Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 16. oktober 2012
Under henvisning til udvalgets brev af 20. september 2012 følger her-med social- og integrationsministerens endelige svar på spørgsmål nr.UUI 570 (UUI Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MartinHenriksen (DF).
ALB/ J.nr. 2012-6009
Spørgsmål nr. UUI 570:”Er ministeren tilfreds med regeringens udlændinge- og integrationspolitik,og såfremt ministeren er tilfreds, vil ministeren så venligst fremhæve rege-ringens konkrete tiltag, som mærkbart har forbedret integrationen i Dan-mark?"
Svar:Den forrige regering efterlod et stort arbejde til regeringen på det udlændin-ge- og integrationspolitiske område. Det arbejde er i gang, og jeg er tilfredsmed fremskridtene.For så vidt angår den del af spørgsmålet, der drejer sig om konkrete tiltag påintegrationsområdet, henviser jeg til besvarelsen af spørgsmål nr. UUI 515(UUI, Alm. del) fra samme spørger.I forhold til den del af spørgsmålet, der omhandler regeringens udlændinge-politik, har Justitsministeriet oplyst følgende:”Regeringen har allerede gennemført en lang række af de ændringer påudlændingeområdet, som indgår i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 –”Et Danmark, der står sammen”.Det overordnede formål med disse ændringer er i vidt omfang at skabe enny balance i integrations- og udlændingepolitikken.Det er regeringens holdning, at udlændingepolitikken skal fremme integrati-onen. Regeringen ønsker, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal
2være en del af det danske samfund, og at de skal mødes med rimelige oggennemskuelige krav. Det skal være klare og enkle krav, som motiverer denenkelte udlænding til at tage et arbejde og lære dansk.Folketinget vedtog i maj 2012 regeringens lovforslag om bl.a. ændring afægtefællesammenføringsreglerne (Lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændringaf udlændingeloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om æg-tefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, ivisse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, re-præsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.).Med lovforslaget er der gennemført regler, der understøtter, at ægtefælle-sammenførte udlændinge mødes med klare krav om en aktiv indsats foregen integration i det danske samfund.Regeringen har afskaffet det pointsystem for ægtefællesammenføring, somden tidligere regering indførte, og som skabte en unødig barriere for herbo-endes adgang til at få en udenlandsk ægtefælle her til landet. Pointsystemetvar ekskluderende til skade for integrationen.De udlændinge, der ægtefællesammenføres, skal have klare og enkle inci-tamenter til – når de er meddelt opholdstilladelse – løbende og målrettet atlære det danske sprog og få et godt grundlag for deres integration i det dan-ske samfund.Derfor er fortsat ophold som ægtefællesammenført gjort betinget af beståetdanskprøve. Der er indført et krav om, at ægtefællesammenførte udlændin-ge skal bestå en danskprøve senest 6 måneder efter ankomsten til Dan-mark.De ændringer af reglerne om familiesammenføring med børn, som Folketin-get vedtog i juni 2012 (Lov nr. 566 af 18. juni 2012 om ændring af udlændin-geloven (Ændring af reglerne om grundlag for en vellykket integration sombetingelse for familiesammenføring med børn), er også et udtryk for, at rege-ringens udlændingepolitik understøtter integrationen.Ændringerne angår reglerne om, hvornår børn kan blive familiesammenførtmed en forælder, der allerede bor i Danmark, hvis forælderen venter mereend 2 år med at søge barnet familiesammenført, og barnet og den andenforælder begge bor i hjemlandet.Tidligere skulle der altid foretages en vurdering af barnets grundlag for envellykket integration.Integrationsvurderingen gælder stadig, men der er indført en aldersgrænse,der betyder, at børn under 8 år ikke skal integrationsvurderes. Det er rege-ringens opfattelse, at børn, der endnu ikke er fyldt 8 år, og som således vil få
3deres formative år i Danmark, må formodes at have gode muligheder forintegration.Det er regeringens opfattelse, at den tidligere ordning, hvorefter også heltsmå børn skulle integrationsvurderes, udgjorde en unødvendig forhindring tilskade for integrationen.Selve vurderingen i de tilfælde, hvor barnet skal integrationsvurderes, erogså ændret.Bl.a. lægges der nu større vægt på, om forælderen i Danmark selv er godtintegreret og dermed vil kunne hjælpe barnet til en god integration.Et andet eksempel på, at regeringens udlændingepolitik understøtter inte-grationen, er ændringerne af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse.Folketinget vedtog i juni 2012 regeringens lovforslag om bl.a. ændring afreglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse (Lov nr. 572 af 18. juni 2012om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænsetopholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelseaf ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet og langtidsvisumtil adoptivbørn).De nye regler er et udtryk for regeringens ønske om, at tidsubegrænset op-holdstilladelse er baseret på betingelser, der enkelt og målrettet styrker denenkelte udlændings incitament til at blive godt integreret i Danmark.Regeringen ønsker også, at udlændinge, som aktivt og efter bedste evnegør en indsats for en vellykket integration, skal have en reel mulighed for atopnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Tidsubegrænset opholdstilladelse er nu betinget af 5 års ophold. Tidligerevar der en 4-årsregel, som var mere eller mindre illusorisk på grund af kra-vene i pointsystemet, som nu er afskaffet.Med det nye krav om 5 års ophold er der fastsat en realistisk tidsramme foropfyldelse af de nye betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse.Selvforsørgelse og danskkundskaber er udtryk for, at man er velintegreret idet danske samfund. Selvforsørgelse og danskkundskaber er derfor stadigen forudsætning for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Regeringen ønsker herudover, at udlændinge integreres både gennem ud-dannelse og beskæftigelse.De nye regler understøtter den enkelte udlændings muligheder for at tilrette-lægge et mere fleksibelt integrationsforløb ved at sidestille uddannelse med
4beskæftigelse, således at både uddannelse og beskæftigelse indgår vedopgørelsen af beskæftigelseskravet. Herved styrkes incitamentet til at tageen uddannelse og muligheden for en vellykket integration på arbejdsmarke-det og i det danske samfund i øvrigt.”
Karen Hækkerup/ Henrik Thomassen