Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
1063365_0001.png
1063365_0002.png
Social- og IntegrationsministerietJustitsministerietMinisteriet for Ligestilling og Kirke

Kommissorium for arbejdsgruppen om parallelle retsopfattelser- og praksisser i Danmark

Baggrund:

Den 1. november 2011 offentliggjorde SFI rapporten ”Parallelle retsopfattelser i Danmark – et kvalitativtstudie af privatretslige praksisser”, der belyser, hvordan religiøse minoritetsgrupper i Danmark, isærmuslimer, anvender religiøse principper og instanser på det privatretslige område.Rapporten dokumenterer, at der findes parallelle retsopfattelser- og praksisser i Danmark. Det gælder isærpå familieretsområdet i forbindelse med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed (”nikah”) og opløsning afægteskaber.Rapporten viser, at dette kan have en række alvorlige konsekvenser for de involverede.Alle borgere i Danmark er sikret lige adgang til skilsmisse, men ifølge islamiske normer har mænd lettereved at opløse et nikah-forhold end kvinder. Derfor kan det for eksempel være vanskeligt for nogle kvinderat forlade et voldeligt nikah-forhold, fordi manden kan udnytte de religiøse normer til at fastholde kvinden iforholdet. Det betyder, at der ikke er ligestilling mellem mænd og kvinder på dette område.Mænd kan desuden i nogle tilfælde kræve pengebeløb af kvinder for at acceptere deres ønsker om atopløse nikah-forholdet. Undersøgelsen viser desuden, at kvinderne ikke altid får opbakning af de religiøseautoriteter til at opløse disse religiøse samlivsforhold, hvilket kan medvirke til at fastholde kvinderne iuønskede parforhold.I nogle tilfælde indgås der også nikah-forhold blandt mindreårige.Social- og Integrationsministeren nedsætter på denne baggrund en arbejdsgruppe, som skal udarbejdeanbefalinger om, hvordan disse udfordringer bedst håndteres.

Formål:

Arbejdsgruppen skal belyse de eksisterende regler og fremkomme med overvejelser til eventuelleregelændringer, retningslinjer og initiativer til at håndtere ovennævnte problemstillinger, herunder forslagtil en øget oplysningsindsats. Arbejdsgruppens arbejde skal koordineres med den indsats, der iværksættes iforbindelse med den samlede strategi mod æresrelaterede konflikter.

Arbejdsgruppens opgaver:

På baggrund af en gennemgang af relevante dele af familie- og ægteskabslovgivningen,udlændingelovgivningen og eventuel anden relevant lovgivning skal arbejdsgruppen vurdere behovet for og
Social- og IntegrationsministerietJustitsministerietMinisteriet for Ligestilling og Kirkefremkomme med overvejelser om eventuelle ændringer på området. Arbejdsgruppen skal i den forbindelsebl.a. gennemgå reglerne om erhvervelse, anvendelse og inddragelse af en vielsesbemyndigelse ogretningslinjerne for godkendelse af trossamfund og reglerne om religiøse forkyndere og missionærersophold og arbejde i Danmark.Arbejdsgruppen skal desuden fremkomme med forslag til øvrige foranstaltninger, herunder:1. Initiativer der kan bidrage til videns- og kompetenceopbygning af socialmedarbejdere og andre, derarbejder med religiøst betingede konflikter.2. Øget rådgivning til udsatte kvinder om rettigheder ifølge dansk lovgivning.3. Styrket oplysningsindsats til religiøse forkyndere og trossamfund om dansk familieret ogsamfundsforhold.

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen sammensættes med repræsentanter fra Social- og Integrationsministeriet, herunderFamiliestyrelsen, Justitsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Formandskabet forarbejdsgruppen varetages af Social- og Integrationsministeriet, som også varetagersekretariatsfunktionerne.Arbejdsgruppen kan foretage høring af andre ministerier og relevante organisationer. Endvidereiværksættes en høring af udvalgte europæiske lande vedrørende deres erfaringer med problematikkenomkring religiøse vielser.

Tidsplan:

Arbejdsgruppen påbegynder arbejdet primo december 2011.Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde ultimo marts 2012. Status for arbejdet forelægges for Social- ogintegrationsministeren midt februar 2012.Arbejdsgruppens overvejelser fremlægges i form af katalog over mulige lovgivningsmæssige tiltag ogforslag til elementer, der kan indgå i en samlet indsats (handlingsplan) på området.Finansieringen af eventuelle tilpasninger af de eksisterende regler og indsatser eller eventuelle nye tiltag på
området skal ske inden for de respektive ministerområders eksisterende økonomiske rammer.