UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BF og BG i Folketingets

Integrationsudvalg den 11. september 2012 kl. 16.00.

Samrådsspørgsmål BF:

”Ministeren bedes redegøre for den aktuelle situation i forbin-delse med tilstrømningen af asylansøgere til Danmark. Herun-der bedes ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre forat nedbringe antallet af udlændinge, der søger om asyl i Dan-mark, samt redegøre for hvordan regeringen agter at udsendeflere afviste asylansøgere?”

Samrådsspørgsmål BG:

”Hvordan vil ministeren nedbringe de stigende udgifter tilasylområdet”

1. Jeg vil gerne understege, at regeringen ikke har ændret asylreglerne – ogheller ikke har i sinde at gøre det!Jeg er glad for at få denne mulighed for at redegøre over for udvalget forindrejsesituationen på asylområdet i lyset af sommerens forskellige histo-rier om stigende indrejsetal, mangel på asylcentre osv.Jeg vil gerne besvare de to stillede spørgsmål i forlængelse af hinanden,idet der er nær sammenhæng mellem antallet af asylansøgere, som indrej-ser i landet, og udgifterne på asylområdet.2. Der er indtil videre indrejst ca. 3.700 asylansøgere i Danmark i 2012.Indrejsetallet er nu på niveau med hele 2011. I 2010 var indrejsetallet5.100.Størstedelen af de nyindrejste asylansøgere er fra Somalia (ca. 600), Syrien(ca. 580), Afghanistan (ca. 400) og Iran (ca. 320).Det forventes, at der i hele 2012 vil indrejse ca. 6.000 asylansøgere. Tilsammenligning forventes Norge at modtage ca. 10.000 asylansøgere ogSverige forventes at modtage ca. 40.000 asylansøgere i år.Når vi oplever krig og ufred i verden, ser vi af gode grunde ofte, at det fø-rer flere asylansøgere med sig.Mennesker, der har behov for beskyttelse på grund af risiko for forfølgel-se, eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling i deres hjem-land, har krav på asyl, og det får de naturligvis. Hvis man ikke har et be-skyttelsesbehov, skal man rejse hjem. Det er kernen i vores asylsystem.Det var det tidligere, og det er det også i dag.3. Lige nu betyder borgerkrigen i Syrien, at mange mennesker flygter til deomkringliggende lande, men mange finder også vej til EU og Danmark.Man får ikke nødvendigvis asyl, fordi man flygter fra borgerkrigen i Syri-en, men som situationen er lige nu, har Flygtningenævnet besluttet, at viikke sender mennesker hjem til Syrien, medmindre de rejser frivilligt.Det vurderes, at ca. 250.000 syrere er flygtet ud af Syrien, og tallet forven-tes fortsat at stige.Det er selvfølgelig noget, der kan mærkes på antallet af asylansøgere rundt2

om i Europa og i resten af verden.4. Et andet land med interne uroligheder er Somalia. Situationen i Somaliaer således, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolen har besluttet,at asylansøgere fra store dele af Somalia har krav på asyl. Derfor oplevervi og landene omkring os en stigning i antallet af somaliske asylansøgere.Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og sager, derindbringes for Domstolen, er – ligesom borgerkrigen i Syrien og urolighe-derne i Somalia – udefra kommende faktorer, der har betydning for stig-ningen i antallet af asylansøgere.Vi har kortvarigt oplevet en betydelig stigning i antallet af somaliske asyl-ansøgere, men de nyeste tal viser, at den tendens ser ud til at aftage. I junimåned modtog Danmark således ca. 200 somaliske asylansøgere, mens vi iaugust måned kun fik 60.5. Hertil kommer, at halvdelen af de asylansøgere, der indrejser i Dan-mark, tidligere har søgt om asyl i et andet EU-land – primært i Italien ogGrækenland – og derfor efter Dublin-forordningen som udgangspunkt vilskulle overføres til disse lande.I forhold til Grækenland har der imidlertid ikke kunnet foretages overfør-sel efter Dublin-forordningen siden juli 2010 på grund af situationen forasylansøgere i Grækenland. For så vidt angår Italien, kan der på baggrundaf to sager, som er indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol, for tiden ikke overføres særligt sårbare personer.I de tilfælde behandler Danmark asylsagen.6. Men der arbejdes selvfølgelig også uden for landets grænser.Jeg synes, at det er værd at nævne, at Danmark via den danske nærområde-indsats bidrager til at hjælpe flygtninge med at få beskyttelse så tæt sommuligt på deres hjemlande, således at de ikke tvinges ud på risikofyldterejser for at opnå beskyttelse.Danmark har for eksempel ydet en omfattende nærområdeindsats i og om-kring Afrikas Horn, der blandt andet vedrører somaliere. Ligeledes er derydet en stor indsats for de irakiske flygtninge i Syrien og Jordan.Senest er der givet humanitære bidrag til indsatsen for de mange tusindeinternt fordrevne og flygtninge fra Syrien.3

