis vi ikke stemte imod de her rent tekniske traktatændringer.

Så selvfølgelig stemmer vi for, vi løber ikke fra aftaler med europæiske samarbejdspartnere, og vi mener, det er til stor gavn for Danmark, at eurolandene fører en ansvarlig økonomisk politik.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen, værsgo.

Må jeg ikke spørge Radikale Venstre, hvad en økonomisk ansvarlig politik er? Set i lyset af at der er så stor forskel på f.eks. Grækenland og Tyskland, er der jo stor forskel på, hvilken økonomisk politik man kan føre i de to lande. Det er altid nemt at sige, at man vil føre en ansvarlig økonomisk politik – det er sådan et dejligt ord, for hvem vil ikke det, det prøver jeg også på derhjemme – så hvad er det?

Værsgo til ordføreren.

Fru Pia Adelsteen ved jo udmærket godt, at vi har indgået aftaler i Den Europæiske Union om, hvad en økonomisk ansvarlig politik er. Det gælder bl.a. i vækst- og stabilitetspagten, og det gælder om at overholde de aftaler, som vi allerede har indgået. Det er der så en række lande der ikke har, bl.a. Grækenland, og det er jo også det, vi lige har siddet og diskuteret med statsministeren i Europaudvalget. Derfor har det været nødvendigt at iværksætte nogle redningsmekanismer.

Det er af den simple grund, at dansk økonomi ikke kan ses isoleret på sin egen lille ø, men hænger sammen med både europæisk økonomi og verdensøkonomien. Vi kan ikke sådan løbe fra globaliseringen.

Fru Pia Adelsteen for den anden korte bemærkning.

Det er jo helt rigtigt, at der er en vækst- og stabilitetsmekanisme, som vi også i Danmark skal overholde. Det, der bare er så underligt, er, at hver gang man siger, at den er der lande der ikke overholder, så nævner man Grækenland. Nu er Grækenland jo også et lidt grotesk eksempel, kan man sige, men det er også et land som Tyskland, som ikke har overholdt den – Tyskland, som nu sidder og siger, at nu skal der være traktatændringer, at nu skal der ske noget gevaldigt, for at vi ligesom kan styre den her økonomi. Men den økonomi, man ønsker, er jo en økonomi på tyske præmisser, kan man sige. Så kan man være enig i, at det er det rigtige, eller at det er det forkerte, men det er vel egentlig det, man ønsker at sige, nemlig at det er en økonomistyring i EU på tyske præmisser. Men er det måske det perfekte for Grækenland?

Mener ordføreren ikke alt andet lige, at man bare burde have overholdt de allerede indgåede aftaler, i stedet for at man laver nye og nye og nye?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Nu handler det her jo om en permanent stabilitetsmekanisme og ikke så meget om, om man har overholdt aftaler eller ej. Men jeg er da enig med fru Pia Adelsteen i, at det ville være rigtig hensigtsmæssigt, hvis man overholdt de aftaler, man indgik. Så var vi måske ikke i en helt så svær situation, som vi er i nu i Europa. Det er jo også det, man helt generelt på europæisk plan ønsker at sikre nu. Men det må jo være op til grækerne og ikke til fru Pia Adelsteen, hvilken form for økonomisk politik de ønsker at føre.

Der har lige meldt sig en mere til en kort bemærkning, fru Merete Riisager. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå på ordføreren, at der ikke er noget galt med systemet, og at der heller ikke er noget galt med retningen, men at der bare er noget galt med nogle af landene. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Vil ordføreren ikke give mig ret i, at der har været en mangel på konsekvens i EU-systemet? Vil ordføreren ikke også give mig ret i, at hvis de enkelte lande ifølge den måde, vi strukturerer tingene på, havde måttet bære en større del af ansvaret og Tyskland lidt mindre, havde vi ikke måttet stå her i dag og snakke om stabiliseringsmekanismer igen?

