Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 12:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende den danske jernbanes udvikling.

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 17.11.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der skal have ordet, er transportministeren. Værsgo.

Lad mig starte med det vigtigste: Vi er enige om målet, nemlig at jernbaner skal klare en større del af trafikken i Danmark. Jeg synes, det er en god ambition at arbejde for, at jernbanerne skal havde fordoblet arbejdet med persontransport, og jeg synes også, det er vigtigt, at der er størst mulig mobilitet på skinner til gavn for miljø og sikkerhed og ikke mindst af hensyn til trængselen på vejene, hvad enten det gælder de daglige brugere, eller det gælder trafikken mellem landsdelene.

Jeg er også helt på linje med, at vi skal arbejde for mere gods på bane. En velfungerende banegodstrafik skal være med til at aflaste vejene og sikre erhvervslivet gode alternativer til at transportere vores alle sammens varer, og jeg kvitterer derfor gerne, hvad angår sigtet med beslutningsforslaget. Men på den anden side mener jeg også, at situationen er så alvorlig, at løsningen ikke er at nedsætte flere udvalg, som skal analysere og diskutere og komme med betænkninger. Jeg vil selvfølgelig ikke afvise, at man kan blive klogere på en eller anden måde i forbindelse med et udvalgsarbejde, men jeg mener faktisk, at lige nu handler det først og fremmest om at tage fat på arbejdet.

For det første skal DSB have rettet op på økonomien, det er simpelt hen en grundforudsætning for så meget andet. I de seneste år har de økonomiske problemer hobet sig op i virksomheden, og man står nu rent faktisk i en ganske alvorlig situation. Økonomien er på et forkert spor, det kan gå ganske galt, hvis der ikke handles nu, og jeg tror, det er vigtigt at få det prioriteret og sagt, at det er afgørende vigtigt for DSB.

DSB's ledelse har lagt en plan for årlige effektiviseringer på 0,5, 0,75 og 1 mia. kr. for årene 2012, 2013 og 2014. Nu er det, at den plan skal implementeres, og det bliver den store opgave for DSB's ledelse, men forhåbentlig i et godt og konstruktivt samarbejde med medarbejderne. Som bekendt indgik det også i den nye finanslovaftale for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten, at vi rent faktisk har prioriteret at fjerne den tidligere regerings besparelse på DSB på 300 mio. kr. her i 2012. Det er et klart signal til DSB om, at vi gerne vil være dem behjælpelig med at nå de store mål, som de har foran sig.

For det andet er det afgørende, at vi kommer videre med elektrificeringen af jernbanen. Eldrift er samfundsøkonomisk en god forretning. Det er godt for miljøet, det er godt for togoperatørernes driftsøkonomi, det vil gøre det lettere at købe standardtogmateriel, og så er det ikke mindst godt for passagererne – alt sammen noget, som er helt nødvendigt, og som vi skal arbejde på. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft en første runde i forligskredsen om det. Det lykkedes ikke i første omgang, historien kender alle, men vi ved jo også, at der ligger en grundig analyse fra Banedanmark om elektrificeringen. Altså, vi har brug for forhandlinger og beslutninger med udgangspunkt i at få sikret elektrificeringen i Danmark, i første omgang strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg.

For det tredje skal DSB have IC4-toget ud at køre. Der er mange holdninger til IC4, men på baggrund af den tidligere regerings beslutning har vi nu haft førende eksperter til at gennemgå toget. De har haft adgang til alt materiale omkring relevante personer og eksperter og har kunnet konkludere, at under visse forudsætninger tror de på at toget kan komme ud at køre. Selv om IC4-situationen langtfra er lykkelig, må jeg bare konstatere, at alternativet er endnu værre.

Så der er, som jeg ser det, nok at tage fat på. Men jeg anerkender som sagt, at der i forslaget stilles en række relevante spørgsmål. Jeg mener bare, at et udvalgsarbejde på nuværende tidspunkt måske nærmere kunne forsinke den proces, som vi nu forhåbentlig går i gang med. Jeg vil gerne prioritere samarbejdet med Folketingets partier højt og inddrage Transportudvalget, i takt med at vi finder løsningsmuligheder og vælger løsninger og derefter får det konkretiseret. Jeg glæder mig til de forhandlinger, der starter, for jeg tror, det er her, vi først og fremmest kan give DSB, miljøet og måske ikke mindst passagererne det svar, at det, vi gerne vil, og det, vi kerer os om, et bredt flertal i Folketinget, er tog, der kører til tiden, og som fungerer ordentligt og effektivt.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Tak til ministeren for det her svar på beslutningsforslaget. Nu undrer det mig meget, at ministeren egentlig ikke klapper i hænderne og siger, at med de problemer, der i øvrigt har været i hele jernbanedriften skulle det her forslag have været vedtaget for 15 år siden. Noget kunne i hvert fald have været anderledes.

Så noterer jeg mig, at ministeren nu peger på, at IC4 skal ud at køre. Vil det sige, at ministeren har svaret fra den havarikommissionen, der skulle afdække, om bremseårsagen eller mangel på samme er klarlagt, siden ministeren kan pege på det? Vi undrer os meget i forhold til det forløb, der har været, og de mange problemer, der har været, med hensyn til IC4, hvor en rapport afdækkede alle mulige fejl og mangler, der skulle udbedres, som gør, at de jo ikke kører. Så kunne man pludselig ikke bremse, og det stod der ikke noget om i rapporten, og jeg har ikke hørt noget svar på det.

Alligevel siger ministeren her fra Folketingets talerstol, at IC4 skal ud at køre. Det vil sige, at uanset svaret skal IC4 ud at køre. Så forstår jeg godt, at det går galt, hvis det er det, der er holdningen hos ministeren til det her område. Jeg troede rent faktisk, at man seriøst ville afvente svaret og se på, om det er forsvarligt, at de skal køre. Jeg er sådan set interesseret i passagerernes sikkerhed og ikke spørgsmålet om, at man nu for enhver pris skal have IC4 ud at køre. Der synes jeg at vi skylder togkunderne at stå til ansvar.

Transportministeren.

Lad mig starte med at sige, at det er fuldstændig korrekt, at hvis der var truffet andre kloge beslutninger tilbage i tiden, var der nok meget, der så anderledes ud, også når det gælder DSB.

Nu er jeg jo i den heldige situation, at når man taler her fra Folketingets talerstol, bliver hvert ord jo skrevet ordret ned – det kan somme tider også være en ulempe, men ikke lige i den her situation. Hvis hr. Leif Mikkelsen havde hørt hele talen og ikke kun den ene sætning, som jeg tror blev refereret tre gange, ville hr. Leif Mikkelsen jo også have konstateret, at jeg tog bredden i det her. Min hovedpointe er, at nu må vi gøre, hvad vi kan for at få IC4 ud at køre. Jeg skal gerne for hr. Leif Mikkelsens skyld gentage hovedessensen af det, jeg sagde i min tale, nemlig at den Atkinsrapport, som vi jo begge kender, som den tidligere regering bad om at få, i sin endelige konklusion siger, at under visse forudsætninger tror man på, at IC4 kan komme ud at køre, og det, der var min pointe, var lige præcis at sige, at nu må man fra DSB's side være dedikeret til at løse den opgave, for alternativet til, at IC4 ikke kommer ud at køre, er skræmmende.

Hr. Leif Mikkelsen for endnu en kort bemærkning.

Nu kan det her jo hurtigt udvikle sig til en IC4-diskussion, og det er måske egentlig en skam, for der ligger sådan set et godt beslutningsforslag om at nedsætte et udvalg, som måske kunne kvalificere fremtidens togdrift, hvilket jeg ved ministeren går meget op i skal udfylde en større og større del alene i lyset af regeringens tanke om en betalingsring, hvor det måske havde været en klog disposition at sikre, at togdriften fungerede, og at togene kunne køre, inden man jager folk ud af bilerne.

Men jeg vil gerne i forlængelse heraf spørge ministeren, når nu ministeren selv påpeger IC4-problemet: Hvornår forventer ministeren der er et svar fra den havarikommission, som nu har skullet analysere det, at toget ikke kan bremse, hvilket jo dog er en ret væsentlig funktion på et tog? Så jeg synes, at vi måske snarere skulle have signal om, om det sådan er en halvårssag, eller hvad det er for et spørgsmål, fordi vel vidende at IC4 jo ikke har fyldt noget særligt af togdriften endnu, kan man sige, at det ikke er noget stort savn, at de ikke kører, for det har de stort set næsten aldrig gjort, men alligevel, hvis det er tanken, at de skal fylde noget i togdriften, må vi have en afklaring på, om de skal det fremadrettet. Så hvornår forventer ministeren svar, og hvornår kan vi andre høre om det svar? Jeg var ved at tro en overgang, at ministeren havde hørt noget, men så havde ministeren vel meddelt det. Tak.

Transportministeren.

Jeg har i forhold til IC4 og Folketingets Transportudvalg ikke noget, der ligner hemmeligheder. Tværtimod, jeg deler alt, hvad jeg måtte vide, med Transportudvalget.

Jeg har det sådan, at når man får de episoder, som der har været med hensyn til bremseproblemer med IC4, at jeg er meget glad for og tryg ved, at vi har et system i Danmark, som betyder, at så bliver togene kørt i stald, havde jeg nær sagt, og så er der en havarikommissionen, der undersøger de her ting. Jeg ved, fordi jeg rent faktisk så det i medierne, at man har genskabt situationen med hensyn til bremser på nogle strækninger i det syd- og sønderjyske, og jeg tror, at man dermed har fået noget viden, men jeg har ikke nogen konkret viden om, hvornår man har den endelige vurdering af, om de her bremseproblemer er et specifikt problem knyttet til det enkelte tog, eller om det er et generelt problem. Det er jo det, der er det fuldstændig afgørende. Jeg tror, at hr. Leif Mikkelsen og jeg i hvert fald kan blive enige om så meget, som at sikkerheden for passagererne sætter vi ikke nogen spørgsmålstegn ved, og derfor er det fuldstændig afgørende, at vi får et fuldstændig klart svar på spørgsmålet om bremser. Det er jo noget helt fuldstændig centralt.

Tak. Så er det hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg hørte jo hele ministerens tale, og det, jeg også hørte, var en lang leden efter nogle fornuftige argumenter for at skyde det her i øvrigt glimrende beslutningsforslag ned. Jeg håber ikke, at det er, fordi det er noget, der har groet i Dansk Folkepartis have, at man vil have det her skudt ned.

Vi har haft et havnelovsudvalg, der, mener jeg, kom frem til et ganske fornuftigt resultat. Vi har i øjeblikket et luftfartsudvalg, som kigger på hele luftfarten og på, hvordan det skal fungere fremadrettet, og jeg vil sige, at hvis man måske i sluthalvfemserne havde haft en kommission, der havde kigget nærmere på jernbanedriften og gjort sig nogle tanker om den, havde vi måske også haft en anden situation end den, vi har i dag.

Derfor undrer det mig lidt, at ministeren er så afvisende over for, at vi sætter os ned – det er noget, der ligger ud over de her gode tiltag, vi allerede har aftaler om – og spørger, hvor vi vil være henne om 10, 15, 20 år med de danske jernbaner. Det synes jeg er meget relevant.

Tak. Transportministeren.

Jeg vil sige til hr. Kim Christiansen, at jeg sådan set ikke ved, om jeg skød det ned. Det gjorde jeg, når det her og nu gælder nedsættelse af et udvalg, der på ganske få måneder skal finde de vises sten, for jeg tror sådan set, at alle, der på nuværende tidspunkt sidder herinde i salen, er dybt optaget af at løse de her problemer.

Det er jo ikke sådan, at der ikke har været et udvalgsarbejde. Vi har f.eks. lige fået et omfattende og godt materiale om elektrificering. Det er jo bare at tage fat, vil jeg sige til hr. Kim Christiansen. Det er jo bare at tage fat på et af nøgleproblemerne. Vi har i et bredt samarbejde sikret, at signalsystemet nu bliver rullet ud, så vi får et nyt signalsystem i Danmark, så hurtigt som det rent faktisk kan lade sig gøre. Så der er en hel række ting, vi enten har gjort eller er i gang med at gøre.

Når jeg kigger ud i salen, ser jeg, at det er erfarne trafikpolitikere, der sidder her, og så ved man sådan set godt, hvad der er brug for. Så er det jo rent faktisk sådan, at vi har startet forhandlingerne om bl.a. elektrificeringen. Det starter vi på nu. Så jeg vil sige til hr. Kim Christiansen, at jeg måske nærmere vil vende det rundt og sige, at jeg sådan set er dybt optaget af at løse en række af de problemer, som jeg tror at vi alle må erkende vi skal tage fat på, i stedet for at sylte dem og lægge dem ud til et eller andet udvalgsarbejde og herefter sige, at vi så ikke kan foretage os noget, før det udvalgsarbejde er færdigt. Dertil synes jeg rent faktisk, at der er en række alvorlige problemer, som er for vigtige til, at man ikke tager fat på dem her og nu. Det er derfor, at vi rent faktisk snart skal mødes, bl.a. for at se, om vi kan finde midler til det helt afgørende, nemlig elektrificeringen.

Tak. Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Jeg vil sige til transportministeren, at det ene ikke udelukker det andet. Det, at vi laver brandslukning – det er jo meget det, vi gør i øjeblikket – udelukker ikke, at man også kunne nedsætte en kommission, der kunne kigge lidt mere langsigtet på det og se det fra et helikopterperspektiv, for det, vi laver i øjeblikket, er langt hen ad vejen brandslukning: Hvordan får vi nogle IC4-tog, som vi desværre hænger på, ud at køre? Hvordan får vi sikret materielsituationen her og nu?

Det er rigtigt, at der er taget beslutning om, at vi skal diskutere elektrificering. Det arbejde glæder vi os meget til i Dansk Folkeparti. Men der er jo ikke taget nogen langsigtede beslutninger om, hvordan vi finansierer elektrificeringen. Skal vi være fuldt elektrificerede om 15-20 år? Det er sådan noget, jeg godt kunne tænke mig vi havde inddraget, sideløbende med at vi laver brandslukning, så vi også kunne anlægge et langsigtet perspektiv.

Tak. Transportministeren.

Jamen jeg tror, der er brug for begge dele. Jeg tror, der er brug for brandslukning, men der er bestemt også brug for et langsigtet perspektiv. I min optik er der vel rent faktisk tale om et langsigtet perspektiv, når man forhandler sådan nogle ting. Altså, uden at jeg kender detaljerne, havde man anlagt et langsigtet perspektiv, da man i forhandlingerne sagde, at man vil bede om en redegørelse af, hvordan man kan få elektrificeret Danmark, og hvordan økonomien i det er? Det er da et langsigtet perspektiv.

Nu ligger rapporten fra Banedanmark der, og nu handler det vel om at træffe nogle politiske beslutninger, så vi forhåbentlig kan nå hurtigt at få elektrificeret den strækning, der ligger lige for, og få fastlagt retningslinjerne for det fremadrettede arbejde.

Jeg vil sige til hr. Kim Christiansen, at jeg ikke synes, at der er grund til at være helt så negativ, for jeg oplever lidt, at vi har en fælles holdning til det her. Jeg har bare ikke en tro på, at man inden sommer kan sætte sig ned i et udvalg og komme frem til de vises sten med hensyn til jernbanedriftens fremtid. Jeg tror faktisk, at vi skal koncentrere os om at tage fat på de problemer, som jeg tror vi alle erkender er her og nu. Jeg skal ikke afvise, at der i et længere perspektiv kan være brug for en perspektivering, som man bl.a. har fået med elektrificeringen. Det vil jeg slet ikke afvise. Jeg er bare så utålmodig efter at komme i gang med arbejdet, at jeg gerne vil have løst de reelle problemer, der er.

Tak. Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre for en kort bemærkning.

Tak. Jeg hæftede mig også ved ministerens bemærkning om, at vi skal have IC4-togene ud at køre – det er vist korrekt citeret – og jeg hæftede mig også ved min gode kollega hr. Leif Mikkelsens bemærkning om, at togene skal kunne bremse, hvilket jeg er helt enig i, men det er nu også rart nok, at de kan køre, så der er noget af en udfordring her.

Nu virker det, som om det er en kendsgerning, at de tog skal ud at køre, og at det næsten er underforstået, at det skal ske, koste hvad det vil. Derfor vil jeg spørge ministeren, om ikke han synes, det er lidt underligt, at man i den såkaldte Atkinsrapport, som vi fik for nogle uger siden, konkluderer, at IC4-togene grundlæggende er sunde, mens man samtidig oplister en lang række alvorlige problemer ved motorer, bremser, ventilationsanlæg, varmeanlæg, koblingssystemer, togcomputere og toiletter, for bare at nævne nogle af problemerne. Synes ministeren ikke, at der er en modsætning i, at det bliver konkluderet, at IC4-togene grundlæggende er sunde, samtidig med at man slår fast, at der er den lange række af problemer ved togene?

Transportministeren.

Jeg vil gerne sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen, at der er en ting, som har undret mig i den her debat, og det er, at dem, der nu er mest skeptiske, kommer fra det parti, som selv havde transportministeransvaret og bad nogle af de virksomheder, der er førende med hensyn til togdrift i Danmark, om at foretage en undersøgelse på området. Og så forstår jeg ikke helt denne debat. Vi er enige om, som det også lige blev refereret, at togene grundlæggende er sunde, men der er en række problemer, og det har jeg erkendt fra starten af. Jeg har ikke på noget tidspunkt foregøglet hverken Transportudvalget eller den danske befolkning, at det her er nogen nem sag. Det er vel også, fordi der har været problemer hele vejen igennem, at skiftende transportministre op igennem 00'erne har indgået forskellige aftaler. Nu står vi bare tilbage med, at nogle af de førende eksperter siger, at IC4 på visse betingelser vil kunne komme ud at køre, og så har jeg bare lidt svært ved at forstå, at vi ikke kan være fælles om at søge at nå det mål og så håbe på, at det lykkes. Jeg tror, at hr. Kristian Pihl Lorentzen er enig med mig i, at alternativet til, at det ikke lykkes, rent faktisk er skræmmende.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Jamen jeg kan da fuldstændig bekræfte, at det var den tidligere regering, der bestilte Atkinsrapporten, og at den skulle udfærdiges af Europas mest førende jernbaneeksperter. Men ikke desto mindre synes jeg, at der er en række tvivlsomme punkter i den rapport, som man må være meget skeptisk over for, og så er der siden sket det bremseuheld, som betyder, at man må være skeptisk over for IC4. Og jeg kan da give ministeren tilsagn om, at Venstre meget gerne deltager i hele oprydningsarbejdet efter IC4 – det må være et fælles ansvar på tværs af partierne.

Jeg vil godt lige stille et spørgsmål, der relaterer sig til det beslutningsforslag, vi er her for at diskutere. Finder ministeren det ikke nyttigt, at vi tager de gode delelementer, vi har, deriblandt elektrificeringsanalysen, og får dem set i sammenhæng og får lavet en masterplan for, hvad vi er nødt til at gøre på kort sigt, og hvad det er fornuftigt at træffe beslutninger på langt sigt for?

Tak. Transportministeren.

Jo jo, vi kan lave alle mulige masterplaner, men jeg er bare lidt optaget af at komme i gang med det, der kan være med til at gavne passagertransporten i Danmark her og nu. Det tager vi hul på nu, og så kan vi snakke om alle mulige masterplaner bagefter.

Jeg vil godt vende tilbage til det andet, som jeg egentlig synes er lidt grundlæggende, nemlig at den tidligere minister, den tidligere regering, beder nogle af de ledende eksperter, når det gælder det at kunne køre tog i verden, om at komme med en rapport. Når man gjorde det, var det, fordi der var problemer med IC4, og derfor kan det jo ikke undre, at Atkinsrapporten peger på, at der er en række problemer, for hvis der ikke havde været problemer, havde IC4 jo været ude at køre. Så det er vel ret logisk, at man peger på, at der er en række årsager til, at IC4 ikke bare har kørt, som de skulle hele tiden. Ellers havde vi jo ikke haft brug for rapporten, for så havde IC4 bare kørt. Men det, de så peger på, er, at de grundlæggende tror på, at det kan blive en fornuftig investering, og at IC4 kan komme ud at køre, men de problemer, de peger på, skal selvfølgelig løses, før det kan lade sig gøre. Og der kunne jeg måske godt ønske mig, at vi var lidt mere enige om, at det her er en fælles opgave, som vi alle sammen har aktier i, i stedet for at det lidt skal være en skyttegravskrig, hvor man fra begge sider skal score nogle nemme point hist og pist.

Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Det er lige i forlængelse af hele snakken om IC4. Jeg tror, ministeren skal prøve at forstå, at der jo er blevet rejst berettiget tvivl om den her Atkinsrapport. Problemet er jo, at medlemmerne af Transportudvalget – jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg tror alligevel, jeg taler for hele udvalget – ikke er teknikere. Jeg har jo selv haft den fornøjelse at sidde og læse også den tekniske rapport, der nu er kommet, og jeg må sige, at jeg stiger af efter 20 sider. Og det synes jeg da er ret godt holdt ud i virkeligheden.

Jeg vil spørge transportministeren, om det ikke er på tide simpelt hen at skære igennem og sige: Så lad os prøve at få holdt en høring. Lad os indkalde alle dem, som har ytret sig kritisk om Atkinsrapporten, fordi der er rejst berettiget tvivl om den. Lad os få deres kritik i direkte konfrontation med Atkins konsulenter. Så har vi et bedre grundlag som Transportudvalg at bedømme tingene på.

Transportministeren.

Først en lidt principiel ting: Jeg synes, det er meget svært – og det er sådan set også det, hr. Henning Hyllested giver udtryk for – at skulle gøre sig, i hvert fald med min baggrund, meget klogere end Atkins, som også har teknisk forstand på det her område. Det er der, jeg en gang imellem måske står lidt af i forhold til oppositionen og den måde, de ligesom mener at have det vise svar på det her område på. Jeg tror faktisk, man har bedt nogle af de bedste om at vurdere dem, og det har jeg sådan set ikke nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved. Men det er ikke det samme, som at jeg bare sluger alting råt.

Jeg tror faktisk, jeg har været meget åben i forhold til hele Atkinsrapporten. Jeg startede med at invitere Transportudvalget over til offentliggørelsen. Jeg tror, vi har fremlagt alt, hvad der overhovedet kan fremlægges. Og hvis der er brug for at stille yderligere spørgsmål til Atkins' håndtering af de her ting, er jeg sådan set med på det, for jeg tror på, at Atkins kan stå på mål for den rapport om IC4, som de har afleveret. Så det har jeg som princip ikke nogen problemer med.

Jeg vil også bare sige, at vi svarer på rigtig, rigtig mange spørgsmål af meget, meget teknisk karakter, og det skal vi selvfølgelig også kunne. Men jeg vil gerne sige til hr. Henning Hyllested, at jeg grundlæggende ikke har grund til at tvivle på konklusionen fra en af de mest førende virksomheder i verden, når det gælder togdrift.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg er bestemt ikke ude efter at sige, at der ikke har været åbenhed omkring det, bestemt ikke. Men jeg kan bare konstatere, at der faktisk er rejst berettiget tvivl – og det er jo altså fra kvalificerede folk, som også arbejder med den her slags. Når sådan nogle folk rykker i marken og begynder at sætte spørgsmålstegn ved noget af det, som Atkins fremlægger, synes jeg, der er grund til – og så har jeg i hvert fald som transportudvalgsmedlem behov for det – at sige: O.k., så lad os da få dem i konfrontation. Så kan vi veje og vurdere og så tage stilling ud fra det. For jeg er enig i, der skal tages en beslutning i løbet af ikke ret lang tid.

Værsgo til transportministeren.

Jeg ved ikke, om det skal være en konfrontation, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested, men jeg stiller gerne, hvad jeg måtte have af viden også på det tekniske område, til rådighed for Transportudvalget. Det er det sådan set op til Transportudvalget at beslutte om man vil have. Jeg svarer gerne på alle de spørgsmål, som der bliver stillet. Og er der behov for noget ud over det, leverer jeg det, jeg kan, fordi jeg synes, det er fuldstændig afgørende.

Det, der sådan set har været mit ærinde her i den sidste del af det, er at sige, at jeg håber, at man også i den fremadrettede debat vil vedkende sig de beslutninger, man har taget inden for de seneste år.

Tak til transportministeren. Så er det den første ordfører i ordførerrækken, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Med dette beslutningsforslag, B 12, foreslår Dansk Folkeparti, at regeringen nedsætter et udvalg vedrørende den danske jernbanes udvikling. Målet er, at udvalget kommer med konkrete anbefalinger til en forbedring af banetrafikken på kort og på lang sigt. Jeg er sikker på, at vi på tværs af Tingets partier er enige om, at der frem mod 2030 skal satses på en markant stigning i antallet af passagerer i togene, men her er der tale om en gigantisk udfordring, specielt hvis man, som det har været fremme, går efter en fordobling af passagertallet, og det er ikke mindst, fordi der nu og i det kommende år vil være rigtig mange bolde, man vil skulle have i luften i forbindelse med jernbanen.

Lad mig for det første nævne den aktuelle alvorlige mangel på pålideligt og moderne togmateriel i kølvandet på den utålelige IC4-føljeton. Der er behov for at få taget endelig stilling til IC4-togene: Kan de i det hele taget løse opgaven? Det er der fortsat stærk tvivl om. Under alle omstændigheder synes det fornuftigt at udarbejde en plan B. Så det er jo en af de bolde, man har i luften.

For det andet er en af de andre bolde, vi har i luften, ønsket om at få elektrificeret vores hovedstrækninger, startende med strækningen Esbjerg-Lunderskov, og det er selvfølgelig også noget, hvor der skal træffes beslutninger på kort sigt. Jeg vil gerne kvittere over for transportministeren, at han, som han også har nævnt her fra talerstolen i dag, har inviteret til fornyede forhandlinger om denne opgave. Det er vi i Venstre glade for.

For det tredje er der udrulningen af det gigantiske signalprojekt på alle statslige banestrækninger i Danmark i de kommende 10 år. Det er også en meget stor udfordring, der spiller ind på, hvordan vi har mulighed for at udvikle jernbanen.

For det fjerde er der udfordringen med at få effektiviseret den statsejede virksomhed DSB. Der er behov for at øge produktiviteten i DSB. Vi har her en rapport, hvis klare konklusion er, at der er et potentiale på mere end 1 mia. kr. om året at hente i DSB, og det er jo penge, der kunne bruges langt bedre til fremadrettede investeringer i jernbanen. Der er også brug for at genoprette DSB's økonomi, og i det hele taget er der måske også behov for at se på organiseringen af DSB, altså om det nu er den rette organisering med en såkaldt selvstændig offentlig virksomhed, hvor virksomheden i virkeligheden befinder sig midt i et ingenmandsland. Fra Venstres side lægger vi ikke skjul på, at vi foretrækker en model, hvor man går i retning af et rent snit i form af DSB som et aktieselskab.

For det femte har man EU's transportkorridorer, og dem kan vi ikke se bort fra. Vi er en del af Europa. Vi skal sørge for, at de danske jernbanekorridorer passer ind i det europæiske system, at der er interoperabilitet. Vi skal sørge for, at der er rammer for den fremtidige konkurrence på banen, jævnfør EU-reglerne. Der har vi jo gode erfaringer med Arriva, der kører på de midt- og vestjyske jernbaner, og der vil givetvis komme mere konkurrenceudsættelse på de danske baner.

Så der er altså god grund til at sikre et samlet overblik, at se tingene i sammenhæng, og det mener vi at et udvalgsarbejde som det her foreslåede kan bidrage til. Det skal ikke være en syltekrukke, det skal ikke være en snakkeklub, for der er brug for konkret handling. Det, Venstre mener der er brug for, er en masterplan for jernbanen, hvor vi får klarlagt: Hvad skal vi have besluttet her og nu allerede i 2012? Hvilke beslutninger er der behov for at træffe om pejlemærker for jernbanen inden for en horisont på 5, 10, 30 år?

Jeg tror, det kunne være rigtig godt at få skabt sådan et overblik over jernbanen ud fra de mange fornuftige planer, vi har liggende for de forskellige aspekter inden for banen, og på denne baggrund vil Venstre erklære sig positiv over for dette beslutningsforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører: Er det virkelig sådan, at det, der er Venstres svar nu efter 10 år, hvor man har haft regeringsmagten, er, at det, der skal til, er flere undersøgelser, mere bureaukrati, mere papir fremfor konkret handling? Venstre har haft mulighed for i forbindelse med de forhandlinger, vi har haft, at starte med at elektrificere jernbanen, men har valgt at holde sig tilbage, valgt at trække stikket ud til elektrificeringsplanerne, i hvert fald indtil vi skal forhandle dem igen, og svaret til de mange pendlere, der kommer for sent på grund af toget, og som ikke kan få en siddeplads, men må stå op i toget, er, at vi skal have endnu mere udvalgsarbejde, nu finder vi et nyt udvalg. Det er det, der er svaret fra Venstre – ikke løsninger, men udvalgsarbejde.

Ordføreren.

Der skal ikke være flere analyser og store rapporter. Der er brug for, at nogle mennesker, som har forstand på jernbanen og holder af jernbanen, sætter sig sammen og kigger på de mange rapporter, vi har i forvejen, kigger på dem i sammenhæng og får lavet en samlet plan for jernbanens udvikling. Det tror jeg er meget fornuftigt at gøre, specielt i den aktuelle situation med de udfordringer, som er blevet nævnt her. Jeg er fuldstændig enig i, at der er brug for konkrete løsninger. Venstre glæder sig til i morgen, hvor vi starter på forhandlingerne om bl.a. elektrificering af banen til Esbjerg. Det hilser vi meget velkommen. Det er vores forudsætning, at vi ikke finansierer tingene ved at kannibalisere de indgåede forlig. Men jeg er sikker på, at vi sammen nok skal finde frem til andre finansieringsmuligheder.

