Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:Dok.:

28. marts 2012381358

Udkast til tale til brug for besvarelsen af

samrådsspørgsmål AG og AH fra

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

De to samrådsspørgsmål, der er stillet efter ønske af Martin Henriksen(DF), har følgende ordlyd:Samrådsspørgsmål AGEr der efter ministerens opfattelse behov for en særlig indsats f.eks. iform af en national handlingsplan, som målrettet forsøger at løseproblemerne med danskerhad blandt visse grupper i Danmark?Samrådsspørgsmål AHTaget i betragtning, at det bl.a. er tidligere tiders lempelige asyl- ogfamiliesammenføringspolitik, der har skabt problemerne, giver detregeringen anledning til at genoverveje sine udlændingepolitiskelempelser?Spørgsmålene skal besvares i et fælles samråd med social- og integrati-onsministeren, der har fået stillet følgende samrådsspørgsmål:Samrådsspørgsmål AIAgter ministeren at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanterfra de politiske partier, repræsentanter fra ministerierne og fra rele-vante frivillige organisationer med det formål at udarbejde en hand-lingsplan, der skal modvirke udviklingen med danskerhad blandt vis-se grupper i Danmark?Det er aftalt, at justitsministeren starter med at besvare sine to samråds-spørgsmål, hvorefter social- og integrationsministeren besvarer sit spørgs-mål.

[Indledning]

1.

Tak for ordet. Jeg vil [som formanden nævnte] tillade mig at besvare deto samrådsspørgsmål, der er stillet til mig, under et. Og herefter vil social-og integrationsministeren besvare samrådsspørgsmål AI, der er stillet tilhende.

Alle tre spørgsmål blev jo [som spørgeren var inde på] stillet i kølvandetpå en artikelserie i dagbladet B.T. om stigningen i antallet af indbrud iVollsmose. Det er en artikelserie, som har givet anledning til en del debat.

Men som jeg vil komme ind på om lidt, tegner artiklerne ikke nødvendig-vis et helt dækkende billede af forholdene i Vollsmose.

2.

Problemstillingen har som bekendt tidligere været rejst i Folketinget.Jeg har således både besvaret udvalgsspørgsmål og et mundtligt § 20-spørgsmål om sagen. Senest har jeg i går besvaret spørgsmål nr. 225 herfra udvalget.

Jeg har i den forbindelse bl.a. redegjort for, at det er helt korrekt, at der varen markant stigning i antallet af indbrud i Vollsmose i 2011. Det gældersærligt årets sidste måneder, hvor der notorisk var usædvanligt mange ind-brud.

Som det endvidere fremgår af besvarelsen, har en nærmere analyse af tal-lene tegnet et tydeligt billede af, at en stor del af indbruddene er begået ilejemål, som er beliggende i stueetagen med direkte adgang til områdermed stisystemer og småveje.

Politiet oplyser, at der herudover – ud fra gerningsstedernes placering – erbelæg for at antage, at gerningsmændene i området vælger indbrudssted udfra et kriterium om, at det skal være nemt at komme dertil, ligesom detskal være muligt hurtigt og uset at forlade stedet.

Der er derimod ifølge Fyns Politiikkeer belæg for at påstå, at de mangeindbrud i området skyldes, at gerningsmændene bevidst søger at begå ind-brud hos etniske danskere.

3.

Jeg mener derfor ikke, at den udvikling i indbrudstallene i Vollsmose,som samrådsspørgsmålet er foranlediget af, giver belæg for den præmis,som spørgsmålet hviler på. Nemlig at der med spørgerens egne ord skulleeksistere et udbredt ”danskerhad” blandt visse grupper i Danmark.

Jeg kan i den forbindelse også nævne, at jeg til brug for min besvarelse afspørgsmål nr. 226, som udvalget fik oversendt i går, har indhentet en udta-lelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

PET udarbejder hvert år – som led i sin løbende monitorering – den så-kaldte RACI-rapport om sager, hvor det kriminelle forhold må anses formotiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller afspørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro el-ler seksuel orientering.