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg vil gerne give fru Merete Riisager ret i, at det havde været meget nemmere, hvis flere lande havde taget ansvaret på sig tidligere, også helt givet for dem selv, men det er jo ikke der, vi er. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer videre herfra. Gør vi det ved at rulle tilbage og melde os ud i 27 forskellige enheder, eller gør vi det ved at tage fælles ansvar? Jeg tror på det sidste.

Ønsker fru Merete Riisager ordet til anden korte bemærkning?

Jeg kan jo bare kort konstatere, at ordføreren og jeg har en helt forskellig oplevelse af, hvad ordet ansvar betyder. Skal vi lægge en større del af ansvaret i systemet, eller skal vi lægge en større del af ansvaret hos medlemslandene? Jeg synes, vi tydeligt har set, hvad der sker, hvis vi lægger en større del af ansvaret i systemet.

Værsgo til ordføreren.

Her er ikke tale om et system, men om et politisk samarbejde. Det kan gå fremad, og det kan gå tilbage, og det kan gå i stå afhængig af den politiske vilje. Lige nu håber jeg, at der er politisk vilje til, at man kommer videre, ellers tror jeg, at det får store konsekvenser for Danmark. Her i Danmark fører vi en ansvarlig økonomisk politik, vi fejer for egen dør. Det mener vi bestemt også at der er behov for; så det handler ikke om, at man ikke kan føre en ansvarlig økonomisk politik i sit eget land, men det handler om, at landenes økonomier hænger sammen i Europa såvel som i verden. Det kan vi altså ikke løbe fra.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken. Næste taler er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

EU's stats- og regeringschefer mødes i disse dage til topmøde, og det eneste punkt på dagsordenen er at stabilisere den europæiske økonomi og i særdeleshed eurozonen. Tiltroen til den europæiske økonomi skal op, og renterne på statsobligationer skal ned, og så skal vi igen have gang i væksten. Det er netop vækst og arbejdspladser, der skal få os ud af krisen.

Tidligere på året blev EU-landene enige om, at den midlertidige stabilitetsmekanisme skulle gøres permanent. Formålet er at spænde et sikkerhedsnet ud under europæisk økonomi, skabe stabilitet og hjælpe lande i nød. Det er både solidarisk og nødvendigt og også til gavn for dansk økonomi, som jo er fuldstændig afhængig af holdbarheden og købekraften i vores nabolande.

Implementeringen af stabilitetsmekanismen kræver en minimal traktatændring, og SF er tilfreds med, at vores euroforbehold fuldt ud er respekteret. Vi afgiver ingen suverænitet. Ændringen omfatter kun eurolandene, og de finansierer selv puljen til lån. SF er modstandere af dansk tilslutning til euroen. Vi har en naturlig interesse i, at eurozonen stabiliseres. Det er stabilitetsmekanismen et middel til, og derfor bakker vi op om beslutningsforslaget.

Der er foreløbig to til korte bemærkninger. Den første er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Lige nu er vi jo i en meget grel krisesituation i Europa. Vi står med de nyeste tal for arbejdsløshed, der har vist sig at være over 23 millioner arbejdsløse i EU. Så vil jeg bare høre SF, om SF mener, at det er proportionalt med de store problemer, vi har med arbejdsløshed, at man nu er parat til at bruge – så vidt jeg kan regne ud – over 3.500 mia. euro på at afbetale gæld til banker og spekulanter, der har lånt eurolande penge. Kunne de penge ikke være blevet brugt langt bedre på at skabe arbejdspladser?

Værsgo til ordføreren.

Jamen det har hr. Nikolaj Villumsen da fuldstændig ret i. Jeg er fuldstændig enig i, at lige nu halser vi som nation og som en del af et europæisk fællesskab efter markederne. Det er fuldstændig uacceptabelt, men det er der, vi står. Vi tager fat om nældens rod, som lige nu er, at markederne og ratingbureauerne påvirker vores landes økonomi, og hvis ikke vi tager fat om det problem med den her mekanisme, så går det jo for alvor helt, helt galt.

Ønsker spørgeren ordet til anden korte bemærkning? Værsgo.