Venstre er, som jeg tidligere i dag sagde her i salen, klar til også at deltage i en oprydning med hensyn til IC4-tog, for den tid kommer meget snart, hvor vi bliver nødt til at hugge den gordiske knude over, og vi må så se, hvad det ender med. Men vi er klar til at lægge ryg til sådan en beslutning, og den kommer forhåbentlig i form af et bredt forlig i starten af 2012, så vi kan komme ud over stepperne med jernbanemateriellet. For selvfølgelig er det fuldstændig utåleligt for bl.a. de mange tusinde pendlere, som må stå som sild i en tønde hver eneste morgen, ja, nogle må stå på perronen og se toget køre forbi. Så der skal vi sammen have fundet frem til nogle løsninger her og nu, men det ændrer ikke noget ved, at det er fornuftigt også at tage det lange lys på, når det drejer sig om jernbanens udvikling. Det er trods alt rigtig mange milliarder kroner, der skal investeres.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne udtrykke min store glæde over, at Venstre nu vil gå konstruktivt ind i det her arbejde ved at lave løsninger på området, selv om det ikke gik så godt ved de sidste forhandlinger. Vi lagde et konkret forslag frem om at starte på elektrificeringen, og venstre trak stikket ud. Men det er positivt, at Venstre møder op i morgen med det gode humør og vil være med til at finde løsninger.

Så siger Venstres ordfører, at der ikke skal laves flere analyser. Men er det, der står i den første linje i det her beslutningsforslag, ikke nærmest, at det her udvalg skal nedsættes for at lave analyser og vurderinger? Altså, skulle vi ikke hellere handle på baggrund af den viden, vi har nu? Der er brug for elektrificering, og der er brug for et løft af den kollektive trafik. Lad os komme i gang.

Tak. Så er det ordføreren.

Venstre hæfter sig ved, at det her forslag handler om, at der bliver nedsat et udvalg med de relevante repræsentanter inden for jernbanesektoren, herunder også erhvervslivet, som skal betjene sig af banen, hvad enten det er deres medarbejdere, eller det er gods, der skal transporteres. Så det synes vi er rigtig fornuftigt.

Det handler ikke om at iværksætte nye, store analyser, for det er jo en syltekrukke. Vi har en lang række gode analyser. Nu drejer det sig om at se på det i sammenhæng. Derfor synes vi faktisk, at det er et rigtig fornuftigt forslag at nedsætte sådan et udvalg, hvor der også er politisk repræsentation, således at vi politikere får en dybere indsigt i jernbaneforholdene og dermed bliver klar til at træffe nogle fornuftige beslutninger.

Det ændrer ikke ved, at vi allerede efter nytår er nødt til at træffe en række konkrete beslutninger for at lave her og nu-forbedringer af jernbanen. Det forstår jeg at også Socialdemokraterne er med på. Så lad os holde op med det der taktiske spilfægteri om, hvem der er skyld i, at forhandlingerne brød sammen osv. Venstre fastholder, at vi ikke forhandler ud fra, at man kannibaliserer i allerede indgåede brede forlig.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne, værsgo.

Beslutningsforslaget handler om at nedsætte et udvalg, der skal lave analyser og anbefalinger på jernbaneområdet. Fra socialdemokratisk side er vi naturligvis af den opfattelse, at det altid er godt og nyttigt med ny viden, ingen tvivl om det. Men sagen er den, at vi allerede kun alt for godt ved, hvad de store udfordringer er på jernbaneområdet.

Ved vi ikke alt for godt, hvor der er behov for politisk handling? Og ved vi ikke alt for godt, at der er for mange forsinkelser; at der er for mange, der mangler en siddeplads, når de tager toget; at der er behov for flere afgange og bedre komfort end det, der er tilfældet, hvis man f.eks. tager de gamle og bedagede MR-tog på strækningen mellem Aalborg og Aarhus? Og ved vi ikke alt for godt, at der er gået alt, alt for mange år, hvor der ikke er sket det, der skulle ske? Derfor er vi fra socialdemokratisk side af den opfattelse, at tiden er inde til handling og ikke til mere bureaukrati, papirer og udvalgsarbejde.

Landets nye regering har fra dag et sendt det signal, at vi ønsker et stærkere, langt bedre og mere moderne kollektivt trafiksystem. Flere skal vælge toget til, ligesom vi ønsker mere gods ført over på jernbanen. Med finansloven tog vi det helt konkrete tiltag, at vi fjernede den tidligere regerings besparelse på DSB med hele 300 mio. kr. alene i 2012. Vi har sat fokus på elektrificeringen af jernbanenettet, og vi ser gerne fra socialdemokratisk side, at der sker en fuldstændig elektrificering af hovedjernbanestrækninger. Der er behov for, at vi får tog elektrificeret, fordi det vil være bedre, er mere driftsikkert og vil være mere miljørigtigt. Det vil også sikre bedre adgang til materiel, fordi der er flere tog, der kører på el frem for på diesel.

Det skal selvfølgelig ikke forhindre os i at fortsætte, hvor den tidligere regering slap, når det gælder om at sikre en ordentlig videreførelse af IC4-projektet. Der har været brugt for mange penge på det her projekt, og det mest ærgerlige ville være, hvis vi bare lod projektet sejle og ikke samlede op på det. Når vi har IC4-togene, må vi prøve at få det bedste ud af det. Vi siger ikke fra socialdemokratisk side, at det er kønt og godt og uproblematisk, men når vi har involveret os i projektet, så mangler det bare andet, end at vi gør alt, hvad vi kan, for at få det bedst mulige ud af projektet. Det vil vi gøre fra socialdemokratisk side. Det er i det hele taget punkt for punkt vores ambition at løse de udfordringer, som vi allerede ved der er på jernbaneområdet.

Vi er også åbne over for, at der kan være nye udfordringer, ny viden, vi skal indhente. Og det er vi parate til. Vi har fået en ny regering, som er grøn og miljøorienteret. Derfor skal den kollektive trafik også styrkes og udbygges. Der skal handles og forandres nu. Derfor skal arbejdet ikke gemmes væk i et udvalg. Derfor skal vi ikke spilde tiden på mere papir og bureaukrati. Ønsker vi et større vidensgrundlag inden for jernbanedrift og -organisering – hvilket der sagtens kan være rigtig gode grunde til – har vi faktisk allerede nu udmærkede muligheder for at igangsætte disse undersøgelser i regi af Transportministeriet. Her skal vi lige huske på, at vi her i Folketinget har et historisk bredt trafikforlig. Det er snart sagt alle politiske partier, der er med i det her forlig. Så hvis vi ønsker noget undersøgt, kan vi beslutte os for at gøre det og gøre det i fællesskab, hvis det er nødvendigt.

Derfor vil vi fra socialdemokratisk side sige, at selv om tankerne bag dette beslutningsforslag kan være sympatiske nok – det er jo altid godt med mere viden – er svaret på jernbanens udfordringer ikke mere udvalgsarbejde. Det ikke mere bureaukrati og mere papir. Det, der er brug for, er klare forbedringer og en klar udvikling af den kollektive trafik og en ambition om, at vi vil noget, at vi får elektrificeret jernbanedriften, at vi får sat en klar dagsorden for, at der er flere, der skal tage toget som passagerer, og at der er mere gods, der skal over på jernbanen. Derfor vil vi ikke bruge flere kræfter på mere udvalgsarbejde og stemme for det her forslag. Vi vil i gang med det samme, men selvfølgelig være åbne for at lave de undersøgelser, der skal til, når det bliver nødvendigt.

Tak til ordføreren. Den første for en kort bemærkning er hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak. Jeg er glad for at høre om den der meget handlingsorienterede tilgang, som hr. Rasmus Prehn har til det her, og den er jeg meget enig i. Der, hvor vandene skiller, er, at vi mener, det kunne være nyttigt at få skabt et samlet overblik over de udfordringer, der er. Det er jo et hurtigtarbejdende udvalg, der tales om, det skal være færdigt den 1. juni, jævnfør det her forslag.

Man nu er hr. Rasmus Prehn inde på IC4, og det lød også, som om hr. Rasmus Prehn er på den boldgade, at for enhver pris skal de tog ud at køre. Derfor vil jeg spørge hr. Rasmus Prehn, om Socialdemokraterne er villige til at kaste gode penge efter dårlige penge, og i givet fald hvor mange. Indledningsvis kan vi jo se, at det er omkring 800 mio. kr., der skal bruges. Kan hr. Rasmus Prehn garantere, at der ikke skal bruges en ny portion om 1 år, om 3 år osv.? Så hvor mange penge er Socialdemokraterne villige til at kaste i IC4-projektet for at få togene ud at køre for enhver pris?

Ordføreren.

Naturligvis har vi fra Socialdemokratiets side ikke lyst til at kaste gode penge efter dårlige. Altså, det er slet ikke det, der er udgangspunktet her. Men sagen er den, at vi har en kontrakt vedrørende de her IC4-tog, og det er jo en kontrakt, som i øvrigt blev genforhandlet, mens vi havde den tidligere højreorienterede regering. Den siger altså, at hvis det er sådan, at der er problemer med IC4-togene, så er der en rabat i forhold til prisen på det her. Man får altså penge til at udbedre nogle af de problemer, der er. Derimod kan man ikke bare trække sig ud af projektet og få pengene tilbage.

Derfor står vi i en situation, hvor vi sådan set kan se, at får vi tog, der ikke lever op til de ønsker, vi har, er der til gengæld en prisrabat, der gør, at vi kan bruge nogle penge på at få forbedret de her tog. Og da vi ikke bare kan trylle andet materiel frem og få andre tog til at køre uden at skulle betale en masse penge for det, giver det faktisk meget god mening at tage udgangspunkt i de IC4-tog, vi allerede har mulighed for at få ud at køre, få dem forbedret og få dem til at køre.

Det, der er det vigtigste for os, er jo, at vi gerne vil sikre, at der er tog til de alt for mange togpassagerer – og der er jeg enig med hr. Kristian Pihl Lorentzen – der oplever en dårlig service, at de skal køre rundt i dårligt materiel, stå som sild i en tønde, eller at toget ligefrem kører forbi på perronen. Og der har vi hørt fra de klogeste hoveder på området at vi så kan bruge de her IC4-tog. Det er ikke en optimal løsning, og det er ikke, fordi det er problemfrit, men det er det, vi har, fordi det er dem, vi har bestilt, og vi får en rabat, der gør, at vi faktisk får relativt set billige tog for pengene, og det er det, der er udgangspunktet for os.

