Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
1158894_0001.png
1158894_0002.png
1158894_0003.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge-og IntegrationspolitikFolketingetChristiansborg1240 København K.
Dato: 24. september 2012Kontor: Kontoret for HumanitærtOphold og UdsendelserSagsbeh: Liv Ann UggerhøjSagsnr.: 2012-0032-0375Dok.: 532030
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 498 (alm. del), som Folketin-gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-nisteren den 24. august 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MartinHenriksen (DF).
Morten Bødskov
/ Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

UUI alm. del. Spørgsmål nr. 498 fra medlem af Folketinget Martin

Henriksen (DF):

”Hvad er ministerens holdning til, at Rigspolitiet ifølge Politi-ken den 24. juli 2012 ikke længere anmelder folk på tålt op-hold, når de overtræder meldepligten, og er denne ændringgodkendt af ministeren?"

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at politiets afgørelseom meldepligt er en afledet effekt af udlændingemyndigheder-nes afgørelse om tålt ophold samt bestemmelse om opholds-sted i medfør af udlændingelovens § 42a, stk. 8. Langt hoved-parten af udlændingene på tålt ophold er pålagt at tage ophold iCenter Sandholm med deraf følgende meldepligt samme sted.Overholdelse af en pålagt meldepligt påses af politiet. Mang-lende overholdelse af meldepligten kan sanktioneres i medføraf udlændingelovens § 60, stk. 1. I praksis foregår det således,at politiet indgiver en anmeldelse til det stedlige politi, hvis enudlænding på tålt ophold ikke møder op til en pålagt melde-pligtDen 1. juni 2012 afsagde Højesteret dom i en sag vedrørendeen iransk statsborger, som er på tålt ophold og frem til dom-mens afsigelse ved udlændingemyndighedernes bestemmelsevar pålagt at tage ophold i Center Sandholm. Endvidere var ud-lændingen pålagt meldepligt tre gange ugentligt.Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at Udlændingeser-vice (nu Udlændingestyrelsen) afgørelse om opholdspligt iCenter Sandholm udgjorde et uproportionalt indgreb i udlæn-dingens bevægelsesfrihed, og Højesteret ophævede på denbaggrund afgørelsen om ophold som ugyldig.Som konsekvens heraf fandt Højesteret også, at afgørelsen ommeldepligt måtte ophæves som ugyldig, idet Højesteret samti-dig bemærkede, at dette ikke udelukkede, at der kunne træffesen ny afgørelse om meldepligt.Rigspolitiet skal bemærke, at Højesterets dom, i forhold tilspørgsmålet om meldepligt, indtil videre alene har haft en kon-sekvens for udlændingen i den konkrete sag, idet de øvrige ud-2
lændinge på tålt ophold fortsat er pålagt meldepligt i sammeomfang som før dommens afsigelse.Der er således i praksis ingen ændring i forhold til de pågæl-dende udlændinges pligt til at møde op i overensstemmelsemed den pålagte meldepligt.Rigspolitiet skal dog samtidig bemærke, at det som konse-kvens af Højesterets dom er bestemt, at der skal foretages engennemgang af samtlige sager vedrørende de udlændinge, deraktuelt er på tålt ophold med henblik på en fornyet vurderingaf grundlaget for pålæggene om både ophold- og meldepligt.Denne fornyede vurdering skal ske i lyset af de af Højesteretinddragne kriterier, herunder navnlig i forhold til spørgsmåletom proportionalitet.Idet det således ikke på nuværende tidspunkt kan udelukkes, atHøjesterets dom kan give anledning til ændring af nogle af degældende afgørelser om meldepligt, har Rigspolitiet – efterorientering af Justitsministeriet – besluttet, at der aktuelt ikkeskal ske anmeldelse til det stedlige politi af manglende over-holdelse af meldepligten.Rigspolitiet skal dog samtidig understrege, at manglende over-holdelse af meldepligten fortsat registreres af Rigspolitiet, ogat Rigspolitiet således, når ovennævnte fornyede vurdering afde enkelte sager er foretaget, vil kunne foretage anmeldelse ifornødent omfang tilbage til tidspunktet for afsigelsen af Høje-sterets dom.”
3