Tak for det. Jeg håber, at ordføreren kan være enig i, at der er mange, der går op i og følger med i, hvordan det går med finansmarkederne. Der er enormt mange, der bekymrer sig om det, men jeg synes, der er meget få EU-ledere lige nu, der virker, som om de bekymrer sig om de forhold, som de millioner af arbejdsløse har. Så kunne vi være enige om, at det er ude af proportioner, at man bruger så mange penge på at betale af på bankernes gæld og så få penge på de millioner af arbejdsløse, der er i EU lige nu?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, at de europæiske ledere er ligeglade med de job, der forsvinder, de virksomheder, der lukker, eller de millioner af arbejdsløse, specielt unge, der er. Vi lever jo i en verden, hvor finansmarkederne og ratingbureauerne kan påvirke et lands økonomi fra dag til dag, og det ser vi jo meget gerne ændret ved en øget regulering af finansmarkederne. Der, hvor vi står nu, kan vi sige, at det fokus, vi gerne vil have på vækst og jobskabelse, kan vi kun få, hvis landenes økonomier ikke smuldrer på grund af den udvikling, som markederne er inde i, som påvirker de enkelte landes økonomi. Så jeg forstår godt ordførerens spørgsmål, men fra SF's side mener vi bare, at det er helt nødvendigt at have det her sikkerhedsnet under de europæiske landes økonomier for at kunne sætte det fulde fokus på jobskabelsen. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det er vejen frem.

Den næste til en kort bemærkning er fru Pia Adelsteen, værsgo.

Jeg kan faktisk godt forstå, hvad ordføreren for Enhedslisten spørger om. Grunden til, at jeg tror spørgsmålet bliver stillet, er jo, at normalt når SF vil føre en økonomisk politik, er den i hvert fald meget anderledes end det – hvad kan man sige – den tyske kansler foreslår for euroområdet lige nu. Derfor kan det jo godt undre, at SF går med, på trods af at man ikke vil have euroen lige nu. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvor langt er SF villig til at gå i forhold til den økonomiske politik, som bliver ført i EU – eller som man ønsker at føre i EU – nemlig faktisk en borgerlig økonomisk politik? Vi i Dansk Folkeparti har jo den holdning, at det er fint nok, at man vil føre en fornuftig økonomisk politik, men vi synes så bare ikke, at EU skal bestemme det. Vi ved også udmærket godt, at her i Folketinget er de borgerlige partier ikke nødvendigvis enige i SF's økonomiske politik, så hvor langt vil SF egentlig gå, i forhold til hvad EU vil på det økonomiske område?

Ordføreren.

Altså, det, vi behandler i dag, er jo en teknisk ændring. Der er tale om det, der hedder en forenklet revisionsprocedure. Det betyder også, at EU ikke får udvidet sine kompetencer på det her område. Når spørgeren vil vide, hvordan SF ser på den økonomiske politik og på den politik, som der er et flertal for i Europa, må vi sige: Ja, der er et flertal af borgerlige lande i Europa, der er et flertal i Parlamentet. Vi er ikke enige i det smalle syn på – hvad skal man sige – strukturelle tilpasninger, tror jeg det hedder med et teknisk begreb. Det er vi ikke altid. Men det her handler om, at de lande, der har euroen, kan indrette deres egne økonomier på en måde, så de får sat et sikkerhedsnet under euroen. Det handler altså ikke om os. Det handler ikke om vores økonomi, det handler ikke om vores suveræne måde at lave finanslov på i Folketinget eller andre steder. Det handler om eurolandene.

Som den radikale ordfører sagde, har vi jo lovet eurolandene ikke at spænde ben for, hvad eurolandene og eurozonen måtte gøre for at ordne deres valutaspørgsmål internt.

Fru Pia Adelsteen til anden korte bemærkning.

Jeg vil bare skynde mig at sige, at det har Dansk Folkeparti altså ikke lovet. Men et flertal af partier i Folketinget har lovet det, det er rigtigt. Man har heller ikke spurgt den danske befolkning, for så kunne det godt være, at svaret var blevet anderledes. Men det, som godt kan undre mig, er, at det, ordføreren siger, er, at hvis man har den fælles valuta, euroen, er det helt i orden at føre en borgerlig økonomisk politik. Det må jo så på sigt betyde, at SF altid vil sige nej til euroen, eller hvad?