Tak. Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg har lige fået et svar fra transportministeren om scenariet, hvis det bliver sådan, at IC4 kører af sporet og må sælges eller afhændes på anden vis, nemlig at så vil det samlede tab være godt og vel 3 mia. kr. Sådan har jeg forstået svaret. Det vil sige, at hvis man ser det over en 30-årig periode, er det en afskrivning på omkring 100 mio. kr. om året. Det er jo så det, vi skal holde op imod, om danskerne muligvis skal plages med nogle upålidelige og ukomfortable tog i mange år, i øvrigt nogle, der bruger langt mere dieselolie pr. passagerkilometer, end IC3 gør. Det harmonerer ikke helt med regeringens grønne politik, men det kommer vi forhåbentlig til at diskutere mere, og jeg forstår, at også Socialdemokraterne er villige til at indgå i en sådan oprydning.

Jeg vil gerne spørge hr. Rasmus Prehn helt konkret, om ikke han er enig i, at der er brug for at aflaste DSB med hensyn til den fortvivlede materielsituation. Og der er jo kommet et forslag fra bl.a. Nordjylland om, at nordjyderne gerne selv vil have udliciteret togdriften mellem Aarhus og Frederikshavn. Er det et forslag, som hr. Rasmus Prehn støtter, for det kunne eventuelt være med til at aflaste DSB i deres fortvivlede materielsituation?

Ordføreren.

Først vil jeg sige med hensyn til IC4, at det jo er rigtigt, som hr. Kristian Pihl Lorentzen er inde på, at der vil være tale om et ret betydeligt tab, hvis det er, man skal prøve at trække sig ud af IC4-projektet. Nu var hverken Venstres ordfører eller undertegnede overhovedet i politik på det tidspunkt, hvor aftalen om IC4 blev indgået. Det er noget, vi har overtaget, og vi må vedgå arv og gæld og få det bedste ud af det. Men hvis vi bare trækker os ud af projektet, hvilket jeg lidt fornemmede at hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance lagde op til, altså at vi bare kunne sige nej og forsvinde fra projektet, så står vi altså med en regning. Der er det, vi så siger: Jamen lad os gå konstruktivt ind i det, lad os se, om vi i det mindste kan få de tog til at køre. Vi siger ikke, det er en optimal løsning. Vi siger ikke, at passagererne ikke med rette kunne forvente endnu bedre service, det kan vi sagtens forstå, men det er det, vi har, så der starter vi.

Samtidig med det igangsætter vi en større offensiv på en række andre områder. Vi vil f.eks. gerne elektrificere, og vi glæder os utrolig meget til i morgen, hvor vi starter forhandlingerne, for vi kan forstå, at Venstre, i modsætning til sidste gang vi forhandlede, nu er parat til at finde en løsning, så vi kan igangsætte elektrificeringen. Det vil betyde, at vi på den lange bane kan få nogle ordentlige tog.

Så er det rigtigt, at der også er gode og konstruktive kræfter, bl.a. i regionerne, som har spillet ind med: Kunne vores regionale jernbaneselskab, f.eks. Nordjyske Jernbaner, være med i et samarbejde? Der skal udbud til, for at vi kan få det til at fungere, og der har vi sagt, at fra Socialdemokraternes side er vi da altid med på at kigge konstruktivt på de her forslag, så længe det er noget, der kan forbedre togpassagererne vilkår. Vi vil nemlig gerne have flere til at køre med tog, ikke færre.

Tak. Vi går til den næste spørger. Det er hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil godt lige tage tråden op, for det er jo så nemt som svarer fra talerstolen bare lige at slynge nogle bemærkninger ud og lade dem stå i luften, når spørgeren har brugt sit sidste spørgsmål.

Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti var modstræbende i forhold til at finde en løsning på elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov. Vi var ikke enige i finansieringen, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn, og det synes jeg er vigtigt lige at få præciseret. Vi går ind i de nye forhandlinger, vi er inviteret til, med hud og hår og et stort ønske om, at vi når hinanden.

Hr. Rasmus Prehn tordner fra talerstolen og siger: Nu har vi fået ny regering, vi skal have handling. Det er vi slet ikke uenige i. Selvfølgelig skal vi have handling, men det gjorde jo ikke noget, at vi blev lidt klogere på, hvad vi skulle handle og i hvilken retning. Vi er alle sammen enige om, at vi skal ud at køre, også gerne med DSB, men det ville være rart, hvis vi kunne blive enige om, hvilken retning vi skal køre i.

Vi kan se lidt på historikken, og den kan vi så være uenige om, for der er åbenbart noget virkelighedsfortrængning hos Socialdemokratiet i forhold til, hvordan hele IC4-farcen er opstået. Det synes jeg ikke vi skal stå at diskutere her i dag, men havde man måske tilbage i tiden gjort sig nogle overordnede tanker om, hvad man ville med jernbanen 10, 15, 20 år ud i fremtiden – og det er det, vi lægger op til her – kan det være, man havde undgået at lave nogle af de allerstørste fadæser.

I dag har vi DSB, Arriva og nogle privatbaner, og det, jeg lige vil spørge hr. Rasmus Prehn om, er, om hr. Rasmus Prehn har gjort sig nogen tanker om – og det er jo det, der er en del af kommissoriet – hvordan den konstruktion skal være ud i fremtiden.

Tak. Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for, at Dansk Folkeparti også er med på, at vi skal have noget handling på det her område. Det synes jeg er positivt. Det er jo heller ikke sådan, at vi fra Socialdemokraternes side siger, at vi ikke vil være med til at belyse nogle nye ting, og at vi ikke vil være med til analyser. Selvfølgelig vil vi det, men vi ved bare, at der er en række områder, hvor der er brug for, at vi gør noget nu og her. Lad os derfor bruge kræfterne på at gøre alt, hvad vi kan, for at få elektrificeret det danske jernbanenet, og lad os prøve at vente lidt med de alt for store og forkromede analyser. Jeg tror, at vi hurtigt kan komme til at spilde gode kræfter på analysearbejde og andre ting i stedet for at komme i gang med politisk handling.

Når vi nu taler om, hvorfor man ikke har igangsat det her arbejde for længe siden, ja, så sad jeg faktisk og prøvede at lave lidt forarbejde til dette forslag, og jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at finde et forslag fra Dansk Folkeparti fra de sidste 10 år, hvor de foreslår lige præcis det her. På det tidspunkt, hvor Dansk Folkeparti havde mulighed for at få indflydelse, fordi man var det afgørende støtteparti i den tidligere VK-regering, kom det her forslag ikke. Da var man ikke så fremsynet, da var man ikke så optaget af det her udvalgsarbejde. Det gælder i øvrigt også Venstres ordfører, som sagde, det her var en god idé. Hvor blev det forslag af, mens man havde flertallet? Jeg kan ikke finde det nogen steder. Jeg har ledt med lys og lygte i Folketingets arkiver, og der ligger ikke sådan et forslag. Så det virker lidt mærkeligt, at man kommer og siger: Nu, hvor vi er i opposition, vil vi have et sådant udvalg. Var det ikke en idé at tage de samme spørgsmål, som fremgår af det her beslutningsforslag, med under armen til forhandlingerne i morgen og så få stillet de her spørgsmål i regi af den forligskreds, vi har? Det kunne da være et konstruktivt forslag. Så er vi fri for at lave noget helt nyt, starte forfra, men gøre det i konstruktivt regi.

Tak. Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Jeg ved ikke, om jeg forstod slutbemærkningen rigtigt, og om det var sådan, at vi skulle bringe den her tanke om at lave et udvalg, der skulle se på situationen overordnet, op i forhandlingerne. Det var det nok ikke, for så kunne vi egentlig lige så godt vedtage det her i salen.

Vi kan jo altid stå og skose hinanden og sige, hvorfor Dansk Folkeparti ikke har fremsat det her for 5 år siden. Jamen nu har vi altså fået ideen, og når ideen overhovedet opstår på nuværende tidspunkt, er det jo, fordi vi ligesom alle andre i den store, brede forligskreds har haft en tro på, at vi kunne løse de her problemer løbende. Men det har bare vist sig, at der er blevet flere problemer; hver gang vi har løst et, er der dukket to nye op inden for den her jernbanesektor.

Jeg er lidt skuffet over, at Socialdemokratiet gerne vil en hel masse med den kollektive trafik, men åbenbart ikke når det kommer til handling. Vi mener, at vi – sideløbende med at hr. Rasmus Prehn og jeg laver brandslukning sammen med alle de andre øvrige gode kræfter – skal havde nogle mennesker med noget faglig indsigt siddende på sidelinjen til at sige: Hør her, nu prøver vi at kigge på det her sammen og ser på, hvor I politikere skal styre hen i fremtiden, og hvad der er den rigtige løsning for de danske jernbaner. Det lægger det her op til, og det synes jeg egentlig, at der er sund fornuft i.

Ordføreren.

Nu tror jeg altså, at Dansk Folkeparti og hr. Kim Christiansen skal beslutte sig for, hvad det er for en kritik af Socialdemokratiet, de rejser. Hr. Kim Christiansen startede med at rose Socialdemokratiet for at være handlingsorienteret og for gerne at ville noget på det her område. Det var vi glade for, og det takkede vi for. Men nu her i sidste indlæg bliver vi så skoset for, at vi ikke vil handling. Det er åbenbart ikke noget for Socialdemokratiet, siger hr. Kim Christiansen. Så skal vi ligesom finde ud af: Er det det ene eller det andet, vi siger?

Socialdemokratiet vil handling. Vi har inviteret til forhandlinger i morgen. Jeg håber, vi går i gang med bl.a. at elektrificere jernbanenettet. Der kan så være en hel masse ting, man gerne vil have belyst, og der er det da ikke sådan, at vi ikke gerne vil være med til at undersøge nogle af de ting, der er i Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Så kan vi jo tage punkt for punkt og få undersøgt det, der er allermest nødvendigt. Vi behøver ikke at nedsætte et nyt, tungt udvalg på det her område; vi kan bare få det undersøgt i regi af det allerede brede trafikforlig, vi har. Lad os da finde ud af det i stedet for bare at lave mere bureaukrati. Det er der da ingen grund til.

