Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
1072392_0001.png
1072392_0002.png
1072392_0003.png
1072392_0004.png
TALE
november 2011
Beskæftigelsesministerens tale til samrådsspørgsmålF, alm. del, fra UUI
J.nr. 2011-00146265. kt.
Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål F:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser regerin-gens bebudede afskaffelse af starthjælp og kontanthjælpsloftvil få for herboende udlændinges integration på det danskearbejdsmarked.

Svar:

Der er ingen tvivl om, at en af vejene til god integration gårvia arbejdspladserne.Der er heller ingen tvivl om, at arbejdsmarkedstilknytningenfor en række etniske minoritetsgrupper var - og er - for svag.I 2004 var erhvervsfrekvensen godt 78 procent for personermed dansk oprindelse og 53 procent for indvandrere fra ik-ke-vestlige lande. I 2008 var den for danskerne steget til næ-sten 79 procent og den var lige godt 60 procent for indvan-drerne fra ikke-vestlige lande. Siden er den desværre faldetfor begge grupper – mest for indvandrergruppen.Det viser klart, at der fortsat er behov for at øge indvandrer-nes arbejdsmarkedstilknytning.Lidt forsimplet er situationen den, at den tidligere regering såproblemet i ydelsernes størrelse. De nedsatte ydelser ville ef-ter den teori være en mulighed for at øge indvandrernes ar-bejdsmarkedstilknytning.
Men sagen er den, at uanset de nedsatte ydelser er mangenyankomne flygtninge og indvandrere fortsat uden et arbej-de. Og starthjælpen har efterladt en masse mennesker uden etarbejde eller ret mange penge og forøget fattigdommen.Det kan godt være, at de nedsatte ydelser har motiveret nogletil at finde et arbejde, men rigtig mange er blevet mere isole-ret og skubbet ud i fattigdom.De økonomiske incitamenter i de nedsatte ydelser er jo rettetmod mennesker, hvor hovedparten ikke har haft mulighedfor at reagere på dem.I vores optik ligger kernen ikke alene i ydelsernes størrelse,men i at indvandrernes kompetencer og muligheder for at fået arbejde skal styrkes.Derfor hæver vi ikke bare ydelserne og lader det blive veddet.Kontanthjælpssystemet skal baseres på et solidt fundamentaf ret og pligt. De, der kan arbejde, skal arbejde. De kontant-hjælpsmodtagere, der ikke vil arbejde, eller deltage i tilbud,som kan hjælpe dem i arbejde, skal have stoppet hjælpen.Mennesker på offentlig forsørgelse skal ikke overlades til sigselv, men mødes med krav, som er klare og tydelige og somkan hjælpe dem i job. Og de kontanthjælpsmodtagere, derhar komplekse problemer, skal have en helhedsorienteretindsats.Og der er netop behov for at give en ekstra hjælp og tæthåndholdt kontakt til de starthjælps- og introduktionsydel-sesmodtagere der ikke umiddelbart kan komme i job elleraktivering, når vi fjerner de nedsatte ydelser. Ofte vil der væ-re tale om indvandrere, der har svært ved at finde fodfæste2
på arbejdsmarkedet. Og mange vil have flere problemer, derskal tages hånd om, fx manglende erhvervserfaring, mang-lende danskkundskaber eller sågar analfabetisme og begræn-set netværk til det danske samfund. Oveni kan de have alvor-lige sundhedsmæssige problemer.Afskaffelse af de nedsatte ydelser skal derfor ses i sammen-hæng med et forslag, der netop er forhandlet på plads medsatspuljepartierne om en tættere opfølgning og håndholdtindsats til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere, herunderde udsatte personer som tidligere var på nedsatte ydelser.Hvordan vi bedst sikrer, at dem, der kan arbejde, hurtigstmuligt kommer i job, og hvordan vi tager hånd om kontant-hjælpsmodtagere med sammensatte sociale problemer, vilhave en central plads i regeringens overvejelser om en re-form af kontanthjælpsområdet.Særligt de unges situation ligger mig på sinde. Næsten50.000 unge er i dag på kontanthjælp. Langt de fleste af demhar ikke en uddannelse. Regeringens mål er, at de skal haveen uddannelse, så de bliver rustet til et liv med job og kolle-ger.De etniske minoritetskvinder er der et særligt behov for attage hånd om. Selv om langt de fleste nydanske kvinder i deseneste år er kommet i arbejde eller i uddannelse, er der fort-sat en stor gruppe, som er langt fra arbejdsmarkedet på grundaf helbredsmæssige og sociale problemer. Og her hjælper detaltså ikke, at kontanthjælpssystemet med timeregler i minoptik skubber indvandrekvinder endnu længere væk fra ar-bejdsmarkedet ved at gøre nogle indvandrekvinder til hjem-megående.Som led i aftalte satspuljeforhandlinger er det aftalt, at dergøres en koordineret indsats for at bringe indvandrerkvinder
3
ud af kontanthjælpssystemet gennem en bedre tilrettelæggel-se af den kommunale indsats og brug af frivillige mentorer.Og så vil regeringen tage fat på reformer af førtidspensions-systemet, fleksjob, kontanthjælps- og aktiveringssystemet.Alt sammen set i det perspektiv, at udbuddet af arbejdskraftskal øges.Vi håber det nye flertal i Folketinget vil være med til en ind-sats, der vil understøtte, at vi bringer flere mennesker tætterepå arbejdsmarkedet, samtidig med at vi afskaffer de laveydelser.[Baggrund:Arbejdmarkedstilknytning måles ofte som erhvervsfrekvens, der er gengivet for danskere,indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere i denne tabel:
Befolkning og arbejdsmarked. Erhvervsfrekvens2004200520062007200820092010Erhvervs- Erhvervs- Erhvervs- Erhvervs- Erhvervs- Erhvervs- Erhvervs-frekvens frekvens frekvens frekvens frekvens frekvens frekvensPersoner med78,4dansk oprindelseIndvandrere fraHeleikke-vestlige lan- 53,0lan-dedetEfterkommere fraikke-vestlige lan- 62,8deKilde: www.Jobindsats.dk]
78,054,2
78,355,8
78,959,0
78,960,1
76,255,6
74,553,0
63,2
64,7
68,6
69,7
64,4
59,6
4