Spørgsmål nr. 47 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (Alm.

del):

”På baggrund af artiklen ”Chok: 28-årig tvunget til at forlade familie” fra Nordjyske den 2. no-vember 2011 bedes ministeren redegøre for Udlændingeservices praksis, for så vidt angår bars-lende kvinders mulighed for at blive undtaget fra kravet om ikke at have modtaget offentligforsørgelse ved familiesammenføring.”

Svar:

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 5, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, medmindreganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, skal be-tinges af, at den herboende person i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke harmodtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Perioden, hvori den herboende ikkemå have modtaget hjælp, blev ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 ændret fra 1 år til 3 år. Ændrin-gen gælder for ansøgninger indgivet efter 1. august 2010.I forbindelse med reformen af ægtefællesammenføringsreglerne (indførelse af pointsystem) vedlov nr. 601 af 14. juni 2011 fremgår følgende om bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5,af afsnit 2.1.5. i lovforslag nr. L 168 af 17. marts 2011:”Det følger af betingelsen i § 9, stk. 5, at opholdstilladelse ved ægtefællesammenføring, medmindre ganskesærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, skal betinges af, at den herbo-ende i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitikeller integrationsloven. Det omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssigstørrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension ellertræder i stedet herfor.Den nuværende affattelse af betingelsen blev indsat ved lov nr. 572 af 31. maj 2010. Betingelsen om, at denherboende ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på3 år forud for afgørelsestidspunktet, gælder uafhængigt af, om der i øvrigt stilles krav til den herboende om atkunne godtgøre sin forsørgelsesevne, jf. § 9, stk. 3.Som eksempler på ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension, kan nævnes ledig-hedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelserne for at modtage fleksydelse med henblik på en tilba-getrækning fra arbejdsmarkedet, og ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie.

Som yderligere eksempel på en ydelse, der må sidestilles med pension, kan nævnes det tillæg, som kan udbeta-les til brøk-førtidspensionister efter lov om aktiv socialpolitik § 27 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. au-gust 2003, som senest er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009.Revalideringsydelser efter lov om aktiv socialpolitik anses derimod ikke som ydelser, der kan sidestilles medeller træder i stedet for løn eller pension. Modtagelse af revalideringsydelser inden for de seneste 3 år forud forafgørelsestidspunktet er således en hindring for opfyldelse af kravet i § 9, stk. 5.Det kan forekomme, at ydelser, som er begrundet i et enkeltstående tilfælde, udbetales flere gange. Udlændin-gemyndighederne foretager i sådanne tilfælde en vurdering af, hvorvidt hjælpen kan anses som enkeltståendeydelser. Der lægges herved afgørende vægt på, om hjælpen er udbetalt over en kort periode.I praksis er betingelsen endvidere blevet fraveget, hvor de kommunale myndigheder selv har tilkendegivet athave givet herboende og ansøger forkert eller misvisende rådgivning om konsekvenserne af modtagelse afydelser efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, samt i enkelte sager, hvor sagens faktiske om-stændigheder har indikeret, at herboende og ansøger havde modtaget forkert eller misvisende vejledning fra dekommunale myndigheder trods manglende tilkendegivelse herom fra de pågældende myndigheder.For en nærmere beskrivelse af, hvornår betingelsen kan fraviges, henvises til afsnit 2.1.4.Desuden kan Danmarks forpligtelse til at beskytte kvinders rettigheder, jf. CEDAW-konventionen, se afsnit2.5, føre til, at kravet om ikke at have modtaget bestemte typer af offentlig hjælp i 3 år forud for ansøgningenfraviges. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis behovet for hjælp er opstået som følge af, at den herboendeer gået på barselsorlov fra et job, som den pågældende efter endt barsel skal vende tilbage til, og under barslenmodtog hjælp til forsørgelse.”

Det fremgår videre af afsnit 2.1.4. i lovforslag nr. L 168 af 17. marts 2011:”Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 365 af 6. juni 2002, at der som udgangspunkt skal stilles krav omøkonomisk sikkerhedsstillelse i alle tilfælde af ægtefællesammenføring, og at der kun vil kunne undtages frakravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor ægtefællesammenføring skal tillades som følge afDanmarks internationale forpligtelser.Der kan således kun helt undtagelsesvist være ganske særlige grunde, der afgørende taler for, at der ikke skalstilles krav om sikkerhedsstillelse. Det vil navnlig være tilfældet, hvis ægtefællerne ellers henvises til at levesom familie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tageophold. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person med opholdstilladelse som flygtning eller medbeskyttelsesstatus, som er gift med en person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvorden pågældende fortsat risikerer forfølgelse, dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf.”