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg synes ikke, at det er SF's rolle i det danske Folketing at skulle fortælle, hvordan eurolandene skal forhandle deres egen økonomiske politik, så længe vi har et euroforbehold. Det er meget velkendt, hvad SF's holdning er til euroen. Vi mener, at der er grundlæggende konstruktionsfejl i den. Og det er jo også politisk, altså, det er jo, fordi den valuta og det økonomiske samarbejde ikke er indrettet på den måde, vi synes ville være bedst. Så det her handler udelukkende om eurolandene og eurozonen, og det er det, den mekanisme skal håndtere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Næste taler i ordførerrækken er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Enhedslisten vil stemme imod forslaget om en stabilitetsmekanisme for euroen. Vi mener, at det er meget vigtigt at gøre noget for at dæmme op for krisen i Europa, men vi mener, at pengene vil være langt bedre investeret i at forsøge at skabe job, klimaforbedringer, infrastruktur og velfærd – noget, der reelt vil komme eurolandenes befolkninger til gode og vil give os en chance for at komme ud af krisen. I stedet er man nu parat til at bruge 3.700 mia. kr. på at afbetale gæld til banker og spekulanter – gæld, som er skabt, fordi bankerne og spekulanterne har lånt lande penge, vel vidende at de tog en chance.

Samtidig er man i gang med at lave en finansiel regulering af eurolandene, der lægger stramme bånd på de enkelte landes økonomiske politik, og hvor det er EU, der mere og mere styrer, hvilken politik det enkelte land skal føre. Så vidt jeg har forstået, bliver det sågar en model, hvor medlemslandene, i første omgang eurolandene, vil have indflydelse på den nye stabilitetsmekanisme, i forhold til hvor mange penge de har skudt ind. Med over 20 pct. af stemmerne i fonden får Tyskland dermed vetoret, og det synes jeg ærlig talt ikke er så smart. Jeg har det egentlig sådan, at jeg tror, at kansler Merkel allerede har en hel del at skulle sagt, og at der egentlig ikke er brug for, at hun får mere at skulle have sagt.

Vi står her tilbage med et forslag, hvor der er store spørgsmålstegn, i forhold til hvilken rolle bankerne skal spille, en ting som desværre stadig er uklar. Jeg mener helt ærligt, at man i stedet for burde gribe ind over for det, der jo er roden til problemet med krisen i eurolandene lige nu, nemlig euroen. Lige nu køres eurolandenes økonomier i sænk, og vi må være ærlige og sige, at de problemer altså ikke afhjælpes, ved at vi bare efterkommer kansler Merkels ønskeliste, hvad end hun beder om.

Så for Enhedslisten bliver det et nej til det her forslag.

Der er en enkelt for en kort bemærkning, så ordføreren bedes blive stående. Fru Pia Adelsteen, værsgo.

Set i lyset af den debat, vi har haft i løbet af dagen, vil jeg egentlig gerne høre ordføreren, om ordføreren mener, at eurolandene forsøger at føre en borgerlig økonomisk politik. Og hvis det er tilfældet – altså hvis ordføreren mener det – kan ordføreren så forstå, hvorfor partier som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har sagt ja til det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg mener desværre, at vi har en situation, hvor det ikke er en neutral kriseløsning, der bliver præsenteret; det er en klar politisk kriseløsning, der bliver præsenteret som den eneste løsning, der er. Og der må jeg være ærlig og sige, at det er en borgerlig økonomisk kriseløsning, vi ser. Ting, som ellers historisk har virket, når der har været kriser – vi har set socialdemokratisk politik, hvor man i en krise har investeret, skabt job og kommet videre og ud af krisen – bliver lige pludselig nu forsøgt gjort traktatstridige.