Hr. Leif Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak. Nu holdt hr. Rasmus Prehn jo en fornem tale og gav en redegørelse for alle de problemer, vi har med togdriften i Danmark, og det burde jo så egentlig føre frem til, at hr. Rasmus Prehn kunne stå og ærgre sig over, at der ikke for mange år siden blev nedsat et sådan udvalg, som i øvrigt skulle komme med anbefalinger om, hvad man kunne gøre eller skulle gøre, når nu vi kan konstatere, at der sådan set er en række fejl eller mangel på beslutninger. Hr. Rasmus Prehn har lige nævnt elektrificeringen som en af dem. Det ville da have været rart, uanset hvem der var i regering, hvis der var kommet nogle anbefalinger, som måske var tværpolitiske og ikke kom fra et enkelt politisk parti, som man så kan skose for ikke at være kommet med det for længe siden. Jeg vil så bare lige advare hr. Rasmus Prehn om, at man ikke kan give mig som svar, at jeg for 5 år siden burde være kommet med det på vegne af mit parti her.

Men nu peger hr. Rasmus Prehn på, at vi med hensyn til IC4 jo står med en regning, hvis vi sender dem sydover. Vi står altså med regningen alligevel. Og derfor vil jeg gerne gentage det spørgsmål, som jeg stillede til ministeren, om, hvad det er for en viden, hr. Rasmus Prehn har, siden hr. Rasmus Prehn kan sige, at vi skal gøre alt for at få de her IC4-tog ud at køre, uden at man egentlig kender svaret fra havarikommissionen, om de kan bremse eller ej.

Er det ikke ligesom at gå op på timetervippen og springe ud og så have undladt at sikre sig, at der overhovedet er vand i bassinet? Det kan i hvert fald gå galt, vil jeg bare hilse at sige. Det kan det altså også med IC4, det er faktisk kun gået galt indtil nu ...

Det var 2 minutter! Ordføreren.

Det siger jo sig selv, vil jeg sige til hr. Leif Mikkelsen, at hvis vi skal have IC4-tog ud at køre, skal de være i orden, så skal de kunne bremse. Altså, der er ikke nogen, der kunne finde på at stå at sige andet fra Folketingets talerstol, end at de ting skal være i orden – så det er der ingen grund til at diskutere.

Det, vi har fået stillet i udsigt, er, at de tog, som vi jo allerede har betalt for, kan vi få ud at køre, og så kan vi faktisk løse den mangel på materiel, der er. Der er altså passagerer både fra Esbjerg til Aarhus og fra Aalborg til Aarhus, der kører i gamle halvfjerdseragtige MR-tog. De passagerer skulle vi meget gerne kunne tilbyde et bedre tog.

Nu, når vi så har betalt for IC4, giver det meget god mening at bruge dem. Man kunne selvfølgelig alternativt sige: Jamen vi har regningen under alle omstændigheder, så vi vil gerne undvære togene. Der siger vi bare fra socialdemokratisk side: Nu, når vi har betalt for dem, vil vi gerne have togene.

Jeg ved ikke, om Liberal Alliance ser anderledes på det. Det er nu rart, når man har betalt regningen, også at få det, man har betalt for. Men det kan være, at Liberal Alliance har et helt andet syn på det.

Værsgo til hr. Leif Mikkelsen.

Tak. Jo, især hvis man fik noget, der kunne bruges. Altså, togpassagererne og alle peger jo på, at IC4 simpelt hen er en tilbagegang i komfort på alle måder. Det er dårlige arbejdspladser, det er dårligt på alle måder. Vi kender Aktinsrapportens lange liste over fejl, som jeg ikke engang ved om er rettet, for bremserne var ikke på den fejlliste, så hvor meget mere er ikke på den fejlliste?

Det er bare det, at jeg før synes at have hørt hr. Rasmus Prehn have en ret fornuftig skepsis over for det her IC4-projekt, altså betænkeligheder på passagerernes vegne, og så overrasker det mig lidt – det er derfor jeg stiller spørgsmål; det er sådan set ikke for at genere ordføreren eller på anden vis – hvad det er, der gør, at hr. Rasmus Prehn ligesom har ændret signal: Nu er det her IC4 simpelt hen vigtigt at få på skinnerne.

Jeg er sådan set meget bekymret for, at det ikke er godt for passagererne, at de kommer på skinnerne – de har dårlig komfort, de kan ikke bremse og kobles sammen og hele rækken af fejl. Så derfor vil jeg spørge hr. Rasmus Prehn om, hvad det er for en viden, hr. Rasmus Prehn har, som gør, at han nu pludselig hejser flaget.

Ordføreren.

Jeg oplever det på ingen måde som chikane at få det her spørgsmål. Jeg er glad for at få netop det her spørgsmål om IC4.

Sagen er den, at det ligger lang tid tilbage, da vi lavede kontrakten med firmaet Ansaldo Breda om at få de her IC4-tog. Vi hænger på den her kontrakt, og så kan vi lige så godt få det bedste ud af det, og hvis det overhovedet kan lade sig gøre – og det håber jeg på, og jeg forstår, at det kan lade sig gøre at få de her tog ud at køre – så er det en god løsning, fordi alternativet er, at vi skal køre rundt med tog fra 1970'erne – MR-tog og andet. Så i mangel af bedre kan vi bruge det materiel, vi allerede har betalt for.

Men det er ikke det samme, som at vi ikke skal tænke langsigtet, at vi ikke skal tænke mange år frem. Og det er jo det, vi gør fra den nye regerings side, hvor vi som de første i flere år sætter den dagsorden, at vi skal have elektrificeret det danske tognet. For når vi får elektrificeret det danske tognet, kan vi få større driftsikkerhed, vi kan få billigere togdrift, vi kan få mere miljørigtig togdrift; men vi kan altså også få mere tidssvarende materiel, så vi undgår nye IC4-skandaler, og det er det, vi gerne vil opnå.

Tak til ordføreren. Så går vi til den næste ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg for Det Radikale Venstre.

Dansk jernbane lider under årtiers manglende investeringer og en akut dårlig økonomisk situation i DSB. Folketingets partier er dog i gang med at komme med løsninger. Vi har lavet et bredt transportforlig med alle partier, stort set. Der har vi afsat penge til nye signaler for næsten 20 mia. kr. De vil forbedre jernbanedriften enormt. Vi genindfører så at sige også sporvogne i form af såkaldte letbaner i Aarhus og København. DSB har med en ny ledelse og den såkaldte Quartzrapport fra eftersommeren sat fokus på de økonomiske problemer i DSB. Radikale Venstre har tillid til, at DSB får styr på butikken, så jernbanen i Danmark igen kommer til at stå stærkt.

Jeg glæder mig over, at Dansk Folkeparti sætter fokus på jernbanen. Regeringen forsøger at sætte gang i elektrificering, da en rapport har vist, at det vil gavne økonomien, klimaet og ikke mindst passagererne, hvis vi kan begynde at køre med eltog i Danmark. Radikale Venstre håber meget, at Folketingets partier kan nå til enighed om at få elektrificeret jernbanen i nær fremtid. Vi er også åbne over for at diskutere flere investeringer i letbaner og andre områder i jernbanen. Vi mener dog ikke, at der er behov for et udvalg mere. Folketingets partier er i gang med arbejdet med de beslutninger, vi har truffet. Det er DSB også, og vi har masser af viden, rapporter og ideer til fremtidige investeringer. Der er behov for handling, ikke flere udvalg, og derfor kan Radikale Venstre ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi til den næste ordfører, fru Anne Baastrup for SF.

Tak. Jeg blev lidt overrasket over, at hr. Kim Christiansen ikke havde trukket det her beslutningsforslag i dag, fordi vi jo nu igen går i gang med forligskredsens forhandlinger. Jeg så faktisk det her beslutningsforslag som en erkendelse af, at Venstre og Konservative havde trukket sig fra forhandlingerne, og at forligskredsen var brudt sammen. Men det er så ikke tilfældet, og på trods af det har Dansk Folkeparti så fremsat dette forslag.

For mig at se er det en underkendelse af forligskredsens evne til at håndtere de mange forskellige rapporter, vi har. Jeg slog op på Transportministeriets hjemmeside og så, hvad der var kommet af rapporter, der sådan i grove træk fra 2011 alene vedrører banedriften. Vi har en strategisk analyse af elektrificeringen af banenettet; vi har en analyse af elektrificeringen af DSB, vi har IC4, resultat af en ekstern review; vi har en rapport om screening af S-togs-betjening, vi har en halvårlig konjunkturstatus for transportområdet; vi har et grønnere transportsystem; en handlingsplan vedrørende IC4; statuskonference for de strategiske analyser; de langsigtede prioriteringer. Det er bare det, jeg lige hurtigt kunne finde på Transportministeriets hjemmeside.

Min sjæl, hvad vil du mere? Handler det ikke i stedet for om, at man samler de her rapporter, indkalder de eksperter, man måtte have brug for, til forligskredsen, og så kommer man videre? Hvad er det for nogle rapporter, vi mangler? Hvad er det, man rent faktisk fra ordførerens side ønsker mere? Skal det være nogle nye eksperter i stedet for dem, vi plejer snakke med? Fint nok for mig. Man mener tilsyneladende ikke, at Atkins folk er eksperter nok, jamen så må vi få en second opinion. Men vil det flytte noget? Vil det få den kritik af Atkins til at dæmpe sig? Vil det være en kritik af Quartz+Co.? Kan det bruges, det, Quartz+Co. er kommet med osv.? For mig at se er det her at give op som politikere og sige, at vi ikke selv kan finde ud af det. Vi kan ikke selv klare at drive forligskredsen videre. Det er i virkeligheden det, jeg ser det her forslag handler om.

