Jeg kan oplyse, at der er blevet lavet en række undersøgelser, som havde til formålat belyse effekten af starthjælpen, kontanthjælpsloftet og time-reglen.Jeg refererer fra hovedkonklusionerne på de forskellige undersøgelser nedenfor.Som det fremgår af konklusionerne på undersøgelserne fra fx RockwoolfondensForskningsenhed fra henholdsvis 2007 og 2009, så har starthjælpen haft en beskæf-tigelseseffekt. Det fremgår imidlertid også, at mange er uden beskæftigelse, og atde har dårlig økonomi og dermed ringe levevilkår, der for nogles vedkommendenærmer sig absolut fattigdom.Den samme tendens fremgår af SFI´s undersøgelse fra 2008 om betydningen af 300times reglen. Af konklusionen heri fremgår det, at levevilkårene forringes for deberørte. Hovedparten af interviewpersonerne vurderer, at deres økonomi er entennogenlunde eller dårlig. Frakendte vurderer generelt deres økonomi dårligere endikke-frakendte, mens personer, der er kommet i beskæftigelse på interviewtids-punktet, generelt vurderer deres økonomi bedre end ikke-beskæftigede.Det kan godt være, at de nedsatte ydelser isoleret set fremmer beskæftigelse og in-tegration for nogle få; men den pris er alt for høj, når rigtig mange mennesker sam-tidig kommer til at leve i fattigdom. Efter min opfattelse viser tallene, at for få erkommet i arbejde i forhold til, hvor mange der er skubbet ud i fattigdom.Derfor vil regeringen gennemføre en reform af kontanthjælpsområdet, som afskaf-fer de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet. I stedet skal vi sikre, at kon-tanthjælpsmodtagerne får bedre hjælp til at komme i arbejde. Regeringen lægger

Rockwoolfondens Forskningsenhed lavede i 2007 en evaluering af starthjælpenseffekt. Evalueringen viser, at indførelsen af starthjælpen har øget afgangen til be-skæftigelse for de berørte. De facto er det introduktionsydelse, undersøgelsen om-fatter, og 11.347 nyankomne flygtninge og indvandrere er med i analysen.Den beregnede andel i beskæftigelse 16 måneder efter de fik opholdstilladelse er 9procent før indførelsen af starthjælp og 14 efter indførelsen af starthjælp, jf. Nyt fraRockwoolfondens Forskningsenhed, april 2007. Det svarer til en stigning i beskæf-tigelsen på 56 procent efter 16 måneders ophold her i landet.Rockwoolfonden konkluderer, at indførelsen af starthjælpen i 2002 har haft to ef-fekter: Den ene er, at flere flygtninge er kommet hurtigere i arbejde. Den anden er,at flere må klare sig selv uden hverken offentlig hjælp eller lønindkomst.Rockwoolfondens Forskningsenhed, 2009

Rockwoolfondens Forskningsenhed lavede i 2009 en yderligere analyse af start-hjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse. Af rapportens kon-klusion fremgår det, at der er udtalte sociale problemer blandt de berørte personer,hvis levevilkår præges af relativ og for nogles vedkommende absolut fattigdom.For så vidt angår enlige på starthjælp konkluderer rapporten, at det kræver stor vil-jestyrke at leve på starthjælp.Rapporten behandler også 300 timers reglen og konkluderer, at for familier, somikke opfylder 300 timers kravet, er rådighedsbeløbet så lavt, at de akkurat har rådtil et minimumsbudget, dvs. alene dagligvarer og varige forbrugsgoder, men hvorintet bruges på transport og fritidsaktiviteter.For så vidt angår starthjælpens beskæftigelsesmæssige effekt, konkluderer rappor-ten, at starthjælpen synes at have indfriet sit mål. Flygtninge, som kun er berettigettil starthjælp, kommer hurtigere i job end de flygtninge, som i tilfælde af arbejds-løshed er berettiget til kontanthjælp, dvs. de flygtninge som ankom til Danmark in-den den 1. juli 2002.Efter godt fire års ophold i Danmark er der stor forskel på de to grupper. Blandtdem, som kan få hjælp på normalt niveau, er 30 pct. i arbejde, men det er 42 pct.blandt de flygtninge, som kun er berettiget til starthjælp. Det giver en forskel på 12procentpoint eller 40 pct. i absolut forskel. Analysen viser samtidig, at beskæftigel-seseffekten er klart mere udtalt for mænd end for kvinder. De 30 pct. modtagerkontanthjælp, der kan være nedsat efter 500 kroners nedsættelsen eller kontant-hjælpsloftet.

Loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere

SFI, Socialforskningsinstituttet, 2005

at betale husleje, børnepasning samt afdrag på lån og afbetalingskontrakter, efterkontanthjælpsloftet fik effekt.Endelig viser evalueringen, at loftet ikke havde fået flere kontanthjælpsmodtagere ibeskæftigelse. Det anføres, at en af årsagerne til den manglende beskæftigelsesef-fekt kan være, at relativt mange af de betragtede kontanthjælpsmodtagere har pro-blemer ud over ledighed. Om loftets effekt på jobsøgningen, anføres det, at loftetikke har fået flere af de berørte kontanthjælpsmodtagere til at ønske eller søge etarbejde.Kulegravning af kontanthjælpsområdet, 2006

SFI undersøgelsen fra 2008 om betydningen af 300 timers reglen viser, at en tred-jedel af de berørte ægtefæller, der har mistet kontanthjælpen, som følge af reglenhar skaffet sig arbejde.SFI-undersøgelsen viser endvidere, at ca. 45 procent af de personer, der har mistetkontanthjælpen, søger arbejde, mens 24 procent af de personer, der er varslede omen mulig fratagelse af kontanthjælpen, men ikke har mistet kontanthjælpen, søgerarbejde. Undersøgelsen viser endvidere, at den, der har mistet kontanthjælpen, sø-ger mere efter arbejde end den, der fortsat får kontanthjælp.SFI’s undersøgelse viste, at de personer, som ikke blev omfattet af 300 timers reg-len, fordi de fik et arbejde, hovedsagelig arbejdede mere end 300 timer.Samtidig viser evalueringen også, at levevilkårene forringes for de berørte. Hoved-parten af interviewpersonerne vurderer, at deres økonomi er enten nogenlunde ellerdårlig. Frakendte vurderer generelt deres økonomi dårligere end ikke-frakendte,mens personer, der er kommet i beskæftigelse på interviewtidspunktet, genereltvurderer deres økonomi bedre end ikke-beskæftigede.AKF, Anvendt Kommunal Forskning, 2008

En undersøgelse fra AKF fra juni 2008 om kommunernes erfaringer med imple-menteringen af 300- timers reglen peger på, at mange indvandrerkvinder har ”væretuden for arbejdsmarkedet af kulturelle årsager”. For nogle af dem har 300 timersreglen været det afgørende skub i retning af arbejdsmarkedetKommunerne har generelt i AKF-undersøgelsen givet udtryk for, at 300-timers-reglen har været en tiltrængt opfordring til sagsbehandlerne til at tage fat på de tun-ge sager. Flere kommuner har således tilkendegivet, at 300-timers-reglen har virketsom et ”prik på skulderen” til jobcentre og sagsbehandlere og en opfordring til attage fat på de mere tunge sager.AKF-undersøgelsen viste, at i mange tilfælde taber kommunerne kontakten med dekontanthjælpsmodtagere, der har mistet kontanthjælpen på grund af 300-timers-3

reglen, da de berørte kontanthjælpsmodtagere ifølge kommunerne ofte ikke er inte-resserede i opfølgning. Det hænger ifølge kommunerne sammen med, at flere af deberørte kontanthjælpsmodtagere er kommet i ordinær beskæftigelse og derfor ikkehar behov for en opfølgning.Kommunerne mener dog også ifølge AKF-undersøgelsen, at en del kontanthjælps-modtagere bare har accepteret tingenes tilstand og er blevet hjemmegående, mulig-vis fordi de har modtaget en supplerende kontanthjælp af en relativ beskeden stør-relse.Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Rådet for Socialt Udsatte i 2010 offentliggjorde enrapport, som er den tredje i rækken fra et forskningsprojekt ”Konsekvenser af athave de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag”. Rapporten ”Levevilkårog coping – Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste ydel-ser” belyser uddannelse, helbred, økonomi, barrierer i forhold til job, overlevelses-strategier mv. blandt modtagere af de laveste kontanthjælpsydelser sammenholdtmed beskæftigede og modtagere af almindelig kontanthjælp.Rapportens væsentligste konklusion er, at de laveste ydelser rammer personer, derhar meget ringe chance for at komme i beskæftigelse, først og fremmest fordi dehar helbredsproblemer. Derudover mangler mange kvalifikationer i forhold til ar-bejdsmarkedet især uddannelse og/eller sprogkundskaber. De lave ydelser motive-rer kun få til at søge arbejde, men gør til gengæld det store flertal mere modløse.De omtalte undersøgelser findes på forskningsinstitutternes hjemmesider, men vilalternativt kunne udleveres ved henvendelse til de relevante enheder.

Spørgsmål nr. 36:

Endeligt svar:

Starthjælp

Loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere

300- 450- 225 timers reglen