Det synes jeg er meget trist, og jeg vil derfor virkelig appellere til, at mine venner i S og SF og regeringen generelt bakker op om den politik, som vi lige har vundet et valg på i Danmark, nemlig at vi skal investere os ud af krisen og ikke spare os ud af krisen, at vi skal skabe arbejdspladser og dermed komme videre.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Nu kunne det her jo meget let gå hen og blive en hjemlig debat om økonomisk politik. Det tror jeg jeg vil undgå, for så tror jeg ikke nødvendigvis, vi er specielt enige, også set i lyset af, at VK-regeringen rent faktisk tog nogle initiativer, der satte gang i væksten, og det gjorde man sådan set allerede tilbage i 2009 efter det store boligkrak ovre i USA.

Men det er da lidt besynderligt, at socialistiske partier, som jo ønsker en væsentlig anderledes økonomisk politik end borgerlige partier, ligesom går ind og vasker deres hænder og siger: Ja, ja, vi har jo et forbehold, så vi er jo ikke en del af det, så det behøver vi slet ikke tage stilling til, men gør I det bare. Man er jo vel vidende om, at de samme partier på et eller andet tidspunkt vil anbefale den danske befolkning at sige ja til euroen, hvor det så er en borgerlig økonomisk politik, der bliver ført. Det må ordføreren da indrømme er besynderligt.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er meget enig i, at der sker mange besynderlige ting i denne tid. Men jeg må også sige, at det jo desværre ikke er sådan, at det er et tysk speciale at lave bankpakker; det gjorde Dansk Folkeparti sig jo også til ivrig fortaler for og støttede op bag under den tidligere regering.

Det er noget, som jeg er meget ked af, for jeg må indrømme, at jeg ikke bekymrer mig særlig meget for de banker og spekulanter, der tjente en masse penge, da det gik godt, og som nu kommer og beder skatteyderne om at dække deres underskud, når det går skidt. I stedet for ønsker jeg, at vi skaber arbejde til de millioner af arbejdsløse, vi har i Europa lige nu.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance.

Først fik vi én stabiliseringsmekanisme, den rakte ikke. Så fik vi endnu én, den rakte heller ikke. Og nu står vi her i dag med et forslag om en tredje stabiliseringsmekanisme. Fortsætter vi ad det spor, kan vi se frem til endnu flere.

I Liberal Alliance er vi helt klar over, at Danmark i denne sag hverken har en direkte indflydelse på udformningen af traktatændringen eller er direkte berørt af beslutningsforslagets indhold. Men vi skal forholde os til det, fordi vi er et af de 27 EU-lande. Og som det er blevet nævnt mange gange her i Folketingssalen, er det sådan, at det, der sker i eurozonen, også har betydning for landene uden for eurozonen.

Det er da også derfor, at vi med lige dele bekymring og undren betragter udviklingen i eurozonen. Eurosamarbejdet har udviklet sig til en klub, hvor gæld smitter, og hvor ansvar og initiativ er noget, medlemslandene overlader til få, centrale beslutningstagere.

Vi ønsker et EU, hvor medlemslandene kan styrke hinanden igennem gensidig samhandel og samarbejde omkring projekter, der kan skabe værdi i Europa. Vi mener ikke, at løsningen er, at EU får mandat til at tage finanspolitikken fra medlemslandene. Ansvaret for en ansvarlig økonomisk politik ligger og bør ligge hos medlemslandene. Ligeledes bør broderparten af ansvaret for en fejlslagen økonomisk politik bæres af medlemslandene.

Dette forslag er et velment forsøg på at stabilisere, nøjagtig som det første og andet forsøg var det, og som det fjerde vil være det. Men faren ved at bygge større og større puljer op er, at des højere korthuset bliver, des mere spredes kortene, hvis korthuset falder. Jeg ønsker fra Liberal Alliances side at påpege vores betænkeligheder ved dette forslag, hvorfor vi vil stemme blankt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har korte bemærkninger, så vi fortsætter til den konservative ordfører, hr. Tom Behnke, værsgo.