Derfor synes jeg, at det er en meget dårlig idé, at man er kommet med det her forslag. Jeg spørger også, om den der meget aggressive tone, som de forskellige ordførere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre kommer med over for ministeren og over for Socialdemokratiet, handler om, at man i virkeligheden kun kommer på skrømt i morgen? Handler det om, at man alligevel ikke vil fortsætte i forligskredsen og komme med nogle konstruktive forslag, så vi kan bruge de meget vægtige dokumenter, vi har, til at arbejde videre med? Er det det? SF stemmer ikke for det her forslag.

Ordføreren skal lige blive på talerstolen. Hr. Kim Christiansen har en kort bemærkning.

Jeg kan jo ikke bare sådan lade det stå usagt hen, at jeg skulle have skuffet fru Anne Baastrup. Jeg er jo altid ked af at skulle skuffe fru Anne Baastrup. Men jeg kan bare ikke se logikken i, hvorfor Dansk Folkeparti skulle trække det her forslag. Det er et ganske glimrende forslag. Og jeg kan da godt se, at fru Anne Baastrup har visse problemer med at finde argumenter, der kan skyde det her ned. Men det er selvfølgelig det, hun har fået besked på at gøre af gruppen, og det er fair nok, det har jeg forståelse for.

Jeg synes jo bare, at fru Anne Baastrup nævner, at vi har mange analyser, og at vi har mange rapporter. Det er da rigtigt. Og så bliver det hele tiden kædet sammen med de her nedsmeltede forhandlinger, hvor vi ikke var helt enige om finansieringen af den lille stump elektrificering. Det er jo et lillebitte delelement. Det genoptager vi snakken om i morgen, og vi er konstruktive i forbindelse med det. Det har jo intet med det her lovforslag at gøre.

Jeg vil sige til fru Anne Baastrup, at det her bare handler om, at vi måske kunne samle alle de her analyser og rapporter. Man havde en infrastrukturkommission, som kom med råd og vejledning til forligskredsen om, hvor det var klogt at investere pengene først, og det er sådan noget, jeg havde forestillet mig at det her udvalg skulle kigge på.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at udvalget skal færdiggøre sit arbejde inden den 1. juni 2012. Hvor lang tid var det egentlig, at Infrastrukturkommissionen arbejdede? Jeg kan ikke selv huske det, jeg var ikke ordfører på det tidspunkt, men jeg oplever bare, at det var ret mange år.

Hr. Kim Christiansen.

Det er klart. Det var jo også et væsentligt større og mere omfattende arbejde. Men datoen skal ikke være afgørende for Dansk Folkeparti. Hvis fru Anne Baastrup mener, at vi skal bruge 3 eller 6 måneder mere på at lave en ordentlig og grundig analyse af jernbanetrafikken ud i fremtiden – 5, 10, 20 år frem i tiden – så er vi da absolut til at tale med på det område.

Ordføreren.

Jeg mener f.eks., at det med hensyn til en strategisk analyse af elektrificeringen af banenettet faktisk er meget vigtigt, at vi tager fat i den rapport og kommer videre derfra. Og den ligger der. Det handler om at træffe nogle politiske beslutninger. Det handler ikke om bare at snakke og så i øvrigt skælde os alle sammen ud. Det er ikke det, der flytter noget.

Det, der flytter noget, er, at vi træffer nogle politiske beslutninger, at der er vilje til rent faktisk at prioritere jernbanenettet. Jeg husker stadig væk her sidste år – var det sidste år? – hvor det sneede helt vildt og politiet frarådede udkørsel. Hvad gjorde trafikministeren? Han skældte ud på DSB over, at de ikke kørte til tiden.

Vi har en anden opfattelse af DSB og banenettet end den tidligere regering, og vi vil gerne videre.

Der er endnu en kort bemærkning, den er fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Det kommer lidt bag på mig, at fru Anne Baastrup taler om en aggressiv tone. Jeg synes, at den har været særdeles elskværdig og venlig her i dag. Sådan skal det også være, det er der en god tradition for i trafikforligskredsen.

Når nu vi taler om forligskredsen, vil jeg sige, at der nævnte fru Anne Baastrup de brede aftaler, vi har indgået. Det har vi gjort, og dem er vi fra Venstres side rigtig glade for. Der er tradition for brede aftale om store trafikale projekter. Og det er derfor, det sådan godt kan undre, at der så er en del af trafikforligskredsen, der har valgt at gå solo om et gigantisk trafikalt projekt, nemlig en betalingsring. Man lad nu det ligge.

Når nu fru Anne Baastrup ikke har meget tilovers for det her udvalgsarbejde, vil jeg bare spørge hende, om hun ikke anerkender, at der er en vis form for sammenhæng og interaktion imellem signalprojektet, mangelen på togmateriel, investeringer i elektrificering, investeringer i større sporkapacitet og effektivisering af DSB m.v. Vi har gode analyser af det hele, men anerkender fru Anne Baastrup ikke, at det kan være en god idé at få kigget sammenhængende på det?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at Socialdemokratiet og SF ikke var med i det gamle DSB-forlig. Vi er med i fremtidige behandlinger af sager vedrørende DSB og vedrørende Banedanmark. Det tror jeg løfter kvaliteten af det arbejde, der sker, og jeg tror også, at det rent faktisk vil betyde, at der kommer mere interesse for investeringer på det område.

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har siddet på hænderne i de sidste 10 år og har ikke villet investere i DSB og banerne, ikke før vi fik gang i den grønne aftale. Så det viser jo, at det kvalificerer, når S og SF er med. Vi kan godt handle.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg kan høre, at fru Anne Baastrup godt kan lide at dvæle ved historikken. Så kan jeg da bidrage med at sige, at Socialdemokraterne har været med i hele processen om IC4 og har været med i trafikpolitikken omkring jernbanen langt hen ad vejen i de forløbne 10 år.

Men jeg synes ikke, at jeg fik noget svar på, om det er en god idé at se de her store klumper, de bolde, vi har i luften omkring jernbanen, i sammenhæng. Hvad har man imod, at der bliver nedsat et udvalg, som kigger på det, og som oven i købet er hurtigtarbejdende, samtidig med at vi træffer nogle vigtige beslutninger, forhåbentlig allerede i januar måned?

Ordføreren.

Beslutningerne skal træffes nu. Vi har beslutningsgrundlaget. Det handler om den politiske vilje. Vi kan ikke blive ved med hele tiden at udskyde de politiske beslutninger, når det drejer sig om banerne. Dem bliver vi nødt til at træffe nu.

Derfor er dette kun et forsøg fra Venstres side og De Konservatives side og Dansk Folkepartis side, muligvis også fra Liberal Alliances side, på at skyde alt til side, fordi man reelt ikke er optaget af, at vi har en ordentlig togdrift. Det er i virkeligheden sådan, jeg læser det billede ud fra den aggressive indstilling, som ordførerne har til det her område.

Tak til ordføreren. Så går vi til den næste ordfører, og det er hr. Henning Hyllested, der taler for Enhedslisten.

Vi ser for så vidt positivt på forslaget. Det kan da være meget fornuftigt en gang imellem at tage en tur i helikopteren for at tilvejebringe et overblik over, hvor jernbanetrafikken står i dag, hvad der er af udfordringer, og ikke mindst, hvad der er af muligheder for at styrke og forbedre jernbanetrafikken. Vi har en stor opgave foran os med at fordoble passagertallet de næste 20 år. Vi forstår såmænd også godt de frustrationer, som forslagsstillerne med forslaget faktisk stiller til skue. Dem deler vi såmænd også selv.

Jeg må indrømme, at fra en umiddelbar betragtning kan det faktisk godt se lidt sort ud, som om alting sejler. Der er den endeløse historie med IC4, som mange har været inde på; der er dobbeltdækkerne i pendlertrafikken, der ikke kan dække behovet; der er for lidt plads på skinnerne, som især klemmer godstransporten; der er IC3'erne, som vel også har en udløbsdato på et eller andet tidspunkt; så er der et par gamle jernbanebroer, der måske ikke længere kan klare mosten, og man kan jo næsten spørge sig: Hvornår Lillebælt? Så problemer er der sådan set nok af, men jeg synes også, at forslagsstillerne bør gribe i egen barm. I de 10 år, hvor forslagsstillerne trods alt har haft afgørende indflydelse på politikken, har de her ovennævnte problemer jo altså vokset sig større og større.

I Enhedslisten er vi ikke i tvivl om hovedårsagen til problemerne. Der er mange årsager, men nogle af hovedårsagerne er den her markedsgørelse og alle de udbud, der har været på området, og den fragmentering, som bl.a. har ført til opsplitning på alt for mange aktører i den kollektive trafik, men jeg tror faktisk, at det er noget, der er bred enighed om. Det gør det vanskeligt med en samlet indsats og med koordinationen, og det gør det vanskeligt at tænke i helheder, således f.eks. også opsplitningen i sin tid – jeg vil kalde det en ulykkelig skilsmisse – mellem DSB og Banedanmark. Jeg synes ikke, at det har været til gavn for noget som helst.

Hvis udvalget, som er foreslået her, skal se på sådan nogle ting, synes vi for så vidt, at det er positivt, hvorimod vi jo ikke finder, at der er behov for analyser og lange diskussioner af, om der skal mere konkurrence på skinnerne, f.eks. med deraf følgende flere aktører. Grundlæggende mener vi nok i lighed med ordførerne fra både Socialdemokratiet, SF og De Radikale, at der er brug for handling i stedet for. Det kunne være en høring om IC4, som jeg var inde på på et tidligere tidspunkt. Det kunne være den fremtidige elektrificeringsstrategi. Det kunne være noget med at gøre op med den tendens til at regionalisere togtrafikken, som bl.a. ligger i Quartzrapporten, hvor DSB så nøjes med at køre på hovedlinjerne.

Som sagt omkring forslaget her er der nogle gode intentioner i det, men vi synes måske nok, at der er for meget snak. Vi mener faktisk ikke, at beslutningerne om IC4 og elektrificering kan vente ret meget længere – for nu at sige det mildt. Der er for meget snak og måske for lidt handling. De videre drøftelser i udvalget skal så vise, om forslagsstillerne vil være med til at fremme udbud, konkurrence, OPP og opsplitning eller i stedet for fremme helhedstænkning, koordination og en stærkere statsligt drevet kollektiv trafik. Hvis det er det sidste, man vil, er Enhedslisten for så vidt med – men det tror vi så til gengæld ikke.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til den næste ordfører, som er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak. Der er efterhånden sagt meget om det her beslutningsforslag, og mange af talerne har udstillet, at der sådan set er mange problemer på området, og nogle kan føres mange år tilbage, hvor der skulle have været truffet andre beslutninger, end der blev, eller hvor der skulle have været truffet beslutninger, uden at der overhovedet blev truffet nogen, og derfor står vi sådan set med en stribe af problemer, som skal løses.

Jeg forstår forslaget sådan, at det var et bud på, hvordan man kunne gøre forsøg på at løse det fremadrettet, og derfor er jeg som indgangvinkel positiv over for forslaget om, at det kunne være meget hensigtsmæssigt at sammensætte et hurtigtarbejdende udvalg, der skulle komme med anbefalinger om, hvad man kunne gøre i forhold til en udredning af den problematisering, der er sket her fra talerstolen i dag, og som det jo har vist sig indtil nu heller ikke er løst. Der er ikke truffet beslutninger, der kan løse den.

Det jo velkendt, at økonomien i DSB er dårlig. Det er ikke noget nyt, det har den været i mange år, uden at det er blevet løst. Der er ofte blevet gjort behjertede forsøg på det, uden at vi kan sige, at vi står i nogen gunstig situation i dag. Alene det synes jeg kunne berettige til et udvalgsarbejde lige præcis om det her, også i lyset af at denne regering jo ønsker at komme med tiltag, der – skal vi sige – kræver, at togdriften kan klare noget mere, end den kan i dag.

Når man ønsker det, er det på høje tid at få truffet de beslutninger, der skal træffes, for at de kan honorere de krav, der er i fremtiden. Det her er så et af buddene. Det kan vi støtte. Vi har faktisk også markeret, at vi kan støtte andre forslag, også hvis der skal røres ved det forlig, der er indgået for at få den elektrificering gennemført, der er påpeget. Så der er behov for både fleksibilitet i forligskredsen og fra ordførerne, men der er måske også behov for, at der blev givet lidt hjælp udefra, og derfor kan vi støtte forslaget om at nedsætte det her udvalg.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen konservativ ordfører til stede, vil jeg nu give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Allerførst vil jeg selvfølgelig sige tak for de positive tilkendegivelser, der har været om det her beslutningsforslag. Det drejer sig om rigtig mange gode og positive ting, som har overbevist i hvert fald mig om, at der er nogle, der har forstået, hvad ærindet med det her forslag er. Omvendt må man sige, hvis jeg skal komme med en kommentar til ministeren, at vi skal tage fat på arbejdet. Ministeren er enig i, at det, vi laver her, langt hen ad vejen er brandslukning. Derfor er det desto mere underligt, at man ikke vil prøve at sætte sig ned og kigge lidt mere langsigtet på det her. Vi er da helt enige om, at elektrificering er vigtig og at strækningen Esbjerg-Lunderskov ligger til højrebenet, så nu skal vi bare blive enige om, hvordan vi finansierer det. DF glæder sig til de fremadrettede drøftelser, så det konflikter ikke med tanken om, at vi godt vil være lidt mere fremsynede. Vi bliver så skoset for, at det har vi haft tid nok til. Jo, jo, men bedre sent end aldrig. Jeg tror også, at regeringen vil kunne erkende det i nogle af deres sager.

Der er en masse problematikker i dag i jernbanetrafikken. Det er rigtigt, at vi har en masse analyser. Vi har analyser af mange delelementer, men vi har ikke noget overordnet overblik over, hvad vi egentlig vil med DSB. Hvad vil vi med udlicitering? Skal DSB være en statslig virksomhed, som den er nu? Skal det være et selvstændigt aktieselskab, eller skal det tilbage til staten under en styrelse? Hvad skal lokalbanerne? Skal de stadig væk sejle rundt på regionernes nåde med risiko for at blive lukket fra dag til dag og blive erstattet af lidt busser, eller skal det også være en opgave for Banedanmark? Der er masser af ting, man kunne få sådan et udvalg til at kigge på med henblik på fremadrettet at sikre, at vi har en god, moderne og effektiv jernbane.

Jeg er lidt skuffet over fru Anne Baastrup, som mener, at jeg er aggressiv i min tone. Det mener jeg absolut ikke jeg har været, men det er jo klart, at vi agiterer for vores politiske holdninger, det gør fru Anne Baastrup også, og det har jeg også gjort i dag, for jeg synes faktisk, at det her beslutningsforslag er rigtig godt, og jeg er egentlig skuffet over, at regeringen ikke kan støtte det.

Jeg vil også lige takke hr. Henning Hyllested for en trods alt positiv tilgang til det her. Hr. Henning Hyllested har da forstået noget af indholdet. Hr. Henning Hyllested var også lidt inde på kommissoriet, og der er vi overhovedet ikke statiske. For min skyld kan vi godt tage delelementer af det her ud og diskutere det i den store, brede forligskreds, for det mener jeg at der er behov for, bl.a. i forhold til, om man i fremtiden skal udlicitere eller ej. Jeg vil ikke stå her og sige, om Dansk Folkeparti er for eller imod. Det er det, vi gerne vil have nogle anbefalinger af, så vi ved, hvad der egentlig er klogt at gøre i nogle situationer, i stedet for at vi zigzagger rundt frem mod år 2030.

For vi er enige om, at vi ikke kan diskutere IC4 i et kommissorium og sidde og vente på det. Det skal vi have løst her og nu. Elektrificering skal vi have løst her og nu. Der er masser af ting, vi skal have løst her og nu, men det store, forkromede overblik tror jeg ikke jeg har, og jeg tror heller ikke, at andre i forligskredsen har det. Hvor vil vi hen? Hvor vil vi være henne i 2030? Det synes jeg kunne have været interessant at få nogle fagfolk og nogle kloge mennesker til at kigge på. Heldigvis er der da lidt tid, før vi skal stemme om det her, så der er tid til, at nogle mennesker kan besinde sig og måske blive lidt klogere.

Ellers tak for en god og konstruktiv debat.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Jeg er simpelt hen nødt til at stille et spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører. Det, der er situationen med det her forslag, er, at Dansk Folkeparti i 10 år har haft maksimal indflydelse, maksimal indflydelse på transportområdet. Hvis Dansk Folkeparti havde villet det, kunne man virkelig have forandret noget. Men efter 10 år er man kommet i opposition, og der er kommet en ny regering, der siger, at vi vil handling, vi vil elektrificering og gøre en masse for at løfte den kollektive trafik. Oven i købet inviterer vi Dansk Folkeparti med til at lave de her løsninger, men Dansk Folkepartis allerbedste forslag på det her område er, at vi skal vente lidt, holde hestene og sende det i udvalg.

Er det det, der er Dansk Folkepartis forslag på det her område?

Det virker altså noget defensivt i forhold til at komme med konkrete, fremadrettede forslag som dem, vi bl.a. skal forhandle i morgen.

Ordføreren.

Nu er der jo et ordsprog, som jeg godt kunne bruge, men det må jeg ikke her fra talerstolen, så ville jeg blive irettesat. Det er noget med hvis og hvis. Man kunne have gjort rigtig mange ting. Man kunne have ladet være med at stoppe den elektrificering, der tilbage i 1998 affødte en fatal beslutning om at bestille de dieseltog. Man kunne have gjort mange ting, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn.

Men hvorfor skal vi altid stå her og skose hinanden og snakke historik? Det her er jo ikke for at være bagstræberisk. Det er jo ikke en syltekrukke, vi kommer og laver forslag om. Vi er med på at lave al den brandslukning og alt det, der skal til nu, for at løse materielsituationen, for at få elektrificeret der, hvor det er muligt og vi har penge til det, og i øvrigt fremme den kollektive trafik mest muligt af hensyn til pendlerne.

Men det gjorde jo ikke noget, hvis vi fremadrettet tog beslutningerne på et lidt mere oplyst grundlag end det, vi har i dag. Det er egentlig bare det, vi har lagt op til. Så er vi egentlig ikke så optaget af historikken og af, hvem der har ansvaret, og hvad man kunne have gjort for mange år tilbage, for det kan vi ikke bruge til noget.

Rasmus Prehn.

Nu plejer det at være sådan, at man siger, at man skal kende sin historie for at kunne træffe kloge beslutninger i fremtiden. Man kan lære af historien. Det er da noget af en erkendelse, hvis Dansk Folkeparti siger, at det der med historien bruger de ikke til noget. De går bare frisk til værks uden at tænke over at lære af deres erfaringer.

Dansk Folkeparti foreslår her nogle spørgsmål, der skal undersøges. Hvilke af de spørgsmål kan man ikke foreslå bliver undersøgt eller kigget på i en forligskreds? Hvad er det, der gør det nødvendigt at lave et nyt, tungt, bureaukratisk udvalg? Hvorfor kan man ikke bare undersøge det i regi af forligskredsen på området? Hvorfor skal man etablere noget helt nyt og tungt?

Ordføreren.

Nu mener jeg ikke, at eksempelvis det havnelovsudvalg, der blev nedsat for at kigge på et udkast til en ny havnelov, var noget tungt udvalg. De kom ret hurtigt med en betænkning. Jeg mener heller ikke, at det luftfartsudvalg, der sidder i øjeblikket, er noget tungt udvalg. Vi har selv en mand siddende der. Jeg tror, at de arbejder meget hurtigt og meget effektivt, og jeg tror, at det er et godt og konstruktivt arbejde, de udfører. Det var egentlig bare det samme, vi gerne ville i forhold til jernbanetransporten. Jeg er bange for, at det her simpelt hen bare skyldes, at det her forslag har groet i den forkerte have.

Men med hensyn til det konkrete spørgsmål vil jeg da godt sige til hr. Rasmus Prehn, at der jo intet er til hinder for, at vi også kan diskutere det i en samlet forligskreds. Det gør jeg meget gerne, også gerne når det gælder delelementer. Men jeg er bare bange for, at vi så bare får flere delaftaler, og at vi får flere småanalyser. Det, jeg bare lagde op til, var, at vi kunne have fået samlet det hele i én mere langsigtet plan. Men jeg diskuterer meget gerne delelementer fra det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.