Den seneste rapport, som er fra december 2011, vedrører sager fra 2010.PETs materiale i den forbindelse peger ikke på, at etniske danskere i næv-neværdigt omfang udsættes for racistisk motiverede handlinger af personeraf anden etnisk baggrund.

PETs oplysninger synes således heller ikke at kunne bekræfte antagelsenom, at der blandt visse grupper skulle eksistere et udbredt had rettet modetniske danskere, sådan som spørgeren forudsætter.

[Indsatsen mod hadforbrydelser]

4.

Når det er sagt, må vi naturligvis ikke lukke øjnene for, at der også i detdanske samfunderproblemer med både racisme og intolerance.

Det siger sig selv, at vi fra regeringens side tager skarpt afstand fra racismeog intolerance i enhver form – det fremgår også tydeligt af regeringsgrund-laget”Et Danmark, der står sammen.”

Særligt de tilfælde, hvor racismen og intolerancen giver sig udslag i egentlige angreb rettet mod en person eller en gruppe, som overfaldsmanden afforskellige grunde [politiske, religiøse mv.] ikke bryder sig om eller sym-patiserer med, er noget, som vi på det stærkeste må fordømme. Det er det,som vi normalt kalder for ”hadforbrydelser”.

Det udgør efter min opfattelse en trussel mod de allermest fundamentaleprincipper i vores samfund, hvis man risikerer at blive angrebet på grundaf sin etnicitet, sin tro, sin seksualitet eller sin politiske overbevisning. Detskal vi under ingen omstændigheder acceptere.

Det er derfor også et område, jeg som justitsminister lægger stor vægt på.Politiet skal have fokus på at efterforske og opklare den form for krimina-litet, og forbryderne skal straffes hårdt og konsekvent.

5.

Dererda også allerede taget en række skridt for blandt andet at sikrehårdere straffe og for at sikre, at myndighederne – herunder politiet – sted-se har den fornødne opmærksomhed på den type forbrydelser.

Jeg kan i den forbindelse blandt andet nævne, at Rigsadvokaten så sentsom i efteråret udsendte en ny og udbygget meddelelse om politiets og an-klagemyndighedens håndtering af sager om hadforbrydelser. Meddelelsener et vigtigt redskab til at sikre en effektiv strafforfølgning i de sager.

Herudover har Politiets Efterretningstjeneste sammen med en række sam-arbejdspartnere siden sidste efterår gennemført temadage om hadforbry-delser i de enkelte politikredse. Det er med til at skærpe politiets opmærk-somhed på den type forbrydelser og bidrager dermed til den samlede ind-sats med at forebygge, registrere og efterforske hadforbrydelser.

Det er også forventningen, at de initiativer, der er iværksat i politi- og an-klagemyndighed, vil kunne medvirke til at reducere det mørketal, som detantages, at der findes på området.

Jeg vil i øvrigt også nævne, at social- og integrationsministeren og jeg selvfor kort tid siden var værter for en 12-timers ”Camp om Hadforbrydelserog intolerance.”

Jeg håber og tror, at alle, som deltog i arrangementet, er enige om, at detvar en rigtig god og givtig dag, hvor der kom mange spændende ideer påbordet, som der arbejdes videre med.

Det forstår jeg, at min kollega social- og integrationsministeren vil kommenærmere ind på senere.

[Indsatsen i de udsatte boligområder]

6.

Ligeså vigtigt er det naturligvis, at vi også anerkender, at der rundt om ilandet findes en række særligt udsatte boligområder, som kræver en særligindsats – det gælder blandt andet Vollsmose.

Det er klart, at jeg som justitsminister helt overordnet må have fokus på,hvordan kriminaliteten i disse boligområder kan nedbringes, og hvordan vikan sikre, at områderne til stadighed er trygge at bo og færdes i.

Men samtidig siger det også sig selv, at problemerne i de pågældende om-råder er mangeartede og komplekse og derfor kalder på en bredspektretindsats, der foruden det rent politimæssige omfatter bl.a. boligsociale, be-skæftigelsesmæssige og integrationsmæssige initiativer.

Som min kollega social- og integrationsministeren også vil komme ind påom lidt, så er det en udfordring, vi fra regeringens side tager meget alvor-ligt, og som vi derfor også tillægger høj prioritet.