Da vores EU-ordfører fru Lene Espersen desværre ikke kan være til stede her i dag, skal jeg blot oplyse, at vi fra konservativ side kan støtte forslaget.

Det var prisværdigt kort. Der er heller ikke nogen, der har indtegnet sig til korte bemærkninger, så jeg vil give ordet til europaministeren.

Tak for det. Regeringen har fremsat beslutningsforslag B 17 med henblik på at opnå Folketingets samtykke til at ratificere en ændring i artikel 136 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Traktatændringen blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2011 og er blevet forelagt som forhandlingsoplæg til Folketingets Europaudvalg for 1 år siden, nemlig i december 2010.

Der er, som det også er fremgået af dagens debat, tale om en meget begrænset ændring af traktaten, som har til formål at gøre det helt klart, at det er i overensstemmelse med traktaten, at eurolandene uden for traktaten opretter en permanent stabilitetsmekanisme til at tage over for de midlertidige mekanismer, som blev oprettet i 2010.

Det er i Danmarks interesse, at der oprettes en permanent stabilitetsmekanisme, som kan hjælpe til at håndtere situationer, hvor eurolandene måtte komme i alvorlige vanskeligheder, og hvor det er nødvendigt med bistand for at sikre den økonomiske stabilitet i eurozonen.

Men det er også vigtigt at sige, at traktatændringen kun omfatter lande, der har euroen som valuta, og traktatændringen har derfor ikke direkte virkning for Danmark. Danmark vil heller ikke skulle bidrage til mekanismen og kan heller ikke modtage hjælp fra den.

Når vi skal ratificere traktatændringen, skyldes det, at alle traktatændringer skal ratificeres af samtlige 27 medlemslande for at kunne træde i kraft, og det er så det, som der er lagt op til her i dag. Og det glæder mig, at der tegner sig et flertal i Folketinget for at give regeringens beslutningsforslag tilslutning. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Pia Adelsteen, værsgo.

Jeg vil bare spørge ministeren om den her stabilitetsmekanisme, som alle eurolandene bidrager til, og så kan de så hjælpe hinanden. Det er jo sådan en eller anden form for solidarisk hæftelse for gæld på en eller anden måde. Er det det, ministeren synes er en god idé?

Ministeren, værsgo.

Jeg synes, at det er en god idé, at man får et værktøj blandt eurolandene til at hjælpe lande, der er ved at komme i så store vanskeligheder, at det ikke bare påvirker det enkelte lands økonomi, men kan blive en belastning for fællesskabet.

Men jeg konstaterer også, at det her ikke er noget, Danmark skal betale til, og det er heller ikke noget, Danmark får hjælp fra, alene af den grund at vi ikke er en del af eurosamarbejdet. Derfor synes jeg, at det er fornuftigt, at vi giver eurolandene mulighed for at få et godt værktøj i deres værktøjskasse, men det er ikke noget, vi betaler for.

Fru Pia Adelsteen for anden korte bemærkning.

Når jeg nu spørger, er det, fordi europaministeren er fra et parti, der egentlig gerne vil have euroen. Det vil sige, at på et eller andet tidspunkt vil man fra socialdemokratisk side anbefale et ja til euroen – jeg ved godt, at det sandsynligvis ligger meget langt ude i fremtiden, for med de meningsmålinger, der er lige nu, er der jo ikke nogen, der tør sætte det til folkeafstemning, det er så én ting.

Men det betyder, at den her mekanisme ville komme til at virke for Danmarks vedkommende, hvis vi fik euroen. Derfor spørger jeg: Synes man, at det er o.k. med sådan en solidarisk hæftelse for gæld, hvor man hjælper hinanden? For det er jo egentlig den slags, det her er. Et land kan være økonomisk uansvarlig i sin økonomiske politik, og så er der andre, der putter penge i kassen og hjælper med at betale gælden.

Værsgo til ministeren.