I den forgangne uge er der bevilget yderligere 15 mio. kr. og afsat 25 mio.kr. til denne krise, hvilket bringer det samlede danske bidrag op på ca. 100mio. kr.7. Danmark modtager stadig en del asylansøgere fra visse lande, hvor dersom udgangspunkt ikke er risiko for forfølgelse. Regeringen arbejdersammen med vores nabolande for at bekæmpe ulovlig indvandring i EU.Formålet er netop at begrænse tilstrømningen af indvandrere, der benytterasylsystemet som midlertidigt opholdsgrundlag i Danmark.Under det danske EU-formandskab opnåede vi enighed i Rådet om en om-fattende handlingsplan til bekæmpelse af ulovlig indvandring. Handlings-planen vedrører samarbejde med tredjelande, en styrket grænsekontrol vedde ydre grænser til EU, udsendelse og bekæmpelse af misbrug af lovligeindvandringsmuligheder. Et af fokusområderne i handlingsplanen er dengræsk/tyrkiske grænse.8. Det er vigtigt for et velfungerende asylsystem, at afviste asylansøgereforlader landet, når de har fået endeligt afslag.Som jeg redegjorde for i fredags her i udvalget, er der for tiden ca. 1.400afviste asylansøgere i udsendelsesposition, hvor i hvert fald ca. 840 af dis-se ikke vil medvirke til deres udsendelse. Sagen om stigende antal afvisteasylansøgere er – som jeg også tidligere har nævnt – en sag, regeringen harovertaget fra den tidligere regering, da antallet af afviste asylansøgere harværet stigende siden 2009.Alle parter kommer længst med hjemrejse af frivillighedens vej, og asyl-ansøgere skal motiveres hertil. Men hvis afviste asylansøgere ikke vælgerfrivillighedens vej, så må de hjemsendes tvangsmæssigt. Vores asylsystembryder sammen, hvis vi ikke håndhæver det princip meget konsekvent.Regeringen er meget optaget af at få løst denne udfordring, og vi undersø-ger hele tiden nye muligheder for at fremme frivillig udrejse og om nød-vendigt gennemføre tvangsmæssig udsendelse.9. For så vidt angår udgifterne på asylområdet, så afhænger de naturligvisaf antallet af asylansøgere, og udgifterne vil derfor stige i takt med et sti-gende antal asylansøgere.

Der er i øjeblikket indkvarteret ca. 5.500 asylansøgere, og det er ca. 1.200flere end primo 2012. Det pres kan selvfølgelig mærkes.Da der ikke har været ledig kapacitet i indkvarteringssystemet, har Udlæn-dingestyrelsen været nødt til at etablere en række midlertidige relativt dyreindkvarteringspladser.Det er dog vigtigt for mig at pointere, at udgifterne til indkvartering afasylansøgere de seneste tre år, som følge af stigende indrejsetal, har liggetpå et relativt højt niveau på ca.1 mia. kr. årligt. Der er således ikke tale omen eksplosiv vækst i udgifterne til asylansøgere i 2012.Tværtimod er der tale om en næsten tredobling af udgifterne til asylansø-gere under den tidlige regering fra ca. 370 mio. kr. i 2008 til ca. 940 mio.kr. i 2010.Der har i den seneste tid været en del fokus på udgifterne til sundhedsbe-handlingen af asylansøgere, hvor der er registreret en stigning i udgifterne.Stigningen kan primært henføres til stigende udgifter til hospitalsbehand-ling.Udgifterne til asylansøgernes indkvartering og underhold vil altid varierealt efter, hvilke konflikter, der opstår, og hvordan de udvikler sig. Verdener efterhånden så lille, at intet land heller ikke Danmark kan se sig fri for atblive påvirket i en eller anden grad, når der udbryder krig og ufred. Menregeringen følger selvfølgelig udviklingen tæt og ser løbende på nye løs-ninger af de udfordringer vi møder på asylområdet.Regeringen har fokus på, at nedbringe sagsbehandlingstiderne på heleasylområdet herunder udgiftsområdet for at sikre, at udgifterne på asylom-rådet uanset stigende indrejsetal begrænses mest muligt.