”Ministeren bedes oversende en oversigt over de sociale og sundhedsmæssige til-lægsydelser, man som udlænding på de laveste sociale ydelser i Danmark kan væreberettiget til. Herunder bedes ministeren for hver enkelt af disse ydelser redegørefor, hvilke krav der stilles for at opnå tillægsydelserne. Der ønskes også informati-oner om, hvilke af tillægsydelserne, som vil bestå, når regeringen afskaffer start-hjælp og kontanthjælpsloft.Spørgsmålet stilles i forlængelse af samrådet den 17. november 2011 omafskaffelse af starthjælp og kontanthjælpsloft – og dettes betydning forudlændinges integration på arbejdsmarkedet, jf. UUI alm. del –samrådsspørgsmål F.”

Endeligt svar:

Når tillægsydelser giver anledning til omtale i forbindelse med kontanthjælpssy-stemet, menes der ofte primært boligstøtte og børnerelaterede ydelser. Boligstøtteer fx knyttet til boligform og størrelsen af husstandsindkomsten mv. og ikke tilindkomstkilden. Børne- og ungeydelsen er indkomstuafhængig, men varierer efterbørnenes antal og alder. Børnetilskud ydes primært til enlige forældre. Generelt ertillægsydelserne ikke afhængige af indkomstkilden, men af indkomstens størrelse.

Generelt

Det kan oplyses, at tillægsydelserne eksisterede før starthjælpens og introduktions-ydelsens indførelse, og at der ikke er planer om, at de ikke fortsat skal bestå.Ved afskaffelsen af de nedsatte ydelser, vil mulighederne for at få udbetalt ind-komstafhængige tillægsydelser forventes at falde.I nedenstående gennemgang indgår ikke graduering af betaling for serviceydelsersom fx friplads til daginstitution.Der er ikke nødvendigvis direkte sammenhæng mellem ydelsernes størrelse og for-bruget af enkeltydelser.

Således beregnede Rockwool-fondens forskningsenhed i en rapport fra 2009 detgennemsnitlige beløb for enkeltydelser over et år, efter de har været i landet ethalvt år (i det første halve år er der ofte ikke-ubetydelige etableringsudgifter, somogså dækkes efter bestemmelsen). I den periode fik cirka 84 procent af starthjælps-flygtningene enkeltydelser med et gennemsnitsbeløb på 1.450 kroner pr. måned. Iden tilsvarende periode fik 83 procent af kontanthjælps-flygtningene enkeltydelsermed et gennemsnitsbeløb på 1.100 kroner pr. måned. For flygtninge, der har væreti landet i fire år, er tallene for starthjælps- og kontanthjælpsgruppen henholdsvis 44og 39 procent. Gennemsnitsbeløbet er henholdsvis 800 kroner og 850 kroner, Herer situationen således, at modtagere af kontanthjælp i gennemsnit modtager et høje-re beløb i enkeltydelser end personer, der modtager starthjælp. Det er sandsynligt,at den tungtvejende ydelse her er hjælp til sygehandling, medicin mv.Endelig fremgår det af 2009-rapporten, at enkeltydelserne ikke umiddelbart kan”lægges til rådighedsbeløbene: En del enkeltydelser gives til dækning af udgifter,som ikke er med i standardbudgettet (fx udgifter til etablering, særlig medicin ogbehandling), og der skal søges, og ydelsen skal bevilges i hvert enkelt tilfælde”.Nedenfor fremgår en række tillægsydelser med relevans for personer på de lavestesociale ydelser i Danmark:

Lov om individuel boligstøtte

Boligstøttens størrelse er afhængig af en række faktorer. De vigtigste er husstan-dens samlede aktuelle indkomst og formue, huslejens størrelse, boligens størrelse,antallet af personer i husstanden og antallet af børn i husstanden.

Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

Særlig støtte efter § 34 kan ydes til personer, som har været ude for en ændring afderes forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgiftereller stor forsørgerbyrde. Hjælpen beregnes bl.a. på baggrund af boligudgiften, an-tal børn og der er loft over, hvor meget der kan ydes.

Børnetilskud

I forhold til ydelser efter lov om børnetilskud har personer ret til ordinært og ekstrabørnetilskud til børn under 18 år, hvis den pågældende er reelt enlig. Den pågæl-dende kan endvidere have ret til særligt børnetilskud i særlige situationer, fx hviskun en af barnets forældre lever. Det er et krav for at få ordinært børnetilskud, atbarnet eller mindst en af forældrene har haft fast bopæl i Danmark i mindst 1 år.For særligt børnetilskud er der et krav om bopæl i mindst 3 år.

Børne- og ungeydelse

Børne- og ungeydelse er ikke afhængig af modtagerens indkomst. Efter de gælden-de regler er der fra 2011 lagt et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modta-ger årligt kan modtage. Det betyder, at der maksimalt kan udbetales 35.000 kr.(2011) i børne- og ungeydelse, uanset antallet af børn.Det kan endvidere oplyses, at regeringen foreslår maksimumsbeløbet for børne- ogungeydelsen ophævet (L 31) fra 1. januar 2012.

Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, somhar været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældende ikke har økono-misk mulighed for selv at betale. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften eropstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efteren konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forud-ses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågælden-des eller familiens livsførelse.Denne bestemmelse svarer til § 35 i integrationsloven. I de første måneder i Dan-mark vil flygtningene typisk modtage hjælp til etablering efter denne bestemmelse.

Hjælp til sygebehandling, medicin mv. efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik

Kommunen kan i særlige tilfælde yde hjælp til betaling af udgifter til sygebehand-ling, medicin, tandbehandling eller lignende, hvis behandlingen er nødvendig oghelbredsmæssigt velbegrundet.Hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin mv. efter § 82 i lov om aktiv social-politik kan ydes til personer, som ikke har økonomisk mulighed for selv at betale.

Særlig hjælp vedrørende børn

Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egnebørn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren, og til lignende udgifter til oprindeli-ge forældre, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.Kommunen kan også yde hjælp til dækning af udgifter til en bopælsforælderstransport af barnet i forbindelse med samvær. Det er en betingelse for at yde hjælp,at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.Kommunen kan endvidere yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt tilbørn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver.Kommunen kan endelig yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når foræl-dremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden ellerandre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet.

Flytning

Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiensbolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig meden boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen,til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken an-søgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan ydehjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkom-mende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.

Spørgsmål nr. 85: