Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
1161384_0001.png
1161384_0002.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har i brev af 6. september 2012stillet følgende spørgsmål nr. 513 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
2. oktober 2012J.nr. 12/089541

Spørgsmål nr. 513:

”Ministeren bedes oplyse, om regeringen vil iværksætte et omfattende tilsynmed erhvervsakademiers, professionshøjskolers og universiteters udbud afuddannelser til udenlandske studerende i Danmark med henblik på at afdækkesnyd med danske opholdstilladelser blandt udenlandske studerende (fupstuderen-de), og vil ministeren i forlængelse af tilsynet orientere udvalget omresultatet, herunder oplyse inden for hvilke grupper problemet med ”fupstuderen-de” er mest udbredt?”

Endeligt svar:

Som minister har jeg ansvaret for behandlingen af tredjelandsstatsborgeres ansøg-ning om uddannelsesophold i Danmark. Tilsyn i forhold til uddannelsesinstitutio-ners udbud af uddannelser, herunder også uddannelser til udenlandske studerendehenhører under Uddannelsesministeriets ressort. Til brug for besvarelsen har jegderfor anmodet om et bidrag fra uddannelsesministeren, som har oplyst følgende:”Det tidligere Undervisningsministerium gennemførte i 2008 et omfattende tilsynmed erhvervsakademier og professionshøjskolers udbud af uddannelse til uden-landske studerende i Danmark. På baggrund af tilsynet blev der iværksat en rækkeinitiativer for at forhindre, at udlændinge udnytter muligheden for at få opholdstil-ladelse som studerende til illegalt ophold i Danmark.Blandt andet blev der udarbejdet et Code of Conduct, som er tiltrådt af samtligeerhvervsakademier, professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler. Af Code ofConduct fremgår det, at de udenlandske studerendes studieaktivitet registreres ihenhold til bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelsetil studerende, således at det hurtigt bliver opdaget, hvis den studerende ikke erstudieaktiv. Ved afbrydelse af uddannelsen informerer uddannelsesinstitutionen dedanske immigrationsmyndigheder herom.Universiteterne har ligeledes tiltrådt retningslinjer for udbud af danske universi-tetsuddannelser til internationale studerende. Derudover har universiteterne ogsåpligt til at indberette internationale studerende, hvis de ikke længere er studieakti-ve.
Det er Uddannelsesministeriets indtryk, at uddannelsesinstitutionerne har fokus påde internationale studerendes studieaktivitet. Skulle der vise sig en udvikling, hvorde udenlandske studerendes studieaktivitet falder, vil Beskæftigelsesministeriet isamarbejde med Uddannelsesministeriet overveje, hvilke initiativer der kan sættes iværk.”Det bemærkes, at det er Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, som behandleransøgninger om uddannelsesophold i Danmark. Styrelsen gennemfører endviderekontrolindsatser i forhold til blandt andet udenlandske studerendes studieaktivitet.Jeg henviser til min besvarelse af BEU spørgsmål nr. 283 (alm. del) af 11. maj2012.Afslutningsvist kan jeg oplyse, at jeg har igangsat et reformarbejde, der sigter modat komme med et oplæg til ændringer på området for international rekruttering ogreglerne for udenlandske studerendes ophold i Danmark.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2