Det er regeringens holdning, at alle lande i EU bør føre en ansvarlig økonomisk politik. Det er også regeringens holdning, at hvis eurolandene har brug for et værktøj i deres værktøjskasse, der gør, at de bedre kan få styr på butikken end i dag, vil vi ikke stille os hindrende i vejen for det. Og så er det endelig regeringens holdning, at vi ikke har nogen som helst planer om at udskrive en folkeafstemning om euroen, og derfor er det spørgsmål ikke aktuelt for Danmark her og nu.

Den næste, der har en kort bemærkning, er hr. Nikolaj Villumsen, værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Da det her forslag kom frem, jeg mener, at det var i slutningen af oktober, blev det jo præsenteret som, at nu havde vi løsningen på eurolandenes krise. Nu er løsningen imidlertid blevet en traktatændring. Derfor vil jeg høre ministeren, om ministeren kan forstå, hvis vi er nogle stykker, som egentlig godt ville, at man gik en lidt anden vej, eksempelvis en vej, hvor der var fokus på jobskabelse, som jo også er det, som regeringen er blevet valgt på at ville gøre her i Danmark.

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, at man må erkende, at en række EU-lande står i en stor krise, og at Europa som sådan er i sin værste krise siden anden verdenskrig. Der er brug for to ting.

Der er brug for, at man får strammet op, udviser budgetdisciplin og også spænder livremmen ind i en række lande. Men der er også brug for, at vi får sat gang i vækst, at vi får sat gang i at skabe job.

Det er også en af grundene til, at den danske regering under det danske formandskab vil arbejde for, at man bruger pengene i EU bedre, sådan at man rent faktisk målretter bl.a. EU's budget til initiativer, som kan skabe job og udvikling. Det tror vi vil være rigtig godt. Vi vil også arbejde for, at man laver reformer af det indre marked, som kan tage noget af bureaukratiet væk, sådan at virksomhederne får bedre muligheder for at sælge deres varer, samtidig med at vi også kan få en bedre forbrugerbeskyttelse.

Så fra den danske regerings side er der er tale om, at vi ser, at der er brug for to tiltag. Det ene er, at man simpelt hen sparer, for det er der brug for, og det andet er, at man samtidig også bruger de penge, der så er, bedre til at skabe job og udvikling for. Og det håber jeg da at Enhedslisten vil synes er fornuftigt.

Ønsker spørgeren ordet for en kort bemærkning? Ja. Værsgo.

Tak for det. Jamen jeg støtter jo meget, hvis regeringen og Socialdemokraterne har den samme holdning, når man er i Danmark, som når man er i EU.

Derfor er jeg også lidt ked af, at vi har en situation lige nu i Europa, hvor der er kritik af den udvikling, man mere generelt ser som kriseløsningen fra eksempelvis de tyske og de franske socialdemokraters side. I Danmark samarbejder vi med den konservative Angela Merkel om hendes kriseløsninger. Derfor vil jeg høre regeringen, om ikke det kunne tænkes, at man kunne arbejde mere sammen med de socialdemokratiske og venstreorienterede kræfter i Europa om en kriseløsning.

Værsgo til ministeren.

Regeringen lytter til alle gode kræfter i Europa, men det er sådan, at alle 27 lande jo har regeringer, og det er dem, der sidder med det direkte ansvar. Og den danske regering har den meget klare holdning, at vi går ind for økonomisk ansvarlighed.

Derfor må man også sige til nogle af de lande, som har brugt flere penge, end de havde, at nu slutter festen. Nu er man nødt til at udvise en ansvarlighed, som man ikke har leveret tidligere. Det synes vi faktisk er fornuftigt. Det synes vi er rimeligt.

Men vi siger også, at ud over at skulle spare og spænde livremmen ind vil vi meget gerne sammen med alle politiske kræfter, der vil noget positivt i Europa, sætte en vækst- og jobskabelsesdagsorden, som kan være med til at sikre, at ikke mindst de mange unge, der går rundt i Europa i dag, og som har talentet, som har taget en uddannelse, og som bare gerne vil i gang, kan få et arbejde. Det er noget af det, som regeringen meget gerne vil bruge sine kræfter på, også når vi overtager EU-formandskabet her pr. 1. januar.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har indtegnet sig til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.