[Flerårsaftalen]

7.

Når det særligt gælder politiets indsats, vil jeg gerne fremhæve, at netopde udsatte boligområder indtager en central plads i den nye flerårsaftale forpolitiet, idet der var bred opbakning blandt forligspartierne - herunder ogsåspørgerens eget parti – til i aftaleperioden at afsætte de fornødne ressour-cer til yderligere at styrke politiindsatsen i de særligt udsatte boligområder,som er mest plaget af utryghed og kriminalitet.

Den styrkede indsats vil i praksis blive baseret på løbende lokale trussel-vurderinger, hvor kriminalitetssituationen belyses, og hvor det blandt andetkortlægges, hvem der begår kriminaliteten, hvornår den begås og hvilkeformer for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, der er tale om.

På baggrund af disse analyser vil indsatsen kunne tilpasses de lokale for-hold og kriminalitetsbilledet og således tilrettelægges på en målrettet ogfleksibel måde.

[Konkrete initiativer i Vollsmose]

8.

Når det særligt gælder de udfordringer i Vollsmose, som har givet an-ledning til dagens samråd, så ved jeg, at Fyns Politi allerede har taget enrække initiativer for at vende den kedelige udvikling i indbrudstallene.

Der er således blandt andet etableret en særlig Task Force med medarbej-dere fra indbrudsgruppen for Fyn og medarbejdere fra Vollsmose lokalpo-litistation.

Politiet har desuden øget den målrettede patruljering i blandt andet aften-og nattetimerne med tilgang af ressourcer fra lokalpolitiets operative sekti-on, ligesom man har skærpet tilsynet ved de steder, hvor hashhandlen iområdet typisk foregår.

Politiets samarbejde med de kommunale myndigheder om den forebyg-gende indsats i området er også intensiveret, og der er desuden indledt endialog herom med boligorganisationerne i Vollsmose.6

For nu bare at nævne nogle tiltag.

[Afrunding]

9.

Hvis jeg her afslutningsvis skal runde spørgsmål AG af, så bliver derspecifikt spurgt, om der efter min opfattelse er behov for en særlig indsatsfor at løse de problemer, der angiveligt skulle være med såkaldt dansker-had.

Jeg vil sige det sådan, at jeg mener, der er behov for en særlig indsats forat løse problemerne medalletyper af hadforbrydelser. Herunder selvfølge-lig også det had, der måtte ramme personer, alene fordi de er etniske dan-skere.

Men som jeg efterhånden har fået sagt det nogle gange, så er der altså ikkenoget, der tyder på, at det i nævneværdigt omfang forekommer, at etniskedanskere udsættes for racistisk motiverede forbrydelser.

I lyset heraf kan de fleste vel blive enige om, at der ikke er belæg for ativærksætte en særlig indsats herimod.

[Asylpolitik]

10.

For så vidt angår det næste samrådsspørgsmål – altså spørgsmål AH,der handler om tidligere tiders lempelige asyl- og familiesammenførings-politik – så giver det mig anledning til at slå fast, at regeringen ønsker enrobust og retfærdig udlændingepolitik.

Det er vores opfattelse, at udlændingelovens regler skal sikre, at udlændin-ge, der ønsker ægtefællesammenføring her i landet, har et godt grundlagfor at blive integreret i det danske samfund. Det skal eksempelvis tilknyt-ningskravet, boligkravet og selvforsørgelseskravet medvirke til at under-støtte.

Og der skal i forhold til udlændinge, der kommer her til landet, stilles kravom en aktiv indsats for egen integration. Det er også er baggrunden for, atvi foreslår, at fortsat ophold som ægtefællesammenført gøres betinget af enbestået danskprøve.

Vi vil stille klare krav, der styrker integrationen frem for at marginaliseremennesker.

Der skal stilles krav, der motiverer den enkelte udlænding til integration, istedet for at opstille barrierer, der bringer udlændinge i Danmark længerevæk fra vores samfund.

Sagt med andre ord: Udlændingepolitikken skal bidrage til samling og ikketil splittelse.