Spørgsmål nr. 470 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Ifølge Liberal Alliance bør personer med midlertidig opholdtil-ladelse udvises, hvis de begår straffelovsovertrædelser, menspersoner med permanent ophold bør udvises, hvis de begår per-sonfarlig kriminalitet eller andengangskriminalitet. Ministerenbedes give en juridisk vurdering af, om det er muligt at strammeudvisningsreglerne i overensstemmelse med Liberal Alliancesforslag uden at komme i strid med konventioner og Danmarksøvrige internationale forpligtelser.”

Svar:

Udlændingelovens §§ 22-24 indeholder regler om udvisning af udlændin-ge, der idømmes frihedsstraf for kriminalitet. Det følger således af udlæn-dingelovens § 22, nr. 1-3, at udlændinge, der har haft ophold her i landet imere end de sidste 9 år, dog 8 år hvis der er tale om udlændinge med op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), kan udvises, hvis deidømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller mindst 1 års fængselfor flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf.Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5år kan, udover de tilfælde, der er omfattet af § 22, nr. 1-3, udvises, hvis deidømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller af mindst 6 månedersfængsel for flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget fri-hedsstraf, jf. udlændingelovens § 23, nr. 2-4.Andre udlændinge, dvs. udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her ilandet i mere end de sidste 5 år, kan udvises af de grunde, der er omfattetaf §§ 22 og 23, jf. § 24, nr. 1. Herudover kan disse udlændinge udvises,hvis de idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens§ 24, nr. 2, altså uanset straffens længde.Idømmes en udlænding ubetinget frihedsstraf for bestemte straffelovsover-trædelser, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4-8, kan udlændingen udvisesuanset varigheden af opholdet i Danmark og uanset længden af den idømtefrihedsstraf. Det gælder en lang række straffelovsovertrædelser, men ogsåvisse overtrædelser af blandt andet lov om euforiserende stoffer.

Adgangen til at udvise en udlænding ved dom efter udlændingelovens §§22-24 er således som udgangspunkt knyttet til den konkret idømte straf forden begåede kriminalitet samt til varigheden af udlændingens ophold her ilandet. Dog er der en særlig udvidet adgang til udvisning for en lang rækkeovertrædelser af blandt andet straffeloven uanset længden af opholdet her ilandet og den idømte straf.En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes det, om det kri-minelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne herom. Er dette til-fældet, vurderes det konkret, om der er forhold, der taler imod udvisning.Denne vurdering tager udgangspunkt i udlændingelovens § 26.Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§22-24 og § 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser. Udgangspunktet er således, at der skal ske udvisning ialle sager, der er omfattet af §§ 22-24 eller § 25, medmindre dette vil værei strid med Danmarks internationale forpligtelser.En række internationale forpligtelser indeholder bestemmelser af betyd-ning for spørgsmålet om, hvorvidt udvisning kan ske. I den forbindelse erDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørendetillægsprotokoller særlig relevant.EMRK indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere med-lemsstaternes adgang til at udvise udlændinge på grund af et strafbart for-hold. Nogle af konventionens bestemmelser har dog betydning i den for-bindelse, navnlig EMRK artikel 3 og 8.Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej heller umenneske-lig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen er absolut ogtillader ikke nogen undtagelser. En udlænding kan således aldrig udsendestil et land, hvor den pågældende må antages at blive behandlet i strid medartikel 3.Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sitprivat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvel-sen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og ernødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed,den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebyggeuro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller forat beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.3

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages ind-greb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingel-serne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, atindgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold tilde formål, indgrebet (udvisningen) skal varetage (proportionalitetsafvej-ning). Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samletog konkret vurdering af en række elementer.Efter Domstolens praksis vil det være proportionalitetsafvejningen, der erafgørende for, om en udvisning af en kriminel udlænding vil være forene-lig med EMRK artikel 8. Domstolen har i sin nyere praksis angivet ret-ningslinjer for proportionalitetsafvejningen, bl.a. med henblik på at vejledede nationale domstole om anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager og hari den forbindelse understreget, at den vægt, der må lægges på de enkeltekriterier, nødvendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete omstæn-digheder, jf.Maslov mod Østrig,dom af 23. juni 2008, pr. 70. I den nævn-te doms pr. 68 opregnes følgende kriterier:den begåede kriminalitets art og grovhedvarigheden af den udvistes ophold i bopælslandettiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd idenne periodede berørte personers statsborgerskabden udvistes familiesituation, herunder ægteskabets varighed ogandre faktorer der viser familielivets effektivitethvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten, da forholdetblev etablerethvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alderalvorligheden af de problemer den medfølgende ægtefælle i givetfald vil blive udsat for i den udvistes oprindelseslandbørnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig al-vorligheden af de vanskeligheder, som den udvistes børn medsandsynlighed vil møde i det land, som den udviste udvises til, ogfastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værts-landet og med modtagerlandet.For en mere udførlig gennemgang af Domstolens praksis på området – ogDanmarks øvrige internationale forpligtelser – kan henvises til afsnit 5.3 i4

justitsministerens lovforslag nr. 180 af 26. april 2012 om ændring af ud-lændingeloven.

3.

Som det fremgår, beror afgørelsen af, om det er foreneligt med EMRKartikel 8 at udvise en udlænding for begået kriminalitet, på en afvejning afen række forhold over for hinanden. Domstolen vil som udgangspunkt sta-tuere krænkelse, hvis der ikke ved proportionalitetsafvejningen er sketinddragelse af alle de opregnede kriterier, i det omfang disse er aktuelle iden konkrete sag, jf. hertil f.eks.Sezen mod Holland,dom af 31. januar2006.Afvejningen kan således ikke inden for rammerne af Danmarks internatio-nale forpligtelser gennemføresalenepå grundlag af karakteren af den be-gåede kriminalitet, og hvilken type opholdstilladelse en udlænding måttevære i besiddelse af.